Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om CO2-kvoter.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 14.11.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg tror egentlig, jeg i dag vil starte med de avisforsider, som vi kunne læse i går, nemlig at vi nu igen igen, kunne man fristes til at sige, har fået en FN-rapport, som med to streger under viser, at vores planet brænder, og at vi langtfra er på vej til at indfri Parisaftalen. Det giver jo i hvert fald også anledning til, at vi herinde bliver nødt til at kigge på, om vi så fra dansk side gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at presse på for den grønne omstilling, som er så nødvendig, ikke bare her i Danmark, men også i resten af verden. Det, som rapporten viser, er jo, at de rigeste lande, altså G20-landene, står for ca. 75 pct. af udledningerne, og lige om lidt er der COP 28, hvor der er behov for, at vi også får den gruppe af lande forpligtet på nogle af de samme ting, som vi gør her i Danmark. Der bliver global stocktake.

Grunden til, at jeg siger alt det her som indledning er jo også, at det nogle gange med tekniske lovforslag er meget godt at blive mindet om, hvad det egentlig er, det handler om, og det lovforslag, vi skal behandle i dag, er jo et af eksemplerne på, at vi fra dansk side presser på for en ambitiøs klimahandling, ikke bare i Danmark, men i hele EU. Så vi har med den mest grønne Kommission og også med et dansk pres fået vedtaget den her Fit for 55-pakke, som vel er det største enkeltstående grønne initiativ i Kommissionen igennem mange, mange år, og som påvirker rigtig mange ting. Og en af de ting behandler vi så i dag, og det handler om de her CO2-kvoter, og det vil sige, at vi med lovforslaget sikrer, at endnu en sektor bliver omfattet, nemlig færgetransporten, som også udleder globalt.

Noget af det, som vi har haft svært ved tidligere, har jo også været at få fat på de her internationale ruter, altså hvad vi kan gøre der, og vi er i gang med at kigge på brændstofdelen. Men det her handler jo så om CO2-kvotebetalingen, og det vil sige, at vi både får en sektor med, og at vi også sikrer reelle drivhusgasreduktioner herhjemme, og derfor er der sådan set al mulig grund til at glæde sig over, at vi med det her lovforslag får implementeret den Fit for 55-pakke, som vi var med til at vedtage tidligere i år.

Så med det vil jeg egentlig bare sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det er en ny lov, som skal behandles her, og det er selvfølgelig spændende. Når jeg ser i lovforslaget og kigger på, hvilke miljømæssige konsekvenser og hvilke klimamæssige konsekvenser det har, så er det på klimasiden. På miljøsiden står der at der ikke er nogen. Jeg vil nok sige, at hvis vi løser klimaproblemet lidt, må det jo have en positiv miljøeffekt. Men på klimasiden synes jeg faktisk nok at det er ridset op til at være ret begrænsede reduktioner, man opnår i 2030. Så jeg tænker umiddelbart: Kunne det her ikke implementeres på en bedre måde, så vi fik flere CO2-reduktioner ud af det?

Hvis jeg tænker lidt tilbage, har jeg været til et møde med Klimarådet under den tidligere formand, hvor Klimarådet har analyseret på et CO2-kvotesystem, som på det tidspunkt ikke var godt nok fungerende i EU, og hvor det dengang blev ridset op, hvad der kunne forbedres. Jeg savner egentlig, at vi går tilbage og kigger på, om det her ikke kan implementeres på en bedre måde, så vi får større CO2-reduktioner. Vil ordføreren være med til at kigge på det?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at der ligger nogle ret reelle CO2-reduktioner i lige præcis det her lovforslag. Hvis jeg ikke husker helt galt, er det vel samlet set frem mod 2030 de her omkring 1,7 mio. t. Det er jo relativt meget, så jeg er ikke enig med ordføreren i, at vi ikke her kommer til at tage et ret stort skridt.

Men det er klart, at når man kigger på den lidt mere principielle diskussion omkring CO2-kvoter, er noget af det, der har været bekymringen tidligere, jo spørgsmålet om gratiskvoter eller om, hvorvidt prisen var sat for lavt. Men det er jo også noget af det, man har reageret på med Fit for 55, og hvor man også med det her lovforslag siger: Lad os gøre det på en måde, hvor der til at starte med er lidt flere kvoter, sådan at man lige kan blive indfaset. Men derefter gælder det jo så. Det er også derfor, at man kan se, at der ligger nogle reelle, ikke bare reduktioner, men også omkostninger for vores erhvervsliv, ved at vi implementerer den her lovgivning. Det gør vi jo så med åbne øjne, og det gør vi jo, fordi vi tror på, at en af de mekanismer – ikke den eneste, men én af dem – til at sikre reduktioner er CO2-beskatning.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu bliver den opgave, vi har med at skaffe CO2-reduktioner, jo delvis løst indimellem, men vi har også en klimadagsorden, som er endnu mere alvorlig, end vi troede for kort tid siden. Og når man så har et lovforslag her, hvor det skønnes, at den samlede effekt i 2030 er 0,39 mio. t CO2-ækvivalenter, så synes jeg egentlig, at det er et ret lille tal. Og det er derfor, at jeg har studset over, om vi ikke kunne implementere det her på en bedre måde, så det får større effekt. Det er sådan set det, jeg gerne ville udbore i en udvalgsbehandling.

Ordføreren.

Jeg ved, at hr. Søren Egge Rasmussen er god til at stille spørgsmål, og jeg læser med glæde med på de spørgsmål, der bliver stillet. Men mig bekendt har regeringen valgt en meget ambitiøs måde at implementere det her lovforslag på, og der ligger jo også i de kommende år nogle muligheder for også at tage andre sektorer med ind. Nu er aftalen jo faldet på plads for ganske nylig, her i år, på direktivsiden, og det vil sige, at nu tager vi fat på den første del, som er relativt nem at implementere. Det gør vi med det her lovforslag. Er vi færdige med at lave klimapolitik? Det er vi selvfølgelig ikke.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Linea Søgaard-Lidell, Venstre.

Tak for ordet. I dag behandler vi et virkelig vigtigt lovforslag. Den revision af kvotehandelssystemet, som vi allerede har vedtaget i EU, implementerer vi nu og gør til virkelighed. Det er vi i Venstre rigtig glade for. Kvotehandelen er et helt centralt element i EU's klimaindsats. Det er markedsdrevet. Det skaber ens rammevilkår i EU, og så ved vi, at det virker. Det skaber reduktioner i hele EU. Derfor var det også vigtigt for os både at forbedre kvotehandelen og også udvide den, da vi forhandlede Fit for 55-klimapakken i EU, hvilket jeg selv var med til, og derfor er vi også rigtig glade for at kunne implementere det nu i Danmark.

Først og fremmest får vi flere sektorer med. Vi inkluderer søfarten i kvotehandelen. Og vi skaber et særskilt system for udledningen fra brændstof til vejtransport og opvarmning af bygninger. Det er et vigtigt skridt, for effektiv klimahandling forudsætter, at vi sætter en pris på udledninger. Samtidig udfaser vi gratiskvoter, i takt med at den nye klimatold CBAM bliver indfaset. Det øger incitamentet for virksomheder til at investere i mere grønne og bæredygtige løsninger, ikke bare for danske virksomheder, men for virksomheder i hele EU, og det bidrager derfor også til indsatsen for at skabe en grøn konkurrence, og det vil vi sådan set gerne have mere af. På den baggrund stemmer Venstre for lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Linea Søgaard-Lidell, Venstre. Det, der sker nu, hr. Henrik Frandsen, er, at der er sket en forskydning af det indbyrdes størrelsesforhold mellem SF og Moderaterne. Så SF skal have ordet først. Der er sket noget i de seneste dage. Derfor er den næste, der får ordet, fru Signe Munk, SF.

Tænk bare. Verden kan forandre sig på kort tid. Lovforslaget, der er til behandling i dag, er utvivlsomt et godt skridt på vejen til at få sendt CO2-udledningerne ned, ikke bare i Danmark, men jo også i resten af Europa, netop fordi det her lovforslag er et element i den grønne pakke, som skal bringe EU i mål med klimamålene.

Der er jo mange vigtige værktøjer i klimakampen. Et af dem er netop at have et både virksomt og effektivt kvotehandelssystem. Derfor er det helt oplagt, at lovforslaget her implementerer den EU-lovgivning, som netop vedrører både at udvide kvotehandelssystemet, revidere det, opdatere det og også sørge for, at der er større gennemsigtighed, i forhold til hvad det er for nogle udledninger, virksomhederne har, og i det hele taget at fremme en gennemsigtighed.

Det er helt entydigt for SF at se, at det at bruge EU i klimakampen er et helt afgørende værktøj. Vi gør rigtig meget herhjemme i Danmark, men vi har også brug for at rykke på det sammen med EU, både for at fremme den danske klimakamp, men også bare i erkendelse af at det ikke kun er en dansk opgave at få banket CO2-udledningerne ned, men jo også en europæisk opgave, ligesom det er en global opgave. SF støtter det lovforslag, der er under behandling i dag.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Signe Munk, SF. Og så er det tid til Moderaternes ordfører, hr. Henrik Frandsen.

Jeg siger rigtig mange tak for ordet, og jeg er da glad for, at der ikke skal være lodtrækning, når der nu er tre partier i Folketinget med 14 mandater – indtil på torsdag, hvor vi igen er 15.

Tak for ordet, hr. formand. Grunden til, at vi behandler dette lovforslag i dag, er som bekendt, og som mine ordførerkollegaer allerede har været inde på, at vi skal sikre, at vi i Danmark lever op til de forpligtelser og standarder, der er fastsat på EU-plan. Det har vi som EU-medlemsland en forpligtelse til, og endnu vigtigere er det, at vi også har en forpligtelse til at gøre, hvad vi kan, for på bedste vis at håndtere en af vor tids største udfordringer, nemlig klimaforandringerne.

Det går alt, alt for hurtigt med den globale temperaturstigning. Det bør efterhånden stå meget klart for alle, der har fulgt med i nyhederne gennem det seneste halve års tid, og der skal sættes turbo på klimahandlingen. Ændringsdirektiverne fra EU kræver en omfattende revidering af vores eksisterende EU-kvotesystem, CO2-kvotesystem. Ændringsdirektiverne omfatter således en udvidelse af vores kvotehandelssystem til at inkludere udledninger fra søfart og oprettelsen af et separat system til udledninger fra brændstoffer til vejtransport og opvarmning af bygninger. Dette er ikke bare skrivebordsbeslutninger. Det er et praktisk skridt hen imod at reducere vores udledninger og gøre vores transport og energisystemer mere bæredygtige. Det er en opfordring til handling.

Der er ingen tvivl om, at disse ændringer vil kunne mærkes for nogle. De kommer især til at få økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der skal tilpasse sig disse nye regler og fremover skal købe sig til kvoter. Men disse virksomheder spiller samtidig også en væsentlig rolle i samfundets samlede udledning af drivhusgasser. Industri, transport og energiproduktion er blandt de sektorer, der bidrager allermest til CO2-udledning, og ved at pålægge disse virksomheder at købe kvoter for deres udledninger skaber vi et incitament til at reducere udslip og ikke mindst et incitament til at investere i mere miljøvenlige løsninger.

Så det drejer sig i virkeligheden om en måde at regulere og motivere disse store udledere til at tage en mere aktiv del i kampen mod klimaforandringerne. Derfor er jeg også glad for, at klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslaget får hjemmel til at gennemføre sanktioner ved manglende overholdelse af de fastsatte regler.

Moderaterne støtter naturligvis forslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Den næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Jeg tænker, at jeg lige prøver at gøre det lidt kortere end hr. Henrik Frandsen. Jeg skal lige indlede med, at jeg i dag vikarierer for vores ordfører på området, som desværre er forhindret i at møde op.

Formålet med lovforslaget, L 81, er at implementere en revision af det gældende kvotehandelsdirektiv og herved bidrage til reduktionen af drivhusgasudledninger. Eftersom ændringsdirektiverne fra EU nødvendiggør omfattende ændringer i den gældende danske lov om CO2-kvoter, er lovforslaget fremsat som forslag til ny hovedlov.

Lovforslaget vurderes at medføre negative administrative udgifter for erhvervslivet svarende til 35-52 mio. kr. Vi noterer os dog, at bl.a. transportbranchen, fiskeribranchen og SMVdanmark er hørt, og at ingen af dem havde indvendinger.

Danmarksdemokraterne støtter forslaget, bl.a. fordi det vil implementere og simplificere den danske CO2-kvotehandel og lovforslaget forventes at kunne skabe et større markedstræk efter lav- og nulemissionsteknologier med positive effekter for dansk eksport og beskæftigelse. Som nævnt støtter vi forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Kernen i en god klimapolitik er i videst muligt omfang at sikre et simpelt og i grunden liberalt princip, nemlig det, at den, som forurener, også er den, som betaler. Det er kun rimeligt, når man påvirker det omgivende samfund negativt i form af f.eks. et dårligere vandmiljø eller man bidrager til globale temperaturer, som stiger, gennem sine udslip af drivhusgasser, og det, at vi pålægger en afgift eller en kvotepris, er det mest effektive værktøj til at sikre de reduktioner, vi efterspørger.

Den bedst mulige afgift ville være globalt funderet, så man ikke kan undvige afgiften ved at flytte produktionen derhen, hvor det er skattemæssigt fordelagtigt. Skattesystemet bør give incitamenter til, at produktionen foregår der, hvor den også udleder mindst. Rent teoretisk ville verdens bedste skat måske også give et vist bundfradrag til den produktion, hvor teknologien endnu ikke findes til at gøre den helt grøn, og hvor man så bare beskatter merudledningen i forhold til den bedst mulige produktion.

Det her utopiske skattesystem findes ikke. Der er ikke nogen global CO2-skat, ingen systematiske incitamenter til at flytte produktionen derhen, hvor det klimamæssigt bedst giver mening, og intet bundfradrag for de udledninger, som endnu ikke teknisk kan fjernes. Men holder vi den her utopiske beskatning op mod noget, som findes i virkeligheden, så er EU's kvotesystem det, som kommer tættest på.

Med dette forslag udvides kvotesystemet bl.a. til at gælde søfartens område, hvilket er virkelig positivt. Jo flere udledninger der kan omfattes af kvotesystemet, jo mindre bliver behovet for national særlovgivning til skade for danske virksomheder. Kvotesystemet er den allerbedste klimapolitik, vi overhovedet har, og vi kan varmt støtte op om forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet. Det er rigtig godt, at vi i EU har et velfungerende kvotehandelssystem. Det er med til at sikre de nødvendige CO2-reduktioner i de mest udledende brancher. For når prisen på en kvote stiger, er det, fordi efterspørgslen er større end udbuddet, og når prisen stiger, vil det ofte være billigere for en virksomhed at udlede mindre og også sikre det ved at investere i ny teknologi, og det er en god måde at sikre de rette incitamenter på.

Men i forbindelse med Fit for 55 er der lavet flere nye direktiver, og det giver derfor god mening med en ny hovedlov. I udvalgsarbejdet vil jeg dog dykke ned i de store negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. For nok er danske virksomheder mere end klar til en grøn omstilling, men det skal også være økonomisk muligt, og det er jo ærlig talt ikke, fordi staten ligefrem har noget at klage over. Staten tjener boksen på kvotesystemet, og det glæder jeg mig til at regeringen kommenterer og giver os et indblik i.

Med de kommentarer forventer jeg at Det Konservative Folkeparti stemmer for, og jeg skal også hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de også stemmer for.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Jeg ser frem til at stille nogle spørgsmål og få svar på dem. Klimarådet udgav en rapport tilbage i marts 2017, hvor overskriften var »Det oppustede CO2-kvotesystem«, og på daværende tidspunkt var det meget klart, at det kvotesystem, der var i 2017, var ikkefungerende. Når der så kommer et separat lovforslag om at lave en ny lov om CO2-kvoter i Danmark, er det jo fint, men jeg tænker sådan lidt: Implementerer vi EU's krav på det niveau, hvor det giver størst effekt? Kunne der være flere af de her uddelte CO2-kvoter, som vi kunne inddrage? Der har været perioder, hvor der var alt for mange CO2-kvoter, som blev – hvad skal man sige – givet væk til nogle, der havde en klimabelastende adfærd.

Jeg synes, at det er lidt svært at læse det her lovforslag, når der er så relativt få høringssvar. Hvorfor er der ikke flere grønne organisationer, der har lavet høringssvar til det her lovforslag? Det lægger jo et vist pres på grønne partier, at de selv skal finde de kritiske vinkler på et lovforslag og spørge ind til det. Så hvis der er nogle grønne organisationer, der hører det her, vil jeg gerne spørge, hvorfor der ikke er afgivet flere høringssvar.

Når man ser på den samlede effekt CO2-mæssigt, står der i lovforslagets bemærkninger, at det rent klimamæssigt medfører en reduktion på 0,39 mio. t i 2023. Men jeg synes jo, at det gerne skulle medføre, at vi når frem til noget, som har en væsentlig klimaeffekt i 2030, når vi indfører et nyt system. Så jeg efterspørger, at vi får kigget på, om de her krav fra EU ikke kan implementeres på en mere ambitiøs måde, og det er sådan set vores tilgang til lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Den næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak. Med det her lovforslag gennemfører vi Europa-Parlamentets og Rådets kvotehandelsdirektiv. På den måde inkluderes udledninger fra bl.a. søfart, og formålet med det her lovforslag er at reducere drivhusgasemissionerne. Der kan efterhånden ikke være to meninger om, at CO2-reduktioner må der til, hvis vi skal kunne levere en grøn klode videre til de kommende generationer. Det skal vi sikre både i en dansk kontekst, på europæisk niveau og selvfølgelig også på globalt plan, og derfor støtter Radikale Venstre det her lovforslag. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Nå, så sluttede koret af glade entusiaster i forhold til lovforslaget. Der skulle jo være en, der ligesom tog den negative hat på. Intentionen er rigtig. Vi skal have skåret ned på udledningen af CO2. Nye Borgerlige er fuldstændig enig i det, men jeg er nordjyde, og man kan altså også bare købe en gris for dyrt. 13 mia. kr. er, hvad 390.000 t koster erhvervslivet. Med sådan lidt hurtig hovedregning giver det 33.000 kr. pr. t. Det er mange penge. Jeg ved, at regeringen f.eks. har givet landbruget en afgift på 1.500 kr. pr. t, og det var rigeligt. Regnestykket her giver 33.000 kr. pr. t. Jeg har snakket med ministeren, så jeg er sikker på, at han sender et andet regnestykke over til mig, men jeg bliver nødt til at gå ud fra, at det, der står i lovforslaget, er faktuelt.

Det, vi også ved, er, at det giver 2,9 mia. kr. mere i statskassen. Det er i ekstra skat. Så er der selvfølgelig et mindreprovenu på 1,5 mia. kr., så det giver samlet 1,4 mia. kr. i ekstra skat. Det er dem, vi bruger til lige om lidt at gå ud og sige, at vi har fundet ekstra penge i råderummet, så nu bruger vi det på et eller andet helt halleluja. Vi ved også, at der står, at de 13 mia. kr., som det koster erhvervslivet, overvælter de på forbrugerne. Det er jo superfint, men jeg tror bare, at vi skal fortælle forbrugerne, hvad det er, vi gør nu. Vi gør det 13 mia. kr. dyrere at købe varer i Danmark. Altså, forureneren betaler. Ja, og det er et godt princip, men i sidste ende er det os selv, der betaler, når vi køber et eller andet. Så lad nu være med at stikke folk blår i øjnene. Det her koster. Lige nu koster det rigtig meget. Det her er et af de dyreste forslag, jeg har set, til at reducere CO2'en.

Så kan man sige, at man er enig i EU, og at EU gør det, og at vi alle sammen skal være en del af EU. Ja ja, men vi er heldigvis stadig væk et selvstændigt land – endnu. Hvis 33.000 kr. pr. t er prisen, bliver vi et vældig fattigt land. Naturligvis kan Nye Borgerlige ikke, når fakta er, som de er her, støtte et forslag, som er så vildt og bare bliver sådan helt klimahelligt og er lavet, uden at man har brugt hjernen. Jeg synes ikke, vi bruger hjernen her. Jeg går ind for reduktionerne, jeg synes, at der skal reduceres, og jeg er sikker på, at vi kan gøre det billigere end 33.000 kr. pr. t, som der står i lovforslaget. Det tal bekymrer mig, og derfor håber jeg selvfølgelig, at ministeren oversender et andet regnestykke. Jeg havde håbet, at det var at finde i lovforslaget, for jeg går ud fra, at det, der står i lovforslaget, er fakta.

Nye Borgerlige støtter ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg blev bare lidt nysgerrig, for nu sagde ordføreren, at nu var det slut fra talerstolen med dem, der var positive over for lovforslaget. Alligevel bliver der sagt, at det jo er dejligt med klimareduktionerne. Medmindre man er uenig med den rapport, der lige er kommet fra FN, som jo siger, at vi har retning mod 2,9 graders stigning på den her jordklode, kommer man ikke uden om, at der skal reelle reduktioner til. Så måske ordføreren bare kunne oplyse os andre om, hvad det så er for en række af forslag, som Nye Borgerlige kommer med i forhold til at sikre reelle klimareduktioner.

Ordføreren.

Vi kan starte med, at vi egentlig havde en diskussion her for nylig om atomkraft, hvor Socialdemokraterne og regeringen nærmest løb ud på gangen herude, for puha, det var noget af det mest frygtelige, vi kunne diskutere; atomkraft er frygtelig farligt. Men det er CO2, der er det. Atomkraft er ren energi. Det vil ordføreren fra Venstre, som har været fortaler for det i EU, jo give mig ret i. Der kunne man jo starte. Så behøver vi jo måske ikke at finde de allerdyreste løsninger. Socialdemokraterne skal huske at fortælle deres vælgere, at det er 33.000 kr. pr. t. Det tror jeg altså er at købe grisen for dyrt.

Så lad os da starte med at bruge hjernen, for jeg vil hjertens gerne og jeg køber fuldstændig ind på, at vi skal i mål med det her. Jeg tror bare, at når vi taler om den hockeystav, vi render ind i nu, som betyder, at ting skal dø, hvis ikke vi når i mål, så skal vi lade være med at være så hellige, bare fordi vi har sagt 2030. For det er et politisk mål. Det er jo ikke et mål, som vi ved holder. Vi ved faktuelt, at verden ikke kommer i mål i 2030. Så hvorfor skal vi betale overpris for noget, der kan gøres bedre?

Spørgeren.

Det er jo klar tale fra Nye Borgerlige. Altså, man vil ikke levere på de klimamål, vi har sat os for 2030. For atomkraft er jo på ingen måde en løsning i forhold til at levere i 2030. Det kan ikke lade sig gøre. Og vi ved sådan set også, at det er både billigere og hurtigere med sol og vind.

Så jeg står bare stadig væk og efterlyser et svar. Har Nye Borgerlige overhovedet en klimapolitik frem mod 2030, eller siger man bare: Nej, det skal vi ikke gøre i Danmark; det må nogle andre gøre?

Ordføreren.

Forskellen på Nye Borgerlige og Socialdemokraterne er, at vi ikke bare finder på ting og så ikke udfører dem. Jeg har ikke set en eneste vindmølle ude i Vesterhavet endnu. Jeg har ikke set jeres klimaø endnu; den blev ikke til noget – hov, den gik også lige i vasken. Der bliver jeg nødt til at give SF og de andre ret, når de siger, at I greenwasher helt vildt i Socialdemokratiet.

Vi siger bare: Lad os nu bruge hjernen; lad os bruge teknologien, sådan at danskerne også har råd til at være danskere efter det her. For bare fordi vi sætter et politisk mål om, at det skal være i 2030, så tænker vi, at vi når i mål, og vi tænker, at vi skal gøre det dyrest mulige for at nå i mål, eller også lukker vi landbruget. Dét giver ingen mening. Så bliver vi bare rigtig, rigtig fattige i 2031.

Der er en kort bemærkning til fru Signe Munk, SF.

Det er en lille smule svært sådan helt at holde sig i ro, når ordføreren bruger dansk erhvervsliv og de erhvervsmæssige konsekvenser, det måtte have, som – hvad kan man sige – rambuk for ikke at revidere og udvide og forenkle kvotesystemet.

Det er min bedste overbevisning, at det er gavnligt for dansk erhvervsliv, at vi har et EU, hvor man i det hele taget strammer klimapolitikken og i særdeleshed igennem et kvotehandelssystem og endnu mere i særdeleshed, når man har en CO2-kvotemekanisme, som netop prøver at udligne den konkurrence, der måtte være fra Kina i forhold til f.eks. stål og cement.

Så jeg vil bare høre, om det virkelig er ordførerens opfattelse, at det ikke er gavnligt for dansk erhvervsliv, at der i et så stort marked som EU kommer en CO2-betalingsmekanisme, som jo i virkeligheden også presser konkurrenterne til danske virksomheder til at producere grønnere.

Ordføreren.

Hvis EU var en ø, hvor vi kunne styre det, så var det superfint. Men virkeligheden er jo, at vi f.eks. konkurrerer med Kina, og at det eneste, vi konkurrerer på, sådan som jeg tidligere er blevet belært om det af folk, der er klogere end mig på området, jo dybest set er det, at man, hvis man har betalt for noget i hjemlandet, så ikke skal betale tolden for, at det kommer ind hos os.

Så er mit simple spørgsmål til SF: Hvordan ville I kontrollere, at kinesiske virksomheder betalte til den kinesiske stat? Virkeligheden er, at vi ikke kan kontrollere det. Så vi skal holde op med at behandle det, som om vi lever i sådan et vakuum. For jeg køber fuldstændig ind på, at kvoterne kan være en god idé, og at man, hvis man skal have kvoter, jo så også skal kunne handle dem på et marked.

Min indvending i forhold til det her er dybest set, at jeg, hvis vi skal nå i mål med 0,39 mio. t til 13 mia. kr., så bare siger, at vi køber grisen for dyrt, og at vi, hvis vi køber grisen for dyrt, så bare bliver fattigere. Og jeg ved ikke, om vi har lyst til at blive fattigere, for det, vi skal leve af, er jo netop, at vi er rige nok til at være veluddannede og finde de gode teknologiske løsninger. Så det er egentlig det, der er vores bekymring i Nye Borgerlige, altså at det bliver for meget champagnepolitik, og i forhold til det der 2030-mål og hockeystaven tror jeg altså nok, at man skulle have hørt på Mette Frederiksen, da hun i sin tid sagde det.

Så er det fru Signe Munk.

Det er svært på 30 sekunder helt at svare på alt det, som ordføreren kaster på banen, så jeg vil egentlig bare holde mig til det, der ligger her. Hvis man skulle følge Kim Edberg Andersens kritik om EU's konkurrencesituation over for Kina, så måtte positionen fra Nye Borgerlige jo være at stemme for en opstramning af kvotesystemet i EU og at stramme op på kvotemekanismen CBAM, så man satte en endnu højere pris på CO2 på varer, der var produceret i lande uden for EU, og at ville udvide det i forhold til f.eks. stål og cement.

Ordføreren.

Problemet er bare, at man først skal gå ind på præmissen med, at vi her skal nå et vist mål. For virkeligheden er jo, at det, når vi snakker Parismålene, er forskelligt fra land til land, hvad vi har skrevet under på, og så vidt jeg er orienteret, laver kineserne kulkraftværker frem til 2030. Og kvotesystemer kan jo virke, men hvis vi bliver ved med at sige, at vi i forhold til CO2'en skal gøre det globalt, så skal kvotesystemet implementeres globalt, og det bliver det her ikke.

Så er det bare, jeg siger, at det, når vi implementerer det og vi ikke kan kontrollere, om dem, der er uden for det, følger det, bliver for dyrt, og at jeg så næsten er sikker på, at vi kunne bruge pengene, de 13 mia. kr., på en bedre grøn omstilling.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er vi kommet igennem ordførerrækken, og vi kan give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Indledningsvis vil jeg gerne takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Som flere har nævnt, har det til formål at implementere den omfattende revision af EU's kvotedirektiv i dansk ret. Revisionen indgår som led i Fit for 55-pakken, som skal bidrage til at opfylde EU's klimamål om mindst 55 pct.s reduktion i 2030.

Kvotesystemet, som også er blevet debatteret i de foregående indlæg, er EU's mest effektive klimainstrument. Det virker på tværs af medlemslandene, det skaber level playing field, og det sikrer, at vi opnår de opsatte klimamål mod 2030 og videre frem. Revisionen af kvotedirektivet indeholder primært en hurtigere reduktion i mængden af kvoter – det er altså det, der sikrer, at vi når det skærpede klimamål – og det indeholder en udfasning af gratiskvoter for luftfarten og de mest energitunge og CO2-tunge industrivirksomheder. Derudover bliver udledningerne fra søfarten omfattet af det eksisterende kvotesystem, hvilket forventes at øge fragtpriserne i EU, som det også fremgår af lovforslaget. Endelig oprettes der et nyt kvotesystem for udledninger fra brændsler fra vejtransport og opvarmning af bygninger fra 2027. Stramningerne og udvidelsen af kvotesystemet betyder altså, at man i hele EU skruer op for udfasningen af fossile udledninger, og at man øger gevinsten ved den grønne omstilling.

Lovforslaget har væsentlige konsekvenser, som vil kunne mærkes af erhverv og borgere, fordi der bliver sat en pris på CO2-udledningerne. I det eksisterende kvotesystem er prisen allerede steget fra ca. 650 kr. pr. t i dag, og det forventes, at det vil stige yderligere. Det nye kvotesystem for brændsler vurderes at medføre, at prisen på benzin og diesel vil stige med omkring 1 kr. og måske lidt over pr. liter i 2030, ud fra den forventede kvotepris. Dermed skønnes udgiften til transport at stige mellem 1.000 og 1.500 kr. årligt for en gennemsnitlig personbil i 2030. Det nye kvotesystem omfatter også brændsler til opvarmningen af bygninger, og den årlige regning for opvarmningen af et standardhus med naturgas forventes at stige med ca. 1.800 kr. i 2030. Det her øger incitamentet til at skifte gas og andre fossile brændsler ud med grønne opvarmningsformer, og det vil påvirke vores valg af biler fremadrettet.

Lovforslaget forventes at bidrage med yderligere ca. 0,4 mio. t CO2-reduktioner i 2030. Med lovforslaget tager vi dermed et vigtigt skridt på vejen til at opfylde vores 2030-mål med klimahandling, der fungerer på tværs af EU's grænser. Lovforslaget er relativt teknisk, og på grund af de omfattende ændringer i kvotedirektivet blev lovforslaget fremsat som en ny hovedlov frem for en ændringslov. Det har givet muligheder for at forenkle kvoteloven juridisk og sprogligt, hvilket er til gavn for både de berørte virksomheder og administrationen af loven.

Lovforslaget indeholder flere elementer, hvoraf jeg blot vil nævne fire. For det første fastlægger lovforslaget en række administrative pligter for virksomhederne til at overvåge, rapportere og verificere deres udledninger. For det andet giver lovforslaget en bemyndigelse for både klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren til at fastsætte regler for administrative forhold i henhold til kvoteordningen. For det tredje fastlægger lovforslaget sanktionsmuligheder. For det fjerde opstiller lovforslaget klagebestemmelser over afgørelser, der er truffet i henhold til kvoteordningerne. Jeg vil endelig gerne takke for interessen for lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes jo, det er væsentligt, at vi får nogle hurtige CO2-reduktioner. Og når jeg så kigger på det her lovforslag, som kun giver 0,39 mio. t reduktioner i 2030, er min umiddelbare tanke: Kunne det her ikke blive udfoldet i Danmark på en måde, så det sådan set gav flere CO2-reduktioner? Når jeg så ser på, hvad vi tidligere har modtaget fra Klimarådet – jeg er godt klar over, at det er helt tilbage i 2017 – kaldte de det det oppustede CO2-kvotesystem, fordi der jo sådan set var for mange kvoter ude på markedet dengang. Hvad er der sket siden 2017? Er der noget, der er blevet ryddet op i, i EU-systemet, sådan at det tiltag, vi nu forholder os til med det her lovforslag, er det, vi udelukkende kan gøre, eller kunne vi implementere det på en dansk måde, så det gav flere CO2-reduktioner i 2030?

Det er det, jeg umiddelbart tænker, når jeg ser lovforslaget, der egentlig ikke har mere effekt end det her. Så det synes jeg egentlig vi skal have konkretiseret i udvalgsbehandlingen, altså om vi kun har den her ene mulighed, for så vil vi selvfølgelig stemme for det. Men kunne man skrue op på nogle knapper, er vi i Enhedslisten for det.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og hvor er jeg dog glad for det. Det oppustede kvotemarked handlede bl.a. om, hvor mange kvoter der var til rådighed. Der er sket en skærpelse af målsætningen. Hvis jeg husker ret – nu skal jeg lige bladre for at finde det rigtige tal – så er der i forhold til det, der hedder ETS1, sket en forøgelse af reduktionskravet fra 43 pct. til 62 pct. Så det er jo en del af det, der tager det oppustede ud, altså at vi reducerer antallet af kvoter, og det er en del af reformen.

Så spørges der: Er der nogle optioner, vi kunne have brugt for at skærpe implementeringen af det her? Ja, der er faktisk en option, vi kunne have brugt. Vi kunne have ladet være med at inkludere transport- og opvarmningsbrændsler i 2027. Det indeholder de europæiske regler en mulighed for at vi kunne have gjort. Det har regeringen aktivt valgt ikke at gøre. Så vi har været inde at kigge på de steder – og det er det væsentligste sted – hvor man kunne have valgt at udskyde, og der har vi valgt at bruge årstallet 2027 og ikke at bruge denne option.

Så har vi brugt en option i forhold til Rønne-Køge-ruten, altså at undtage den fra reglerne, og der uddyber jeg gerne i udvalgsbehandlingen, hvorfor det er fornuftigt. Det handler bl.a. om den økonomiske regulering, der er omkring den specifikke færgefart.

Så i det, vi har gjort, hvor der virkelig er noget i det, har vi valgt ikke at bruge optionen til udskydelse. Og hvor er jeg glad for, at jeg fik lov at præcisere det.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Men med i lovforslaget er der så en udfasning af gratiskvoter og nogle gratiskvoter, som man stadig væk giver til luftfarten. Altså, kunne man ikke afvikle det hurtigere, lave den udfasning endnu hurtigere? Det er sådan noget, jeg efterspørger. Lad os få en samlet oversigt over, hvor det er, vi kunne have gjort det her mere ambitiøst. Og så er det fint nok, at vi får præciseret noget, som er til den gode side i lovforslaget, men vores handlemuligheder ud over det, der er foreslået her, synes jeg det kunne være væsentligt at få belyst.

Ministeren.

Jamen jeg skal selvfølgelig sørge for, at de begrænsede fleksibilitetsmuligheder, der er i implementeringen af direktivet, er helt oplyst for Folketinget, så man kan forholde sig til dem. Det skal jeg selvfølgelig nok sørge for.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.