Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
14. december 2023
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed notat om lovforslagets hovedindhold,
høringssvar og høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af miljøskadelo-
ven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Præcisering af kredsen af
personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter
miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom).
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 11. september til den 9. oktober
2023.
Der er modtaget 5 høringssvar, hvoraf 2 havde bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Industri har bemærket, at det er et fornuftigt forslag, at hele miljøansvarsdi-
rektivets tekst om den omfattede personkreds nu optages i miljøskadeloven.
Biogas Danmark har
bemærket, at formuleringen ”kan forventes at blive berørt” er
meget løs og uklar. Der er derfor efter Biogas Danmarks opfattelse behov for en
yderligere præcisering af, hvad der menes hermed. Miljøministeriet har i hørings-
notatet bemærket hertil, at det ikke er defineret nærmere i direktivet, hvad der
skal forstås ved ”berøres eller kan forventes at blive berørt.” Der er alene truffet én
afgørelse ved EU-Domstolen, hvor der i begrænset omfang tages stilling til fortolk-
ningen af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a. Der redegøres for denne
afgørelse i lovforslaget. Der er herudover ikke praksis, der belyser begrebet. På den
baggrund vurderes det ikke muligt i lovforslaget at foretage en nærmere fastlæg-
gelse af, hvad begrebet indebærer.
Der er foretaget lovtekniske og redaktionelle justeringer af lovforslaget i forhold til
den udgave, som var i høring.
Lovforslaget fremsættes torsdag den 14. december 2023.
Lovforslagets formål er at rette op på implementeringen af miljøansvarsdirektivet
på baggrund af en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen. I den begrundede
udtalelse konkluderede EU-Kommissionen, at direktivets artikel 12, stk. 1, litra a,
ikke er gennemført tilstrækkeligt klart og præcist i dansk ret, hvorfor den danske
lovgivning ikke giver borgerne tilstrækkelig retssikkerhed. Regeringen har i svaret
på den begrundede udtalelse tilkendegivet, at den er enig med EU-Kommissionen
i, at ordlyden af de danske bestemmelser, der gennemfører miljøansvarsdirektivets
artikel 12, stk. 1, litra a, kan være mere klar med hensyn til de tillagte rettigheder,
der følger af bestemmelsen. Regeringen meddelte endvidere EU-Kommissionen, at
regeringen forventer at fremsætte lovforslag, der præciserer denne del af gennem-
førelsen af miljøansvarsdirektivet, med ikrafttrædelse senest den 1. juli 2024.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42