Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. april 2024
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 107 stillet af udvalget den 20. marts
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren uddybe, hvilke faktuelle forhold han baserer sin bekymring
på, om at revisorbranchen kan blive en ”flaskehals” for bæredygtighedser-
klæringer, når revisorernes brancheorganisation FSR
–
danske revisorer an-
giver, at den allerede har opkvalificeret flere godkendte revisorer til at give
erklæringer på bæredygtighedsrapportering efter CSRD, end der vil blive
behov for det første år, og at den også de kommende år vil uddanne rigeligt
til at dække efterspørgslen?
Svar:
Jeg vil gerne kvittere FSR
–
danske revisorer for at have taget et stort ansvar
med at få uddannet revisorer til at afgive bæredygtighedserklæringer.
I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har flere interesseorganisa-
tioner udtrykt bekymring for, hvorvidt der vil være nok revisorer med de
nødvendige kompetencer. Denne bekymring har DI og Landbrug og Føde-
varer gentaget i deres høringssvar i forbindelse med den offentlige høring
af udkastet til lovforslag.
Høringssvarene er sendt til Erhvervsudvalget i forbindelse med fremsæt-
telsen af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk