Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. april 2024
Besvarelse af spørgsmål 16 ad L 107 stillet af udvalget den 20. marts
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om konsekvensberegningerne på nogen måde ind-
regner eventuelle positive økonomiske effekter af lovforslaget, enten for
den enkelte danske virksomhed, som ministeren selv påpeger kan få en
konkurrencefordel af den øgede transparens og sammenlignelighed i bæ-
redygtighedsrapportering på tværs af landegrænser, eller for samfundsøko-
nomien som helhed, fordi en skærpet bevidsthed i virksomhederne om in-
teraktionen med det omgivende miljø og samfund kan reducere erhvervs-
livets negative eksternaliteter?
Svar:
Konsekvensberegningerne af de administrative konsekvenser for virksom-
hederne er opgjort efter AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af
Virksomhedernes Administrative Byrder). AMVAB-metoden opgør ude-
lukkende de direkte administrative konsekvenser af reguleringen, som
virksomhederne har ved at levere information til myndighederne eller en
tredjepart. Rapporterne om de direkte administrative konsekvenser for L
107 er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside ligesom der frem-
går vejledninger og retningslinjer for erhvervsøkonomiske konsekvensvur-
deringer.
Rapporterne kan findes her:
1. AMVAB-måling: Direktiv om virksomhedernes bæredygtigheds-
rapportering (CSRD) samt krav til revisorer i forbindelse med bæ-
redygtighedsrapportering (Link)
2. AMVAB-måling: Taksonomiforordningens Artikel 8 (Link)
3. Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger (Link)
Vurderinger af de øvrige samfundsøkonomiske konsekvenser er beskrevet
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk