Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. april 2024
Besvarelse af spørgsmål 20 ad L 107 stillet af udvalget den 20. marts
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for status på de vejledninger fra EFRAC, der på
europæisk plan er ved at blive udarbejdet? Og vil ministeren oplyse, om
den planlagte videre proces herefter i forhold til at udarbejde nationale stan-
darder?
Svar:
European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) har i december
2023 sendt tre sæt vejledninger (implementation guidance) i offentlig hø-
ring, herunder vejledning om væsentlighedsvurdering og værdikæde samt
en liste over datapunkter i bæredygtighedsrapporteringsstandarderne
(ESRS). EFRAG har tidligere oplyst, at de forventede at offentliggøre de
endelige vejledninger i Q1 2024, men da der er kommet mange hørings-
svar, er processen forsinket og det vides ikke, hvornår der kan forventes
noget endeligt fra EFRAG. EFRAG vil herudover løbende arbejde på yder-
ligere vejledning med udgangspunkt i de spørgsmål, der bliver indsendt
gennem deres ERSR Q&A portal som EFRAG har etableret for at kunne
håndtere fortolkningsspørgsmål om rapporteringsstandarderne ensartet på
tværs af EU's medlemsstater.
I forhold til spørgsmålet om den videre proces i forhold til at udarbejde
nationale standarder, så er det således, at standarderne vedtages som dele-
gerede forordninger af Kommissionen. Ikrafttræden og anvendelsesdato vil
fremgå af den pågældende delegerede forordning. Regeringen har iværksat
en understøttende indsats med stort fokus på vejledning til danske virksom-
heder, som allerede er undervejs. Efterhånden som reglerne træder i kraft,
vil der løbende blive udgivet informativ og handlingsanvisende vejledning,
der hjælper virksomheder med at forstå reglerne i en dansk kontekst med
det formål at kunne efterleve kravene. Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet
følger derfor EFRAGs vejledning tæt og har et løbende samarbejde, herun-
der med inddragelse af relevante interessenter og eksperter.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk