Kulturministeren
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
23. september 2024
Folketingets Finansudvalg har 9. september 2024, efter ønske fra Dennis Flydtkjær
(DD), stillet mig følgende spørgsmål 27 ad (L 191), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen mener, at der er behov for at afsætte 20
mio. kr. årligt i 2025-2027 for at understøtte, at flere får en scenekunstnerisk oplevelse?
Svar:
Gennem århundreder har scenekunsten fortalt historier om alt fra politik til psykisk
sygdom, og vi ønsker at give flere mennesker adgang til disse stærke oplevelser. I en tid
hvor skærme og sociale medier tager meget af opmærksomheden, så giver scenekunsten
et særligt rum for følelser og refleksion, hvor vi sammen kan opleve noget, der sker nu
og her.
Det er i dag primært den højst uddannede del af befolkningen, der går i teatret. Men jeg
ønsker, at et bredere publikum skal kunne nyde godt af scenekunsten. Derfor afsætter
vi i regeringen 60 mio. kr. over tre år, så vi kan nå ud til flere.
Der er endnu ikke lagt en plan for, hvordan midlerne konkret skal anvendes, men nu
har vi afsat pengene, så vi kan forberede initiativerne i god tid. Ministeriet vil frem-
lægge den konkrete model for udmøntning.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Dok. nr. 185069