Finansudvalget 2023-24
L 191
Offentligt
2908272_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Dato
20. september 2024
Bilag
Sag
24/39862
Enhed
AFRPOL
FIU alm. del L [191]– endeligt svar på spørgsmål 41 fra Dennis
Flydtkjær (DD) stillet den 11. september 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for behovet for at bruge 88,3 mio. kr. i 2025 på at oplyse
danskerne om behovet for fastholde den høje udviklingsbistand, som der står i
beskrivelsen af konto 06.35.01 Oplysning i Danmark mv.?
Svar
Midler afsat under konto 06.35.01. Oplysning i Danmark er målrettet
oplysningsvirksomhed, kurser, konferencer og evaluering af udviklingssamarbejdet.
Af de 88,3 mio. kr. afsat på forslag til finanslov for 2025 er 65,8 mio. kr. afsat til
indsatser, der fremmer danskernes kendskab til og engagement i
udviklingssamarbejdet.
Danmark har en stærk tradition for mellemfolkeligt engagement og
oplysningsarbejdet er en helt central del af dette.
I 2025 vil Udenrigsministeriet bl.a. fortsætte puljerne OpEn (Udenrigsministeriets
Oplysnings- og Engagementspulje) samt GLOBUS (Puljen for globalt engagement,
uddannelse og samarbejde). GLOBUS bidrager til at engagere danskere under
uddannelse i arbejdet med bæredygtig udvikling. Danske studerende og
jævnaldrende fagfæller fra udviklingslandene engageres således via puljen i globale
problemstillinger med afsæt i Verdensmålene.
Børnenes U-landskalender finansieres også over kontoen. Mere end 100.000 elever
i 1. til 5. klasse arbejder hvert år inden for denne ramme med et omfattende
undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i bl.a. dansk, matematik, naturfag
og madkundskab, mv.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
L 191 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om behovet for at bruge 88,3 mio. kr. i 2025 på at oplyse danskerne om behovet for fastholde den høje udviklingsbistand mv.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2