Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
L 26
Offentligt
2773917_0001.png
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
Kontor
Undergrund og forskning
Dato
2. november 2023
J nr.
2022-724
/ pemad
Udvalget for Digitalisering og It har i brev af 12. oktober 2023 stillet mig følgende
spørgsmål 4 til L 26, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål 4
Hvordan vil ministeren sikre, at de indsamlede data om elforbrug alene anvendes til
det formål, som er angivet i lovforslaget?
Svar
Den foreslåede bestemmelse fastsætter rammerne for de opgaver, som de indsam-
lede data må anvendes til. Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse og
bemærkningerne hertil, at de indhentede oplysninger om elforbrug ikke vil kunne
anvendes til andre formål end identifikation af støtteberettigede adresser i henhold
til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af bred-
båndsdækning.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil derfor alene kunne anvende de ind-
samlede data til de opgaver, der er angivet i bestemmelsen. Da informationer om
elforbrug på en specifik adresse udgør en personoplysning, vil behandlingen af
data skulle ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord-
ningen) og lov nr. 502 af 23/05/2012 om supplerende bestemmelser til forordningen
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Dette medfører blandt andet, at indhentning af data om elforbrug skal leve op til de
almindelige principper og regler om behandling af personoplysninger, der følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 5. I lovforslaget bemærkes det, at bestem-
melsen sikrer, at indhentningen af data sker under iagttagelse af databeskyttelses-
forordningens formålsbegrænsningsprincip, jf. artikel 5, stk. 1, litra b, der medfører,
at oplysningerne indhentes til udtrykkeligt angivne og legitime formål.
Side 1/2
L 26 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at de indsamlede data om elforbrug alene anvendes til det formål, som er angivet i lovforslaget
2773917_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2