Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
Kontor
Undergrund og forskning
Dato
2. november 2023
J nr.
2022-724
/ pemad
Udvalget for Digitalisering og It har i brev af 13. oktober 2023 stillet mig følgende
spørgsmål 9 til L 26, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Alexander Ryle (LA).
Spørgsmål 9
Mener ministeren, at det bør være virksomhederne eller politikerne, der bestem-
mer, hvilket stik der sidder i elektroniske produkter? Er ministeren bekymret for, om
reguleringen af udstyrets udformning kan begrænse fremtidig innovation af nye løs-
ninger?
Svar
Som udgangspunkt mener jeg, at det bør være op til virksomhederne selv at vur-
dere, hvilke teknologier der er bedst egnet i deres elektroniske produkter. Der kan
dog være hensyn, der vejer så tungt, at dette udgangspunkt bør fraviges. I dette til-
fælde vil en standardisering begrænse klima- og miljøbelastningen fra opladere og
gøre det lettere og billigere for forbrugerne at vælge den rette oplader til deres ud-
styr.
De flere forskellige typer af stik blandt producenterne af f.eks. mobiltelefoner bety-
der konkret, at forbrugeren ikke kan skifte mellem forskellige producenter af mobil-
telefoner og samtidig beholde den gamle oplader. Det er en belastning af miljø og
klima, og er uhensigtsmæssigt samfundsøkonomisk. Derfor støtter jeg op om Eu-
ropa-Kommissionens ønske om at standardisere mobilladere.
Når det er sagt, har spørgsmålet om begrænsningen af den fremtidige innovation
været inddraget i det danske forhandlingsmandat. Det tidligere regering informe-
rede Europaudvalg den 25. november 2021 om, at Danmark i forhandlingerne ville
lægge vægt på, at reglerne udformes på en sådan måde, at de ikke hæmmer frem-
tidig innovation på området – for eksempel ved at forpligte Europa-Kommissionen
til med regelmæssige mellemrum at vurdere udviklingen inden for opladningstekno-
logi.
Side 1/2