Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 27
Offentligt
2778006_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på L 27
spørgsmål 1:
I brev af 17. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
L 27
spørgsmål 1:
Vil ministeren oplyse, om ministeren vil være med til at ændre det tilsyn,
som der lægges op til med lovforslag nr. L 27 og L 28, således at det i
stedet skal være et samlet tilsyn under Socialtilsynet, som skal varetage
området, og Socialtilsynet i den forbindelse får tilført undervisningsfaglige
kompetencer?
Svar:
Tilsynsordningen i de fremsatte lovforslag udmønter aftale mellem den
daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristen-
demokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn
og unge af 16. marts 2022. Moderaterne har efterfølgende tiltrådt aftalen.
Der er i den politiske aftale eksplicit taget stilling til organiseringen af til-
synsordningen og dennes økonomi, herunder socialtilsynets rolle. Det er
derfor ikke muligt at ændre lovforslaget.
Med lovforslagene foreslås en ændring af det driftsorienterede tilsyn med
behandlings- og specialundervisningstilbud, som udføres af beliggenheds-
kommunen, så det ud over tilsynet med undervisningen også omfatter in-
stitutionelle forhold og støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling, der ydes efter barnets lov og den indgåede kvalitetsaftale. Her-
udover fører socialtilsynet fagligt tilsyn efter aftale med beliggenhedskom-
munen for så vidt angår kvaliteten af støttende indsatser i form af pæda-
gogisk støtte og behandling. Der foreslås derimod ikke en ændring af det
driftsorienterede tilsyn med hverken sociale indsatser, undervisning eller
institutionelle forhold på børne- og ungehjem.
9. november 2023
Sagsnr.: 23/19436
L 27 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om Danske Handicaporganisationers bekymring for, om beliggenhedskommunens tilsyn med kvalitetsaftalerne er den rette model, og om at overveje en løsning, der sikrer armslængde mellem udbyder, køber og tilsynsmyndighed
Behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud
på børne- og ungehjem skal løfte både en social indsats og en undervis-
ningsopgave. Det betyder, at der skal føres tilsyn med løsningen af to for-
skellige opgaver, som løses efter to forskellige lovgivninger.
Der kan derfor ikke uden videre etableres en tilsynsmodel for både be-
handlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud i
børne- og ungehjem, hvor én central tilsynsmyndighed besidder alle nød-
vendige faglige kompetencer og kan varetage tilsynet uden inddragelse af
andre myndigheder.
Den foreslåede model er den, der bedst muligt trækker på de samarbejds-
relationer og den erfaring og ekspertise, der allerede er i kommunerne.
Ansvaret er endvidere lagt hos den kommune, hvor tilbuddet er belig-
gende, fordi tilbuddene skal indgå på lige fod med øvrige folkeskoletilbud
i kommunen. Det er derfor den kommune, der under alle omstændigheder
skal have et samarbejde med tilbuddet, og kommunen varetager i forvejen
opgaver efter både den sociale lovgivning og folkeskolelovgivningen.
Samtidig vil kommunerne være forpligtet til at indgå aftale med socialtil-
synet om at udføre fagligt tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i
form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter barnets lov og den
indgåede kvalitetsaftale. Derudover vil kommunen også kunne få støtte til
deres økonomiske tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud
fra socialtilsynet eller indgå aftale med socialtilsynet om at udføre den del
også, da socialtilsynet har nogle særlige kompetencer hertil.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2