L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om danske rentefradragsbegrænsningsregler kan forenkles i overensstemmelse med EU’s skatteundgåelsesdirektiv

Skatteudvalget 2023-24
L 5
Offentligt

22. november 2023

J.nr. 2022 - 13403

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 5 - Forslag til Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimums-

beskatningsloven).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 13. oktober 2023. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om danske rentefradragsbegrænsningsregler kan forenkles i overensstemmelse med EU’s skatteundgåelsesdirektiv

Spørgsmål

De danske virksomheder vil med indførelsen af minimumsbeskatningsloven blive pålagt

betydelige administrative byrder. Vil ministeren set i lyset heraf overveje, om de danske

rentefradragsbegrænsningsregler kan forenkles i

overensstemmelse med EU’s skatteund-

gåelsesdirektiv, så en rentefradragsbegrænsning svarende til 30 pct. af EBITDA oprethol-

des som eneste begrænsning?

Svar

Der findes i dag tre rentefradragsbegrænsningsregler. De tre regler er reglen om tynd ka-

pitalisering, renteloftsreglen og EBITDA-reglen. Forenklingen vil derfor indebære en af-

skaffelse af reglerne om tynd kapitalisering og renteloftet.

Formålet med de samlede rentefradragsbegrænsningsregler er at sikre, at den danske sel-

skabsskattebase skal være robust med henblik på, at mulighederne for skatteundgåelse mi-

nimeres. Rentefradragsbegrænsningsreglerne bør bl.a. være et effektivt værn mod, at uden-

landske investorer, herunder kapitalfonde, opkøber danske koncerner og derefter placerer

renteudgifter i Danmark, mens indtægterne placeres i udlandet hos investorerne.

Minimumsbeskatningsloven vil ikke værne mod placeringen af renteudgifter i Danmark og

renteindtægter i udlandet. Renteudgifterne vil således kunne nedbringe den kvalificerede

indkomst i Danmark efter minimumsbeskatningsreglerne, hvorfor det danske selskab ikke

vil være lavtbeskattet, selvom den danske selskabsbeskatning elimineres som følge af ren-

tefradraget.

Minimumsbeskatningsloven finder desuden kun anvendelse på meget store koncerner med

en omsætning på mere end 750 mio. kr. Den vil endvidere alene medføre en beskatning på

15 pct. på renteindtægterne, hvorimod selskabets rentefradrag i Danmark vil have en fra-

dragsværdi på 22 pct., hvorfor der allerede af denne grund fortsat vil være et væsentligt

incitament til at gældsfinansiere den danske del af koncernen.

Den første regel, der foreslås afskaffet, er reglen om tynd kapitalisering, som er en udmønt-

ning af armslængdeprincippet på koncernintern lånefinansiering. Reglen er de facto en

”safe harbour”-regel,

hvor et forhold mellem gæld og egenkapital på op til 4:1 altid anses

for at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Hvis forholdet mellem gæld og

egenkapitalen er større, er det selskabet, der skal godtgøre, at finansieringen er sket på

armslængdevilkår. Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis den kontrollerede gæld over-

stiger 10 mio. kr.

En afskaffelse af reglen vil medføre, at der ikke eksisterer en værnsregel i forhold til låne-

finansiering af mindre koncerner, da de øvrige bestemmelser alene finder anvendelse på

relativt store koncerner, der har nettorenteudgifter på mere end 21 mio. kr.

Den anden regel, der foreslås afskaffet, er reglen om renteloftet. Efter denne regel kan

der kun opnås rentefradrag, i det omfang renteudgifterne vedrører virksomhedens skatte-

pligtige aktivitet. Der kan derfor maksimalt indrømmes fradrag for renter af gæld

Side 2 af 3

L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om danske rentefradragsbegrænsningsregler kan forenkles i overensstemmelse med EU’s skatteundgåelsesdirektiv

svarende til investeringer vedrørende virksomheden, der ikke allerede er trukket fra i virk-

somhedens overskud, og som derfor skal finansieres ved enten låntagning eller indskud af

egenkapital (dvs. den skattemæssige værdi af aktiverne). Bestemmelsen finder kun anven-

delse på nettorenteudgifter mv., der overstiger 21,3 mio. kr.

Den regel, der i givet fald skal opretholdes, er EBITDA-reglen, som fremgår af skatte-

undgåelsesdirektivet, hvorfor Danmark er forpligtet til at have reglen. Reglen medfører, at

koncerner som udgangspunkt alene kan fradrage nettorenteudgifter og andre finansie-

ringsudgifter, der svarer til 30 pct. af koncernens danske indkomst før renter, skatter og

afskrivninger (EBITDA-reglen). Bestemmelsen finder kun anvendelse på nettorenteudgif-

ter mv., der overstiger 22,3 mio. kr.

EBITDA-reglen skal sikre, at renteudgifterne står i et rimeligt forhold til den skattepligtige

indkomst, og disse regler skal dermed forhindre koncerner i at udnytte koncerninterne ren-

teudgifter til at opnå et samlet fradrag for nettorenteudgifter, der overstiger de eksterne

renteudgifter. Renteloftet har således et markant anderledes sigte end EBITDA-reglen,

hvorfor sigtet med renteloftet, om at der alene er fradrag for finansieringen af den ind-

komstskabende aktivitet, fortabes, hvis renteloftet afskaffes.

En afskaffelse af renteloftet vil medføre, at der ikke er et effektivt værn mod gældsfinan-

siering af den danske del af koncernen. Dette gælder særligt, hvis investorerne generelt

gældsfinansierer koncernen, idet der altid kan fradrages renteudgifter m.v. svarende til for-

holdet mellem koncernens renteudgifter og koncernens EBITDA.

En afskaffelse af renteloftet vil derfor få provenumæssige konsekvenser. Det bemærkes, at

renteloftet i sin tid blev indført for at gøre selskabsskattesatsen konkurrencedygtig i forhold

til sammenlignelige lande. Merprovenuet fra renteloftet bidrog således med størstedelen af

finansieringen, da selskabsskattesatsen blev nedsat fra 28 pct. til 25 pct. i 2007.

Side 3 af 3