Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 56
Offentligt
2783673_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. november 2023
J nr.
2023-1581
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 19, L 56, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 19
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Energistyrelsen foretager reduktio-
ner af pristillægget. Vil ministeren oplyse, hvor stor reduktionen har været procent-
mæssigt og i kroner og øre i perioden 2015-2023? Og er der tale om automatise-
rede udbetalinger og i så fald, hvilke IT-systemer benyttes?
Svar
Jeg har forelagt dit spørgsmål for Energistyrelsen, der oplyser nedenstående, som
jeg kan henholde mig til.
Ordlyden ”reduktion af pristillæg” i lovforslagets punkt 2.3.2.1. henviser til den
måde, hvorpå modregningen ved faste afregningspriser fungerer i dag. De rele-
vante anlæg modtager en fast afregningspris, som opnås gennem hhv. markeds-
pris og pristillæg. Såfremt markedsprisen i enkelte timer har været over den faste
afregningspris, men derudover har ligget under den faste afregningspris, opnås den
faste afregningspris ved at ’reducere’ det samlede pristillæg for afregningsperioden.
Der foreligger ikke en beregning af, hvor mange penge anlægsejere vil have fået,
hvis anlægsejere i stedet for den faste afregningspris, der følger af loven, havde
modtaget den fulde markedspris plus et variabelt pristillæg. Der har altid været ud-
sving i markedsprisen, så selv før de vedvarende høje elpriser, der begyndte i ef-
teråret 2021, har negative pristillæg for enkelte timer med høje elpriser medført
modregning.
Fsva. perioden før den 1. januar 2020 blev anlæggene faktureret samlet for både
markedspris og pristillæg, og anlæggene kunne derfor ikke få udbetalt mere end
den faste afregningspris, da modregning i hhv. markedspris og pristillæg blev fore-
taget inden udbetalingen.
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 56 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvor stor reduktionen af pristillægget har været i perioden 2015-2023
Der er tale om automatiserede udbetalinger, som beregnes i softwaren KMD Ele-
ments og udbetales gennem softwaren KMD EASY. Målinger til brug for afregnin-
gen (opgørelse af produceret elektricitet fordelt på timer), hentes fra IT-systemet
DataHub, mens timeprisen på elektricitet (markedsprisen) hentes fra NordPool.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2