Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. november 2023
J nr.
2023 - 911
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 27, L 56, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 27
Det fremgår af lovforslaget, at Nordpool ikke længere skal vælges som elektricitets-
markedsoperatør. Vil ministeren redegøre for, om der på nuværende tidspunkt ek-
sisterer nogen kontraktuelle forhold til Nordpool, som der skal tages højde for? Er
det forventningen, at der vil vælges en anden operatør? Og kan der også vælges
andre fra f.eks. Europa eller USA?
Svar
Den foreslåede ændringer fsva. referencer til Nordpool berører ikke reguleringen af
elektricitetsmarkedsoperatører, som følger af EU-retten. I Danmark udpeger Forsy-
ningstilsynet, som regulerende myndighed, elektricitetsmarkedsoperatører efter an-
søgning. For nærmere regler om udpegelse af elektricitetsmarkedsoperatører, og
de udpegede elektricitetsmarkedsoperatørers opgaver henvises til artikel 4, 5 og 7 i
Europa-Kommissionens forordning nr. 1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af ret-
ningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger.
Den foreslåede ændring af VE-lovens § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 52, stk. 4, 1. pkt. fo-
retages for at afspejle, at Nordpool ikke længere har monopol som udpeget elektri-
citetsmarkedsoperatør. Der er således ikke et lovbeskyttet monopol i dansk ret ved-
rørende varetagelse af virksomhed som udpeget elektricitetsmarkedsoperatør.
Energinet er i den forbindelse ikke forpligtet til at benytte én bestemt elektricitets-
markedsoperatør, men kan bruge alle udpegede elektricitetsmarkedsoperatører i
forbindelse med varetagelsen af opgaver efter § 52.
Ministeren har indhentet bemærkninger fra Energinet vedrørende kontraktuelle for-
hold til Nordpool. Energinet bemærker:
”Der foreligger ingen kontraktuelle bindinger mellem hverken Energinet eller Vind-
stød til Nordpool. Vindstød er fri til at vælge, hvem de vil handle med og hvor de vil
handle.”
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk