Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3975 - økofin Bilag 1
Offentligt

05. oktober 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. oktober

2023

Reform af EU’s finanspolitiske regler

KOM(2023) 240, KOM(2023) 241 og KOM(2023) 242

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

2) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)545, KOM(2023)555,

KOM(2023)567

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM(2023) 0338

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet og

Udenrigsministeriet

4) Rådskonklusioner om international klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet

5) Afrapportering fra G20-møde 11.-13. oktober 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 2 af 57

1. Resume

ECOFIN skal 17. oktober 2023 drøfte sagen om en reform af EU’s finanspolitiske og økono-

miske regler (herefter finanspolitiske regler). Det er muligt, at formandskabet ifm. mødet vil frem-

lægge en form for landingsbane med overordnede linjer i et evt. kommende kompromis om en reform

eller spørgsmål, som der skal tages stilling til i et videre arbejde frem mod et kompromis.

Det er uklart, hvad en eventuel landingsbane fra formandskabet konkret vil indeholde, men de

centrale elementer i Kommissionen pakke af forslag til en reform af EU’s finanspolitiske regler af

26. april 2023 ventes generelt fastholdt.

Pakken fra Kommissionen indeholder tre forslag. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023)

240) om effektiv koordination af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning, et

forslag til at ændre forordningen om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(KOM(2023) 241) samt et forslag til at ændre direktivet om kravene til EU-landenes nationale

budgetrammer (KOM(2023) 242).

Forslagene indebærer, at overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik foran-

kres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene,

vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. I planerne skal landene fastsætte en sti for

udviklingen i de offentlige nettoudgifter. Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler, om

landet har underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP. Landene skal ligesom i dag kunne

få henstillinger med bindende krav til finanspolitikken, hvis store underskud eller høj gæld ikke

nedbringes.

Et muligt udkast fra formandskabet til en landingsbane med bud på linjer i et eventuelt kommende

kompromis eller mulige spørgsmål relateret til de videre forhandlinger ventes at forholde sig til de

temaer og spørgsmål, som generelt har været centrale i forhandlingerne, herunder bl.a. spørgsmålet

om behov for minimumstandarder for gældsreduktion.

De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om sunde og holdbare

offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål. EU-landene er således delte på en række områder i drøftelserne.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter sunde og holdbare offent-

lige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. En reform skal derfor være balanceret, så

reglerne sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld vha. ambitiøse og realistiske krav til EU-

landenes finanspolitikker. En reform bør i det lys bl.a. indebære minimumskrav til styrkelsen af

de offentlige finanser i lande med finanspolitiske udfordringer, herunder fx krav om nedbringelse

af høje underskud og høj gæld. Det er vigtigt, at landenes planer indeholde reformer, der styrker de

offentlige finanser og deres holdbarhed på længere sigt, hvis landene skal kunne fastsætte lempeligere

udgiftslofter og udskyde reduktion af høj gæld på kort sigt. En reform bør derudover ikke medføre

undtagelser fra reglerne for visse udgifter. Det er desuden centralt for regeringen, at en reform er

konsistent med budgetloven i Danmark, så finanspolitikken i Danmark fortsat kan tilrettelægges

inden for budgetlovens rammer. Reformen bør desuden ikke ændre ved, at prognoser og fremskriv-

ninger udarbejdet af nationale myndigheder kan anvendes som grundlag for mellemfristede finans-

politiske planer. Regeringen arbejder derudover generelt for, at håndhævelsen af reglerne styrkes, at

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 3 af 57

der sikres transparente regler mhp. at sikre ligebehandling, samt at der er proportionalitet i kravene

til EU-landene.

2. Baggrund

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat en lovpakke, der tilsammen indebærer en

reform af EU’s finanspolitiske regler, der bl.a. sætter rammerne for EU-landenes

økonomiske koordination og nationale finanspolitikker.

Pakken indeholder tre forslag:

1. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af

den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning. Forslaget erstatter

den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af den

økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

2. Et forslag til at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler.

3. Et forslag til at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes natio-

nale budgetrammer (KOM(2023) 242).

EU’s finanspolitiske regler i dag

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten (”Stability and Growth

Pact” –

SGP) er et grundelement i EU-samarbejdet på det finanspolitiske og øko-

nomiske område. Reglerne implementerer bl.a. EU-traktatens krav om, at landenes

underskud og gæld ikke må overstige hhv. 3 og 60 pct. af BNP.

EU’s finanspolitiske regler sætter de overordnede rammer for EU-landenes

natio-

nale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil økonomisk

udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og beskæftigelse,

herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge gældskriser. Hvis

reglerne som helhed efterleves på tværs af høj- og lavkonjunkturer, muliggør det, at

de såkaldte automatiske stabilisatorer, fx økonomiske ydelser til ledige, kan virke

fuldt ud og modgå negative effekter på vækst og beskæftigelse i dårlige økonomiske

tider. De finanspolitiske regler indebærer ikke nogen begrænsninger på størrelsen

og sammensætningen af de offentlige udgifter, men sætter grænser for underskud

og gældsopbygning, der kan have negative effekter på de enkelte landes økonomier

og EU’s økonomi som helhed. De eksisterende finanspolitiske regler består grund-

læggende af en

forebyggende del

og en

korrigerende del.

Reglernes forebyggende del in-

debærer krav til EU-landenes strukturelle saldo og udgiftsvækst, hvilket skal under-

støtte, at landene ikke overskrider traktatens krav for underskud og gæld. Den

kor-

rigerende del

indeholder regler for de tilfælde, hvor landene overskrider traktatens

krav,

jf. boks 1.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 4 af 57

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del præciserer traktatens krav om, at det faktiske underskud ikke må overstige

3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP, medmindre den

nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst

1/20 af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-

port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en såkaldt henstilling om at nedbringe for store underskud eller for høj

gæld (EDP-henstilling), der stiller krav om forbedring af de offentlige finanser. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen

kan et land bl.a. undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig” (i praksis højest 3,5 pct.

af BNP) og exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et

land ikke lever op til en henstilling, kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur-

og investeringsfonde,

jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en

EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere

udspecificerede krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner i form

af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en EDP-henstilling

vedr. store underskud er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til

fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion

(dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et

passende tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål (MTO) for den såkaldte strukturelle saldo, der er

et mål for den offentlige saldo, hvor der korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne (fx udsving i

udgifter til ledighedsunderstøttelse eller skatteindtægter). MTO fastsættes pba. landenes gæld og vækst. Derudover skal

der sikres en offentlig nettoudgiftsvækst

(målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende

tilpasning af struktursaldoen mod MTO. Udgiftsreglen fastsætter den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter

(bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres

tilpasning mod MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-hen-

stillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende

regler (dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

De fælles finanspolitiske regler understøttes af Rådets

direktiv om minimumskrav til

EU-landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer.

Med direktivet fastsættes bl.a. mi-

nimumsstandarder for EU-landenes i) landespecifikke numeriske finanspolitiske

regler, ii) mellemfristede finanspolitiske rammer iii) regnskabspraksis i de offentlige

sektorer og statistiskindberetning samt iv) regler og procedurer for udarbejdelse af

prognoser liggende til grund for budgetplanlægning.

Direktivet fastslår bl.a., at EU-landene skal have nationale numeriske finanspolitiske

regler, der effektivt fremmer overholdelsen af EU’s fælles finanspolitiske regler. Di-

rektivet specificerer ikke bestemmelserne i de nationale regler, men stiller bl.a. krav

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 5 af 57

om, at reglernes mål og anvendelsesområde skal være veldefinerede, samt at de skal

sikre en effektiv og uafhængig overvågning af finanspolitikkerne. Med direktivet

fastsættes bl.a. også krav om harmonisering af offentlig regnskabspraksis samt krav

om fast rapportering af finanspolitiske data.

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler og rammer er Danmarks finanspolitiske

regler forankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på den struk-

turelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP. Budgetloven med-

fører, at hvis skønnet for den strukturelle saldo for det kommende år er mere ne-

gativt end -1 pct. af BNP, er regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der kan

korrigere uoverensstemmelsen med målet.

Kommissionens udspil til en reform af de finanspolitiske regler og ECOFIN-

rådskonklusioner

Kommissionen offentliggjorde 9. november 2022 en meddelelse med et overordnet

udspil til en reform af

EU’s finanspolitiske regler. Udspillet er kommet efter et øn-

ske fra flere lande om en reform af reglerne, samt efter at Kommissionen i 2020-

2022 har evalueret de eksisterende regler og fundet grundlag for forbedring.

Udspillet lægger bl.a. op til, at overvågningen af og kravene til EU-landenes økono-

miske politik forankres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpo-

litik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter.

Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler landets gældsudfordringer.

Kommissionens meddelelse har generelt dannet grundlag for pakken af forslag

fremsat 26. april 2023 samt de indledende drøftelser mellem landene, der udmøn-

tede sig i rådskonklusioner vedtaget på ECOFIN 14. marts 2023.

I rådskonklusionerne af 14. marts fremhævedes der bl.a. støtte til Kommissionens

forslag om forankring af finanspolitiske krav og monitorering heraf i nationale mel-

lemfristede planer. Der var endvidere støtte til brugen af offentlige nettoudgifter

som grundlag for en primær indikator for EU-landenes offentlige finanser. Der blev

samtidig peget på en række områder, der krævede videre drøftelse og afklaring, her-

under ift. fastsættelsen af de konkrete finanspolitiske krav til EU-landene.

Der henvises generelt til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 6. december 2022 og

14. februar 2023, hvor Kommissionens meddelelse uddybes, samt ifm. ECOFIN

14. marts 2023, hvor rådskonklusionerne er beskrevet.

Den strukturelle saldo er den faktiske offentlige saldo korrigeret for de udsving, der vurderes at følge af

konjunkturerne og en række midlertidige forhold, herunder i Danmark for eksempel indtægter fra pensionsaf-

kastskatten og olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underlig-

gende stilling på de offentlige finanser.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 6 af 57

Retsgrundlag og lovgivningsprocedure

Forslaget til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af den

økonomiske politik og multilateral budgetovervågning er fremsat med hjemmel i

TFEU artikel 121(6). Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Forslaget om at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud (KOM(2023) 241) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 126(14).

Rådet træffer beslutning med enstemmighed efter at have konsulteret den europæ-

iske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

Forslaget om at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes nationale

budgetrammer (KOM(2023) 242) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 126(14)

afsnit tre. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal efter at have konsulteret

den europæiske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 17. oktober 2023 drøfte sagen om en reform af EU’s

finanspolitiske

og økonomiske regler (herefter finanspolitiske regler) pba. Kommissionens pakke

af forslag til en reform af 26. april 2023. Der ventes ikke lagt op til, at ECOFIN

skal træffe konkrete beslutninger om de finanspolitiske regler på mødet, men det er

muligt at formandskabet ifm. mødet vil præsentere form for en landingsbane med

bud på overordnede linjer i evt. kommende kompromis eller spørgsmål, som der

skal tages stilling til i et videre arbejde frem mod et kompromis.

Kommissionens pakke med forslag til nye finanspolitiske regler består af tre sam-

menhængende forslag, der dels lægger op til at erstatte de eksisterende forebyggende

regler med et nyt regelsæt, og dels lægger op til at ændre de eksisterende korrige-

rende regler og regler for landenes nationale budgetrammer.

De centrale forskelle mellem de eksisterende regler og Kommissionens pakke af

forslag er sammenfattet i

tabel 1.

Et prioriteret uddrag af indholdet i forslagene gen-

nemgås i de følgende tre hovedafsnit. Herefter følger et afsnit vedr. en mulig lan-

dingsbane eller spørgsmål fra formandskabet.

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag til reform af de finanspolitiske regler

Eksisterende regler

Overordnet

Finanspolitiske

indikatorer

Gældsreduktion/

budgettilpasninger

Landenes underskud og gæld skal holdes

inden for hhv. 3 og 60 pct. af BNP

Strukturel saldo

Gæld over 60 pct. af BNP skal reduceres

med 1/20 årligt (gældsreglen)

Kommissionens forslag

Samme krav

Offentlige nettoudgifter

Retningslinjer for udvikling i nettoudgifter (ud-

giftsstien) pba. landenes underskud og gælds-

udfordringer

Strukturel saldo tilpasses mod mellemfristet

Lempede krav ved reformer og investeringer

mål (MTO).

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 7 af 57

Overvågning/

landeplaner

Konvergensprogram og

nationale reformprogram

Udtalelse fra Rådet

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kravet el-

ler overskridelse af udgiftssti

Tjek af at planernes reformer mv. implemen-

teres.

Prognoser skal udarbejdes eller godkendes af

uafhængige finanspolitiske institutioner.

Implementering og

håndhævelse

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kravet

eller gældsreglen

Uafhængige nationale

Prognoser skal sammenlignes med uaf-

finanspolitiske institu-

hængige prognoser udarbejdet af uaf-

tioner

hængige finanspolitiske institutioner.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning

Forslaget om nye forebyggende regler

Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordi-

nation af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning erstatter den

eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af den økono-

miske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Mellemfristede planer

Overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik forankres i nati-

onale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af lan-

dene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Landene skal i planerne fastsætte en 4-7 årig udgiftssti for de såkaldte offentlige

nettoudgifter, mhp. at nedbringe store underskud og sikre en holdbar gældsudvik-

ling, samt redegøre for planlagte investeringer og reformer (jf.

nedenfor).

Planerne er som udgangspunkt fireårige, også i de tilfælde hvor planen indeholder

en 7-årig udgiftssti. I særlige tilfælde kan planerne dog være fx femårige, hvis det

svarer til regeringsperioden i et land.

Landene kan anmode om at lave en ny plan, hvis der er særlige objektive forhold,

der gør, at den oprindelige plan ikke kan gennemføres, eller hvis en ny regering

anmoder om at ændre landets eksisterende plan. En ændret plan skal dog opret-

holde det samme ambitionsniveau for tilpasning af de offentlige finanser.

Landet skal inden udløbet af sin plan fremsætte en ny plan for de følgende fire år.

Planen skal igen vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 8 af 57

De mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik erstatter de såkaldte stabili-

tets- og konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer, som lan-

dene i dag skal indberette til EU og som indeholder hhv. en række finanspolitiske

indikatorer (ventet strukturel saldo mv.) samt planlagte reformer. I dag skal Rådet

ikke godkende landenes programmer, men blot udtale sig om dem.

Ny finanspolitisk indikator

Overvågningen af og kravene til landenes finanspolitik baseres på en enkelt, ny EU-

indikator for de såkaldte

offentlige nettoudgifter.

De offentlige nettoudgifter er defineret

som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturfølsomme

ledighedsudgifter

og udgifter finansieret af EU-midler (fx strukturfondene) samt

diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og afgiftsæn-

dringer.

Indikatoren for de

offentlige nettoudgifter

erstatter de indikatorer, der tilsammen har

været grundlag for overvågningen under de eksisterende regler: dels landenes mel-

lemfristede mål for den strukturelle saldo og dels en udgiftsregel, som også er base-

ret på et mål for offentlige nettoudgifter, der har væsentlige ligheder med opgørel-

sen i Kommissionens nye forslag

Landene vil dog fortsat have mulighed for fastsætte deres nationale budgetregler

pba. fx den strukturelle saldo (såsom i den danske budgetlov).

Krav til landenes udgiftssti, herunder reduktion af gæld og underskud

Alle lande skal i deres mellemfristede planer fremsætte en 4-7 årig udgiftssti for de

offentlige nettoudgifter, en såkaldt finanspolitisk tilpasningsperiode. I tilpasnings-

perioden skal der sikres en finanspolitisk tilpasning, som sikrer:

1. En holdbar udvikling i gælden i 10 år efter tilpasningsperioden

2. At underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de

10 efterfølgende år efter tilpasningsperioden.

Landenes udgiftsstier skal sikre en position på de offentlige finanser ved udgangen

af den 4-7 årige tilpasningsperiode, der sikrer overholdelse af ovenstående krav til

udviklingen i gæld og faktiske underskud, hvis positionen fastholdes uændret de

følgende 10 år ved en mellemfristet fremskrivning, mens der tages højde for æn-

dringer i det demografiske træk, fx stigende udgifter til sundhed og offentlige pen-

De konjunkturfølsomme ledighedsudgifter omfatter de udgifter, der falder eller stiger over hhv. høj- og lav-

konjunkturer, fx arbejdsløshedsunderstøttelse.

De gældende regler indebærer en samlet vurdering af dels det enkelte lands strukturelle saldo ift. landets

mellemfristede mål og dels den eksisterende udgiftsregel. Den eksisterende udgiftsregel indebærer, at væksten

i landenes såkaldte nettoudgifter ikke må overstige den potentielle vækst i BNP (dvs. den skønnede årlige BNP-

vækst over en 10-årig periode). Nettoudgifterne defineres her som de faktiske offentlige udgifter ekskl. rente-

udgifter og konjunkturfølsomme ledighedsudgifter samt korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller

reducerende tiltag, og korrigeret for udgifter til EU-programmer samt udgifter til investeringer, der er finansie-

ret af EU-midler.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 9 af 57

sionsordninger pga. aldrende befolkninger. Landene vil således allerede i tilpas-

ningsperioden skulle tage højde for store stigninger i de aldringsrelaterede omkost-

ninger på mellemlangt sigt.

Den mellemfristede fremskrivning foreslås baseret på Kommissionens såkaldte

gældsholdbarhedsanalyse, der allerede i dag benyttes til at vurdere holdbarheden af

landenes gæld (fx

Debt Sustainability Monitor 2022,

udgivet 14. april 2023).

Den udgiftssti, der godkendes af Rådet, vil være bindende over perioden for landets

plan og danne grundlag for den finanspolitiske overvågning i EU.

Kravene til udviklingen i landenes gæld og underskud vil være indeholdt i de ud-

giftsstier, der godkendes af Rådet. Udgiftsstierne erstatter de eksisterende krav om,

at landene bl.a. skal tilpasse den strukturelle saldo mod deres mellemfristede mål.

Krav til lande, der overskrider traktatens grænser for gæld eller underskud

Forud for at lande med underskud og/eller gæld over EU-traktatens grænser på

hhv. 3 og 60 pct. af BNP fremsætter sin udgiftssti, offentliggør Kommissionen

nogle tekniske retningslinjer for denne sti.

Kommissionen fastsætter retningslinjerne for udgiftsstien pba. fremskrivninger af

landets gæld, offentlige finanser og økonomiske udvikling. Retningslinjerne skal

sikre en holdbar udvikling i landenes gæld og fastsættes således, at en række kriterier

er opfyldt:

i) Det er plausibelt, at gælden er nedadgående i de 10 år efter den 4-7 årige tilpas-

ningsperiode eller fastholdes på et moderat niveau.

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år efter

tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP skal landet

gennemføre en årlig budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP.

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningspe-

rioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på fx 7 år, skal fore-

tage 4/7 af den finanspolitiske tilpasningen under selve den 4-årige plan.

iv) Gælden er lavere efter den fireårige plan end før;

v) Væksten i de offentlige nettoudgifter overstiger i gennemsnit ikke BNP-væksten

i planens periode.

Retningslinjerne for det enkelte lands udgiftssti indebærer således differentierede

krav for tilpasningen af finanspolitikken i hvert land.

Den udgiftssti, et land fremsætter i sin plan, skal være i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne fra Kommissionen, men ikke identisk. Et land kan fx fremsætte en

udgiftssti, der afspejler nogle andre økonomiske antagelser (fx ift. BNP-vækst eller

demografisk udvikling), hvis antagelserne økonomisk set kan retfærdiggøres.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 10 af 57

Udgiftsstien skal som udgangspunkt sikre, at kriterierne er overholdt efter 4 år, dvs.

efter en 4-årig tilpasningsperiode. Et land kan dog anmode om en forlænget tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Dvs. at udgiftsstien skal fastsættes, således at kriterierne

først er opfyldt efter op til 7 år. Med en 7-årig tilpasningsperiode vil et land således

blot have mere lempelige krav til den årlige tilpasning af finanspolitikken under pla-

nens 4 år. Inden udløbet af den første 4-årige plan, vil et land herefter skulle frem-

sætte en ny 4-årig plan, hvori den resterende tilpasning derfor skal gennemføres.

For at opnå en forlænget tilpasningsperiode skal landene forpligte sig til at gennem-

føre en række investeringer og reformer i lyset af landets udfordringer fsva. gælds-

udvikling og vækst (se nedenfor).

Tabel 2

Krav til landenes udgiftsstier i Kommissionens forslag

Gæld

over

60 pct. af BNP

Underskud

over

pct. af BNP

Efter tilpasningsperioden skal

det være plausibelt, at gælden

er faldende de følgende 10 år.(i)

Gælden holdes på et stabilt ni-

veau (i)

Underskuddet holdes eller brin-

ges under 3 pct. af BNP, herun-

der i 10 år efter tilpasningsperio-

den (ii)

Årlig

budgetforbedring

på

mindst 0,5 pct. af BNP indtil det

faktiske underskud er mindre en

3 pct. af BNP (ii)

Den finanspolitiske tilpasning

må ikke udskydes til periodens

sidste år, men skal fordeles over

perioden (iii)

Gælden efter den 4-årige plan er

lavere end før planen (iv)*

Gæld

under

60 pct. af BNP

Underskud

under

3 pct. af BNP

Underskud

under

Underskud

over

3 pct. af BNP

✔

Anm.: Tabellen opsummerer kriterier, der bruges til at vurdere landenes udgiftssti og dermed ikke alle kriterierne som

Kommissionen benytter til at fastsætte de beregnede retningslinjer for landenes udgiftsstier.

*Forslagets bestemmelser vedrørende Kommissionens vurderinger af landenes planer indebærer, at alle lande

skal sikre, at gælden i pct. af BNP er lavere efter planen end før, jf. artikel 15(2)(f) i KOM(2023) 240. Det

fremgår imidlertid af bestemmelserne om kravene til planen at gælden enten skal være faldende eller holdes på

et moderat niveau, jf. artikel 12(a). Disse bestemmelser indebærer således for lande med gæld under 60 pct. af

BNP, at gælden godt kan være højere efter planen end før, så længe gælden fastholdes på et moderat niveau

under 60 pct. af BNP

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning

Krav til lande, der

ikke

overskrider traktatens grænser for underskud og gæld

Lande, der ikke har underskud eller gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, skal også

fremsætte en udgiftssti. Landene skal tilrettelægge udgiftsstien, således det sikres, at

gælden som minimum fastholdes på et moderat niveau under 60 pct. af BNP, og at

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 11 af 57

underskuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør mak-

simalt 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer ligeledes disse landes udgiftssti pba.

kriterierne, ligesom disse lande også har mulighed for at anmode om en forlænget

tilpasningsperiode på op til 7 år, under forudsætningen af at de gennemfører en

række reformer og investeringer (se nedenfor).

For lande, der ikke overskrider traktatens grænser for underskud og gæld, offentlig-

gør Kommissionen ikke retningslinjer for udgiftsstien, hvilket skal ses i lyset af, at

der ikke er behov for at nedbringe gæld eller underskud. I stedet oplyser Kommis-

sionen en værdi af den primære strukturelle saldo (dvs. den strukturelle saldo ekskl.

renteudgifter), der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksimalt

3 pct. af BNP. Denne værdi af den primære strukturelle saldo tager højde for effek-

terne på de offentlige finanser af den demografiske udvikling i de 10 år efter den 4-

7 årige tilpasningsperiode. Den tager derimod ikke højde for en sikkerhedsmargin,

som skal sikre, at det faktiske underskud holder sig under 3 pct. af BNP i forbindelse

med normale konjunkturudsving. Kommissionens overvågning vil imidlertid foku-

sere på landenes fortsatte overholdelse af grænserne for underskud og gæld på bag-

grund af landenes egne udgiftsstier.

Investeringer og reformer

Alle landene skal i deres mellemfristede planer redegøre for de reformer og inve-

steringer, der planlægges gennemført over planens 4-årige periode. Herunder skal

der redegøres for, hvordan reformerne og investeringerne adresserer de landespe-

cifikke anbefalinger, som landene er blevet tildelt ifm. det europæiske semester,

samt bidrager til at korrigere evt. makroøkonomiske ubalancer identificeret ifm.

proceduren for makroubalancer

Landene har derudover mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk til-

pasningsperiode på op til 7 år, hvis de forpligter sig til at gennemføre en pakke af

reformer og investeringer, der tilsammen opfylder en række kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger i

regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

8. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er højere

under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finansieret af fx

EU’s strukturfonde).

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvåg-

ning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 12 af 57

Kriterierne uddybes i et anneks til forslaget. Anneksets præcisering af kriterierne

kan ændres af Kommissionen gennem en delegeret retsakt. Kommissionen kan ikke

ændre de ovennævnte kriterier.

Landenes reformer og investeringer skal være så tilstrækkeligt klart beskrevet i pla-

nen, at Kommissionen har mulighed for at vurdere, om de ovennævnte kriterier er

opfyldt. Reformerne skal gennemføres inden for planernes 4-årige periode, mens

investeringerne skal være implementeret senest inden for tilpasningsperioden på op

til 7 år. Omfanget af reformerne og investeringerne skal stå mål med omfanget af

landenes gældsudfordringer. Planen skal derudover indeholde klare og realistiske

indikatorer, der gør det muligt at vurdere, om reformerne og investeringerne bliver

implementeret.

Hvis det land, der har fået godkendt en plan med en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode, ikke gennemfører de aftalte reformer og investeringer, kan Rådet give

landet en henstilling om, at tilpasningsperioden forkortes, dvs. at landet får kortere

tid til at sikre faldende gæld og et underskud under 3 pct. af BNP. Henstillingen

kommer efter forslag fra Kommissionen.

Overvågning og implementering

–

det europæiske semester

Kommissionens forslag lægger op til at udvide det europæiske semester (den årlige

procedure for drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske politikker),

så semesteret også omfatter fremlæggelsen, vurderingen og godkendelsen af lande-

nes mellemfristede planer samt overvågningen af implementeringen af planerne,

jf.

boks 3.

Boks 2

Proces for aflevering, vurdring, godkendelse og overvågning af de nationale mellemfristede planer

Indgivelse

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere en mellemfristet plan. Forud for

aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til

de fastsatte krav.

Vurdering

Kommissionen skal inden for to måneder vurdere planen, herunder særligt om den foreslåede udgiftssti sikrer, at

gælden er faldende eller holdes på et fornuftigt niveau, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den

finanspolitiske tilpasning ikke udskydes, samt at gælden er lavere efter planen end før. Derudover vurderes det, om

de beskrevne reformer og investeringer er tilstrækkelige, særligt hvis landet anmoder om en forlænget tilpasningspe-

riode.

Hvis Kommissionen ikke kan give en positiv vurdering af landets plan, skal Kommissionen foreslår, at Rådet giver en

henstilling til landet om at aflevere en justeret plan. Hvis landet fortsat ikke kan aflevere en tilfredsstillende plan, vil

Kommissionen anbefale Rådet, at landets udgiftssti fastsættes på baggrund af de tekniske retningslinjer, som Kom-

missionen har offentliggjort.

Godkendelse

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet overfor landet vedtage en henstilling, der fastsætter

den finanspolitiske udgiftssti, der vil danne grundlag for overvågningen. Hvis landet har anmodet om en forlænget

tilpasningsperiode, skal Rådet derudover endossere de planlagte reformer og investeringer, der ligger til grund for

planen.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 13 af 57

Overvågning

Kommissionen skal efterfølgende overvåge landenes implementering af planerne og særligt overholdelse af landenes

godkendte udgiftssti. For at kontrollere afvigelser fra udgiftsstien, skal Kommissionen etablere en såkaldt kontrolkonto,

der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Fremskridtsrapporter

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer, skal alle lande hvert år i april aflevere en offentlig

rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med implementeringen af deres plan.

Fremskridtsrapporten skal indeholde en række oplysninger, herunder en sammenligning af de faktiske offentlige net-

toudgifter og udgiftsstien godkendt ifm. landets plan, en opgørelse af gennemførte indtægtsforøgende og -reduce-

rende tiltag, samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og investeringerne fastfast i

planerne, samt informationer om arbejdsmarkedet og udvikling i socialpolitikken. Derudover skal rapporten indeholde

en afsnit fra landets uafhængige finanspolitiske institution (De økonomiske råd i Danmark), hvori det vurderes om

landet efterlever den fastsatte sti for nettoudgifterne

Landenes fremskridtsrapporter indgår som led i den årlige finanspolitiske og økonomiske overvågning i EU. Sammen

med landenes mellemfristede planer erstatter fremskridtsrapporterne derfor de eksisterende stabilitets- og konver-

gensprogrammer samt det nationale reformprogram under det europæiske semester.

Kilde: Kommissionens forslag

Foruden at facilitere processerne vedr. de mellemfristede planer vil det europæiske

semester med Kommissionens forslag fortsat indebære en årlig procedure med

drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske politikker, der hvert år

munder ud i

landespecifikke anbefalinger

til alle EU-lande for det indeværende og ef-

terfølgende år.

Hvis et land ikke efterlever anbefalinger fra Rådet, kan landet, ligesom under de

nuværende regler, modtage i) yderligere landespecifikke anbefalinger, ii) en advarsel

eller henstilling fra Rådet eller iii) andre tiltag fastsat i nærværende forslag eller for-

anstaltninger under de korrigerende regler (se næste hovedafsnit).

Fleksibilitet ifm. afvigelser fra udgiftsstien

Landene kan i to tilfælde få lov til at afvige fra den udgiftssti, der er vedtaget i landets

plan.

Det ene tilfælde er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller

EU (en generel undtagelsesklausul). Det andet tilfælde er, at der i et enkelt EU-land

finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har store

konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser (en landespecifik undta-

gelsesklausul).

I begge tilfælde skal Rådet efter anbefaling fra Kommissionen vedtage en henstil-

ling, der tillader landet at afvige fra den vedtagne udgiftssti i en afgrænset tidsperi-

ode. En afvigelse må ikke være til fare for holdbarheden af de offentlige finanser.

Delegering

Flere tekniske krav i forslagene er fastsat i en række tilhørende annekser:

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 14 af 57

9. hvilke oplysninger som landenes planer skal indeholde;

10. hvilke oplysninger, der skal indgå i de årlige fremskridtsrapporter;

11. hvordan landenes afvigelser fra den godkendte udgiftssti opgøres (den såkaldte

kontrolkonto);

12. hvilken metode Kommissionen bruger til at lave de fremskrivninger, der afgør

om landenes gæld er faldende i de 10 år efter tilpasningsperioden;

13. hvilke EU-fælles strategiske prioriteter som reformerne og investeringerne skal

bidrage til for at opnå en forlænget tilpasningsperiode;

14. de overordnede krav til landenes reformer og investeringer ifm. en forlænget

tilpasningsperiode.

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen får ret til at vedtage dele-

gerede retsakter, der kan erstatte en eller flere af de ovennævnte annekser (dog ikke

anneks 1). Kommissionen har på teknisk niveau oplyst, at muligheden for at vedtage

delegerede retsakter skal sikre, at detaljer om reglerne og implementeringen heraf

kan forblive tidssvarende uden større regelændringer.

Kommissionen skal rådsføre sig med landenes tekniske eksperter, inden de frem-

sætter forslag til delegerede retsakter. Retsakten træder i kraft, hvis hverken Rådet

eller Europa-Parlamentet gør indsigelse inden for en måned (indsigelsesperioden

kan forlænges med en måned).

Forslag til ændring af de korrigerende regler

Kommissionen foreslår at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler. De

foreslåede ændringer har i høj grad til formål at sikre sammenhæng med forslaget

til nye forebyggende regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Underskud over 3 pct. af BNP

Ifølge EU-traktaten

skal landene sikre, at underskuddet på den faktiske offentlige

saldo ikke overskrider 3 pct. af BNP, medmindre underskuddet er faldet kontinu-

erligt og er tæt på de 3 pct. af BNP eller overskridelsen er exceptionel og midlertidig

og underskuddet fortsat tæt på de 3 pct. af BNP.

I Kommissionens forslag vurderes et lands overskridelse at være

exceptionel,

hvis der

er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller EU, eller hvis der

finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har store

konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser. Definitionen på excep-

tionel ændres en smule ift. de eksisterende regler, bl.a. mhp. at sikre konsistens med

de omstændigheder, der tillader et land at overskride den aftalte udgiftssti under de

forebyggende regler.

EU-traktaten, artikel 126(2)

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 15 af 57

Et lands overskridelse vurderes at være

midlertidig,

hvis Kommissionens økonomiske

prognoser indikerer, at underskuddet igen er under 3 pct. af BNP ved afslutningen

af de exceptionelle omstændigheder eller en alvorlig økonomisk krise.

Nedbringelse af høj gæld

Ifølge EU-traktaten skal lande sikre, at bruttogælden udgør under 60 pct. af BNP,

eller at gælden er tilstrækkeligt nedadgående. I de korrigerende regler defineres be-

grebet

tilstrækkeligt nedadgående,

og en central ændring med forslaget er, at der etab-

leres en større grad af sammenhæng mellem hhv. de forebyggende og korrigerende

regler, end der er i dag.

I de eksisterende korrigerende regler skal lande, der overskrider traktatens grænse

for gæld på 60 pct. af BNP,

nedbringe forskellen

mellem landets gældskvote og refe-

renceværdien på 60 pct. af BNP

med 1/20 årligt,

den såkaldte gældsregel. Dette krav

er i tillæg til kravene under de forebyggende regler om tilpasning af den strukturelle

saldo og udgiftsvæksten. Lande, der ikke opfylder gældsreglen, kan blive pålagt en

henstilling fra Rådet om at nedbringe for høj gæld.

Med Kommissionens forslag afskaffes gældsreglen, og den overordnede tilgang æn-

dres, således at det kun skal undersøges om et land skal modtage en henstilling om

at nedbringe for høj gæld, hvis det afviger fra den sti for de offentlige nettoudgifter,

der fastsat i landenes planer godkendt af Rådet som led i de forebyggende regler (se

afsnit om de forebyggende regler).

Vurdering af om et land skal have en henstilling

Hvis et lands underskud overskrider 3 pct. af BNP, eller et land med gæld over 60

pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti, skal Kommissionen iht. EU-

traktaten udarbejde en såkaldt 126(3)-rapport

, der skal danne grundlag for at vur-

dere, om der overfor landet bør åbnes en EDP-henstilling.

I rapporten skal Kommissionen vurdere overskridelsen i lyset af en række

relevante

faktorer.

I de eksisterende regler omfatter de relevante faktorer bl.a., om landet har

overholdt de forbyggende regler. I lyset af forslaget til de nye forebyggende regler,

foreslås det derfor at ændre de relevante faktorer, som skal tages i betragtning i

126(3)-rapporten.

En central ny relevant faktor, som skal tages i betragtning, er graden af landets så-

kaldte gældsudfordringer på mellemlangt sigt, hvis den aktuelle finanspolitik fast-

holdes de næste 10 år. Pba. analysen vurderes det, om landene har hhv. substantielle,

moderate eller lave gældsudfordringer. Analysen, der ligger til grund for vurderin-

gen, er den samme, som i forslaget til de nye forebyggende regler benyttes til at

vurdere, om lands gæld er faldene i årene efter den 4-7 årige tilpasningsperiode.

126(3) henviser til den relevante artikel i EU-traktaten, der ligger til grund for udarbejdelse af rapporten.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 16 af 57

Hvis et land har substantielle gældsudfordringer, vil det som hovedregel føre til, at

Kommissionen foreslår at åbne en henstilling.

I den seneste

Debt Sustainability Monitor 2022

, vurderer Kommissionen, at 9 lande

har substantielle gældsudfordringer,

jf. tabel 2.

Kommissionen kategoriserer Dan-

mark som et land med lave gældsudfordringer.

Tabel 2

Kommissionens kategorisering af gældsudfordringerne i EU-landene

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

106,0

25,0

80,4

30,1

19,5

73,9

109,6

160,2

40,4

140,4

63,0

39,7

37,1

25,9

Substantiel

Lav

Moderat

Lav

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Land

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

54,8

49,3

50,5

106,2

45,6

58,3

69,1

110,6

31,4

42,9

65,2

70,7

75,4

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Lav

Moderat

Substantiel

Moderat

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Moderat Slovakiet

Substantiel Slovenien

Substantiel Spanien

Lav Sverige

Substantiel Tjekkiet

Substantiel Tyskland

Lav Ungarn

Lav Østrig

Lav

Anm.: Farverne grøn, gul og rød angiver, om et land vurderes at have hhv. lave, moderate eller substantielle

gældsudfordringer.

Grøn tekst

angiver lande, hvis gæld i 2023 ikke ventes at overstige 60 pct af BNP.

Kilde: Kommissionens

Debt Sustainability Monitor 2022

(april 2023) og Kommissionens forårsprognose (maj 2023).

De øvrige relevante faktorer, ud over landets gældsudfordringer, som Kommissio-

nen vil tage i betragtning er:

•

Udviklingen i landenes mellemfristede økonomiske udvikling, herunder særligt

udviklingen i inflationen og udviklingen i de økonomiske konjunkturer;

•

Udviklingen i de mellemfristede budgetter, herunder særligt den faktiske afvi-

gelse fra udgiftsstien godkendt i landets plan, samt om afvigelsen skyldes en

alvorlig økonomisk lavkonjunktur eller exceptionelle omstændigheder uden for

regeringens kontrol, samt afvigelsen relativt de retningslinjer for udgiftsstien

som Kommissionen har offentliggjort ifm. de forebyggende regler;

Debt sustainability monitor er en publikation af Kommissionen, der vurderer holdbarheden af landenes gæld

og finanspolitik på kort, mellemlangt og langt sigt. Det er Kommissionens analyse af holdbarheden på mellem-

langt sigte, der benyttes i Kommissionens forslag.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 17 af 57

•

Udviklingen i landes gæld, herunder gældens løbetid samt hvilken valuta gælden

er optaget i;

•

Gennemførelsen af reformer og investeringer, herunder særligt tiltag mhp. at

korrigere makroøkonomiske ubalancer og hvor effektive landets nationale bud-

getregler er.

Ligesom under de eksisterende regler skal Kommissionen derudover tage højde for

andre relevante faktorer, som påpeget af det pågældende land i betragtning, og øko-

nomisk støtte givet af landet mhp. international solidaritet skal tages i betragtning.

Som noget nyt foreslås det, at den uafhængige finanspolitiske institution i landet (fx

De Økonomiske Råd i Danmark), skal udtale sig om de relevante faktorer, der vur-

deres i en 126(3)-rapport.

Rådet og Kommissionen skal herefter foretage en helhedsvurdering af de relevante

faktorer mhp. at vurdere overskridelen af udgiftsstien eller underskudskravet.

For lande med gæld over 60 pct. af BNP, der har underskud over 3 pct. af BNP,

skal de relevante faktorer, som i dag, kun tages i betragtning, hvis underskuddet er

tæt på 3 pct. af BNP samt hvis overskridelsen vurderes at være

midlertidig.

I de tilfælde, hvor landene er blevet tilladt at afvige fra deres aftalte udgiftsstier pga.

af en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele EU eller eurområdet, kan Kommis-

sionen og Rådet beslutte ikke at åbne en henstilling.

Åbning af en henstilling

Efter Kommissionen har udarbejdet en 126(3)-rapport for et land, skal Rådet på

teknisk niveau udtale sig om rapporten. Hvis Kommissionen i lyset af udtalelsen

vurderer, at der er tale om et for stort underskud eller for høj gæld, skal Kommis-

sionen herefter foreslå, at Rådet vedtager en henstilling over for det pågældende

land.

Ifm. en henstilling skal Rådet samtidigt henstille om størrelsen på de budgetforbed-

ringer, som landet bør tage inden for maksimalt et halvt år samt en tidsfrist for at

korrigere et for stort underskud. I særlige situationer kan denne periode forkortes

til et halvt år.

Den ovennævnte procedure fastholder tilgangen i de eksisterende regler.

Under de eksisterende regler indebærer Rådets anbefaling til et land med en hen-

stilling som hovedregel, at underskuddet årligt skal nedbringes med 0,5 pct. af BNP

målt på den strukturelle saldo.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 18 af 57

I forslaget ændres dette krav, således at et land i stedet anbefales, at udgiftsstien for

de offentlige nettoudgifter tilrettelægges således, det er konsistent med en budget-

forbedring på 0,5 pct. af BNP årligt

, en såkaldt korrigerende udgiftssti.

Den korrigerende udgiftssti skal også sikre, at det er plausibelt, at gælden er nedad-

gående eller fastholdes på et forsvarligt niveau, hvilket afspejler tilgangen i forslaget

til nye forebyggende regler.

Herefter skal landet ligesom i dag inden for de 3-6 måneder afgive en rapport til

Rådet og Kommissionen om tiltag iværksat for at forbedre de offentlige finanser.

Som noget nyt skal de uafhængige finanspolitiske institutioner også udtale sig om,

hvorvidt tiltagene vurderes at være tilstrækkelige.

Ophævelse af henstilling

Rådet kan kun ophæve en underskudhenstilling over for et land, når Kommissio-

nens prognoser viser, at underskuddet er bragt varigt under 3 pct. af BNP, hvilket

er på linje med de eksisterende regler.

Som noget nyt præciseres det, under hvilke omstændigheder en gældshenstilling

over for et land kan ophæves, dvs. hvis en henstilling er åbnet efter et land har

overskredet udgiftsstien aftalt i landets mellemfristede plan. I dette tilfælde ophæves

henstillingen, når landet de seneste to år har overholdt den korrigerende udgiftssti

anbefalet af Rådet, og Kommissionens prognose indikerer, at landet også overhol-

der udgiftsstien i det pågældende år.

Sanktioner

Som under de eksisterende regler, kan et euroland, der gentagende gange ikke ef-

terlever en henstilling fra Rådet om at nedbringe et for stort underskud, blive pålagt

sanktioner. Ikke-eurolande kan ikke pålægges sanktioner.

Kommissionen foreslår dog, at strukturen på de økonomiske sanktioner ændres,

bl.a. i lyset af at intet land tidligere er blevet pålagt sanktioner. I de nuværende regler,

kan lande modtage bøder bestående af en fast del på 0,2 pct. af BNP samt en vari-

abel del på 1/10 af forskellen på landets underskud og grænsen på 3 pct. af BNP

målt i procentpoint. Det foreslås, at et land, der ikke følger en henstilling, hvert

halve år kan modtage bøder på op til 0,05 pct. af BNP, og at bøderne sammenlagt

ikke må overstige 0,5 pct. af BNP

Kommissionens forslag fastsætter ikke præcist hvordan den årlige budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP skal

opgøres.

Foruden bestemmelserne om sanktioner i de finanspolitiske regler, er der i de gældende regler for EU-bud-

gettet en såkaldt konditionalitet (gældende for alle EU-lande), der medfører, at struktur- og genopretningsmidler

kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af de finanspolitiske regler. Reglerne om konditionalitet

indgår dog ikke i reformen af de finanspolitiske regler.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 19 af 57

Forslag til ændring af direktiv om EU-landenes nationale budgetrammer

Forslaget til ændring af

Rådets direktiv 2011/85/EU

om minimumskrav til EU-lan-

denes finanspolitiske og budgetmæssige rammer, lægger bl.a. op til ændringer ved-

rørende det eksisterende direktivs i) bestemmelser om anvendelsen af uafhængige

finanspolitiske institutioner (såsom De Økonomiske Råd i Danmark), ii) bestem-

melser fsva. harmoniseringen af regnskabspraksis samt iii) bestemmelser vedr. ud-

arbejdelsen af makroøkonomiske prognoser mv.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Nationale uafhængige finanspolitiske institutioner

I Rådets direktiv fra 2011 fastsættes der ikke minimumskrav til brugen af nationale

uafhængige finanspolitiske institutioner i EU-landenes nationale finanspolitiske

rammer og procedurer. I direktivet fra 2011 specificeres det dog bl.a., at EU-lande-

nes prognoser bør sammenlignes med prognoser udarbejdet af uafhængige institu-

tioner.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at uafhængige nationale fi-

nanspolitiske institutioner skal være etablerede ved lov eller andre bindende be-

stemmelser. Det specificeres endvidere, at de uafhængige nationale finanspolitiske

institutioner skal udføre følgende opgaver:

•

Udarbejde eller godkende prognoser (årlige og mellemfristede) liggende til

grund for det pågældende lands mellemfristede planer vedr. finans- og struktur-

politik, der udarbejdes som led i foreslåede procedurer under de fælles finans-

politiske EU-regler, jf. særskilt afsnit.

•

Udarbejde eller godkende holdbarhedsanalyser liggende til grund for regerin-

gens mellemfristede finanspolitiske planlægning.

•

Udarbejde eller godkende vurderinger af effekter af politiske tiltag på holdbar-

hed og vækst.

•

Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.

•

Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler i det pågældende land.

•

Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og regler,

herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.

•

Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Forslaget lægger op til, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og vurderinger fra

de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller offentligt forklare evt.

manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger (et såkaldt

følg-eller-forklar

princip).

Indførelse af omkostningsbaserede regnskaber i alle offentlige delsektorer

I Rådets direktiv fra 2011 stilles der bl.a. krav om, at EU-landene skal have regn-

skabsregler, der dækker alle offentlige subsektorer og sikre regnskaber, der indehol-

der informationer, som er nødvendige for at udarbejde data baseret på ESA 95-

standarden.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 20 af 57

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at EU-landene senest i 2030

skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret nationalt, baseret på om-

kostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle offentlige undersektorer.

Regnskabsreglerne skal desuden sikre, at de omfattede regnskaber indeholder den

information, som er nødvendig for at udarbejde data baseret på ESA 2010-standar-

den.

Makroøkonomiske prognoser

I Rådets direktiv fra 2011 fastslås det bl.a., at EU-landene generelt skal basere den

finanspolitiske planlægning på realistiske prognoser, der anvender den mest aktuelle

information.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger bl.a. op til, at makroøkonomiske

prognoser, der ligger til grund for landenes mellemfristede planer, skal udarbejdes

eller godkendes af uafhængige nationale finanspolitiske institutioner, jf. ovenstå-

ende afsnit om uafhængige finanspolitiske institutioner. Kommissionen foreslår

endvidere, at forskelle mellem nationale prognoser og Kommissionens prognoser

skal forklares af de nationale myndigheder, samt at prognoser udarbejdet af natio-

nale myndigheder løbende skal vurderes af uafhængige enheder.

Øget fokus på klimaspørgsmål i bl.a. nationale mellemfristede rammer og rapportering

Med Rådets direktiv fra 2011 lægges det fast, at EU-landene skal etablere nationale

mellemfristede rammer for finanspolitikken, herunder mellemfristede mål for de

offentlige finanser. Med direktivet forpligtes EU-landene også til løbende at rap-

portere på udviklingen i de nationale offentlige finanser.

Kommissionens forslag lægges op til, at de eksisterende bestemmelser om, at EU-

landene skal have nationale mellemfristede finanspolitiske rammer, udvides, så disse

rammer nu også skal indeholde procedurer, der bl.a. medfører løbende vurderinger

af makroøkonomiske risici vedr. klimaforandringer samt disse risicis betydning for

de offentlige finanser og klimapolitikker.

Kommissionen lægger også op til, at EU-landene skal offentliggøre en række yder-

ligere informationer i tillæg til de eksisterende bestemmelser om rapportering vedr.

finanspolitikkerne og offentlige budgetter. Der er bl.a. tale om, at EU-landene, hvis

det er muligt, skal offentliggøre information om eventualforpligtelser knyttet til ka-

tastrofer og klimaforandringer samt økonomiske tab som følge heraf (herunder

økonomiske tab der bæres af den offentlige sektor og instrumenter iværksat for at

reducere tab).

En mulig landingsbane eller spørgsmål fra formandskabet vedr. centrale te-

maer i forhandlingerne

Formandskabet vil muligvis fremlægge en ”landingsbane” med udkast til mulige

overordnede linjer i et kompromis om en reform eller spørgsmål, der skal tages

stilling til i et videre arbejde frem mod et kompromis.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 21 af 57

En mulig landingsbane eller spørgsmål vedr. det videre arbejde frem mod et kom-

promis ventes generelt at afspejle, at der generelt er opbakning til nogle centrale

elementer i Kommissionens forslag, herunder at de finanspolitiske krav forankres i

4-årige nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, at de mellem-

fristede planer skal fastlægge en sti for de offentlige nettoudgifter samt at denne

udgiftssti under visse betingelser kan forlænges fra 4 til 7 år ved gennemførelse af

reformer og investeringer. En mulig landingsbane eller spørgsmål fra formandska-

bet ventes at forholde sig til forskellige temaer, som generelt er centrale i forhand-

lingerne om en reform af de finanspolitiske regler:

15.

Minimumskrav til gældsreduktion og udgiftsstier,

dvs. de centrale krav til

landenes finanspolitik og særligt hvor meget og hvor hurtigt lande skal ned-

bringe høj og uholdbar gæld.

16.

Incitamenter til reformer og råderum til investeringer,

herunder spørgsmål

vedr. kriterierne for reformer og investeringer, som landene skal efterleve, hvis

de skal have godkendt en anmodning om en forlængelse af den finanspolitiske

tilpasningsperiode fra 4 til 7 år (og dermed mere lempelige krav til udgiftslofter

og længere tid til gældsreduktion).

17.

Institutionel balance,

herunder spørgsmål vedr. rollerne for forskellige insti-

tutioner, fx de uafhængige finanspolitiske institutioner (såsom DØRS), i samar-

bejdet om reglerne.

18.

Troværdig håndhævelse,

herunder spørgsmål vedr. proceduren for tildeling

af henstillinger om at nedbringe for store underskud eller for høj gæld, fx hvilke

faktorer, der skal tages højde for i vurderinger og beslutninger vedr. tildeling af

henstillinger om for store underskud eller afvigelser fra udgiftsstierne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Reformen af EU’s finanspolitiske regler skal behandles i Europa-Parlamentets

Økonomi- og Valutaudvalg, der har ansvaret for sagen. Derudover kan Udvalget

om Beskæftigelse og Social Anliggende udtale sig om forslagene.

Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen meddelelse

fra november 2022 eller forslag af 26. april 2023.

Europa-Parlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske seme-

ster

, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europaparlamentets demokratiske

rolle i samarbejdet under EU’s

økonomiske og finanspolitiske rammer.

Europa-Parlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om evalueringen

af de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der henvises til uddybning

Resolution P9_TA(2022)0076

Resolution P9_TA(2021)0358

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 22 af 57

herom i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. november

2021.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Forslaget til de nye forebyggende regler implementeret traktatens krav om at

sikre multilateral overvågning af landenes budgetter samt koordination af den øko-

nomiske politik. Forslagene til ændring af de korrigerende regler samt direktivet for

om kravene til EU-landenes nationale budgetrammer sikrer uniforme krav til efter-

levelse af og tilpasning mod traktatens grænser for underskud og gæld. Kommissi-

onen konkluderer, at landene ikke enkeltvis vil kunne opfylde disse krav fra EU-

traktaten tilstrækkeligt.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at en reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler på linje

med Kommissionens forslag ikke vil medføre behov for ændringer af budgetloven.

En ændring af direktivet om minimumskrav til nationale finanspolitiske rammer på

linje med Kommissionens ændringsforslag vil muligvis indebære et behov for æn-

dring loven om Det Økonomiske Råd, herunder som følge af forslaget om, at uaf-

hængige finanspolitiske institutioner (dvs. De Økonomiske Råd i Danmark) skal

udarbejde eller godkende de prognoser og holdbarhedsanalyser, som regeringens

mellemfristede plan baseres på.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til en ændring af direktivet om EU-standarder for de nationale finanspo-

litiske rammer kan have direkte statsfinansielle konsekvenser. Evt. statsfinansielle

konsekvenser vil afhænge af den konkrete nationale udmøntning.

Herunder kan der i mindre omfang være statsfinansielle konsekvenser forbundet

med forslaget om, at de uafhængige finanspolitiske institutioner pålægges ekstra op-

gaver, særligt ift. at udtale sig ifm. en 126(3)-rapport under de korrigerende regler

og enten at udarbejde eller endossere de økonomiske prognoser, der lægger til grund

for et lands mellemfristede plan. Forslaget kan indebære udgifter til 1-2 ekstra års-

værk tildelt de Økonomiske Råds sekretariat.

Derudover kan der være statsfinansielle konsekvenser som følge af forslaget om, at

EU-landene senest i 2030 skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret

nationalt, baseret på omkostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle of-

fentlige undersektorer. Omkostningsbaserede regnskaber er i dag obligatorisk i stort

set hele staten samt i regionerne, men der er ikke krav om, at regnskaberne skal

følge bestemte standarder. Udgifterne til at implementere omkostningsbaserede IP-

SAS-standarder (International Public Sector Accounting Standards) i hele staten er

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 23 af 57

tidligere estimeret til

–

med stor usikkerhed

–

at udgøre ca. 70 mio. kr. På kommu-

nalt niveau er det i dag frivillig at benytte omkostningsbaserede regnskaber. Der er

ikke foretaget skøn for de administrative omkostninger ved omlægning til omkost-

ningsbaserede regnskaber i kommunerne.

Forslagene til nye forebyggende regler og ændrede korrigerende regler har ikke di-

rekte statsfinansielle konsekvenser, men de finanspolitiske og økonomiske rammer

på EU-niveau kan dog have væsentlige indirekte konsekvenser for de offentlige fi-

nanser og deres modstandsdygtighed og den generelle økonomiske udvikling i lan-

dene. Sunde og holdbare offentlige finanser på tværs af EU-landene vil generelt

mindske risikoen for gældskriser og mindske presset for fælles EU-gæld og over-

førsler mellem landene mhp. stabilisering ifm. økonomisk kriser. Fælles gæld eller

overførsler mellem EU-landene ventes at have negative statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark, der vil være nettobidragsyder.

Evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal holdes inden for be-

rørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer ventes at have

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for, hvordan

landene tilrettelægger deres økonomiske politik, hvilket har betydning for den øko-

nomiske udvikling i landene selv, herunder Danmark, og i EU som helhed. Konse-

kvenserne kan være positive, hvis reformen understøtter, at landene generelt fører

mere sund og holdbar finanspolitik. Omvendt kan en reform have negative konse-

kvenser, hvis den fx medfører, at lande får svagere tilskyndelse til sund finanspolitik

og reduktion af høj gæld.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i ekstern høring, og der er i den forbindelse modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der henvises

til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 16. juni 2023, hvor høringssvarene indgår.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt en reform af reglerne mhp. at sikre, at reglerne i højere

grad understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser, herunder via

øget nationalt ejerskab til reglerne, simplere finanspolitiske mål og et mere mellem-

fristet fokus. Der er dog blandt landene forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål.

En række lande lægger generelt vægt på effektive regler, der er ligeså ambitiøse som

reglerne i dag ift. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser og troværdig og

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 24 af 57

vedvarende reduktion af høj offentlig gæld. Andre lande ønsker generelt mere flek-

sible regler, der samlet set medfører lempeligere rammer for tilrettelæggelsen af de

nationale finanspolitikker.

Landene støtter generelt, at reglerne baseres på en mellemfristet tilgang med fler-

årige planer, der samtidigt danner udgangspunkt for overvågningen af landenes fi-

nanspolitik, herunder på baggrund af en form for udgiftslofter. Det støttes endvi-

dere, at planerne også kan revideres fx ifm. regeringsskifte.

Nogle lande lægger vægt på, at reglerne til en vis grad forsat stille uniforme krav til

EU-landene, mens en række lande omvendt ønsker, at de finanspolitiske krav i hø-

jere grad end i dag tilpasses de enkelte lande og deres økonomiske udfordringer, fx

i lyset af deres gældsudfordringer samt behov for reformer og offentlige investerin-

ger. For nogle lande afspejler ønsket om mere differentierede krav til landene, at

reglerne i højere grad end i dag skal sikre faldende gæld og underskud under 3 pct.

af BNP i lande med store finanspolitiske udfordringer. For andre lande er ønsket

om mere differentierede regler sammenfaldende med ønsker om generelt lempeli-

gere krav til reduktion af høj gæld og store underskud end i dag. Flere lande ønsker,

at reglerne i højere grad skal understøtte flere investeringer. Enkelte lande ønsker,

at der stilles krav om reformer. Kun enkelte lande lægger fx vægt på at mere lem-

pelige stramningskrav skal modsvares af reformer.

En række lande er generelt skeptiske fsva. Kommissionens forslag om en styrket

rolle til uafhængige finanspolitiske institutioner i de nationale finanspolitiske ram-

mer og procedurer. Kun enkelte lande støtter omvendt en markant styrket rolle for

de uafhængige finanspolitiske

institutioner ifm. håndhævelsen af EU’s finanspoliti-

ske regler.

Det er fortsat usikkert, hvilke eventuelle ændringer landene kan enes om, og hvor-

dan landene ifm. ECOFIN 17. oktober vil forholde sig til en mulig landingsbane

med overordnede linjer i et evt. kommende kompromis om en reform eller spørgs-

mål om centrale temaer i forhandlingerne fra formandskabet.

10. Regeringens generelle holdning

For danske prioriteter vedr. reformen af EU’s finanspolitiske regler henvises gene-

relt til forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg 14. juni 2023.

Regeringen går åbent og

konstruktivt ind i drøftelserne om en reform af EU’s

fi-

nanspolitiske og økonomiske rammer og er åben for ændringer, der kan forbedre

reglerne inden for rammerne af EU-traktaten og på den baggrund sikre realistiske

og ambitiøse krav til udviklingen i EU-landenes offentlige finanser.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler bidrager til sunde

offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU, da sunde offentlige finanser

understøtter lave renter, forebygger gældskriser og er en forudsætning for

EU’s

økonomiske velstand og evne til at håndtere udfordringer vedr. fx grøn omstilling

og behov for styrket forsvar. Stærke europæiske økonomier med sunde offentlige

finanser udgør desuden

grundlaget for EU’s globale vægt og evne til at varetage

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 25 af 57

EU’s interesser internationalt.

Lempeligere regler vil sammen med de kraftigt for-

øgede gældskvoter i mange EU-lande øge risikoen for nye gældskriser og kunne

medføre pres for mere fælles finanspolitik mhp. direkte overførsler mellem lande

og konjunkturstabilisering. Regeringen vil derfor arbejde for, at en reform af de

finanspolitiske regler ikke medfører lempeligere regler og svækkede offentlige fi-

nanser i EU. Der er desuden centralt for regeringen, at en reform er forenelig med

forsat brug af den danske budgetlov.

Regeringen vurderer på den baggrund, at følgende generelle prioriteter er centrale:

•

En balanceret reform, der sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld.

Hvis reglerne

lempes på nogle punkter, bør reglerne og deres gennemførelse styrkes tilsva-

rende på andre punkter. Regeringen kan således generelt støtte forslaget, hvis

den øgede fleksibilitet ift. gældsreduktion mv. samtidig modsvares af fx bedre

håndhævelse og klare krav om sikring af sunde og holdbare offentlige finanser.

•

Transparente krav med minimumsstandarder især for højgældslande.

Forslaget om, at de

gældende krav til gældsreduktion m.v. skal erstattes med landespecifikke mel-

lemfristede planer for holdbar gældsudvikling kan støttes, hvis der samtidig fast-

sættes minimumskrav til styrkelsen af de offentlige finanser især til lande med

store gældsudfordringer. Minimumsstandarder kan vedrøre referencestier for

udgiftslofterne, visse årlige forbedringer af saldoen for at nedbringe underskud

over 3 pct. af BNP, samt visse krav til gældens udvikling i planens periode og

især efter planernes implementering i lande med høj gæld.

•

Realistiske krav.

Reglerne skal stille realistiske krav til landene mhp. at fremme

efterlevelse og håndhævelse af reglerne. Regeringen kan derfor bl.a. støtte for-

slaget om forankring af finanspolitiske krav i mellemfristede planer, der vurde-

res at medføre mere realistiske krav til fx gældsreduktionen i højgældslande.

•

Udskudt reduktion af gæld på kort sigt bør modsvares af reformer og styrket holdbarhed på

længere sigt.

Hvis reglerne skal tillade, at landene kan lave forlængede tilpasnings-

perioder med højere udgiftslofter og udskudt gældsreduktion på kort sigt, bør

reglerne samtidig stille krav om tiltag til styrkelse af den finanspolitiske holdbar-

hed på længere sigt. Der bør her være fokus på reformer, der styrker de offent-

lige finanser ved at nedbringe de offentlige udgifter eller øge de offentlige ind-

tægter på længere sigt, fx reformer af pensionssystemer, mens sådanne forlæn-

gede tilpasningsperioder ikke bør begrundes alene med investeringer eller andre

udgifter.

•

Ingen undtagelser fra reglerne for visse udgifter.

Alle udgifter skal i sidste ende finan-

sieres, og EU-landene må prioritere mellem forskellige udgifter til fx velfærd,

offentlige investeringer og udgifter til grøn omstilling og forsvar mv. inden for

en holdbar ramme. Undtagelser fra reglerne af visse typer udgifter skaber ikke

nye penge og vil afføde pres for undtagelse af flere udgiftsområder, hvilket vil

svække mulighederne for at styre de offentlige finanser og yderligere undermi-

nere de offentlige finanser i de lande, der allerede har høj gæld. Dertil kom-

mer, at undtagelser ikke ændrer på, at kreditvurderinger og statsgældsrenter af-

hænger af de samlede offentlige finanser.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 26 af 57

•

En reform skal være konsistent med budgetloven i Danmark.

Selvom EU-reglerne ba-

seres på en nettoudgiftsindikator som primært styringsinstrument, skal finans-

politikken i Danmark fortsat kunne tilrettelægges inden for budgetlovens ram-

mer som hidtil baseret på den strukturelle saldo som det centrale styringsinstru-

ment og udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

•

En reform skal ikke ændre ved national ansvarsfordeling fsva. udarbejdelsen af prognoser mv.

Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale myndigheder (Økonomi-

ministeriet og Finansministeriet i Danmark) skal fortsat kunne anvendes som

grundlag for regeringens mellemfristede planer og budgetplanlægning på linje

med eksisterende praksis. Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale

myndigheder skal ikke godkendes af uafhængige institutioner (De Økonomiske

Råd i Danmark) for at kunne anvendes som grundlag for mellemfristede planer

mv. Uafhængige nationale institutioner skal fortsat foretage en vurdering over-

holdelsen af de finanspolitiske regler på linje med eksisterende regler.

•

Styrket håndhævelse.

Der skal pba. transparente kriterier kunne tildeles henstillin-

ger ved brud på 3-procentsgrænsen for de faktiske underskud samt i tilfælde af

utilstrækkelig gældsnedbringelse i lyset af manglende efterlevelse af udgiftslof-

terne fastsat i de nationale planer.

•

Transparente regler, der sikrer ligebehandling.

Reglerne skal være transparente og give

forudsigelige rammer for planlægning af nationale finanspolitikker samt mulig-

hed for kontrol med landenes efterlevelse af reglerne.

•

Begrænsning af muligheder for ændringer via delegering:

Det er vigtigt for Regeringen, at

de centrale bestemmelser fastlægges i selve EU-retsakterne, som besluttes i Rå-

det, og ikke i annekser, som kan ændres af Kommissionen via delegerede rets-

akter.

•

Proportionalitet i kravene til EU-landene.

Krav til finans- og strukturpolitikkerne bør

afspejle landenes behov og økonomiske udfordringer, herunder ved brug af dif-

ferentierede krav pba. analyser af landenes gældsudfordringer på grundlag af

fælles analysemetoder.

Foruden de ovenfornævnte centrale prioriteter, vil regeringen også arbejde for, i) at

der generelt etableres klare rammer for fleksibilitet i anvendelsen af reglerne, her-

under ift. anvendelsen af undtagelsesklausuler, ii) at centrale elementer i reglerne i

høj grad specificeres i relevante forordninger og i mindre grad i fx annekser, som er

omfattet af delegering, iii) at analyser mv. af bl.a. gældsudfordringer- og holdbarhed,

der ligger til grund for vurderinger og krav i reglerne, baseres på fælles objektive og

transparente metoder, samt iv) at implementeringen af omkostningsbaserede regn-

skaber foregår nationalt og ikke underlægges krav om, at regnskabsregler skal være

ens på tværs af offentlige delsektorer samt krav om konsoliderede regnskaber for

den offentlige sektor samlet set.

For regeringen er det centralt, at en eventuel landingsbane med bud på overordnede

linjer i et kommende kompromis om en reform er forenelig med de danske priori-

teter og hensyn.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 27 af 57

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en reform af EU’s finanspolitiske regler er løbende blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt ifm ECOFIN 14. juli 2023

og derudover ifm. ECOFIN 16. juni 2023, hvor Kommissionens lovforslag blev

drøftet første gang, samt ifm. ECOFIN 14. marts 2023, hvor ECOFIN vedtog

rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse fra november 2022.

Europaudvalget er desuden blevet forelagt sagen ifm. ECOFIN 9. november 2021,

hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse om en evaluering af reglerne, ifm.

ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse med

foreløbige observationer ifm. evalueringen, ifm. ECOFIN 6. december 2022, hvor

Kommissionen præsenterede sit udspil til en reform af reglerne fra november 2022

samt ifm. ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøftede udvalgte spørgsmål i

relation til Kommissionens udspil.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 28 af 57

Dagsordenspunkt 2:

Implementeringen af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)545, KOM(2023)555, KOM(2023)567,

KOM(2023)574, KOM(2023)575, KOM(2023)576

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretningsplaner og for nogle

lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Processen med udbetalinger til landene pba.

gennemførte milepæle og mål er ligeledes i gang.

ECOFIN ventes 17. oktober 2023 at behandle Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslut-

ninger vedr. hhv. Portugals, Tjekkiets, Nederlandenes, Sloveniens og Spaniens opdaterede genop-

retningsplaner. De fem lande har i deres reviderede genopretningsplaner inkluderet et REPowe-

rEU-kapitel med tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne om uafhængighed af rus-

siske fossile brændstoffer. Kommissionen har for alle fem lande fremlagt en samlet positiv vurdering,

herunder ift. at planerne lever op til genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. prioriteringen

af grønne og digitale tiltag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr. hhv. Portugals,

Tjekkiets, Nederlandenes, Sloveniens og Spaniens opdaterede genopretningsplaner inklusiv RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i

overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har til-

delt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketin-

gets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser).

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft

19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage højde for

REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile

brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt, jf. nedenfor. Den reviderede for-

ordning trådte i kraft 1. marts 2023.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande udarbejdet

nationale genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskri-

ver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra

genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 29 af 57

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

en række forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effek-

tivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at

fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bi-

drage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer

identificeret som led i det europæiske semester,

jf. bilag 1 og boks 1.

Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete mi-

lepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af gen-

opretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger af mid-

ler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kommissionen på

grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at landene opnår de

aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt ifm. godken-

delsen af deres respektive genopretningsplaner.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli 2021

behandlet og godkendt

alle EU-landenes genopretningsplaner. Processen med ud-

betaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden ultimo 2021.

Flere lande har i 2023 fået godkendt reviderede genopretningsplaner i Rådet,

jf. bilag

Mulig revision af genopretningsplanerne og de rådsimplementerende beslutninger

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan

til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller

ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den

oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommis-

sionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder

om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx

handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretnings-

planen ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investe-

ring derfor ikke længere er realiserbar.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-

plan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretnings-

faciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30. juni 2022, og

som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte lande end oprindeligt

skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske udviklinger.

Anneks V i revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435

- EN - EUR-Lex (europa.eu)

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslut-

ning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller

flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 30 af 57

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70 pct.

af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske situation før

COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på udviklingen i EU-

landenes BNP i 2020 og 2021 mhp. at målrette midler til lande, der var økonomisk

hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-landes genopretnings-

planer var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af den endelige maksimale tildeling

af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert enkelt EU-land erstattede

Kommissionen skøn fra sin efterårsprognose i 2020 med faktiske BNP-tal.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfa-

ciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.

Det tjekkiske EU-

formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-Parlamentet om en

foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterfølgende blev godkendt i

Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar 2023 og den

reviderede forordning vedr. genopretningsfaciliteten trådte i kraft 1. marts 2023.

Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU på

20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil blev

åb-

net op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i anven-

delse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres landekonvolutter under

EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til deres

eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer igangsat efter 1.

februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og

–distributionen

samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen. Herefter

skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede planer

med henblik på godkendelse i Rådet.

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets Europaudvalg,

senest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 31 af 57

Ifølge Kommissionen har 10 lande oplyst, at de påtænker at anmode om (supple-

rende)

lån

fra forordningen om genopretningsfaciliteten.

Ultimo september 2023 havde 22 lande afleveret REPowerEU-kapitler til Kommis-

sionen, herunder Danmark, og flere lande ventes i den kommende tid at aflevere

opdatererede genopretningsplaner inklusiv et REPowerEU-kapitel.

Forordningsbestemte kriterier

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopretnings-

planer fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for godkendelse af

genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat bidrager til at adres-

sere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn omstilling mv. I den reviderede forordning om genop-

retningsfaciliteten blev foretaget enkelte justeringer af kriterierne for at tage højde

for REPowerEU,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner

efter

REPowerEU

(tilføjelser

sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do-no-significant-harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.

)

10.

11.

12.

13.

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN -

EUR-Lex (europa.eu)

”Do-no-significant-harm”-princippet

skal fortsat finde anvendelse på de reformer og investeringer, med én

særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af målsætningen om at diversificere ener-

giforsyningen væk fra russiske leverandører skal de reformer og investeringer, der er fastsat i REPowerEU-

kapitlerne, og som er nødvendige for at forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umid-

delbare behov for gas, være berettigede til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”do-no-

significant-harm”-princippet. Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare

forsyningssikkerhedsbehov, kan undtagelsesvist medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land, der på grund

af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været omfattet af den ekstraordinære

midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands

handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 32 af 57

For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede eller

nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsbeslutning.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 17. oktober 2023 at behandle Kommissionens forslag til

reviderede

rådsbeslutninger vedr. hhv. Portugals, Tjekkiets, Nederlandenes, Sloveniens og

Spaniens opdaterede genopretningsplaner

, der også hver inkluderer et REPowe-

rEU-kapitel.

Det er muligt, at ECOFIN ligeledes vil have en horisontal drøftelse om status for

implementeringen af genopretningsfaciliteten på basis af Kommissionens årlige

rapport af 19. september. Rapporten giver en generel status på implementering af

genopretningsfaciliteten, herunder fremskridt med EU-landenes REPower-EU-ka-

pitler og processen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål.

Kommissionens årlige rapport om genopretningsfaciliteten

Kommissionens årlige rapport konkluderer bl.a., at der er gjort store fremskridt i

implementeringen af genopretningsfaciliteten samt ift. at sikre øget gennemsigtig-

hed i implementeringen og beskyttelse af EU’s finansielle interesser via en styrket

revisionsindsats.

Rapporten fremhæver, at Kommissionen frem til 20. september 2023 har modtaget

34 betalingsanmodninger fra 21 EU-lande og udbetalt 153,4 mia. euro pba. opfyldte

mål og milepæle. Kommissionen har modtaget 27

reviderede planer og 22 REPo-

werEU-kapitler. 8 reviderede planer er godkendt af Rådet, hvoraf fire indeholder

REPowerEU kapitler.

For at forbedre gennemsigtigheden ift. implementeringen har Kommissionen bl.a.

tilvejebragt yderligere dokumentation for, hvordan Kommissionen vurderer, at mål

og milepæle er tilfredsstillende opfyldt.

Kommissionen har ligeledes forstærket kontrolindsatsen, herunder frem til 1. sep-

tember 2023 udført supplerende revisioner af milepæle og mål for at opnå yderligere

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Kommissionens forslag af hhv. 22., 26. og 29. september 2023.

Italien og Tyskland har indsendt to opdaterede planer. Letland og Bulgarien har ikke indsendt en opdateret

genopretningsplan.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 33 af 57

sikkerhed for, at EU-landenes oplysninger om tilfredsstillende opfyldelse er kor-

rekte. Kommissionen har også gennemført 27 revisioner af EU-landenes systemer

og vil have revideret alle EU-lande mindst én gang inden udgangen af 2023.

Kommissionen konkluderer i rapporten, at genopretningsfaciliteten har bidraget til

at fremme strukturreformer og investeringer. Kommissionen forudser samtidig en

udfordrende implementeringsperiode forude.

Reviderede rådsbeslutninger vedr. opdaterede genopretningsplaner

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Portugals opdaterede

plan:

•

Den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet tildeles

en samlet positiv

vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. kli-

matiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller stør-

stedelen af landets anbefalinger i det europæiske semester, opfyldelse af “do

no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer,

jf. tabel 1.

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 22,2 mia. euro (sammenlignet med 16,6 mia. euro

i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør

i alt 16,3 mia. euro i tilskud samt i alt 5,9 mia. euro i lån. Det samlede tilskud

inkluderer tilskuddet fra genopretningsfaciliteten (15,5 mia. euro), der er

større end det oprindelige tilskud, da Portugals økonomi relativt til EU har

klaret sig dårligere end skønnet, samt finansiering til REPowerEU-kapitlet

(0,8 mia. euro) i form af ny direkte

støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt

midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

I den opdaterede plan justeres og til-

føjes tiltag på en række forskellige områder, herunder projekter på sund-

heds- og skatteområdet. Ingen reform eller investering fjernes fra planen.

Tiltagene i Portugals

REPowerEU-kapitel

ventes generelt at bidrage ef-

fektivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt til

at øge brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge energi-

opbevaringskapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brændsler in-

den 2030. Kapitlet indeholder bl.a. en investering i et teknisk studie, der skal

undersøge kapacitetspotentialet for vindenergi. Alle tiltag i REPowerEU-

kapitlet har grænseoverskridende effekter. Der er ingen tiltag i REPowe-

rEU-kapitlet, der kræver afvigelse fra

”do

no significant harm”-princippet.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 41,2 pct. af den direkte støtte sammen-

lignet med 38 pct. i den oprindelige plan. Det er fortsat

en større andel

end

det forordningsfastsatte krav på minimum 37 pct. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 21,1 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet mod 22 pct. i den oprindelige plan. Det er ligeledes

fortsat

en større andel

end det forordningsfastsatte krav på minimum 20 pct.

•

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 34 af 57

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Tjekkiets opdaterede

plan:

•

Den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet tildeles

en samlet positiv

vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. kli-

matiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller stør-

stedelen af landets anbefalinger i det europæiske semester, opfyldelse af “do

no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer,

jf. tabel 1.

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 9,2 mia. euro (sammenlignet med 7 mia. euro i den

oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i alt

8,4 mia. euro i tilskud samt i alt 0,8 mia. euro i lån. Det samlede tilskud

inkluderer tilskuddet fra genopretningsfaciliteten (7,7 mia. euro), der er

større end det oprindelige tilskud, da Tjekkiets økonomi relativt til EU har

klaret sig dårligere end skønnet, samt finansiering til REPowerEU-kapitlet

(0,7 mia. euro) i form af ny direkte støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt

midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

I den opdaterede plan justeres tiltag på

en række forskellige områder, herunder projekter på digitaliserings- og

transportområdet.

Tiltagene i Tjekkiets

REPowerEU-kapitel

ventes generelt at bidrage ef-

fektivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt til

at øge brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge energi-

opbevaringskapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brændsler in-

den 2030. Kapitlet indeholder bl.a. tre reformer vedr. styrkelse af energinet-

tet. Alle tiltag i REPowerEU-kapitlet har grænseoverskridende effekter. Der

er ingen tiltag i REPowerEU-kapitlet, der kræver afvigelse fra

”do

no signi-

ficant harm”-princippet.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 42,9 pct. af den direkte støtte sammen-

lignet med 42 pct. i den oprindelige plan. Det er fortsat

en større andel

end

det forordningsfastsatte krav på minimum 37 pct. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 22,8 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet mod 22 pct. i den oprindelige plan. Det er ligeledes

fortsat

en større andel

end det forordningsfastsatte krav på minimum 20 pct.

•

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Nederlandenes opdate-

rede plan:

•

Den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet tildeles

en samlet positiv

vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. kli-

matiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller stør-

stedelen af landets anbefalinger i det europæiske semester, opfyldelse af “do

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 35 af 57

•

significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer,

jf. tabel 1.

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 5,4 mia. euro (sammenlignet med 4,7 mia. euro i

den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i

alt 5,4 mia. euro i tilskud. Det inkluderer tilskuddet fra genopretningsfacili-

teten (4,7 mia. euro), der er det samme som det oprindelige tilskud, da Ne-

derlandenes økonomi relativt til EU har klaret sig som oprindeligt skønnet,

samt finansiering til REPowerEU-kapitlet (0,7 mia. euro) i form af ny di-

rekte støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

I den opdaterede plan justeres tiltag i et begrænset omfang på en

række forskellige områder, herunder projekter på transport- og shipping-

området.

Tiltagene i Nederlandenes

REPowerEU-kapitel

ventes generelt at bidrage

effektivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt

til at øge brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge ener-

giopbevaringskapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brændsler

inden 2030. Kapitlet indeholder én reform, der har til formål at styrke ener-

ginettet og øge brugen af vedvarende energi. Dertil opjusteres et tiltag i den

eksisterende genopretningsplan vedr. energieffektivisering af ejendomsmar-

kedet. REPowerEU-kapitlet har grænseoverskridende effekter. Ingen af de

to tiltag i REPowerEU-kapitlet kræver afvigelse fra

”do

no significant

harm”-princippet.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 52,9 pct. af den direkte støtte sammen-

lignet med 48 pct. i den oprindelige plan. Det er fortsat

en større andel

end

det forordningsfastsatte krav på minimum 37 pct. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 26 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet mod 26 pct. i den oprindelige plan. Det er ligeledes

fortsat

en større andel

end det forordningsfastsatte krav på minimum 20 pct.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Sloveniens opdaterede

plan:

•

Den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet tildeles

en samlet positiv

vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. kli-

matiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller stør-

stedelen af landets anbefalinger i det europæiske semester, opfyldelse af “do

no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer,

jf. tabel 1.

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 2,6 mia. euro (sammenlignet med 1,8 mia. euro i

den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i

alt 1,6 mia. euro i tilskud samt i alt 1,3 mia. euro i lån. Det samlede tilskud

•

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 36 af 57

•

inkluderer tilskuddet fra genopretningsfaciliteten (1,5 mia. euro), der er min-

dre end det oprindelige tilskud, da Sloveniens økonomi relativt til EU har

klaret sig bedre end skønnet, samt finansiering til REPowerEU-kapitlet (0,1

mia. euro) i form af ny direkte støtte via EU’s kvotehandelssystem,

samt

midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

I den opdaterede plan justeres tiltag på

en række forskellige områder, herunder projekter på digitaliserings- og

transportområdet. Nogle projekter tages ud af planen, herunder på digitali-

seringsområdet, som konsekvens af den lavere allokering.

Tiltagene i Sloveniens

REPowerEU-kapitel

ventes generelt at bidrage ef-

fektivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt til

at øge brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge energi-

opbevaringskapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brændsler in-

den 2030. Kapitlet indeholder bl.a. et nyt investeringsprojekt, der bl.a. skal

udbrede varmepumper og opladningsstationer til elektriske køretøjer. Alle

tiltag i REPowerEU-kapitlet har grænseoverskridende effekter. Der er in-

gen tiltag i REPowerEU-kapitlet, der kræver afvigelse fra

”do

no significant

harm”-princippet.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 48,9 pct. af den direkte støtte sammen-

lignet med 42 pct. i den oprindelige plan. Det er fortsat

en større andel

end

det forordningsfastsatte krav på minimum 37 pct. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 20,0 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet mod 21 pct. i den oprindelige plan. Slovenien efterle-

ver derfor fortsat det forordningsfastsatte krav på minimum 20 pct.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Spaniens opdaterede

plan:

•

Den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet tildeles

en samlet positiv

vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. kli-

matiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller stør-

stedelen af landets anbefalinger i det europæiske semester, opfyldelse af “do

no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer,

jf. tabel 1.

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 163,0 mia. euro (sammenlignet med 69,5 mia. euro

i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør

i alt 79,9 mia. euro i tilskud samt 84,3 mia. euro i nye lån. Det samlede

tilskud inkluderer tilskuddet fra genopretningsfaciliteten (77,2 mia. euro),

der er større end det oprindelige tilskud, da Spaniens økonomi relativt til

EU har klaret sig dårligere end skønnet, samt finansiering til REPowerEU-

kapitlet (2,6

mia. euro) i form af ny direkte støtte via EU’s kvotehandelssy-

stem, samt midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

I den opdaterede plan ju-

•

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 37 af 57

•

steres og tilføjes tiltag på en række forskellige områder, herunder bl.a. pro-

jekter der skal øge private investeringer mhp. at fremme grøn omstilling og

digital transformation.

Tiltagene i Spaniens

REPowerEU-kapitel

ventes generelt at bidrage ef-

fektivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt til

at øge brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge energi-

opbevaringskapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brændsler in-

den 2030. Kapitlet indeholder bl.a. en reform der skal fremme opsætningen

af flere vedvarende energikilder, herunder strømline processen for at få til-

ladelser til at opsætte vedvarende energikilder. Alle tiltag i REPowerEU-

kapitlet har grænseoverskridende effekter. Der er ingen tiltag i REPowe-

rEU-kapitlet, der kræver afvigelse fra

”do

no significant harm”-princippet.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 39,9 pct. af den direkte støtte sammen-

lignet med 40 pct. i den oprindelige plan. Det er fortsat

en større andel

end

det forordningsfastsatte krav på minimum 37 pct. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 25,9 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet mod 28 pct. i den oprindelige plan. Det er ligeledes

fortsat

en større andel

end det forordningsfastsatte krav på minimum 20 pct.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Portugals, Tjekkiets, Nederlandenes, Sloveniens og Spaniens

opdaterede genopretningsplaner

Portugal

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital om-

stilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørig-

hed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til

energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle

behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til

gas og olie kan under særlige tilfælde undtages. Nega-

tive klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne

tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-kli-

mamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapi-

tel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-

kapitlet er i udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager ef-

fektivt til REPowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede

grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden

Tjekkiet

Neder-

landene

Slove-

nien

Spanien

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 38 af 57

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Portugals, Tjekkiets,

Nederlandenes, Sloveniens og Spaniens reviderede genopretningsplaner.

Tabel 2

Overblik over Portugals, Tjekkiets, Nederlandenes, Sloveniens og Spaniens opdaterede

genopretningsplaner

Portugal

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte i

oprindelig

plan

Direkte støtte i

opdateret

plan ekskl. REPowerEU

REPowerEU-midler fra

EU’s kvotehandelssystem (ETS)

REPowerEU-midler overført fra Brexit reserven

Direkte støtte i

revideret

plan inkl. REPowerEU

Lån

Supplerende lån

13,9

15,5

0,7

0,08

16,3

2,7

3,2

Tjekkiet

7,0

7,7

0,7

0,05

8,4

0,8

Neder-

landene

4,7

0,5

0,3

5,4

Slovenien

1,8

1,5

0,1

0,005

1,6

0,6

0,7

Spanien

69,5

77,2

2,6

0,06

79,9

84,3

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i

2023.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (fx vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et

investeringsprojekt mv.). Mål er

kvantitative

målsætninger (fx antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til revideret rådsimplementerende beslutning vedr. Portugals, Tjekkiets,

Nederlandenes, Sloveniens og Spaniens opdaterede genopretningsplaner.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner, herunder

med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande

som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamen-

tale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a.

grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 39 af 57

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de enkelte

landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for

gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPowerEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten,

og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-

sisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopret-

ningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstil-

ling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets rammevil-

kår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implementering. Der vurde-

res at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i forbindelse med

udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 40 af 57

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. hhv.

Portugals, Tjekkiets, Nederlandenes, Sloveniens og Spaniens opdaterede genopret-

ningsplaner inklusiv REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag,

der ventes godkendt med et kvalificeret flertal ifm. ECOFIN 17. oktober 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager til en grøn

genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfasning

af russisk fossil energi. Regeringen vil forholde sig til beslutninger om tilføjelse af

REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med, at der fore-

ligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

hhv. Portugals, Tjekkiets, Nederlandenes, Sloveniens og Spaniens opdaterede gen-

opretningsplaner inklusiv REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens

forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen

om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet posi-

tiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets

Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutninger

vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til oriente-

ring 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november og 2.

december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober,

9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj

2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober

2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj forud

for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14. februar,

14. marts, 16. juni, og 14. juli 2023. Samlenotat om implementering af genopret-

ningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende

taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 41 af 57

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlings-

oplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til oriente-

ring 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nærhedsnotat

om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22. juni 2022.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 42 af 57

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag

til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivi-

sering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport

mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til

den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af

de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infra-

struktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til

energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-

effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN - EUR-

Lex (europa.eu)

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 43 af 57

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner– primo oktober 2023

REPowerEU (mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

26. september 2023

19. januar 2023

26. juni 2023

29. september 2023

6,4

22. september 2023

9. december 2022

26. juni 2023

29. september 2023

0,07

26. juni 2023

28. juli 2023

9. marts 2023

28. februar 2023

26. juni 2023

2,8

0,08

Evt. revideret

beslutningsforslag

Direkte

støtte

Videreførte

lån

Finansiel assistance

ekskl. REPowerEU

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,9

1,8

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,8

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,2

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,0

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

165,4

0,5

36,6

19,9

0,7

69,6

27,2

0,9

2,3

0,9

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

2,3

1,8

1,1

0,05

28,0

0,7

0,8

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

20,0

1,4

0,2

0,5

0,02

0,1

22,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

3,4

3,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,8

Lån

1,4

0,1

0,3

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i

kursiv, er rådsgodkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse

er i kursiv, er rådsgodkendt.

Finansiering til REPowerEU-kapitlet

i form af ny direkte støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt evt. midler fra Brexit

Reserven.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022

pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-21.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de

respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling fra

genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som

udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede

tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2/9/21.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 44 af 57

Dagsordenspunkt 3:

Økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine

KOM(2023) 0338

1. Resume

ECOFIN 17. oktober 2023 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Ruslands

invasion af Ukraine.

Fokus for drøftelsen ventes særligt at være på EU’s finansielle assistance til

Ukraine som led i midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Det er muligt

at andre økonomiske aspekter af krigen også vil blive berørt, herunder status for

EU’s

markante

sanktioner mod Rusland og arbejdet med at undersøge mulighederne for at anvende immobiliserede

russiske aktiver til at støtte Ukraines genopbygning.

Hvad angår finansiel assistance til Ukraine som led i

midtvejsevalueringen af EU’s flerårige

finansielle ramme (MFF), har Kommissionen 20. juni 2023 fremsat forslag om en Ukraine-

facilitet på 50 mia. euro. Der sigtes mod at opnå enighed om MFF-revisionen, herunder en Ukra-

ine-facilitet, i Det Europæiske Råd (DER) til enten oktober eller november 2023 mhp. efterføl-

gende aftale med Europa-Parlamentet inden juni 2024.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til Ukraine

på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt. Den russiske invasion af Ukraine medfører

betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger. Regeringen støtter, at EU-landene i god tid

og i samarbejde med relevante partnere sikrer stabil, forudsigelig og holdbar finansiel assistance til

Ukraine efter 2023. Der henvises generelt til samlenotat om Ukraine-faciliteten forud for forelæg-

gelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 29. september 2023.

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Ruslands invasion

af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen arbejder løbende for indførelse

af de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, som der kan findes enighed om i EU, herunder

med henblik på at sikre en konsekvent og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU

samt at forhindre omgåelse af sanktionerne. Regeringen støtter arbejdet med at undersøge mulighe-

derne for at anvende immobiliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af Ukraine.

2. Baggrund

Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukra-

ine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden februar 2022. Drøftel-

serne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økonomiske udsig-

ter for EU-landene, nationale finanspolitiske kompensationstiltag og fælles EU-til-

tag i lyset

af stigende inflation og høje energipriser, EU’s finansielle støtte til Ukraine

samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.

Finansiel assistance til Ukraine (Ukraine-facilitet)

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 45 af 57

Kommissionen har 20. juni 2023 fremsat forslag om en Ukraine-facilitet, som skal

yde finansiel assistance til Ukraine på 50 mia. euro 2024-27. Forslaget er fremsat

som led i midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).

Den Internationale Valutafond (IMF) har i marts 2023 skønnet, at den ukrainske

stat har et finansieringsbehov på ca. 75 mia. euro indtil 2027, dvs. Ukraines eksterne

finansieringsbehov, som er nødvendig at dække for at sikre holdbare offentlige fi-

nanser og betalingsbalance.

Ukraine-faciliteten på 50 mia. euro i 2024-27 indebærer, at EU dækker hovedparten

af dette behov i perioden, idet det bemærkes, at assistance i form af lån vil indebære

et nyt finansieringsbehov, når lånene skal tilbagebetales. Lånene vil have en løbetid

på højest 35 år, hvor tilbagebetaling startes i 2034.

EU har i 2022 og 2023 ydet en markant makrofinansiel assistance (MFA) i form af

lån på meget lempelige vilkår,

jf. tabel 1.

I 2022 mobiliserede man 7,2 mia. euro i

MFA-lån. I 2023 ydede man yderligere 18 mia. euro i lån i den såkaldte MFA+.

Tabel 1

EU finansiel assistance til Ukraine, 2022-23 (makro-finansiel assistance) og 2024-27 (Ukraine-facilitet)

Type

Makro-finansiel assistance i 2022 (nødassistance, lån)

Makro-finansiel

assistance, lån)

assistance

2022

(ekstraordinær

Mia. euro

1,2

6,0

Status

Vedtaget februar 2022

Fuldt udbetalt i maj 2022

Vedtaget juli (1 mia. euro) og

september 2022 (5 mia. euro)

Fuldt udbetalt december 2022

Vedtaget december 2022

Ultimo august 2023 er 12 mia.

euro udbetalt. Ventes fuldt

udbetalt ultimo 2023

Forslag endnu ikke vedtaget

Ventes udbetalt 2024-27

Makro-finansiel assistance i 2023 (MFA+) (lån)

18,0

Forslag om en Ukraine-facilitet

som led i revision af EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF), lån og anden finansiel 50,0

assistance (tilskud, hensættelser til garantier mv.)

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Dertil kommer økonomisk støtte til Ukraine under EU’s ikke

tilbagebetalingsplig-

tige bistand fra EU’s program for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde,

NDICI. NDICI ydede fra februar 2022 til august 2023 2,4 mia. euro til Ukraine.

EU-budgettet gav i perioden februar 2022 til august 2023 garantier for lån til Ukra-

ine fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Gen-

opbygning og Udvikling (EBRD) på 2,6 mia. euro, mens humanitær bistand fra EU

til Ukraine beløb sig til 685 mio. euro.

Mulig anvendelse af immobiliserede russiske aktiver til Ukraines genopbygning

På Det Europæiske Råd 15. december 2022 drøftedes mulige optioner for anven-

delse af indefrosne og immobiliserede russiske aktiver til støtte for Ukraines gen-

opbygning. Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanlig-

gender og sikkerhedspolitik samt Rådet opfordredes til at arbejde videre hermed i

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 46 af 57

forenelighed med EU og international ret. På Det Europæiske Råd 29.-30. juni 2023

blev der gjort status på sagen, og der blev opfordret til at forsætte arbejdet i koor-

dination med internationale partnere (særligt i G7-regi). På teknisk niveau i EU på-

går arbejdet med at kortlægge mulighederne for at anvende et evt. overskud fra de

immobiliserede aktiver til at støtte Ukraines genopbygning.

3. Formål og indhold

ECOFIN 17. oktober 2023 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine.

Fokus for drøftelsen ventes særligt at være på EU’s finansielle assistance til Ukraine

som led i midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).

Det er muligt, at andre økonomiske aspekter også kan blive berørt, herunder at

Kommissionen fx vil orientere om status for

EU’s markante sanktioner mod Rus-

land og det pågående arbejde med at undersøge mulighederne for at anvende im-

mobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraines genopbygning.

Finansiel assistance til Ukraine (Ukraine-facilitet)

Ukraine-faciliteten skal ifølge Kommissionen yde finansiel assistance til Ukraine og

bidrage til at dække landets finansieringsbehov 2024-27, ligesom faciliteten ifølge

Kommissionen skal understøtte reformer og modernisering af Ukraines økonomi

og understøtte landets vej mod et fremtidigt EU-medlemskab.

Kommissionens forslag fastlægger en ramme på 50 mia. euro til finansiel assistance

til Ukraine 2024-27,

jf. tabel 2.

Faciliteten skal yde både lån (som vil skulle tilbagebe-

tales) og ikke-tilbagebetalingspligtig finansiel støtte, fx tilskud. Lån finansieres ved,

at Kommissionen optager lån på de finansielle markeder med sikkerhed i EU-bud-

gettet, mens anden finansiel støtte finansieres af EU-budgettet.

Tabel 2

Ukraine-faciliteten

–

indikativ finansiel assistance 2024-27 (mia. euro, løbende priser)

Type af finansiel

assistance

Lån

(Søjle I (Ukraine-

planen))

Anden finansiel

støtte

- Heraf Søjle 1

- Heraf Søjle II (En

investeringsramme

for Ukraine)

- Heraf Søjle III

(EU-optagelse og

støttetiltag)

Anden

finansiel

støtte og lån i alt

2024

8,25

4,25

1,50

2,00

2025

8,25

4,25

1,50

2,00

2026

8,25

4,25

1,50

2,00

2027

8,25

4,25

1,50

2,00

I alt 2024-27

33,00

17,00

6,00

8,00

0,75

12,50

0,75

12,50

0,75

12,50

0,75

12,50

3,00

50,00

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 47 af 57

Forslaget fastlægger ikke en endelig fordeling mellem lån og anden finansiel støtte.

Det foreslås, at fordelingen fastsættes af Rådet og Europa-Parlamentet efter forslag

fra Kommissionen i den årlige EU-budgetprocedure. Kommissionen afsætter indi-

kativt 33 mia. euro til lån og 17 mia. euro til anden finansiel støtte.

Lån og anden finansiel støtte vil blive tildelt under tre overordnede formål (søjler):

•

Søjle I (Ukraine-plan):

Skal yde lån og anden finansiel støtte til Ukraine på

baggrund af Ukraines gennemførelse af en samlet plan (Ukraine-planen) for re-

former og investeringer inden for offentlig forvaltning, god regeringsførelse,

økonomisk forvaltning samt mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

Søjle II (Investeringsramme for Ukraine):

Skal understøtte private og of-

fentlige investeringer i Ukraine gennem garantistillelse mv.

Søjle III (Teknisk bistand og øvrig støtte):

Har til formål at yde teknisk

bistand mhp. tilpasning til EU-standarder og et fremtidigt EU-medlemskab.

Søjlen skal derudover dække renteudgifter frem til 2027 ifm. EU-lån til Ukraine,

såfremt Ukraine forventeligt anmoder herom.

•

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget om en Ukraine-facilitet. Europa-

Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at formålet med forslaget om omfattende og vedvarende

finansiel assistance ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af EU-landene på egen hånd

og derfor bedst kan sikres af EU-landene i fællesskab.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder derfor, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning og ventes ikke at have konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget om Ukraine-faciliteten vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser

for Danmark, herunder gennem det danske EU-bidrag. Konsekvenser afhænger

bl.a. af, i hvilken grad støtten ydes som hhv. lån og anden finansiel støtte.

Anden finansiel støtte end lån, dvs. tilskud m.v., til Ukraine under faciliteten skal

ifølge forslaget finansieres af EU-budgettet, men uden for EU-budgettets udgifts-

lofter, via den såkaldte Ukraine-reserve.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 48 af 57

Dertil kommer, at der lægges op til, at låneomkostninger kan afholdes af EU-bud-

gettet også efter 2027, på anmodning fra Ukraine.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Finansiel assistance til Ukraine ventes at have betydelige positive samfundsøkono-

miske konsekvenser for Ukraine, idet assistancen vil bidrage til at dække det finan-

sieringsbehov, som er opstået i Ukraine som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Forslaget om Ukraine-faciliteten, herunder en investeringsramme, kan have positive

afledte konsekvenser for danske virksomheder, i det omfang de bidrager til genop-

bygning af Ukraine.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder finansiel

assistance til Ukraine. Der er blandt EU-landene bred opbakning til en Ukraine-

facilitet samt til at sende et positivt signal til Ukraine om langsigtet økonomisk

støtte.

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland.

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-

nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.

10. Regeringens generelle holdning

Ruslands invasion af Ukraine medfører betydelige menneskelige og økonomiske

omkostninger. Regeringen støtter etableringen af et støtteinstrument til Ukraine på

50 mia. euro for perioden 2024-2027. Støtteinstrumentet skal sikre, at EU-landene

i god tid og i samarbejde med relevante partnere sikrer stabil, forudsigelig og hold-

bar finansiel assistance til Ukraine.

EU bør indtage en ledende rolle i den finansielle assistance og genopbygningen.

Dette muliggør et sammenhængende reformprogram, synergier i genopbygnings-

indsatsen, en effektiv kontrolindsats mhp. at mindske risikoen for svindel og kor-

ruption med midler, ligesom alle EU-lande forpligtes til at bidrage forholdsmæssigt

til genopbygningen. Regeringen finder det centralt, at et støtteinstrument finansie-

res udover MFF-aftalens udgiftslofter i lyset af de ekstraordinære omstændigheder.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 49 af 57

Regeringen er åben for, at den finansielle assistance tager højde for Ukraines situa-

tion og behov og kan antage form af en blanding af lån og anden finansiel støtte, fx

som indikativt angivet af Kommissionen i forslaget til Ukraine-facilitet, især lån på

meget favorable betingelser, da midler herved kan stilles til rådighed uden at gen-

åbne MFF’en.

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen

arbejder løbende for indførelse af de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, som

der kan findes enighed om i EU, herunder med henblik på at sikre en konsekvent

og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU samt at forhindre omgå-

else af sanktionerne. Regeringen støtter arbejdet med at undersøge mulighederne

for at anvende immobiliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af Ukra-

ine.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomiske

og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder senest til

orientering 14. juni 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023.

Samlenotat og skriftlig forelæggelse om Ukraine-faciliteten er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 14. juli 2023. Grund- og nærhedsnotat er

oversendt 20. juli 2023.

Samlenotat om Ukraine-faciliteten til forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketin-

gets Europaudvalg 29. september 2023 er oversendt 21. september 2023.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 50 af 57

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner om international

klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage sine årlige rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmøde den

17. oktober 2023.

I rådskonklusionerne ventes EU og medlemslandene at bekræfte EU’s fort-

satte engagement ift. at bidrage til international klimafinansiering. Det gælder særligt bidraget til

de udviklede landes kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra offentlige og

private kilder samt øget finansiering til klimatilpasning i lyset af opfordringen fra COP26 i 2021

om at fordoble den internationale klimafinansiering til tilpasning inden 2025. Rådskonklusio-

nerne fremhæver

desuden EU’s prioriteter ift. at sætte Parisaftalens mål om at

vende finansierings-

strømme mod grøn omstilling på dagsordenen på COP28 samt at bidrage konstruktivt til drøftelser

om et nyt mål for international klimafinansiering for perioden efter 2025. Samtidig fremhæves

behov for at styrke de multilaterale udviklingsbankers bidrag til klimaindsatsen samt at fremme

drøftelser om reform af den internationale finansielle arkitektur med henblik på bedre at kunne

håndtere klimaudfordringer og fattigdomsbekæmpelse.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

Regeringen støtter, at EU og medlemslandene fastholder fokus på at bidrage til indfrielsen af 100

mia. USD-målet, og arbejder for, at EU sender et klart signal om behovet for at øge mobilisering

af finansiering generelt og især målrettet klimatilpasning og forebyggelse og håndtering af tab og

skader som følge af klimaforandringerne med særlig fokus på de sårbare og mindst udviklede lande.

Regeringen har desuden fokus på at styrke de multilaterale udviklingsbankers fokus på klima-

indsatsen, og at EU bidrager konstruktivt til drøftelser om, hvordan den internationale finansielle

arkitektur for udviklings- og klimafinansiering kan bidrage til både at håndtere klimaudfordrin-

gerne og indsatsen for fattigdomsbekæmpelse. Regeringen finder det vigtigt, at EU samtidig sætter

fokus på behovet for at vende offentlige og private finansieringsstrømme i grøn retning samt at alle

lande bidrager til at fremme gode rammevilkår for mobilisering af klimavenlige private investeringer

i samarbejdet med en bred række af aktører.

Konklusionerne har ikke umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret og har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i regi af FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) og forberedelserne af den 28. partskonference (COP28) under

UNFCCC i Dubai, de Forenede Arabiske Emirater, fra den 30. november til 12.

december 2023.

Klimafinansiering er en bred betegnelse for offentlige og private midler, der mobi-

liseres for at understøtte udviklingslandenes reduktion af drivhusgasemissioner

samt deres tilpasning til klimaforandringerne. Klimafinansiering forventes at spille

en vigtig rolle på COP28, hvor udviklingslandene bl.a. vil holde de udviklede lande

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 51 af 57

op på indfrielsen af den kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD årligt

fra 2020 til 2025 fra offentlige og private kilder, fokusere på klimatilpasning samt

håndtering af tab og skader som følge af klimaforandringerne. Der vil desuden pågå

drøftelser om et nyt finansieringsmål for perioden efter 2025, der skal vedtages på

COP29 i 2024. EU arbejder desuden for, at Parisaftalens selvstændige mål om at

gøre finansieringsstrømme konsistente med omstilling til lavemission og mod-

standsdygtighed over for klimaforandringer også sættes på dagsordenen. Drøftel-

serne på COP28 ventes præget af en stigende opmærksomhed på behovet for re-

former af den internationale finansielle arkitektur, herunder de multilaterale udvik-

lingsbankers muligheder for at bidrage med finansiering til klimaindsatsen i udvik-

lingslandene.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere

EU’s indsats ift. klimafinansie-

ring og fastlægge EU’s synspunkter og prioriteter

på området forud for COP28.

Udkastet til rådskonklusioner lægger bl.a. op til følgende:

EU udtrykker bekymring over rapporter fra Verdens Meteorologiske Organisation

(WMO), der forudsiger globale temperaturstigninger på rekordniveau de næste fem

år, og FN’s klimapanel (IPCC), der peger på at de globale drivhusgasudledninger

skal reduceres med 43 pct. i 2030 ift. 2019 for at begrænse de globale temperatur-

stigninger til 1,5 grader, samt om det på globalt niveau er muligt at kanalisere til-

strækkelig finansiering til at håndtere behovet for klimatilpasning og reduktion af

drivhusgasser, men at der er en række barrierer, der skal adresseres.

EU fremhæver, at Parisaftalens selvstændige mål om at gøre finansieringsstrøm-

mene konsistente med omstilling til lavemission og modstandsdygtighed over for

klimaforandringer (artikel 2.1c) vil have central betydning for indfrielsen af Parisaf-

talens andre mål. Fra EU’s

side lægges der derfor vægt på, at der på dagsordenen

for COP28 tilføjes et selvstændigt dagsordenspunkt om Parisaftalens artikel 2.1(c)

med henblik på at fremme diskussion om, hvad målet indebærer og hvordan det

skal nås.

Der lægges fra EU’s side desuden

op til, at der i den globale status for

indfrielsen af Parisaftalens mål på COP28 (det såkaldte

global stocktake)

gives stærke

signaler om at integrere klimahensyn i økonomiske og finansielle politikker og be-

slutninger.

Det fremhæves, at EU har indført en omfattende række tiltag, der bidrager til at

vende finansieringsstrømme i grøn retning, herunder klimarettede tiltag under EU’s

flerårige finansielle ramme, genopretningsinstrumentet NextGenerationEU og

fonde under EU’s kvotehandelssystem, samt vedtagelse

Fit for 55-pakkens

for-

slag, der styrker niveauet for prissætning af CO

-udledning (carbon pricing) i EU.

Det betones, at mobilisering af privat finansiering vil skulle løfte størstedelen af det

globale investeringsbehov og EU noterer med bekymring niveauet af privat finan-

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 52 af 57

siering til aktiviteter i særligt den fossile energisektor og miljømæssigt skadelige sub-

sidier, der ikke er udfaset. I den sammenhæng fremhæves en række fremsatte for-

slag, der skal styrke grundlaget for EU's rammer for bæredygtig finansiering.

EU fremhæver arbejdet i

Coalition of Finance Ministers for Climate Action,

der giver

konkrete eksempler og anvisninger til, hvordan finansministerier kan integrere kli-

mahensyn i økonomisk og finansiel politik.

En række europæiske og internationale initiativer for at mobilisere investeringer til

en retfærdig og bæredygtig omstilling og støtte til klimaindsats i udviklingslande

fremhæves, herunder EU’s

samlede tilgang med centrale aktører i EU’s medlems-

lande europæiske institutioner og virksomheder gennem

Global Gateway-strategien,

hvor der planlægges mobiliseret op til 300 mia. EUR fra 2021-2027, herunder bl.a.

til grøn omstilling. Desuden fremhæves integrerede samarbejder under

Just Energy

Transition Partnerships

med Sydafrika, Indonesien, Vietnam og Senegal,

EU’s

Global

Green Bond-initiativ,

samt initiativer om klimatilpasning og modstandsdygtighed i Af-

rika.

EU og medlemslandene genbekræfter forpligtelsen om at levere deres bidrag til de

udviklede landes kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD årligt frem

mod 2025, samt at man forventer at målet indfris i 2023. Det fremhæves, at EU og

EU’s medlemslande

er den største bidragsyder. Det fremhæves samtidig, at EU vil

engagere sig konstruktivt i drøftelser om nyt kollektivt klimafinansieringsmål for

perioden efter 2025, hvor der er behov for en global indsats for mobilisering af

finansiering fra både private og offentlige nationale og internationale kilder. De ud-

viklede lande skal fortsat drive indsatsen,

men der opfordres fra EU’s side til en

drøftelse om at udvide kredsen af bidragsydere, hvor alle Parisaftalens parter bidra-

ger på linje med deres finansielle kapacitet. Det understreges samtidig, at et nyt kli-

mafinansieringsmål skal fastsættes i sammenhæng med og bidrage til at gøre alle

finansieringsstrømme kompatible med Parisaftalens målsætninger.

EU og EU’s medlemslande følger op på Glasgow-klimapagtens

opfordring fra 2021

om at fordoble det globale bidrag til klimatilpasning i udviklingslandene inden 2025,

og understreger vigtigheden af at kanalisere støtte til de fattigste og mest sårbare

lande, særligt de mindst udviklede lande og små østater, herunder gennem samar-

bejde om at styrke landenes kapacitet til at prioritere og planlægge klimatilpasnings-

indsatser.

Det fremgår, at EU og EU’s medlemslande vil arbejde for nye

arrange-

menter for finansiering i forbindelse med klimaskabte tab og skader. Nye finansie-

Global Gateway

er EU’s strategi ift. at opbygge partnerskaber med Latinamerika, Caribien og Afrika mhp.

fremme af handel og investeringer.

EU’s

Global Green Bond Initiative

er et tiltag under Global Gateway, der

primært har til hensigt at etablere troværdige markeder for grønne obligationer i partnerlande. Grønne obliga-

tioner finansierer nye eller eksisterende grønne projekter. Udstederen af obligationen forpligter sig således til at

anvende provenuet til fx vedvarende energi, miljøvenlig transport, tilpasning til klimaforandringer mm.

Just

Energy Transition Partnerships

er partnerskaber mellem EU og hhv. Sydafrika, Indonesien, Vietnam og Senegal

mhp. at øge adgangen til klimafinansiering i de pågældende udviklingsøkonomier, så de kan blive mindre af-

hængige af fossile brændsler.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 53 af 57

ringsarrangementer, herunder en global fond, skal målrettes til støtte for særligt sår-

bare udviklingslande og indrettes, så den komplementerer eksisterende finansie-

ringsinstrumenter.

Der fremhæves en række tiltag, der kan øge de globale finansieringsstrømme til at

adressere udviklingslandenes behov og prioriteter, herunder seneste udviklinger ift.

reform af de multilaterale udviklingsbanker og internationale finansielle institutio-

ner. Det gælder bl.a. fremskridt med Verdensbankens muligheder for krisehåndte-

ring

samt videreførelse af anbefalinger fra G20’s uafhængige evaluering af multila-

terale udviklingsbankers rammer for kapitaldækning, der kan bidrage til yderligere

lånekapacitet. EU opfordrer de multilaterale udviklingsbanker til fortsat at styrke

klimaindsatsen, herunder ved i fællesskab med andre udviklingsfinansieringsinstitu-

tioner og eksportkreditagenturer at udfase finansiering af fossil energi hurtigst mu-

ligt. I den forbindelse fremhæves Frankrigs præsident Macron’s Topmøde

for en

Ny Global Finanspagt for nyttige drøftelser og resultater på bl.a. håndtering af sti-

gende gæld, klimakrisen, mobilisering af finansiering til de lande, der er mest sårbare

over for klimaforandringerne, samt fokus på brug af internationale karbonmarkeder

til at drive både reduktion af drivhusgasser og levere finansiering til klimaindsatser.

Kommissionen opfordres til at opgøre den samlede klimafinansiering i 2022 fra

EU, der

–

efter Rådets godkendelse

–

kan offentliggøres forud for COP28.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser og lægger heller

ikke op til nye forpligtelser for Danmarks bidrag til international klimafinansiering.

Rådskonklusionerne har heller ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 54 af 57

Regeringen støtter, at EU og medlemslandene fastholder fokus på at bidrage til

indfrielsen af de udviklede landes kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia.

USD årligt fra offentlige og private kilder. Regeringen finder det vigtigt, at EU sen-

der et klart signal om at levere øget finansiering målrettet klimatilpasning med særlig

fokus på de mest sårbare og mindst udviklede lande.

Regeringen støtter desuden et styrket fokus på finansiering af forebyggelse og hånd-

tering af tab og skader som følge af klimaforandringerne, og at der på COP28 frem-

lægges konkrete anbefalinger om nye finansieringsarrangementer og en fond for

klimaskabte tab og skader. Det er vigtigt, at fokus er på fattige og sårbare udvik-

lingslande, især små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande, samt at fonden

er åben for alle finansieringskilder og ikke opdeler verdens lande i fastlåste katego-

rier af bidragydere og modtagere.

Regeringen finder det vigtigt, at der sættes fokus på behovet for at de globale finan-

sieringsstrømme skal understøtte den grønne omstilling, herunder ved at Parisafta-

lens mål herom i artikel 2.1(c) sættes på den formelle forhandlingsagenda på

COP28. Regeringen ser det i den forbindelse hensigtsmæssigt at fremhæve EU’s

egne tiltag for at bidrage til at vende offentlige og private finansieringsstrømme i

grøn retning, herunder gennem midler

afsat til klima under EU’s budget, forslag

under EU’s ramme

for bæredygtig finansiering, og vedtagelsen af

Fit for 55-pakken,

der bl.a. styrker anvendelsen af kvotehandel i EU.

Regeringen finder det vigtigt, at alle lande bidrager til at fremme gode rammevilkår

for mobilisering af klimavenlige private investeringer, og at dette bør ske i samar-

bejde med en bred række af aktører. Regeringen har i den forbindelse bl.a. fokus på

at styrke de multilaterale udviklingsbankers fokus på klimaindsatsen. Regeringen

finder det vigtigt, at EU bidrager konstruktivt til at gentænke den internationale

finansielle arkitektur for udviklings- og klimafinansiering, så den kan bidrage til at

håndtere klimaudfordringerne samtidig med at indsatsen for fattigdomsbekæmpelse

fastholdes.

Regeringen støtter samtidig, at EU anlægger en konstruktiv linje ift. opstart af drøf-

telser om et kollektivt klimafinansieringsmål for perioden efter 2025. Regeringen

finder det i den forbindelse vigtigt, at målet ses i sammenhæng med og bidrager til

målet om at vende finansieringsstrømme i grøn retning i bredere forstand, samt at

kredsen af finansielle bidragsydere udvides.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 55 af 57

Dagsordenspunkt 5:

2023

1. Resume

Afrapportering fra G20-møde 11.-13. oktober

Kommissionen og det spanske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-møderne

for finansministre og centralbankchefer 11.-14. oktober 2023 i forbindelse

med IMF’s og Ver-

densbankens årsmøder 9.-15. oktober 2023.

2. Baggrund

Der afholdes IMF- og G20-møder for finansministre og centralbankchefer 11.-14.

oktober 2023

i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder 9.-15.

oktober

2023.

G20-mødet bliver det fjerde G20-finansministermøde under det indiske G20-for-

mandskab og EU vil være repræsenteret ved det spanske EU-formandskab og

Kommissionen.

Det indiske G20-formandskab udsendte efter det seneste møde for finansministre

og centralbankchefer 17.-18. juli 2023 en opsummering af diskussionerne, som bl.a.

vedrørte følgende:

•

Udsigter og risici for den globale økonomi

inkl. de makroøkonomiske konsekven-

ser af ændringer i fødevare- og energisikkerhed samt klimaændringer.

Styrkelse af de multilaterale udviklingsbanker:

G20 fremhævede flere initiativer

til at understøtte styrkelsen af multilaterale udviklingsbanker, herunder fra

G20’s ekspertgruppe

på området. Yderligere endosserede G20 en køreplan

for, hvordan flere låneressourcer i udviklingsbankerne kan frigøres.

Gældssårbarheder:

G20-landene anerkendte fremskridtene i sager vedr. gælds-

håndtering under bl.a. G20/Parisklubbens fælles ramme for gældshåndte-

ring (Common

Framework for Debt Treatment)

og understregede vigtigheden af

en effektiv, systematisk og omfattende proces til at adressere gældssårbar-

heder i mellem- og lavindkomstlande.

Digital offentlig infrastruktur:

G20 havde fokus på at udnytte potentialet i digi-

tal offentlig infrastruktur til at fremme finansiel inklusion og produktivitet.

Kryptoaktiver:

De makroøkonomiske og finansielle risici relateret til krypto-

aktiver var igen på dagsordenen. G20 bød

Financial Stability Board’s (FSB)

højniveauanbefalinger vedr. aktiviteter med kryptoaktiver og globale stab-

lecoin-ordninger velkommen.

Klimafinansiering:

G20 understregede vigtigheden af at mobilisere ressourcer

til at fremme den grønne omstilling. Anbefalinger fra arbejdsgruppen for

bæredygtig finansiering, som understøtter en rettidig og tilstrækkelig mobi-

lisering af ressourcer til klimafinansiering, blev budt velkommen.

Pandemier:

Den videre globale indsats for forebyggelse af og håndtering af

pandemier blev drøftet, herunder styrket koordinering mellem finans- og

sundhedsministerier.

•

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 56 af 57

•

International skattepolitik:

G20 anerkendte fremskridtene ift.

OECD’s aftale

om international selskabsbeskatning. Samtidig opfordredes der til færdiggø-

relse af det udestående arbejde i henhold til de aftalte tidsfrister.

Infrastruktur og byudvikling:

G20 støttede det indiske formandskabs arbejde

under

titlen ”Financing

the Cities of Tomorrow”,

herunder med en rapport, som

guider til alternative finasieringskilder og mere privat-offentligt samarbejde

for at afhjælpe manglen på finansiering til infrastruktur i byerne.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at modtage en afrapportering fra Kommissionen og det spanske

EU-formandskab vedr. IMF- og G20-møderne for finansministre og centralbank-

chefer 11.-14. oktober 2023.

Den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

og den fælles skriftlige EU-erklæring

(statement) til mødet i IMF’s ministerkomité,

(IMFC), fortsætter den tidligere linje og lægger bl.a. vægt på følgende:

•

EU fordømmer Ruslands krig i Ukraine.

EU står fortsat ved Ukraines side og

vil fortsætte arbejdet med støtte til Ukraine i samarbejde med internationale

partnere.

Den usikre situation for fødevaresikkerheden.

EU lægger stor vægt på bekymringer

for den globale fødevaresikkerhed, især i lyset af ophævelsen af Sortehavs-

initiativet vedr. korneksport. EU støtter det internationale arbejde med at

styrke den globale fødevaresikkerhed og opfordrer Rusland til at tillade gen-

indførslen af Sortehavsinitiativet med øjeblikkelig virkning.

Finanspolitikken bør fortsat tilrettelægges med forsigtighed i lyset af høj inflation og

strammere finansielle betingelser.

Finanspolitikken skal tilrettelægges sådan, at

den både lader pengepolitikken virker ift. at tæmme inflationen og styrker

den finanspolitiske holdbarhed og robusthed ift. at håndtere fremtidige stød

til økonomierne.

EU støtter drøftelser om klimapolitik i G20, herunder skattepolitik og CO2-prissæt-

ning og understreger vigtigheden af hurtigt at implementere effektive klimatiltag.

støtter også øget fokus i G20 og IMF på makroøkonomiske klimarisici og

tiltag, der kan understøtte en retfærdig grøn omstilling globalt, bl.a. ved at

øge offentlige og private investeringer i bæredygtig infrastruktur.

Understøttelse af den grønne og digitale omstilling.

EU lægger vægt på vigtigheden

i arbejdet med at støtte den grønne omstilling og fremhæver bl.a. de klima-

og digitaliseringsrettede tiltag i genopretningsinstrumentet NGEU

(”Next

Generation EU”)

og lovgivning, som fremmer omstilling mod CO2-neu-

tralitet, fx CO2-grænsetilpasningsmekanismen.

Støtte til G20’s opfordring til multilaterale

udviklingsbanker om, at de tilvejebringer

yderligere finansiering,

også igennem mobilisering af mere privat kapital, inden

for deres mandat og nuværende kapitalgrundlag, herunder til infrastruktur-

projekter.

•

Rådsmøde nr. 3975 (økonomi og finans) den 17. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/10-23

Side 57 af 57

•

Opbakning til et kvotebaseret IMF med tilstrækkelige ressourcer.

Herunder støtte til

udvidelsen af de nuværende kvote-betalinger i lyset af den aktuelle økono-

miske situation.

Risici for finansiel stabilitet:

EU opfordrer G20 til at fortsætte støtten til arbej-

det i Financial Stability Board (FSB) med at overvåge og håndtere risici for

den finansielle stabilitet, der er forbundet med alle former for kryptoaktiver,

og arbejdet med at styrke grænseoverskridende betalinger.

Naturkatastrofer i Marokko og Libyen.

EU kondolerer Marokko og Libyen med

de mange ofre til henholdsvis jordskælv og oversvømmelse. EU ønsker at

yde Marokko og Libyen den nødvendige støtte.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering fra G20- og IMF-møderne til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

G20- og IMF-møderne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev forelagt sagen om G20-mødet 11.-13. oktober

2023 til orientering forud for rådsmødet (ECOFIN) 14. juli 2023.