Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3976 - RIA Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. oktober 2023

Internationalt kontor

Aida Sharzad Asr

2023-06142

2998081

Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes be-

handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober

2023

Side:

3-5

Punkt 2

Schengenområdets generelle tilstand (”Schen-

gen-Rådet”) - Bekæmpelse af grænseoverskri-

dende kriminalitet, særligt smugling af mi-

granter.

- Meningsudveksling

(Evt.) Forordning om forebyggelse og bekæm-

pelse af seksuelt misbrug af børn.

- Delvis generel indstilling

Forebyggelse af online radikalisering af min-

dreårige: status og næste skridt.

Meningsudveksling

Direktiv om harmonisering af visse aspekter af

insolvensretten.

Politisk drøftelse

Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen

mod straffrihed.

Statusdrøftelse

Retligt samarbejde med Latinamerika i kam-

pen mod organiseret kriminalitet

6-27

Punkt 3

28-32

Punkt 4

33-38

Punkt 5

39-44

Punkt 6

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

45-47

Punkt 7

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

a) EU-CELAC-topmøde den 17.-18. juli

2023 (opfølgning)

b) Europa og Latinamerika program for bi-

stand mod transnational organiseret krimi-

nalitet (fremtidigt projekt ”EL PacCTO

2.0”)

Statusdrøftelse

48-51

Punkt 8

Indsats for at forbedre effektiviteten og kvali-

teten af retssystemerne.

Meningsudveksling

Rådskonklusioner om digital styrkelse og

grundlæggende rettigheder.

Godkendelse

meningsudveksling

52-53

Punkt 9

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Dagsordenpunkt 2: Bekæmpelse af grænseoverskridende

kriminalitet, særligt smugling af migranter

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

19.-20. oktober 2023 med henblik på en meningsudveksling. Det vides ikke

på dette stadie, hvad dagsordenspunktet konkret omhandler, men det er mu-

ligt, at drøftelsen kommer til at tage afsæt i løbende drøftelser om håndte-

ring af smugling af migranter til EU. Sagen er ikke i sig selv omfattet af

retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk

side er man overordnet positiv over for en meningsudveksling om bekæm-

pelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder smugling af migranter.

2. Baggrund

I forbindelse med rådsmøderne har der løbende været drøftelser om bekæm-

pelse af organiseret kriminalitet, hvor spørgsmålet om flere ressourcer og

bred fælles europæisk tilgang har været tilbagevendende emner. På seneste

rådsmøde den 28. september 2023 var der blandt andet fokus på bekæmpelse

af menneskesmugling i lyset af de seneste hændelser i Sydeuropa. Derud-

over annoncerede Kommssionsformand Ursula Von der Leyen, i sin årlige

tale om unionens tilstand, at Kommissionen ville afholde en konference i

2023, hvor fokus ville være på bekæmpelse af menneskesmugling.

Punktet ses dog ikke at have været behandlet i denne form på de seneste

rådsmøder. Der er på nuværende tidspunkt derfor ikke kendskab til, hvad

det spanske formandskab konkret vil bruge meningsudvekslingen til. Be-

kæmpelse af organiseret kriminalitet har tidligere været drøftet på en række

formelle og uformelle rådsmøder, og det spanske formandskab har, ligesom

det foregående svenske, bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende

kriminalitet som en prioritet.

Drøftelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

2023 forventes at fokusere på mulige tiltag i kampen mod organiseret kri-

minalitet og effekten heraf for bekæmpelse af menneskesmugling.

3. Formål og indhold

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af

meningsudvekslingen. Der er dog forventeligt tale om en fortsættelse af tid-

ligere drøftelser i EU-regi om kampen mod organiseret og grænseoverskri-

dende kriminalitet. Denne gang med særligt fokus på menneskesmugling og

menneskehandel. Det er forventningen, at meningsudvekslingen vil foku-

sere på, hvorvidt EU’s nuværende bestræbelser på at imødegå denne udfor-

dring er tilstrækkelige, herunder om den juridiske ramme for bekæmpelse

af menneskesmugling skal opdateres. Det skal særligt ses i lyset af forvær-

ringen af situationen i mange oprindelseslande, herunder økonomisk reces-

sion, miljømæssige nødsituationer forårsaget af klimaforandringer og igang-

værende konflikter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Medlemsstaterne forventes at være generelt positive over for en menings-

udveksling om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder

særligt smugling af migranter.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for en meningsudveksling ved-

rørende bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder særligt

smugling af migranter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Dagsordenpunkt 3

Forordning om forebyggelse og bekæm-

pelse af seksuelt misbrug af børn

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 209

1. Resumé

Kommissionen har den 11. maj 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn. Forordningen har til formål at etablere en klar og harmoni-

seret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn online ved at pålægge udbydere at vurdere og afbøde risici og om nød-

vendigt at opspore, indberette, fjerne, spærre for og ’deliste’ materiale, der

viser seksuelt misbrug af børn på deres tjenester, samt at oprette et europæ-

isk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og

forventes at indebære lovgivningsmæssige og væsentlige statsfinansielle

konsekvenser.

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkel-

ser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for intentionerne om

at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske

udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i sti-

gende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af onli-

netjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes trygt

og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af seksu-

elt misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes brug

til grooming af børn mest muligt. Fra dansk side har fokus under forhand-

lingerne navnlig været at sikre, at forordningsforslaget rammer en rimelig

balance mellem på den ene side hensynet til at forebygge og bekæmpe sek-

suelt misbrug af børn og på den anden hensynet til retten til privatliv. Re-

geringen har endvidere haft særlig fokus på forslagets forenelighed med

grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.

Det spanske formandskab har fremlagt kompromisforslag, som regeringen

overordnet kan støtte.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020 EU-strategien om en mere

effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien indeholder otte

initiativer, der har til formål at indføre en retlig ramme for beskyttelse af

børn og at fremme en koordineret tilgang på tværs af de aktører, der er in-

volveret i beskyttelse af og bistand til børn.

Endvidere præsenterede Kommissionen den 24. marts 2021 en bredere stra-

tegi for børns rettigheder. Med strategien foreslås skærpede foranstaltninger

til beskyttelse af børn mod alle former for vold, herunder misbrug online.

Derudover opfordres virksomheder til at fortsætte deres bestræbelser på at

opspore, indberette og fjerne ulovligt onlineindhold, herunder seksuelt mis-

brug af børn online fra deres platforme og tjenester.

I forlængelse heraf fremsatte Kommissionen den 11. maj 2022 forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og be-

kæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Forordningen er efter Kommissionens opfattelse nødvendig, hvis indsatsen

med forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online skal være ef-

fektiv. Dette skyldes i høj grad, at flere medlemsstater er begyndt at indføre

national lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn,

og at lande, der endnu ikke har indført sådanne regler, har overvejelser

herom. Dette bevirker et fragmenteret digitalt indre marked. Desuden har

udbydernes tidligere frivillige indsatser vist sig at være utilstrækkelige

Kommissionen har oversendt forslaget til Rådet i dansk sprogversion den

18. juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen sigter

på at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af relevante

onlinetjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at forslaget til forordning var optaget på Europaudvalgets

liste over prioriterede lovgivningsforslag til nærhedstjek 2021. Forordnings-

forslaget, der planmæssigt skulle have været fremsat i 2021, blev imidlertid

først fremsat i maj 2022.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i rådsarbejds-

gruppen Law Enforcement Working Party (LEWP). Det spanske formand-

skab har tilkendegivet, at der på baggrund af det foreliggende udkast til

kompromistekst arbejdes henimod vedtagelse af en delvis generel indstilling

under det kommende rådsmøde for retlige og indre anliggender den 19. ok-

tober 2023. Der er lagt op til vedtagelse af en delvis generel indstilling, der

omfatter samtlige bestemmelser i formandskabets kompromistekst med

undtagelse af bestemmelsen om placeringen af det foreslåede EU-center. De

centrale ændringer i forhold til Kommissionens forslag er gengivet i de en-

kelte afsnit nedenfor. Da forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen på nuvæ-

rende tidspunkt endnu ikke er afsluttet, vil der fortsat kunne ske ændringer

af kompromisteksten frem mod rådsmødet.

3. Formål og indhold

Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:

a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at

vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne,

spærre for og deliste seksuelt misbrug af børn online.

c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksu-

elt misbrug af børn online.

3.1. Genstand, anvendelsesområde og definitioner (artikel 1 og 2)

Forslaget fastsætter regler, der på målrettet, nøje afbalanceret og proportio-

nal vis skal forebygge og bekæmpe misbrug af relevante informationssam-

fundstjenester til seksuelt misbrug af børn online på det indre marked.

Forslaget pålægger udbydere af relevante informationssamfundstjenester at

begrænse risikoen for, at deres tjenester bliver anvendt til seksuelt misbrug

af børn online. Derudover kan udbydere af hostingtjenester og udbydere af

interpersonelle tjenester (f.eks. udbydere af traditionelle taleopkald, e-mail,

beskedtjenester og gruppechat mv.) om nødvendigt pålægges at opspore og

anmelde seksuelt misbrug af børn online. Endvidere kan hostingtjenesteud-

bydere pålægges at fjerne og blokere adgang til materiale, der viser seksuelt

misbrug af børn, og udbydere af internetadgangstjenester pålægges at for-

hindre brugere i at få adgang til sådant materiale. Herudover kan udbydere

af onlinesøgemaskiner pålægges at fjerne websider fra søgeresultater, der

indeholder eller henviser til specifikt indhold med seksuelt misbrug af børn

ved at foretage

såkaldt ’delisting’.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Forslaget indeholder

en række definitioner, herunder af ”tjenesteudbyder”,

”internetadgangstjeneste”, ”relevant informationssamfundstjeneste”, ”bru-

ger”, ”koordinerende myndighed i etableringslandet” og ”materiale, der vi-

ser seksuelt misbrug af børn”. Flere af definitionerne

er baseret på definiti-

oner i anden EU-lovgivning, herunder navnlig forordning nr. 2022/2065/EU

om digitale tjenester og direktiv nr. 2011/93/EU om seksuelt misbrug af

børn.

3.2. Forpligtelser for udbydere (artikel 3-24)

Forslaget indeholder en række forpligtelser, der gælder for alle udbydere af

hostingtjenester eller offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikati-

onstjenester, som tilbyder sådanne tjenester i EU.

3.2.1. Risikovurdering

Det foreslås i artikel 3, at udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgæn-

gelige interpersonelle kommunikationstjenester skal foretage en behørig

identifikation, analyse og vurdering af den risiko, der er forbundet med, at

deres tjenester anvendes med henblik på seksuelt misbrug af børn. Bestem-

melsen indeholder i den forbindelse en ikke-udtømmende oplistning af de

hensyn, der skal medtages i risikovurderingen, samt regler for, hvornår og

hvor ofte udbyderne skal foretage den pålagte risikovurdering.

Efter forslagets artikel 4 er udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgæn-

gelige interpersonelle kommunikationstjenester forpligtet til, såfremt de har

identificeret en risiko for, at deres tjeneste anvendes med henblik på seksuelt

misbrug af børn, at træffe afbødende foranstaltninger, der er skræddersyet

til de risici, der efter artikel 3 er blevet identificeret. Foranstaltningerne har

til formål at begrænse de identificerede risici og skal bl.a. være rimelige,

effektive og anvendes på en omhyggelig og ikkediskriminerende måde. Som

eksempel på foranstaltninger nævnes tilpasning af udbyderens indholdsmo-

derationssystem, beslutningsproces eller styrkelse af det interne tilsyn med

tjenestens funktion. Dette indebærer også aldersverifikation og aldersvurde-

ringsforanstaltninger med henblik på at identificere børnebrugere på de på-

gældende udbyderes tjenester, hvor der er identificeret en risiko for groo-

ming.

Det foreslås i artikel 5, at udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgæn-

gelige interpersonelle kommunikationstjenester inden for tre måneder fra

forslagets vedtagelse skal foretage indberetning til den koordinerende myn-

dighed om en række forhold relateret til risikovurderingen. Udbyderen

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

ajourfører efterfølgende risikovurderingen i nødvendigt omfang og mindst

hvert tredje år fra datoen for udbyderens sidste risikovurdering eller ajour-

føring heraf.

Forslagets artikel 6 fastsætter forpligtelser for softwareapplikationsbutikker

til at foretage en rimelig indsats for at vurdere, om nogen af de tjenester, de

tilbyder via deres softwareapplikationer, risikerer at blive anvendt til hverv-

ning af børn (grooming).

3.2.2. Opsporingspåbud og indberetning

Efter forslagets artikel 7 tillægges den koordinerende myndighed beføjelse

til at anmode den kompetente retslige eller uafhængige administrative myn-

dighed om at udstede opsporingspåbud, der indebærer, at udbydere af ho-

stingtjenester eller offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikations-

tjenester kan pålægges at opspore seksuelt misbrug af børn online på den

relevante tjeneste. Anvendelse af opsporingspåbuddet forudsætter, at visse

betingelser er opfyldt, herunder at der foreligger dokumentation for, at der

er en betydelig, aktuel og forudsigelig risiko for, at tjenesten i betydeligt

omfang bliver udnyttet med henblik på seksuelt misbrug af børn online, og

at de afbødende foranstaltninger anses for utilstrækkelige til at begrænse

denne risiko. Der fastsættes i bestemmelsen differentierede frister for at ef-

terkomme opsporingspåbuddet, som skal tage hensyn til den tid, udbyderen

har brug for til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

De nærmere regler om opsporingspåbud, herunder i forhold til begrundelse

og de foranstaltninger, der skal iværksættes for at leve op til påbuddet, er

oplistet i artikel 8, mens artikel 9 indeholder en række supplerende regler

om bl.a. klageadgang, underretning og ændring af opsporingspåbud.

Forslagets artikel 10 indeholder regler om, hvordan et opsporingspåbud kan

efterkommes, herunder i forhold til at sikre, at opsporingen sker effektivt og

forholdsmæssigt. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at udbydere skal efter-

komme et modtaget påbud ved at installere og drive teknologier til opspo-

ring, og at de har ret til at bruge de teknologier, der stilles gratis til rådighed

af EU-centret. De nærmere krav til teknologier oplistes i bestemmelsen.

Med formandskabets kompromistekst gives udbyderne valgfrihed i forhold

til den teknologi, der anvendes til at opfylde de forpligtelser, der følger af

forordningsforslaget. Under hensyn til effektiv overholdelse af de foreslå-

ede regler og til samtidig at sikre udbydernes fortsatte mulighed for effektiv

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

anvendelse af såkaldt ”end-to-end”-kryptering

fremgår det af præambelbe-

tragtning nr. 26, at forslaget ikke skal fortolkes som et forbud mod, krav om

deaktivering eller i øvrigt umuliggørelse af ”end-to-end”-kryptering.

Det følger af artikel 11, at Kommissionen i samarbejde med de koordine-

rende myndigheder og EU-centret og efter offentlig høring kan udstede nær-

mere retningslinjer for opsporingspåbud.

Efter forslagets artikel 12 pålægges udbydere af hostingtjenester og offent-

ligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, der på anden

måde end via et fjernelsespåbud får kendskab til tilfælde, der indikerer po-

tentielt seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester, en indberetnings-

pligt. Udbyderne skal herefter straks indberette til EU-centeret, og infor-

mere berørte brugere. Udbyderen skal desuden etablere og drive en tilgæn-

gelig, alderssvarende og brugervenlig mekanisme, der skal gøre det muligt

for brugere at gøre udbyderen opmærksom på potentielt seksuelt misbrug af

børn online på den pågældende udbyders tjeneste.

De nærmere krav til indberetningspligten er oplistet i artikel 13, herunder

hvilke specifikationer indberetningen skal indeholde.

3.2.3. Fjernelsespåbud

Efter forslagets artikel 14 tillægges de kompetente myndigheder beføjelse

til at udstede fjernelsespåbud, der indebærer, at udbydere af hostingtjenester

kan pålægges at fjerne eller deaktivere adgangen til materiale i alle med-

lemsstater, som efter en grundig vurdering er identificeret til at udgøre sek-

suelt materiale af børn. Fjernelsespåbuddet skal efterkommes hurtigst mu-

ligt og i hvert fald 24 timer efter modtagelsen heraf. Beføjelsen kan overla-

des til en domstol, som vil kunne udstede sådanne påbud efter anmodning

fra en kompetent myndighed.

Der indgår i formandskabets kompromistekst en ny bestemmelse i artikel

14a om grænseoverskridende fjernelsespåbud, der indebærer, at nationale

myndigheder skal kunne sende grænseoverskridende fjernelsespåbud til ud-

bydere af hostingtjenester etableret i andre medlemsstater. Det følger af ar-

tikel 14a, stk. 5, at medlemsstater, hvis forfatning kræver det, kan beslutte,

at grænseoverskridende fjernelsespåbud skal sendes via den koordinerende

myndighed i medlemsstaten således, at den koordinerende myndighed vide-

resender påbuddet til udbyderen. Den koordinerende myndighed skal vide-

resende påbuddet snarest muligt og i alle tilfælde inden 72 timer, medmindre

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

myndigheden vurderer, at påbuddet alvorligt eller åbenlyst krænker bestem-

melserne i forordningen eller de grundlæggende rettigheder og friheder ga-

ranteret af chartret. Fjernelsespåbuddet får først bindende virkning, når det

af den koordinerende myndighed videresendes til udbyderen.

Artikel 15 regulerer udbyderes klageadgang, udbydernes pligt til at under-

rette den pågældende bruger om påbuddet om at fjerne eller deaktivere ind-

holdet samt vedkommendes ret til domsstolsprøvelse, hvis der udstedes et

påbud.

3.2.4. Spærringspåbud

Efter forslagets artikel 16 tillægges de kompetente myndigheder beføjelse

til at udstede påbud om spærring, der indebærer, at udbydere af internetad-

gangstjenester kan pålægges at træffe foranstaltninger, der forhindrer bru-

gere i at få adgang til seksuelt materiale af børn. Anvendelse af spærrings-

påbud forudsætter, at visse betingelser er opfyldt, herunder at andre lige så

effektive og mindre indgribende foranstaltninger end spærring ikke kan

træffes for at forhindre adgang til materialet, eller at det er sandsynligt, at

en sådan foranstaltning vil mislykkes, og at spærringspåbuddet er nødven-

digt for at forhindre udbredelsen. Spærringspåbuddet skal efterkommes hur-

tigst muligt inden for en tidsperiode fastsat af udstedelsesmyndigheden. Be-

føjelsen kan overlades til en domstol, som vil kunne udstede sådanne påbud

efter anmodning fra en kompetent myndighed.

De nærmere regler for spærringspåbud er oplistet i artikel 17, mens artikel

18 indeholder en række supplerende regler, herunder i forhold til klagead-

gang.

3.2.5. Delisting-påbud

Der lægges i formandskabets kompromistekst op til i artikel 18a at tillægge

de kompetente myndigheder beføjelse til at udstede et såkaldt delisting-på-

bud til udbydere af online søgemaskiner, der indebærer, at udbydere af on-

line søgemaskiner kan pålægges at træffe foranstaltninger, der fjerner inter-

netlokationer indeholdende seksuelt materiale af børn fra søgeresultater.

Anvendelse af delisting-påbud forudsætter, at visse betingelser er opfyldt,

herunder at det er nødvendigt for at forhindre spredning af seksuelt materi-

ale af børn. Delisting-påbuddet skal efterkommes inden for 24 timer efter

modtagelsen. Beføjelsen kan overlades til en domstol, som vil kunne ud-

stede sådanne påbud efter anmodning fra en kompetent myndighed.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

I artikel 18aa beskrives proceduren for grænseoverskridende delisting-på-

bud. Det følger af artikel 18aa, stk. 5, at muligheden beskrevet i artikel 14a,

stk. 5, jf. ovenfor, hvorefter en medlemsstat kan beslutte, at grænseoverskri-

dende påbud skal sendes via den koordinerende myndighed i medlemssta-

ten, hvis medlemsstatens forfatning kræver det, også gælder for så vidt an-

går delisting-påbud.

De nærmere regler for delisting-påbuddet er oplistet i artikel 18b, mens ar-

tikel 18c indeholder en række supplerende regler, herunder i forhold til kla-

geadgang.

3.3. Yderligere bestemmelser

Derudover indeholder forslaget bestemmelser vedrørende rettigheder for

ofre af online seksuelt misbrug. Efter forslagets artikel 20 har ofre ret til

oplysninger om indberetning af misbrugsmateriale, mens artikel 21 fastsæt-

ter ofres ret til at søge bistand.

3.4. Gennemførelse og håndhævelse (artikel 25-39)

Forslaget indeholder en række bestemmelser vedrørende gennemførelsen og

håndhævelsen af forordningen.

3.4.1. Koordinerende og kompetente myndigheder

Medlemsstaterne skal efter forslagets artikel 25 udpege en eller flere kom-

petente myndigheder, som er ansvarlige for anvendelsen, tilsynet med og

håndhævelse af forordningen. Medlemsstaterne skal desuden udpege en af

de kompetente myndigheder som koordinerende myndighed, der vil fungere

som den primære nationale myndighed. Denne vil være ansvarlig for alle

spørgsmål vedrørende anvendelsen, tilsynet med og håndhævelsen af for-

ordningen i den pågældende medlemsstat.

Forslagets artikel 26 præciserer de krav, der gælder til de kompetente myn-

digheder. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at de kompetente myndigheder

skal udføre deres opgaver på en objektiv og ikke-diskriminerende måde.

3.4.2. Undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser

Efter artikel 27 i forslaget tillægges de kompetente myndigheder en række

undersøgelsesbeføjelser i forhold til udbydere af relevante informations-

samfundstjenester. Af bestemmelsen fremgår bl.a. muligheden for at fore-

tage kontrolbesøg, at anmode om oplysninger samt vurdere, om de foran-

staltninger, udbydere har truffet for at efterkomme påbuddet, er i overens-

stemmelse med forordningens krav.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

De kompetente myndigheder tillægges endvidere en række håndhævelses-

beføjelser i forhold til udbydere af relevante informationssamfundstjenester.

Det fremgår bl.a., at de kompetente myndigheder kan kræve overtrædelser

bragt til ophør, anmode en retslig myndighed om at pålægge bøder og befø-

jelse til at træffe foreløbige forholdsregler med henblik på at undgå risikoen

for alvorlig skade.

Såfremt undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelserne ovenfor er udtømt, og

overtrædelsen ikke er afhjulpet eller fortsætter og forvolder alvorlig skade,

der ikke kan undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til EU-

retten eller national ret, tillægges de kompetente myndigheder yderligere

håndhævelsesbeføjelser. Eksempelvis kan den koordinerende myndighed

kræve, at udbydernes ledelsesorgan uden unødigt ophold undersøger situa-

tionen og vedtager en handlingsplan til at bringe overtrædelserne til ophør

mv. Hvis det vurderes, at udbyderen ikke i tilstrækkelig grad har tilpasset

sig efter ovenstående tiltag, og at overtrædelsen herefter indebærer en straf-

bar handling, der udgør trussel mod liv eller sikkerhed, eller overtrædelsen

resulterer i regelmæssig og strukturel facilitering af seksuelt misbrug af

børn, kan den kompetente myndighed anmode en retslig myndighed om at

påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen for brugere, eller, hvis dette

ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderens onlinegrænseflade.

De foranstaltninger, som de kompetente myndigheder træffer ved udøvelsen

af beføjelserne i artikel 27, skal være effektive, have afskrækkende virkning

og være proportionale.

De kompetente myndigheder har desuden efter artikel 31 beføjelse til at fo-

retage søgninger i offentligt tilgængeligt materiale på hostingtjenester til op-

sporing af både kendt og nyt materiale for at kontrollere, om udbyderne

overholder forordningen. Efter artikel 34 og 34b tildeles brugerrettigheder

med henblik på klagemulighed over udbydere, som måtte overtræde forord-

ningen, som bl.a. skal indrettes på en børnevenlig måde.

3.4.3. Sanktioner

Det følger af forslagets artikel 35, at medlemsstaterne skal indføre passende

sanktioner for overtrædelse af forordningen. Sanktionerne skal være effek-

tive, proportionale og have afskrækkende virkning. I stk. 2-3 fastsættes nær-

mere beløbsgrænser i relation til idømmelse af sanktioner, og i stk. 4 oprem-

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

ses nogle af de hensyn, de kompetente myndigheder kan medtage, i afgørel-

sen om, hvorvidt der skal pålægges en sanktion og den eventuelle sankti-

onstype og omfang.

3.4.4. Samarbejde

Artikel 36-39 indeholder regler om de kompetente myndigheders samar-

bejde på EU-plan vedrørende vurdering af seksuelt materiale af børn eller

samtaler relateret til seksuelt misbrug af børn.

3.5. Oprettelse af et EU-center

Det følger af forslagets artikel 40, at der oprettes et EU-center til forebyg-

gelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Centeret skal støtte og

lette gennemførslen af bestemmelserne om opsporing, indberetning, fjer-

nelse og deaktivering af adgangen til og spærringen af materiale, der viser

misbrug af børn. Centeret skal desuden dele ekspertise og lette samarbejdet

mellem relevante offentlige og private parter.

EU-centerets opgaver er nærmere beskrevet i artikel 43 og omfatter bl.a.

støtte til de kompetente og koordinerende myndigheder, lettelse af risiko-

vurderings- og afbødningsprocessen samt generering og udveksling af viden

og ekspertise.

Ifølge forslagets artikel 46 kan EU-centeret give relevante parter adgang til

indikationsdatabaserne beskrevet i artikel 44, såfremt det er nødvendigt. Re-

levante parter omfatter udbydere af hostingtjenester, udbydere af offentligt

tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, udbydere af internet-

adgangstjenester, udbydere af online søgemaskiner, kompetente myndighe-

der, Europol og medlemsstaternes kompetente retshåndhævende myndighe-

der.

EU-centeret har efter forslagets artikel 48 pligt til at vurdere og behandle

indberetninger fra udbydere af hostingtjenester og offentligt tilgængelige in-

terpersonelle kommunikationstjenester hurtigt for at fastslå, om disse er

grundløse eller skal videresendes.

Efter forslagets artikel 49 har EU-centeret i visse tilfælde beføjelse til at

foretage søgninger på hostingtjenester efter materiale, der viser seksuelt

misbrug af børn. Såfremt søgningerne fremfinder sådant materiale, har cen-

teret beføjelse til at underrette udbyderne om dette og anmode dem om at

fjerne eller spærre adgangen til det specifikke materiale frivilligt.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Ifølge artikel 50 i vil EU-centeret stille teknologier til rådighed for udbydere

af hostingtjenester og offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikati-

onstjenester, således at de kan opfylde opsporingspåbuddet i artikel 10. Efter

artikel 10, stk. 2, vil centeret desuden udgøre et informations- og eksperti-

secenter for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

I forslagets artikel 51-54 fastsættes forpligtelser vedrørende dataindsamling

og gennemsigtighedsrapportering. EU-centret, de koordinerende myndighe-

der og udbydere af hostingtjenester, offentligt tilgængelige interpersonelle

kommunikationstjenester og internetadgangstjenester pålægges at indsamle

aggregerede data vedrørende deres aktiviteter i henhold til denne forordning

og at stille de relevante oplysninger til rådighed for EU-centret (artikel 83)

og aflægge årlig rapport om deres aktiviteter til offentligheden og Kommis-

sionen (artikel 84).

I forslaget artikel 55-65 fastlægges EU-centrets forvaltnings- og ledelses-

struktur og sammensætning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er Eu-

ropa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)

udpeget som rådgivende udvalg.

LIBE-udvalget har den 19. april 2023 afgivet et udkast til betænkning, hvori

Kommissionens forslag hilses velkommen og behovet for en fremtidssikret

regulering af seksuelt misbrug af børn fremhæves. Udvalget erklærer sig

enig i behovet for en overgang fra frivillige ordninger om opsporing, indbe-

retning og fjernelse af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, til en

obligatorisk ordning. Udvalget understreger desuden vigtigheden af en ret-

lig ramme, som er teknologineutral, og er enig i en tilgang, der indebærer,

at udbydere skal foretage risikovurdering af egne tjenester. Udvalget frem-

hæver den fælles udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) 04/2022

som et væsentligt bidrag til arbejdet med udvalgsbetænkningen. Det frem-

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

hæves i den forbindelse, at forordningen ikke bør hindre eller svække udby-

dernes mulighed for at anvende ”end-to end”-kryptering.

Udvalget finder,

at opsporingspåbud bør være sidste udvej og foreslår at understøtte forebyg-

gelse som en del af de afværgeforanstaltninger, som udbyderne skal træffe,

herunder sikkerhedsdesign for børn, aldersverificering mv. Udvalget fore-

slår endvidere etablering af en frivillig opsporingsordning som supplement

til opsporingspåbud. Udvalget støtter oprettelsen af et EU-center, idet der

dog ønskes et større fokus på ofre, som bl.a. foreslås afspejlet i agenturets

struktur.

CULT-udvalget har den 18. oktober 2022 afgivet en udtalelse, hvori udval-

get fremhæver vigtigheden af forslaget og foreslår en række ændringer, der

har til formål styrke forebyggelsesforanstaltningerne, herunder gennem ud-

dannelse, digitale færdigheder og medieforståelse. Endvidere fremhæves

EU-centerets rolle i forsknings- og forebyggelseshenseende.

BUDG-udvalget har den 27. januar 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget

tilslutter sig formålet med forslaget og fremhæver EU-Centeret som afgø-

rende. Udvalget fokuserer på de budgetmæssige aspekter, styringsregler og

rapporteringsprocedurer for parlamentarisk kontrol, og udvalget foreslår

ændringer for at sikre passende ressourcer til EU-centeret, øget autonomi

samt øget gennemsigtighed i udgiftsrapporteringen.

FEMM-udvalget har den 5. april 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget

foreslår flere ændringer, der har til formål at styrke forebyggelsesforanstalt-

ningerne. Udvalget lægger vægt på specialiseret respons og støtte til ofre ud

fra et kønsperspektiv, ligesom EU-centret fremhæves, og der ønskes en øget

dataindsamling opdelt efter alder og køn.

IMCO-udvalget har den 3. juli 2023 afgivet en udtalelse, hvori udvalget til-

kendegiver en positiv indstilling til forslaget og henstiller til, at forslaget

udformes i overensstemmelse med forordningen om digitale tjenester og e-

handelsdirektivet. Det fremhæves, at forlaget bør indeholde en afbalanceret

tilgang til beskyttelsen af børn og af grundlæggende rettigheder.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,

hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses. Kom-

missionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er be-

gyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt mis-

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

brug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført så-

danne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet

onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en fragmen-

tering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører betydelige om-

kostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om forebyggelse og

bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig effektiv.

Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede

retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af

relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,

udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn

online.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter ud-

bydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne eller

deliste materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.

I sager om besiddelse og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med

børn anvendes blokering af hjemmesider aktuelt i Danmark på aftalebaseret

basis i form af den

såkaldte ”Netfilterordning”.

Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og størstedelen af

internetudbyderne i Danmark

–

som deltager på frivillig basis

–

i bestræbel-

serne på at forhindre adgang via internettet til materiale vedrørende seksuelt

misbrug af børn. Som led i samarbejdet med internetudbyderne videregiver

Rigspolitiet løbende på grundlag af konkrete samarbejdsaftaler oplysninger

til internetudbydere om internetadresser, der efter Rigspolitiets vurdering

indeholder ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudbyderen

iværksætter herefter en såkaldt DNS-blokering af hjemmesiden. En DNS-

blokering, der er iværksat i forbindelse med Netfilterordningen, medfører,

at man i forbindelse med forsøg på at tilgå en blokeret hjemmeside vil blive

mødt med en besked om, at adgangen til den hjemmeside, som man har for-

søgt at tilgå, er blokeret, fordi hjemmesiden indeholder materiale, som er

omfattet af straffelovens § 235 (om besiddelse og udbredelse af seksuelt

overgrebsmateriale med børn).

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse be-

stemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af tek-

nologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af

udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Forordningen

giver på visse betingelser udbydere af nummeruafhængige interpersonelle

kommunikationstjenester mulighed for at anvende specifikke teknologier til

behandling af personoplysninger og andre data, i det omfang det er strengt

nødvendigt for at opdage seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester

og indberette det og for at fjerne online materiale, der viser seksuelt misbrug

af børn, fra deres tjenester. Det er Kommissionens hensigt, at forslaget til

forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn online skal erstatte den midlertidige forordning, som kun finder anven-

delse indtil den 3. august 2024.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af

dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov

for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national koordine-

rende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter forordningen,

ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente myndigheder. Der skal

derudover fastsættes regler om sanktioner for overtrædelse af en række be-

stemmelser i forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, herun-

der det danske EU-bidrag.

Forslaget skønnes have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-bi-

drag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive finansie-

res inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

ved

omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern Sikkerhed, i

det omfang det falder inden for de nuværende finansielle overslag. I perio-

den 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-budgettet at udgøre

ca. 46,1 mio. euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget

skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i samme periode ca. 6,9

mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne have modtaget en

refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder

for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af indberet-

ninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af initiati-

verne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende tids-

punkt under afklaring.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afhol-

des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. bud-

getvejledningens bestemmelser herom.

Derudover forventes der merudgifter for den myndighed, der bliver udpeget

som koordinerende myndighed.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere

af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester el-

ler interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af internetad-

gangstjenester, der er etableret i Danmark. Omfanget af disse økonomiske

konsekvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring.

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af ho-

stingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle kom-

munikationstjenester, der skal leve op til risikovurderingsforpligtelserne for

at minimere risikoen for, at deres tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af

børn online.

Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre for-

anstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og karakteri-

stika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de pågældende tje-

nester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af udbyderens ind-

holdsmoderations- eller anbefalingssystemer, beslutningsprocesser, tjene-

stens drift, funktioner, indholdet eller håndhævelsen af vilkår og betingelser

ved hjælp af passende tekniske og operationelle foranstaltninger og perso-

nale, styrkelse af udbyderens interne processer eller det interne tilsyn med

tjenestens funktion.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for udby-

derne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023

Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.

december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar

fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre, IT-Branchen, IT-

Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og Unge og Red Bar-

net.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,

som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,

om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af privatli-

vets fred og teknologiske udfordringer.

Proportionalitet og retssikkerhed

Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om uforholdsmæs-

sige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger behovet for propor-

tionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder nogle af forslagets

centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter Advokatsamfundets opfat-

telse udgør en risiko for tilsidesættelse af væsentlige retssikkerhedshensyn.

Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,

mens IT-politisk forening

advarer mod statslig ’spyware’.

Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form

af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed

og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om

løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-cen-

teret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer og

klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede beskyttelse

af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det understreges dog, at

børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns rettigheder bør komme i

første række.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Lovlig kontakt og lovligt materiale

Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold

og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-

Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig sek-

suel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening finder

det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem to

jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles

seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.

Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som

ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede

beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være udfor-

drende at få fjernet fra platformene.

”End-to-end”-kryptering

Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening

fremhæver, at ”end-

to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil

skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig

rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt

IT-Politisk

Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret

kom-

munikation

er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-

kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet på-

peger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af børns

data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede samta-

ler.

Risikovurdering og afbødningsforpligtelser

Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner

værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere

på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk

Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle kommu-

nikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en risiko.

For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk For-

ening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete risi-

kovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle resterende

risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel 4. IT-Po-

litisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i risikovurderin-

gen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som ikke er nød-

vendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for anonym

brug af kommunikationstjenester og sociale medier.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse

af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen

skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte

”features”.

Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste indebæ-

rer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger organi-

sationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal opgive for

at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har i forhold

til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en række tiltag,

der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange onlinetjenester allerede

har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere aldersgrænse for brug af

relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer desuden til, at der føres til-

syn med den måde, hvorpå platformene forvalter risikovurderingsforpligtel-

sen, og at såkaldte ”trusted flaggers” involveres i vurderingen. Flere orga-

nisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd og Red Barnet, fremhæ-

ver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i risikovurderingerne.

Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forhol-

det mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i for-

hold til risikovurdering.

Opsporing og grooming

IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt

materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende sikkerheds-

foranstaltninger. IT-Politisk forening

henviser til, at den brede term ”bety-

delig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7,

kan medføre, at et stort antal

udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør overvejes

at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af børn, der

groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at opsporingspraksis

hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i øvrigt, at det bør

overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos en uafhængig, na-

tional myndighed, fremfor hos udbyderne.

Teknologi

Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,

da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette

gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk

Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske

løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens definiti-

oner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former for sek-

suelt misbrug af børn ikke overses.

Ressourcer og implementering

Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen

af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for min-

dre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har foreløbigt været behandlet på adskillige møder i Rådets ar-

bejdsgruppe om retshåndhævelse fra juni 2022 til sommeren 2023.

Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og har-

moniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug

af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at forordningen er nød-

vendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn online skal være effektiv.

Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten

af de forskellige påbud, der kan udstedes over for tjenesteudbyderne, og for-

slagets forenelighed med de grundlæggende rettigheder, herunder særligt

retten til respekt for privatliv og kommunikation.

Derudover har det været et væsentligt tema under forhandlingerne, hvorvidt

interpersonel kommunikation skal omfattes af det foreslåede opsporingspå-

bud, og i givet fald, om det skal gælde for såvel kendt seksuelt materiale af

børn som nyt seksuelt materiale af børn og grooming, herunder i forhold til

audiokommunikation. Endvidere har konsekvenserne for såkaldt ”end-to-

end”-kryptering

været et særligt centralt tema under forhandlingerne.

Det forventes, at et overvejende flertal af medlemsstaterne har et ønske om

at inkludere interpersonel kommunikation i anvendelsesområdet, herunder

både med hensyn til kendt og ukendt seksuelt materiale af børn, grooming

samt audiokommunikation. Der er blandt disse medlemsstaterne enkelte di-

vergerende opfattelser af, hvad der herefter i givet skulle omfattes af anven-

delsesområdet. Det forventes ligeledes, at et overvejende flertal af medlems-

staterne enten er for at inkludere eller som minimum ikke at ekskludere

krypterede kommunikationstjenester fra forordningens anvendelsesområde.

Nogle medlemsstater har omvendt forholdt sig særdeles kritiske til dette og

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

ønsker, at ”end-to-end”-kryptering

helt udelukkes fra forordningens anven-

delsesområde. Størstedelen af medlemsstaterne er dog enige om, at det er

nødvendigt at ramme den rette balance mellem grundlæggende rettigheder

og beskyttelsen af børn samt at undgå at gå længere end nødvendigt.

Der forventes at være opbakning blandt et flertal af medlemsstaterne til ved-

tagelse af en delvis generel indstilling på det kommende rådsmøde for ret-

lige og indre anliggender den 19.-20. oktober 2023. Det bemærkes dog, at

nogle medlemsstater gennem forhandlingerne har været kritisk indstillet

over for proportionaliteten af de forskellige påbud og forslagets forenelig-

hed med de grundlæggende rettigheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkel-

ser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at fore-

bygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske ud-

vikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i sti-

gende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af onli-

netjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes trygt

og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt

misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes brug til

grooming af børn mest muligt.

I lyset af det grænseoverskridende element i den måde, hvorpå materiale

spredes via nettet, er det efter regeringens opfattelse afgørende med en fæl-

les europæisk indsats på området. Regeringen er derfor overordnet set posi-

tivt indstillet over for formålet om at skabe en retlig ramme og en fælles,

koordineret tilgang til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn

online i EU for dermed at sikre en bedre opsporing, efterforskning og rets-

forfølgelse af lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug af børn online.

Regeringen støtter desuden etableringen af et europæisk center med henblik

på koordinering, bistand og understøttelse af aktiviteterne på tværs af med-

lemsstaterne og udbyderne samt at fremme udveksling af viden og eksper-

tise på området.

Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,

herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske myn-

digheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for

det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets seneste kom-

promistekst tager højde for dette.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til

EU’s

Charter om grundlæggende rettigheder.

Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har rejst

spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i beskyt-

telsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en konsekvens af

forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en fornuftig balance

mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af online mis-

brug af børn på den ene side og muligheden for, at borgerne kan udøve deres

grundlæggende rettigheder på den anden side.

Regeringen finder, at der med forordningen bør sikres et teknologineutralt

regelsæt, og at ”end-to-end”-kryptering

ikke skal udelukkes fra forordnin-

gens anvendelsesområde. Dette skal navnlig ses i lyset af, at materiale, der

omfatter misbrug af børn, efter politiets erfaring oftest deles gennem kryp-

terede tjenester, og en udelukkelse af krypterede tjenester efter regeringens

opfattelse kan medføre en udhuling af forordningens formål.

Regeringen vil fortsat arbejde for, at eksisterende ordninger, hvor nationale

myndigheder kan anmode udbydere om frivilligt og af egen drift at spærre

adgangen til eller fjerne materiale, der viser seksuelt misbrug af børn online,

kan bibeholdes efter forordningens ikrafttræden.

Endelig vil regeringen under forhandlingerne arbejde for, at arbejdsgangene

for den koordinerende og de kompetente myndigheder i forhold til medde-

lelse af påbud om fjernelse og spærring, hvor skadevirkningen er stor, og

tidsaspektet er afgørende, bliver så smidige som muligt og med mindst mu-

lige administrative byrder.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev den 8. september 2023 oversendt et samlenotat om forslaget til

Folketingets Europaudvalg med henblik på indhentning af forhandlingsop-

læg den 15. september 2023.

Folketingets Europaudvalg blev i forbindelse med forelæggelse af dagsor-

denen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 8.-9. december

2022 orienteret om forslaget.

Der blev den 12. september 2022 oversendt et grund- og nærhedsnotat om

forslaget til Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Forslaget blev forud for dets fremsættelse omtalt i forbindelse med oriente-

ringen af Folketingets Europaudvalg om dagsordenspunktet ”Den digitale

dimension i efterforskning af seksuelt misbrug af børn

–

udfordringer og

vejen frem” forud for rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 7.-8. ok-

tober 2021.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Dagsordenpunkt 4: Forebyggelse af online radikalisering af

mindreårige: status og næste skridt

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

19.-20. oktober 2023 med henblik på en meningsudveksling om forebyggelse

af online radikalisering af mindreårige. Der er på nuværende tidspunkt ikke

kendskab til det nærmere indhold af meningsudvekslingen. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet eller gældende dansk ret og vurderes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man over-

ordnet positiv over for en meningsudveksling vedrørende forebyggelse af

online radikalisering af mindreårige.

2. Baggrund

Det fremgår af Kommissionens

”Strategic

orientations on a coordinated EU

approach to prevention of radicalisation for 2022-2023”,

der er beviser

for, at mindreårige i stigende grad radikaliseres, spreder propaganda og del-

tager i rekruttering og planlægning af angreb. Det fremgår endvidere, at det

bør være blandt hovedmålene for medlemsstaterne og industrien (internet-

industrien) at fokusere på metoder til at forhindre radikalisering af unge on-

line.

For så vidt angår online-dimensionen af radikalisering fremgår det, at den

stigende grooming og tiltrækning af unge brugere til voldeligt ekstremisti-

ske onlinebevægelser og netværk skal adresseres. Desuden har Europol rap-

porteret om, at mistænkte, der er anholdt for forsøg på terror, i stigende grad

er unge. Endeligt fremgår det, at samarbejde med internetplatforme og tje-

nesteudbydere er afgørende for at forhindre, at unge brugere får adgang til

skadeligt voldeligt indhold online.

Kommissionen lancerede i december 2015 ”EU

Internet Forum”

(EUIF),

som har til formål at håndtere misbrug af internettet til bl.a. terrorrelaterede

formål. Dette skal dels ske ved at reducere adgangen til terrorindhold online,

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

dels ved at øge mængden af effektive alternative fortællinger online. Forum-

mets medlemmer består af repræsentanter fra forskellige EU-lande, EU-in-

stitutioner og internetindustrien mv.

I juni 2017 nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe om radikalisering,

som skulle styrke medlemsstaternes samarbejde om forebyggelse af radika-

lisering. Med afsæt i ekspertgruppens rapport af 18. maj 2018 blev bl.a. føl-

gende tiltag iværksat:

Etablering af en styregruppe om radikalisering (Steering Board on

Radicalisation) bestående af Kommissionen og repræsentanter fra

medlemsstaterne, som vedtager strategiske orienteringer med hen-

blik på at rådgive Kommissionen om opbyggelsen af aktiviteter med

henblik på forebyggelse af radikalisering på EU-niveau.

Etablering af et netværk af politiske beslutningstagere inden for fo-

rebyggelse af radikalisering bestående af Kommissionen og repræ-

sentanter fra medlemsstaterne, som mødes for at udveksle erfaringer,

og som forbereder møderne i styregruppen om radikalisering.

Introduktion af projektbaserede samarbejder om radikalisering, som

giver interesserede medlemsstater mulighed for at styrke erfarings-

udvekslingen inden for visse prioriterede områder.

Oprettelse af et nyt netværk for politiske beslutningstagere (RAN

Policy Support) som en del af netværket til bevidstgørelse om radi-

kalisering (RAN), der i 2011 blev oprettet med henblik på at styrke

samarbejdet mellem praktikere, akademikere og politiske beslut-

ningstagere.

Med Kommissionens meddelelse vedrørende

”Dagsorden

for bekæmpelse

af terrorisme i EU: foregribe, forebygge, beskytte, reagere” (KOM (2020)

795) har Kommissionen desuden tilkendegivet, at den vil lancere et EU-

videncenter om forebyggelse af radikalisering for politiske beslutningsta-

gere, praktikere og forskere (EU Knowledge Hub on prevention of radicali-

sation). Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne og Rådet om at

oprette og udvikle videncentret.

Formålet med videncentret er at styrke erfaringsudvekslingen med henblik

på at støtte medlemsstaternes samarbejde om forebyggelse af radikalisering

på EU-niveau. Videncentret skal således udgøre et kontaktpunkt på EU-ni-

High-Level Commission Expert Group on Radicalisation (HLCEG-R).

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

veau for praktikere, politiske beslutningstagere, nationale centre og net-

værk, forskere, institutioner og relevante aktører fra tredjelande, som arbej-

der med forebyggelse af radikalisering.

Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets Efterretningstjeneste (PET) vur-

derer

i ”Vurdering

af terrortruslen mod Danmark”

fra marts 2023, at onli-

neplatforme giver rum til en ny generation af unge personer med sympati

for militant islamisme, for hvem de virtuelle rum er naturlige mødesteder og

fællesskaber på tværs af sproglige og geografiske skel. I forlængelse heraf

vurderer CTA, at radikalisering og rekruttering i stigende grad foregår vir-

tuelt.

CTA vurderer, at unge i Vesten i særlig grad er i risiko for at blive ekspo-

neret for militant islamistisk materiale online grundet tilgængeligheden af

materialet på både gængse og nicheprægede sociale medier, spilplatforme

og kommunikationsplatforme, som unge er fortrolige med. Virtuelle net-

værk udvisker de geografiske og aldersmæssige barrierer, der kan være til

stede i fysiske miljøer, hvormed der i Vesten ses eksempler på stadigt yngre

radikaliserede personer.

CTA vurderer, at der er et stigende antal danske mindreårige i virtuelle høj-

reekstremistiske internationale miljøer, herunder unge med psykiske lidel-

ser eller andre sårbarhedsproblematikker.

CTA vurderer, at mange højreekstremister i dag er unge mænd, der er vokset

op med den virtuelle verden som naturligt mødested, og som er fortrolige

med teknologi. Samtidig bevæger de sig vedvarende og problemfrit mellem

og til nye onlinefora og -platforme. CTA vurderer på den baggrund, at nye

højreekstremistiske miljøer, både internationalt og i Danmark, i stadig hø-

jere grad vil opstå og udvikle sig på virtuelle platforme.

CTA vurderer, at virtualiseringen af de højreekstremistiske miljøer har fun-

det sted over en årrække, men at både onlinerekruttering og -radikalisering

af unge højreekstremister kan være blevet forstærket og accelereret under

covid-19-pandemien, hvor fx social mistrivsel og øget onlinetid i kombina-

tion med begrænset adgang til øvrige netværk (voksne, skole, sport osv.) har

øget sandsynligheden for kontakt til virtuelle ekstremistiske miljøer. På bag-

grund af den øgede højreekstremistiske tilstedeværelse i virtuelle fora vur-

derer CTA, at den højreekstremistiske trussel i Vesten i fremtiden bliver

mere volatil, kompleks og fragmenteret. Vurderingen understøttes af det

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

høje antal soloterrorister blandt højreekstremister, samt af den tiltræknings-

kraft som højreekstremismen har på meget forskelligartede personer, herun-

der mindreårige eller individer med varierende grad af hybride verdensbil-

leder, diagnoser og sårbarhedsproblematikker.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 19.-20. oktober 2023 med henblik på meningsud-

veksling om forebyggelse af online radikalisering af mindreårige.

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af

meningsudvekslingen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige medlems-

landes holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Fra dansk side er man overordnet positiv over for en meningsudveksling

vedrørende forebyggelse af online radikalisering af mindreårige.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Dagsordenpunkt 5: Direktiv om harmonisering af visse

aspekter af insolvensretten

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 702

1. Resumé

Forslag til direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvensretten er

på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20.

oktober 2023 med henblik på en politisk drøftelse. Kommissionen har den

7. december 2022 fremsat ovennævnte direktivforslag, som har til formål at

maksimere inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virksomhed til dækning

af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger op til at forfølge

dette mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, effektive insolvenspro-

cedurer, en højere grad af forudsigelighed og rimelig fordeling af aktivmas-

sen mellem kreditorerne. Forslaget er ikke omfattet af det danske retsforbe-

hold. Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk

lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at få både statsfinansielle og

erhvervsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende tidspunkt

muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger. Fra dansk side er man

umiddelbart positivt indstillet over for hensigten bag forslaget, herunder

fremme af velfungerende og effektive kapitalmarkeder i EU-landene. For-

slaget forhandles aktuelt i en arbejdsgruppe under rådet.

2. Baggrund

Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles kapitalmar-

kedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre finansiel og øko-

nomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser og investeringer.

Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet af harmoniserede

insolvensordninger i medlemslandene er en af de største hindringer for den

frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU gene-

relt.

De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge

Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har

forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med sagsbe-

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

handlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og investo-

rer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket svæk-

ker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i

det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

19.-20. oktober 2023 med henblik på en politisk drøftelse. Der er lagt op til,

at ministrene skal drøfte, om der er behov for en større grad af fleksibilitet i

forslaget for så vidt angår omstødelsessager set i lyset af forslagets generelle

formål om at sikre en vis minimumsstandard for beskyttelse af en virksom-

heds kreditorer. Det spanske formandskab har på et arbejdsgruppemøde den

22. september 2023 yderligere forklaret, at man ønsker at få fastsat nogle

rammer for arbejdsgruppens videre arbejde inden for området.

3.1. Formål

Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en

insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. For-

slaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:

1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.

2. Effektive insolvensprocedurer.

3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets

kreditorer.

For en nærmere gennemgang af direktivforslaget henvises til grund- og nær-

hedsnotat af 22. februar 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger en udtalelse fra Europa-

Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der fastslår, at Kommissionens

forslag er et første skridt mod konvergens i hele EU, men at der stadig mang-

ler en effektiv harmonisering og lader det udestående spørgsmål om insol-

vens i forhold til fysiske personer stå uløst.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da

medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for gennem-

førelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i særdeleshed.

Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet EU-insolvens-

lovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vur-

deres det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konver-

gens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.

Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på insol-

vensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og en re-

ducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere adgang til

finansiering og grænseoverskridende investering.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

For en nærmere gennemgang af gældende dansk ret af relevans for forslaget

henvises til grund- og nærhedsnotat af 22. februar 2023.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre behov for

–

som minimum

–

at ændre kon-

kursloven og selskabsloven. Dette gælder særligt for så vidt angår pre-pack-

proceduren og den forenklede procedure for likvidation af mikrovirksom-

heder.

Direktivforslaget giver endvidere anledning til tvivl om, hvordan direktivets

regler om anfægtelsessøgsmål forholder sig til konkurslovens regler om om-

stødelse, herunder om konkurslovens nuværende regler om omstødelse kan

opretholdes set i lyset af direktivforslaget.

Derudover vil forslaget muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabslo-

ven grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes forpligtelse til at

indgive begæring om insolvensbehandling, da loven i dag ikke pålægger le-

delsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring og dermed heller ikke

indeholder en frist for at indgive begæringen.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Økonomiske konsekvenser

I forhold til de

statsfinansielle konsekvenser

er den foreløbige vurdering, at

forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på

nuværende tidspunkt muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.

Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

kan det ikke udelukkes, at

flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre

sådanne eventuelle omkostninger.

For så vidt angår de

samfundsøkonomiske konsekvenser,

kan det ligeledes

ikke udelukkes, at flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt

at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.

Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde og endvidere til følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys,

ATP, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dan-

marks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Automo-

bilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening, Danmarks Energi, Dan-

marks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæglere og Forsikringsagen-

turer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening,

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Revisorforening, Dansk Told og

Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Inkassoadvokater, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,

Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport Kredit Fonden,

Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Fi-

nans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-

mark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede

Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring

og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR

–

Danske Revisorer,

FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skov-

brugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark,

IDA, Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB),

International Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd

og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperatio-

nen

–

Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforenin-

gen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakul-

tet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

organisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale

Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Poli-

tidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-

ten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigspolitiet, Skatteforvaltningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Ju-

ridisk Institut), Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aar-

hus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

I forhold til den politiske drøftelse, der er lagt op til på mødet den 19.-20.

oktober 2023, er det regeringens holdning, at der i forslaget skal sikres så

høj grad af fleksibilitet som muligt. Det bemærkes i den forbindelse, at di-

rektivets forslag om omstødelsesregler er vidtgående i forhold til de gæl-

dende danske regler. Som et eksempel herpå kan nævnes, at der med forsla-

get lægges op til en markant udvidelse af fristerne for, hvornår der kan an-

lægge en sag om omstødelse.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Regeringens endelige stillingtagen til forslaget afventer en nærmere vurde-

ring af de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 16. februar 2023 tilsendt et grund- og

nærhedsnotat om forslaget.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Dagsordenpunkt 6: Ruslands aggression mod Ukraine: Kam-

pen mod straffrihed

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

19.-20. oktober 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes, at

der vil blive gjort status og drøftet yderligere retlige modsvar og indsatser

blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale for-

brydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Sa-

gen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet

er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller øko-

nomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet

over for at styrke indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser

begået i Ukraine.

2. Baggrund

Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,

har der på justitsområdet været afholdt en række møder vedrørende forskel-

lige koordinationstiltag samt relevante lovgivningsinitiativer i lyset af situ-

ationen i Ukraine, herunder indsamling af beviser for potentielt begåede in-

ternationale forbrydelser. På rådsmødet for retlige og indre anliggender

(RIA) den 8.-9. december 2022 vedtog EU-medlemsstaterne rådskonklusi-

oner om bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser begået i forbindelse med

Ruslands aggression mod Ukraine. Retsforfølgelse af internationale forbry-

delser var senest på dagsordenen på RIA-rådsmødet den 9.-10. marts 2023.

Som led i at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine har

en gruppe på i alt 43 stater, herunder alle EU-lande inklusiv Danmark, hen-

vist krigen i Ukraine til Den Internationale Straffedomstol (ICC). ICC’s

chefanklager har på baggrund heraf iværksat efterforskning af situationen i

Ukraine. ICC udstedte den 17. marts 2023 arrestordrer på Ruslands præsi-

dent Vladimir Putin og Ruslands kommissær for børns rettigheder, Maria

Lvova-Belova for krigsforbrydelser ved ulovligt at have deporteret børn fra

besatte områder i Ukraine til Rusland.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

En særlig udfordring i arbejdet med retsforfølgelse af internationale forbry-

delser i Ukraine vedrører den såkaldte

”aggressionsforbrydelse”,

der inde-

bærer et strafferetligt ansvar for et lands øverste ledelse for en beslutning

om ulovlig militær magtanvendelse mod en anden stat. ICC har

–

i forhold

til situationen i Ukraine

–

kun jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbry-

delser mod menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine, men ikke over

aggressionsforbrydelsen.

Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod

Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for retsforføl-

gelse af aggressionsforbrydelsen.

Kommissionen og EU’s højtstående repræsentant for

udenrigsanliggender

og sikkerhedspolitik blev i konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER)

i oktober 2022 anmodet om at undersøge mulighederne for at sikre, at de

ansvarlige fuldt ud drages til ansvar for forbrydelser begået i forbindelse

med krigen i Ukraine. På den baggrund præsenterede Kommissionen den

30. november 2022 forskellige modeller for retsforfølgelse af internationale

forbrydelser, herunder aggressionsforbrydelsen.

Kommissionsformanden og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsan-

liggender og sikkerhedspolitik har offentligt udtalt støtte til forslaget om et

særtribunal for retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen mod Ukraine.

Den danske regering har siden januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet ker-

negruppe af lande, der undersøger mulighederne for etablering af et sådant

særtribunal.

Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af

et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for

et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model. Et

springende punkt i arbejdet bliver, om et tribunal skal være internationalt

forankret eller ukrainsk forankret med international støtte. Løsningen skal

være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der opnås bred

støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet også fremadrettet.

Der findes endvidere yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og be-

visindsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. De ukrainske myn-

digheder er bl.a. selv

–

med støtte fra et antal lande

–

i færd med at efterfor-

ske Ruslands handlinger, ligesom EU’s civile rådgivende mission i Ukraine

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

(EUAM Ukraine) yder støtte til de ukrainske myndigheder i forhold til ef-

terforskning og retsforfølgelse af internationale forbrydelser. Endvidere ind-

går Ukraine, Litauen, Polen, Estland, Letland, Slovakiet, Rumænien og ICC

i et såkaldt ”fælles efterforskningshold” (”Joint Investigation Team (JIT)”),

som har til formål at efterforske internationale forbrydelser i Ukraine. Efter-

forskningsholdet er

støttet af EU’s Agentur for Strafferetligt Samarbejde

(Eurojust), der har en central understøttende rolle på området.

JIT-landene blev i marts 2023 desuden enige om at oprette et efterforsk-

ningskontor placeret i Haag, som specifikt efterforsker aggressionsforbry-

delsen mod Ukraine (”International Centre for the Prosecution of the Crime

of Aggression

(ICPA)”). Centeret er integreret i det allerede eksisterende

fælles efterforskningshold (JIT) og påbegyndte sit arbejde i sommeren 2023.

Det fremgår bl.a. af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23.-

24. marts 2023, at EU er stærkt engageret i at støtte dagsordenen om rets-

forfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine, samt at Det Europæiske

Råd byder ICPA velkommen og gentager sin støtte til efterforskningen fo-

retaget af ICC’s chefanklager.

Endvidere har Ukraines præsident offentligt fremsat en såkaldt ”fredsfor-

mel”, hvori retsforfølgelse af internationale forbrydelser

indgår, herunder

etablering af et særtribunal.

For at understøtte efterforskningen af internationale forbrydelser i Ukraine

har Danmark bl.a. støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af na-

tional ekspertise. Danmark støtter desuden tiltag vedr. indsamling og opbe-

varing af bevismateriale.

Hertil kommer, at Rigspolitiet i august 2023 sendte et efterforskningshold

bestående af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af

ICC i fire uger. Efterforskningsholdet har bidraget til efterforskningen af

krigsforbrydelser i Ukraine. Det er herudover planen at udsende yderligere

to efterforskningshold til Ukraine i regi af ICC.

Til sikring af relevant bevismateriale på dansk jord har politiet udarbejdet

interne retningslinjer for håndteringen af oplysninger om krigsforbrydelser

i Ukraine, ligesom der er udarbejdet oplysningsfoldere med vejledning til

personale og fagpersoner, der i deres daglige arbejde møder ukrainere, som

giver udtryk for at have været vidne til eller offer for en mulig forbrydelse.

Endvidere er der udarbejdet oplysningsfoldere til indrejsende i Danmark fra

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Ukraine på engelsk, ukrainsk og russisk vedrørende anmeldelse af interna-

tionale forbrydelser.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

19.-20. oktober 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Formandskabet har

på nuværende tidspunkt ikke oplyst yderligere om, hvad statusdrøftelsen

nærmere skal vedrøre.

Det forventes dog, at der vil blive gjort status og drøftet yderligere retlige

modsvar og indsatser blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed

for internationale forbrydelser begået i Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale

Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for

at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt krigsfor-

brydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC kun har

jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv efterforskning

og retsforfølger de pågældende personer.

Danmark har ikke ratificeret den senere tilføjelse til ICC-statutten om ag-

gressionsforbrydelser.

Det følger af straffelovens § 8, nr. 5, at under dansk straffemyndighed hører

handlinger, som foretages uden for den danske stat, uden hensyn til hvor

gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af en internatio-

nal bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffe-

myndighed. Der er således dansk straffemyndighed, hvis Danmark er for-

pligtet hertil efter bl.a. en traktat eller konvention som f.eks. Genèvekon-

ventionerne.

Det følger endvidere af straffelovens § 8 a, nr. 2, at under dansk straffemyn-

dighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når hand-

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

linger af den pågældende art er omfattet af statutten for ICC, hvis handlin-

gen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen befinder sig

her i landet. Det indebærer med andre ord, at der er jurisdiktion til at kunne

retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser begået i Ukraine, hvis gerningspersonen

befinder sig i Danmark.

Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er i al væsentlighed

strafbart efter straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold,

voldtægt og frihedsberøvelse. Disse bestemmelser finder ligeledes anven-

delse på handlinger begået i udlandet. Personer, der begår krigsforbrydelser

i udlandet, kan derfor også holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.

Bestemmelserne om dansk straffemyndighed sammenholdt med de materi-

elle straffebestemmelser muliggør således, at personer, der har begået bl.a.

krigsforbrydelser, kan holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.

Regeringen er af den opfattelse, at selvstændige straffebestemmelser om tor-

tur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden vil sende et klart

og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene. Regeringen ønsker

derfor at ændre dansk ret, så der indføres straffebestemmelser, som selv-

stændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod men-

neskeheden. For at give de bedste rammer for udformningen af disse straf-

febestemmelser har justitsministeren nedsat et udvalg, som skal udarbejde

forslag til, hvordan bestemmelserne kan indføres i dansk straffelovgivning

og lave et lovudkast hertil.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige EU-med-

lemsstaters holdning til, at sagen skal drøftes på rådsmødet for retlige og

indre anliggender. Mere generelt forventes der dog bred enighed på EU-plan

om at støtte op om kampen mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser

i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod Ukra-

ine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og den

ukrainske befolkning.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen

for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.

Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling

og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-

plan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i

Ukraine har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre anliggender den 9.-10.

marts 2023.

Emnet har også tidligere været genstand for drøftelser på rådsmøder for ret-

lige og indre anliggender (bl.a. rådsmødet den 13.-14. oktober 2022 og råds-

mødet den 8.-9. december 2022), og det har også i den forbindelse været

forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Dagsordenpunkt 7: Retligt samarbejde med Latinamerika i

kampen mod organiseret kriminalitet

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes,

at drøftelsen vil omhandle mulighederne for at styrke samarbejdet mellem

EU og de latinamerikanske lande vedrørende bekæmpelse af organiseret

kriminalitet. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige el-

ler økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positiv i forhold til at

øge og effektivisere retshåndhævende myndigheders samarbejde med latin-

amerikanske lande i kampen mod organiseret kriminalitet.

2. Baggrund

Dagsordenspunktet indeholder en statusdrøftelse

af EU’s samarbejde med

Latinamerika om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, som traditionelt

har vægtet højt under spanske formandskaber.

Den 17.-18. juli 2023 afholdt det spanske formandskab et topmøde mellem

EU og CELAC (Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Sta-

ter), hvor medlemsstaternes stats- og regeringschefer anerkendte den store

indsats, der gøres i kampen mod internationale kriminelle grupper, herunder

især dem, der er involveret i ulovlig produktion af og handel med narkotika

samt menneskehandel og handel med skydevåben. I den forbindelse blev

medlemsstaterne enige om at konsolidere og styrke partnerskabet om ret-

færdighed og sikkerhed og om at bekæmpe organiseret kriminalitet.

Emnet har herudover været på dagsordenen ved det uformelle rådsmøde for

retlige og indre anliggender den 20.-21. juli og rådsmøde for retlige og indre

anliggender den 28. september 2023, hvor flere medlemsstater udtrykte sig

positivt i forhold til et øget samarbejde mellem retshåndhævende myndig-

heder i EU og Latinamerika mhp. bekæmpelse af organiseret kriminalitet,

herunder i særdeleshed narkotikahandel. Emnet har før det også været på

dagsordenen for et uformelt møde i Den Stående Komité for det Operatio-

nelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI), hvor der var fokus på

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

øget samarbejde mellem COSI og CLASI (Den Latinamerikanske Komité

for Indre Sikkerhed), der er et regionalt forum bestående af 12 latinameri-

kanske stater, vedrørende organiseret kriminalitet og narkotikahandel.

3. Formål og indhold

Der er under dagsordenspunktet lagt op til en statusdrøftelse af retshåndhæ-

vende myndigheders samarbejde med Latinamerika i kampen mod organi-

seret kriminalitet. Det forventes, at drøftelsen vil omhandle mulighederne

for at styrke samarbejdet mellem EU og de latinamerikanske lande vedrø-

rende bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen medfører ikke i sig selv andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at være generelt positivt indstillede i forhold til

at øge og effektivisere retshåndhævende myndigheders samarbejde med La-

tinamerika i kampen mod organiseret kriminalitet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for et tættere samarbejde med

Latinamerika om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 22. september

2023 til orientering.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Dagsordenpunkt 8: Indsats for at forbedre effektiviteten og

kvaliteten af retssystemerne

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2023) 800

1. Resumé

Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

19.-20. oktober 2023 med henblik på at drøfte indsatser for at forbedre ef-

fektiviteten og kvaliteten af retssystemerne. Det vides ikke på dette stadie,

hvad dagsordenspunktet konkret omhandler, men det er muligt, at drøftelsen

kommer til at tage afsæt i den årlige retsstatsrapport. Kommissionen frem-

lagde 5. juli 2023 en rapport om retsstatstilstanden i EU’s medlemsstater,

hvor de i landekapitlet om Danmark bl.a. har anbefalet, at der sikres til-

strækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til retssystemet. Fra re-

geringens side ønsker man at indgå en ny flerårsaftale for domstolene 2024-

2027, der bl.a. kan nedbringe sagsbehandlingstiderne i domstolene, og har

i den forbindelse afsat en betydelig reserve til forhandlingerne om en ny

flerårsaftale for domstolene.

2. Baggrund

Den 5. juli 2023 fremlagde Kommissionen rapporten om retsstatstilstanden

i alle EU’s medlemsstater.

Rapporten dækker fire aspekter af retsstatsprincippet: Retssystemet, be-

kæmpelsen af korruption, mediepluralismen og frihed for medierne samt

magtdelingen.

Rapporten konkluderede for så vidt angår Danmark, at den danske retsstat

overordnet er i en god og stærk forfatning, men at der fortsat er plads til

forbedringer. Ifølge Kommissionen drejer det sig blandt andet om mang-

lende ressourcer til retssystemet,

”svingdørsregler”

for tidligere ministre og

mulighederne for at få aktindsigt i visse dokumenter.

Kommissionen fremhæver, at Danmark overordnet set hvad angår anbefa-

lingerne fra retsstatsrapporten fra 2022:

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

1. har gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre tilstrækkelige men-

neskelige og finansielle ressourcer til retssystemet.

2. har gjort visse fremskridt med hensyn til at vedtage ny lovgivning

om finansiering af politiske partier med henblik på at håndtere

spørgsmålet vedrørende flere og anonyme donationer og indføre

sanktioner for overtrædelse af reglerne om rammerne for politiske

partier.

3. ikke har gjort fremskridt med hensyn til at indføre regler om "sving-

dørssituationer" for ministre og om lobbyvirksomhed, og ikke sikret

tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af

personer i ledelsesfunktioner.

4. ikke har gjort yderligere fremskridt med hensyn til at reformere of-

fentlighedsloven med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navn-

lig ved ikke at begrænse adgangen til mulighederne for afslag på

aktindsigtsanmodninger. Kommissionen henviser i den forbindelse

til de fælles europæiske standarder om adgang til officielle doku-

menter.

På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt

sted i referenceperioden, afgav Kommissionen fire anbefalinger til Dan-

mark. Danmark bør i næste referenceperiode:

1. sikre tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til rets-

systemet i den næste flerårige budgetramme under hensyntagen til

europæiske standarder om ressourcer til retssystemet.

2. indføre regler om "svingdørssituationer" for ministre og om lobby-

virksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af ak-

tiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner

3. sikre indsamling af data om efterforskning og retsforfølgning af kor-

ruptionsrelaterede lovovertrædelser på nationalt og lokalt plan.

4. videreføre processen med at reformere offentlighedsloven med hen-

blik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse adgan-

gen til mulighederne for afslag på aktindsigtsanmodninger.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

19.-20. oktober 2022 med henblik på en meningsudveksling. Det vides ikke

på dette

stadie, hvad dagsordenspunktet konkret omhandler, men det er muligt, at

drøftelsen kommer til at tage afsæt i den årlige retsstatsrapport. Menings-

drøftelsen vil dermed kunne være en mulighed for at drøfte og følge op på

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

indsatser for at forbedre effektiviteten og kvaliteten af retssystemerne i med-

lemslandene med udgangspunkt i Kommissionens rapport om retsstatstil-

standen i medlemslandene, der beskriver udviklingen i overholdelsen af

retsstatsprincippet i medlemslandene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Punktet giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Punktet medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Punktet medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Punktet giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de andre medlems-

staters holdning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har som led i forhandlingerne om en ny politisk flerårsaftale for

domstolene 2024-2027 præsenteret et oplæg til aftale, der bl.a. skal ned-

bringe domstolenes sagsbehandlingstider, øge retssalskapaciteten og styrke

IT-understøttelsen.

Regeringen har afsat en betydelig reserve på i alt ca. 1,8 mia. kr. i perioden

2024-2027 til brug for forhandlingerne om den nye flerårsaftale for domsto-

lene. Som led i forhandlingerne har regeringen herudover lagt op til, at der

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

skal findes et yderligere finansieringsbidrag på i alt ca. 0,5 mia. kr. i perio-

den 2024-2027 til flerårsaftalen. I den forbindelse har regeringen bl.a. fore-

slået en række forenklinger af retsplejen på baggrund af anbefalinger fra

Udvalg for forberedelse af en ny flerårsaftale for domstolene, Rørdam-ud-

valget og Retsplejerådet.

Det er forventningen, at der i løbet af efteråret 2023 indgås en ny flerårsaf-

tale for domstolene 2024-2027, der kan træde i kraft den 1. januar 2024.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Dagsordenspunktet om indsats for at forbedre effektiviteten og kvaliteten af

retssystemerne er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

Dagsordenpunkt 9: Rådskonklusioner om digital styrkelse og

grundlæggende rettigheder

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

19.-20. oktober 2023 med henblik på godkendelse af og meningsudveksling

om rådskonklusioner vedr. digital styrkelse af borgeres grundlæggende ret-

tigheder i en digital tidsalder. Rådskonklusionerne omhandler beskyttelsen

af grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder gennem en styrkelse

af digitale kompetencer og ressourcer for forskellige grupper mv. samt op-

bygning af et sikkert digitalt miljø i medlemsstaterne. Sagen er ikke omfattet

af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sa-

gen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra

dansk side støtter man rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 19.-20. oktober 2023 med henblik på godkendelse og en

meningsudveksling.

Rådskonklusionerne er blevet forhandlet i Rådets arbejdsgruppe om grund-

læggende rettigheder, borgerlige rettigheder og fri bevægelighed for perso-

ner (FREMP) med henblik på politisk godkendelse på rådsmødet.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne om digital styrkelse af borgeres grundlæggende ret-

tigheder i en digital tidsalder indeholder en række opfordringer til medlems-

staterne om at styrke digitale kompetencer og ressourcer for bl.a. børn og

unge, ældre, handicappede, arbejdstagere, forbrugere mv. Derudover inde-

holder rådskonklusionerne opfordringer om at opbygge et sikkert digitalt

miljø i medlemsstaterne, herunder ift. bekæmpelse af online kriminalitet og

hadforbrydelser. Rådskonklusionerne indeholder endvidere opfordringer til

medlemsstaterne om at arbejde for at øge offentlighedens kendskab til de

databeskyttelsesretlige regler. Rådskonklusionerne indeholder endelig en

række lignende opfordringer til Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - justitsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner er forhandlet i FREMP-arbejdsgruppen. Der

er endnu ikke opnået endelig enighed om udkastet i arbejdsgruppen, og det

kan ikke afvises, at det ikke vil være muligt for formandskabet at få konklu-

sionerne forhandlet på plads forud for rådsmødet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.