Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3976 - RIA Bilag 3
Offentligt

Samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,

der behandles på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 19. oktober 2023

5. oktober 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt migrationssamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 3041

2475648

Dagsordenspunkt

Side

Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rå- s. 2

det") - Schengen Barometer

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Migrations- og asylpagten

KOM dokument foreligger ikke

= Fremskridtsrapport

Asyl og migration: ekstern dimension

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

s. 12

s. 9

s. 5

Side

1/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet") - Schengen

Barometer

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat

1. Resumé

Formandskabet lægger op til en overordnet drøftelse af Schengenområdets

generelle tilstand, herunder med en præsentation fra Kommissionen af nyt

Schengenbarometer med relevant data på centrale områder. Det forventes, at

der op til rådsmødet vil blive fremsendt et drøftelsesdokument om Schengen-

områdets generelle tilstand. Fra dansk side støttes generelt målsætningen om

mere politisk styring af Schengensamarbejdet gennem drøftelser i

”Schen-

genrådet”,

herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion.

Fra

dansk side støttes endvidere de fire prioriteter for dette års Schengencyklus,

som Rådet drøftede i juni 2023 i forlængelse af Kommissionens årlige Schen-

genstatusrapport fra maj 2023. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet, retsforbeholdet, gældende dansk ret og har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

I første halvdel af 2022 opnåedes opbakning til at betegne den del af rådsmø-

det (retlige og indre anliggender), der behandler Schengenrelaterede sager,

for ”Schengenrådet” (’Schengen Council’). Formålet

var at øge politisk fokus

på og styring af Schengensamarbejdet. Med den såkaldte Schengenstatusrap-

port fra maj 2022 har Kommissionen samtidig lanceret et koncept med etårige

såkaldte Schengencyklusser, hvor der hvert år opstilles prioriteter for Schen-

gensamarbejdet. Der har foreløbigt været afholdt møder i Schengenrådet ved

rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i marts, juni, oktober og december

2022 samt marts og juni 2023. Under daværende fransk formandskab intro-

duceredes også et såkaldt Schengen-barometer med data om status på centrale

områder vedrørende bl.a. situationen ved de ydre grænser og intern sikkerhed

inden for Schengenområdet. Formålet med barometeret er at identificere og

analysere udfordringer samt tendenser, som kan påvirke Schengenområdets

generelle tilstand.

3. Formål og indhold

Det forventes, at det spanske formandskab vil strukturere drøftelsen af Schen-

genområdets generelle tilstand på baggrund af nyt Schengenbarometer, som

forventes at blive udsendt før rådsmødet i oktober 2023. Det nye Schengen-

barometer forventes bl.a. at indeholde nye data om situationen ved de ydre og

Side

2/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

indre grænser og intern sikkerhed. Der ventes også et drøftelsesdokument fra

formandskabet.

Kommissionen har den 16. maj 2023 vedtaget en ny Schengenstatusrapport.

Kommissionen opstiller i Schengenstatusrapporten følgende prioriteter for

Kommissionen i den kommende Schengencyklus:

Styrke de eksisterende værktøjer samt forsyne Schengenrådet med de

nødvendige rammer for mere politisk styring af Schengen.

Yderligere styrkelse af EU's ydre grænser.

Fastholde fokus på mere effektiv tilbagesendelse.

Forbedre den interne sikkerhed i Schengen, herunder bekæmpe orga-

niseret kriminalitet og narkotikasmugling.

Fortsat fokus på udvidelsen af Schengen ved rådsafgørelser om fuld

anvendelse af Schengenreglerne i Rumænien og Bulgarien inden ud-

gangen af 2023.

Udfasning af intern grænsekontrol og implementering af alternative

foranstaltninger.

En mere strategisk og politisk anvendelse af visumregelsættet.

Det fremgik af rapporten, at Kommissionen i medfør af Schengengrænseko-

deks artikel 27 har besluttet at indlede formelle konsultationer med de lande

(Danmark, Frankrig, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig), som har genindført

grænsekontrol.

Ved Schengenrådet ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) i juni 2023

fremlagde det svenske formandskab følgende prioriteter for Rådet, som der

generelt var opbakning til:

1. Forvaltning af Schengenområdet og anvendelse af Schengenreglerne,

herunder at fortsætte drøftelserne med henblik på Bulgariens og Ru-

mæniens fulde anvendelse af Schengenreglerne.

2. Tilbagesendelsessystemerne skal være mere effektive.

3. Retshåndhævelsessamarbejdet skal styrkes for at bekæmpe grænse-

overskridende, grov og organiseret kriminalitet og sætte ind over for

ulovlig narkotikahandel.

4. Forbedring af forvaltningen af EU's grænser.

Primo 2024 ventes Kommissionen at indkalde til nyt møde i det såkaldte

Schengen Forum, der blev lanceret i forbindelse med fremsætteles af forslaget

til migrations- og asylpagten i 2020. Ved møderne i Schengen Forum deltager

repræsentanter fra Europa-Parlamentet og civilsamfundsorganisationer med

henblik på at tilvejebringe et stærkere Schengensamarbejde ved at gøre status

over resultater på initiativer samt identificere udfordringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Side

3/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 28. september 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-

arbejdet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion i Rådet.

Fra dansk side støttes de fire prioriteter for dette års Schengencyklus, som

Rådet drøftede i juni 2023 i forlængelse af Kommissionens årlige Schengen-

statusrapport fra maj 2023.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev d. 24. februar 2022 orienteret om oprettelsen

’Schengenrådet’ inden for rammerne af rådsmødeformationen (retlige og

indre anliggender). Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med de

planlagte drøftelser af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmøderne

(retlige og indre anliggender) d. 9.-10. juni 2022, d. 13.-14. oktober 2022, d.

8.-9. december 2022 og d. 3. marts 2023.

Side

4/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat.

1. Resumé

Status på gennemførelse af interoperabilitet (implementering af retsakter

vedr. it-systemer for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed), herunder sta-

tus for udarbejdelse af en revideret tidsplan som følge af udskydelsen af idrift-

sættelsen af det europæiske ind- og udrejsesystem (EES), forventes på dags-

ordenen for rådsmødet. Det forventes, at Kommissionen eller eu-LISA vil ori-

entere om den generelle status samt muligvis den forventede nye tidshorisont

for idriftsættelsen af EES, Det Europæiske Rejseoplysnings- og Autorisati-

onssystem (ETIAS) og det ændrede visuminformationssystem (VIS) samt den

samlede løsning for interoperabilitet mellem systemerne efterfulgt af en evt.

udveksling af synspunkter.

Danmark følger EU’s gennemførelsesplaner for

interoperabilitet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre for nærhedsprin-

cippet eller retsforbeholdet og giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. En evt. ny

tidsplan med forventet udskydelse af idriftsættelse af systemerne vurderes, at

ville have statsfinansielle konsekvenser, som ikke på nuværende tidspunkt kan

estimeres grundet usikkerhed om den samlede tidsplan for idriftsættelsen.

2. Baggrund

Betegnelsen interoperabilitet dækker over, at medlemslandene, eu-LISA (Det

Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed), Den europæiske

grænse- og kystvagt (Frontex) og Europa-Kommissionen aktuelt implemen-

terer en række forordninger om større EU it-systemer på området for visum,

grænsekontrol og indre sikkerhed. Implementeringen vedrører EES (et nyt

system til elektronisk ind- og udrejsekontrol), ETIAS (et nyt system for rej-

setilladelser til visumfri tredjelandsstatsborgere forud for indrejse i Schen-

genområdet), ændringer til det eksisterende system VIS (Visuminformations-

systemet) og SIS (Schengeninformationssystemet) samt eventuelt ændringer

til det eksisterende Eurodac (fingeraftrykssystemet for asylansøgere til under-

støttelse af Dublin-proceduren)

. Endvidere omfatter implementeringen også

Dette afhænger af en vedtagelse af Kommissionens forslag om omarbejdning af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger

med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning

og migrationsstyring] og forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], identificering af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med

Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) 2018/1240

[ETIAS-forordningen] og (EU) 2019/818 [interoperabilitets-forordningen]

(”Eurodac-forordningen”)

Side

5/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

et nyt system for interoperabilitet (dvs. samkørsel af oplysninger med henblik

på kontrol og verifikation af identitetsoplysninger) mellem ovenstående it-

systemer samt et nyt system til udveksling af oplysninger om domstolsafgø-

relser vedrørende tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), som Danmark

–

modsætning til de øvrige systemer

–

ikke deltager i pga. retsforbeholdet.

Implementeringen har også omfattet ændringer til det eksisterende system

SIS (Schengeninformationssystemet). Det ændrede system blev taget i drift i

marts 2023.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. december 2020 oriente-

rede Kommissionen om behov for at revidere tidsplanen pga. forsinkelser i

implementeringen af EES. Der har senere vist sig et yderligere behov for ju-

steringer i tidsplanen pga. forsinkelser i implementeringen af systemerne. I

forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den

11. juli 2022 præsenterede Kommissionen den seneste tidsplan, som mødte

opbakning blandt medlemsstaterne.

Det blev på rådsmøde (retlige og indre anliggender) i marts 2023 konstateret,

at tidsfristen for EES i medio maj 2023 ikke længere var realistisk. Man blev

derfor enige om at drøfte en ny samlet tidsplan på rådsmødet i juni 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juni 2023 gav eu-LISA en status

for arbejdet med udarbejdelsen af en ny samlet tidsplan, herunder at en revi-

deret plan forventedes forelagt på rådsmødet i oktober 2023.

Forordningerne om EES, ETIAS, ændringerne til SIS og VIS samt den nye

interoperabilitet udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Danmark har

tilsluttet sig på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Dan-

marks stilling artikel 4.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen eller eu-LISA vil orientere om status på ar-

bejdet med en ny samlet tidsplan, herunder muligvis forelægge et forslag til

en ny tidsplan.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet koordi-

neret udvikling og gennemførelse af Schengen it-systemerne på nær ECRIS

TCN, der er omfattet af forbeholdet. Programmet omfatter pt. de to retsakter

vedrørende EES og ETIAS samt etablering af interoperabilitet og ændringer

til SIS og VIS.

Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt

Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner deltager

i programmet. Såfremt forordningsforslaget om ændring af Eurodac vedtages,

forventes dette også inkluderet i programmet.

Side

6/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, samfunds- eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser. En evt. ny tidsplan med forventet udskydelse af idrift-

sættelse af systemerne vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser,

som ikke på nuværende tidspunkt kan estimeres grundet usikkerhed om den

samlede tidsplan for idriftsættelsen. Det bemærkes, at afledte nationale udgif-

ter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksi-

sterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS) den 28. september 2023.

DI har tidligere bemærket, at det for erhvervslivet (især lufthavne og luftfarts-

selskaber) er afgørende, at en ny dato fastlægges så robust som overhovedet

muligt. Det endvidere anført, at en ny dato derfor hellere fastlægges med høj

sikkerhedsbuffer frem for en for optimistisk dato, der så senere skal udskydes.

Endelig har DI noteret, at regeringens synspunkt vedr. korrekt og rettidig im-

plementering og på forsvarlig måde synes at flugte med DI bemærkninger

herom.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på kor-

rekt og rettidig, men også forsvarlig implementering af forordningerne. Det

er samtidigt forventningen, at de øvrige medlemsstater vil bakke op om en ny

og revideret tidsplan.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig, men også

forsvarlig implementering af forordningerne på såvel EU-plan som i samtlige

medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre

grænser og migration.

I lyset af omfanget af EU-sager, der kan have betydelige økonomiske konse-

kvenser, og at der for visse sager er meget kort tid til at fastlægge en rege-

ringsholdning, fx ved delegerede eller implementerende retsakter, vurderes

Side

7/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

det centralt, at det løbende, aktive arbejde for at minimere negative økonomi-

ske konsekvenser fortsættes og intensiveres

–

samt at der tilstræbes tidligere

forelæggelser for regeringen af omkostningstunge eller politiske sager.

Det vurderes centralt, at der også arbejdes for mere strukturelle løsninger i

EU-regi, herunder et øget politisk fokus i Kommissionen og øvrige EU-insti-

tutioner på udfordringer ifm. implementeringen af EU-retsakter og de natio-

nale omkostninger herved. Det er vurderingen, at dette ikke er tilfældet i dag

i alle sager, herunder i lyset af, at implementering af de af Kommissionen

foreslåede tiltag henhører under medlemslandenes kompetence.

Der er derfor lagt op til, at der fremadrettet skal stilles krav om tidligere og

bedre konsekvensvurderinger med information om de økonomiske konse-

kvenser på medlemsstatsniveau samt krav om opdaterede konsekvensvurde-

ringer, når retsakter ændres væsentligt under forhandlingerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tid-

ligere været forelagt Folketingets Europaudvalgt den 2. marts 2018, den 4.

oktober 2019, den 29. november 2019, den 26. maj 2020, den 8. december

2020, den 6. oktober 2022, den 23. januar 2023 og den 3. marts 2023.

Sagen om status for implementering af EES og ETIAS i kontekst af interope-

rabilitet har været forelagt Europaudvalget til orientering den 3. juni 2021.

Endeligt har sagen om status for implementering af interoperabilitet været

forelagt Folketingets Europaudvalg hhv. den 1. oktober 2021 og den 2. de-

cember 2021.

Side

8/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

Migrations- og asylpagten

KOM dokument foreligger ikke

= Fremskridtsrapport

Revideret notat

1. Resumé

Det forventes, at det spanske EU-formandsskab på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 19. oktober 2023 vil give en status på migrations- og

asylpagten. Sagen giver ikke i sig selv anledning til at redegøre for nærheds-

princippet, retsforbeholdet eller gældende ret og har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter generelt

op om formandskabets trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Den 23. september 2020 præsenterede Kommissionen et forslag til en euro-

pæisk migrations- og asylpagt bestående af lovgivningsmæssige såvel som

politiske initiativer. Forhandlingerne skred langsomt fremad, hvilket skyldtes

ønsket om at sikre den rette balance mellem solidaritet og ansvar, men også

flere medlemsstaters krav om, at intet i pagten kan vedtages, før alt kan ved-

tages, dvs. den såkaldte pakketilgang. I december 2021 nåede Rådet, under

portugisisk EU-formandskab, til enighed om vedtagelsen af forordning om

EU’s asylagentur (EUAA).

I juni 2022 opnåede Rådet, under fransk EU-formandskab, generel indstilling

for så vidt angår forordning om indførelse af screening af tredjelandsstatsbor-

gere ved de ydre grænser samt forordningen om Eurodac. Forhandlingerne

med Europa-Parlamentet om begge forslag blev påbegyndt i starten af 2023.

Derudover tilsluttede et flertal af medlemsstater sig en politisk erklæring fo-

reslået af det franske EU-formandskab om en midlertidig solidaritetsmeka-

nisme. Erklæringen indeholdt en aftale om frivillig omfordeling af ankomne

på op til 10.000 personer eller alternativt at yde finansiel støtte til projekter i

tredjelande eller at yde anden form for støtte til de fem middelhavslande. Dan-

mark valgte ikke at tilslutte sig erklæringen, da Danmark på grund af retsfor-

beholdet ikke ville kunne deltage i en senere EU-retlig udmøntning heraf.

Dog tilkendegav man fra dansk side, at Danmark fortsatte med at udvise so-

lidaritet og aktivt ville bidrage unilateralt svarende til erklæringens solidari-

tetsbidrag gennem indsatser i tredjelande med henblik på at reducere migra-

tionsstrømme mod EU’s ydre grænser.

Side

9/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

Rådet nåede i juni 2023, under svensk EU-formandskab, til enighed om for-

slaget til asylprocedureforordning (APR) samt forordning om asyl- og migra-

tionsforvaltning (AMMR). Forhandlingerne med Europa-Parlamentet om

begge forslag blev påbegyndt umiddelbart herefter.

Endelig opnåede Rådet den 4. oktober 2023, under spansk EU-formandskab,

generel indstilling for så vidt angår forslaget til forordning om håndtering af

krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet. Forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet forventes at begynde hurtigst muligt og som

minimum inden udløbet af året og det spanske formandskab.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at det spanske EU-formandskab vil udsende et doku-

ment forud for rådsmødet med en status om fremdriften i forhandlingerne om

migrations- og asylpagten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Den 20. september 2023 udsendte Europa-Parlamentet en pressemeddelelse,

hvor man satte trilogforhandlingerne på forordningsforslaget om ændring af

Eurodac og forordning om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere

ved de ydre grænser på pause på grund af manglende enighed i Rådet om

forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations-

og asylområdet. Efter Rådet den 4. oktober opnåede generel indstilling om

forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations-

og asylområdet forventes det, at Europa-Parlamentet hurtigst muligt vil ved-

tage deres mandat om forordning om håndtering af krisesituationer og force

majeure på migrations- og asylområdet, ligesom det forventes, at Europa-Par-

lamentet hurtigst muligt vil genoptage forhandlingerne om forordningsforsla-

get om ændring af Eurodac og forordning om indførelse af screening af tred-

jelandsstatsborgere ved de ydre grænser.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Side

10/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 28. september 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes overordnet at være bred opbakning til det spanske EU-formand-

skab i forhold til at sikre fremdrift i trilogforhandlinger med Europa-Parla-

mentet med henblik på vedtagelse af retsakterne under migrations- og asyl-

pagten inden udløbet af den nuværende lovgivningsperiode.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt op om formandskabets trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet.. Det er vigtigt at forhandlingerne om de retsakter, som

er indeholdt i migrations-og

asylpagten, afsluttes inden udløbet af EU’s nu-

værende lovgivningsperiode.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev første gang forelagt for Europaudvalget den 1. oktober 2020 til

orientering. Sagen har desuden været forelagt Europaudvalget til orientering

den 12. november 2020, den 8. december 2020, den 4. marts 2021 og den 3.

juni 2021. Desuden har sagen været forelagt til orientering den 24. februar

2022, den 3. juni 2022, den 7. oktober 2022, den 2. december 2022, den 3.

marts 2023 og den 22. september 2023. Folketingets Europaudvalg blev fo-

relagt sag om forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure

til forhandlingsoplæg d. 27. juni 2023.

Side

11/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

Asyl og migration: ekstern dimension

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Resumé

Det forventes, at det spanske EU-formandsskab på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 19-20. oktober 2023 vil give en status på de eksterne

aspekter af asyl- og migrationsområdet. Sagen giver ikke i sig selv anledning

til at redegøre for nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gældende ret og

har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Re-

geringen støtter op om at styrke samarbejdet med relevante lande på migra-

tionsområdet, herunder lande langs de centrale migrationsruter.

2. Baggrund

Antallet af asylansøgninger i EU var i 2022 med 962.000 det højeste siden

flygtninge- og migrationskrisen i 2016. Ifølge tal fra Eurostat er denne ten-

dens fortsat. I de første seks måneder af 2023 har Eurostat registreret lige over

518.000 førstegangsasylansøgninger, hvilket er en stigning på ca. 41% sam-

menlignet med samme periode i 2022, hvor tallet lå på 366.420. Derudover

har EU’s grænseagentur, Frontex, i de første seks måneder af 2023 registreret

132.370 irregulære grænsekrydsninger, hvilket er en stigning på 10% sam-

menlignet med samme periode i 2022. Denne stigning er drevet af situationen

på den centrale middelhavsrute, hvor antallet af irregulære grænsekrydsnin-

ger i første halvår af 2023 er mere end fordoblet sammenlignet med samme

periode i 2022.

I 2023 er det især situationen i Tunesien, der har vakt bekymring. Den politi-

ske og økonomiske situation i landet har bl.a. medført, at Tunesien i 2023 ind

til videre er det primære afrejseland for irregulære ankomster til EU via den

centrale middelhavsrute. Den 16. juli 2023 indgik Tunesien og EU et aftale-

memorandum, der beskriver et strategisk og globalt partnerskab på en række

områder:

at styrke økonomiske og handelsmæssige bånd, herunder overve-

jelser omkring makrofinansiel støtte,

ii)

bære- og konkurrencedygtigt energipartnerskab,

iii)

migration, hvor kampen mod irregulær migration er en fællespri-

oritet og

iv)

mellemfolkelig kontakt, herunder bl.a. ift. talentpartnerskaberne.

Side

12/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

Aftalememorandummets tekst om migration havde rygstød af en finansiel

støttepakke pålydende EUR 105 mio., herunder bl.a. med fokus på bedre

grænseforvaltning, indsatser ift. menneskesmugling og tilbagesendelse af ir-

regulære migranter til oprindelseslande.

Derudover præsenterede Kommissionsformanden den 17. september en tipu-

nktsplan mhp. at adressere den irregulære migration på den lille italienske ø

Lampdusa. Øen modtog i uge 37 10.000 migranter, på trods af en officiel

modtagekapacitet på 640. Planen indeholder ikke ny værktøjer, men snarere

en intensivering af allerede eksisterende værktøjer, herunder beskrives det

bl.a. i planen, at man vil styrke

tilstedeværelsen af hhv. EU’s asylagentur og

grænseagentur (EUAA og Frontex) på øen samt mulig ny samarbejdsordning

mellem Frontex og Tunesien, styrke tilbagetagelsessamarbejdet med lande

syd for Sahara, øge sø- og luftovervågning på Middelhavet og gennemføre

præventive oplysningskampagner i transit- og oprindelseslande.

3. Formål og indhold

Det kan forventes, at man med afsæt i drøftelserne om samme emne på møde

i Rådet for retlige og indre anliggender (RIA) den 28. september 2023, vil

drøfte implementeringen af hhv. aftalememorandummet med Tunesien og ti-

punktsplanen for Lampedusa.

Derudover kan det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil give en op-

datering om indsatserne på den eksterne dimension med udgangspunkt i de

rutespecifikke handlingsplaner for hhv. den centrale og østlige middelhavs-

rute, samt ruterne via Vestbalkan og Atlanterhavet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Side

13/14

Rådsmøde nr. 3976 (retlige og indre anliggender) den 19.-20. oktober 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/10-23 - integrationsdelen

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 28. september 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred opbakning til den styrkede indsats på den eksterne

dimension mhp. at forhindre, at den irregulære migration når EU’s ydre græn-

ser, herunder styrket fokus på betydningen af at etablere omfangsrige partner-

skaber og konkrete samarbejder med tredjelande, navnlig i Nordafrika. Der-

udover forventes især frontlinjestaterne at påpege, at de påtager sig et langt

større ansvar pga. deres geografiske beliggenhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning i forhold til den eksterne dimension af EU’s

migrationspolitik er, at den irregulære migration skal adresseres, inden den

når EU’s ydre grænser. Det er vurderingen, at udfordringerne med irregulær

migration bedst løses ved at styrke kapaciteten i nærområderne og i oprindel-

ses- og transitlande langs de irregulære migrationsruter inden for asyladmini-

stration, migrations- og grænseforvaltning, bekæmpelse af migrantsmugling

og menneskehandel, data, samt udsendelse og reintegration. Regeringen ar-

bejder som supplement til migrations- og asylpagten for at skabe opbakning

til en reform af det europæiske asylsystem, ligesom vi

–

inden for rammerne

af retsforbeholdet

–

arbejder på, at den europæiske asylpolitik bevæger sig i

den rigtige retning set med danske briller. Regeringen vil engagere sig i alle

løsninger, som er mulige, og som overholder internationale konventioner og

Danmarks EU-retlige forpligtigelser. Det kan f.eks. være samarbejder med

andre lande inspireret af EU-Tyrkiet erklæringen, løsninger, der særligt foku-

serer på at redde personer i havsnød eller andet, der tilsvarende bidrager til at

løse udfordringerne. Det er vigtigt for regeringen, at der findes løsninger i

samarbejde med EU eller en række lande, og at enhver løsning lever op til

Danmarks internationale forpligtelser og EU-retlige forpligtelser. Derfor vil

regeringen løbende fortsætte med at arbejde tæt sammen med vores europæ-

iske kolleger og EU-Kommissionen for at adressere irregulær migration og

fremme nye løsninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om den eksterne di-

mension af migrationsområdet den 22. september 2023, 2. juni 2023, den 3.

marts 2023 og den 2. december 2022.

Side

14/14