Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3977 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 4. oktober 2023

FVM 305

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår

visse fiskerimuligheder i andre farvande

- Politisk enighed

KOM (2023) 492

Side 2

Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af

Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT)

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 14

Markedssituationen for landbrugsvarer

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 17

Kommissionens forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af

autonome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer i perioden 2024-2025

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

23.-24. oktober 2023, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

KOM (2023) 496

Kommissionens forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastlæggelse af bevarings-, forvaltnings- og kontrolforanstaltninger, der

gælder i området omfattet af konventionen om fremtidigt multilateralt

samarbejde i det nordøstlige Atlanterhavsfiskeri, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241, Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets for-

ordning (EØF) nr. 1899/85 og forordning (EU) nr. 1236/2010

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

23.-24. oktober 2023, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

KOM (2023) 362

Side 22

Side 26

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 23.-24. oktober 2023

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om

ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i

andre farvande

KOM (2023) 492

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2023. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for

de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter

for 2024. Kommissionens forslag

indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen. Forslaget indeholder kun tal for tre

bestande

–dvs.

for to laksebestande og sild i Rigabugten. Kommissionen har efterfølgende opdateret

sit forslag med tal for de syv resterende bestande den 19. september 2023. Kommissionen foreslår, at

torsk i østlig og vestlig Østersø, vestsild og laks fortsat kun kan fanges som bifangst. Endvidere fore-

slås det som noget nyt, at central sild og sild i Den Botniske Bugt også kun kan fanges som bifangst.

Forslag til lukkeperioder i torskens gydeperioder er uændrede i forhold til 2023 i både den vestlige og

østlige del af Østersøen. I den vestlige Østersø vil der i ICES underområde 22 og 23 være lukket for

fiskeri med alle typer redskaber fra den 15. januar til 31. marts, og i underområde 24 fra 15. maj til 15.

august. I den østlige Østersø i ICES underområde 25 og 26 vil der være lukket for fiskeri med alle typer

redskaber fra den 1. maj til 31. august. Der vil dog være visse begrænsede undtagelser til at kunne fiske

i lukkeperioderne, særligt for fartøjer under 12 meter, idet en tidligere undtagelse for visse sildefiske-

rier til menneskelig konsum fjernes. Der foreslås som noget nyt totalt forbud mod rekreativt fiskeri

efter torsk i den vestlige Østersø i 2024, samtidig med at det nuværende forbud i østlig Østersø vide-

reføres. Ifølge forslaget vil der som udgangspunkt uændret som i 2023 være forbud mod rekreativt

fiskeri efter laks, dog må hver rekreativ fisker bringe én fedtfinneklippet laks i land pr. dag. Forslaget

skønnes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de forventede kvote-

reduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da

forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 492 af 28. august 2023 fremsendt forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2024 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Øster-

søen og om ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre far-

vande. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 19. september 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 med henblik på

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlems-

stat har af den samlede EU mængde.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

politisk enighed.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2024 for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med

henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt i overensstemmelse med mål-

sætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Forslaget bygger på den videnskabelige rådgiv-

ning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i

Østersøen, forordning (EU) 2016/1139.

Kommissionens forslag indeholder kun forslag til TAC/kvoter for tre af i alt ti bestande i Østersøen.

Kommissionen har efterfølgende i et non paper i september 2023 suppleret sit forslag med tal for de

resterende syv bestande med kvoter i Østersøen. Baggrunden for, at kvoteforslag for de syv bestande

ikke var inkluderet i det oprindelige forslag er, at Kommissionen havde anmodet Det Internationale

Havundersøgelsesråd (ICES) om yderligere information om uundgåelige bifangster af sild og torsk i an-

dre fiskerier. Da ICES imidlertid i 2023 ikke er i stand til at fremkomme med de ønskede oplysninger,

har Kommissionen med henblik på at undgå, at fiskerier på andre arter end de to nævnte skal stoppe,

baseret sine resterende kvoteforslag på skøn på grundlag af eksisterende information.

Af Kommissionens meddelelse om bæredygtigt fiskeri: status og retningslinjer for 2024

–

KOM (2023)

303 fremgår det bl.a., at Kommissionen

vil basere sine forslag på ICES’ videnskabelige fangstrådgivning.

Kommissionen vil foreslå kvoter i overensstemmelse med MSY, når der foreligger MSY-rådgivning. Hvis

forvaltningsplanerne skaber fleksibilitet ved fastsættelse af fangstbegrænsninger, vil Kommissionen

muligvis foreslå at benytte de øvre MSY intervaller for sunde bestande, så længe det i den videnskabelige

rådgivning anses for nødvendigt for at nå målene i den flerårige plan, navnlig for blandet fiskeri. For

bestande, hvor der i rådgivningen blev anbefalet nulfangst, eller hvor biomassen er reduceret så meget,

at bestandene ligger under en sikker grænseværdi, vil Kommissionen foreslå afhjælpende

foranstaltninger som skitseret i hver af de flerårige planer for at genopbygge bestandene.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore-

slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for be-

varing af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, anvendes

metoden for databegrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelse

af de levende marine ressourcer i Østersøen. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvalt-

ning for de fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland

(brisling, torsk, sild og laks) også for 2024 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen redu-

cerer, hvor det er relevant, i forslaget til fiskerimuligheder for de teoretiske russiske andele.

Fiskerimuligheder

ICES fremlagde sin rådgivning den 31. maj 2023 for bestandene i Østersøen.

Torsk i vestlig og i østlig Østersø

ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for

de to forvaltningsområder i Østersøen, idet østtorsk forekommer i et forholdsvis stort omfang i den vest-

lige Østersø. Det er antagelser om, at der nu muligvis også forekommer vesttorsk i den østlige Østersø.

I rådgivningen indgår data fra det rekreative fiskeri efter torsk.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

For torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommissionen en bifangstkvote for

det kommercielle fiskeri på 136 tons med henvisning til uundgåelige bifangster særligt i fladfiskfiskeriet

og ønsket om at opnå balance mellem at undgå at stoppe dette fiskeri og at minimere omfanget af bi-

fangster af vestlig torsk. Direkte fiskeri efter torsk i hele vestlig Østersø har ikke været tilladt i 2022 og

2023. Det vil dog fortsat være tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området. Kommissionen

henviser til, at der har været en betydelig usikkerhed i ICES rådgivningen for vesttorsk i flere år. Derfor

har ICES i år ændret sin rådgivning fra en MSY rådgivning til en rådgivning i henhold til forsigtighed-

stilgangen og anbefalet en reduktion af samlede fangster med 97 pct. i forhold til sidste års rådgivning.

Lukkeperioden i ICES underområde 22 og 23, hvor der er forbud mod at fiske med alle typer redskaber,

er uændret og vil gælde fra den 15. januar til den 31. marts 2024. I lukkeperioden foreslås det som hidtil,

at det vil være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber på dybder indtil 20 meter

og med muslingeskrabere i ICES underområde 22 på dybder indtil 20 meter, ligesom det vil være tilladt

at gennemføre fiskeri til videnskabelige formål.

I ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø nærmest Bornholm) vil lukkeperioden

gælde fra den 15. maj til den 15. august 2024. Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med

passive redskaber på dybder indtil 20 meter ud til seks sømil målt fra basislinjen. Den tidligere undta-

gelse til at fiske efter pelagiske bestande til direkte konsum på vanddybder under 40 meter, når der

fiskes med redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm, fjernes. Kommissionen begrunder dette

med, at det kun vil være muligt at fiske sild til bifangst både i den vestlige og centrale Østersø. Fiskeri til

videnskabelige formål kan ligeledes gennemføres i lukkeperioden.

For det rekreative fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommis-

sionen et fuldstændigt forbud hele året (I 2023 er der fastsat en "bag limit" på et styk torsk, som hver

rekreativ fisker må bringe i land pr. dag, bortset fra i lukkeperioden 15. januar til 31. marts, hvor der er

et total forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk. Dog må rekreativt fiskeri efter torsk i ICES underom-

råde 24 i 2023 alene finde sted ud til seks sømil målt fra basislinjen.).

For torsk i den østlige Østersø (ICES underområde 25-32) foreslår Kommissionen en uændret bifangst-

kvote på 595 tons i mangel på ny information. Direkte fiskeri på denne bestand har ikke været tilladt

siden juli 2019. Det vil som hidtil være tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området. Kommis-

sionen bemærker, at de seneste års supplerende tiltag som begrænsning af fiskeriet til udelukkende at

være bifangst kombineret med afhjælpende foranstaltninger i form af lukning af gydeområder ikke har

resulteret i en forbedret bestandssituation.

Kommissionen foreslår at opretholde lukkeperioden i den østlige Østersø uændret fra 1. maj til 31. au-

gust 2023, kombineret med undtagelser for mindre fartøjer under 12 meter, som under visse betingelser

må fiske i lukkeperioden. Der vil hele året være mulighed for direkte fiskeri til videnskabelige formål.

Den tidligere mulighed for i lukkeperioden at fiske efter pelagiske bestande til direkte konsum, når der

fiskes på vanddybder under 50 meter, og der anvendes redskaber med en maskestørrelse på højst 45

mm fjernes, da målrettet fiskeri efter central sild foreslås forbudt. I lighed med 2023 indeholder Kom-

missionens forslag et forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES underområde 25 og 26 i 2024.

Vestsild og central sild

Kommissionen foreslår en bifangstkvote for sild i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24). Da

bifangsterne i andre fiskerier vurderes at være begrænsede, foreslås en reduktion af bifangstkvoten på

50 pct. til 394 tons. Kvoten har i 2022 og 2023 alene været til bifangst. Det vil fortsat være tilladt at

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

gennemføre videnskabeligt fiskeri i området. Kommissionen lægger op til at fjerne en tidligere undta-

gelse for mindre fartøjer under 12 meter til at kunne fiske direkte på bestanden med passive redskaber.

Kommissionen henviser til ICES rådgivningen om, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at bestanden vil

vokse sig større i de kommende år.

Kommissionen foreslår en bifangstkvote for central sild (ICES underområde 25-27, 28.2, 29 og 32) på

28.550 tons, idet der henvises til uundgåelige bifangster af sild i brislingefiskeriet. Kommissionen hen-

viser til,

at bestandssituationen i flere år har været usikker, og ved en analyse (”benchmark”) af bestan-

den, har ICES nu vurderet, at bestanden er i en dårligere stand end hidtil antaget. Kommissionen har

som noget nyt alene foreslået en bifangstkvote med henvisning til artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan i

Østersøen, hvoraf det fremgår, at fiskerimulighederne under alle omstændigheder fastsættes på en så-

dan måde, at det sikres, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed for, at en bestands gydebiomasse

falder til et punkt under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (B

lim3

Brisling

Kommissionen foreslår en kvote for brisling i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 175.815 tons

svarende til en reduktion på 23 pct. i forhold til 2023. Kommissionen henviser til samspillet med uund-

gåelige bifangster af forskellige sildebestande i brislingefiskeriet.

Rødspætte

Kommissionen foreslår en kvote for rødspætte i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 11.313 tons

(uændret i forhold til 2023). Kvoten er en kombination af MSY rådgivning for bestanden i ICES under-

område 21-23 og MSY rådgivning for bestanden i ICES underområde 24-32. Begge bestande har en god

bestandssituation. Kommissionen bemærker, at der bør tages hensyn til samspillet mellem fiskearterne

og fremhæver specifikt, at torsk er en uundgåelig bifangst i fiskeriet efter rødspætte.

Laks og havørred

Rådgivningen fra ICES om fiskerimuligheder for laks i ICES underområde 22-31 er for 2024

–

ligesom

for 2023 - nul fangst for både kommercielt og rekreativt fiskeri i hele området, hvor de forskellige be-

stande blander sig. ICES anfører dog samtidig, at hvis der implementeres områdebaseret forvaltning

begrænset til kystfiskeri i Den Botniske Bugt (område 31), vil fangst på maksimalt 60.000 stk. laks kunne

være muligt. Kommissionen foreslår for 2024 fiskerimuligheder på 53.967 stk. svarende til en reduktion

på 15 pct. i forhold til 2023. Der vil være forbud mod et direkte fiskeri efter laks, dog må der fiskes direkte

på bestanden i kystnære områder i Den Botniske Bugt (I 2023 var der også mulighed for direkte kystfi-

skeri ved Åland, men denne mulighed fjernes som følge af en ændret bestandssituation i en flod). I det

rekreative fiskeri må der dagligt som i 2023 tages et stk. fedtfinneklippet laks med i land. Hvis der fanges

vildlaks, skal de smides ud med det samme. Efter fangst af den første fedtfinneklippede laks, skal fiske-

riet efter laks stoppe.

For fiskeri efter havørred i Østersøen ønsker Kommissionen i 2024 at opretholde forbuddet mod fiskeri

efter havørred i hele Østersøen uden for fire sømil målt fra basislinjen.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.

ICES rådgivningen for 2024 er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan for torsk, sild og

brisling i Østersøen, som blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for

fiskeridødelighed (F

MSY

) samt om værdier for gydebiomasse (SSB) for de relevante arter, idet der dog

lim:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes

der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

ikke er en MSY rådgivning for alle bestande. Værdierne er bestemmende for fastsættelse af fiskerimu-

ligheder. ICES ikke planen for sild i vestlig Østersø, fordi Norge, som har andel i fiskeriet på denne

bestand i Skagerrak, ikke har godkendt planen.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2024 for

de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2023.

Art (Område)

Rådgivning fra ICES for 2024

EU-TAC

2023

tons

(laks

stk.)

788

(kun

bifangst)

Kommissionens

forslag 2024 i

tons (laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2023

394 (kun til bi-

fangst)

(-50 pct.)

Dansk an-

del af EU

TAC (pct.)

Sild i den vestlige

Østersø (22-24)

Rådgivning: Nul-fangst (samme rådgivning

som for 2023).

MSY-rådgivning. Anbefaling om nul-fangst

sker for sjette år i træk. Rekruttering i 2020-22

er den laveste siden tidsseriens start i 1991. Gy-

debiomassen i 2023 er under grænseværdien,

lim

. Fiskeridødeligheden i 2022 er historisk lav

og under F

MSY

Beregninger viser, at selv med nul- TAC i 2024

og 2025 vil bestanden ikke kunne bringes over

lim

i 2026. Bestanden deles traditionelt mel-

lem Skagerrak/ Kattegat og område 22-24.

Rådgivning: Fangst mellem 41.706 tons og

52.549 tons inkl. andelen til Rusland (-45 pct i

forhold til rådgivning for 2023).

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige

forvaltningsplan og MSY. Gydebiomassen er

under grænseværdien, B

lim

og vurderingen er

efter en evaluering (”benchmark”) af

bestan-

den i 2023, at den har været dette de meste af

de sidste 30 år. Fiskeridødeligheden ligger un-

der F

MSY

(0,34) i 2022. Ved evalueringen er der

kommet ny model og referencepunkter. Den

reducerede fangstanbefaling skyldes hovedsa-

gelig brugen af de nye referencepunkter.

Ingen information om russiske fangster for

2022 er officielt rapporteret til ICES. Derfor er

den russiske fangstmængde for 2022 inklude-

ret baseret på offentlig tilgængelig information.

Der var ikke nogen biologisk information om

fangstsammensætningen tilgængelig for ICES.

Rådgivning: Nul-fangst på østbestanden til

både det kommercielle og det rekreative fiskeri

(samme rådgivning som for 2023).

Rådgivning i henhold til forsigtighedsprincip-

pet. Anbefalingen er for femte år i træk en nul-

fangst. Bestanden er fortsat under grænsevær-

dien for bestanden (B

lim

). Gydebiomassen er

fortsat på et rekord lavt niveau. Den naturlige

dødelighed er meget høj og er væsentlig højere

end fiskeridødeligheden, som i 2022 blev vur-

deret til 0,025. Rekrutteringen er fortsat histo-

risk lav, selvom der ses en begrænset stigning,

der muligvis hænger sammen med migration

fra den vestlige Østersø. ICES vurderer, at et

14 pct.

Sild i den centrale

Østersø

(25-27, 28.2, 29 og

32)

70.822

28.550 (kun til bi-

fangst)

(-60 pct.)

2,2 pct.

Torsk i den østlige

Østersø (25-32)

595 (kun til

bifangst)

595 (kun til bi-

fangst)

(0 pct.)

22,9 pct.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Art (Område)

Rådgivning fra ICES for 2024

EU-TAC

2023

tons

(laks

stk.)

Kommissionens

forslag 2024 i

tons (laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2023

Dansk an-

del af EU

TAC (pct.)

Torsk i den vestlige

Østersø (22-24)

Rødspætte (22-32)

Laks (22-31) (stk.)

Brisling (22-32)

nulfiskeri ikke kan bringe bestanden over B

lim

på 108.942 tons i 2025.

I de sidste 3 år vurderes det, at Rusland har

stået for hovedparten (>80 pct.) af fiskeriet på

øst torsken, det medfører en stigende usikker-

hed i bestandsvurderingen fordi Rusland ikke

længere afleverer data til ICES.

Rådgivning: 24 tons på vestbestanden i hen-

holdsvis 2024 og 2025 til kommercielle og re-

kreative fangster (-97 pct. i forhold til rådgiv-

ning for 2023).

Rådgivning i henhold til forsigtighedsprincip-

pet. Tidligere er der rådgivet efter MSY, men

ICES har ændret til forsigtighedsprincippet

pga. upålidelige estimater af fiskeridødelighed.

Bestanden har været under grænseværdien for

bestanden (B

lim

) de meste af de sidste 15 år og

var på historisk lavt niveau i 2022. Rekrutte-

ringen vurderes i 2022 at være over gennem-

snittet de seneste 10 år. Det er antaget, at fiske-

ridødeligheden er uændret. Der er dog stor

usikkerhed og risici knyttet til bestandsvurde-

ringen, særligt ukendte dødelighedsfaktorer. I

2022 udgør de rekreative fangster, som er in-

kluderet i bestandsvurderingen 68 pct. af de

samlede fangster.

Rådgivning: Fangst i Østersøen på 17.947 tons

(+35 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-tilgang for område 21-23 og for område

24-32. Begge bestande er robuste med høj re-

kruttering. Fiskeridødeligheden i område 21-

23 er under F

MSY

og lavest i en lang tidsserie i

område 24-32. Gydebiomassen er i område 21-

23 over MSY B

trigger.

og den største siden tidsse-

riens start i 1999, mens den i område 24-32 er

på et stabilt højt niveau.

Rådgivning: Nul-fangst for både kommercielt

og rekreativt fiskeri, hvor de forskellige be-

stande blander sig (samme rådgivning som for

2023).

MSY-tilgang. Denne rådgivning er uændret i

forhold til sidste år. ICES anfører samtidig, at

hvis der implementeres områdebaseret forvalt-

ning begrænset til kystfiskeri i Den Botniske

Bugt (område 31), vil fangst på maksimalt

60.000 stk. laks kunne være muligt. Rådgiv-

ningen skal sikre, at der ikke fanges laks i havet

fra floder med dårlig bestandsstatus.

Rådgivning: fangst mellem 191.075 og 247.704

tons inkl. andelen til Rusland (-3,1 i forhold til

rådgivningen for 2023).

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige

forvaltningsplan og MSY. En kvote på F

MSY

ni-

veau vil give en kvote til EU på 217.250 tons.

Gydebiomassen ligger over MSY-niveauet. Fi-

489

(kun

som

bi-

fangst)

136 (kun til bi-

fangst)

(-72 pct.)

43,6 pct.

11.313

(0 pct.)

71,6 pct.

63.811 (kun

bifangst og

direkte

fangst

kystfiskeri i

Åland

Den Botnis-

ke Bugt)

53.967 (kun bi-

fangst og direkte

fangst i kystfiskeri

i Den Botniske

Bugt)

(-15 pct.)

20,7 pct.

224.114

171.815

(-23 pct.)

9,8 pct.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Art (Område)

Rådgivning fra ICES for 2024

EU-TAC

2023

tons

(laks

stk.)

Kommissionens

forslag 2024 i

tons (laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2023

Dansk an-

del af EU

TAC (pct.)

skeridødeligheden ligger over F

MSY.

Rekrutte-

ringen i 2021 og 2022 er vurderet til at være

lav.

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke an-

vender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013.

Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne bør forpligte sig til ikke at anvende grundforordnin-

gens mulighed for år-til-år fleksibilitet i 2024 for torsk i både den vestlige og den østlige del, sild i den

vestlige del af Østersøen samt laks i lyset af bestandssituationen. Sidstnævnte forordning indeholder

tillige bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive fangster på en målart med op

til 9 pct. af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for sikre biologiske grænser.

For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat forslag til TAC. ICES rådgivning offent-

liggøres den 9. oktober 2023.

TAC’en fastsættes for perioden 1. november 2023

til 31. oktober 2024.

Bestanden er delt med UK, og hovedparten af sperling fiskes i britiske farvande.

Kullerkvoterne blandt andet i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat er sat lavere end den videnskabelige råd-

givning. Hensigten har været at beskytte torsken, der kan være bifangst. Kvoterne for kuller fastsættes

årligt af EU, Storbritannien og Norge i en fælles forvaltning af bestanden, da bestanden også omfatter

britiske og norske farvande.

Det forventes, at Grønland på grundlag af EU’s fiskeripartnerskabsaftale mellem Grønland og

EU vil

fremlægge tilbud til EU om fiskeri efter lodde i grønlandske farvande, når kyststaterne har fastsat den

foreløbige TAC for den kommende sæson 2023-24 startende 15. oktober 2023.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for

EU’s budget. Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen oplyste i sit oprindelige forslag, at den afventede information fra ICES om samspillet

mellem visse arter og uundgåelige bifangster for en række bestande, og at de økonomiske konsekvenser

af forslaget derfor ikke kunne vurderes, men at der vil være en reduktion i fiskerimulighederne for alle

medlemsstater.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

For Danmark vil de forventede foreslåede kvotereduktioner for 2024 have negative økonomiske konse-

kvenser for de berørte fiskere. De økonomiske konsekvenser vil afhænge af kvoteudnyttelsen for de en-

kelte bestande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklingen i

afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes

størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og

de øvrige følgeerhverv og lokalsamfundene.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje), og repræsentanter fra turbådene er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) påpeger, at der ikke er sket betydelige æn-

dringer i Østersøen i forhold til det foregående år, og at forvaltningen af fiskeriet derfor ikke bør ændres

markant. DFPO udtrykker bekymring over en bestemmelse i forvaltningsplanen, som Kommissionen nu

anvender som grundlag for ikke at fastsætte kvoter. Denne bestemmelse kræver, at der er mindre end

fem pct. sandsynlighed for, at en bestands gydebiomasse falder under et grænsereferencepunkt. DFPO

påpeger, at denne bestemmelse ikke specificerer tidshorisonten for, hvornår dette skal opnås, og at det

derfor er uklart, hvornår det er rimeligt at fastsætte kvoter. DFPO henviser til, at der bør foretages en

revision af forvaltningsplanen, så den kan tilpasses den aktuelle situation i Østersøen og forvaltningen

heraf, da kortsigtet og omskiftelig forvaltning af fiskeriet er uholdbart. DFPO argumenterer for en øko-

systembaseret tilgang til forvaltningen, som anerkender den nuværende tilstand i Østersøen og ikke in-

sisterer på at opretholde bestande på niveauer fra 1980'erne. De påpeger også behovet for at adressere

andre faktorer som rovdyr, eutrofiering og klimaændringer, som påvirker fiskebestandenes udvikling.

Samlet set udtrykker DFPO bekymring over Kommissionens tilgang til fiskeriforvaltning i Østersøen og

opfordrer til en mere nuanceret tilgang, der tager hensyn til den aktuelle tilstand og videnskabelig råd-

givning. De ønsker også at bevare erhvervets bæredygtighed og adgang til fiskeriressourcerne og under-

streger behovet for at justere fiskeriforvaltningen for at tage hensyn til ændringer i bestandenes situa-

tion.

DFPO efterspørger større bevågenhed fra EU’s side på, hvordan sæl og skarv negativt påvirker fi-

skebestandene.

DFPO anbefaler for torsk, at kvoterne for 2024 fastsættes på samme niveau som i 2023 (489 tons i

vestlig Østersø og 595 tons i østlig Østersø), og at reglen om, at torsk kun må fanges som bifangst, fjer-

nes. DFPO anfører, at ICES beskriver en fremgang for begge torskebestande, og konstaterer, at selv om

bestandene endnu er noget mindre end ønsket, så har fiskeritrykket ikke været så stort, at væksten er

forhindret. DFPO opfordrer desuden til, at systemet med lukkede områder og perioder undergår et ser-

viceeftersyn, så fiskerne får mulighed for at fiske i områder og perioder, hvor bifangsten af torsk er lille.

Det er vigtigt, at man giver fiskerne så gode muligheder som muligt for at opretholde et fiskeri. For

rødspætte ønsker DFPO kvoten sat i overensstemmelse med ICES' vurdering af bestandens størrelse til

17.947 tons. De argumenterer for at ændre restriktionerne vedrørende landingsforpligtelse for små rød-

spætter. Med hensyn til laks ønsker DFPO en genoptagelse af et kommercielt dansk laksefiskeri i Øster-

søen. Der henvises til, det ikke er fiskeriet, der har reduceret produktionen af laks

–

det er ødelæggelsen

af deres naturlige gydeområder i elvene. For vestsild anbefaler DFPO en kvote baseret på EU's forvalt-

ningsplan på 27.346 tons. Fordeles denne mængde med 50 pct. til 22-24 og 50 pct. til 3a, vil det give en

kvote til Østersøen på 13.673 tons. For central sild foreslås kvoten fastsat efter den seneste rådgivning,

selv om DFPO deler den udbredte skepsis i forhold til validiteten af ICES nye model. DFPO finder såle-

des, at kvoten således bør derfor sættes til mindst 52.549 tons, og samtidig skal forslaget om kun at

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

måtte fange mængden som bifangst fjernes. For brisling anbefales kvoten fastsat baseret på den biolo-

giske rådgivning og forvaltningsplanen, idet man bør undlade at begrænse brislingfiskeri af hensyn til

sildens situation. Med hensyn til sperling vil DFPO komme med bemærkninger, når den nye rådgivning

foreligger.

Med hensyn til laks finder DFPO, at man fra dansk side har historiske rettigheder til fiskeri af laks, men

at disse blev tilsidesat, da man på et rådsmøde for et par år siden med henvisning til ICES besluttede at

ændre forvaltningen af laksefiskeriet. DFPO ønsker, at man fra dansk side nu stiller sig kritisk over for

den ændring af forvaltningen der blev sat i gang for et par år siden.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter bemærkningerne fra DFPO vedrørende

Kommissionens nyfortolkning af bestemmelsen i forvaltningsplanen. DPPO påpeger uoverensstemmel-

ser i Kommissionens fortolkning af artikel 4, stk. 6, i den flerårige forvaltningsplan for Østersøen. DPPO

mener, at en korrekt forståelse bør have en langsigtet tilgang til forvaltningen og ikke basere sig på en-

keltårsniveau, da dette ville underminere MSY-forvaltningen. DPPO udtrykker bekymring for de mulige

horisontale konsekvenser af Kommissionens nyfortolkning af artikel 4, stk. 6 vedrørende andre be-

stande og/eller andre farvande end Østersøen. DPPO udtrykker derudover bekymring for processen i

ICES i forbindelse med benchmark

undersøgelsen for sildebestanden. DPPO henviser til, at ICES’ til-

gang om at tage udgangspunkt i B

ikke giver mening i forvaltningen af Østersøen. DPPO foreslår en

revision af forvaltningsplanen og målsætningerne. DPPO anbefaler en uændret TAC på 788 tons for

vestsild i 2024 i forhold til 2023 for at støtte eksisterende flåde. De påpeger behovet for en mere nuan-

ceret forståelse af sildebestande og opfordrer til yderligere forskning for at styrke den videnskabelige

rådgivning. DPPO kritiserer den kontroversielle metode, der blev brugt til at fastsætte de nye reference-

punkter for central sild. De opfordrer til nedsættelse af en arbejdsgruppe for at genbesøge fastlæggelsen

af referencepunkter og anbefaler, at FMSY-rådgivningen følges for kvotefastsættelse. DPPO bemærker,

at Kommissionens forslag om at fastsætte brislingekvoten baseret på FMSY lower tager hensyn til sild,

der traditionelt fanges sammen med brisling. De anbefaler, at kvoten fastsættes efter FMSY for at undgå

overskridelse af sildkvoten.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO) anbefaler, at man bør finde in-

spiration fra Sverige, som har reserveret fiskeriet efter konsumarter til skånsomt fiskeri med skån-

somme redskaber. Organisationen påpeger, at det skånsomme fiskeri i den vestlige Østersø er økono-

misk betydningsfuldt, selektivt og har minimal påvirkning af bundmiljøet. Dette fiskeri resulterer i hø-

jere kilopris og større økonomisk gevinst for lokale samfund i de indre danske farvande. FSK-PO støtter

fuldt ud lukkeperioder (med undtagelser for skånsomme kystfiskere under 12 meter) for at beskytte

ynglende torsk. FSK-PO foreslår for torsk i vestlig Østersø en uændret bifangstkvote på 489 tons. For

rødspætte foreslås en kvote på maksimalt 11.313 tons. Endelig for vestsild anbefales en kvote på 788

tons. FSK-PO henviser derudover til, at andre faktorer, der påvirker bestandene, er dårligt belyst.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) udtrykker bekymring over den alarmerende tilbagegang i flere

fiskebestande i Østersøen og anbefaler at fastsætte kvoter ud fra et forsigtighedsprincip, hvor kvoter

fastholdes under ICES’ grænser for bæredygtig udnyttelse.

Foreningen fremhæver vigtigheden af at tage

hensyn til samspillet mellem bestande og bifangst.

DN bifalder Kommissionens forslag om at opretholde lukningsperioder under torskens gydeperiode

som et skridt i retning af bestandsoprettelse. Dog mener DN, at Kommissionens forslag mangler tiltag

for at forhindre ulovligt udsmid og fejlrapportering i industrifiskeriet. DN opfordrer til obligatorisk elek-

tronisk monitorering med kameraer for at dokumentere fiskeriaktiviteter og reducere ulovligt udsmid.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

DN ser gerne en reduktion af fiskeriet med bundslæbende redskaber og, at regeringen udpeger trawlfrie

områder for at genoprette havbunden.

Det er efter DN’s mening således beklageligt, at regeringen har

sat indførelsen af et trawlfrie område i Bælthavet på pause. Det er DN’s anbefaling, at det trawlfrie om-

råde bør indføres hurtigst muligst og dække over hele ICES-område 22, da det område er et vigtigt leve-

sted for en række vigtige kommercielle fiskebestande.

Samlet set opfordrer DN Danmark til at arbejde aktivt på EU-niveau for at sikre bæredygtig fiskerifor-

valtning i Østersøen, herunder beskyttelse af havmiljøet og bestandene samt reduktion af skadelig prak-

sis som bifangst og ulovlig udsmid. Disse skridt er afgørende for at bevare Østersøens økosystem og

bevare fiskeressourcerne for fremtidige generationer. Konkret opfordrer DN ift. vestsild til at støtte

Kommissionens forslag om at opretholde lukningen af det målrettede fiskeri og om at ophæve undtagel-

sen for kystfiskeriet og justere kvoten for at minimere bifangsten af vestlig sild. Derudover bør der ifølge

DN træffes foranstaltninger for at beskytte vigtige gyde- og opvækstområder for silden i danske far-

vande. For central sild støtter DN Kommissionens forslag om at lukke det målrettede fiskeri og opfordrer

til yderligere tiltag på EU-niveau for at reducere bifangsten af sild i brislingfiskeriet. Hvis der fastsættes

en bifangstkvote på centralsild, anbefaler DN, at denne ikke bør fastsættes over Kommissionens forslag

og skal betinges med indførelsen af tiltag, der reducerer fejlrapportering.

For torsk i østlig Østersø bifalder DN Kommissionens forslag om at bevare lukkeperioder og fortsat luk-

ning af målrettet fiskeri. Hvis der fastsættes en bifangstkvote, skal den ikke øges fra bifangstkvoten i

2023 (595 tons). Der bør dog indføres yderligere foranstaltninger for at reducere bifangsten af torsk og

forbedre beskyttelsen af marine habitater i den østlige Østersø. Danmark bør således arbejde for, at

tildeling af bifangstkvoter skal betinges af, at fartøjerne bruger de mest selektive redskaber for at redu-

cere bifangsten af den østlige torsk, og accepterer øget kontrol af fangsten, f.eks. i form af indførelse af

et elektronisk overvågningssystem med kameramonitorering. For torsk i vestlig Østersø støtter DN

Kommissionens forslag om at fastholde lukningen af målrettet kommercielt fiskeri og rekreativt fiskeri.

Hvis der fastsættes en bifangstkvote, bør denne ikke overstige de 24 tons, som ICES anbefaler. Der bør

dog overvejes længere lukningsperioder og reduktion af bifangsten af torsk i fladfiskeriet. At Danmark

arbejder for at tildeling af bifangstkvoter skal betinges af, at fartøjerne bruger de mest selektive redska-

ber for at reducere bifangsten af den østlige torsk, og accepterer øget kontrol af fangsten, f.eks. i form af

indførelse af et elektronisk overvågningssystem med kameramonitorering. For brisling anbefaler DN, at

Danmark støtter op om Kommissionens forslag, om at holde kvoten på eller under MSY lower værdien,

da en højere brislingekvote ifølge DN vil risikere en højere bifangst af centralsild. I forhold til rødspætte

påpeger DN vigtigheden af at tage en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af rødspættebestandene

for at undgå negative konsekvenser for torsk på grund af bifangst. DN anbefaler en uændret rødspætte-

kvote i 2024 i forhold til 2023. DN foreslår tiltag som elektronisk overvågning, indførelse af trawlfrie

zoner og realtidsmonitorering for at reducere bifangsten og ulovlig udsmid.

WWF Verdensnaturfonden støtter DN’s bemærkninger om Østersøkvoterne for bestande for 2024.

Marine Ingredients Denmark (MID) påpeger betydningen af Østersøens fiskeri som en central kompo-

nent i dansk fiskeri og som en afgørende råvarekilde for fiskeforarbejdningsindustrien, der omfatter

både danske og udenlandske fiskere. MID påpeger, at de foreslåede kvotenedskæringer vil medføre ne-

gative økonomiske konsekvenser for danske producenter af fiskemel og fiskeolie. MID påpeger, at fisk

fra Østersøen i både direkte landinger og afskær fra fisk, som bruges til konsum, udgør ca. 20 pct. af

råvaregrundlaget for dansk fiskemel- og fiskeolieproduktion og repræsenterer en årlig eksportværdi på

800 mio. kr. MID udtrykker bekymring over Kommissionens forslag om at begrænse fangst af sild i den

centrale del af Østersøen og i den Botniske Bugt til kun at kunne foretages som bifangst. Organisationen

mener, at en sådan begrænsning vil have betydelige økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser og

anses for en uforholdsmæssig drastisk reduktion af TAC fra år til år. MID understreger, at grundlaget

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

for fastsættelse af TAC og kvoter altid bør være ICES' videnskabelige rådgivning og ikke Kommissionens

antagelser om ikke-dokumenterede fiskeriforhold og økosystemer. MID efterspørger Kommissionens

begrundelse og retfærdiggørelse af, hvordan en reducering af kvoten for botnisk sild med 99 pct. kan

påvirke havmiljøet positivt. MID understreger vigtigheden af fiskemel og fiskeolie som nøgleingredien-

ser i opdræt af fisk på grund af deres høje indhold af omega-3 fedtsyrer og sunde proteiner. Det påpeges,

at akvakultur er en klimavenlig produktionsform inden for fødevareproduktion, og at en reduktion af

kvoterne vil have konsekvenser for andre aktører i værdikæden ud over fiskere og fiskeforarbejdnings-

virksomheder. MID fremhæver sit engagement i at producere sikre og pålidelige produkter samtidig

med, at de bidrager til at reducere forurening i Østersøen, idet der henvises til udfordringer med dioxin

og andre miljøfremmede stoffer. MID anbefaler for sild i Den Botniske Bugt, at TAC fastsættes i over-

ensstemmelse med ICES-rådgivning dvs. mellem 48.824 - 63.049 tons. For sild i den centrale Østersø

anbefaler MID, at TAC fastsættes i overensstemmelse med ICES-rådgivning dvs. mellem 41.706 - 52.549

tons. Det fremhæves, at brisling fra Østersøen udgør ca. 15 procent af råvarerne til danske producenter

af fiskemel og fiskeolie og anses som en vigtig fiskebestand. MID opfordrer for brisling til at følge ICES'

rådgivning, som anbefaler en TAC mellem 191.075 - 247.704 tons.

Danmarks Sportsfiskerforbund anerkender vurderingen af, at torsken er meget presset i Østersøen og

støtter forslaget om et stop for hjemtagelse af torsk i hele Østersøen, idet der dog opfordres til at for-

længe de regler, der tillader hjemtagelse af torsk uden for gydeperioden i ICES-område 23 (Øresund)

med henvisning til torskens bedre stand dér. Foreningen argumenterer for et større mindstemål for

torsk på 45 cm i lystfiskeri og påpeger behovet for at tage hensyn til økosystemet og byttedyrene, som

torsk og andre rovfisk som laks og havørred er afhængige af. For laks anerkender foreningen behovet

for en anderledes tilgang til forvaltningen i Østersøen og ønsker at begrænse fangsten af laks fra sårbare

bestande. Foreningen mener dog, at forslaget om at tillade kun én fedtfinneklippet laks pr. fisker pr. dag

er for restriktivt og ude af proportioner. Foreningen argumenterer for værdien af trollingfiskeriet for

lokale samfund og økonomien og påpeger, at de nye regler har haft betydelige negative økonomiske

konsekvenser. Foreningen nævner, at det i 2019 blev estimeret, at de cirka 1000 deltagere i Trollingma-

ster Bornholm samlet lagde 6,2 mio. kr. på Bornholm. Det år var fiskeriet ifølge foreningen exceptionelt

godt, for der blev i alt hjemtaget 1.095 laks i konkurrencen, hvilket giver en værdi pr. laks på 6.118 kr.

Foreningen henviser også til, at det tyske sportsfiskerforbund har estimeret, hvor meget trollingfiskeriet

i den centrale del af Østersøen påvirker de sårbare bestande i Østersøen. Med de gældende regler er

trollingfiskerne fra en lang række lande ifølge foreningen årsag til, at så få som 40 laks fra de sårbare

bestande dør. Hvis man ændrede reglerne til, at man måtte hjemtage en laks med eller uden fedtfinne,

ville det medføre, at i alt 161 laks fra de sårbare bestande måtte lade livet. Beregningerne er ifølge for-

eningen baseret på de tal, som ICES anvender, og tyske, uafhængige biologer har ikke fundet anledning

til at betvivle dem. Foreningen anbefaler således en mere fair regulering, der tillader hjemtagelse af en

laks pr. dag pr. fisker. Foreningen påpeger også risikoen for skarvprædation og opfordrer til at inddrage

dette i forvaltningen. Endelig ønskes der en redegørelse for initiativerne i sårbare vandløb og anmoder

om Kommissionens ansvar for denne undersøgelse. Danmarks Sportsfiskerforbund støtter i det store

hele forslaget, men anmoder om justeringer for at tage hensyn til økonomiske og samfundsmæssige

konsekvenser samt en mere fair regulering for laks.

Dansk Lystfiskeri udtrykker bekymring for den pressede situation for torsk og laks i dele af Østersøen

og de økonomiske konsekvenser, som de nuværende restriktioner pålægger lystfiskerbranchen. For-

eningen understreger, at dens kommentarer afspejler input fra medlemmer og samarbejdspartnere.

Dansk Lystfiskeri støtter et fortsat forbud mod målrettet fiskeri efter gydende torsk om vinteren, selvom

dette har haft store økonomiske konsekvenser for erhvervet. Foreningen påpeger den betydelige ned-

gang i turbåde i Øresund og anmoder om kompensationsmuligheder for de erhvervsdrivende, der er

hårdt ramt. Der opfordres til en differentieret plan for Øresund, hvor torskebestanden trives, og der

anbefales en øget bag limit på tre torsk pr. dag i dette område. Samtidig ønsker foreningen et højere

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

mindstemål for torsk, f.eks. 50 centimeter. Dansk Lystfiskeri opfordrer til en undersøgelse af ICES-om-

råde 23 for at dokumentere torskebestandens sundhedstilstand. Dansk Lystfiskeri anerkender vurde-

ringen af torskebestandenes forringede tilstand i de øvrige områder i Østersøen og bakker derfor op om

et fuldt stop for hjemtagelse i Østersøens øvrige ICES-underområder. Dansk Lystfiskeri mener, at Kom-

missionens nuværende tilgang til laks er for restriktiv og påpeger de desperate økonomiske konsekven-

ser for branchen, herunder lukkede virksomheder og turisttab. Dansk Lystfiskeri understreger behovet

for en bredere genopretning af Østersøens lakseførende vandløb og påpeger udfordringen med skarv-

prædation, som de mener er en overset faktor. De anmoder om en mere fair regulering for trollingfiske-

riet efter laks og ønsker mulighed for at hjemtage to laks pr. fisker pr. dag, med eller uden fedtfinne.

Dansk Lystfiskeri opfordrer til en grundigere overvejelse af reguleringen med fokus på branchens øko-

nomiske og samfundsmæssige værdi samt en anerkendelse af de lokale observationsdata og behovet for

en bæredygtig forvaltning i Østersøen.

Sammenslutningen af Indregistrerede Lystfiskefartøjer og Turbåde (SIL) giver udtryk for at føle sig

overset. SIL påpeger, at tidligere kvoter på én torsk om dagen har haft katastrofale konsekvenser for

lystfiskerbranchen, især i Øresund. Der stilles spørgsmålstegn ved vurderingen af lystfiskeriets påvirk-

ning på torskebestanden i Øresund. Antallet af lystfiskerbåde i området er faldet markant. Det oplyses

at alle rederier melder om tilbagegang på op til 75 pct., efter at kvoten gik fra fem til en torsk pr. dag.

SIL finder det urimeligt at blive sidestilles med fiskerierhvervet, når der tales om kvoter og begrænsnin-

ger, men ikke når der er tale om hjælp/kompensation. SIL foreslår en kvote på fem torsk pr. dag pr.

person gerne som en årlig kvote med indberetning for at sikre nøjagtige data. SIL påpeger, at turbåde

ikke sejler hver dag, især ikke med den nuværende kvote på én torsk pr. person, og at kunderne bliver

væk. Sammenslutningen mener, at det er urealistisk at forvente, at man bare kan skifte til at fange andre

arter. Der henvises til, at der er sæson for de forskellige fiskearter, og kunderne ikke er sådan lige til at

ændre vaner på. Hvis der ikke kan imødekommes en højere kvote, anmoder SIL om støtte til dem, der

ønsker at forlade branchen (ophugningsstøtte), og økonomisk hjælp til dem, der ønsker at forblive aktive

i perioder uden kunder med nogle beløb, som matcher de faktiske udgifter i de måneder, som der skal

ligges stille uden kunder. SIL udtrykker alvorlig bekymring for deres erhverv og anfører, at det lukker,

hvis forslagene fra ICES bliver gældende for 2024.

Dansk Sportsdykkerforbund erkender at torskebestanden er presset men anmoder om, at der indføres

en mulighed for begrænset rekreativt fiskeri, således at der kan fanges én torsk pr. person pr. dag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober

2023. I det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne omkring Østersøen (BALTFISH)

arbejdes

der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for

2024.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser særligt med

bekymring på den fortsatte negative bestandssituation for torsk både i den vestlige og i den østlige

Østersø, for sild i den vestlige og centrale Østersø og for laks i den centrale del af Østersøen.

BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALT-

FISH Forum, hvor Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Kommissionen deltager ud over de berørte medlemsstater. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level

Group, hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne i Østersøen bør fastsættes på grundlag

af forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder det vigtigt, at der for bestande med bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader

fortsat fiskeri på andre bestande.

Regeringen støtter fastsættelse af restriktioner for det rekreative fiskeri for bestande, som er i meget

dårlig tilstand. Regeringen kan således også i lyset af den alvorlige situation for torsk i Østersøen støtte,

at der ikke kan finde rekreativt fiskeri efter torsk sted i 2024. Regeringen kan også støtte den foreslåede

maksimum på en laks pr. dag i det rekreative fiskeri efter laks, idet regeringen dog finder det vigtigt, at

der ikke skelnes mellem en fedtfinneklippet laks og en vildlaks.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Derudover finder regeringen det vigtigt, at der fastsættes fiskerimuligheder for sperling i Nordsøen og

Skagerrak fra 1. november 2023 under hensyntagen til den biologiske rådgivning.

Endvidere finder regeringen det vigtigt, at fiskerimulighederne for kuller i Skagerrak/Kattegat forhøjes

i 2023 og 2024 i forhold til de nuværende fiskerimuligheder i lyset af den videnskabelige rådgivning og

med henblik på at sikre tilstrækkelig kullerkvote i Skagerrak/Kattegat for at undgå at lukke andre fiske-

rier.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at der fastsættes fiskerimuligheder for lodde, når et eventuelt til-

bud fra Grønland foreligger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2023.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af Tun-

fiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

(ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tunlignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske middelhavslande i området.

ICCAT afholder sit årlige møde, den 13.-20. november 2023. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri), den 23.-24. oktober 2023, med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) afholder

sit årlige møde den 13.-20. november 2023.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri), den 23.-24. oktober 2023 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionalt

samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-

lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.

ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 52 kontraherende parter, herunder EU, Frankrig (Frankrig på

vegne af deres oversøiske territorier) og Storbritannien. EU har været medlem af ICCAT siden november

1997.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske

Middelhavslande i området.

Danmark har ingen kvote til fiskeri af almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre

arter omfattet af ICCAT’s reguleringer.

Der er fastsat en bifangstkvote (75,65 tons i 2023) for almindelig

tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote.

Rådet vedtog i en afgørelse af 14. maj 2019 et mandat til Kommissionen med fastlæggelse af EU’s hold-

ning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden

for rammerne af ICCAT bl.a. handle i overensstemmelse med mål og principper i den fælles fiskeripoli-

tik, herunder navnlig forsigtighedstilgangen og målene vedrørende bæredygtig udnyttelse. Kommissio-

nen skal derudover sigte mod at skabe lige vilkår for EU’s fiskeriflåde inden for ICCAT, baseret på de

samme principper og standarder som dem, der gælder efter EU-lovgivningen. Endelig skal EU fremme

koordinering og samarbejde med andre regionale fiskeriforvaltningsorganer med ansvar for tun.

EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af blandt andet føl-

gende tiltag inden for rammerne af ICCAT:

•

Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste forelig-

gende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)

og kvoter

eller fiskeriindsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT. Hvor det

er nødvendigt, skal disse foranstaltninger omfatte særlige foranstaltninger for bestande, der lider

under overfiskning.

•

Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fi-

skeri (IUU).

•

Foranstaltninger til at styrke fiskerividenskabelig dataindsamling og at fremme bedre samarbejde

med industrien og videnskabskredse.

•

Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet.

•

Foranstaltninger, der skal reducere den negative indvirkning af fiskeriaktiviteter og akvakultur på

havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt, herunder foranstaltninger til at redu-

cere havforurening og forbygge udtømning af plast til havs og mindske indvirkning af plast i ha-

vene.

•

Foranstaltninger til at forvalte anvendelsen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD).

•

Foranstaltninger til at mindske virkningen af efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiske-

redskaber.

•

Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til formål at høste hajfinner, og

på at kræve, at alle hajer landes med finnerne på.

5 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert møde i ICCAT, når der skal vedtages potentielt

bindende afgørelser for EU, træffes nødvendige foranstaltninger for,

at EU’s holdning tager hensyn

til

de seneste videnskabelige og andre relevante oplysninger i overensstemmelse med forhandlingsmanda-

tets principper og retningslinjer.

Der foregår i regi af DTU AQUA et fortsat forskningsprojekt med mærkning af almindelig tun primært i

Skagerrak/Kattegat for at opnå mere viden om tunens udbredelse. Projektet udføres i samarbejde med

ICCAT.

ICCAT har i 2018 vedtaget en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i Det østlige Atlanterhav og

Middelhavet, der indeholder bestemmelser om forvaltningen af denne bestand, til afløsning for den fler-

årige genopretningsplan for almindelig tun (forordning 2016/1627).

På det kommende årsmøde i ICCAT forventes det, at man bl.a. drøfter forvaltningen af forskellige

ICCAT-arter, herunder fastsættelse af fiskerimuligheder for de(t) kommende år og øvrige beskyttelses-

foranstaltninger. For almindelig tun blev fiskerimuligheder på sidste års møde fastsat for en 3-årig pe-

riode. Ifølge disse vil EU’s kvote for 2024 uændret være 21.503 t. Det forventes, at der i år skal vedtages

kriterier for ekstraordinære omstændigheder, som kan give anledning til at fravige resultater af den nye

rådgivningsmodel, som blev vedtaget i 2022. Videre forventes også en drøftelse om tunakvakultur. Der

forventes ikke ny biologisk rådgivning i år, men den østlige tunbestand vurderes fortsat at være i en god

tilstand. For makrelhaj vil de forvaltningsforanstaltninger, som blev vedtaget i 2022, også i 2024 vide-

reføre forbud mod tilbageholdelse af denne art. Endelig

vil der blive drøftelse af efterlevelsen af ICCAT’s

regler og potentielle forbedringer af visse kontrolregler og rapporteringsforpligtelser.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri), den 23.-24. oktober 2023, med henblik

på udveksling af synspunkter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Der foreligger ikke forslag til nye ICCAT-forvaltningsforanstaltninger, der vil kunne have statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) er meget positiv over for, at man fra dansk

side deltager aktivt i ICCAT, selvom Danmark ikke har en tunkvote. Der er interesse i at fastholde arbej-

det med bæredygtig fiskeri efter tun. Det vil sige arbejde for at få en tunkvote og en regulering af fangster

af tun i Skagerrak og Kattegat.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO) bemærker, at der afsætnings-

mæssigt er interesse for at få en eventuel kvote for danskfanget almindelig tun, og at man skal sørge for,

at det relevante erhvervsfiskeri er registreret forlods, hvis Danmark får tildelt en kvote.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke informationer om andre medlemsstaters holdninger.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tun og andre bestande

inden for ICCAT’s forvaltningsområde. Regeringen følger løbende det videnskabelige arbejde med at

skabe mere information om tunens udbredelse i Skagerrak/Kattegat.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. juli 2023. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

Resumé

Den russiske invasion af Ukraine påvirker fortsat markedssituationen for landbrugsvarer på en

række områder med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og energi. FN-aftalen om ek-

sport af korn via Sortehavet ophørte den 17. juli 2023, og det er usikkert i hvilket omfang, de andre

handelsruter på nuværende tidspunkt kan udligne tabt eksport via FN-aftalen. Polen og Ungarn har

indført nationale importforbud for korn fra Ukraine, efter de særlige EU-regler om forbud mod salg

af ukrainsk korn i Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien udløb den 15. september 2023.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 med henblik på

orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Ifølge FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er de globale fødevarepri-

ser i august 2023 faldet med 2,1 pct. fra juli 2023. Dette er 24,0 pct. under det rekordhøje niveau i marts

2022 og 11,8 pct. under august 2022. Indekset er drevet af faldende priser på mejeri (4,0 pct.), madolie

(3,1 pct.), kød (3,0 pct.) og korn (0,7 pct.), mens sukker stiger (1,3 pct.).

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Det Internationale Kornråd (IGC) estimerer i sin seneste rapport fra september 2023 en lille stigning i

produktionen for indeværende år 2023/24 på 1,2 pct. sammenlignet med året før. Efterspørgslen på

korn forventes at stige med 1,6 pct., primært på grund af stigende efterspørgsel på foder, mens den in-

ternationale handel med kornprodukter for tredje år i træk forventes at falde med 4,3 pct. Priserne på

kornafgrøder falder fortsat. I september 2023 er de samlede kornpriser faldet med yderligere 1 pct.

Sammenlignet med 2022 er priserne faldet med 14 pct., heraf 22 pct. for hvede, 21 pct. for majs og 26

pct. for byg.

I forhold til situationen i Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for markedsdyna-

mikken, herunder særligt adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet med

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

arbejdet og transport af afgrøder. Dette medfører, at der er store usikkerheder forbundet med estimater.

Produktionen i Ukraine forventes i indeværende år 2023/24 for de vigtigste afgrøder at ligge under ni-

veauet før krigen i 2020/21. Det betyder fald på 1,7 pct. for hvede, 7,6 pct. for majs og 16,4 pct. for byg.

I forhold til det netop afsluttede produktionsår 2022/23 forventes der i Ukraine en mindre produktion

på 1,5 pct. for hvede, men en forøgelse af produktionen på 1,1 pct. for majs og 1,5 pct. for byg. Ukrainsk

eksport forventes fortsat at falde i forhold til før krigen i 2020/21, herunder 28,8 pct. for hvede, 21,9

pct. for majs og 57 pct. for byg. I forhold til 2022/23 forventes Ukraines eksport at falde med 29,8 pct.

for hvede, 38,5 pct. for majs og 33,7 pct. for byg.

Ukraine er storeksportør af foder til EU, hvor særligt sektorerne for fjerkræ og svin bliver ramt af den

manglende ukrainske eksport. Mange afrikanske og nogle mellemøstlige lande får en stor andel af deres

korn fra Ukraine, hvorfor krigen har konsekvenser for deres adgang til og prisen på fødevarer. Der for-

ventes derfor fortsat internationalt fokus på den ukrainske eksport via

EU’s

alternative fragtruter.

Kommissionen vedtog den 30. juni 2023 et komitéforslag om yderligere krisestøtte til Polen, Ungarn,

Rumænien, Slovakiet og Bulgarien på 100 mio. euro og indgik aftale om garanti for transit af ukrainske

landbrugsprodukter gennem disse medlemsstater. Denne aftale udløb den 15. september 2023. Polen

og Ungarn har efterfølgende indført nationale importforbud for korn og visse andre landbrugsvarer fra

Ukraine, hvilket har fået Ukraine til at anlægge sag mod EU ved Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Slovakiet har også selvstændigt indført et midlertidigt forbud mod import af ukrainsk korn, men har

lavet en aftale med Ukraine den 21. september 2023 om at etablere en licensordning for handel med

korn med henblik på at ophæve importforbuddet, når ordningen er på plads.

Kommissionen har den 10. juli 2023 vedtaget krisestøtte på 330 mio. euro til de 22 medlemsstater, som

ikke tidligere har modtaget krisestøtte i 2023. Støtten målrettedes producenter, som har oplevet usik-

kerhed på de omfattede medlemsstaters markeder grundet en række specifikke problemer, herunder

ugunstige vejrforhold, høje inputpriser, inflation, faldende afsætningspriser og eftervirkninger af covid-

19 og Ruslands invasion af Ukraine. Danmarks andel heraf er 6,35 mio. euro svarende til 47,3 mio. kr.

Eksport af korn fra Ukraine

Kommissionen fremlagde i maj 2022 en meddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”, KOM

(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,

der omgik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn

fra Ukraine. For at styrke de alternative fragtruter fremlagde Kommissionen, Den Europæiske Investe-

ringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken samt Ukraine,

Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet og Moldova den 11. november 2022 en fælles erklæring, hvor der

tilsammen mobiliseres 1 mia. euro i perioden 2022-23. Hensigten med de alternative fragtruter var, at

landbrugsprodukter fra Ukraine skulle eksporteres til EU bredt og herfra videre til tredjelande.

Indtil videre har over 48 mio. tons korn, oliefrø og relaterede produkter forladt Ukraine gennem de

alternative fragtruter, som hermed har muliggjort eksport af omkring 60 pct. af Ukraines korn siden

krigens begyndelse. De resterende 40 pct. er blevet eksporteret via Sortehavsruterne.

Rusland og Ukraine indgik den 22. juli 2022 aftale med FN og Tyrkiet om eksport af korn fra Ukraine

via tre ukrainske havne ved Sortehavet. Aftalen var midlertidig og er gentagne gange blevet forlænget,

men

udløb den 17. juli 2023. Ifølge FN’s koordinationscenter (JCC) er der per 5. juli 2023 blevet ekspor-

teret mere end 32 mio. tons korn via Sortehavsruterne,

heraf 725.000 tons hvede under FN’s

Fødevareprogram til humanitære nødhjælpsoperationer. Ukraine har trods russiske trusler om militær

indgriben oprettet en humanitær korridor i den vestligste del af Sortehavet, primært for at tillade inde-

spærrede skibe at forlade ukrainske havne. Indtil videre har fem skibe forladt Sortehavet via denne kor-

ridor. Det er dog usikkert i hvilket omfang, tiltaget kan udligne den tabte eksport via FN-aftalen. Ukraine

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

har ligeledes øget eksporten via Donaufloden, hvilket dog har fået Rusland til beskyde de ukrainske

havne ved Donau og dermed skabt usikkerhed om denne rute.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

I perioden januar-juli 2023 er mælkeindvejningen i EU steget 0,7 pct. i forhold til samme periode i 2022.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter er efter en periode med historisk høje priser på vej

ind i en tid med faldende priser. Mælkeprisen lå i december 2022 på 57,4 cent/kg, hvilket historisk er

en rekordhøj pris. Den er i august 2023 faldet til 43,6 cent/kg. Trods dette fald på 24 pct. er prisen fortsat

20 pct. højere, end prisen var for to år siden i august 2021. De faldende priser skyldes vigende efter-

spørgsel fra forbrugerne. Ultimo september 2023 lå prisen på skummetmælkspulver på 228 euro/100

kg. Det er 39 pct. under prisen samme tid i 2022. Smørprisen lå på 441 euro/100 kg, hvilket er 39 pct.

under prisen samme tid sidste år.

Markedssituationen for svinekød

I perioden januar- juni 2023 er antallet af slagtninger i EU faldet med 8,9 pct., heraf 19,1 pct. i Danmark.

EU's marked for svinekød er præget af høje priser. I løbet af 2023 er priserne steget betydeligt på grund

af det faldende udbud og stigende inputpriser. De er dog nu begyndt at falde. Det er dog historisk fortsat

en høj pris og 7,9 pct. pct. højere end samme tid sidste år. Den danske notering følger nogenlunde

samme tendens. Den danske svinekødssektor er ramt af faldende eksport til Kina. En større del af den

danske produktion skal derfor afsættes på EU’s indre marked. De danske afregningspriser

ligger imid-

lertid under de øvrige store producentlande i EU. Udbrud af afrikansk svinepest påvirker ligeledes fort-

sat markedssituationen. Der er mange udbrud blandt tamsvin på Balkan, og den 6. september 2023 blev

der konstateret afrikansk svinepest blandt vildsvin i Sverige.

Markedssituationen for oksekød

I perioden januar-juni

2023 faldt EU’s produktion af oksekød med

2,8 pct. i forhold til samme periode

af 2022. I 2023 har prisniveauet generelt været let faldende og var i uge 37 af 2023 på 483,9 euro/100

kg, hvilket er 1,8 pct. lavere end samme tid året før. Dette er dog fortsat betydeligt over gennemsnittet

for de seneste tre år. EU’s eksport faldt med

1,8 pct. i perioden januar-juni 2023 sammenlignet med

tilsvarende periode af

2022. EU’s import

faldt med 3,1 pct. i perioden januar-juni 2023 i forhold til

samme periode af 2022.

Markedssituationen for fjerkrækød

Markedssituationen i fjerkræsektoren er karakteriseret ved forholdsvis høje priser. I uge 37 af 2023 var

prisen på 261,95 euro/100 kg, hvilket er 1,8 pct. under prisen samme tid sidste år. Begge år har været

kendetegnet ved høje priser. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi.

Fugleinfluenza er fortsat et problem for fjerkræsektoren, og flere tredjelande har indført importforbud.

I perioden januar-juni

2023 steg EU’s import af fjerkræ med

12,0 pct. pct. i forhold til samme periode

af 2022, mens eksporten i samme periode var uændret.

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport steg i

de første to kvartaler 2023 med 8 pct. i forhold til samme periode 2022.

Landbrugsimporten til EU steg med 3 pct. i samme periode, herunder med 48 pct. for korn og næsten

en fordobling af importen af sukker.

EU’s landbrugseksport var på ca. 229,2 mia. euro i 2022

og ca. 171,4

mia. euro i import, hvilket gav EU et handelsoverskud på landbrugsområdet på ca. 57,8 mia. euro (ca.

430,6 mia. kr.) i 2022. EU’s tre største eksportmarkeder var fortsat

UK, USA og Kina, som i 2022 ud-

viklede sig med øget eksport til UK og USA på henholdsvis 14,1 pct. og 15,4 pct., mens eksporten til Kina

i 2022 faldt med 7,9 pct. I 2022 var EU’s tre største importmarkeder Brasilien,

UK og Ukraine, som steg

med henholdsvis 48,9 pct., 28,5 pct. og 90,6 pct. Ukraine har i 2022 overtaget pladsen fra USA.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men den medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder og

store udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.

På mejeriområdet er indvejningen i den første halvdel af 2023 steget 1,1 pct. i forhold til samme periode

i 2022. Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter er efter en periode med historisk høje priser

på vej ind i en tid med faldende priser. Mælkeprisen lå i december 2022 på 61,3 cent/kg, hvilket historisk

er en rekordhøj pris. Den faldt i juli 2023 til 41,6 cent/kg, som også er prisen i august og september

2023. De faldende priser i det første halve år af 2023 skyldes vigende efterspørgsel fra forbrugerne. I

starten af september 2023 lå priserne på skummetmælkspulver 214 euro/100 kg. Det er 40 pct. under

prisen samme tid i 2022, og smørprisen lå på 432 euro/100 kg, hvilket også er 40 pct. under prisen

samme tid sidste år. Tendensen i første kvartal 2023 viser faldende råvare- og afregningspriser. Dette

skyldes både, at indvejningen er begyndt at stige i EU, men ikke mindst at der er sket et fald i forbruget

af mejeriprodukter, da den stigende inflation har medført, at befolkningens leveomkostninger er steget.

Råvarepriserne har ligget forholdsvist stabilt de sidste par måneder.

Den danske notering for slagtesvin har siden maj 2023 ligget stabilt på 13,80 kr./kg. Den er de seneste

uger faldet til 12,50 kr./kg, hvilket isoleret set er en høj notering, men sammenlignet med de øvrige

griseproducerende lande i EU er det godt stykke under. Lige nu er forskellen mellem den danske og

tyske pris stadigvæk stor, men er de seneste uger indsnævret lidt.

For smågrisepriserne er situationen en anden. Her er økonomien blevet væsentligt forbedret det seneste

halve år, bl.a. grundet markant stigende efterspørgsel fra Tyskland og Polen. Den danske tælling for april

2023 viser en nedgang i slagtesvinene på knap 25 pct. i forhold til april 2022 og en mere beskeden ned-

gang af drægtige søer på 6,6 pct. Billedet med et begyndende stigende antal drægtige søer må også for-

ventes at gøre sig gældende i de fleste øvrige medlemsstater. I Tyskland var der allerede en tendens i

den retning ved den seneste tyske svinetælling fra maj 2023. Her lå antallet af drægtige søer fortsat langt

under samme tælling året før (-6,7 pct.), men i forhold til seneste tælling fra november var der sket en

stabilisering af antallet af drægtige søer (-0,1 pct.). De netop offentliggjorte, nye svinetællinger fra

maj/juni 2023 for de øvrige store, svineproducerende medlemsstater viser et samlet fald på 3,0 pct.

Dermed er tendensen mod fald i EU-slagtninger blevet yderligere forstærket. I første halvår 2022 lå

slagtningerne 3,4 pct. lavere end året før, mens der i 2. halvår 2022 var et fald i slagtningerne på 6,6

pct., og nu altså en nedgang på hele 8,9 pct. for perioden januar-maj 2023. Størst nedgang ses i Danmark

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

med -18 pct. for perioden januar-maj 2023, men også andre store, svineproducerende medlemsstater

som Spanien, Tyskland, Holland og Belgien har oplevet kraftig nedgang i slagtningerne med fald på

mellem 9-13 pct.

I USA og Kina er markedssituationen for grisekød her i 2023 helt modsat situationen på EU-markedet.

Begge markeder har oplevet en stigning i produktionen af grisekød i år. I Kina er produktionen steget

med 3 pct., mens produktionsstigningen i USA begrænser sig til 1 pct. På begge markeder har den hjem-

lige efterspørgsel i store dele af 2023 haft mere end svært ved at matche udbuddet af grisekød. Dette har

indtil nu i 2023 betydet relativt lave svinepriser og medfølgende store underskud for svineproducen-

terne i de to lande.

Konkurrencen inden for kvægsektoren i EU er stadig hård, hvorfor det er væsentligt at være ekstra op-

mærksom på de ordrer, der leveres fra de danske producenter. Dansk eksport af okse- og kalvekød er i

maj 2023 faldet med ca. 4,5 pct. (målt i tons) sammenlignet med maj 2022. Tallene fra januar-juli 2023

viser, at der i alt blev eksporteret 64.133 danske kvæg, hvilket udgør en stigning op 22,8 pct. i den sam-

lede eksport sammenlignet med januar-juli 2022. Dansk import af okse- og kalvekød samt oksekøds-

produkter er faldet med 8,7 pct. i maj 2023 (målt i mio. kr.) sammenlignet med maj 2022, hvilket svarer

til en stigning målt i tons på 10,6 pct.

På fjerkræområdet opleves der større grad af protektionisme, hvor både covid-19 og udbrud af fugle-

influenza bruges på en række eksportdestinationer til at lukke for eksport fra Danmark og EU generelt

med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.

EU’s fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af

fjerkrækød og æg fra Ukraine, der siden den

fulde told- og kvoteliberalisering den 4. juni 2022 har medført en stigning i importen. Ukraines eksport

til EU udgøres alene af fersk og frosset brystkød både til detail og food service og er i direkte konkurrence

med EU’s produktion af brystkød, som er den værdiskabende udskæring, men afregnes til lavere priser,

der forstyrrer markedet og sætter EU’s fjerkræproduktion under pres. Dette skyldes bl.a., at den ukra-

inske fjerkræsektor er fuldt integreret og kan source foder og energi til priser, der ikke afspejler de reelle

verdensmarkedspriser. I perioden januar-august 2023 er importen steget med 74 pct. til 166.900 tons

sammenlignet med samme periode i 2022. Ses der på effekten af den fulde importliberalisering, fremgår

det, at importen fra juni 2022 til maj 2023 er steget med 111 pct. til 221.900 tons sammenlignet med

samme periode fra 2021-22. Set i forhold til den oprindelige importkvote på 90.000 tons årligt er der

med den nuværende estimerede årlige import på ca. 225.000 tons brystkød uden importtold tale om en

væsentlig udfordring for EU's fjerkræsektor. Til sammenligning er der tale om en import svarende til

den samlede produktion af brystkød i Danmark, Sverige, Finland og de baltiske lande. Den markante

importstigning

presser EU’s marked for fjerkrækød, idet det ukrainske kød afsættes til væsentligt lavere

priser, end der kan produceres til i EU, ligesom den ukrainske fjerkræproduktion ikke er underlagt

samme krav til dyrevelfærd, mens det på SPS-området ikke er transparent, hvordan produktionen fore-

går i øvrigt. Det skal bemærkes, at importen fra andre tredjelande og især Brasilien er steget med ca. 24

pct. Den europæiske fjerkræorganisation AVEC og Polen har anmodet Kommissionen om at undersøge

importen fra Ukraine

med henblik på at sikre en balanceret import, der ikke skader EU’s produktion af

fjerkrækød.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår og begrænset og målrettet ekstraordinær

støtte. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel, der også kan betyde større

robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Det er vigtigt, at Kommissionen overvåger markedssi-

tuationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter, at EU un-

derstøtter eksport af korn fra Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 13. juli 2023 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 25. juli 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

13. juli 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til sekto-

rer for korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22.

marts 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om yderligere ekstraordinær

støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til land-

brugssektorer berørte af særlige problemer, der påvirker landbrugsproducenternes økonomiske leve-

dygtighed, oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. juni 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af auto-

nome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer i perioden 2024-2025

KOM (2023) 496

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om åbning og forvaltning af visse EU-toldkontingenter for fiske-

varer for perioden 2024-2025 for at sikre passende forsyningsvilkår for EU's fiskeforarbejdningsin-

dustri. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Sagen

er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023, men forventes

vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 496 af 30. august 2023 fremsendt forslag til Rådets forordning om

åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2024-2025.

Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 13. september 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 31 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023, men for-

ventes vedtaget på et kommende rådsmåde.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Formål og indhold

Ifølge Kommissionen har EU de seneste årtier måttet importere flere fiskevarer for at dække dets hjem-

lige forbrug. EU's fangst og produktion dækker kun 39 pct. af EU's forbrug af fiskevarer og akvakultur-

produkter. Hovedformålet med toldkontingenter for fiskevarer og akvakulturprodukter er at gøre det

muligt for fiskeforarbejdningsindustrien i EU at importere tredjelandes råvarer til videre forarbejdning

med reduceret told eller toldfrit. For at sikre lige konkurrencevilkår mellem importerede fiskevarer og

EU-fiskevarer på EU's indre marked bør der ifølge Kommissionen også tages hensyn til foranstaltnin-

gernes virkning på EU's fiskeproducenters konkurrenceevne.

Kommissionens forslag afløser den nuværende forordning 2020/1706 om toldkontingenter for fiskeva-

rer, som udløber den 31. december 2023.

Kommissionen er som led i den europæiske grønne pagt i færd med at udvikle nye politikker for

bæredygtige fødevaresystemer. Kommissionen har tidligere varslet et forslag om en lovgivningsmæssig

ramme for bæredygtige fødevaresystemer. Det er uklart, hvorvidt forslaget vil blive fremsat. Det vil i så

fald skabe retsgrundlaget for fastsættelse af bæredygtighedskriterier for importerede fødevarer,

herunder for fisk, skaldyr og fiskevarer. EU's autonome præferencer for fiskevarer skal også vurderes i

lyset af den udvikling, der sker på andre områder af handelspolitikken. Derfor dækker forslaget over en

to-årig periode, da Kommissionen vurderer, at det giver den nødvendige tid til at fastsætte nye

bæredygtighedskriterier for fisk, skaldyr og fiskevarer, der importeres til EU. Normalt er perioden tre-

årig.

Der tages i forbindelse med forslaget hensyn til Rådets forordning (EU) 2022/2583, som indeholder

bestemmelser om autonome toldsuspensioner (erga omnes-instrumenter), og Rådets forordning (EU)

2022/2563 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og

industriprodukter. Rusland og Belarus har i henhold til sidstnævnte forordning ikke længere ret til at

være omfattet af fordelene ved disse toldsuspensioner. Derfor forslår Kommissionen, at de lande

ligeledes udelukkes fra at deltage i autonome toldkontingenter.

Alle mængderne for kontingenterne er årlige og gælder for hele perioden. Alle kontingenter er fastsat til

kontingentsats 0 pct., det vil sige toldfri, bortset fra

–

som hidtil

–

ørred og spansk makrel. Visse kon-

tingenter er fjernet, herunder alle kontingenter vedr. sild. Der er ikke tilføjet nye kontingenter i forhold

til den nuværende forordning. Forslaget fra Kommissionen fastholder alle toldkontingenter på samme

niveau som den nuværende forordning. Det skyldes, at Kommissionen vil vente med at ændre i kontin-

genterne, indtil bæredygtighedskriterierne er på plads.

Kommissionens forslag indeholder blandt andet følgende arter:

•

Rogn (vasket): 1.200 tons.

•

Torsk: 110.000 tons.

•

Torsk (frossen): 50.000 tons.

•

Torsk (saltet): 2.000 tons.

•

Kulmule (frossen): 10.000 tons.

•

Stillehavskulmule (frossen): 40.000

•

Alaskasej: 340.000 tons.

•

Fladfisk (filet og andet): 10.000 tons.

•

Fladfisk (hele): 7.500 tons

•

Kuller: 3.500 tons.

•

Kogte pillede rejer (Pandalus borealis, Pandalus montagui): 4.500 tons.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

•

Skalrejer (Pandalus borealis og Pandalus montagui): 2.000 tons.

Jordani rejer, kogte og pillede: 2.000 tons.

Penaeus rejer (vannamei og monodon): 48.000 tons.

Pleoticus muelleri rejer: 8.000 tons.

Følgende nuværende kontingenter fjernes med forslaget:

•

Sild (tilberedt): 17.500 tons

•

Sild (frossen): 11.670 tons

•

Sild (lapper og filet): 29.170 tons

•

Sild (høj vægt): 10.000 tons

•

Sild (tilberedt, tønder af 70+ kg.): 5.000 tons

•

Rødfisk (filet): 1.520 tons

•

Kontingent 09.2512 inkl. bl.a. frossen fisk til forarbejdning, chilensk hestemakrel, andre fisk, rokker

og guldbarsen: 3.850 tons.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at toldsatserne i den fælles toldtarif falder under EU’s enekompetence,

hvorfor

nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet der er tale om et led i gennemførelse af toldunionens

bestemmelser, er regeringen enig heri.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser, men vil have statsfinansielle

konsekvenser fsva. indvirkninger af en manglende indtægt fra told på EU-budgettet, som i stedet afløses

toldpræferencer og konkurrencedygtige råvarer for EU’s fiskeforarbejdningsindustri. Forordningen

om autonome toldkontingenter støtter desuden væksten og opretholder beskæftigelsen i sektoren sam-

tidig med, at den giver forbrugerne en stabil forsyning til en rimelig pris og skaber en værditilvækst for

industrien.

Forslaget indeholder ikke en konsekvensanalyse, da Kommissionen finder, at der ikke er behov for en

sådan med henvisning til, at forslaget erstatter den gældende forordning, der udløber med udgangen af

2023. Det kan oplyses, at toldkontingenter for fiskevarer og akvakulturprodukter udgør et indtægtstab

for EU-budgettet. Indtægtstabet for den foreslåede forordning anslås til 272,04 mio. euro (ca. 2,029

mia. kr.) for det første år i den toårige periode. Beløbet er beregnet på grundlag af toldsatser, fuldstændig

udnyttelse af kontingenterne, gennemsnitsprisen, og at 80 pct. af tolden er opført i EU-budgettet. Det

repræsenterer derfor det maksimale indtægtstab.

Forslaget indeholder væsentlige kontingenter for Danmark, som skal sikre råvareforsyningen til den

danske fiskeforarbejdningssektor. Den danske import af fiskevarer var i 2022 på ca. 21,3 mia. kr., heraf

16,9 mia. kr. fra tredjelande og 4,4 mia. kr. fra andre medlemsstater i EU. Den samlede eksport var på

ca. 26 mia. kr. i 2022.

Forslaget indeholder blandt andet toldkontingenter for nordatlantiske koldvandsrejer (pandalus borea-

lis og pandalus montagui), stillehavskoldvandsrejer (pandalus jordani) samt en række andre rejearter

(sydamerikanske og asiatiske). På dybvandsrejen (pandalus borealis) er der i Rigsfællesskabet både dan-

ske og grønlandske interesser i rejefiskeri, rejeproduktion og handelen med rejer. Pandalus borealis

kommer fra blandt andet Grønland, som har adgang til toldfri eksport af rejer til EU. De øvrige rejearter

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

må dels betragtes som en anden type rejer størrelses-, smags- og kvalitetsmæssigt dels som substituti-

onsprodukter, der kan, men ikke nødvendigvis vil, konkurrere med dybvandsrejerne hos forbrugere og

i virksomhedernes produktion.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danish Seafood Association (DSA) anfører, at fjernelsen af kontingenter for sild er yderst problematisk,

særligt kontingentet for lagesild. Uden kontingenter vil der ifølge DSA være 25 pct. told. DSA anfører,

at dette ikke er rentabelt. DSA bemærker, at fasfrysningen af alle andre kontingenter ligeledes er pro-

blematisk, da der slet ikke er taget hensyn til forarbejdningsindustriens behov. Forslaget begrænser så-

ledes forarbejdningsindustriens udviklingsmuligheder og jobs. DSA anfører, at 67 pct. af råvarerne til

forarbejdningsindustrien dækkes af importerede råvarer. Forslaget vil gøre det mere fordelagtigt for

tredjelande at eksportere færdigvarer til EU, som vil kunne komme ind toldfrit via frihandelsaftaler.

Dvs. at man ifølge DSA kan forvente, at produktion i videre udstrækning flytter uden for EU. DSA note-

rer, at Rusland og Belarus står til udelukkelse fra ordningen. DSA deler de hensyn og overvejelser, der

ligger bag at ekskludere disse lande fra denne og andre toldordninger. Det er hovedsageligt alaskasej og

torsk, der importeres til EU's forarbejdningsindustri fra Rusland, og forsyninger af disse arter fra andre

leverandørlande kan ikke erstatte de mængder, der tilføres fra Rusland. DSA appellerer til, at de sam-

funds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser af denne del af forslaget bliver nøje undersøgt og kortlagt

med henblik på at overveje mulige kompenserende foranstaltninger. DSA har en række ønsker til forhø-

jelser af specifikke kontingenter, herunder jordani rejer

og bemærker, at DSA’s grønlandske kontakter

ikke har indvendinger imod dette.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO)

støtter DSA’s bemærkninger i forhold til fri-

handelsaftaler. I forhold til frihandelsaftalerne er det nødvendigt med større fokus på social og miljø-

mæssig bæredygtighed på flere områder. DFPO har ingen interesse i, at europæisk fisk udkonkurreres.

Marine Ingredients Denmark (MID)

støtter DSA’s og DFPO’s bemærkninger vedrørende konkurrence-

vilkår. Det er vigtigt, at der stilles krav til importerede varer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemsstaterne positive over for forslagets mål om at sikre EU’s fiskeforarbejdningssekto-

ren tilstrækkelige forsyninger, idet mange medlemsstater dog også ser behov for varetagelse af særlige

interesser i den primære fiskerisektor.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt liberaliseringer af told- og markedsadgang for fiskevarer fra tredjelande.

Formålet er at sikre stabile forsyninger af råvarer til den danske fiskeforarbejdningssektor under hen-

syntagen til bæredygtige vilkår

–

økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Regeringen finder derfor også, at visse kontingenter kan øges, og nye kontingenter inkluderes. Regerin-

gen anerkender imidlertid samtidig, at der i den aktuelle situation er behov for en balanceret tilgang,

herunder at forslaget ses i sammenhæng med forhandlingerne med tredjelande om fiskerimuligheder

for 2024. I den sammenhæng finder regeringen, at forslaget bør inkludere en revisionsklausul, således

at forordningen kan revideres i lyset af resultatet af forhandlingerne.

Regeringen finder det væsentligt, at der opnås et acceptabelt kompromis, der tilgodeser hele Rigsfælles-

skabet, særligt for så vidt angår de foreslåede rejekontingenter, især for dybvandsrejer (pandalus bore-

alis). Regeringen støtter rejekontingenter for at kunne dække forsyningsbehovet for rejer til den danske

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

rejesektor. Med henblik på en balanceret løsning arbejder regeringen for, at kontingenter for dybvands-

rejer (pandalus borealis) fastholdes uændret i forhold til de nuværende kontingenter.

Regeringen støtter, at Rusland og Belarus udelukkes fra at deltage i de autonome EU-toldkontingenter

på visse fiskevarer for 2024-2025.

Regeringen finder det endelig vigtigt, at forordningen træder i kraft den 1. januar 2024.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fast-

læggelse af bevarings-, forvaltnings- og kontrolforanstaltninger, der gælder i om-

rådet omfattet af konventionen om fremtidigt multilateralt samarbejde i det

nordøstlige Atlanterhavsfiskeri, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/1241, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1899/85 og forord-

ning (EU) nr. 1236/2010

KOM (2023) 362

Nyt notat.

Resumé

I forslaget implementeres en række bevarings-, forvaltnings- og kontrolforanstaltninger for fiskeri i

det Nordøstlige Atlanterhav, der er vedtaget i den regionale fiskeriforvaltningskommission (NEAFC).

Ændringerne vedrører blandt andet beskyttelse af sårbare marine økosystemer, forbud mod udsmid,

kontrol af omladning til havs, kontrolforanstaltninger for kommercielle forskningsfartøjer og indfø-

relse af et nyt elektronisk rapporteringssystem. Med forslaget implementeres kontrolforanstaltninger

for fire pelagiske arter, som kyststaterne er blevet enige om. Disse vedrører blandt andet undtagelse

fra forbud om at have automatisk sorteringsanlæg om bord, når fartøjet anvender elektroniske fjern-

overvågningssystemer (kamera). Forslaget har desuden til formål at samle al lovgivning vedrørende

NEAFC i én forordning og indeholder bemyndigelse til Kommissionen til at implementere ændringer

af teknisk karakter. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU, da forslaget implementerer bevarings-, forvaltnings- og kontrolforanstaltninger for de berørte

bestande. Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 362 af den 30. juni 2023 fremsendt forslag om Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om fastlæggelse af bevarings-, forvaltnings- og kontrolforanstaltninger, der

gælder i området omfattet af konventionen om fremtidigt multilateralt samarbejde i det nordøstlige At-

lanterhavsfiskeri, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EØF)

nr. 1899/85 og forordning (EU) nr. 1236/2010. Forslaget er oversendt til Rådet den 24. august 2023 i

en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023, men for-

ventes vedtaget på et kommende rådsmåde.

Formål og indhold

Forslaget omfatter foranstaltninger til bevarelse, forvaltning og kontrol vedtaget i den regionale fiskeri-

forvaltningsorganisation Fiskerikommissionen for det Nordøstlige Atlanterhav, NEAFC. EU er medlem

af NEAFC og har forpligtet sig til at implementere de vedtagne foranstaltninger i EU-lovgivningen. For-

anstaltningerne vedrører blandt andet følgende anbefalinger vedtaget i NEAFC:

- henstilling om områdeforvaltningsforanstaltninger til beskyttelse af sårbare marine økosystemer i

NEAFC-området,

- henstilling om ændring af liste over marine regulerede ressourcer omfattet af NEAFC’s kontrolsy-

stem,

- henstilling om forbud mod udsmid i NEAFC-området,

- henstilling om kontrol af omladning til havs, og

- anbefaling om kontrolforanstaltninger for kommercielle forskningsfartøjer.

Foranstaltningerne vedrører endvidere blandt andet:

- beskyttelse af sårbare marine økosystemer ved at udpege havområder, der er lukket for fiskeri med

anvendelse af bundtrawlende redskaber, udpegning af områder med eksisterende bundfiskeri og

krav til forsøgsfiskeri,

- lukkeområder for rødfisk i Irmingerhavet og Rockall kuller, og

- en række kontrolforanstaltninger, herunder krav til mærkning af frossen fisk og krav om forudgå-

ende meddelelse, før havnestaten kan give tilladelse til landing, omladning eller brug af havnefaci-

liteter.

Forslaget har også til formål at samle alle NEAFC-foranstaltninger i én forordning, idet visse foranstalt-

ninger for nuværende fremgår af tre andre forordninger.

Forslaget har desuden til formål at implementere

visse foranstaltninger, der stammer fra EU’s interna-

tionale forpligtelser i relation til kontrol af fire pelagiske fiskerier i det Nordøstlige Atlanterhav: Makrel,

hestemakrel, blåhvilling og sild. Kyststaterne EU, Færøerne, Grønland, Island, Norge og UK blev i 2022

enige om yderligere foranstaltninger for de pågældende pelagiske fiskerier. Disse foranstaltninger ved-

rører monitorering af udsmid, inspektionsprocedurer for landinger og krav til vejning og vejesystemer.

Flere af disse tiltag kan implementeres i en ændring af den delegerede retsakt om gennemførelsesbe-

stemmelser for fiskerikontrol. Andre tiltag kræver en ændring af eksisterende bestemmelser i forord-

ningen om fiskerikontrol vedrørende restriktioner for brug af automatisk sorteringsudstyr om bord og

udsmid. Med forslaget gives der mulighed for den nødvendige tilpasning af monitoreringsredskaber som

alternativer til forsegling af et fiskefartøjs udsmidsområde og tilpasning af anvendelse af automatisk

sorteringsudstyr om bord, hvis fartøjet er udstyret med et elektronisk overvågningssystem (kamera).

Forslaget implementerer også kravet om elektronisk overvågning af vejning ved landings- og forarbejd-

ningssteder, hvor der vejes mere end 3.000 tons per år af de pågældende arter.

Forslaget indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til at ændre NEAFC-bestemmelser af teknisk

karakter og tilsvarende tekniske bestemmelser, der er opnået enighed om i konsultationer om foran-

staltninger for visse pelagiske fiskerier i det Nordøstlige Atlanterhav. Bemyndigelsen giver mulighed for

en hurtig implementering af tekniske ændringer.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Endelig implementerer forslaget et nyt NEAFC-system for kontrol og håndhævelse. EU har således for-

pligtet sig til som den første kontraherende stat i NEAFC at introducere et elektronisk rapporteringssy-

stem (ERS), der er baseret på den nye FLUX UN/CEFACT standard for bæredygtig forvaltning af fiske-

riet. De øvrige kontraherende stater har derefter to år til at implementere systemet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Fi-

skeriudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ingen væsentlige

statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vil ikke have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, men forslaget vil have økonomi-

ske konsekvenser for de landings- og forarbejdningssteder, hvor der vejes mere end 3.000 tons pr. år

af de pågældende arter i det omfang, der ikke allerede er etableret elektroniske overvågningssystemer,

eller hvor der er behov for tilpasninger af eksisterende systemer.

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet forvaltningen af fi-

skeriet, herunder kontrol og monitorering af fiskeriet, forbedres.

Høring

Sagen har været i høring § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter generelt forslaget, da det blandt andet in-

deholder elementer, der længe har været efterspurgt til implementering af elektronisk monitorering i

fiskeriet.

Marine Ingredients Denmark (MID) er generelt positive over for forslaget og opfordrer til at sikre lige

rammevilkår blandt kyststaterne. MID henviser til at eventuelle udgifter ved implementeringen vil til-

falde erhvervet.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) understreger, at de økonomiske konsekven-

ser for havnene gives videre til fiskerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at man fra EU’s side arbejder for, at fiskeriressourcerne i det Nordøstlige Atlanter-

hav forvaltes i overensstemmelse med

målsætningerne i EU’s fælles fiskeripolitik, herunder en bære-

dygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, nødvendige tiltag til beskyttelse af marine økosystemer

og etablering af de rette betingelser for et økonomisk leve- og konkurrencedygtigt fiskerierhverv i både

fangst- og forarbejdningsleddet og landbaserede fiskerirelaterede aktiviteter.

Rådsmøde nr. 3977 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23-24/10-23

Regeringen finder således, at den fælles fiskeripolitik har potentiale til langsigtet bæredygtig forvaltning

af fiskeriet og marine ressourcer med det formål at opnå miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæf-

tigelsesfordele.

Regeringen støtter, at man i EU-lovgivningen implementerer proportionale kontrolforanstaltninger,

som der er enighed om blandt kyststater i det Nordøstlige Atlanterhav, herunder anvendelsen af elek-

troniske overvågningssystemer med henblik på en effektiv kontrol, forenkling af regler og øget viden om

fiskeriet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.