Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3980 - økofin Bilag 1
Offentligt

26. oktober 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 9. november

2023

1) Reform

af EU’s finanspolitiske

regler

KOM(2023) 240, KOM(2023) 241 og KOM(2023) 242

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

2) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM(2023) 0338

Materialet er udarbejde af Økonomiministeriet, Finansministeriet og

Udenrigsministeriet

3) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)671, KOM(2023)673,

KOM(2023)674, KOM(2023)685

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Evaluering af det europæiske semester 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 2 af 77

Dagsordenspunkt 1:

Reformen af EU’s finanspolitiske regler

KOM(2023) 240, KOM(2023) 241 og KOM(2023) 242

1. Resume

ECOFIN skal 9. november 2023 drøfte sagen om en reform af EU’s finanspolitiske og økono-

miske regler (herefter finanspolitiske regler) mhp. at nå til enighed om en generel indstilling i år,

evt. på ECOFIN d. 9. november. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i konkrete kompro-

misforslag fra formandskabet baseret på Kommissionens pakke af lovforslag af 26. april 2023 til

en reform af EU’s finanspolitiske regler.

Kompromisforslagene ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag af 26. april 2023. For-

slagene ventes dog samtidig at lægge op til justeringer ift. Kommissionens forslag på en række

områder, som er centrale i forhandlingerne, herunder bestemmelserne vedr. gældsreduktion, sam-

menhængen mellem krav til finanspolitikken og dels reformer og investeringer i de mellemfristede

planer, de institutionelle balancer samt håndhævelsen af reglerne.

Pakken fra Kommissionen indeholder tre forslag. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023)

240) om effektiv koordination af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning, et

forslag til at ændre forordningen om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(KOM(2023) 241) samt et forslag til at ændre direktivet om kravene til EU-landenes nationale

budgetrammer (KOM(2023) 242).

Forslagene indebærer, at overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik foran-

kres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene,

vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. I planerne skal landene fastsætte en sti for

udviklingen i de offentlige nettoudgifter. Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler, om

landet har underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP. Landene skal ligesom i dag kunne

få henstillinger med bindende krav til finanspolitikken, hvis store underskud eller høj gæld ikke

nedbringes.

De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om sunde og holdbare

offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål. EU-landene er således delte på en række områder i drøftelserne.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter sunde og holdbare offent-

lige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. En reform skal derfor være balanceret, så

reglerne sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld vha. ambitiøse og realistiske krav til EU-

landenes finanspolitikker. En reform bør i det lys bl.a. indebære minimumskrav til styrkelsen af

de offentlige finanser i lande med finanspolitiske udfordringer, herunder fx krav om nedbringelse

af høje underskud og høj gæld. Det er vigtigt, at landenes planer indeholde reformer, der styrker de

offentlige finanser og deres holdbarhed på længere sigt, hvis landene skal kunne fastsætte lempeligere

udgiftslofter og udskyde reduktion af høj gæld på kort sigt. En reform bør derudover ikke medføre

undtagelser fra reglerne for visse udgifter. Det er desuden centralt for regeringen, at en reform er

konsistent med budgetloven i Danmark, så finanspolitikken i Danmark fortsat kan tilrettelægges

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 3 af 77

inden for budgetlovens rammer. Reformen bør desuden ikke ændre ved, at prognoser og fremskriv-

ninger udarbejdet af nationale myndigheder kan anvendes som grundlag for mellemfristede finans-

politiske planer. Regeringen arbejder derudover generelt for, at håndhævelsen af reglerne styrkes, at

der sikres transparente regler mhp. at sikre ligebehandling, samt at der er proportionalitet i kravene

til EU-landene.

2. Baggrund

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat en lovpakke, der tilsammen indebærer en

reform af EU’s finanspolitiske regler, der bl.a. sætter rammerne for EU-landenes

økonomiske koordination og nationale finanspolitikker.

Pakken indeholder tre forslag:

1. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af

den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning. Forslaget erstatter

den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af den

økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

2. Et forslag til at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler.

3. Et forslag til at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes natio-

nale budgetrammer (KOM(2023) 242).

EU’s finanspolitiske

regler i dag

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten (”Stability and Growth

Pact” –

SGP) er et grundelement i EU-samarbejdet på det finanspolitiske og øko-

nomiske område. Reglerne implementerer bl.a. EU-traktatens krav om, at landenes

underskud og gæld ikke må overstige hhv. 3 og 60 pct. af BNP.

EU’s finanspolitiske regler sætter de overordnede rammer for EU-landenes

natio-

nale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil økonomisk

udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og beskæftigelse,

herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge gældskriser. Hvis

reglerne som helhed efterleves på tværs af høj- og lavkonjunkturer, muliggør det, at

de såkaldte automatiske stabilisatorer, fx økonomiske ydelser til ledige, kan virke

fuldt ud og modgå negative effekter på vækst og beskæftigelse i dårlige økonomiske

tider. De finanspolitiske regler indebærer ikke nogen begrænsninger på størrelsen

og sammensætningen af de offentlige udgifter, men sætter grænser for underskud

og gældsopbygning, der kan have negative effekter på de enkelte landes økonomier

og EU’s økonomi som helhed. De eksisterende finanspolitiske regler består grund-

læggende af en

forebyggende del

og en

korrigerende del.

Reglernes forebyggende del in-

debærer krav til EU-landenes strukturelle saldo og udgiftsvækst, hvilket skal under-

støtte, at landene ikke overskrider traktatens krav for underskud og gæld. Den

kor-

rigerende del

indeholder regler for de tilfælde, hvor landene overskrider traktatens

krav,

jf. boks 1.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 4 af 77

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del præciserer traktatens krav om, at det faktiske underskud ikke må overstige

3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP, medmindre den

nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst

1/20 af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-

port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en såkaldt henstilling om at nedbringe for store underskud eller for høj

gæld (EDP-henstilling), der stiller krav om forbedring af de offentlige finanser. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen

kan et land bl.a. undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig” (i praksis højest 3,5 pct.

af BNP) og exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et land ikke lever

op til en henstilling, kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur-

og investeringsfonde,

jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en

EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere

udspecificerede krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner i form

af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en EDP-henstilling

vedr. store underskud er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til

fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion

(dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et

passende tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål (MTO) for den såkaldte strukturelle saldo, der er

et mål for den offentlige saldo, hvor der korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne (fx udsving i

udgifter til ledighedsunderstøttelse eller skatteindtægter). MTO fastsættes pba. landenes gæld og vækst. Derudover skal

der sikres en offentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende

tilpasning af struktursaldoen mod MTO. Udgiftsreglen fastsætter den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter

(bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres

tilpasning mod MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-hen-

stillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler

(dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

De fælles finanspolitiske regler understøttes af Rådets

direktiv om minimumskrav til

EU-landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer.

Med direktivet fastsættes bl.a. mi-

nimumsstandarder for EU-landenes i) landespecifikke numeriske finanspolitiske

regler, ii) mellemfristede finanspolitiske rammer iii) regnskabspraksis i de offentlige

sektorer og statistiskindberetning samt iv) regler og procedurer for udarbejdelse af

prognoser liggende til grund for budgetplanlægning.

Direktivet fastslår bl.a., at EU-landene skal have nationale numeriske finanspolitiske

regler, der effektivt fremmer overholdelsen af EU’s fælles finanspolitiske regler. Di-

rektivet specificerer ikke bestemmelserne i de nationale regler, men stiller bl.a. krav

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 5 af 77

om, at reglernes mål og anvendelsesområde skal være veldefinerede, samt at de skal

sikre en effektiv og uafhængig overvågning af finanspolitikkerne. Med direktivet

fastsættes bl.a. også krav om harmonisering af offentlig regnskabspraksis samt krav

om fast rapportering af finanspolitiske data.

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler og rammer er Danmarks finanspolitiske

regler forankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på den struk-

turelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP. Budgetloven med-

fører, at hvis skønnet for den strukturelle saldo for det kommende år er mere ne-

gativt end -1 pct. af BNP, er regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der kan

korrigere uoverensstemmelsen med målet.

Kommissionens udspil til en reform af de finanspolitiske regler og ECOFIN-

rådskonklusioner

Kommissionen offentliggjorde 9. november 2022 en meddelelse med et overordnet

udspil til en reform af

EU’s finanspolitiske regler. Udspillet er kommet efter et øn-

ske fra flere lande om en reform af reglerne, samt efter at Kommissionen i 2020-

2022 har evalueret de eksisterende regler og fundet grundlag for forbedring.

Udspillet lægger bl.a. op til, at overvågningen af og kravene til EU-landenes økono-

miske politik forankres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpo-

litik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter.

Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler landets gældsudfordringer.

Kommissionens meddelelse har generelt dannet grundlag for pakken af forslag

fremsat 26. april 2023 samt de indledende drøftelser mellem landene, der udmøn-

tede sig i rådskonklusioner vedtaget på ECOFIN 14. marts 2023.

I rådskonklusionerne af 14. marts fremhævedes der bl.a. støtte til Kommissionens

forslag om forankring af finanspolitiske krav og monitorering heraf i nationale mel-

lemfristede planer. Der var endvidere støtte til brugen af offentlige nettoudgifter

som grundlag for en primær indikator for EU-landenes offentlige finanser. Der blev

samtidig peget på en række områder, der krævede videre drøftelse og afklaring, her-

under ift. fastsættelsen af de konkrete finanspolitiske krav til EU-landene.

Der henvises generelt til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 6. december 2022 og

14. februar 2023, hvor Kommissionens meddelelse uddybes, samt ifm. ECOFIN

14. marts 2023, hvor rådskonklusionerne er beskrevet.

Den strukturelle saldo er den faktiske offentlige saldo korrigeret for de udsving, der vurderes at følge af

konjunkturerne og en række midlertidige forhold, herunder i Danmark for eksempel indtægter fra pensionsaf-

kastskatten og olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underlig-

gende stilling på de offentlige finanser.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 6 af 77

Retsgrundlag og lovgivningsprocedure

Forslaget til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af den

økonomiske politik og multilateral budgetovervågning er fremsat med hjemmel i

TFEU artikel 121(6). Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Forslaget om at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud (KOM(2023) 241) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 126(14).

Rådet træffer beslutning med enstemmighed efter at have konsulteret den europæ-

iske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

Forslaget om at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes nationale

budgetrammer (KOM(2023) 242) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 126(14)

afsnit tre. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal efter at have konsulteret

den europæiske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 9. november 2023 drøfte sagen om en reform

af EU’s finanspolitiske

regler mhp. at nå til enighed om en generel indstilling i år, evt. på ECOFIN d. 9.

november. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i konkrete kompromisforslag

fra formandskabet baseret på Kommissionens pakke af lovforslag af 26. april 2023

til en

reform af EU’s finanspolitiske regler.

Kompromisforslagene ventes generelt at fastholde flere centrale elementer i Kom-

missionens forslag af 26. april 2023. Forslagene ventes dog samtidig at lægge op til

justeringer ift. Kommissionens forslag på en række områder, som er centrale i for-

handlingerne, herunder bestemmelserne vedr. gældsreduktion, sammenhængen

mellem krav til finanspolitikken og dels reformer og investeringer i de mellemfri-

stede planer, de institutionelle balancer samt håndhævelsen af reglerne.

Kommissionens pakke med forslag til nye finanspolitiske regler består af tre sam-

menhængende forslag, der dels lægger op til at erstatte de eksisterende forebyggende

regler med et nyt regelsæt, og dels lægger op til at ændre de eksisterende korrige-

rende regler og regler for landenes nationale budgetrammer.

De centrale forskelle mellem de eksisterende regler og Kommissionens pakke af

forslag er sammenfattet i

tabel 1.

Et prioriteret uddrag af indholdet i forslagene gen-

nemgås i de følgende tre hovedafsnit. Herefter følger et afsnit vedr. mulige kom-

promisforslag og centrale temaer i forhandlingerne.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 7 af 77

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag til reform af de finanspolitiske regler

Eksisterende regler

Landenes underskud og gæld skal holdes

inden for hhv. 3 og 60 pct. af BNP

Strukturel saldo

Gæld over 60 pct. af BNP skal reduceres

med 1/20 årligt (gældsreglen)

Kommissionens forslag

Samme krav

Offentlige nettoudgifter

Retningslinjer for udvikling i nettoudgifter (ud-

giftsstien) pba. landenes underskud og gælds-

udfordringer

Overordnet

Finanspolitiske

indikatorer

Gældsreduktion/

budgettilpasninger

Strukturel saldo tilpasses mod mellemfristet

Lempede krav ved reformer og investeringer

mål (MTO).

Konvergensprogram og

nationale reformprogram

Udtalelse fra Rådet

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Overvågning/

landeplaner

Implementering og

håndhævelse

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kravet

eller gældsreglen

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kravet el-

ler overskridelse af udgiftssti

Tjek af at planernes reformer mv. implemen-

teres.

Prognoser skal udarbejdes eller godkendes af

uafhængige finanspolitiske institutioner.

Uafhængige nationale

Prognoser skal sammenlignes med uaf-

finanspolitiske institu-

hængige prognoser udarbejdet af uaf-

tioner

hængige finanspolitiske institutioner.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning

Forslaget om nye forebyggende regler

Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordi-

nation af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning erstatter den

eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af den økono-

miske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Mellemfristede planer

Overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik forankres i nati-

onale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af lan-

dene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Landene skal i planerne fastsætte en 4-7 årig udgiftssti for de såkaldte offentlige

nettoudgifter, mhp. at nedbringe store underskud og sikre en holdbar gældsudvik-

ling, samt redegøre for planlagte investeringer og reformer (jf.

nedenfor).

Planerne er som udgangspunkt fireårige, også i de tilfælde hvor planen indeholder

en 7-årig udgiftssti. I særlige tilfælde kan planerne dog være fx femårige, hvis det

svarer til regeringsperioden i et land.

Landene kan anmode om at lave en ny plan, hvis der er særlige objektive forhold,

der gør, at den oprindelige plan ikke kan gennemføres, eller hvis en ny regering

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 8 af 77

anmoder om at ændre landets eksisterende plan. En ændret plan skal dog opret-

holde det samme ambitionsniveau for tilpasning af de offentlige finanser.

Landet skal inden udløbet af sin plan fremsætte en ny plan for de følgende fire år.

Planen skal igen vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

De mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik erstatter de såkaldte stabili-

tets- og konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer, som lan-

dene i dag skal indberette til EU og som indeholder hhv. en række finanspolitiske

indikatorer (ventet strukturel saldo mv.) samt planlagte reformer. I dag skal Rådet

ikke godkende landenes programmer, men blot udtale sig om dem.

Ny finanspolitisk indikator

Overvågningen af og kravene til landenes finanspolitik baseres på en enkelt, ny EU-

indikator for de såkaldte

offentlige nettoudgifter.

De offentlige nettoudgifter er defineret

som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturfølsomme

ledighedsudgifter

, engangsudgifter

og udgifter finansieret af EU-midler (fx struk-

turfondene) samt diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx

skatte- og afgiftsændringer.

Indikatoren for de

offentlige nettoudgifter

erstatter de indikatorer, der tilsammen har

været grundlag for overvågningen under de eksisterende regler: dels landenes mel-

lemfristede mål for den strukturelle saldo og dels en udgiftsregel, som også er base-

ret på et mål for offentlige nettoudgifter, der har væsentlige ligheder med opgørel-

sen i Kommissionens nye forslag

Landene vil dog fortsat have mulighed for fastsætte deres nationale budgetregler

pba. fx den strukturelle saldo (såsom i den danske budgetlov).

Krav til landenes udgiftssti, herunder reduktion af gæld og underskud

Alle lande skal i deres mellemfristede planer fremsætte en 4-7 årig udgiftssti for de

offentlige nettoudgifter, en såkaldt finanspolitisk tilpasningsperiode. I tilpasnings-

perioden skal der sikres en finanspolitisk tilpasning, som sikrer:

1. En holdbar udvikling i gælden i 10 år efter tilpasningsperioden

De konjunkturfølsomme ledighedsudgifter omfatter de udgifter, der falder eller stiger over hhv. høj- og lav-

konjunkturer, fx arbejdsløshedsunderstøttelse.

Kommissionen har i en teknisk note af 5. juli 2023 specificeret, at engangsudgifter også skal fratrækkes opgø-

relsen af de offentlige nettoudgifter. Under de nuværende regler fratrækkes engangsudgifter i opgørelsen af den

strukturelle saldo.

De gældende regler indebærer en samlet vurdering af dels det enkelte lands strukturelle saldo ift. landets

mellemfristede mål og dels den eksisterende udgiftsregel. Den eksisterende udgiftsregel indebærer, at væksten

i landenes såkaldte nettoudgifter ikke må overstige den potentielle vækst i BNP (dvs. den skønnede årlige BNP-

vækst over en 10-årig periode). Nettoudgifterne defineres her som de faktiske offentlige udgifter ekskl. rente-

udgifter og konjunkturfølsomme ledighedsudgifter samt korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller

reducerende tiltag, og korrigeret for udgifter til EU-programmer samt udgifter til investeringer, der er finansie-

ret af EU-midler.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 9 af 77

2. At underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de

10 efterfølgende år efter tilpasningsperioden.

Landenes udgiftsstier skal sikre en position på de offentlige finanser ved udgangen

af den 4-7 årige tilpasningsperiode, der sikrer overholdelse af ovenstående krav til

udviklingen i gæld og faktiske underskud, hvis positionen fastholdes uændret de

følgende 10 år ved en mellemfristet fremskrivning, mens der tages højde for æn-

dringer i det demografiske træk, fx stigende udgifter til sundhed og offentlige pen-

sionsordninger pga. aldrende befolkninger. Landene vil således allerede i tilpas-

ningsperioden skulle tage højde for store stigninger i de aldringsrelaterede omkost-

ninger på mellemlangt sigt.

Den mellemfristede fremskrivning foreslås baseret på Kommissionens såkaldte

gældsholdbarhedsanalyse, der allerede i dag benyttes til at vurdere holdbarheden af

landenes gæld (fx

Debt Sustainability Monitor 2022,

udgivet 14. april 2023).

Den udgiftssti, der godkendes af Rådet, vil være bindende over perioden for landets

plan og danne grundlag for den finanspolitiske overvågning i EU.

Kravene til udviklingen i landenes gæld og underskud vil være indeholdt i de ud-

giftsstier, der godkendes af Rådet. Udgiftsstierne erstatter de eksisterende krav om,

at landene bl.a. skal tilpasse den strukturelle saldo mod deres mellemfristede mål.

Krav til lande, der overskrider traktatens grænser for gæld eller underskud

Forud for at lande med underskud og/eller gæld over EU-traktatens grænser på

hhv. 3 og 60 pct. af BNP fremsætter sin udgiftssti, offentliggør Kommissionen

nogle tekniske retningslinjer for denne sti.

Kommissionen fastsætter retningslinjerne for udgiftsstien pba. fremskrivninger af

landets gæld, offentlige finanser og økonomiske udvikling. Retningslinjerne skal

sikre en holdbar udvikling i landenes gæld og fastsættes således, at en række kriterier

er opfyldt:

i) Det er plausibelt

, at gælden er nedadgående i de 10 år efter den 4-7 årige til-

pasningsperiode eller fastholdes på et moderat niveau.

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år efter

tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP skal landet

gennemføre en årlig budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP.

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningspe-

rioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på fx 7 år, skal fore-

tage 4/7 af den finanspolitiske tilpasningen under selve den 4-årige plan.

iv) Gælden er lavere efter den fireårige plan end før;

Ved

plausibelt

forstås, at gælden også er nedadgående, når der tages højde for en række scenarier, hvor økono-

mien eller de offentlige finanser udvikler sig mindre gunstigt, herunder et scenarie med lavere BNP-vækst og

højere statsgældsrenter.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 10 af 77

v) Væksten i de offentlige nettoudgifter overstiger i gennemsnit ikke BNP-væksten

i planens periode.

Retningslinjerne for det enkelte lands udgiftssti indebærer således differentierede

krav for tilpasningen af finanspolitikken i hvert land.

Den udgiftssti, et land fremsætter i sin plan, skal være i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne fra Kommissionen, men ikke identisk. Et land kan fx fremsætte en

udgiftssti, der afspejler nogle andre økonomiske antagelser (fx ift. BNP-vækst eller

demografisk udvikling), hvis antagelserne økonomisk set kan retfærdiggøres.

Udgiftsstien skal som udgangspunkt sikre, at kriterierne er overholdt efter 4 år, dvs.

efter en 4-årig tilpasningsperiode. Et land kan dog anmode om en forlænget tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Dvs. at udgiftsstien skal fastsættes, således at kriterierne

først er opfyldt efter op til 7 år. Med en 7-årig tilpasningsperiode vil et land således

blot have mere lempelige krav til den årlige tilpasning af finanspolitikken under pla-

nens 4 år. Inden udløbet af den første 4-årige plan, vil et land herefter skulle frem-

sætte en ny 4-årig plan, hvori den resterende tilpasning derfor skal gennemføres.

For at opnå en forlænget tilpasningsperiode skal landene forpligte sig til at gennem-

føre en række investeringer og reformer, der opfylder visse kriterier (se nedenfor).

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 11 af 77

Tabel 2

Krav til landenes udgiftsstier i Kommissionens forslag

Gæld

over

60 pct. af BNP

Underskud

over

pct. af BNP

Efter tilpasningsperioden skal

det være plausibelt, at gælden

er faldende de følgende 10 år.(i)

Gælden holdes på et stabilt ni-

veau (i)

Underskuddet holdes eller brin-

ges under 3 pct. af BNP, herun-

der i 10 år efter tilpasningsperio-

den (ii)

Årlig

budgetforbedring

på

mindst 0,5 pct. af BNP indtil det

faktiske underskud er mindre en

3 pct. af BNP (ii)

Den finanspolitiske tilpasning

må ikke udskydes til periodens

sidste år, men skal fordeles over

perioden (iii)

Gælden efter den 4-årige plan er

lavere end før planen (iv)*

Gæld

under

60 pct. af BNP

Underskud

under

3 pct. af BNP

Underskud

under

Underskud

over

3 pct. af BNP

✔

Anm.: Tabellen opsummerer kriterier, der bruges til at vurdere landenes udgiftssti og dermed ikke alle kriterierne som

Kommissionen benytter til at fastsætte de beregnede retningslinjer for landenes udgiftsstier.

*Forslagets bestemmelser vedrørende Kommissionens vurderinger af landenes planer indebærer, at alle lande

skal sikre, at gælden i pct. af BNP er lavere efter planen end før, jf. artikel 15(2)(f) i KOM(2023) 240. Det

fremgår imidlertid af bestemmelserne om kravene til planen at gælden enten skal være faldende eller holdes på

et moderat niveau, jf. artikel 12(a). Disse bestemmelser indebærer således for lande med gæld under 60 pct. af

BNP, at gælden godt kan være højere efter planen end før, så længe gælden fastholdes på et moderat niveau

under 60 pct. af BNP

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning

Krav til lande, der

ikke

overskrider traktatens grænser for underskud og gæld

Lande, der ikke har underskud eller gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, skal også

fremsætte en udgiftssti. Landene skal tilrettelægge udgiftsstien, således det sikres, at

gælden som minimum fastholdes på et moderat niveau under 60 pct. af BNP, og at

underskuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør mak-

simalt 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer ligeledes disse landes udgiftssti pba.

kriterierne, ligesom disse lande også har mulighed for at anmode om en forlænget

tilpasningsperiode på op til 7 år, under forudsætning af at de gennemfører en række

reformer og investeringer (se nedenfor).

For lande, der ikke overskrider traktatens grænser for underskud og gæld, offentlig-

gør Kommissionen ikke retningslinjer for udgiftsstien, hvilket skal ses i lyset af, at

der ikke er behov for at nedbringe gæld eller underskud. I stedet oplyser Kommis-

sionen en værdi af den primære strukturelle saldo (dvs. den strukturelle saldo ekskl.

renteudgifter), der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksimalt

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 12 af 77

3 pct. af BNP. Denne værdi af den primære strukturelle saldo tager højde for effek-

terne på de offentlige finanser af den demografiske udvikling i de 10 år efter den 4-

7 årige tilpasningsperiode. Den tager derimod ikke højde for en sikkerhedsmargin,

som skal sikre, at det faktiske underskud holder sig under 3 pct. af BNP i forbindelse

med normale konjunkturudsving. Kommissionens overvågning vil imidlertid foku-

sere på landenes fortsatte overholdelse af grænserne for underskud og gæld på bag-

grund af landenes egne udgiftsstier.

Investeringer og reformer

Alle landene skal i deres mellemfristede planer redegøre for de reformer og inve-

steringer, der planlægges gennemført over planens 4-årige periode. Herunder skal

der redegøres for, hvordan reformerne og investeringerne adresserer de landespe-

cifikke anbefalinger, som landene er blevet tildelt ifm. det europæiske semester,

samt bidrager til at korrigere evt. makroøkonomiske ubalancer identificeret ifm.

proceduren for makroubalancer

Landene har derudover mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk til-

pasningsperiode på op til 7 år, hvis de forpligter sig til at gennemføre en pakke af

reformer og investeringer, der tilsammen opfylder en række kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger i

regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

8. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er højere

under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finansieret af fx

EU’s strukturfonde).

Kriterierne uddybes i et anneks til forslaget. Anneksets præcisering af kriterierne

kan ændres af Kommissionen gennem en delegeret retsakt. Kommissionen kan ikke

ændre de ovennævnte kriterier.

Landenes reformer og investeringer skal være så tilstrækkeligt klart beskrevet i pla-

nen, at Kommissionen har mulighed for at vurdere, om de ovennævnte kriterier er

opfyldt. Reformerne skal gennemføres inden for planernes 4-årige periode, mens

investeringerne skal være implementeret senest inden for tilpasningsperioden på op

til 7 år. Omfanget af reformerne og investeringerne skal stå mål med omfanget af

landenes gældsudfordringer. Planen skal derudover indeholde klare og realistiske

indikatorer, der gør det muligt at vurdere, om reformerne og investeringerne bliver

implementeret.

Hvis det land, der har fået godkendt en plan med en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode, ikke gennemfører de aftalte reformer og investeringer, kan Rådet give

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvåg-

ning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 13 af 77

landet en henstilling om, at tilpasningsperioden forkortes, dvs. at landet får kortere

tid til at sikre faldende gæld og et underskud under 3 pct. af BNP. Henstillingen

kommer efter forslag fra Kommissionen.

Overvågning og implementering

–

det europæiske semester

Kommissionens forslag lægger op til at udvide det europæiske semester (den årlige

procedure for drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske politikker),

så semesteret også omfatter fremlæggelsen, vurderingen og godkendelsen af lande-

nes mellemfristede planer samt overvågningen af implementeringen af planerne,

jf.

boks 3.

Boks 2

Proces for aflevering, vurdering, godkendelse og overvågning af de nationale mellemfristede planer

Indgivelse

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere en mellemfristet plan. Forud for

aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til

de fastsatte krav.

Vurdering

Kommissionen skal inden for to måneder vurdere planen, herunder særligt om den foreslåede udgiftssti sikrer, at

gælden er faldende eller holdes på et fornuftigt niveau, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den

finanspolitiske tilpasning ikke udskydes, samt at gælden er lavere efter planen end før. Derudover vurderes det, om

de beskrevne reformer og investeringer er tilstrækkelige, særligt hvis landet anmoder om en forlænget tilpasningspe-

riode.

Hvis Kommissionen ikke kan give en positiv vurdering af landets plan, skal Kommissionen foreslår, at Rådet giver en

henstilling til landet om at aflevere en justeret plan. Hvis landet fortsat ikke kan aflevere en tilfredsstillende plan, vil

Kommissionen anbefale Rådet, at landets udgiftssti fastsættes på baggrund af de tekniske retningslinjer, som Kom-

missionen har offentliggjort.

Godkendelse

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet overfor landet vedtage en henstilling, der fastsætter

den finanspolitiske udgiftssti, der vil danne grundlag for overvågningen. Hvis landet har anmodet om en forlænget

tilpasningsperiode, skal Rådet derudover endossere de planlagte reformer og investeringer, der ligger til grund for

planen.

Overvågning

Kommissionen skal efterfølgende overvåge landenes implementering af planerne og særligt overholdelse af landenes

godkendte udgiftssti. For at kontrollere afvigelser fra udgiftsstien, skal Kommissionen etablere en såkaldt kontrolkonto,

der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Fremskridtsrapporter

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer, skal alle lande hvert år i april aflevere en offentlig

rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med implementeringen af deres plan.

Fremskridtsrapporten skal indeholde en række oplysninger, herunder en sammenligning af de faktiske offentlige net-

toudgifter og udgiftsstien godkendt ifm. landets plan, en opgørelse af gennemførte indtægtsforøgende og -reduce-

rende tiltag, samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og investeringerne fastfast i

planerne, samt informationer om arbejdsmarkedet og udvikling i socialpolitikken. Derudover skal rapporten indeholde

en afsnit fra landets uafhængige finanspolitiske institution (De økonomiske råd i Danmark), hvori det vurderes om

landet efterlever den fastsatte sti for nettoudgifterne

Landenes fremskridtsrapporter indgår som led i den årlige finanspolitiske og økonomiske overvågning i EU. Sammen

med landenes mellemfristede planer erstatter fremskridtsrapporterne derfor de eksisterende stabilitets- og konver-

gensprogrammer samt det nationale reformprogram under det europæiske semester.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 14 af 77

Kilde: Kommissionens forslag

Foruden at facilitere processerne vedr. de mellemfristede planer vil det europæiske

semester med Kommissionens forslag fortsat indebære en årlig procedure med

drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske politikker, der hvert år

munder ud i

landespecifikke anbefalinger

til alle EU-lande for det indeværende og ef-

terfølgende år.

Hvis et land ikke efterlever anbefalinger fra Rådet, kan landet, ligesom under de

nuværende regler, modtage i) yderligere landespecifikke anbefalinger, ii) en advarsel

eller henstilling fra Rådet eller iii) andre tiltag fastsat i nærværende forslag eller for-

anstaltninger under de korrigerende regler (se næste hovedafsnit).

Fleksibilitet ifm. afvigelser fra udgiftsstien

Landene kan i to tilfælde få lov til at afvige fra den udgiftssti, der er vedtaget i landets

plan.

Det ene tilfælde er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller

EU (en generel undtagelsesklausul). Det andet tilfælde er, at der i et enkelt EU-land

finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har store

konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser (en landespecifik undta-

gelsesklausul).

I begge tilfælde skal Rådet efter anbefaling fra Kommissionen vedtage en henstil-

ling, der tillader landet at afvige fra den vedtagne udgiftssti i en afgrænset tidsperi-

ode. En afvigelse må ikke være til fare for holdbarheden af de offentlige finanser.

Delegering

Flere tekniske krav i forslagene er fastsat i en række tilhørende annekser:

9. hvilke oplysninger som landenes planer skal indeholde;

10. hvilke oplysninger, der skal indgå i de årlige fremskridtsrapporter;

11. hvordan landenes afvigelser fra den godkendte udgiftssti opgøres (den såkaldte

kontrolkonto);

12. hvilken metode Kommissionen bruger til at lave de fremskrivninger, der afgør

om landenes gæld er faldende i de 10 år efter tilpasningsperioden;

13. hvilke EU-fælles strategiske prioriteter som reformerne og investeringerne skal

bidrage til for at opnå en forlænget tilpasningsperiode;

14. de overordnede krav til landenes reformer og investeringer ifm. en forlænget

tilpasningsperiode.

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen får ret til at vedtage dele-

gerede retsakter, der kan erstatte en eller flere af de ovennævnte annekser (dog ikke

anneks 1). Kommissionen har på teknisk niveau oplyst, at muligheden for at vedtage

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 15 af 77

delegerede retsakter skal sikre, at detaljer om reglerne og implementeringen heraf

kan forblive tidssvarende uden større regelændringer.

Kommissionen skal rådsføre sig med landenes tekniske eksperter, inden de frem-

sætter forslag til delegerede retsakter. Retsakten træder i kraft, hvis hverken Rådet

eller Europa-Parlamentet gør indsigelse inden for en måned (indsigelsesperioden

kan forlænges med en måned).

Forslag til ændring af de korrigerende regler

Kommissionen foreslår at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler. De

foreslåede ændringer har i høj grad til formål at sikre sammenhæng med forslaget

til nye forebyggende regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Underskud over 3 pct. af BNP

Ifølge EU-traktaten

skal landene sikre, at underskuddet på den faktiske offentlige

saldo ikke overskrider 3 pct. af BNP, medmindre underskuddet er faldet kontinu-

erligt og er tæt på de 3 pct. af BNP, eller overskridelsen er exceptionel og midlerti-

dig, og underskuddet fortsat tæt på de 3 pct. af BNP.

I Kommissionens forslag vurderes et lands overskridelse at være

exceptionel,

hvis der

er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller EU, eller hvis der

finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har store

konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser. Definitionen på excep-

tionel skal sikre konsistens med de omstændigheder, der tillader et land at over-

skride den aftalte udgiftssti under de forebyggende regler.

Et lands overskridelse vurderes at være

midlertidig,

hvis Kommissionens økonomiske

prognoser indikerer, at underskuddet igen er under 3 pct. af BNP ved afslutningen

af de exceptionelle omstændigheder eller en alvorlig økonomisk krise.

Nedbringelse af høj gæld

Ifølge EU-traktaten skal lande sikre, at bruttogælden udgør under 60 pct. af BNP,

eller at gælden er tilstrækkeligt nedadgående. I de korrigerende regler defineres be-

grebet

tilstrækkeligt nedadgående,

og en central ændring med forslaget er, at der etab-

leres en større grad af sammenhæng mellem hhv. de forebyggende og korrigerende

regler, end der er i dag.

I de eksisterende korrigerende regler skal lande, der overskrider traktatens grænse

for gæld på 60 pct. af BNP,

nedbringe forskellen

mellem landets gældskvote og refe-

renceværdien på 60 pct. af BNP

med 1/20 årligt,

den såkaldte gældsregel. Dette krav

er i tillæg til kravene under de forebyggende regler om tilpasning af den strukturelle

EU-traktaten, artikel 126(2)

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 16 af 77

saldo og udgiftsvæksten. Lande, der ikke opfylder gældsreglen, kan blive pålagt en

henstilling fra Rådet om at nedbringe for høj gæld.

Med Kommissionens forslag afskaffes gældsreglen, og den overordnede tilgang æn-

dres, således at det kun skal undersøges om et land skal modtage en henstilling om

at nedbringe for høj gæld, hvis det afviger fra den sti for de offentlige nettoudgifter,

der fastsat i landenes planer godkendt af Rådet som led i de forebyggende regler (se

afsnit om de forebyggende regler).

Vurdering af om et land skal have en henstilling

Hvis et lands underskud overskrider 3 pct. af BNP, eller et land med gæld over 60

pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti, skal Kommissionen iht. EU-

traktaten udarbejde en såkaldt 126(3)-rapport

, der skal danne grundlag for at vur-

dere, om der overfor landet bør åbnes en EDP-henstilling.

I rapporten skal Kommissionen vurdere overskridelsen i lyset af en række

relevante

faktorer.

I de eksisterende regler omfatter de relevante faktorer bl.a., om landet har

overholdt de forebyggende regler. I lyset af forslaget til de nye forebyggende regler,

foreslås det derfor at ændre de relevante faktorer, som skal tages i betragtning i

126(3)-rapporten.

En central ny relevant faktor, som skal tages i betragtning, er graden af landets så-

kaldte gældsudfordringer på mellemlangt sigt, hvis den aktuelle finanspolitik fast-

holdes de næste 10 år. Pba. analysen vurderes det, om landene har hhv. substantielle,

moderate eller lave gældsudfordringer. Analysen, der ligger til grund for vurderin-

gen, er den samme, som i forslaget til de nye forebyggende regler benyttes til at

vurdere, om et lands gæld er faldene i årene efter den 4-7 årige tilpasningsperiode.

Hvis et land har substantielle gældsudfordringer, vil det som hovedregel føre til, at

Kommissionen foreslår at åbne en henstilling.

I den seneste

Debt Sustainability Monitor 2022

, vurderer Kommissionen, at 9 lande

har substantielle gældsudfordringer,

jf. tabel 2.

Kommissionen kategoriserer Dan-

mark som et land med lave gældsudfordringer.

126(3) henviser til den relevante artikel i EU-traktaten, der ligger til grund for udarbejdelse af rapporten.

Debt sustainability monitor er en publikation af Kommissionen, der vurderer holdbarheden af landenes gæld

og finanspolitik på kort, mellemlangt og langt sigt. Det er Kommissionens analyse af holdbarheden på mellem-

langt sigt, der benyttes i Kommissionens forslag.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 17 af 77

Tabel 2

Kommissionens kategorisering af gældsudfordringerne i EU-landene

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

106,0

25,0

80,4

30,1

19,5

73,9

109,6

160,2

40,4

140,4

63,0

39,7

37,1

25,9

Substantiel

Lav

Moderat

Lav

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Land

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

54,8

49,3

50,5

106,2

45,6

58,3

69,1

110,6

31,4

42,9

65,2

70,7

75,4

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Lav

Moderat

Substantiel

Moderat

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Moderat Slovakiet

Substantiel Slovenien

Substantiel Spanien

Lav Sverige

Substantiel Tjekkiet

Substantiel Tyskland

Lav Ungarn

Lav Østrig

Lav

Anm.: Farverne grøn, gul og rød angiver, om et land vurderes at have hhv. lave, moderate eller substantielle

gældsudfordringer.

Grøn tekst

angiver lande, hvis gæld i 2023 ikke ventes at overstige 60 pct af BNP.

Kilde: Kommissionens

Debt Sustainability Monitor 2022

(april 2023) og Kommissionens forårsprognose (maj 2023).

De øvrige relevante faktorer, ud over landets gældsudfordringer, som Kommissio-

nen vil tage i betragtning er:

•

Udviklingen i landenes mellemfristede økonomiske udvikling, herunder særligt

udviklingen i inflationen og udviklingen i de økonomiske konjunkturer;

•

Udviklingen i de mellemfristede budgetter, herunder særligt den faktiske afvi-

gelse fra udgiftsstien godkendt i landets plan, samt om afvigelsen skyldes en

alvorlig økonomisk lavkonjunktur eller exceptionelle omstændigheder uden for

regeringens kontrol, samt afvigelsen relativt til de retningslinjer for udgiftsstien,

som Kommissionen har offentliggjort ifm. de forebyggende regler;

•

Udviklingen i landes gæld, herunder gældens løbetid samt hvilken valuta gælden

er optaget i;

•

Gennemførelsen af reformer og investeringer, herunder særligt tiltag mhp. at

korrigere makroøkonomiske ubalancer, og hvor effektive landets nationale bud-

getregler er.

Ligesom under de eksisterende regler skal Kommissionen derudover tage højde for

andre relevante faktorer som påpeget af det pågældende land i betragtning, og øko-

nomisk støtte givet af landet mhp. international solidaritet skal tages i betragtning.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 18 af 77

Som noget nyt foreslås det, at den uafhængige finanspolitiske institution i landet (fx

De Økonomiske Råd i Danmark), skal udtale sig om de relevante faktorer, der vur-

deres i en 126(3)-rapport.

Rådet og Kommissionen skal herefter foretage en helhedsvurdering af de relevante

faktorer mhp. at vurdere overskridelen af udgiftsstien eller underskudskravet.

For lande med gæld over 60 pct. af BNP, der har underskud over 3 pct. af BNP,

skal de relevante faktorer, som i dag, kun tages i betragtning, hvis underskuddet er

tæt på 3 pct. af BNP samt hvis overskridelsen vurderes at være

midlertidig.

I de tilfælde, hvor landene er blevet tilladt at afvige fra deres aftalte udgiftsstier pga.

af en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele EU eller euroområdet, kan Kommis-

sionen og Rådet beslutte ikke at åbne en henstilling.

Åbning af en henstilling

Efter Kommissionen har udarbejdet en 126(3)-rapport for et land, skal Rådet på

teknisk niveau udtale sig om rapporten. Hvis Kommissionen i lyset af udtalelsen

vurderer, at der er tale om et for stort underskud eller for høj gæld, skal Kommis-

sionen herefter foreslå, at Rådet vedtager en henstilling over for det pågældende

land.

Ifm. en henstilling skal Rådet samtidigt henstille om størrelsen på de budgetforbed-

ringer, som landet bør tage inden for maksimalt et halvt år samt en tidsfrist for at

korrigere et for stort underskud. I særlige situationer kan denne periode forkortes

til et halvt år.

Den ovennævnte procedure fastholder tilgangen i de eksisterende regler.

Under de eksisterende regler indebærer Rådets anbefaling til et land med en hen-

stilling som hovedregel, at underskuddet årligt skal nedbringes med 0,5 pct. af BNP

målt på den strukturelle saldo.

I forslaget ændres dette krav, således at et land i stedet anbefales, at udgiftsstien for

de offentlige nettoudgifter tilrettelægges således, at det er konsistent med en bud-

getforbedring på 0,5 pct. af BNP årligt

, en såkaldt korrigerende udgiftssti.

Den korrigerende udgiftssti skal også sikre, at det er plausibelt, at gælden er nedad-

gående eller fastholdes på et forsvarligt niveau, hvilket afspejler tilgangen i forslaget

til nye forebyggende regler.

Herefter skal landet ligesom i dag inden for de 3-6 måneder afgive en rapport til

Rådet og Kommissionen om tiltag iværksat for at forbedre de offentlige finanser.

Kommissionens forslag fastsætter ikke præcist, hvordan den årlige budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP skal

opgøres.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 19 af 77

Som noget nyt skal de uafhængige finanspolitiske institutioner også udtale sig om,

hvorvidt tiltagene vurderes at være tilstrækkelige.

Ophævelse af henstilling

Rådet kan kun ophæve en underskudhenstilling over for et land, når Kommissio-

nens prognoser viser, at underskuddet er bragt varigt under 3 pct. af BNP, hvilket

er på linje med de eksisterende regler.

Som noget nyt præciseres det, under hvilke omstændigheder en gældshenstilling

over for et land kan ophæves, dvs. hvis en henstilling er åbnet efter et land har

overskredet udgiftsstien aftalt i landets mellemfristede plan. I dette tilfælde ophæves

henstillingen, når landet de seneste to år har overholdt den korrigerende udgiftssti

anbefalet af Rådet, og Kommissionens prognose indikerer, at landet også overhol-

der udgiftsstien i det pågældende år.

Sanktioner

Som under de eksisterende regler, kan et euroland, der gentagende gange ikke ef-

terlever en henstilling fra Rådet om at nedbringe et for stort underskud, blive pålagt

sanktioner. Ikke-eurolande kan ikke pålægges sanktioner.

Kommissionen foreslår dog, at strukturen på de økonomiske sanktioner ændres,

bl.a. i lyset af at intet land tidligere er blevet pålagt sanktioner. I de nuværende regler,

kan lande modtage bøder bestående af en fast del på 0,2 pct. af BNP samt en vari-

abel del på 1/10 af forskellen på landets underskud og grænsen på 3 pct. af BNP

målt i procentpoint. Det foreslås, at et land, der ikke følger en henstilling, hvert

halve år kan modtage bøder på op til 0,05 pct. af BNP, og at bøderne sammenlagt

ikke må overstige 0,5 pct. af BNP

Forslag til ændring af direktiv om EU-landenes nationale budgetrammer

Forslaget til ændring af

Rådets direktiv 2011/85/EU

om minimumskrav til EU-lan-

denes finanspolitiske og budgetmæssige rammer, lægger bl.a. op til ændringer ved-

rørende det eksisterende direktivs i) bestemmelser om anvendelsen af uafhængige

finanspolitiske institutioner (såsom De Økonomiske Råd i Danmark), ii) bestem-

melser fsva. harmoniseringen af regnskabspraksis samt iii) bestemmelser vedr. ud-

arbejdelsen af makroøkonomiske prognoser mv.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Nationale uafhængige finanspolitiske institutioner

I Rådets direktiv fra 2011 fastsættes der ikke minimumskrav til brugen af nationale

uafhængige finanspolitiske institutioner i EU-landenes nationale finanspolitiske

Foruden bestemmelserne om sanktioner i de finanspolitiske regler, er der i de gældende regler for EU-bud-

gettet en såkaldt konditionalitet (gældende for alle EU-lande), der medfører, at struktur- og genopretningsmidler

kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af de finanspolitiske regler. Reglerne om konditionalitet

indgår dog ikke i reformen af de finanspolitiske regler.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 20 af 77

rammer og procedurer. I direktivet fra 2011 specificeres det dog bl.a., at EU-lande-

nes prognoser bør sammenlignes med prognoser udarbejdet af uafhængige institu-

tioner.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at uafhængige nationale fi-

nanspolitiske institutioner skal være etablerede ved lov eller andre bindende be-

stemmelser. Det specificeres endvidere, at de uafhængige nationale finanspolitiske

institutioner skal udføre følgende opgaver:

•

Udarbejde eller godkende hhv. økonomiske og budgetmæssige prognoser (år-

lige og mellemfristede) liggende til grund for det pågældende lands mellemfri-

stede planer vedr. finans- og strukturpolitik, der udarbejdes som led i foreslåede

procedurer under de fælles finanspolitiske EU-regler, jf. særskilt afsnit.

•

Udarbejde eller godkende holdbarhedsanalyser liggende til grund for regerin-

gens mellemfristede finanspolitiske planlægning.

•

Udarbejde eller godkende vurderinger af effekter af politiske tiltag på holdbar-

hed og vækst.

•

Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.

•

Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler i det pågældende

land.

•

Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og regler,

herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.

•

Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Forslaget lægger op til, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og vurderinger fra

de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller offentligt forklare evt.

manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger (et såkaldt

følg-eller-forklar

princip).

Indførelse af omkostningsbaserede regnskaber i alle offentlige delsektorer

I Rådets direktiv fra 2011 stilles der bl.a. krav om, at EU-landene skal have regn-

skabsregler, der dækker alle offentlige subsektorer og sikre regnskaber, der indehol-

der informationer, som er nødvendige for at udarbejde data baseret på ESA 95-

standarden.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at EU-landene senest i 2030

skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret nationalt, baseret på om-

kostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle offentlige undersektorer.

Regnskabsreglerne skal desuden sikre, at de omfattede regnskaber indeholder den

information, som er nødvendig for at udarbejde data baseret på ESA 2010-standar-

den.

Makroøkonomiske prognoser

I Rådets direktiv fra 2011 fastslås det bl.a., at EU-landene generelt skal basere den

finanspolitiske planlægning på realistiske prognoser, der anvender den mest aktuelle

information.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 21 af 77

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger bl.a. op til, at makroøkonomiske

prognoser, der ligger til grund for landenes mellemfristede planer, skal udarbejdes

eller godkendes af uafhængige nationale finanspolitiske institutioner, jf. ovenstå-

ende afsnit om uafhængige finanspolitiske institutioner. Kommissionen foreslår

endvidere, at forskelle mellem nationale prognoser og Kommissionens prognoser

skal forklares af de nationale myndigheder, samt at prognoser udarbejdet af natio-

nale myndigheder løbende skal vurderes af uafhængige enheder.

Øget fokus på klimaspørgsmål i bl.a. nationale mellemfristede rammer og rapportering

Med Rådets direktiv fra 2011 lægges det fast, at EU-landene skal etablere nationale

mellemfristede rammer for finanspolitikken, herunder mellemfristede mål for de

offentlige finanser. Med direktivet forpligtes EU-landene også til løbende at rap-

portere på udviklingen i de nationale offentlige finanser.

Kommissionens forslag lægges op til, at de eksisterende bestemmelser om, at EU-

landene skal have nationale mellemfristede finanspolitiske rammer, udvides, så disse

rammer nu også skal indeholde procedurer, der bl.a. medfører løbende vurderinger

af makroøkonomiske risici vedr. klimaforandringer samt disse risicis betydning for

de offentlige finanser og klimapolitikker.

Kommissionen lægger også op til, at EU-landene skal offentliggøre en række yder-

ligere informationer i tillæg til de eksisterende bestemmelser om rapportering vedr.

finanspolitikkerne og offentlige budgetter. Der er bl.a. tale om, at EU-landene, hvis

det er muligt, skal offentliggøre information om eventualforpligtelser knyttet til ka-

tastrofer og klimaforandringer samt økonomiske tab som følge heraf (herunder

økonomiske tab der bæres af den offentlige sektor og instrumenter iværksat for at

reducere tab).

Formandskabets mulige kompromisforslag og centrale spørgsmål i forhand-

lingerne

Formandskabet ventes ifm. ECOFIN d. 9. november at præsentere nogle konkrete

kompromisforslag til en reform af de finanspolitiske regler baseret på Kommissio-

nens pakke af lovforslag af 26. april 2023.

Kompromisforslagene ventes at afspejle, at der generelt er opbakning til nogle cen-

trale elementer i Kommissionens forslag, herunder at de finanspolitiske krav foran-

kres i 4-årige nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, at de

mellemfristede planer skal fastlægge en sti for de offentlige nettoudgifter, at denne

udgiftssti under visse betingelser kan forlænges fra 4 til 7 år ved gennemførelse af

reformer og investeringer, samt at proceduren for henstillinger ved uforholdsmæs-

sigt store underskud over 3 pct. af BNP fastholdes på linje med de eksisterende

regler. Kompromisforslagene fra formandskabet vil muligvis forholde sig til visse

konkrete temaer, som generelt er centrale i forhandlingerne om reformen af de fi-

nanspolitiske regler:

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 22 af 77

Minimumskrav til gældsreduktion og udgiftsstier,

dvs. at de centrale krav

til landenes finanspolitik, og særligt hvor meget og hvor hurtigt lande skal ned-

bringe høj og uholdbar gæld, underlægges nogle minimumskrav. Minimumskra-

vene ventes at skulle supplere det centrale krav i Kommissionens forslag om, at

lande med høj gæld skal sikre, at gælden er plausibelt faldende efter tilpasnings-

perioden i landets plan.

Incitamenter til reformer og råderum til investeringer,

herunder udform-

ningen af kriterier for reformer og investeringer, som landene skal efterleve, hvis

de skal have godkendt en anmodning om at forlænge den finanspolitiske tilpas-

ningsperiode fra 4 til 7 år (og dermed opnå mere lempelige krav til de årlige

udgiftslofter og længere tid til gældsreduktion).

Institutionel balance,

herunder at de uafhængige finanspolitiske institutioners

(såsom De Økonomiske Råd) rolle i samarbejdet om reglerne generelt fasthol-

des, evt. med visse tilpasninger, samt hvordan EU-landene i Rådet skal involve-

res i beslutninger om at anvende undtagelsesklausuler og om de metoder, der

benyttes til at vurdere gældsholdbarhed, herunder om en given finanspolitisk

tilpasning sikrer, at gælden er plausibelt faldende eller holdes stabilt på et mo-

derat niveau.

Håndhævelse af reglerne,

herunder fastlæggelse af procedurer for tildeling af

henstillinger om at nedbringe for store underskud eller for høj gæld på linje med

Kommissionens forslag, evt. med justeringer og konkretiseringer af, hvilke fak-

torer der skal tages højde for i vurderinger og beslutninger vedr. tildeling af

henstillinger om for store underskud eller afvigelser fra udgiftsstierne, samt hvor

meget et land tillades over tid at afvige fra deres godkendte udgiftssti, inden de

tildeles en henstilling (den såkaldte kontrolkonto).

4. Europa-Parlamentets holdning

Reformen af EU’s finanspolitiske regler

skal behandles i Europa-Parlamentets

Økonomi- og Valutaudvalg, der har ansvaret for sagen. Derudover kan Udvalget

om Beskæftigelse og Social Anliggende udtale sig om forslagene.

Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen meddelelse

fra november 2022 eller forslag af 26. april 2023.

Europa-Parlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske seme-

ster

, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europa-Parlamentets demokratiske

rolle i samarbejdet under EU’s økonomiske

og finanspolitiske rammer.

Europa-Parlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om evalueringen

af de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der henvises til uddybning

Resolution P9_TA(2022)0076

Resolution P9_TA(2021)0358

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 23 af 77

herom i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. november

2021.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Forslaget til de nye forebyggende regler implementeret traktatens krav om at

sikre multilateral overvågning af landenes budgetter samt koordination af den øko-

nomiske politik. Forslagene til ændring af de korrigerende regler samt direktivet for

om kravene til EU-landenes nationale budgetrammer sikrer uniforme krav til efter-

levelse af og tilpasning mod traktatens grænser for underskud og gæld. Kommissi-

onen konkluderer, at landene ikke enkeltvis vil kunne opfylde disse krav fra EU-

traktaten tilstrækkeligt.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at en reform af EU’s finanspolitiske

og økonomiske regler på linje

med Kommissionens forslag ikke vil medføre behov for ændringer af budgetloven.

En ændring af direktivet om minimumskrav til nationale finanspolitiske rammer på

linje med Kommissionens ændringsforslag vil muligvis indebære et behov for æn-

dring loven om Det Økonomiske Råd, herunder som følge af forslaget om, at uaf-

hængige finanspolitiske institutioner (dvs. De Økonomiske Råd i Danmark) skal

udarbejde eller godkende de prognoser og holdbarhedsanalyser, som regeringens

mellemfristede plan baseres på.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til en ændring af direktivet om EU-standarder for de nationale finanspo-

litiske rammer kan have direkte statsfinansielle konsekvenser. Evt. statsfinansielle

konsekvenser vil afhænge af den konkrete nationale udmøntning.

Herunder kan der i mindre omfang være statsfinansielle konsekvenser forbundet

med forslaget om, at de uafhængige finanspolitiske institutioner pålægges ekstra op-

gaver, særligt ift. at udtale sig ifm. en 126(3)-rapport under de korrigerende regler

og enten at udarbejde eller endossere de økonomiske prognoser, der lægger til grund

for et lands mellemfristede plan. Forslaget kan indebære udgifter til 1-2 ekstra års-

værk tildelt de Økonomiske Råds sekretariat.

Derudover kan der være statsfinansielle konsekvenser som følge af forslaget om, at

EU-landene senest i 2030 skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret

nationalt, baseret på omkostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle of-

fentlige undersektorer. Omkostningsbaserede regnskaber er i dag obligatorisk i stort

set hele staten samt i regionerne, men der er ikke krav om, at regnskaberne skal

følge bestemte standarder. Udgifterne til at implementere omkostningsbaserede IP-

SAS-standarder (International Public Sector Accounting Standards) i hele staten er

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 24 af 77

tidligere estimeret til

–

med stor usikkerhed

–

at udgøre ca. 70 mio. kr. På kommu-

nalt niveau er det i dag frivillig at benytte omkostningsbaserede regnskaber. Der er

ikke foretaget skøn for de administrative omkostninger ved omlægning til omkost-

ningsbaserede regnskaber i kommunerne.

Forslagene til nye forebyggende regler og ændrede korrigerende regler har ikke di-

rekte statsfinansielle konsekvenser, men de finanspolitiske og økonomiske rammer

på EU-niveau kan dog have væsentlige indirekte konsekvenser for de offentlige fi-

nanser og deres modstandsdygtighed og den generelle økonomiske udvikling i lan-

dene. Sunde og holdbare offentlige finanser på tværs af EU-landene vil generelt

mindske risikoen for gældskriser og mindske presset for fælles EU-gæld og over-

førsler mellem landene mhp. stabilisering ifm. økonomisk kriser. Fælles gæld eller

overførsler mellem EU-landene ventes at have negative statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark, der vil være nettobidragsyder.

Evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal holdes inden for be-

rørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer ventes at have

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for, hvordan

landene tilrettelægger deres økonomiske politik, hvilket har betydning for den øko-

nomiske udvikling i landene selv, herunder Danmark, og i EU som helhed. Konse-

kvenserne kan være positive, hvis reformen understøtter, at landene generelt fører

mere sund og holdbar finanspolitik. Omvendt kan en reform have negative konse-

kvenser, hvis den fx medfører, at lande får svagere tilskyndelse til at føre sund fi-

nanspolitik og reducere høj gæld.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i ekstern høring, og der er i den forbindelse modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der henvises

til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 16. juni 2023, hvor høringssvarene indgår.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt en reform af reglerne mhp. at sikre, at reglerne i højere

grad understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser, herunder via

øget nationalt ejerskab til reglerne, simplere finanspolitiske mål og et mere mellem-

fristet fokus. Der er dog blandt landene forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål.

En række lande lægger generelt vægt på effektive regler, der er ligeså ambitiøse som

reglerne i dag ift. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser og troværdig og

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 25 af 77

vedvarende reduktion af høj offentlig gæld. Andre lande ønsker generelt mere flek-

sible regler, der samlet set medfører lempeligere rammer for tilrettelæggelsen af de

nationale finanspolitikker.

Landene støtter generelt, at reglerne baseres på en mellemfristet tilgang med fler-

årige planer, der samtidigt danner udgangspunkt for overvågningen af landenes fi-

nanspolitik, herunder på baggrund af en form for udgiftslofter. Det støttes, at pla-

nerne også kan revideres fx ifm. regeringsskifte. Derudover er der blandt landene

enighed om, at de væsentligste krav i reglerne ikke efterfølgende skal kunne ændres

af Kommissionen via delegerede retsakter, samt at øgede forsvarsudgifter skal være

en relevant faktor, der skal tages i betragtning ifm., at det vurderes, om et land skal

tildeles en henstilling om at nedbringe et for stort underskud.

Nogle lande lægger vægt på, at reglerne til en vis grad forsat stiller uniforme krav til

EU-landene, mens en række lande omvendt ønsker, at de finanspolitiske krav i hø-

jere grad end i dag tilpasses de enkelte lande og deres økonomiske udfordringer, fx

i lyset af deres gældsudfordringer samt behov for reformer og offentlige investerin-

ger. For nogle lande afspejler ønsket om mere differentierede krav til landene, at

reglerne i højere grad end i dag skal sikre faldende gæld og underskud under 3 pct.

af BNP i lande med store finanspolitiske udfordringer. For andre lande er ønsket

om mere differentierede regler sammenfaldende med ønsker om generelt lempeli-

gere krav til reduktion af høj gæld og store underskud end i dag. Flere lande ønsker,

at reglerne i højere grad skal understøtte flere investeringer. Enkelte lande ønsker,

at der stilles krav om reformer. Kun enkelte lande lægger fx vægt på at mere lem-

pelige stramningskrav skal modsvares af reformer.

En række lande er generelt skeptiske fsva. Kommissionens forslag om en styrket

rolle til uafhængige finanspolitiske institutioner i de nationale finanspolitiske ram-

mer og procedurer. Kun enkelte lande støtter omvendt en markant styrket rolle for

de uafhængige finanspolitiske institutioner ifm. håndhævelsen af EU’s finanspoliti-

ske regler.

Det er fortsat usikkert, hvilke eventuelle ændringer landene kan enes om, og hvor-

dan landene ifm. ECOFIN 9. november vil forholde sig til mulige kompromisfor-

slag fra formandskabet.

10. Regeringens generelle holdning

For danske prioriteter vedr. reformen af EU’s finanspolitiske regler henvises gene-

relt til forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg 14. juni 2023.

Regeringen går åbent og konstruktivt ind i drøftelserne om en reform af EU’s fi-

nanspolitiske og økonomiske rammer og er åben for ændringer, der kan forbedre

reglerne inden for rammerne af EU-traktaten og på den baggrund sikre realistiske

og ambitiøse krav til udviklingen i EU-landenes offentlige finanser.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler bidrager til sunde

offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU, da sunde offentlige finanser

understøtter lave renter, forebygger gældskriser og er en forudsætning for EU’s

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 26 af 77

økonomiske velstand og evne til at håndtere udfordringer vedr. fx grøn omstilling

og behov for styrket forsvar. Stærke europæiske økonomier med sunde offentlige

finanser udgør desuden grundlaget for EU’s globale vægt og evne til at varetage

EU’s interesser internationalt. Lempeligere regler vil sammen med de kraftigt for-

øgede gældskvoter i mange EU-lande øge risikoen for nye gældskriser og kunne

medføre pres for mere fælles finanspolitik mhp. direkte overførsler mellem lande

og konjunkturstabilisering. Regeringen vil derfor arbejde for, at en reform af de

finanspolitiske regler ikke medfører lempeligere regler og svækkede offentlige fi-

nanser i EU. Der er desuden centralt for regeringen, at en reform er forenelig med

forsat brug af den danske budgetlov.

Regeringen vurderer på den baggrund, at følgende generelle prioriteter er centrale:

•

En balanceret reform, der sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld.

Hvis reglerne

lempes på nogle punkter, bør reglerne og deres gennemførelse styrkes tilsva-

rende på andre punkter. Regeringen kan således generelt støtte forslaget, hvis

den øgede fleksibilitet ift. gældsreduktion mv. samtidig modsvares af fx bedre

håndhævelse og klare krav om sikring af sunde og holdbare offentlige finanser.

•

Transparente krav med minimumsstandarder især for højgældslande.

Forslaget om, at de

gældende krav til gældsreduktion m.v. skal erstattes med landespecifikke mel-

lemfristede planer for holdbar gældsudvikling kan støttes, hvis der samtidig fast-

sættes minimumskrav til styrkelsen af de offentlige finanser især til lande med

store gældsudfordringer. Minimumsstandarder kan vedrøre referencestier for

udgiftslofterne, visse årlige forbedringer af saldoen for at nedbringe underskud

over 3 pct. af BNP, samt visse krav til gældens udvikling i planens periode og

især efter planernes implementering i lande med høj gæld.

•

Realistiske krav.

Reglerne skal stille realistiske krav til landene mhp. at fremme

efterlevelse og håndhævelse af reglerne. Regeringen kan derfor bl.a. støtte for-

slaget om forankring af finanspolitiske krav i mellemfristede planer, der vurde-

res at medføre mere realistiske krav til fx gældsreduktionen i højgældslande.

•

Udskudt reduktion af gæld på kort sigt bør modsvares af reformer og styrket holdbarhed på

længere sigt.

Hvis reglerne skal tillade, at landene kan lave forlængede tilpasnings-

perioder med højere udgiftslofter og udskudt gældsreduktion på kort sigt, bør

reglerne samtidig stille krav om tiltag til styrkelse af den finanspolitiske holdbar-

hed på længere sigt. Der bør her være fokus på reformer, der styrker de offent-

lige finanser ved at nedbringe de offentlige udgifter eller øge de offentlige ind-

tægter på længere sigt, fx reformer af pensionssystemer, mens sådanne forlæn-

gede tilpasningsperioder ikke bør begrundes alene med investeringer eller andre

udgifter.

•

Ingen undtagelser fra reglerne for visse udgifter.

Alle udgifter skal i sidste ende finan-

sieres, og EU-landene må prioritere mellem forskellige udgifter til fx velfærd,

offentlige investeringer og udgifter til grøn omstilling og forsvar mv. inden for

en holdbar ramme. Undtagelser fra reglerne af visse typer udgifter skaber ikke

nye penge og vil afføde pres for undtagelse af flere udgiftsområder, hvilket vil

svække mulighederne for at styre de offentlige finanser og yderligere undermi-

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 27 af 77

•

nere de offentlige finanser i de lande, der allerede har høj gæld. Dertil kom-

mer, at undtagelser ikke ændrer på, at kreditvurderinger og statsgældsrenter af-

hænger af de samlede offentlige finanser.

En reform skal være konsistent med budgetloven i Danmark.

Selvom EU-reglerne ba-

seres på en nettoudgiftsindikator som primært styringsinstrument, skal finans-

politikken i Danmark fortsat kunne tilrettelægges inden for budgetlovens ram-

mer som hidtil baseret på den strukturelle saldo som det centrale styringsinstru-

ment og udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

En reform skal ikke ændre ved national ansvarsfordeling fsva. udarbejdelsen af prognoser mv.

Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale myndigheder (Økonomi-

ministeriet og Finansministeriet i Danmark) skal fortsat kunne anvendes som

grundlag for regeringens mellemfristede planer og budgetplanlægning på linje

med eksisterende praksis. Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale

myndigheder skal ikke godkendes af uafhængige institutioner (De Økonomiske

Råd i Danmark) for at kunne anvendes som grundlag for mellemfristede planer

mv. Uafhængige nationale institutioner skal fortsat foretage en vurdering over-

holdelsen af de finanspolitiske regler på linje med eksisterende regler.

Styrket håndhævelse.

Der skal pba. transparente kriterier kunne tildeles henstillin-

ger ved brud på 3-procentsgrænsen for de faktiske underskud samt i tilfælde af

utilstrækkelig gældsnedbringelse i lyset af manglende efterlevelse af udgiftslof-

terne fastsat i de nationale planer.

Transparente regler, der sikrer ligebehandling.

Reglerne skal være transparente og give

forudsigelige rammer for planlægning af nationale finanspolitikker samt mulig-

hed for kontrol med landenes efterlevelse af reglerne.

Begrænsning af muligheder for ændringer via delegering:

Det er vigtigt for Regeringen, at

de centrale bestemmelser fastlægges i selve EU-retsakterne, som besluttes i Rå-

det, og ikke i annekser, som kan ændres af Kommissionen via delegerede rets-

akter.

Proportionalitet i kravene til EU-landene.

Krav til finans- og strukturpolitikkerne bør

afspejle landenes behov og økonomiske udfordringer, herunder ved brug af dif-

ferentierede krav pba. analyser af landenes gældsudfordringer på grundlag af

fælles analysemetoder.

Foruden de ovenfornævnte centrale prioriteter, vil regeringen også arbejde for, i) at

der generelt etableres klare rammer for fleksibilitet i anvendelsen af reglerne, her-

under ift. anvendelsen af undtagelsesklausuler, ii) at centrale elementer i reglerne i

høj grad specificeres i relevante forordninger og i mindre grad i fx annekser, som er

omfattet af delegering, iii) at analyser mv. af bl.a. gældsudfordringer- og holdbarhed,

der ligger til grund for vurderinger og krav i reglerne, baseres på fælles objektive og

transparente metoder, samt iv) at implementeringen af omkostningsbaserede regn-

skaber foregår nationalt og ikke underlægges krav om, at regnskabsregler skal være

ens på tværs af offentlige delsektorer samt krav om konsoliderede regnskaber for

den offentlige sektor samlet set.

For regeringen er det centralt, at en eventuelle kompromisforslag fra formandska-

bet er forenelige med de danske prioriteter og hensyn.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 28 af 77

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en reform af EU’s finanspolitiske regler er løbende blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt ifm. ECOFIN 17. oktober

2023, ECOFIN 14. juli 2023 og derudover ifm. ECOFIN 16. juni 2023, hvor Kom-

missionens lovforslag blev drøftet første gang, samt ifm. ECOFIN 14. marts 2023,

hvor ECOFIN vedtog rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse fra no-

vember 2022.

Europaudvalget er desuden blevet forelagt sagen ifm. ECOFIN 9. november 2021,

hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse om en evaluering af reglerne, ifm.

ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse med

foreløbige observationer ifm. evalueringen, ifm. ECOFIN 6. december 2022, hvor

Kommissionen præsenterede sit udspil til en reform af reglerne fra november 2022

samt ifm. ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøftede udvalgte spørgsmål i

relation til Kommissionens udspil.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 29 af 77

Dagsordenspunkt 2:

Økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine

KOM(2023)0338

1 Resume

ECOFIN 9. november 2023 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Ruslands

invasion af Ukraine. Der foreligger aktuelt ikke information om et særligt fokus for drøftelsen 9.

november. Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Ruslands

invasion af Ukraine.

2. Baggrund

Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukra-

ine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden februar 2022. Drøftel-

serne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økonomiske udsig-

ter for EU-landene, nationale finanspolitiske kompensationstiltag og fælles EU-til-

tag i lyset af

stigende inflation og høje energipriser, EU’s finansielle støtte til Ukraine

samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt til tidligere

samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine, senest forud for ECOFIN 17. oktober 2023.

3. Formål og indhold

ECOFIN 9. november 2023 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspek-

ter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil bl.a. kunne berøre:

•

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

EU’s

finansielle assistance til Ukraine

EU's sanktioner mod Rusland mv.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukrai-

nes genopbygning

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

IMF vurderer generelt, at de afledte effekter på verdenshandelen og den geopoliti-

ske og økonomiske fragmentering i kølvandet på Ruslands krig i Ukraine, på læn-

gere sigt vil være negativt for den globale økonomiske aktivitet. Det er især på rå-

varemarkederne, at fragmenteringen i øget grad bliver synlig og især kommer til

udtryk igennem højere prisudsving. Ligeledes fremhæver IMF fragmenteringen

som en af de store nedadrettede risici for den globale økonomiske aktivitet, også på

kort sigt.

IMF har i sin økonomiske prognose fra oktober opjusteret deres skøn for den øko-

nomiske vækst i både Rusland og Ukraine i 2023 ift. tidligere prognoser i 2023,

jf.

tabel 1.

Ruslands invasion af Ukraine har dog generelt haft betydelige negative øko-

nomiske konsekvenser for Ukraine, herunder for de offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 30 af 77

Ruslands invasion af Ukraine har også negativ betydning for EU-landenes økono-

mier, herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervstillid.

Tabel 3

Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, oktober 2023

Vækstprognose

oktober 2023

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Vækstmarkeder og udvik-

lingsøkonomierne

Rusland

Ukraine

2022

3,5

2,6

2,1

3,3

4,1

-2,1

-29.1

2023

3,0

1,5

2,1

0,7

4,0

2,2

2,0

2024

2,9

1,4

1,5

1,2

4,0

1,1

3,2

Ændring ift. juli

2023

0,0

0,3

-0,2

0,0

0,7

2024

-0,1

0,0

0,5

-0,3

-0,1

-0,2

Ændring ift. april

2023

0,2

0,5

-0,1

0,1

1,5

5.0

2024

-0,1

0,0

0,4

-0,2

Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, juli 2023. (2) Ændring (pct.-point) i forhold til World Eco-

nomic Outlook, april 2023.

Kilde: World Economic Outlook, oktober 2023 og World Economic Outlook, april 2023.

Tabel 2

Ukraine

–

økonomiske nøgletal 2021-27

2021

2022*

-29,1

20,2

24,5

17,6

12,6

-15,7

-26,5

78,5

5,0

26,5

2023*

2,0

17,7

19,4

9,5

15,2

-19,1

-28,2

88,2

-5,7

27,6

2024*

3,2

13,0

10,6

9,8

16,9

-17,8

-21,7

98,6

-7,2

30,2

35,9

2025*

6,5

8,6

9,2

11,3

18,4

-9,6

-12,1

100,7

-7,1

33,2

21,9

2026*

5,0

6,7

8,7

13,7

19,8

-5,3

-6,5

99,5

-6,1

36,1

13,4

2027*

4,0

5,5

8,4

17,4

20,8

-3,8

-4,6

98,4

-3,4

41,5

4,8

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Opsparing (pct. af BNP)

Investering (pct. af BNP)

Offentlige saldo (pct. af BNP)

Offentlige saldo u. tilskud (pct. af BNP)

Offentlig Gæld (pct. af BNP)

Løbende konto (betalingsbalance)

Valutareserve (Milliarder EURO)

Finansieringsgab (pct. af BNP)

3,4

9,4

9,8

12,8

14,5

-4,0

48,9

-1,6

28,8

Anm.:

*IMF’s skøn, oktober 2023 & 2 baseret på IMF marts 2023 lande-rapport

for Ukraine.

Kilde: IMF og egne beregninger.

Finansiel assistance til Ukraine

Kommissionen har 20. juni 2023 fremsat forslag om en Ukraine-facilitet, som skal

yde finansiel assistance til Ukraine i form af lån og tilskud på 50 mia. euro i perioden

2024-27,

jf. tabel 3.

Forslaget er fremsat som led i midtvejsevalueringen

af EU’s fler-

årige finansielle ramme (MFF).

Lån og anden finansiel støtte vil blive tildelt under tre overordnede formål (søjler):

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 31 af 77

•

Søjle I (Ukraine-plan):

Skal yde lån og anden finansiel støtte til Ukraine på

baggrund af Ukraines gennemførelse af en samlet plan (Ukraine-planen) for re-

former og investeringer inden for offentlig forvaltning, god regeringsførelse,

økonomisk forvaltning samt mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

Søjle II (Investeringsramme for Ukraine):

Skal understøtte private og of-

fentlige investeringer i Ukraine gennem garantistillelse mv.

Søjle III (Teknisk bistand og øvrig støtte):

Har til formål at yde teknisk

bistand mhp. tilpasning til EU-standarder og et fremtidigt EU-medlemskab.

Søjlen skal derudover dække renteudgifter frem til 2027 ifm. EU-lån til Ukraine,

såfremt Ukraine forventeligt anmoder herom.

EU har i 2022 og 2023 ydet en markant makrofinansiel assistance (MFA) i form af

lån på meget lempelige vilkår. I 2022 mobiliserede man 7,2 mia. euro i MFA-lån. I

2023 ydede man yderligere 18 mia. euro i lån i den såkaldte MFA+.

EU's sanktioner mod Rusland mv.

EU har vedtaget i alt 11 sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion af

Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev vedtaget 23. juni 2023.

På det økonomiske område omfatter EU’s sanktioner

mod Rusland bl.a. markante

finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den russiske cen-

tralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver, udeluk-

kelse af en række af de største russiske banker, herunder Ruslands største bank,

Sberbank, fra det internationale betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt fuldt

transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraines genopbygning

Der har løbende været drøftelser på Det Europæiske Råd og i Rådet om mulige

optioner for anvendelse af afkastet fra indefrosne og immobiliserede russiske akti-

ver til støtte for Ukraines genopbygning. På teknisk niveau i EU pågår arbejdet

derfor med at kortlægge mulighederne for at anvende et evt. afkast fra de immobi-

liserede aktiver til at støtte Ukraines genopbygning. Der forventes på Det Europæ-

iske Råd 26.-27. oktober 2023 at blive gjort status på sagen, og at blive opfordret til

at Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

arbejder videre hermed i forenelighed med EU og international ret. Arbejdet sker i

koordination med internationale partnere (særligt i G7-regi). Et evt. forslag fra

Kommissionens ventes at afhænge af udviklingen i EU-landenes tekniske drøftelser

af mulighederne for anvendelse af afkastet fra de relevante russiske aktiver.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 32 af 77

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget om Ukraine-faciliteten vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser

for Danmark, herunder gennem det danske EU-bidrag. Konsekvenser afhænger

bl.a. af, i hvilken grad støtten ydes som hhv. lån og anden finansiel støtte.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-

nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen. Der er

bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder finansiel assistance

til Ukraine. Der er generel støtte til en Ukraine-facilitet samt til at sende et positivt

signal til Ukraine om langsigtet økonomisk støtte. Der er generelt bred opbakning

blandt EU-landene til yderligere sanktioner mod Rusland. Derudover er der bred

opbakning til at undersøge mulighederne for anvende afkastet fra immobiliserede

russiske aktiver til at støtte genopbygningen af Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Rus-

lands invasion af Ukraine.

Regeringen finder det ift. tiltag til håndtering af de høje energiprisers konsekvenser

for husholdninger og virksomheder vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene ikke

bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i økonomierne. EU skal

sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil

russisk energi.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk assistance til

Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt. Regeringen støtter etablerin-

gen af et støtteinstrument til Ukraine på 50 mia. euro for perioden 2024-2027. Støt-

teinstrumentet skal sikre, at EU-landene i god tid og i samarbejde med relevante

partnere sikrer stabil, forudsigelig og holdbar finansiel assistance til Ukraine.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 33 af 77

Regeringen arbejder løbende for indførelse af de hårdest mulige sanktioner mod

Rusland, som der kan findes enighed om i EU, herunder med henblik på at sikre en

konsekvent og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU samt at for-

hindre omgåelse af sanktionerne.

Regeringen støtter arbejdet med at undersøge mulighederne for at anvende immo-

biliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af Ukraine.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomiske

og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder senest til

orientering 13. oktober 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 17. oktober 2023.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 34 af 77

Dagsordenspunkt 3:

Implementeringen af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)671, KOM(2023)673, KOM(2023)674,

KOM(2023)685

1 Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretningsplaner og for nogle

lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Processen med udbetalinger til landene pba.

gennemførte milepæle og mål er ligeledes i gang.

ECOFIN ventes 9. november 2023 at behandle Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslut-

ninger vedr. hhv. Danmarks, Litauens, Sveriges og Østrigs opdaterede genopretningsplaner. De

fire lande har i deres reviderede genopretningsplaner inkluderet et REPowerEU-kapitel med tiltag,

der bidrager til REPowerEU-målsætningerne om uafhængighed af russiske fossile brændstoffer.

Kommissionen har for alle fire lande fremlagt en samlet positiv vurdering, herunder ift. at planerne

lever op til genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne og digitale tiltag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr. hhv. Danmarks,

Litauens, Sveriges og Østrigs opdaterede genopretningsplaner inklusiv REPowerEU-kapitler på

baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse med

forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv

vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 12.

maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser).

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft

19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage højde for

REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile

brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt, jf. nedenfor. Den reviderede for-

ordning trådte i kraft 1. marts 2023.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande udarbejdet

nationale genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskri-

ver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra

genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 35 af 77

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

en række forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effek-

tivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at

fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bi-

drage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer

identificeret som led i det europæiske semester,

jf. bilag 1 og boks 1.

Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete mi-

lepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af gen-

opretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger af mid-

ler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kommissionen på

grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at landene opnår de

aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt ifm. godken-

delsen af deres respektive genopretningsplaner.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli 2021

behandlet og godkendt

alle EU-landenes genopretningsplaner. Processen med ud-

betaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden ultimo 2021.

Flere lande har i 2023 fået godkendt reviderede genopretningsplaner i Rådet,

jf. bilag

Mulig revision af genopretningsplanerne og de rådsimplementerende beslutninger

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan

til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller

ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den

oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommis-

sionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder

om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx

handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretnings-

planen ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investe-

ring derfor ikke længere er realiserbar.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-

plan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretnings-

faciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30. juni 2022, og

som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte lande end oprindeligt

skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske udviklinger.

Anneks V i revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435

- EN - EUR-Lex (europa.eu)

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslut-

ning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller

flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 36 af 77

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70 pct.

af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske situation før

COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på udviklingen i EU-

landenes BNP i 2020 og 2021 mhp. at målrette midler til lande, der var økonomisk

hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-landes genopretnings-

planer var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af den endelige maksimale tildeling

af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert enkelt EU-land erstattede

Kommissionen skøn fra sin efterårsprognose i 2020 med faktiske BNP-tal.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfa-

ciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.

Det tjekkiske EU-

formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-Parlamentet om en

foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterfølgende blev godkendt i

Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar 2023 og den

reviderede forordning vedr. genopretningsfaciliteten trådte i kraft 1. marts 2023.

Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU på

20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem.

I tillæg hertil blev åb-

net op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i anven-

delse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres landekonvolutter under

EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til deres

eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer igangsat efter 1.

februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og

–distributionen

samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen. Herefter

skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede planer

med henblik på godkendelse i Rådet.

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets Europaudvalg,

senest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 37 af 77

Ifølge Kommissionen har 10 lande oplyst, at de påtænker at anmode om (supple-

rende)

lån

fra forordningen om genopretningsfaciliteten.

Ultimo oktober 2023 havde 23 lande

afleveret REPowerEU-kapitler til Kommis-

sionen, herunder Danmark, og flere lande ventes i den kommende tid at aflevere

opdatererede genopretningsplaner inklusiv et REPowerEU-kapitel.

Forordningsbestemte kriterier

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopretnings-

planer fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for godkendelse af

genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat bidrager til at adres-

sere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn omstilling mv. I den reviderede forordning om genop-

retningsfaciliteten blev foretaget enkelte justeringer af kriterierne for at tage højde

for REPowerEU,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner

efter

REPowerEU

(tilføjelser

sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do-no-significant-harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.

)

10.

11.

12.

13.

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN -

EUR-Lex (europa.eu)

Bulgarien, Irland, Luxembourg og Tyskland har ultimo oktober ikke afleveret et REPowerEU-kapitel til

Kommissionen.

”Do-no-significant-harm”-princippet

skal fortsat finde anvendelse på de reformer og investeringer, med én

særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af målsætningen om at diversificere ener-

giforsyningen væk fra russiske leverandører skal de reformer og investeringer, der er fastsat i REPowerEU-

kapitlerne, og som er nødvendige for at forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umid-

delbare behov for gas, være berettigede til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”do-no-

significant-harm”-princippet. Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare

forsyningssikkerhedsbehov, kan undtagelsesvist medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land, der på grund

af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været omfattet af den ekstraordinære

midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands

handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 38 af 77

For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede eller

nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsbeslutning.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 9. november 2023 at behandle Kommissionens forslag til

reviderede

rådsbeslutninger vedr. hhv. Danmarks, Litauens, Sveriges og Østrigs opdaterede

genopretningsplaner

, der også hver inkluderer et REPowerEU-kapitel. Det er mu-

ligt, at Kommissionen på rådsmødet også vil give en generel status på implemente-

ring af genopretningsfaciliteten.

De fire

opdaterede planer

inklusiv REPowerEU-kapitlet tildeles alle

en samlet positiv

vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopretningsfa-

ciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale

tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller størstedelen af landets anbefa-

linger i det europæiske semester, opfyldelse

af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Danmarks, Litauens, Sveriges og Østrigs opdaterede

genopretningsplaner

Danmark

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital

omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

sam-

hørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn

og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (til-

tag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøt-

ter aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden

relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konse-

kvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct.

af et REPowerEU-kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowe-

rEU-kapitlet er i udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

Litauen

Sverige

Østrig

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Kommissionens forslag af 19. oktober 2023 for Danmark, Sverige og Østrig og af 24. oktober 2023 for

Litauen.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 39 af 77

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager

effektivt til REPowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forven-

tede grænseoverskridende effekter, der bidrager po-

sitivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Danmarks, Litauens, Sveriges og

Østrigs reviderede genopretningsplaner.

Tiltagene i alle fire

REPowerEU-kapitler

ventes generelt at bidrage effektivt til

energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt til at øge brugen af

vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge energiopbevaringskapaciteter og

reducere afhængigheden af fossile brændsler inden 2030. Tiltagene i de fire REPo-

werEU-kapitler har grænseoverskridende effekter. Der er ingen tiltag i REPowe-

rEU-kapitlerne, der kræver afvigelse fra

”do

no significant harm”-princippet.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Danmarks opdaterede

plan:

•

I den danske genopretningsplan revideres den oprindelige plan ikke, således

at ændring i den

opdaterede plan

udelukkende er inklusionen af et REPowe-

rEU-kapitlet. De estimerede totale omkostninger er opgjort til 1,8 mia. euro

(sammenlignet med 1,6 mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

fi-

nansielle assistance fra EU

udgør i alt 1,6 mia. euro i tilskud. Det samlede

tilskud inkluderer tilskuddet fra genopretningsfaciliteten (1,4 mia. euro), der

er mindre end det oprindelige tilskud, da Danmarks økonomi relativt til EU

har klaret sig bedre end skønnet, samt finansiering til REPowerEU-kapitlet

(0,2 mia. euro) i form af ny direkte støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt

midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

Der er tilføjet nye milepæle til den danske genopretningsplan vedr. revision

og kontrol, der bl.a. indebærer, at Danmark skal have et system, der anven-

des til at opbevare og sikre adgang til revisionsdata, og at der skal vedtages

en handlingsplan i relation til en anti-svig og anti-korruptionsstrategi.

Danmarks

REPowerEU-kapitel

indeholder bl.a. en række puljer herunder

vedr. fangst og lagring af CO2 (NECCS), fjernvarme og grøn efteruddan-

nelse, samt bl.a. også investeringer i vedvarende energi, såsom forsøgsmøl-

ler.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 69 pct. af den direkte støtte sammenlig-

net med 59 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkostninger til

digi-

tale tiltag

udgør 27 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i REPowerEU-

kapitlet mod 25 pct. i den oprindelige plan.

•

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 40 af 77

Tabel 2

Overblik over Danmarks, Litauens, Sveriges og Østrigs opdaterede genopretningsplaner

Danmark

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte i

oprindelig

plan

Direkte støtte i

opdateret

plan ekskl. REPowerEU

REPowerEU-midler fra

EU’s kvotehandelssystem (ETS)

REPowerEU-midler overført fra Brexit reserven

Direkte støtte i

revideret

plan inkl. REPowerEU

Lån

Supplerende lån

1,6

1,4

0,1

0,07

1,6

Litauen

2,2

2,1

0,2

0,005

2,3

1,6

Sverige

3,3

3,2

0,2

0,07

3,4

Østrig

3,5

3,8

0,2

4,0

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023.

Kilde: Kommissions forslag til revideret rådsimplementerende beslutning vedr. Danmarks, Litauens,

Sveriges og Østrigs opdaterede genopretningsplaner.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Litauens opdaterede

plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 3,8 mia. euro (sammenlignet med 2,2 mia. euro i

den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i

alt 2,3 mia. euro i tilskud samt i alt 1,6 mia. euro i lån. Det samlede tilskud

inkluderer tilskuddet fra genopretningsfaciliteten (2,1 mia. euro), der er min-

dre end det oprindelige tilskud, da Litauens økonomi relativt til EU har kla-

ret sig bedre end skønnet, samt finansiering til REPowerEU-kapitlet (0,2

mia. euro) i form af ny direkte støtte via EU’s

kvotehandelssystem, samt

midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

I den opdaterede plan justeres tiltag på

en række forskellige områder, herunder projekter på hhv. energi-, sundheds-

og uddannelsesområdet.

Litauens

REPowerEU-kapitel

indeholder en reform og tre investeringer,

der alle bidrager til at gøre Litauen mindre afhængig af russisk fossil energi.

Reformen skal gøre det nemmere for udenlandske investorer at investere i

litauiske grønne, finansielle produkter. Investeringerne vedrører bl.a. ener-

gieffektivisering af bygninger.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 40 pct. af den direkte støtte sammenlig-

net med 38 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkostninger til

di-

gitale tiltag

udgør 23 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i REPowe-

rEU-kapitlet mod 32 pct. i den oprindelige plan.

•

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Sveriges opdaterede

plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 3,5 mia. euro (sammenlignet med 3,3 mia. euro i

den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 41 af 77

•

alt 3,4 mia. euro i tilskud. Det inkluderer tilskuddet fra genopretningsfacili-

teten (3,2 mia. euro), der er mindre det oprindelige tilskud, da Sveriges øko-

nomi relativt til EU har klaret sig bedre end skønnet, samt finansiering til

REPowerEU-kapitlet

(0,3 mia. euro) i form af ny direkte støtte via EU’s

kvotehandelssystem, samt midler fra Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

I den opda-

terede plan fjernes et tiltag vedr. togtransport.

Der er til den svenske genopretningsplan tilføjet en uddybning af krav til

revision til eksisterende milepæle om kontrol.

Sveriges

REPowerEU-kapitel

indeholder én reform, der har til formål at

styrke energinettet. Dertil opjusteres to tiltag i den eksisterende genopret-

ningsplan vedr. hhv. renovering af lejlighedsbygninger og nye, energieffek-

tive leje- og studieboliger.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 43,6 pct. af den direkte støtte sammen-

lignet med 44,4 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkostninger til

digitale tiltag

udgør 21,2 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i REPo-

werEU-kapitlet mod 20,5 pct. i den oprindelige plan.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Østrigs opdaterede

plan:

•

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 4,2 mia. euro (sammenlignet med 3,5 mia. euro i

den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør

4,0 mia. euro i tilskud. Det samlede tilskud inkluderer tilskuddet fra genop-

retningsfaciliteten (3,8 mia. euro), der er mere end det oprindelige tilskud,

da Østrigs økonomi relativt til EU har klaret sig dårligere end skønnet, samt

finansiering til REPowerEU-kapitlet (0,2 mia. euro) i form af ny direkte

støtte via EU’s kvotehandelssystem,

jf. tabel 2.

I den opdaterede plan redu-

ceres omfanget af en række tiltag på forskellige områder, herunder projekter

på hhv. digitaliserings-, energi og uddannelsesområdet.

Der er tilføjet nye milepæle til den østrigske genopretningsplan vedr. revi-

sion og kontrol, der bl.a. skal sikre mod dobbeltfinansiering og sikre, at alle

juridisk bindende aftaler er underskrevet på det føderale plan og af de im-

plementerende myndigheder. Østrigs

REPowerEU-kapitel

indeholder to

nye reformer og en ny investering. Den ene reform skal strømline procedu-

ren for at etablere vedvarende energi og den anden reform skal bl.a. fremme

brugen af hydrogen som en del af den grønne omstilling. Investeringen ved-

rører en pulje, der giver husholdninger mulighed for at søge om tilskud til

opsætning af solceller.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 56 pct. af den direkte støtte sammenlig-

net med 59 pct. i den oprindelige plan. De skønnede omkostninger til

di-

gitale tiltag

udgør 36 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i REPowe-

rEU-kapitlet mod 53 pct. i den oprindelige plan.

•

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 42 af 77

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner, herunder

med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande

som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamen-

tale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a.

grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de enkelte

landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for

gældende dansk ret. Det forventede danske hjemtag af midler fra REPowerEU-

kapitlet indarbejdes på finansloven for 2024.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPowerEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten,

og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-

sisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopret-

ningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstil-

ling i Danmark.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 43 af 77

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets rammevil-

kår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implementering. Der vurde-

res at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i forbindelse med

udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. hhv.

Danmarks, Litauens, Sveriges og Østrigs opdaterede genopretningsplaner inklusiv

REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt

med et kvalificeret flertal ifm. ECOFIN 9. november 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager til en grøn

genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfasning

af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilføjelse af RE-

PowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med, at der foreligger

konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

hhv. Danmarks, Litauens, Sveriges og Østrigs opdaterede genopretningsplaner in-

klusiv REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af

en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genop-

retningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 12. maj

2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 44 af 77

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutninger

vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til oriente-

ring 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november og 2.

december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober,

9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj

2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober

2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj forud

for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14. februar,

14. marts, 16. juni, 14. juli og 17. oktober 2023. Samlenotat om implementering af

genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog ef-

terfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Folketingets Klima- og energiarbejdsgruppe under Folketingets Europaudvalg og

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg er blevet forelagt en orientering om forvent-

ningerne til indholdet af danske REPowerEU-kapitel af finansministeren 24. marts

2023. Folketingets Klima- og energiarbejdsgruppe under Folketingets Europaud-

valg og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg blev hertil orienteret om det danske

REPowerEU-kapitel 30. maj 2023 forud for officiel indsendelse af denne til Kom-

missionen.

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlings-

oplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til oriente-

ring 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nærhedsnotat

om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22. juni 2022.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 45 af 77

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag

til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivi-

sering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport

mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til

den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af

de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infra-

struktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning,

forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-

effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN - EUR-

Lex (europa.eu)

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 46 af 77

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner– ultimo oktober 2023

REPowerEU (mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

19. oktober 2023

26. juni 2023

29. september 2023

19. oktober 2023

26. september 2023

19. januar 2023

6,4

22. september 2023

24. oktober 2023

9. december 2022

26. juni 2023

29. september 2023

0,07

26. juni 2023

28. juli 2023

19. oktober 2023

9. marts 2023

28. februar 2023

26. juni 2023

2,8

0,08

Evt. revideret

beslutningsforslag

Direkte

støtte

Videreførte

lån

Finansiel assistance

ekskl. REPowerEU

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,9

1,8

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,8

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,2

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,0

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

165,4

0,5

36,6

19,9

0,7

81,5

36,6

0,9

2,3

0,9

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

2,3

3,6

1,1

0,05

28,0

0,7

1,7

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

30,0

1,4

0,2

0,5

0,02

0,1

30,5

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

3,4

3,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,8

Lån

1,4

0,1

0,3

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i

kursiv, er rådsgodkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse

er i kursiv, er rådsgodkendt.

Finansiering til REPowerEU-kapitlet

i form af ny direkte støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt evt.

midler fra Brexit

Reserven.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes

BNP fra 2020-21.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de

respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling fra

genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som

udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede

tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2.

september 2021.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 47 af 77

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 48 af 77

Dagsordenspunkt 4:

Evaluering af det europæiske semester 2023

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

På ECOFIN 9. november 2023 ventes en evaluering af det europæiske semester 2023.

Det europæiske semester 2023 blev afsluttet med den formelle vedtagelse af landespecifikke anbe-

falinger på ECOFIN 14. juli 2023. Landeanbefalingerne udpeger de enkelte EU-landes mest

presserende økonomisk-politiske udfordringer. Det europæiske semester 2024 ventes indledt med

offentliggørelsen af Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrapport vedr. makroøkonomiske

ubalancer ultimo november 2023. Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten vil være udgangs-

punkt for de økonomisk-politiske drøftelser og anbefalinger under det europæiske semester i 2024.

Drøftelsen på ECOFIN 9. november 2023 kan bl.a. komme ind på spørgsmål relateret til

semesterets fokusområder, den overordnede proces for semesteret, timingen af Kommissionens ana-

lyser og udkast til anbefalinger under semesteret samt behovet for at tilpasse semesteret til en kom-

mende reform af de finanspolitiske regler og den fortsatte implementering af genopretningsfaciliteten.

2. Baggrund

Samarbejdet om nationale reformer, investeringer og strukturpolitik i EU følger en

årlig procedure (”det europæiske semester”), hvor EU-landene

drøfter de økono-

misk-politiske udfordringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt

euroområdet og EU som helhed, jf.

bilag 1.

Proceduren for makroøkonomiske uba-

lancer er også forankret i semesteret og skal identificere landes ubalancer, fx tab af

konkurrenceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld

mv.

Samarbejdet udmønter sig hvert år i specifikke anbefalinger om bl.a. reformer til

hvert EU-land. Senest vedtog EU-landene landespecifikke anbefalinger på ECO-

FIN 14. juli 2023. Anbefalingerne havde generelt fokus på EU-landenes finanspo-

litik, implementeringen af EU-landenes genopretningsplaner, EU-landenes energi-

politik og grøn omstilling samt specifikke økonomiske udfordringer i de enkelte

lande, herunder makroøkonomiske ubalancer.

Der henvises til

bilag 2

for en oversigt over typerne af landanbefalinger til EU-lan-

dene i 2023 samt til

bilag 3

for en oversigt over makroøkonomiske ubalancer, som

blev identificeret ifm. det europæiske semester for 2023.

EU-landene ventes at tage højde for anbefalingerne i deres nationale økonomiske

politik.

Der er tradition for i efteråret at evaluere gennemførelsen af det europæiske seme-

ster for det pågældende år. Det europæiske semester for 2023 evalueres således på

ECOFIN 9. november 2023, inden det europæiske semester for 2024 indledes med

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 49 af 77

Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport vedr. makroøkono-

miske ubalancer (forventes offentliggjort ultimo november 2023).

Det europæiske semester har de sidste par år været påvirket af arbejdet i EU med

implementering af EU-landenes genopretningsplaner under genopretningsfacilite-

ten, herunder i lyset af at genopretningsplanerne konkret afspejler landespecifikke

anbefalinger under det europæiske semester. Det europæiske semester har derud-

over også været påvirket af de økonomiske implikationer i EU af Ruslands invasion

af Ukraine, herunder særligt den medfølgende energikrise. Anbefalingerne under

det europæiske semester for 2023 havde således bl.a. fokus på støtteordninger som

følge af høje energipriser, implementering af EU-landenes genopretningsplaner

samt EU-landenes energipolitik og grøn omstilling generelt, herunder initiativer re-

lateret til Kommissionens REPowerEU-pakke.

Det europæiske semester ventes desuden at skulle tilpasses eventuelle nye finans-

politiske regler, jf. særskilt dagsordenspunkt vedr.

reformen af EU’s finanspolitiske regler.

I Kommissionens forslag til nye finanspolitiske regler lægges fx op til at udvide det

europæiske semester, så semesteret også omfatter fremlæggelsen, vurderingen og

godkendelsen af nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 9. november 2023 ventes en evaluering af det europæiske semester for

2023 samt eventuelt en bredere drøftelse af udviklingen af semesteret generelt og

gennemførelsen i 2024.

Drøftelsen ventes bl.a. at kunne komme ind på følgende temaer og spørgsmål:

•

Vigtigheden af en forsat effektiv koordination af national økonomisk politik i

EU under det europæiske semester. En effektiv koordination af national øko-

nomisk politik kræver gode processer med tilstrækkelig tid til multilateral over-

vågning og drøftelser i Rådet. Europaparlamentsvalget i juni 2024 kan medføre

udfordringer ift. timingen af semester-drøftelserne i 2024.

•

Det europæiske semesters fokus, der traditionelt har været centreret omkring

nationale, makroøkonomiske udfordringer, men som de seneste år også har ved-

rørt energi- og klimarelaterede politikker i lyset af energikrisen samt implemen-

teringen af genopretningsfaciliteten.

•

Indhold, timing og kvalitet af Kommissionens analyser, herunder horisontale

analyser af makroøkonomiske ubalancer, og udkast til landespecifikke anbefa-

linger under det europæiske semester. Timingen af Kommissionens analyser og

udkast til anbefalinger gav generelt kun begrænset tid til at behandle disse forud

for drøftelser og vedtagelse i Rådet i 2023.

•

Overvejelser om behov for revision af processen for og indholdet af det euro-

pæiske semester i lyset af en mulig reform af EU’s finanspolitiske

regler og den

fortsatte implementering af genopretningsfaciliteten.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 50 af 77

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet høres ikke om evalueringen af det europæiske semester 2023.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konssekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester vil ikke i sig selv have samfundsøkonomi-

ske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt enighed om vigtigheden af fortsat koordination af nationale

økonomiske politikker under det europæiske semester.

Der ventes generelt en positiv vurdering af gennemførelsen af det europæiske se-

mester 2023, omend nogle lande muligvis vil kritisere, at Kommissionens landerap-

porter med analyser af de europæiske økonomier ikke blev offentliggjort tids nok

til at sikre tilstrækkelige drøftelser af disse forud for offentliggørelsen af Kommis-

sionens udkast til landespecifikke anbefalinger.

En række EU-lande vil muligvis fremføre ønsker til det europæiske semesters ud-

vikling fremadrettet, herunder semesterets fokus, omfang og generelle tidslinje.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har generelt en positiv vurdering af det europæiske semester for 2023,

herunder gennemførelsen af semesteret i 2023.

Regeringen støtter, at det europæiske semester fokuserer på at sikre sunde europæ-

iske økonomier med høj beskæftigelse og bæredygtig vækst. Regeringen finder sam-

tidig, at semesteret som led heri skal fremme den grønne omstilling, herunder ved

at pege på omkostningseffektive værktøjer til CO2-reduktion og de mest produk-

tive, klimavenlige investeringer. Et centralt hensyn i anbefalingerne under det euro-

pæiske semester bør fortsat være at sikre, at EU-landenes økonomier er robuste

overfor nye kriser og makroøkonomiske ubalancer med negative effekter på be-

skæftigelse og investeringer i EU-landene.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 51 af 77

Regeringen støtter, at det løbende overvejes, om der bør gennemføres ændringer af

semesterets processer, herunder mhp. tilpasning til en kommende reform af EU's

finanspolitiske regler samt den fortsatte implementering af genopretningsfaciliteten.

Det bør fx overvejes, hvordan det europæiske semester bedst muligt bidrager til en

effektiv overvågning af implementeringen af nationale, mellemfristede planer under

reformerede finanspolitiske regler.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 52 af 77

Bilag 1

–

det europæiske semester

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af nati-

onal økonomisk politik i efteråret, herunder nationale finanslove. Det europæiske

semester består af følgende hovedelementer:

•

Semesteret indledes hvert år med offentliggørelsen af Kommissionens årlige

vækstundersøgelse

(’Annual Growth Survey’, AGS) i november året før. Vækst-

undersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og

prioriteter for EU-landene. Vækstundersøgelsen danner grundlag for horison-

tale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN, EPSCO og

Det Europæiske Råd (DER).

•

På DER i marts vedtager stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstun-

dersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN generelle retningslinjer for

medlemslandenes økonomiske politik.

•

I marts eller april fremlægger EU-landene deres konvergens- eller stabilitetspro-

grammer samt nationale reformprogrammer.

•

Med udgangspunkt i vækstundersøgelsen og varslingsrapporten, DER’s ret-

ningslinjer samt landenes programmer fremlægger Kommissionen i maj eller

starten af juni:

Landerapporter med økonomiske analyser af hvert EU-land. Analyserne

omfatter Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års lan-

despecifikke anbefalinger.

Analyser under makroubalanceproceduren (offentliggøres muligvis tidligere

ifm. det europæiske semester 2024), jf. særskilt afsnit nedenfor.

Udkast til rådsudtalelser om landenes programmer samt udkast til landespe-

cifikke anbefalinger.

•

Pba. Kommissionens udkast vedtager ECOFIN rådsudtalelser om stabilitets-

og konvergensprogrammerne og landespecifikke anbefalinger i juni og juli.

Makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren er integreret i det europæiske semester. Proceduren

operationaliseres via et ’scoreboard’ med økonomiske indikatorer, som skal give en

indledende indikation på tilstedeværelsen af makroøkonomiske ubalancer (fx kon-

kurrenceevne og privat gældsætning). For hver indikator er fastsat grænseværdier.

Proceduren består overordnet af følgende skridt:

•

Proceduren indledes med, at Kommissionen i november året før (samtidig med

AGS’en) offentliggør

værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet, i en

rapport. I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i de enkelte lande, og

hvorvidt disse overskrider de fastsatte grænseværdier. Lande, som er i fare for

at opbygge eller opleve ubalancer, identificeres.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 53 af 77

•

Efterfølgende vurderer Kommissionen i såkaldte dybdegående analyser (offent-

liggjort sammen med landerapporterne de seneste år), om de identificerede

lande har ubalancer, og sværhedsgraden af eventuelle ubalancer. I disse vurde-

ringer inddrages landespecifikke forhold.

•

Hvis et EU-land vurderes at have ubalancer, vil det kunne give anledning til

forslag til Rådet om landespecifikke anbefalinger i maj eller start juni om at kor-

rigere ubalancerne som led i det europæiske semester.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Kate-

gorier

Bilagstabel 4

Bilag 2

–

Oversigt over temaerne i de landespecifikke anbefalinger for 2023

Politik-

områder

Oversigt over tematiske områder i de landespecifikke anbefalinger for 2023

Den grønne omstilling

Digital omstilling, produktivitet

og det indre marked

Beskæftigelse, socialpolitik og fairhed

Makroøkonomisk stabilitet

Side 54 af 77

Institutionel robusthed

Infra-

struk-

Ener-

tur

gieffe

for

Klima

ktivite

ved-

til-

Miljø-

va-

pasni

rende

Trans

energ

resso

port

urcef

Digi-

or-

tal

valt-

for-

Digi-

ning

bin-

talis-

Digi-

delse,

ering

talise-

Ar-

infra-

ring

bejds

Det

struk-

erhve

af den

miljø

indre

Statse

tur &

rvsliv

of-

(her-

mar-

jede

mar-

Of-

fent-

under

ked,

virk-

keds-

fen-

For-

lige

SMV-

kon-

som-

dyna-

tlige

sknin

sektor

Ar-

poli-

kur-

heder

mik

indkø

g og

bjeds-

tik)

Aktive

rence

b og

inno-

mark

ar-

Lige

kon-

vation

edet

bejds-

stats-

Løn-

ces-

mark

støtte

ninge

sioner

Vok-

ed-

r og

sen-

Før-

spoli-

lønfas

ud-

skole-

Udd.

tikker

tsæt-

dan-

un-

(al-

Pen-

telse

nelse,

dervis

men,

sionss

Fat-

lø-

ning

grund

ys-

tig-

Re-

bend

læg-

temer

dom,

gion-

e er-

Sundh

børne

gende

og ak-

social

alu-

hverv

edsv

pas-

Lang-

er-

tiv al-

inte-

dvi-

su-

æsen

ning

tid-

hverv

Bud-

dring

gra-

kling

dan-

spleje

s- og

get-

Skatte

tion

& of-

nelse

vide-

mæs-

og so-

Skatte

fen-

regå-

sige

cial

for-

tlige

træ-

Finan-

ende

ram-

be-

valt-

ser-

ning

sielle

Adga

udd.)

mer

skyt-

ning,

vicey

tjene-

ng til

Be-

og fi-

telse

skatte

delser

ste-

finan-

kæm-

nans-

Bolige

unddr

ydel-

si-

pelse

poli-

Ram-

agels

ser og

ering

tisk

mer

Of-

finan-

hvid-

sty-

for

skatte

fen-

siel

vækst

vask-

ring

den

undgå

tlig

stabi-

Kor-

finan-

ning

pri-

else

ad-

litet.

rup-

si-

vate

min-

tion

ering

Lov-

penge

sek-

istra-

givnin

tors

tion

gens

Retss

gæld

kvalit

ys-

og in-

temet

Andet

sol-

vens

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 55 af 77

Bilag 3

–

Oversigt over makroøkonomiske ubalancer identificeret i 2023

Tabel 5

Konklusioner i Kommissionens analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer i 2023

Kategorisering

Lande

Italien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet, skrøbeligt

arbejdsmarked og svage finansielle markeder.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån i en kontekst med

høj ledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Gældsni-

veauer er faldet men forbliver en bekymring.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt lommer

af sårbarheder ifm. høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje

og voksende boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i forhold til opsparingsni-

veauet.

Stort underskud på betalingsbalancen, høj udenlandsgæld

og store offentlige underskud og risiko for overophedning

Sårbarheder relateret til meget stærkt prispres og eksterne

og offentlige finansieringsbehov.

Sårbarheder relateret konkurrenceevne og boligpriser - ser

ud til at være begrænset fremadrettet, da husholdningernes

gæld er begrænset, og inflationen forventes at aftage hurti-

gere end EU-gennemsnittet

Sårbarheder ift. konkurrenceevne, boligmarkedet, hushold-

ningernes gæld og betalingsbalance - forventes at aftage i

takt med, at de økonomiske forhold normaliseres.

Sårbarhederne relateret til boligpriser og høj husholdnings-

gæld er steget, men ser ud til at være begrænset og forven-

tes at aftage på mellemlang sigt

Sårbarhederne relateret til konkurrenceevnen og boligpris-

udviklingen er steget, men ser generelt ud til at være be-

grænset pt.

Sårbarheder relateret til ekstern låntagning og boligmarke-

det er begrænsede; risici for konkurrenceevnen, dog be-

grænset risiko i den nærmeste fremtid.

Sårbarhederne ift. konkurrenceevne, eksterne balancer og

boligprisudviklingen er steget, men ser generelt ud til at

være dæmpet pt.

Beskrivelse af ubalancer

Grækenland

Cypern

Frankrig

Nederlandene

Portugal

Spanien

Alvorlige ubalancer

ubalancer

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ungarn

Tjekkiet

Ubalancer

Ingen ubalancer

Slovakiet

Ingen ubalancer

Luxembourg

Ingen ubalancer

Estland

Letland

Ingen ubalancer

Litauen

Ingen ubalancer

Anm.: Tabellen visser en oversigt over Kommissionens konklusioerne i sine dybdegående analyser af 24. maj 2023

for de 17 lande, der ifm. Kommissionens varslingsrapport fra november 2022 blev vurderet at have risici for

makroøkonomiske ubalancer.

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 24. maj 2023 vedr. det europæiske semester,

KOM(2022)600.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 56 af 77

Dagsordenspunkt 5:

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at behandle de årlige rådskonklusioner om EU-statistik. Udkastet til konklu-

sionerne følger op på prioriteterne i rådskonklusionerne fra november 2022. Konklusionerne tager

derudover hensyn til den nuværende Kommissionsdagsorden for 2019-2024 og de statistiske behov.

Udkastet til konklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. opfyldelse af informationsbehov

i ØMU’en, statistikker for uforholdsmæssigt

store underskud, overvågning af makroøkonomiske

ubalancer og strukturelle statistikker. Rådskonklusionerne anerkender behovet for tilstrækkelige

ressourcer til Eurostat og nationale statistikmyndigheder.

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne. De øvrige EU-lande ventes også at kunne støtte

konklusionerne.

2. Baggrund

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-

stikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som

har til formål at udvikle de europæiske statistikker og deres kvalitet. Statistikker af

høj kvalitet er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske politik

samt et velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og

vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne pri-

oriteter for arbejdet og dels fastlæggelse af prioriteter for det videre arbejde.

3. Formål og indhold

Det foreløbige udkast til dette års rådskonklusioner om EU-statistik vedrører ho-

vedsageligt:

1) Den officielle statistiks rolle ifm. kriser.

2) Statistik vedr. bæredygtighedsmål og den europæiske grønne pagt.

3) At gøre den juridiske ramme for europæiske statistikker klar til fremtiden

og sikre adgang til data til udarbejdelse af mere rettidige og detaljerede offi-

cielle statistikker.

4) Tilstrækkelige ressourcer til statistikproduktion.

EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en.

6) Statistik vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer og Stabilitets-

og Vækstpagten.

7) Boligomkostninger og ejendomsstatistik.

8) Erhvervsstatistik.

9) Befolkningsstatistik og personstatistik.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 57 af 77

Ad 1) Den officielle statistiks rolle ifm. kriser

Rådet finder det positivt, at det Europæiske Statistiske System (ESS) og det Euro-

pæiske System af Centralbanker (ESCB) fortsat leverer rettidig og effektiv statistisk

grundlag vedrørende EU's reaktion på Ruslands krig imod Ukraine.

Rådet finder det desuden særligt positivt, at Eurostat samarbejder tæt med EU-

landene mhp. at udvikle energi-relaterede statistikker samt at give vejledning til sta-

tistisk registrering af tiltag, der iværksættes for at modvirke effekten af høje energi-

priser.

Rådet understreger, at rettidige statistikker på energiområdet har høj prioritet og

tilskynder derfor til en hurtig og fyldestgørende gennemførelse af den ændrede for-

ordning vedr. statistik på energiområdet. Rådet anerkender udviklingen af nye indi-

katorer for vedvarende energi, energieffektivitet, nye brændstoffer og energilagring

og noterer desuden, at Kommissionen planlægger en ændring af rapporteringen in-

den for brint/hydrogen.

Ad 2) Statistik vedr. bæredygtighedsmål og Den europæiske grønne pagt

Rådet bifalder Eurostats resultater fsva. levering af statistik om bæredygtighedsmål

(SDG). Rådet opfordrer desuden Eurostat til at forsætte deres overvågning af frem-

skridtene mod SDG’erne i samarbejde med EU-landene.

Rådet ser med tilfredshed på indsatsen foretaget af ESS og ESCB mhp. at imøde-

komme informationsbehovet i forbindelse med Den europæiske grønne pagt, navn-

lig inden for energistatistik, miljø- og klimastatistik, miljøøkonomiske regnskaber,

grønne finansielle instrumenter, transportstatistik og overvågning af cirkulær øko-

nomi.

Rådet noterer Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr.

691/2011 om europæiske miljøregnskaber mhp. at udvide omfanget af miljøøko-

nomiske regnskaber til nye moduler inden for skovbrug, økosystemer og miljøsub-

sidier. Rådet opfordrer ESS til at udvikle en ajourført strategi for miljøregnskaber

for perioden 2024-28 for at styre den fremtidige udvikling under hensyntagen til de

politiske beslutningstageres behov, byrden for de nationale statistiske myndigheder

og at undgå overlap med andre initiativer fra internationale organisationer.

Ad 3) Forberedelse af den juridiske ramme for europæiske statistikker til fremtiden samt sikring

af adgang til data til udarbejdelse af mere rettidige og detaljerede officielle statistikker.

Rådet noterer Kommissionens forslag om en målrettet revision af forordning (EF)

nr. 223/2009 om europæiske statistikker mhp. at imødekomme brugernes behov

for mere rettidige, hyppigere og mere detaljerede europæiske officielle statistikker,

særligt i krisetider. Forslaget sigter mod at give statistikmyndigheder mulighed for

at udnytte det fulde potentiale i nye digitale teknologier og kilder, navnlig private

data ved at muliggøre anvendelse heraf i europæiske statistikker. Yderligere søger

forslaget at gøre ESS mere effektivt ved at fremme datadeling og styrke koordine-

ringen i de europæiske og nationale dataøkosystemer. Rådet ser med tilfredshed på

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 58 af 77

indsatsen ifm. regulering af adgangen til private data til statistiske formål og under-

streger behovet for gennemsigtige og enkle procedurer i denne henseende. Rådet

opfordrer til rettidig vedtagelse af ændringerne til forordningen.

Rådet bifalder ESS' fælles innovationsdagsorden. I den forbindelse gentager Rådet

vigtigheden af øget og vedvarende adgang for producenter af officielle statistikker

til nye datakilder, især private data.

Ad 4) Tilstrækkelige ressourcer til statistikproduktion

Rådet understreger behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til Eurostat såvel

som de nationale statistikinstitutioner, der understøtter databehov relateret til digi-

talisering, grøn omstilling, klimaforandringer.

Ad 5)

EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

Rådet noterer sig den udvikling, som er beskrevet i 2023-udgaven af den Økono-

miske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport om informationsbehov i

ØMU’en. Herunder gælder især:

−

Rådet værdsætter de yderligere forbedringer af de vigtige indikatorer for

økonomien og arbejdsmarkedet, de såkaldte Europæiske Økonomiske Ho-

vedindikatorer

(Principal European Economic Indicators, PEEI’er).

−

Rådet understreger PEEI’ernes fortsatte vigtige rolle som grundlag for

overvågning af økonomiens udvikling på kort sigt og ser frem til yderligere

fremskridt i forhold til at få stillet alle data til rådighed.

−

Rådet anerkender udviklingen af det nye månedlige indeks for produktio-

nen af tjenesteydelser og Kommissionens forslag om, at det skal erstatte

den nuværende kvartalsvise indikator for omsætningen af tjenesteydelser,

som en PEEI, fra april 2024.

Rådet noterer de igangværende aktiviteter under G20's

Data Gaps Initiative

og til-

skynder især arbejdet, som udføres inden for statistikker om klimaforandringer og

fordelingsmål for husholdningernes indkomst, forbrug og formue.

Ad 6) Statistik vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer og Stabilitets- og Vækstpagten

Rådet bifalder kvalitetssikringen af statistikkerne til proceduren for makroøkono-

miske ubalancer (MIP). Rådet værdsætter den årlige ESS-ESCB kvalitetsrapport om

MIP-statistikkerne og noterer sig anbefalingerne heri.

Rådet understreger betydningen af en klar, homogen og stabil ramme for den stati-

stiske behandling af data om offentlige finanser. Rådet gentager opfordringen til

EU-landene om at sikre, at alle statistiske data, der er nødvendige ift. Stabilitets- og

Vækstpagtens udgiftsregel rapporteres til Eurostat, og Rådet understreger vigtighe-

den af disse datas harmonisering og gennemsigtighed.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 59 af 77

Ad 7) Boligomkostninger og ejendomsstatistik

Rådet bifalder initiativerne fra ESS og ESCB vedr. videreudvikling af indikatorer

for fast ejendom.

Ad 8) Erhvervsstatistik

Rådet bifalder færdiggørelsen af de lovgivningsmæssige rammer, herunder forord-

ningen om europæiske erhvervsstatistikker (forordning (EU) nr. 2019/2152) sup-

pleret med ti gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Rådet bifalder også

de nye statistikker til brugerne, fx den månedlige produktion af tjenesteydelser samt

handel med tjenesteydelser efter leveringsmåde (MoS) og efter virksomhedskarak-

teristika (STEC). Rådet anerkender, at forbedringerne i erhvervsstatistikkerne er ba-

seret på nye datakilder, herunder mikrodata om eksport af varer, der udveksles mel-

lem medlemsstaterne, som gør det muligt at reducere virksomhedernes svarbyrde

og samtidig opretholde et solidt kvalitetsniveau.

Rådet opfordrer ESS til fortsat at udvikle statistik for det økonomiske bidrag fra

små og mellemstore virksomheder, regionalfordelinger, sammenkædning af mikro-

data og om højvækstvirksomheder.

Rådet anerkender ESS’ fremskridt i forhold til at opgøre digitaliseringen i sammen-

hæng med initiativet Europas Digitale Årti, og understreger vigtigheden af en fuld

implementering af ESS’ handlingsplan.

Ad 9) Befolkningsstatistik og personstatistik

Rådet anerkender de igangværende forhandlinger om Kommissionens forslag til

europæiske befolkningsstatistikker (ESOP) og bifalder Eurostats offentliggørelse af

langsigtede befolkningsfremskrivninger fra marts 2023.

Rådet noterer Kommissionens nylige forslag til en ny forordning om arbejdsmar-

kedsstatistikker fra virksomheder (LMB) og understreger betydningen af rettidige

statistikker for lønomkostninger. Rådet bifalder de fremskridt, som ESS har gjort

med en pilotdataindsamling vedrørende arbejdstagere på digitale platforme, og ser

frem til offentliggørelsen af de første resultater inden udgangen af 2023.

Rådet opfordrer ESS til at benytte sin igangværende gennemgang af sundhedsstati-

stik til at sikre forbedringer i denne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 60 af 77

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne anerkender behovet for tilstrækkelige ressourcer til Eurostat

og nationale statistikmyndigheder. Rådet bemærker, at det kan have statsfinansielle

konsekvenser, såfremt det øgede behov for data fører til behov for yderligere res-

sourcer til indsamling og behandling af data i Eurostat eller EU-landene sammen-

lignet med i dag. Hertil bemærkes det, at Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s

budget, ligesom afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som udgangs-

punkt skal afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme,

jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. De statsfinansielle konsekvenser vil

skulle vurderes nærmere ifm. implementeringen af de konkrete tiltag på statistik-

området.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som har et overordnet, strategisk

sigte. Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, som er anvendelig på både

nationalt og EU-niveau, herunder er det bl.a. vigtigt med statistik, der understøtter

fremskridt med den grønne omstilling og FN’s bæredygtighedsmål.

Regeringen

støtter generelt initiativer, der bidrager hertil.

Regeringen vil tage nærmere stilling til initiativer og finansiering samt deres betyd-

ning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Rådskonklusioner

vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for ECOFIN 8. november 2022. Der henvises til samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 27. oktober 2022.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 61 af 77

Dagsordenspunkt 6:

Det

Europæiske

årsrapport

Finanspolitiske

Råds

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske finanspolitiske råd (Euro-

pean Fiscal Board

–

EFB), et rådgivende organ oprettet i 2015 for bl.a. at bidrage til en uaf-

hængig vurdering af den løbende anvendelse af EU’s finanspolitiske regler.

Der er ikke lagt op til

konkrete beslutninger.

EFB’s

årsrapport 2023 gør bl.a. status for den makroøkonomiske og finanspolitiske udvikling i

2022, hvor udgiftsvæksten i en række lande, særligt lande med høj gæld, var for høj i lyset af et

fortsat stort behov for at konsolidere de offentlige finanser og nedbringe underskud og gæld. I års-

rapporten evalueres

også implementeringen af EU’s finanspolitiske regler i 2022, hvor EFB bl.a.

peger på afvigelser i implementeringen ift. normal praksis som følge af anvendelsen af den generelle

undtagelsesklausul. Derudover berører rapporten de nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle

i 2022 (såsom De Økonomisk Råd i Danmark), samt euroområdets samlede finanspolitiske

stilling i 2022.

EFB fremfører endelig overvejelser vedr. en reform af de finanspolitiske regler, hvor EFB finder at

der hurtigst muligt bør vedtages en reform mhp. at vende tilbage til et regelbaseret system i lyset af

de seneste års undtagelser fra reglerne. EFB støtter generelt Kommissionens forslag til en reform,

men finder at man bør overveje alternativer til kvantitative minimumskrav. EFB fremsætter der-

udover enkelte forslag, herunder at styrke overvågningen af landenes afvigelser fra den sti for ud-

giftsvæksten, som landene skal fastlægge under Kommissionens forslag, mhp. at sikre en holdbar

gældsudvikling.

Regeringen noterer sig rapporten fra EFB. Rapporten ventes generelt at blive positivt modtaget af

EU-landene som et nyttigt bidrag til debatten om det finanspolitiske samarbejde i EU.

2. Baggrund

Kommissionen oprettede det europæiske finanspolitiske råd (European Fiscal

Board

–

EFB) i oktober 2015 mhp. at forbedre implementeringen af de finanspoli-

tiske regler i EU. EFB er uafhængig af Kommissionen og Rådet og er et rådgivende

organ, hvis vurderinger ikke har nogen formelle konsekvenser.

EFB har

særligt til opgave at evaluere gennemførelsen af EU’s finanspolitiske regler,

navnlig overvågningen af landenes nationale finanspolitikker i forhold til de finans-

politiske regler og eventuelle beslutninger vedr. håndhævelsen af reglerne. EFB kan

også komme med forslag til den fremtidige udvikling af de finanspolitiske regler og

deres anvendelse. EFB skal desuden vurdere hensigtsmæssigheden af den samlede

finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed (dvs. om euroområdet som helhed

strammer finanspolitikken, lemper finanspolitikken eller holder den neutral) i lyset

af konjunkturer, ECB’s pengepolitik mv.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 62 af 77

EFB samarbejder med de nationale finanspolitiske råd (i Danmark har De Økono-

miske Råd rollen som finanspolitisk råd).

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes

orienteret om EFB’s årsrapport af 4. oktober 2023 vedr. imple-

menteringen af EU’s fælles finanspolitiske regler. Rapporten fokuserer på følgende

hovedtemaer:

EU-landenes makroøkonomiske og finanspolitiske udvikling i 2022

Implementeringen af de finanspolitiske regler i 2022

De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2022

Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2022

EFB’s anbefalinger til udviklingen af de finanspolitiske regler fremadrettet

1. EU-landenes makroøkonomiske og finanspolitiske udvikling i 2022

EFB fremhæver, at EU’s økonomi som helhed i 2022 fortsatte sin genopretning

efter COVID-19 pandemien og nåede en årlig BNP-vækst i både euroområdet og

EU på gennemsnitligt 3,5 pct. BNP-væksten var dog vidt forskellig på tværs af EU-

landene og spændte fra 12 pct. i Irland til -1,3 pct. i Estland. EU oplevede samtidig

fortsatte stigninger i beskæftigelsen i 2022, som resulterede i en rekord lav gennem-

snitlig ledighed.

EU oplevede i 2022 meget høj inflation, som bl.a. blev drevet af stigende energipri-

ser efter Ruslands invasion af Ukraine. Da mange EU-lande er nettoimportører af

energi, betød højere energipriser en forringelse af bytteforholdet, som ledte til be-

tydelige tab i realindkomsterne i EU. EFB fremhæver desuden, at det inflationære

pres allerede begyndte i slutningen af 2021.

De offentlige underskud blev i gennemsnit reduceret på tværs af EU med over 1

pct.-point i 2022 og nåede ned på 3,6 og 3,4 pct. af BNP i hhv. euroområdet og

EU. Forbedringen af de offentlige finanser skyldes ifølge EFB særligt udfasning af

COVID-19-støttetiltag samt stigende nominelt BNP pga. høj inflation. EFB næv-

ner i den forbindelse, at den høje inflations påvirkning af underskuddenes andel af

BNP i 2022 generelt kan sløre den underliggende trend i holdbarheden af de of-

fentlige finanser. EFB finder, at udviklingen i de offentlige nettoudgifter peger på

en forværring af den finanspolitiske holdbarhed i 2022, særligt i lande med enten

høj gæld eller meget høj gæld (over hhv. 60 pct. og 90 pct. af BNP). Denne tendens

er særlig tydelig, hvis man trækker midlertidige tiltag i form af COVID-19- og ener-

gistøttetiltag fra, hvormed EFB konkluderer, at de offentlige udgifter i euroområdet

og EU i 2022 voksede i et tempo, der oversteg de potentielle vækstrater på mellem-

langt sigt. På den baggrund vurderer EFB, at den finanspolitiske holdbarhed i 2022

generelt blev forværret.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 63 af 77

2. Implementeringen af de finanspolitiske regler i 2022

EFB nævner, at den generelle undtagelsesklausul fandt anvendelse i 2022. EFB fin-

der, at den fortsatte anvendelse af klausulen går ud over, hvad kriterierne for an-

vendelse af undtagelsesklausulen tilsiger, og påtaler Kommissionens forlængelse af

klausulen. Beslutningen påvirkede

Kommissionens implementering af EU’s

finans-

politiske regler i 2022, hvor Kommissionens retningslinjer for EU-landenes finans-

politik i 2022, fastlagt i 2021, var af kvalitativ karakter. Med retningslinjerne blev

EU-landene ifm. det europæiske semester anbefalet at støtte den økonomiske gen-

opretning og simultant udfase støttetiltag besluttet i 2020 og 2021. Anbefalingerne

til EU-landene var kun i begrænset omfang differentierede på tværs af landene og

deres respektive gældsniveauer. Det strukturelle underskud i EU blev i 2022 redu-

ceret fra 4,8 til 3,4 pct. af BNP. En reduktion, som blandt andet skyldes udfasning

af COVID-19-støttetiltag, og som fandt sted på trods af nye energistøttetiltag som

reaktion på uforudsete energistigninger.

EFB noterer sig, at Kommissionen vurderer, at de fleste afvigelser fra de kvalitative

finanspolitiske retningslinjer for 2022 (fastlagt i de landespecifikke anbefalinger fra

2021) er acceptable, herunder i lyset af ekstraordinære udgifter til høj inflation, hø-

jere energipriser og ukrainske flygtninge. EFB finder det i den forbindelse bekym-

rende, at Kommissionen ikke har lavet en vurdering af landenes underliggende ud-

giftstendenser.

EFB noterer sig, at proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud (EDP) ikke

har fundet anvendelse på trods af, at Kommissionen vurderer, at flere lande havde

for høje faktiske underskud i 2022. Beslutningen om ikke at anvende EDP begrun-

des af Kommissionen ligesom i tidligere år med den fortsatte makroøkonomiske

usikkerhed.

3. De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2022

EFB vurderer i rapporten EU-landenes anvendelse af nationale uafhængige finans-

politiske råd (”Independent Financial Institutions” – IFI’er) med fokus på deres

rolle i makroøkonomiske prognoser i EU samt en nærmere beskrivelse af IFI’erne

i hhv. Finland og Frankrig.

Ift. de makroøkonomiske prognoser indebærer EU-reglerne,

at IFI’erne med jævne

mellemrum skal evaluere landenes nationale økonomiske prognoser, mens det for

eurolandene yderligere er et krav, at de nationale makroøkonomiske prognoser skal

udføres eller endosseres

af IFI’erne.

Rapporten noterer, at Kommissionen har ud-

arbejdet en horisontal vurdering af IFI’ernes overvågning af nationale økonomier i

perioden 2013-2019,

som viser, at flere aspekter af IFI’ernes overvågning med for-

del vil

kunne styrkes yderligere. Det fremhæves, at IFI’er i få lande udarbejder indi-

viduelle og uafhængige finanspolitiske prognoser, som ifølge EFB er en forudsæt-

ning for at evaluere EU-landenes finanspolitikker. Det noteres desuden, at der sær-

ligt i lande med høj

gæld er en tendens til, at IFI’ernes vurderinger fremstår for

gunstige sammenlignet med andre uafhængige vurderinger. EFB forslår på den bag-

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 64 af 77

grund, at i) der etableres mere robuste

følg-eller-forklar

procedurer ift. IFI’ernes vur-

deringer, samt ii) der gennemføres forbedringer af IFI'ernes analytiske værktøjs-

kasse.

EFB beskriver derudover IFI’erne i

Finland og Frankrig. Det belyses bl.a., at den

finske IFI er fuldt forankret i landets rigsrevision, hvilket ifølge EFB indebærer en

fordel, idet det sikrer institutionen stabil adgang til information, men også en risiko

ift. institutionens uafhængighed. Den finske IFI beskrives generelt som velfunge-

rende. I Frankrig er IFI’en ligeledes knyttet til rigsrevisionen, men i modsætning til

i Finland er der implementeret en række lovbestemmelser, der sikrer dens uaf-

hængighed. Den franske IFI er generelt kendetegnet ved høj troværdighed og er

ofte referencepunkt i franske finanspolitiske debatter. Rapporten påpeger samtidig,

at den franske IFI i praksis sjældent kritiserer den franske regerings finanspolitiske

kurs.

4. Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2022

EFB vurderer, at både penge- og finanspolitikken blev strammet i euroområdet i

2022. Fsva. finanspolitikken fremhæves det, at udfasning af COVID-19-støttetiltag

som helhed medvirkede til en finanspolitisk opstramning, mens nye støttetiltag

mhp. at afhjælpe omkostninger relateret til højere energipriser, modsat trak i en

ekspansiv retning.

Energistøttetiltag havde inden for euroområdet et samlet omfang på omkring 1 pct.

af BNP og var i høj grad gældsfinansierede og ikke-målrettede. EFB fremhæver, at

i lyset af 2022’s høje inflationære pres, kunne støtten med fordel have været fuldt

finansieret inden for de eksisterende budgetter og i højere grad være målrettet spe-

cifikke grupper.

EFB noterer sig, at de offentlige finanser inden for euroområdet kunne have været

forbedret yderligere på trods af den samlede opstramning. EFB udtrykker særligt

bekymring for eurolande med meget høj gæld, som førte en ekspansiv finanspolitik,

også hvis COVID-19 og energirelaterede støttetiltag fraregnes.

EFB’s anbefalinger til udviklingen af de finanspolitiske regler fremadrettet

EFB vurderer i sin rapport, at der er behov for en reform af de finanspolitiske regler

og præsenterer i den forbindelse bl.a. følgende overvejelser og anbefalinger:

•

Støtte til hovedlinjerne i Kommissionens forslag til en reform af de finanspoli-

tiske regler i EU. Dvs. at landene skal fastlægge udgiftsstier, som er differentie-

rede på tværs af EU-landene, og som skal sikre en holdbar gældsudvikling, øget

fokus på nationalt ejerskab samt forenkling ved at anvende væksten i nettoud-

gifterne som eneste håndhævede mål i reglerne.

•

Det vurderes, at der findes alternativer til kvantitative minimumskrav, som sik-

rer, at de finanspolitiske rammer i EU styrkes. EFB nævner, at man i stedet

kunne overveje at anvende en større grad af automatik ift. at tildele henstillinger,

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 65 af 77

når landene afviger fra udgiftsstien og dermed de finanspolitiske krav. EFB

fremhæver her Kommissionens forslag om en såkaldt kontrolkonto, som regi-

strerer hvert lands afvigelse fra den udgiftssti, der er fastlagt i den nationale plan,

og EFB anbefaler, at der for kontrolkontoen fastsættes en maksimal grænse for,

hvor meget landet må afvige fra sin udgiftssti mhp. at automatisere brugen af

den. Som fremhævet under hovedtema 3, vurderes det ligeledes hensigtsmæssigt

at IFI’er spiller

en mere central rolle i at overvåge landenes nationale mellemfri-

stede planer. Endeligt nævnes, at forslaget om mulighed for forlængelse af til-

pasningsperioden i landenes planer fra 4 til 7 år bør genovervejes, da en 7-årig

tidshorisont indebærer en for høj grad af usikkerhed.

•

Det er vigtigt, at en reform sikrer instanser, som skal udarbejde uafhængige vur-

deringer på EU-niveau.

Her nævnes EFB’s rolle som central, og det fremhæves,

at EFB med fordel kan styrkes gennem udvidelse af det nuværende mandat.

Udover reformen af selve de finanspolitiske regler finder EFB, at der ses et behov

for at implementere en fælles finanspolitisk kapacitet, som kan understøtte fælles

offentlige goder i EU på længere sigt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

har ikke udtalt sig om EFB’s årsrapport 2023.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rapporten ventes generelt at blive positivt modtaget af EU-landene som et nyttigt

bidrag til debatten om det finanspolitiske samarbejde i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan notere sig EFB’s rapport og drøftelsen på ECOFIN.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 66 af 77

Regeringen finder det generelt vigtigt, at EU-landene fører økonomiske politikker,

der sikrer grundlag for vækst, velfærd, beskæftigelse og grøn omstilling, herunder

ved at fremme robuste økonomier, forebygge gældskriser, der kan indvirke negativt

på hele EU, samt skabe råderum for at understøtte økonomien under økonomiske

tilbageslag og mulighed for at gennemføre politiske prioriteter i relation til velfærd

og grøn omstilling.

Regeringen finder det i det lys vigtigt, at der sikres effektiv efterlevelse og håndhæ-

velse af de gældende finanspolitiske regler, herunder reglernes grænser for faktiske

underskud og gældskvoten.

For regeringens holdning vedr. udviklingen af

EU’s finanspolitiske regler henvises

til særskilt dagsordens punkt vedr. reformen af EU’s finanspolitiske regler.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om EFB’s årsrapport 2023 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaud-

valg. Sagen

om EFB’s årsrapport 2022

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN 8. november 2022.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 67 af 77

Dagsordenspunkt 7:

Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2022

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Revisionsretten ventes på ECOFIN den 9. november 2023 at præsentere sin årsberetning om

EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2022.

Præsentationen forventes at blive taget til ef-

terretning af Rådet. På baggrund af årsberetningen forventes ECOFIN i marts 2024 at vedtage

sin rådshenstilling til Europa-Parlamentet om decharge for regnskabsåret 2022.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er 4,2 pct. i 2022. Det er en stigning i forhold til 2021, hvor fejlraten var 3,0 pct. Revisi-

onsretten har på baggrund heraf afgivet en negativ erklæring om betalingerne som helhed. Regerin-

gen finder dette meget utilfredsstillende. Ligeledes finder regeringen det utilfredsstillende, at Revisi-

onsretten har været nødsaget til at afgive en erklæring med forbehold om Genopretnings- og Resili-

ensfaciliteten. Regeringen finder det dog tilfredsstillende, at Revisionsretten for 16. år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. Regeringen vil ydermere arbejde for

at styrke fokus på effektmåling og EU-budgettets resultatopnåelse i forbindelse med fremtidige

årsrapporter.

Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentliggjort d.

4. oktober 2023. Revisionsretten ventes på ECOFIN den 9. november 2023 at præ-

sentere sin årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret

2022. Rå-

det skal i forlængelse heraf udarbejde en henstilling til Europa-Parlamentet. ECO-

FIN forventes at vedtage henstillingen i marts 2024.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen

har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens for-

anstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

Revisionsretten udtaler sig på den

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 68 af 77

baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pen-

gestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct. Re-

visionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande.

Revisionsretten reviderer ligeledes udgifterne under Genopretnings- og Resiliens-

faciliteten. Retten kontrollerer betalingsanmodninger fra medlemslandene og den

formelle rigtighed af opnåelsen af de mål og milepæle, som indgår heri.

Som et pilotforsøg ifm. regnskabsårene 2019-2021 offentliggjorde Revisionsretten

en separat rapport vedr. performance for programmerne under EU-budgettet. Fra

og med beretningen om regnskabsåret 2022 offentliggøres én samlet beretning in-

deholdende et kapitel om EU-budgettets performance. Kapitlet indeholder primært

henvisninger til Revisionsrettens tidligere særberetninger om udvalgte politikområ-

der samt en opfølgning på anbefalinger fra Revisionsretten i 2019.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne

revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesser,

navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske for-

valtning.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 4,2 pct. i 2022. Det er en stigning i forhold til 2021, hvor den

anslåede fejlforekomst var 3,0 pct.

Revisionsretten giver for 16. år i træk en positiv erklæring vedrørende regnskaber-

nes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kon-

kluderer Retten følgende:

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 69 af 77

•

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. EU's egne indtægter

Retten afgiver en

erklæring med forbehold

vedr. genopretningsfaciliteten, som

er hovedkomponenten i EU’s genopretningsinstrument (NextGeneratio-

nEU).

Det er andet år, hvor en erklæring om genopretningsfaciliteten gi-

ves. I 2022 blev der gennemført 13 betalingsanmodninger, hvoraf Retten

fandt, at 15 ud af 281 revidere mål og milepæle fordelt på 11 betalinger var

påvirket af problemer med den formelle rigtighed af opfyldelsen af mål og

milepæle.

Retten afgiver en

negativ

erklæring om udgifterne som helhed. Det er fjerde

år i træk, at der afgives en negativ erklæring herom. Den negative erklæ-

ring forklares med den nævnte fejlrate på 4,2 pct. Herunder udgør udgifter

med høj risiko, særligt godtgørelsesbaserede udgifter, størstedelen af fejlra-

ten med en anslået fejlforekomst på 6,0 pct. (4,7 pct. i 2021). Denne

gruppe af udgifter udgør samtidig en større del af de samlede udgifter i

2022 (66 pct.) end i 2021 (63 pct.)

Uddybende om fejlraten og dens udvikling over tid

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en

måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne

der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse

med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig vildledning for

vindings skyld. Sager, hvor der er konkret mistanke om svig indberettes til OLAF,

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterfor-

sker og følger op på sagerne. Revisionsretten oplyser, at den i 2022 sendte 14 sager

til OLAF med mistanke om svig på grundlag af 760 reviderede transaktioner. I 2021

var der ifølge Revisionsretten 15 sådanne sager, og i 2020 seks.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 4,2 pct. i 2022. Der er tale om en stigning i fejlraten på 1,2 procent-

point fra 2021, hvor fejlraten var 3,0 pct.,

jf. figur 1.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 70 af 77

Figur 1

Revisionsrettens skøn for den mest sandsynlige fejlrate for EU-budgettet som helhed (2007-2022)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

3,3%

6,9%

5,2%

3,9%

4,8%

4,5%

4,4%

3,8%

3,1%

2,4%

2,6%

2,7% 2,7%

3,00%

4,2%

3,7%

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022

Uddybende om fejlraten for forskellige udgiftstyper

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden, udgifter

afholdes på, og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten skelner mellem områ-

der, hvor der vurderes at være høj hhv. lav risiko i forhold til lovlighed og formel

rigtighed. Områder med

høj risiko

er hovedsaligt godtgørelsesordninger, hvor EU

godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en

udgiftsanmeldelse. Områder med

lav risiko

er hovedsaligt rettighedsordninger, hvor

der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse betingelser

er opfyldt.

Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2022 at udgøre 6,0 pct. mod

4,7 pct. i 2021. Samtidig er andelen af udgifter med høj risiko steget fra 63 pct. i

2021 til 66 pct. i 2022. Fordelingen af udgifter med hhv. høj og lav risiko fordelt på

udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme er vist i

figur 2.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 71 af 77

Figur 1

Udgifter med hhv. høj og lav risiko fordelt på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme (mia.

euro)

1 - Det indre

2 - Samhørighed,

4 - Migration og 5 - Sikkerhed og 6 - Naboområder

marked,

resiliens og

Naturressourcer grænseforvaltning

forsvar

og verden

innovation og det

værdier

og miljø

digitale område

7 - Europæisk

offentlig

forvaltning

Høj risiko

Lav risiko

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Fejlraterne varierer på tværs af udgiftsområderne. For 2022 har Revisionsretten esti-

meret en fejlrate specifikt for tre udgiftsområder, hvor stikprøven indeholdt en til-

strækkelig stor mængde transaktioner. For udgiftsområde 1

– ”Det indre marked,

innovation

og det digitale områder” estimeres fejlraten til 2,7 pct., for udgiftsom-

råde 2

– ”Samhørighed, resiliens og værdier” estimeres fejlraten til 6,4 pct. og for

udgiftsområde 3

– ”Naturressourcer og miljø” estimeres fejlraten til 2,2 pct.

Udgiftsområde 1 - Det indre marked, innovation og det digitale område

Udgiftsområdet forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, som udbetaler

tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, som deltager i et EU-projekt.

Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af forsknings- og innovationsprogrammet

Horizon. Derudover indeholder udgiftsområdet en række programmer vedr. rum-

met, transport, energi og digitale tjenester samt investeringsfonden InvestEU.

Hovedparten af de konstaterede fejl inden for udgiftsområdet skyldes ikke-støtte-

berettigede direkte personaleomkostninger, alvorlige overtrædelser af reglerne for

offentlige udbud samt andre ikke-støtteberettigede omkostninger, herunder til un-

derentreprise. En stor del af fejlraten kan henføres til fejl i anmeldelsen af persona-

leomkostninger i forskningsprogrammerne, hvor Revisionsretten peger på, at reg-

lerne er komplekse på trods af bestræbelser på forenkling. Denne konklusion er

enslydende med årsrapporten for 2021. Revisionsretten peger derudover på svag-

heder i Kommissionens

dokumentation ifm. brug af såkaldte ”faste engangsbeløb”

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 72 af 77

i udmøntningen af programmer, som er indført mhp. at lette den administrative

byrde.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen 1) foretager

en evaluering af, om visse typer projekter er uegnede til finansiering med faste en-

gangsbeløb samt af risikoen for uregelmæssigheder og svig, 2) vurderer, om tilskud

med faste engangsbeløb er hensigtsmæssige til projekter med store budgetter, 3)

sikrer, at ansøgninger om tilskud med faste engangsbeløb evalueres under behørig

hensyntagen til de relevante benchmarks og dokumenteres på passende vis, 4) yder-

ligere præciserer kravene til korrekt gennemførelse af tilskud i form af faste en-

gangsbeløb, samt 5) fastsætter omfanget af sine efterfølgende kontroller af tilskud i

form af faste engangsbeløb, så de omfatter områder med høj risiko.

Udgiftsområde 2

–

Samhørighed, resiliens og værdier

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørig-

hedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Erasmus+, rentebetalinger til de fælles

genopretningslån samt andre mindre ordninger. Hovedparten af udgifterne afhol-

des under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemslandene.

Revisionsretten fremhæver, at fejlene under udgiftsområdet særligt skyldes ikke-

støtteberettigede udgifter og overtrædelse af udbuds- og statsstøttereglerne. Revisi-

onsretten peger derudover på, at den eksisterende kontrol hos medlemsstaternes

revisionsmyndigheder fortsat ikke er tilstrækkelig til at afbøde den iboende risiko

på udgiftsområdet. Disse fejltyper er ligeledes medvirkende til en højere fejlrate in-

den for udgiftsområdet sammenlignet med årsrapporten for 2021.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen 1) styrker

foranstaltninger til at afhjælpe tilbagevendende fejl, 2) ved afslutningen af program-

merne for 2014-2020 kontrollerer, at der ifm. store projekter kun er blevet godkendt

udgifter, hvor den er blevet underrettet om disse projekter, 3) ifm. programmerne

for 2021-2027 planlægger og gennemfører fokuserede tematiske revisioner om in-

teressekonflikter, 4) ifm. afslutningsrevisioner for 2014-2020 udfører målrettede

kontroller for at sikre medlemsstaternes anvendelse af nødvendig finansiel korrek-

tion for fejl, 5) sikrer, at medlemsstaternes revisionsmyndigheder har egnede meto-

der til kontrol af egenerklæringers pålidelighed og gyldighed, 6) ifm. programmerne

for 2021-2027 udfører fokuserede tematiske revisioner, fastsætter minimumskrav

til medlemsstaternes revisionsmyndigheder og over for medlemsstaterne gentager

disses forpligtelser mht. at rapportere om svig, samt 7) fremrykker datoen for ud-

rulning af det fælles integrerede IT-værktøj til datamining og risikovurdering fra

2028 til 2025.

Udgiftsområde 3

–

Naturressourcer og miljø

Udgiftsområdet omfatter den fælles landbrugspolitik samt øvrige mindre program-

mer. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af direkte betalinger, som finansieres

fuldt ud af EU-budgettet. En mindre del udgøres af programmer for udvikling af

landdistrikter og markedsforanstaltninger, som medfinansieres af medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 73 af 77

Udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og de nationale

betalingsmyndigheder.

Revisionsretten estimerer fejlraten for udgiftsområdet til 2,2 pct., hvilket er over

væsentlighedsgrænsen på 2 pct. Revisionsretten noterer, at dens resultater indikerer,

at fejlforekomsten ikke var væsentlig for de direkte betalinger, som udgør

ca.

2/3

af de samlede landbrugsudgifter. Fejlforekomsten er dog stadig væsentlig for andre

udgiftsområder, bl.a. udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger. Fejlra-

ten forklares hovedsageligt med ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter, pro-

jekter og udgifter samt angivelse af unøjagtige oplysninger om arealer eller dyr. Re-

visionsretten fremhæver, at fejlraten kunne have været reduceret med 1,3 procent-

point, hvis betalingsmyndighederne havde anvendt alle tilgængelige oplysninger ved

tilskudsudmålingen.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen fortsat

overvåger, hvor nøjagtigt medlemsstaterne vurderer det støtteberettigede areal i

markedsidentifikationssystemet, eftersom landbrugsareal vil være grundlaget for

præstationsindikatorerne under den nye fælles landbrugspolitik for 2023-2027.

Udgiftsområde 4 og 5

–

Migration og grænseforvaltning samt Sikkerhed og forsvar

Udgiftsområderne præsenteres samlet af Revisionsretten, og udgøres af en række

fonde for asyl-, migrations-, integrations- og grænseforvaltningsarbejde samt Fon-

den for Intern Sikkerhed. Størstedelen af udgifterne i disse fonde udmøntes under

delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne (eller associerede

Schengenlande). Derudover omfatter udgiftsområdet en række decentrale agentu-

rer, herunder Frontex.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at estimere

en fejlrate. Revisionsretten peger dog på, at der er blevet konstateret fejl vedrørende

ikke-støtteberettigede omkostninger og offentlige udbud.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen foretager

en mere målrettet kontrol af udgifternes støtteberettigelse og specifikt fokuserer på

potentielle risici knyttet til f.eks. udgifts- eller støttemodtagertypen.

Udgiftsområde 6

–

Naboområder og verden

Udgiftsområdet omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og in-

ternationalt arbejde

–

et globalt Europa (NDICI), instrumentet til førtiltrædelsesbi-

stand og humanitære hjælpeforanstaltninger samt andre mindre aktioner og pro-

grammer. Størstedelen af udgifterne udmøntes ved direkte eller indirekte forvalt-

ning.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområdet ikke mulighed for at estimere

en fejlrate. Revisionsretten konkluderer, at der er stor risiko for fejl i udgiftsområ-

det. De mest almindelige fejl inden for udgiftsområdet var udbetaling af tilskud for

ikke-støtteberettigede omkostninger, manglende dokumentation, offentlige udbud

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 74 af 77

og ikke-afholdte udgifter. Revisionsretten konstaterer derudover svagheder i Kom-

missionens risikovurderinger og interne kontroller.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen 1) styrker

kontrollen for at forebygge irregulære ændringer af forslag i kontraktindgåelsesfa-

sen, 2) gennemfører risikovurderinger som krævet i proceduremanualen, 3) fastsæt-

ter en passende tidsramme for kontrahenters forelæggelse af udgiftskontrolrappor-

ter vedrørende tilskudsaftaler, samt 4) styrker kontrollen for kun at inkludere rele-

vante ordrer i beregningen af GD NEAR's korrektionskapacitet.

Udgiftsområde 7

–

Europæisk offentlig forvaltning

Udgiftsområdet omfatter udgifter til personale, bygninger, udstyr, energi og øvrige

administrative omkostninger for EU’s institutioner.

Revisionsretten konkluderer, at fejlraten er under væsentlighedstærsklen, dog uden

at estimere en konkret fejlrate. De hyppigst konstaterede fejl vedrører offentlige

udbud fsva. Europa-Parlamentets udgifter til politiske grupper. Derudover konsta-

terede Revisionsretten fejl vedrørende EU-delegationernes indkøb og lokale ansæt-

telser.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Europa-Parlamentets admi-

nistration styrker sin vejledning om de politiske gruppers gennemførelse af budget-

bevillinger samt at Parlamentets Præsidium gennemfører foranstaltninger mhp. at

sikre de politiske gruppers effektive anvendelse af interne regler og overholdelse af

udbudsreglerne.

Uddybende om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten adskiller sig fra revisionen af

EU’s budget, idet udbetaling af midler sker efter en vurdering af opfyldelsen

af de

mål og milepæle, der indgår i de enkelte medlemsstaters genopretningsplaner. Der

sker dermed ikke vurdering i Kommissionen af, hvorvidt de enkelte omkostninger

er støtteberettigede, overholder reglerne om udbud og statsstøtte mv., da dette an-

svar påhviler medlemsstaterne.

Udgifterne under genopretningsfaciliteten var for første gang omfattet ifm. årsbe-

retningen for 2021, hvor betalingsanmodningen fra Spanien var den eneste gen-

nemførte betalingsanmodning. I 2022 er 13 betalingsanmodninger på i alt 46,9 mia.

euro gennemført og således omfattet af årsberetningen. Retten har konstateret pro-

blemer med den formelle rigtighed for 15 af 281 reviderede mål og milepæle, hvilket

påvirker 11 af de 13 betalinger. Seks af betalingerne var væsentlig fejlbehæftede.

Revisionsretten anfører, at de 15 mål og milepæle enten ikke var tilfredsstillende

opfyldt, eller at støtteberettigelsesbetingelserne ikke var overholdt. Endvidere fandt

Retten seks tilfælde af svagheder i udformningen af målene eller milepælene, her-

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 75 af 77

under en for vag definition af mål og milepæle. Fsva. fem af betalingerne konstate-

rede Retten i alt 11 problemer med pålideligheden af de oplysninger, som medlems-

staterne havde givet i deres forvaltningserklæringer.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen 1) forbedrer

sine foreløbige vurderinger og efterfølgende revisioner ved at kontrollere overhol-

delsen af specifikke centrale bestemmelser samt ændrer sine efterfølgende revisio-

ner, så de kontrollerer, om mål, der tidligere er blevet vurderet som opfyldt, even-

tuelt er blevet omgjort, og 2) kontrollerer, at de vurderede genopretnings- og resili-

ensplaner fastsætter og klart definerer mål og milepæle vedr. alle centrale elementer

i foranstaltningerne.

Det bemærkes, at Danmarks første betalingsanmodning blev endeligt gennemført i

2023, og således ikke er omfattet af årsberetningen for 2022.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets henstilling indgår som

en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at træffe

afgørelsen om afgivelse af decharge i maj 2024.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Årsrapporten har alene været præsenteret på teknisk niveau på nuværende tids-

punkt. Der er derfor ikke kendskab til de øvrige landes konsoliderede positioner.

Erfaringsmæssigt er der forskellige opfattelser af, hvilket billede, der med Revisi-

onsrettens erklæring er baggrund for at tegne. Af samme grund er der erfarings-

mæssigt ligeledes forskellige opfattelser af den rette overordnede tone i Rådets hen-

stilling samt hvilke midler, der skal tages i brug for at nedbringe fejlraten.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 76 af 77

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate anslås til

4,2 pct. i 2022, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. og samtidigt udgør

en væsentlig stigning i den anslåede fejlrate. Regeringen anser stigningen i fejlraten

som et tegn på, at der ikke er sket den nødvendige forbedring af rigtigheden og

lovligheden af EU’s udbetalinger. Regeringen finder det derfor vigtigt, at de identi-

ficerede problemer adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene

med henblik på, at fejlraten nedbringes hurtigst muligt.

Regeringens finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 16. år i træk har kun-

net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's fi-

nansielle stilling. Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at der har kunnet

afgives en positiv erklæring vedr. EU’s egne indtægter.

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-

get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

kompliceret opgave. Derfor er det en central prioritet for regeringen, at der foku-

seres på de bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod

enklere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemod-

tagere. Det er samtidig regeringens holdning, at krav om mere kontrol skal stå mål

med de administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte

medlemslande.

Regeringen finder det ligeledes utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nød-

saget til at afgive en erklæring med forbehold om Genopretnings- og resiliensfacili-

teten. Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen i samarbejde med medlems-

landene styrker definitionen af nye mål og milepæle ved eventuelle fremtidige revi-

sioner af planerne, samt at Kommissionen fører en proportional kontrol med med-

lemslandene ift. overholdelse af støtteberettigelseskriterierne i forordningen om

Genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Regeringen ser med beklagelse på, at Revisionsretten ikke har udgivet en særskilt

rapport om EU-budgettets performance, og at det kapitel i årsrapporten, som skulle

træde i stedet for, hovedsageligt henviser til tidligere særrapporter. Regeringen vil

arbejde for, at Revisionsretten i fremtidige rapporten styrker sit fokus på effektmå-

ling og vurdering af resultatopnåelsen.

Det er væsentligt for at sikre, at EU’s budget

prioriteres til områder med reel EU-merværdi.

Regeringen tillægger Revisionsrettens konklusioner central betydning og finder det

væsentligt, at Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud adresseres i dechargeprocedu-

ren og implementeres af Kommissionen og medlemsstaterne. Regeringen finder det

derfor centralt, at ovenstående afsejles tilstrækkeligt i Rådets henstilling om de-

charge.

Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 9/11-23

Side 77 af 77

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.