Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3982 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.:

23/00127

Den 1. november 2023

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 13. november 2023

SAMLENOTAT

1. Ruslands aggression mod Ukraine............................................................................2

2. Armenien/Aserbajdsjan ..............................................................................................6

3. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten ......................9

4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed ...........................................14

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

1. Ruslands aggression mod Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13. november 2023 ventes en drøftelse

af Ruslands aggression mod Ukraine. Det forventes, at der særligt vil være fokus

på EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine og den ukrainske fredsformel. Derudover

kan drøftelsen berøre spørgsmålet om retsforfølgelse, fødevaresikkerhed og

sanktioner. Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba forventes at tilslutte sig

drøftelsen virtuelt.

2. Baggrund

I forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023 er

EU i gang med at udarbejde sikkerhedstilsagn til Ukraine, der skal bidrage til at

understøtte Ukraines evne til at forsvare sig selv på længere sigt samt afskrække

fremtidige angreb og destabiliserende handlinger. EU’s Fælles Udenrigstjeneste

har i den forbindelse foreslået en række initiativer, som bygger videre på EU’s

eksisterende støttetiltag gennem bl.a. Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) og

EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine). Centralt i

EU’s sikkerhedstilsagn står forslaget om at tilføre op til 20 mia. euro øremærket

til Ukraine i en militær bistandsfond under EPF’en (”Ukraine Assistance Fund”) i

perioden 2024-2027 mhp. at sikre langvarig og forudsigelig militær støtte til

Ukraine.

EU’s

sikkerhedstilsagn

blev

drøftet

under

rådsmødet

(udenrigsanliggender) den 23. oktober, hvor de fleste medlemslande bakkede op

om EU’s videre arbejde hermed. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd den

26.-27. oktober indgik det dertil, at Rådet vil træffe beslutning om en ramme for

EU’s sikkerhedstilsagn, som EU's højtstående repræsentant vil konsultere

Ukraine om og efterfølgende rapportere tilbage til Det Europæiske Råd i

december.

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

Arbejdet med at skabe global opbakning til den ukrainske fredsformel pågår

fortsat. Den 28.-29. oktober blev det tredje sikkerhedsrådgivermøde afholdt i

Malta. Drøftelsen forventes derfor at følge op på Malta-mødet og omhandle,

hvordan EU-landene fortsat kan bidrage til at bringe initiativet videre.

Foruden ovenstående tematikker forventes det også, at retsforfølgelse af

Ruslands aggressionsforbrydelser i Ukraine, fødevaresikkerhed samt sanktioner

vil kunne blive berørt. Endelig bemærkes det, at Kommissionen fremlægger sin

årlige udvidelsespakke den 8. november. Selv om EU-udvidelse hører under Rådet

for Almindelige Anliggender (GAC), kan udvidelsespakken – der for første gang

indeholder en landerapport for Ukraine – forventes at blive drøftet på rådsmødet

(udenrigsanliggender).

3. Formål og indhold

Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet.

Rådsmødedrøftelsen ventes på nuværende tidspunkt at have fokus på indholdet

af EU’s sikkerhedstilsagn samt Ukraines fredsformel i lyset af det seneste

sikkerhedsrådgiver-møde den 28.-29. oktober. Derudover forventes drøftelsen

at omhandle spørgsmålet om retsforfølgelse, fødevaresikkerhed og sanktioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

En beslutning om at tilføre op til 20 mia. euro til EPF’en øremærket militær støtte

til Ukraine vil have statsfinansielle konsekvenser i form af et øget dansk

finansieringsbidrag. Det præcise omfang vil afhænge af størrelsen på det

samlede loft, som der kan opnås enighed om i forhandlingerne. Såfremt det

vedtages at tilføre 20 mia. euro til EPF’en, skønnes det, at Danmarks bidrag til

EPF’en for perioden 2024-2027 vil stige med samlet ca. 3,4 mia. kr., svarende til

ca. 0,9 mia. kr. årligt (2024-priser). Det bemærkes, at Danmarks nettoposition i

EPF’en hidtil har været positiv vedrørende refusion af militært udstyr til Ukraine,

og at Danmark forventes at modtage refusion fra EPF’en, som fsva. støtte til

Ukraine kan overstige bruttobidraget. Fremtidige refusioner er dog belagt med

stor usikkerhed.

Sagen

ventes

ikke

have

lovgivningsmæssige

eller

konsekvenser

for

konsekvenser,

miljøet

eller

erhvervsøkonomiske

konsekvenser

beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær,

økonomisk og humanitær støtte til Ukraine, herunder generel opbakning til det

videre arbejde med EU’s sikkerhedstilsagn samt opbakning til Ukraines

fredsformel.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, økonomisk, humanitært

og sikkerhedsmæssigt. Regeringen er stærk fortaler for at udvikle EU’s

sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem opbygning af Ukraines militære

kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene frem. Regeringen

støtter derfor, at Rådet vedtager en ramme herfor, som Ukraine kan konsulteres

om. Regeringen støtter som led heri, at der sker en forhøjelse af EPF’en

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

øremærket militær støtte til Ukraine på 20 mia. euro i perioden 2024-2027, som i

videst muligt omfang baseres på en grundig behovs- og effektanalyse. Fra dansk

side fortsættes outreach til det globale syd for at opnå bredere global støtte til

fredsformlen. Danmark bakker ligeledes op om etablering af et særtribunal for

retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen, bl.a. gennem aktiv deltagelse i den

ukrainsk-ledede

kernegruppe

for

etableringen

særtribunal

for

aggressionsforbrydelsen. Det er afgørende, at der kan opnås solid international

støtte til et eventuelt tribunal for at sikre legitimitet også fremadrettet. Endeligt

støtter regeringen op om de hårdest mulige sanktioner, der kan opnås enighed

om i EU, samt et fortsat fokus på forbedret implementering og modarbejdelse af

omgåelse af eksisterende sanktioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 13. oktober.

Forslag om at etablere en militær bistandsfond for Ukraine under EPF’en har

senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 22.

september 2023.

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

2. Armenien/Aserbajdsjan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13. november 2023 ventes en drøftelse

af det tilspidsede forhold mellem Armenien og Aserbajdsjan i lyset af

Aserbajdsjans militæroffensiv i Nagorno-Karabakh-regionen den 28. september.

Drøftelsen var oprindeligt planlagt på dagsordenen for rådsmødet den 23.

oktober, men blev udskudt. Regeringen bakker op om EU’s målsætninger,

herunder bestræbelserne på at fremme en bæredygtig og fredelig løsning mellem

Armenien og Aserbajdsjan.

2. Baggrund

Aserbajdsjan indledte den 19. september en militæroffensiv mod Nagorno-

Karabakh og tog i løbet af kort tid kontrol med området. Den 28. september 2023

erklærede de armenske de facto-myndigheder i Nagorno-Karabakh deres egen

opløsning fra januar 2024.

Militæroffensiven har medført, at næsten alle regionens mere end 100.000

armenere er flygtet. Der er tale om en voldsom kulmination på flere måneder med

stigende

spændinger

omkring

Nagorno-Karabakh

med

bl.a.

hyppige

skudepisoder, troppeforskydninger på den aserbajdsjanske side og en forværret

humanitær situation som følge af Aserbajdsjans blokering af Lachin-korridoren

siden december 2022. Udviklingen rejser fornyet bekymring for, om Aserbajdsjan

også vil bruge militærmagt til at forsøge at etablere en såkaldt ’Zangezur-

landkorridor’ gennem Armeniens territorium til den aserbajdsjanske enklave

Nakhchivan, der grænser op til Tyrkiet.

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

EU’s Højtstående Repræsentant har fordømt Aserbajdsjans offensiv i Nagorno-

Karabakh. Samtidig er EU engageret i mæglingsbestræbelser mellem Armenien

og Aserbajdsjan understøttet af DER-formanden. Efter militæroffensiven i

Nagorno-Karabakh udeblev Aserbajdsjan dog fra planlagte EU-faciliterede

forhandlinger med Armenien i Granada den 5. oktober. Et nyt møde i Bruxelles

mellem Armeniens premierminister og Aserbajdsjans præsident er aktuelt under

planlægning.

EU har i sin tilgang til krisen hidtil fokuseret på følgende målsætninger: 1) sikre

humanitær adgang, 2) sikre sikkerhed og rettigheder for armenere fra Nagorno-

Karabakh, herunder flygtninges ret til at vende tilbage til regionen, 3) facilitere en

bæredygtig fredsproces mellem Armenien og Aserbajdsjan og 4) øge støtten til

Armenien og sende et klart signal til Aserbajdsjan om, at overskridelse af

Armeniens suverænitet og territoriale integritet er uacceptabelt og vil blive mødt

med stærk respons fra EU.

3. Formål og indhold

Rådsmødedrøftelsen ventes på nuværende tidspunkt at omhandle EU’s

muligheder for at støtte Armenien, imødegå en eventuel fortsat eskalering af

konflikten samt muligheder for at fremme en bæredygtig og fredelig løsning

mellem Armenien og Aserbajdsjan.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være opbakning til, at EU styrker sit engagement ift. at

imødegå en fortsat eskalering af konflikten og til at finde en langvarig og fredelig

løsning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om EU’s målsætninger om at 1) sikre uhindret humanitær

adgang til regionen samt give til støtte internt fordrevne, 2) sikre sikkerhed og

rettigheder for armenere fra Nagorno-Karabakh, herunder flygtninges ret til at

vende tilbage til regionen, 3) facilitere en bæredygtig fredsproces mellem

Armenien og Aserbajdsjan og 4) sende et klart signal til Aserbajdsjan om, at

overskridelse af Armeniens suverænitet og territoriale integritet er uacceptabelt

og vil blive mødt med stærk respons fra EU. Regeringen støtter endvidere, at EU

ser på mulige tiltag ift. Aserbajdsjan, såfremt der sker en fornyet eskalering af

konflikten. Endelig støtter regeringen, at EU øger sit engagement med Armenien

i lyset af den seneste udvikling.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 13. oktober.

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

3. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13. november 2023 ventes en drøftelse

af ”den aktuelle situation i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten”.

På nuværende tidspunkt forventes fokus på den aktuelle situation i Israel,

Gaza/Palæstina og de omkringliggende lande, herunder på behovet for at

afhjælpe den akutte humanitære krise i Gaza, vigtigheden af at undgå regional

eskalering, behovet for en langsigtet politisk løsning samt behovet for EU’s og

EU-landenes outreach i denne forbindelse. Regeringen bakker op om indholdet i

konklusionerne vedr. situationen i Mellemøsten fra mødet i Det Europæiske Råd

den 26.-27. oktober, som er beskrevet nedenfor. Det er helt centralt, at Hamas’

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

terrorangreb mod Israel fordømmes, og at det understreges, at Israel har ret til

selvforsvar inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

Dertil er det centralt, at den kritiske humanitære situation i Gaza adresseres med

øget humanitær bistand samt med etablering af humanitære korridorer og pauser.

Regeringen støtter også bestræbelser på at undgå regional eskalering og på

længere sigt genstart af en fredsproces baseret på en to-statsløsning.

2. Baggrund (pr. 30. oktober 2023)

De israelske luftangreb i Gaza fortsætter og en israelsk landoperation i Gaza med

landstyrker, kampvogne og infanteri er igangværende.

I Israel opgøres antallet af dræbte til 1.400 og over 5.400 sårede siden

terrorangrebet den 7. oktober. Indtil videre er fire gidsler blevet sat fri, og den

officielle opgørelse over antallet af gidsler skulle p.t. være 239. I Israel er omkring

125.000 israelere blevet evakueret fra områderne omkring Gaza og de nordlige

grænseområder til Libanon. Sundhedsministeriet i Gaza melder om 8.005 dræbte,

herunder ca. 3.320 børn og over 20.200 sårede. 57 UNRWA-medarbejdere og

mindst 18 journalister er blevet dræbt i Gaza.

Den humanitære situation i Gaza er dybt kritisk med over 1,4 mio. internt

fordrevne, svarende til 61 pct. af befolkningen, og akut mangel på vand, fødevarer,

medicin, elektricitet og brændstof. Tidlig morgen den 30. oktober har FN oplyst,

at der er kommet 33 lastbiler med nødhjælp (vand, fødevarer, medicin) ind i Gaza

det seneste døgn. Det er det højeste antal lastbiler på et døgn siden den 21.

oktober, hvor nødhjælpen igen begyndte at komme ind i Gaza. Det betyder, at i

alt 117 lastbiler med nødhjælp har krydset grænsen fra Egypten til Gaza per 30.

oktober. FN estimerer, at der er behov for flere hundrede lastbiler dagligt for at

imødekomme omfanget af humanitære behov.

Der ses fortsat protester og uroligheder på Vestbredden, og israelske operationer

på Vestbredden er ifølge FN nået et niveau, som ikke er set i mange år. Der

meldes om 115 dræbte palæstinensere og omkring 2.150 sårede på Vestbredden.

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

Sikkerhedssituationen på grænsen mellem Libanon og Israel er fortsat skærpet

med beskydning af raketter, artilleri, håndvåben mm. over begge sider af

grænsen. Dertil har det israelske militær den 25. oktober udtalt, at de har udført

luftangreb på flere syriske militæranlæg ved den syriske grænse.

Den 26.-27. oktober blev afholdt møde i Det Europæiske Råd (DER), hvor

situationen i Israel og Palæstina blev drøftet, og hvor der blev opnået enighed

blandt stats- og regeringslederne om konklusioner på området, som er beskrevet

nedenfor.

FN’s Generalforsamling vedtog den 27. oktober en jordansk resolution fokuseret

på den humanitære situation i Gaza. Blandt EU’s medlemslande stemte 8 lande

for resolutionen, 4 lande stemte i mod resolutionen og 15 lande, herunder

Danmark, afstod fra at stemme.

3. Formål og indhold

Fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. På

nuværende tidspunkt forventes fokus på den aktuelle situation i Israel,

Gaza/Palæstina og de omkringliggende lande, herunder på behovet for at

afhjælpe den akutte humanitære krise i Gaza, vigtigheden af at undgå regional

eskalering og behovet for EU’s og EU-medlemslandenes outreach i denne

forbindelse samt behovet for en langsigtet politisk løsning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Om end der er nuanceforskelle mellem de 27 medlemslande, forventes generel

enighed om indholdet i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd (DER)

den 26.-27. oktober, der desuden genbekræfter DER-erklæringen af 15. oktober.

Medlemslandene er således enige om fordømmelse af Hamas’ terrorangreb mod

Israel og afstandtagen fra Hamas brug af civile som ’menneskeskjold’ (human

shields); understregelse af Israels ret til at forsvare sig inden for rammerne af

folkeretten, herunder den humanitære folkeret; krav om løsladelse af gidsler samt

fordømmelse af al vold mod civile. Medlemslande er dertil dybt bekymrede over

den forværrede humanitære situation i Gaza, og der er enighed om behovet for at

etablere humanitære korridorer og pauser. Der er ligeledes enighed om behovet

for at undgå regional eskalering og behovet for at række ud til partnere, herunder

Det Palæstinensiske Selvstyre. Dertil er medlemslandene enige om at bidrage til

at genstarte fredsprocessen baseret på en to-statsløsning, og man støtter snarlig

afholdelse af en international fredskonference. Sidst er der enighed om

vigtigheden af bekæmpelse af desinformation.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om indholdet i konklusionerne vedr. situationen i

Israel/Palæstina fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober. Det er helt

centralt, at Hamas’ terrorangreb mod Israel fordømmes, og at det understreges,

at Israel har ret til selvforsvar inden for rammerne af folkeretten, herunder den

humanitære folkeret. Dertil er det centralt, at den kritiske humanitære situation i

Gaza adresseres med øget humanitær bistand samt med etablering af

humanitære korridorer og pauser, så bistanden kan nå frem til de civile. Således

bakker regeringen op om EU’s tredobling af det humanitære bidrag til Gaza og

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

har annonceret et yderligere dansk humanitært bidrag til Palæstina på 50 mio.

DKK. Regeringen bakker op om bestræbelserne på at undgå regional eskalering

og på længere sigt genstart af en fredsproces baseret på en to-statsløsning.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 18. oktober

2023.

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed

Revideret notat.

JOIN (2023) 20

1. Resumé

Der forventes en drøftelse af udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed

ved Udenrigsrådet den 13. november 2023. Drøftelsen var oprindeligt planlagt på

dagsordenen for rådsmødet den 20. juli, men blev udskudt. Kommissionen og den

Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsenteret en fællesmeddelelse om

en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed med fokus på at styrke

modstandsdygtigheden for EU’s økonomi. Baggrunden er den nye geopolitiske

virkelighed med øget stormagtskonkurrence på bl.a. det økonomiske og

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

teknologiske område. På rådsmødet forventes bl.a. en drøftelse af strategiens

oplæg til en mere fælles tilgang til vurdering af trusler mod EU’s økonomiske

sikkerhed samt af værktøjerne til at øge den økonomiske sikkerhed. Regeringen

støtter en fælleseuropæisk tilgang til at øge EU’s økonomiske sikkerhed, samtidig

med at der opretholdes en åben økonomi og et velfungerende indre marked.

2. Baggrund

Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsenteret en

fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed. Strategiens

fokus er at styrke EU's evne til at nedbringe sikkerhedsrisici for EU’s økonomi og

samtidig sikre, at EU fortsat nyder godt af et velfungerende indre marked og en

åben økonomi, idet handel, investeringer, infrastruktur og forskning udgør en

væsentlig del af EU’s økonomi.

Meddelelsen tager udgangspunkt i den nye geopolitiske virkelighed, hvor COVID-

19, Ruslands invasion af Ukraine og en udfordret regelbaseret verdensorden har

sat skærpet fokus på afhængigheder og trusler om økonomisk afpresning,

samtidig med at EU fortsat vil have behov for at være en del af den globale, åbne

økonomi. Den tiltagende stormagtskonkurrence på det økonomiske og

teknologiske område ses af Kommissionen og den Høje Repræsentant at medføre

risiko for, at EU og især medlemsstaterne bliver en spillebane for andre

geopolitiske aktører snarere end en spiller.

Der er på EU-niveau i de senere år udviklet en række værktøjer til at nedbringe

sikkerhedsrisici, sårbarheder og imødegå tvang på det økonomiske område.

Ambitionen med meddelelsen er at udvikle en strategisk tilgang til, hvornår og

hvordan instrumenterne anvendes, samt identificere mulige mangler.

Meddelelsen foreslår videre at udvikle en fælles ramme for vurdering af risici i

relation til økonomisk sikkerhed ud fra fire identificerede typer af risici:

forsyningskæder,

kritisk

infrastruktur,

uønsket

teknologioverførsel,

våbenliggørelse af økonomiske relationer, herunder økonomisk tvang. Strategien

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

er struktureret med fokus på tiltag til at styrke EU's økonomi, tiltag til at beskytte

EU's økonomi og indgåelsen af partnerskaber.

Meddelelsen blev 3. oktober 2023 fulgt op af anbefalinger til en liste over ti

kritiske teknologier, hvoraf fire er udvalgt som særligt kritiske (kunstig intelligens,

halvledere, kvanteteknologi og bioteknologier). Kommissionen ventes at

fremlægge en pakke med en række værktøjer til december. Pakken ventes at

indeholde forslag eller initiativer vedr. blandt andet investeringsscreening,

eksportkontrol, udgående investeringsscreening, risikovurderinger af kritisk

teknologi samt forskningssikkerhed.

3. Formål og indhold

Der ventes på rådsmødet en politisk drøftelse af de udenrigspolitiske aspekter af

dagsordenen om økonomisk sikkerhed. Der kan ventes fokus på strategiens

oplæg til en mere EU-fælles tilgang til vurderinger af risici ift. EU’s økonomiske

sikkerhed og brugen af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjer til at styrke

EU’s økonomiske sikkerhed. Der ventes også fokus på handelsaftaler samt

internationale partnerskaber på bl.a. råstofområdet og det digitale område,

herunder i regi af EU’s eksterne investeringsstrategi Global Gateway, som

værktøjer til økonomisk sikkerhed gennem diversificering, adgang til ressourcer

og styrkede strategiske partnerskaber.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

Meddelelsen

vurderes

ikke

sig

selv

have

statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet. Fremsættelsen af konkrete forslag med ophæng i

strategien må forventes at have økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget

en konsekvensvurdering i forbindelse med eventuel fremsættelse af konkrete

forslag som følge af strategien.

8. Høring

Meddelelsen er sendt i høring i handelspolitisk specialudvalg og specialudvalget

for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 15. august 2023. Der

henvises til høringssvar afgivet i det opdaterede Grund- og nærhedsnotat,

oversendt til Folketinget 27. september 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der

forventes

blandt

medlemslandene

generel

opbakning

til

udenrigsøkonomisk tilgang, der har som formål at nedbringe sikkerhedsrisici og

fastholde en åben økonomi. Der forventes ligeledes opbakning til, at EU søger at

fremme sin økonomiske sikkerhed gennem internationale partnerskaber og

værktøjer.

Samtidig forventes divergerende holdninger til eventuelle nye tiltag og

instrumenter, som kunne fremlægges af Europa-Kommissionen. En gruppe af

større medlemslande ventes at støtte en mere ensartet tilgang på tværs af

nationale investeringsscreeningsmekanismer og fælles definitioner for sektorer

og teknologier. Ligeledes forventes de at værne om elementer, der ses som

national sikkerhed. I spørgsmålet om et potentielt tiltag vedrørende udgående

investeringsscreening forventes skepsis over for, om ny regulering er nødvendig.

Mange medlemslande er åbne over for et analysearbejde af behovet for ny

regulering, eller om eksisterende værktøjer kan lukke evt. huller, og der ventes

støtte til udarbejdelse af risikoanalyser, men også ønske om større klarhed og

inddragelse i processen.

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes det, at der tænkes mere strategisk om EU's økonomiske

sikkerhed. Regeringen finder det vigtigt at finde den rette balance mellem på den

ene side øget beskyttelse af danske og europæiske strategiske interesser og på

den anden side at undgå fragmentering af den globale økonomi og

protektionisme. Fra dansk side støttes fokus på brugen og håndhævelsen af

eksisterende værktøjer på en måde, så man både sikrer et modstandsdygtigt EU

og samtidig sikrer lige konkurrencevilkår og taler med én EU-stemme globalt.

Transatlantisk samarbejde er centralt for økonomisk sikkerhed. Globalt

engagement, offensiv strategisk handelspolitik og partnerskaber spiller en central

rolle ift., at EU skal sikre robusthed, diversificering af forsyningskæder,

beskyttelse af kritisk infrastruktur og kritiske teknologier samt adgang til

ressourcer. Regeringen finder det vigtigt, at en styrkelse af EU's økonomiske

sikkerhed sker med respekt for nationale kompetencer. Eventuelle nye værktøjer

bør have et klart og begrænset anvendelsesområde, så de målrettes specifikke

teknologier og ressourcer, som er kritiske for EU's økonomiske sikkerhed, ligesom

deres indførsel og anvendelse bør baseres på solidt analytisk grundlag og være

proportionale med sikkerhedsrisici. EU bør løbende analysere relevante værktøjer

i lyset af bl.a. hastigheden, hvormed teknologier udvikles.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Skriftlig forelæggelse blev oversendt 12. juli 2023 2023 forud for rådsmødet

(udenrigsanliggender) den 20. juli 2023. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt

26. juli 2023 og opdateret grund- og nærhedsnotat den 27. september 2023.