Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 23-24/11-23 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
2778179_0001.png
Samlenotat
25. oktober 2023
Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)
den 23.-24. november 2023
Kultur og sport
1. Rådskonklusioner om fremme af den kulturelle og kreative dimension af
videospilsektoren i Europa
– side 2
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
2. Fremme af status og arbejdsvilkår for kunstnere og kulturaktører –
side 5
KOM-dokument foreligger ikke
- Polisk drøftelse
3. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,
forsamlet i Rådet, om kvinder og lighed på sportsområdet –
side 9
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
4. Sikkert miljø inden for sport –
side 14
KOM-dokument foreligger ikke
- Polisk drøftelse
Jour. nr. 129119
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
Ad 1. Rådskonklusioner om fremme af den kulturelle og kreative dimension af
videospilsektoren i Europa
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det spanske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremme af den kulturelle
og kreative dimension af den europæiske videospilsektor. Udkastet har til formål at sætte fokus
på, hvordan den kulturelle og kreative dimension af videospil kan fremmes både som et kulturelt
gode og som drivkraft for vækst.
Udkastet til rådskonklusioner skal bl.a. ses på baggrund af det spanske formandskabsprogram,
hvor en af prioriteterne er at støtte den kulturelle og kreative dimension gennem lancering af en
fælles europæisk videospilsstrategi.
Regeringen er overordnet positiv over for udkastets formål om at fremme de kunstneriske og
kulturelle sider af videospil. Regeringen finder det vigtigt at sætte fokus på videospils potentiale,
som bærer og formidler af kultur og som sektor i vækst, men samtidig håndtere de udfordringer,
der relaterer sig til videospilsektoren f.eks. for børn og unges trivsel.
Udkastet til rådskonklusioner vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Udkastet vurderes ikke i
sig selv at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase
at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
Det er forventningen, at der vil være generel opbakning blandt medlemslandene til det endelige
udkast til rådskonklusioner.
Rådkonklusionsudkastet ventes vedtaget på Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)
den 23.-24. november 2023.
2. Baggrund
Udkastet til rådskonklusioner følger det spanske formandskabsprogram, hvor man på
kulturområdet vil sætte fokus på den kulturelle og kreative dimension gennem
lancering af en fælles europæisk videospilstrategi. Rådskonklusionerne skriver sig
ydermere ind i formandskabets tværgående hovedprioriteter, der omfatter
udviklingen af strategiske industrier og teknologier i Europa.
Udkastet til rådskonklusioner skal ligeledes ses i forlængelse af EU's arbejdsplan på
kulturområdet 2023-2026, der har en styrkelse af den kulturelle og kreative dimension i
den europæiske videospilsektor som et centralt tiltag for perioden. Dette skal desuden
ses i lyset af arbejdsplanens bredere prioritering af at fremme de kulturelle og kreative
sektorer, bl.a. ved at styrke deres modstandsdygtighed og tilskynde dem til at udnytte
nye tendenser, herunder i det digitale miljø.
Side 2
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
2778179_0003.png
3. Formål og indhold
Udkastet til rådskonklusioner har til formål at sætte fokus på, hvordan den kulturelle
og kreative dimension af videospil kan fremmes både som et kulturelt gode og som
drivkraft for vækst og med behørigt hensyn til børn og unges trivsel, diversitet og
antidiskrimination samt kunstnerisk frihed.
Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at udforske mulighederne for at implementere
støtteordninger og konkrete initiativer, der fremmer den kreative og kulturelle
dimension af videospilsektoren, bidrager til synergier til de kulturelle og kreative
sektorer og bevarer videospil som en del af Europas kulturarv.
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til at forbedre samarbejdet om data
og statistik på videospilsområdet og til at dele deres erfaringer med støtteordninger til
videospil og tiltag, der fremmer sproglig mangfoldighed, adgang til finansiering,
forskning, innovation, iværksætteri og bæredygtighed i videospilsektoren. Derudover
opfordres der til at tiltrække, fremme og fastholde talentmassen inden for arbejdet med
videospil gennem specialiseret uddannelse og træning i professioner relateret til
videospilsektoren. Samtidig opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at
fremme initiativer, der beskytter videospilsbrugere, herunder særligt børn og unge,
gennem foranstaltninger, der skal øge brugernes bevidsthed om ansvarligt
videospilsforbrug og forebygge krænkende adfærd, bl.a. via informationskampagner,
forældrekontrolredskaber og aldersgrænser.
Kommissionen opfordres til at overveje en Europæisk videospilsstrategi, der, under
hensyntagen til kunstnerisk frihed, bidrager til at løse videospilsektorens udfordringer
for bl.a. børn og unge, fremmer europæiske værdier og sproglig diversitet samt
bidrager til at udnytte sektorens økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle
og innovative potentiale. Kommissionen opfordres desuden til at fremme
internationalt og tværsektorielt samarbejde om videospil samt til at fremme ligestilling
både i videospilsbranchen og i selve videospillene, bl.a. ved at gennemføre tiltag mod
skadelige stereotyper. Endelig opfordres Kommissionen til at gennemgå
statsstøttereglerne, herunder gruppefritagelsesforordningen, mhp. at gøre det lettere
for medlemslandene at støtte og stimulere den europæiske videospilsektor.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Udkastet til rådskonklusioner har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Side 3
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
2778179_0004.png
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske
konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige
konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller
erhvervslivet. Eventuelle udgifter som følge af en dansk opfølgning på anbefalingerne i
rådskonklusionerne vil i givet fald blive afholdt inden for Kulturministeriets ramme.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Udkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. oktober 2023. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har blandt landene været forskellige holdninger til, hvilke konkrete værktøjer til
fremme af den kulturelle og kreative dimension af videospil udkastet skulle fokusere
på. Det er dog forventningen, at der kan opnås generel opbakning til det foreliggende
udkast.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker at fremme de kreative og kulturelle erhverv og styrke børn og
unges trivsel i den teknologiske tidsalder. Derfor ser regeringen positivt på udkastet til
rådskonklusioner, der sætter fokus på de potentialer og udfordringer, der knytter sig
til videospilsektoren. Regeringen finder det vigtigt at understøtte de kunstneriske og
kulturelle sider af videospil i synergi med andre kreative sektorer. Derfor bakker
regeringen også op om initiativer, der kan styrke den europæiske videospilsektors
konkurrenceevne. Regeringen finder det desuden vigtigt, at der tages hånd om de
udfordringer, som knytter sig til videospil for især børn og unges trivsel.
Danmark har allerede en ordning til støtte af videospil med kulturelle ambitioner på
10-15 mio. kr. årligt, der administreres af Det Danske Filminstitut (DFI). Derudover har
regeringen på FFL 24 foreslået at etablere et institut for spiludvikling bl.a. med det
formål at understøtte bedre rammevilkår for spilbranchen f.eks. gennem promovering
og talentudvikling.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 2. Fremme af status og arbejdsvilkår for kunstnere og kulturaktører
KOM-dokument foreligger ikke
- Polisk drøftelse
Side 4
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
Nyt notat.
1. Resumé
Det spanske formandskab har sat emnet om status og arbejdsvilkår for kunstnere og
kulturaktører på dagsordenen og forventes under punktet at gennemføre en debat med
udgangspunkt i to spørgsmål: Hvilke foranstaltninger til forbedring af kunstnere og
kulturaktørers arbejdsvilkår er gennemført i de enkelte medlemsstater? Hvilke aspekter kunne
adresseres på europæisk niveau med henblik på at opnå minimumsstandarder for kunstnere og
kulturaktørers arbejdsvilkår?
Den foreslåede drøftelse skal bl.a. ses på baggrund af det spanske formandskabsprogram, hvor
der lægges op til at drøfte behovet for at forbedre kunstneres arbejdsforhold.
Regeringen hilser det velkomment, at der sættes fokus på kunstneres arbejdsvilkår og forventer
at deltage i drøftelserne med udgangspunkt i nationale erfaringer.
Debatten vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Debatten medfører ikke i sig selv økonomiske
konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige økonomiske
konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller
beskyttelsesniveauet.
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse, ungdom,
kultur og sport) den 23.-24. november 2023.
2. Baggrund
Den foreslåede politiske drøftelse skal bl.a. ses på baggrund af det spanske
formandskabsprogram, hvor der lægge op til at sætte fokus på behovet for at forbedre
kunstneres arbejdsvilkår.
Punktet skal ligeledes ses i forlængelse af EU’s arbejdsplan på kulturområdet 2023-
2026, der beskriver kunstneres vilkår som et prioritetsområde og bl.a. understreger
kunstneres usikre arbejdsforhold og afhængighed af en høj grad af mobilitet.
Kunstneres vilkår er også i andre sammenhænge blevet genstand for en stadigt større
opmærksomhed. I EU-regi har en arbejdsgruppe under den såkaldte åbne
koordinationsmetode netop færdiggjort en rapport om status og arbejdsvilkår for
kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område. Også UNESCO har sat
kunstneres vilkår på dagsordenen; bl.a. gennem 2005-konventionen, senest ved
statspartskonferencen i juni 2023.
3. Formål og indhold
Det spanske formandskab forventes at ville gennemføre en debat med udgangspunkt i
to spørgsmål:
Hvilke foranstaltninger til forbedring af kunstnere og kulturaktørers arbejdsvilkår
er gennemført i de enkelte medlemsstater?
Side 5
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
2778179_0006.png
Hvilke aspekter kunne adresseres på europæisk niveau med henblik på at opnå
minimumsstandarder for kunstnere og kulturaktørers arbejdsvilkår med særligt
fokus på disse gruppers mobilitet?
I formandskabets oplæg til debatten understreges kunstnere og kulturaktørers særlige
arbejdsforhold og dertilhørende udfordringer, såsom patchworkøkonomi, korte
kontrakter, eventuel ringe adgang til sociale ydelser samt indtægtsudsving. Disse
problemstillinger blev i særlig grad tydeliggjort under covid-19-pandemien.
Det anerkendes i formandskabets oplæg, at de fleste af udfordringerne i forbindelse
med kunstnere og kulturaktørers arbejdsvilkår ikke kan løses gennem kulturpolitiske
initiativer.
I formandskabets oplæg og debatspørgsmål lægges der blandt andet op til, at man
overvejer, i hvilket omfang kunstneres arbejdsforhold kan adresseres på europæisk
niveau med henblik på etablering af minimumsstandarder for arbejdsforhold,
herunder kunstneres mobilitet. Danmark har tidligere understreget, bl.a. i forbindelse
med deltagelsen i arbejdsgruppen under den åbne koordinationsmetode om
kunstneres status og arbejdsvilkår, at eventuelle europæiske initiativer kun kan
overvejes med respekt for medlemsstaternes kompetencer og for Danmarks
vedkommende arbejdsmarkedets parter og den danske model.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Den politiske drøftelse vil ikke have konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Punktet om den politiske drøftelse har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Punktet om den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser
og forventes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller erhvervslivet.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Punktet om den politiske drøftelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8. Høring
Side 6
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. oktober og 25. oktober 2023. Høringen gav
ikke anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle lande forventes at ville deltage i den politiske drøftelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser det velkomment, at der sættes fokus på kunstneres arbejdsvilkår.
Vigtigheden af viden om kunstneres arbejdsvilkår blev særligt tydelig under Covid-19-
pandemien, hvor tilgængeligheden af data herom viste sig mangelfuld.
Formandskabets initiativ ligger også i god forlængelse af arbejdet i arbejdsgruppen
under den såkaldte åbne koordinationsmetode om kunstneres status og arbejdsvilkår,
som Danmark har deltaget i, hvor der er blevet samlet information og sammenlignet
vilkår og forhold for kunstnere medlemsstaterne imellem.
Endelig understreger regeringsgrundlaget de kulturelle og kreative erhvervs
betydning for den danske økonomi. Også i dette perspektiv er det relevant at belyse
arbejdsvilkår for kunstnere og kulturaktører.
Regeringen forventer at deltage i drøftelserne med udgangspunkt i nationale erfaringer
i forhold til kunstneres arbejdsvilkår. Det vil i denne forbindelse være vigtigt at betone
den danske model for organisering af arbejdsmarkedet. Det er endvidere vigtigt for
regeringen at understrege, at anbefalingerne fra arbejdsgruppen under den åbne
koordinationsmetode om kunstneres status og arbejdsvilkår netop lægger op til, at
eventuelle guidelines og minimumsstandarder bør være ikke-bindende for at
respektere medlemsstaternes kompetencer.
Regeringen vil under drøftelsen fokusere på erfaringsudveksling mellem
medlemslandene samt på vigtigheden af at anerkende kulturen som erhverv. Det er
samtidig regeringens opfattelse, at de nærmere retningslinjer for kunstneres vilkår
bedst kan adresseres med udgangspunkt i nationale forhold.
Der er i dansk sammenhæng gennemført flere relevante initiativer til afdækning af
kunstneres og kulturarbejderes arbejdsvilkår, som kan nævnes under debatten.
Kulturministeriet har for eksempel taget initiativ til et statistikprojekt, der definerer og
kortlægger hovedparten af kunstnergrupperne i Danmark med henblik på at
tilvejebringe viden om bl.a. lønforhold, arbejdsmarkedstilknytning m.m. Der kan
endvidere henvises til det veletablerede danske rettighedssystem såsom
ophavsretslovgivningen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen
har ikke tidligere
været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 7
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
Ad 3. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer, forsamlet i Rådet, om kvinder og lighed på sportsområdet
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Side 8
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
Nyt notat.
1. Resumé
Det spanske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner, der omhandler kvinder og
ligestilling på sportsområdet.
Konklusionsudkastet tager afsæt i, at kvinder og pigers deltagelse i sport og fysisk aktivitet
stadig er lavere end mænds på grund af praktiske, personlige, sociokulturelle og strukturelle
barrierer, hvilket også negativt påvirker kvinders tilstedeværelse i trænerstillinger og
lederstillinger mv. på sportsområdet.
Konklusionsudkastet tager endvidere afsæt i, at der er store forskelle på tværs af sportsgrene og
medlemslande mht. kvinders deltagelse i sport, og at kvinders mangel på lige adgang til og
involvering i lederskabs- og beslutningstagningspositioner på sportsområdet har en tendens til
at fastholde diskrimination og uligheder. Hertil tager konklusionsudkastet afsæt i, at
kønsbaseret forskelsbehandling kan føre til udelukkelse af især personer i udsatte og
marginalisererede positioner fra at deltage i sport.
Konklusionsudkastet inviterer bl.a. medlemslandene, Kommissionen, idrætsbevægelsen og andre
relevante aktører til på forskellig vis at fremme og sikre lige adgang til sportsområdet og
forebygge diskrimination på baggrund af bl.a. køn.
Regeringen ser positivt på konklusionsudkastet og finder, at udkastet kan skabe merværdi på
europæisk plan, da det kan bidrage til at fremme kønsligestillingen på idrætsområdet på tværs af
medlemslandene.
Konklusionsudkastet vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Udkastet medfører ikke i sig selv
væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære
væsentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet
eller beskyttelsesniveauet.
Konklusionsudkastet forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og
sport) den 23.-24. november 2023.
2. Baggrund
Det spanske formandskab har som et centralt emne for sit formandskabsprogram for
sportsområdet valgt at fokusere på kønsligestilling. Den primære årsag hertil er, at
idræt kan være et redskab til forandringer i hele samfundet på ligestillingsområdet.
Af EU-arbejdsplanen for sport (2021-2024) fremgår det ligeledes, at ligestilling mellem
kønnene er et af nøgleemnerne.
3. Formål og indhold
Konklusionsudkastet har til formål at fremme kønsligestilling på sportsområdet samt
forebygge diskrimination på baggrund af bl.a. køn.
Side 9
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
Konklusionsudkastet tager afsæt i, at kvinder og pigers deltagelse i sport og fysisk
aktivitet stadig er lavere end mænds på grund af praktiske, personlige, sociokulturelle
og strukturelle barrierer, hvilket også negativt påvirker kvinders tilstedeværelse i
trænerstillinger og lederstillinger mv. på sportsområdet.
Konklusionsudkastet tager endvidere afsæt i, at der er store forskelle på tværs af
sportsgrene og medlemslande mht. kvinders deltagelse i sport, og at kvinders mangel
på lige adgang til og involvering i lederskabs- og beslutningstagningspositioner på
sportsområdet har en tendens til at fastholde diskrimination og uligheder. Hertil tager
konklusionsudkastet afsæt i, at kønsbaseret forskelsbehandling kan føre til udelukkelse
af især personer i udsatte og marginalisererede positioner fra at deltage i sport.
Under behørigt hensyn til de respektive kompetencer og under hensyntagen til
nærhedsprincippet er der i konklusionsudkastet en række anbefalinger til
medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsaktørerne samt andre relevante aktører.
Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at:
Stræbe efter at sikre, at alle har lige adgang til og fuldt ud kan deltage i sport på alle
niveauer og funktioner uden diskrimination på baggrund af køn.
Styrke og integrere ligestilling mellem kønnene igennem idrætspolitik og fremme
positive rollemodeller.
Opfordre og tilskynde idrætsbevægelsen til at øge andelen af kvinder i
lederstillinger på sportsområdet.
Fremme ligestilling mellem kønnene, uden at det berører ytrings- og
informationsfriheden ved at opfordre medierne, især public service medierne, til at
forbedre synligheden og mediedækningen af kvinders sportskonkurrencer.
Tilskynde og aktivt støtte sportssektoren til at forebygge og bekæmpe chikane,
sexistiske og hadefulde ytringer, seksuelt misbrug og vold mod kvinder og piger,
især personer i udsatte og marginaliserede positioner, og mindreårige på alle
niveauer.
Forbedre beskyttelsen af vidner, whistleblowere og ofre for kønsbaseret vold.
Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til bl.a. at:
Overveje at inkludere sportssektoren i fremtidige ligestillingsstrategier, samtidig
med at medlemslandenes nationale kompetencer respekteres.
Rapportere regelmæssigt til Rådet om foranstaltninger, der er truffet i forbindelse
med fremme af ligestilling mellem kønnene, og som er relevante for sportssektoren.
Fortsætte med at støtte tværnationale initiativer om ligestilling mellem kønnene på
idrætsområdet, såsom bevidstgørelse, uddannelseskampagner, udveksling af god
praksis, undersøgelser, netværk og projekter såsom det fælles EU-Europaråds-
projekt ”All in Plus”.
Tage hensyn til ligestillingsdimensionen i vurderingen af de betingelser, der kræves
for at kvalificere sportsbegivenheder som værende af stor betydning for samfundet
i henhold til direktivet om audiovisuelle medietjenester.
Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen og andre relevante aktører til bl.a.
at:
Side 10
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
2778179_0011.png
Gøre ligestilling til en hjørnesten i god forvaltningsskik i idrætsorganisationerne
ved f.eks. at fremme et lige og gennemsigtigt finansieringssystem, lige
finansieringsmuligheder og lige løn.
Tage de nødvendige skridt i retning af at øge andelen af kvinder i leder-, træner- og
ledende stillinger i sportsorganisationer, institutioner og klubber – især ved at
motivere og støtte kvinder i at søge sådanne stillinger.
Søge at engagere kvinder og piger fra forskellige socioøkonomiske baggrunde til at
deltage i sport.
Indsamle, udbrede og fremhæve god praksis vedrørende ligestilling mellem
kønnene inden for sport, samtidig med at udveksling af erfaringer fremmes.
Sikre kønsbalanceret dækning i intern og ekstern kommunikation på sociale medier
og sikre ikke-diskriminerende rapportering, kommentarer og dækning af
sportsaktiviteter.
Sikre, at kvinder og piger, der deltager i idræt, har adgang til passende udstyr og
påklædning for at sikre deres deltagelse.
Sikre lige adgang til idrætsinfrastruktur baseret på alle individers behov og
efterspørgsel og skabe passende og sikre faciliteter for kvinder og piger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller erhvervslivet.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Udkastet til konklusioner skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Udkastet til konklusioner har været sendt i bred høring ved DGI, Danmarks
Idrætsforbund (DIF), Dansk Firmaidræt (DFIF), Team Danmark (TD), Sport Event
Denmark (SEDK), Idrættens Analyseinstitut (IDAN), Lokale og Anlægsfonden (LOA),
Anti Doping Danmark (ADD) og International Sport and Culture Association (ISCA).
Side 11
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
DIF har bemærket, at det bør nævnes i konklusionerne, at der skal være fokus på, at flere
kvinder repræsenteres i idrætsorganisationer, herunder i bestyrelser, personale generelt
og på trænerfronten.
ISCA har blandt andet bemærket, at konklusionerne generelt kunne være mere
fremtidsorienteret ved at tage højde for den digitale udvikling, især AI, og de risici det
bringer ift. konsolidering af eksisterende kønsstereotyper, ligesom konklusionerne
kunne have mere fokus på mediernes portrættering af køn og online misbrug/overgreb.
LOA har bl.a. bemærket, at det er vigtigt, at der i drøftelserne om ligestilling på
idrætsområdet også tages højde for de fysiske rammer, herunder hvordan vi kan udvikle
og designe idrætsfaciliteter, som sikrer adgang til og fremmer fysisk aktivitet for alle.
TD har ikke afgivet høringssvar. IDAN, ADD, DFIF og SEDK har ikke haft
bemærkninger til konklusionerne.
Konklusionsudkastet har endvidere været i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Udkastet til konklusioner er igen blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. oktober 2023. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har generelt i sportsarbejdsgruppen været støtte til temaet for konklusionerne,
men diskussion om de konkrete formuleringer.
Det har fra en gruppe af landes side, herunder fra dansk side, været særligt fremhævet,
at konklusionsudkastet ikke alene skulle omhandle ligestilling mellem mænd og
kvinder, men tage udgangspunkt i det forudgående arbejde om kønsligestilling fra
2014 og frem, hvor der anvendes en bredere definition af kønsligestilling, og hvori der
ligger en anerkendelse af, at kønsstereotyper, -normer og -bias er begrænsende for
kønsligestillingen. Henset til, at der i mange dele af sportssektoren stadig er problemer
med racisme og homofobi, har der fra gruppen af landes side ligeledes været fokus på,
at konklusionsudkastet også omfatter forebyggelse af diskrimination, herunder i
forhold til sårbare og marginaliserede grupper.
Samlet set synes der at være taget højde for danske forslag og synspunkter i
konklusionsudkastet.
10. Regeringens generelle holdning
Fokus på ligestilling på sportsområdet kan bakkes op fra dansk side. Den danske
regering har allerede fokus på ligestilling, og det fremgår særskilt af
regeringsgrundlaget, at ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske samfund,
ligesom det handler om sammenhængskraft på tværs af køn, seksualitet og baggrund.
Det fremgår videre, at regeringen ønsker et mangfoldigt samfund, hvor der er plads til
at være den, man er, uden diskrimination.
Side 12
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
Derfor ser regeringen positivt på konklusionsudkastet, som regeringen finder kan
skabe merværdi på europæisk plan særligt i forhold til, at den brede definition af
kønsligestilling anvendes, og at det dermed anerkendes, at kønsstereotyper, -normer
og -bias kan være begrænsende for kønsligestillingen. Regeringen finder desuden, at
det foreliggende konklusionsudkast indeholder et passende niveau af opfordringer og
vejledning til medlemsstaterne og Kommissionen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 4. Sikkert miljø inden for sport
KOM-dokument foreligger ikke
- Polisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det spanske formandskab lægger op til, at sportsministrene drøfter sikkert miljø inden for sport.
Formandskabet har til brug for drøftelsen fremlagt et diskussionsoplæg, der rejser følgende to
spørgsmål:
Side 13
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
1) Hvilke foranstaltninger er der blevet truffet i de enkelte lande for at fremme sikre
miljøer på idrætsområdet?
2) Kan der gives en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som man mener har
været mest succesrige?
I diskussionsoplægget fremhæver formandskabet idrættens positive indflydelse på menneskers
sundhed (både fysisk og mentalt), og hvordan idrætten spiller en vigtig rolle for inklusion og
fremme af værdier som samarbejde, solidaritet, retfærdighed og demokrati.
Endvidere fremhæver formandskabet, at sikre idrætsmiljøer er vigtige, hvis idrætten skal opnå
sit fulde potentiale set i et samfundsperspektiv, og at medlemsstater og relevante idrætsaktører i
den forbindelse har et ansvar for at iværksatte relevante tiltag.
Endelig fremhæver formandskabets diskussionsoplæg bl.a. sikre idrætsfaciliteter og -
infrastruktur, tryghed ved afviklingen af idrætsbegivenheder, herunder reduktion af risikoen for
vold, atleters sikkerhed og sundhed, krav til trænere, forebyggelse af racisme, fremmedhad og
hadtale og seksuel vold mod både mænd og kvinder. Formanskabet peger desuden på, at det er
vigtigt at beskytte børn, der dyrker idræt, herunder fx at forebygge mobning, psykisk vold og
overtræning.
Regeringen tager atleters trivsel og fysiske og mentale sundhed og sikkerhed meget alvorligt –
hvad enten det er på eliteplan eller inden for breddeidrætten, og regeringen er derfor indstillet
på at drøfte sikre idrætsmiljøer og erfaringsudveksle på EU-niveau.
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse, ungdom,
kultur og sport) den 23.-24. november 2023.
2. Baggrund
Temaet for den politiske drøftelse skal ses i lyset af formandskabets fokus på
ligestilling på idrætsområdet og forebyggelse af diskrimination mv, ligesom det
formentlig skal ses i lyset af de seneste års fokus på integritet og trivsel i international
idræt.
Det vurderes, at den politiske drøftelse bunder i et ønske fra formandskabet om at
erfaringsudveksle på tværs af medlemslandene.
3. Formål og indhold
Formålet er at drøfte sikre idrætsmiljøer – både i forhold til de fysiske rammer for
idrætsudøvelse, men også i forhold til mobning, racisme, misbrug m.v.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Side 14
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
2778179_0015.png
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser
og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller erhvervslivet.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Punktet om den politiske drøftelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8. Høring
Formandskabets diskussionsoplæg vil blive sendt til orientering til relevante
idrætsaktører, herunder DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Firmaidræt
(DFIF).
Endvidere har punktet om den politiske drøftelse været sendt i høring i EU-
specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. oktober 2023. Høringen
gav ikke anledning til bemærkninger.
9. Forhandlingssituationen
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er indstillet på at drøfte sikre miljøer inden for sport, herunder både i
forhold til breddeidrætten og på eliteniveau.
I Danmark har vi over en årrække set, hvordan eliteatleter har stået frem og fortalt om
dårlige træningsmiljøer, hvor flere er blevet syge af at dyrke den sport, de elsker. Hertil
dukker der jævnligt historier op i de internationale medier om bl.a. racisme i drætten.
Regeringen tager atleters trivsel og fysiske og mentale sundhed meget alvorligt – hvad
enten det er på eliteplan eller inden for breddeidrætten. Regeringen ser derfor positivt
på at erfaringsudveksle på EU-niveau om håndtering af de udfordringer, der er i
sportens verden i forhold til sikre idrætsmiljøer, således at gode løsninger og effektive
tiltag når bredt ud til gavn for både atleter, idrættens fremtidige udvikling og
samfundet generelt.
Side 15
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - kultur og sport
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Europaudvalg.
Side 16