Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3988 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.:
23/00134
Den 15. november 2023
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023
SAMLENOTAT
1. WTO: Forberedelse af WTOs 13. ministerkonference (MC13) ................................................... 2
- Status
KOM-dokument foreligger ikke
2. EU’s handelsrelationer til USA
.......................................................................................................... 4
- Status
KOM-dokument foreligger ikke
3. EU-Chile interim handelsaftale
–
EU-Kommissionens forslag til Rådets afgørelser om hhv.
indgåelse og undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af interimsaftalen om handel
mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile ..................................................................... 7
- Udveksling af synspunkter
KOM (2023) 0434, KOM (2023) 0435
4. EU-Chile avanceret rammeaftale
–
EU-Kommissionens forslag til Rådets afgørelser om hhv.
indgåelse og undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den
avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene
side og Republikken Chile på den anden side .................................................................................... 10
- Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (Udenrigsanliggender
–
handel) den 27. november 2023, men
forventes vedtaget på et kommende rådsmøde parallelt med interimsaftalen mellem EU og Chile
KOM (2023) 0431, KOM (2023) 0432
1
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
2781839_0002.png
1. WTO: Forberedelse af WTOs 13. ministerkonference (MC13)
- Status
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
–
handel) den 27. november 2023 ventes EU-Kommissionen at informere og
gøre status vedrørende arbejdet i WTO med af forberede MC13 i Abu Dhabi ultimo februar 2024. I de
aktuelle forhandlinger fokuseres der navnlig på at følge op på resultaterne fra MC12, herunder vedrørende
WTO-reform / tvistbilæggelsesreform, fiskerisubsidier, digital handel / e-handel, fødevareforsyningssikkerhed /
landbrug og udvikling. Det er regeringens overordnede holdning, at EU skal arbejde aktivt for et stærkt og
regelbaseret multilateralt handelssystem og spille en aktiv og central rolle i arbejdet med reform af WTO og i
forberedelsen af MC13.
2. Baggrund
WTO’s 13. ministerkonference (MC13) finder sted i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske
Emirater, ultimo februar 2024. Der er bred enighed om vigtigheden af, at WTO til MC13 skal
vise, at organisationen stadig kan levere resultater og bidrage med løsninger på aktuelle
handelsproblemer, selvom den er udfordret af generel uenighed mellem WTO-medlemmerne
om bl.a. yderligere handelsliberalisering - også forstærket af de aktuelle globale kriser.
Forhandlingerne af potentielle resultater til MC13 er kommet op i gear efter sommerpausen i år
og er blevet yderligere intensiveret de seneste uger. Et møde i WTO i Genève om MC13 d. 23 -
24. oktober for højtstående embedsmænd gav et vist håb om, at det på MC13 kan lykkes at nå
til enighed om en række beslutninger. Det var positivt og et vigtigt signal, at medlemmerne i
forbindelse med mødet traf beslutning om at imødekomme et ønske fra LDC-landene om en
mere fleksibel graduering ud af LDC-kategorien.
Der forhandles dels om at følge op på resultaterne fra MC12 i Genève i juni 2022, dels om
yderligere emner, bl.a. 1) Reform af WTO og organisationens tvistbilæggelsessystem, 2) en ny
aftale om fiskerisubsidier 3) fødevareforsyningssikkerhed / landbrug, 4) udvikling / LDC-
området 5) digital handel / e-handel. Hertil kommer forventet drøftelse af TRIPS-waiver
beslutningen om Covid-19, ligesom det er forventningen, at op mod to lande (Østtimor og
Comorerne) kan optages som nye medlemmer Det er også håbet, at tilstrækkeligt mange
medlemmer har ratificeret aftalen fra MC12 om fiskerisubsidier, således den kan træde i kraft på
eller i forlængelse af MC13.
EU spiller traditionelt en meget aktiv rolle i WTO, herunder ift. reformdiskussionen, hvor man
senest i februar i år lagde et reformforslag på bordet.
3. Formål og indhold
EU-Kommissionen ventes på mødet at informere og gøre status for arbejdet i WTO med at
forberede MC13 efterfulgt af en politisk drøftelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
2
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
6. Gældende dansk ret
Drøftelsen medfører ikke i sig selv behov for ændringer af dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv konsekvenser for samfundsøkonomien, EU’s budget,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Om de potentielle konsekvenser af et
forhandlingsresultat til MC13 kan henvises til afsnit 7 af notat oversendt den 9. maj 2023 til
Folketingets Europaudvalg om WTO.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene bred opbakning til, at EU fortsat skal arbejde aktivt for et stærkt
og regelbaseret multilateralt handelssystem samt spille en aktiv og central rolle i reform af
WTO, herunder af tvistbilæggelsessystemet, og at EU derfor også skal bidrage konstruktivt i
arbejdet med at forberede og levere positive resultater på den kommende ministerkonference.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.
Regeringen støtter et ambitiøst reformspor i WTO med opdatering af de fælles handelsregler,
således at disse i højere grad fremmer international handel, der er fri, fair og bæredygtig og
baseret på lige globale konkurrencevilkår. Regeringen ønsker, at der på MC13 vedtages
reformer af WTO, herunder tvistbilæggelsessystemet, indgås en ny aftale om fiskerisubsidier, at
der kommer resultater vedrørende fødevareforsyningssikkerhed og resultater, der gavner
udviklingslandene, herunder ikke mindst LDC-landene. Endvidere ønsker regeringen, at
toldfriheden for handel med digitale produkter forlænges og at det nuværende
beskyttelsesniveau for IP-rettigheder i TRIPS-aftalen fastholdes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forberedelse af den 13. ministerkonference blev forelagt for Folketingets Europaudvalg som
led i forelæggelsen af Rådsmåde (udenrigsanliggender
–
handel) den 25. november 2022 og den
25. maj 2023. Den 17. maj 2023 forelagde udenrigsministeren forhandlingsoplæg vedrørende
WTO.
3
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
2781839_0004.png
2. EU’s handelsrelationer til USA
- Status
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
–
handel) den 27. november 2023 ventes en status og drøftelse af det aktuelle
handelspolitiske forhold mellem EU og USA. Grundlæggende er forholdet fortsat positivt. Der arbejdes på at
nå til enighed inden udgangen af året om en aftale om stål og aluminium og dermed undgå genindførelse af de
toldsatser, som midlertidigt blev suspenderet i oktober 2021. Desuden forhandles om en aftale om kritiske
mineraler, der i givet fald vil afbøde nogle af de negative konsekvenser af Inflation Reduction Act (IRA) for salg
af europæiske elbiler i USA. I det fælles handels- og teknologiråd (TTC) arbejdes fortsat på mulige leverancer
inden for en række områder, herunder inden for bæredygtig handel samt handelslettelse, med sigte på at levere
resultater på det politiske højniveaumøde senere i år. Regeringen støtter, at EU arbejder aktivt og konstruktivt
for et stærkt transatlantisk samarbejde med USA, også på det handelspolitiske område, ikke mindst i lyset af
den aktuelle geopolitiske situation.
2. Baggrund
Det transatlantiske handelspolitiske forhold mellem EU og USA er generelt i god gænge.
Geopolitikkens genkomst, Ruslands invasion af Ukraine, og ikke mindst Kinas øgede
selvbevidsthed og globale ambitioner har yderligere medvirket til at bringe EU og USA tættere
sammen, også på det handelspolitiske område.
Vedtagelsen af den amerikanske lov
Inflation Reduction Act
(IRA) i august 2022, som indeholder
konkurrenceforvridende elementer har dog udfordret det bilaterale handelspolitiske forhold.
Biden-administrationen
har imødekommet dele af EU’s kritik af IRA i forbindelse med
implementeringen af lovgivningen, bl.a. vedr. leasede elbiler. Der arbejdes derudover bl.a. på en
aftale om kritiske mineraler, som i amerikansk optik vil kunne kvalificere EU til, at en del af den
forudsete amerikanske skatterabat vil kunne blive aktuel ved køb af europæiske elbiler til privat
brug i USA. Man havde håbet at lande aftalen ved EU-USA topmødet den 20 oktober, men
nåede ikke helt i mål. Andre IRA-udfordringer består fortsat. En række af de IRA-programmer,
som EU-Kommissionen tidligere har kritiseret som WTO-stridige, kan fortsat potentielt
medføre negative konsekvenser for grøn produktion og grønne investeringer i EU inden for
teknologiske nøglesektorer som fx brint. Disse udfordringer søges fremadrettet adresseret i regi
af det fælles handels- og teknologiråd (TTC) gennem et samarbejdsspor
’Clean
Energy
Incentives Dialogue’ (CEID), som skal fremme en tæt transatlantisk dialog og koordination af
grønne subsidier og incitamenter til investeringer i grøn energi.
4
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
EU og USA arbejder desuden fortsat på at nå til enighed om en aftale om globalt samarbejde
om bæredygtigt stål og aluminium. På EU/USA-topmødet måtte man nøjes med at tilkendegive
viljen til at opnå fortsatte fremskridt inden årets udgang. Situationen vanskeliggøres bl.a. af, at
USA anser EU’s egen vedtagne CO2-grænsetilpasningsmekanisme
(CBAM) som en væsentlig
og reel udfordring, som kræver en politisk løsning på højt niveau. Samtidig har det hidtil ikke
været muligt for EU at få garanti for, at USA’s told på europæisk stål og aluminium fjernes
permanent, hvilket er helt centralt for EU. Hvis det ikke lykkes at nå til enighed om en aftale,
ophører den midlertidige suspension af told siden oktober 2021, og tolden vil således
–
alt
andet lige -
blive genindført ved årets udgang. Sidstnævnte vil dog hverken være i EU’s eller
USA's interesse, og fra amerikansk side er det allerede tilkendegivet, at man vil afvente
forhandlingerne. Det er således en reel mulighed, at man enes om at nøjes med at forlænge den
midlertidige gensidige suspension af tolden, hvis det ikke lykkes at nå til enighed i år.
Det femte møde i TTC ventes afholdt i Washington inden årets udgang. TTC er fortsat det
centrale forum for koordination og samarbejde mellem EU og USA om det bilaterale
økonomiske forhold og for dialog om politisk-strategiske aspekter af global handel, økonomi
og teknologi. Blandt de væsentligste mulige leverancer inden for handelssporet på det
kommende møde ventes konkretisering af nye initiativer i regi af ’Transatlantic Initiative for
Sustainable Trade’ (TIST) m.h.p. at accelerere det bilaterale
samarbejde om den grønne
omstilling. Derudover arbejdes på mulige leverancer ift. styrkelse og videreudvikling af
handelslettelse, bl.a. vha. digitale værktøjer og gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvur-
deringer. Derudover er det håbet at kunne afslutte forhandlingerne om aftalen om kritiske
mineraler ifm. TTC-mødet.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en orientering fra EU-Kommissionen og en drøftelse om det aktuelle
handelspolitiske forhold mellem EU og USA. Der forventes et særligt fokus på perspektiverne
for at nå til enighed om en aftale om kritiske mineraler, en aftale om et globalt arrangement om
bæredygtig stål og aluminium samt på forberedelserne af det femte højniveaumøde i TTC.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant for drøftelsen.
6. Gældende dansk ret
Drøftelsen medfører ikke behov for ændringer af dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv konsekvenser for samfundsøkonomien, EU’s
budget,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
5
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s
medlemslande ventes generelt at støtte EU-Kommissionens fortsatte tilgang om at styrke
dialogen og samarbejdet med USA i et tæt transatlantisk handelspolitisk partnerskab, herunder i
TTC. Samtidig ventes grundlæggende bred opbakning til EU-Kommissionens bestræbelser på
at indgå en aftale om kritiske mineraler, ligesom der ventes bred enighed om vigtigheden af at
nå til enighed om en aftale om globalt arrangement om bæredygtig stål og aluminium inden
årets udgang, der er i overensstemmelse med EU-lovgivning og er WTO-medholdelig.
10. Regeringens generelle holdning
USA er en helt central alliancepartner for Danmark, også på det handelspolitiske område. Rege-
ringen støtter, at EU indgår aktivt og konstruktivt i den handelspolitiske dialog med USA om at
sikre et stærkt strategisk handelspolitisk partnerskab baseret på fælles demokratiske værdier,
herunder med konkrete handelspolitiske resultater i TTC, som samtidig kan bidrage til at
fremme en ambitiøs og fortsat åben, men også mere robust og strategisk europæisk
handelspolitik.
Regeringen ser generelt positivt på USA's ambitiøse klimapolitiske målsætninger i IRA, men
støtter EU-Kommissionens bestræbelserne på at finde løsninger på de udfordringer, som
diskriminerende elementer samtidig indebærer, herunder gennem en aftale om kritiske
mineraler. For regeringen er det væsentligt, at det regelbaserede internationale handelssystem
respekteres og efterleves. Regeringen støtter bestræbelserne på at nå til enighed om en aftale
om globalt samarbejde om bæredygtigt stål og aluminium inden årets udgang, der er i
overensstemmelse med EU-lovgivning og er WTO-medholdelig.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s handelsrelationer til USA har senest været forelagt
Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring den 17. maj 2023. Den 29. juni blev Folketingets Europaudvalg forelagt
udenrigsministerens skriftlige orientering om EU-Kommissionens henstilling til rådsafgørelse
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med USA samt udkast til forhandlingsdirektiver
om en aftale om styrkelse af internationale forsyningskæder for kritiske mineraler.
6
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
2781839_0007.png
3. EU-Chile interim handelsaftale
–
EU-Kommissionens forslag til Rådets afgørelser
om hhv. indgåelse og undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af
interimsaftalen om handel mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile
- Udveksling af synspunkter
KOM (2023) 0434, KOM (2023) 0435
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
–
handel) den 27. november 2023 ventes en kort drøftelse af interimsaftalen
om handel mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile. Det spanske formandskab forventes at
fremhæve betydningen af aftalen og gøre status for procedurerne for undertegnelse og indgåelse af aftalen, forud for
Rådets senere formelle godkendelse. Interimsaftalen udgør en del af moderniseringen af den eksisterende
associeringsaftale med Chile fra 2003. Forhandlingerne om en modernisering har resulteret i, at parterne er nået
til enighed om dels en avanceret rammeaftale og dels en interimsaftale om handel, som ophører med at finde
anvendelse, når rammeaftalen træder i kraft, idet denne indeholder en tilsvarende handelssøjle. Formålet med
moderniseringen af associeringsaftalen fra 2003 har på handelsområdet været at styrke det bilaterale
økonomisk-kommercielle samarbejde. Regeringen vil støtte en undertegnelse og indgåelse af aftalen.
2. Baggrund
EU og Chile nåede i december 2022 til politisk enighed om en avanceret rammeaftale, inklusive
en interimsaftale om handel. Forhandlingerne blev formelt indledt i november 2017 på
baggrund af forhandlinger om en modernisering af den eksisterende associeringsaftale mellem
parterne fra 2003 og er gennemført på baggrund af Rådets forhandlingsdirektiv til EU-
Kommissionen ligeledes fra november 2017. EU-Kommissionen har forhandlet aftalerne på
EU’s vegne og har oplyst, at forhandlingerne er gennemført i overensstemmelse med
forhandlingsdirektivet.
EU-Kommissionen har fremsat forslag til rådsafgørelser vedr. undertegnelse og indgåelse af
interimsaftalen om handel. EU-Kommissionen har ligeledes fremsat forslag til en avanceret
rammeaftale mellem EU og Chile, som indeholder en handelssøjle, der i det væsentligste svarer
til interimsaftalen om handel. Interimsaftalen bortfalder derfor, når den permanente avancerede
rammeaftale træder i kraft.
Interimsaftalen om handel hører under EU’s fælles handelspolitik og
dermed EU’s enekompetence og vedtages derfor med kvalificeret flertal i Rådet og ved
samtykke i Europa-Parlamentet og kan umiddelbart derefter træde i kraft, mens rammeaftalen
er blandet kompetence mellem EU og medlemslandene og derfor skal ratificeres i
medlemslandene i henhold til deres respektive nationale procedurer. Undertegnelse af
interimsaftalen om handel forventes vedtaget i Rådet i indeværende år. Det er forventningen, at
man herefter kan nå at indhente Europa-Parlamentets samtykke til godkendelse af aftalen inden
Europa-Parlamentsvalget i 2024.
7
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
Interimsaftalen om handel og handelssøjle i den avancerede rammeaftale
–
udvider
anvendelsesområdet for den nuværende bilaterale handelsramme og tilpasser den til de nye
politiske og økonomiske globale udfordringer. Den skaber således en sammenhængende og
ajourført juridisk bindende ramme for EU's handelsforbindelser med Chile. Den vil fremme
handel og investeringer ved at bidrage til at udvide og diversificere de økonomiske og
handelsmæssige forbindelser. Med handelsaftalen bliver 99,9 pct. af EU’s eksport til Chile
toldfri. Dette forventes at øge EU-eksporten til landet markant. Samtidig vil EU-investorer få
mulighed for at foretage investeringer i Chile på lige vilkår som chilenske investorer. Dette
gælder også i energi- og råstofsektoren, hvilket kan få positive virkninger for den grønne
omstilling, forsyningssikkerhed og økonomi gennem adgang til bl.a. litium, kobber og
hydrogen. EU-virksomheder får endvidere bedre vilkår for at tilbyde serviceydelser i Chile,
ligesom de får forbedret afgang til chilenske offentlige udbud. Aftalen indeholder også
bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling, hvori parterne bekræfter deres eksisterende
internationale forpligtelser samt et ønske om at fremme handels- og investeringssamarbejdet på
en måde, der bidrager til bæredygtig udvikling, herunder de arbejdsmarkeds- og miljømæssige
dimensioner. Desuden er aftalen den første EU-handelsaftale, der indeholder et særligt kapitel
om handel og ligestilling mellem kønnene.
3. Formål og indhold
Det spanske formandskab forventes på rådsmødet at fremhæve betydningen af aftalen og gøre
status for procedurerne for undertegnelse og indgåelse af aftalen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende aftalen.
5. Nærhedsprincippet
Interimsaftalen om handel har til formål at regulere
EU’s handelsrelationer med Chile. Idet
handelspolitikken er EU-enekompetence, er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne ikke
kan opfylde målet alene, og at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
En modernisering af EU-Chile associeringsaftalen forventes ikke at få konsekvenser for
gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Interimsaftalen om handel og investeringer hører under EU’s enekompetence og kræver således
ikke særskilt national ratifikation ud over godkendelse i Rådet. Interimsaftalen vil være i kraft og
først bortfalde, når den avancerede rammeaftale træder i kraft.
Økonomiske konsekvenser
Interimsaftalen om handel kan medføre positive samfunds- og erhvervsøkonomiske
konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst og et større beskatningsgrundlag. Aftalen
kan, alt andet lige, medføre negative statsfinansielle konsekvenser i størrelsesordenen 15-43
mio. kr. i form af lavere nationale toldindtægter samt indirekte via Danmarks EU-bidrag som
følge af lavere EU-toldindtægter. Estimatet over de statsfinansielle konsekvenser er behæftet
med betydelig usikkerhed. De negative statsfinansielle virkninger af lavere toldindtægter ventes
på sigt at blive modvirket af de positive virkninger gennem øget vækst og beskatningsgrundlag.
8
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konsekvenser for
miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
I forbindelse med indledningen af forhandlingerne mellem EU og Chile blev EU-
Kommissionens forslag til forhandlingsdirektiver sendt i høring i handelspolitisk specialudvalg.
For høringssvar henvises til grund- og nærhedsnotat om modernisering af associeringsaftalen
med Chile oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2017.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s medlemslande stiller sig generelt positive over modernisering
af de aftalemæssige
relationer med Chile. Moderniseringen har geopolitisk betydning og skal ses som en vigtig del
af en generel styrkelse af EU’s samarbejde med det globale Syd.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelse og undertegnelse af en interimshandelsaftale med Chile, som er
en strategisk partner for EU. Aftalen vil styrke rammevilkårene for samhandel og investeringer.
Aftalen
kan bidrage til at sikre europæisk resiliens og styrke EU’s
globale konkurrenceevne i
den nuværende geopolitiske kontekst.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 6. oktober 2017.
9
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
2781839_0010.png
4. EU-Chile avanceret rammeaftale
–
EU-Kommissionens forslag til Rådets afgørelser
om hhv. indgåelse og undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig
anvendelse af den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens
medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side
- Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (Udenrigsanliggender
–
handel) den 27. november 2023, men
forventes vedtaget på et kommende rådsmøde parallelt med interimsaftalen mellem EU og Chile
KOM (2023) 0431, KOM (2023) 0432
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes i indeværende år at skulle tage stilling til forslag om rådsafgørelser om en modernisering af den
eksisterende associeringsaftale med Chile fra 2003. Rådsafgørelserne omhandler henholdsvis undertegnelse og
indgåelse af en avanceret rammeaftale, som omfatter en politisk søjle samt en handels- og investeringssøjle.
Formålet med moderniseringen af associeringsaftalen fra 2003 er at styrke det bilaterale politiske og økonomisk-
kommercielle samarbejde. Den moderniserede aftale vil være styrende for forbindelserne mellem EU og Chile og
som sådan omfatte politisk samarbejde, sektorsamarbejde og handels- og investeringsspørgsmål. Regeringen vil
støtte en undertegnelse og indgåelse af aftalen.
2. Baggrund
EU og Chile nåede i december 2022 til politisk enighed om en avanceret rammeaftale, inklusive
en interimsaftale om handel. Forhandlingerne blev formelt indledt i november 2017 på
baggrund af forhandlinger om en modernisering af den eksisterende associeringsaftale mellem
parterne fra 2003 og er gennemført på baggrund af Rådets forhandlingsdirektiv til EU-
Kommissionen ligeledes fra november 2017. EU-Kommissionen har forhandlet aftalerne på
EU’s vegne og har oplyst, at forhandlingerne er gennemført i overensstemmelse med
forhandlingsdirektivet.
EU-Kommissionen har fremsat forslag til rådsafgørelser vedrørende undertegnelse og indgåelse
af en avanceret rammeaftale mellem EU og Chile. Undertegnelse af rammeaftalen forventes
vedtaget i Rådet i indeværende år. Det er forventningen, at man herefter kan nå at indhente
Europa-Parlamentets samtykke til godkendelse af aftalen inden Europa-Parlamentsvalget i
2024. Rammeaftalen træder i kraft, når parterne har gennemført deres respektive interne
procedurer. Rammeaftalen er blandet kompetence mellem EU og medlemslandene og skal
derfor ratificeres i medlemslandene i henhold til deres respektive nationale procedurer.
Indtil
aftalen træder i kraft, anvendes midlertidigt
dele af rammeaftalen, herunder dele vedrørende
politisk dialog, menneskerettigheder, retligt samarbejde og bæredygtig udvikling.
3. Formål og indhold
Den avancerede rammeaftale mellem EU og Chile vil skabe en sammenhængende, omfattende
og ajourført juridisk bindende ramme for EU's forbindelser med Chile. Den vil udgøre et
grundlag for at fremme og sikre EU’s bredere geopolitiske og økonomiske interesser
og tage
samarbejdet mellem EU og Chile til næste niveau. Moderniseringen af den eksisterende
associeringsaftale mellem EU og Chile fra 2003 består af to retlige instrumenter:
1. En avanceret rammeaftale (AFA), som omfatter en politisk søjle samt en handels- og
investeringssøjle, og
2. En interimsaftale om handel (iTA). Interimsaftalen udløber, når den avancerede
rammeaftale træder i kraft, idet rammeaftalen indeholder en handelssøjle, der i det
væsentligste svarer hertil.
10
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
2781839_0011.png
Formål og indhold af rammeaftalens politiske søjle og samarbejdssøjle
Aftalen er opdelt i fire dele; I) Almindelige principper og mål, II) Politisk dialog og
samarbejde, III) Handel og handelsanliggender, IV) Generel institutionel ramme. I aftalen
forpligter EU og Chile sig til at uddybe dialogen og samarbejde på følgende områder:
•
Politisk dialog, udenrigspolitik, international fred og sikkerhed, regeringsførelse og
menneskerettigheder
•
Retfærdighed, frihed og sikkerhed
•
Bæredygtig udvikling
•
Økonomisk, socialt og kulturelt partnerskab
•
Andre områder (makroøkonomiske politikker, skatteanliggender, forbrugerpolitik,
folkesundhed, sport og fysisk aktivitet)
•
Modernisering af staten og offentlige tjenesteydelser, decentralisering, regionalpolitik og
inter-institutionelt samarbejde.
Der prioriteres blandt andet miljøbeskyttelse, klimaændringer, bæredygtig energi,
havforvaltning, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og kvinders rettigheder, ansvarlig
forretningsskik, arbejdstagerrettigheder og katastrofeforebyggelse. Aftalen vil muliggøre en
mere koordineret og samlet indsats på nye områder såsom folkesundhed, modernisering af
staten, forvaltning af migrationsstrømme, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme og cyberkriminalitet. Dette vil udmønte sig i et stærkere
partnerskab på globalt plan, f.eks. vedrørende 2030-Dagsordenen, indsatsen mod
klimaændringer, havforvaltning og spørgsmål om global demokratisk regeringsførelse og
menneskerettigheder, international migration, fred og sikkerhed.
Rammeaftalen indeholder også bestemmelser om en uddybning af dialogen og samarbejdet om
korruptionsbekæmpelse. Aftalen omfatter en protokol, der indeholder bestemmelser om
bekæmpelse og forebyggelse af korruption inden for handel og investeringer. EU og Chile
gentager deres tilsagn om at gøre korruption til en strafbar handling for embedsmænd og om at
overveje at gøre korruption til en strafbar handling for virksomheder. Protokollen fremmer
også civilsamfundets aktive deltagelse i forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption.
Derudover fremgår af aftalen EU's standardbestemmelser om menneskerettigheder, Den
Internationale Straffedomstol (ICC), masseødelæggelsesvåben (WMD), håndvåben og lette
våben (SALV) og bekæmpelse af terrorisme.
11
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
2781839_0012.png
Formål og indhold af rammeaftalens handels- og investeringssøjle
Rammeaftalens handels- og investeringssøjle udvider anvendelsesområdet for den nuværende
bilaterale handelsramme og tilpasser den til de nye politiske og økonomiske globale
udfordringer. Den skaber således en sammenhængende og ajourført juridisk bindende ramme
for EU's handelsforbindelser med Chile. Den vil fremme handel og investeringer ved at bidrage
til at udvide og diversificere de økonomiske og handelsmæssige forbindelser. Med
handelsaftalen bliver 99,9 pct. af EU’s
eksport til Chile toldfri. Dette forventes at øge EU-
eksporten til landet markant. Samtidig vil EU-investorer få mulighed for at foretage
investeringer i Chile på lige vilkår som chilenske investorer. Dette gælder også i energi- og
råstofsektoren, hvilket kan få positive virkninger for den grønne omstilling, forsyningssikkerhed
og økonomi gennem adgang til bl.a. litium, kobber og hydrogen. EU-virksomheder får
endvidere bedre vilkår for at tilbyde serviceydelser i Chile, ligesom de får forbedret afgang til
chilenske offentlige udbud. Handels- og investeringssøjlen indeholder også bestemmelser om
handel og bæredygtig udvikling, hvori parterne bekræfter deres eksisterende internationale
forpligtelser samt et ønske om at fremme handels- og investeringssamarbejdet på en måde, der
bidrager til bæredygtig udvikling, herunder de arbejdsmarkeds- og miljømæssige dimensioner.
Desuden er denne del af aftalen den første EU-handelsaftale, der indeholder et særligt kapitel
om handel og ligestilling mellem kønnene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende den samlede
rammeaftale.
5. Nærhedsprincippet
Rammeaftalen har som mål at regulere EU’s samlede politiske og økonomiske relationer med
Chile. Det er regeringens vurdering, at medlemsstaterne ikke kan opfylde målet alene, og at
nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
En modernisering af EU-Chile associeringsaftalen forventes ikke at få konsekvenser for
gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den avancerede rammeaftale kræver national ratifikation ud over godkendelse i Rådet.
Økonomiske konsekvenser
Handelsdelen af aftalen kan medføre positive samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
i form af bl.a. øget eksport, øget vækst og et større beskatningsgrundlag. Aftalen kan, alt andet
lige medføre negative statsfinansielle konsekvenser i størrelsesordenen 15-43 mio. kr. i form af
lavere nationale toldindtægter samt indirekte via Danmarks EU-bidrag som følge af lavere EU-
toldindtægter. Estimatet over de statsfinansielle konsekvenser er behæftet med betydelig
usikkerhed. De negative statsfinansielle virkninger af lavere toldindtægter ventes på sigt at blive
modvirket af de positive virkninger gennem øget vækst og beskatningsgrundlag.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konsekvenser for
miljøet og beskyttelsesniveauet.
12
 Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 27/11-23
8. Høring
I forbindelse med indledningen af forhandlingerne mellem EU og Chile blev EU-
Kommissionens forslag til forhandlingsdirektiver sendt i høring i handelspolitisk specialudvalg.
For høringssvar henvises til grund- og nærhedsnotat om modernisering af associeringsaftalen
med Chile oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2017.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s medlemslande stiller sig generelt positive over modernisering af de aftalemæssige
relationer med Chile. Moderniseringen har geopolitisk betydning og skal ses som en vigtig del
af en generel styrkelse af EU’s samarbejde med det globale Syd.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelse og undertegnelse af en rammeaftale med Chile, som er en
strategisk partner for EU. Aftalen vil styrke rammevilkårene for politisk dialog, samhandel og
investeringer. Aftalen
kan bidrage til at sikre europæisk resiliens og styrke EU’s globale
konkurrenceevne i den nuværende geopolitiske kontekst.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 6. oktober 2017.
13