Rådsmøde nr. 3987 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - beskæftigelse og socialpolitik) den 27.-28. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 27-28/11-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3987 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Enhed

Center for Jura og

Internationale

Opgaver

Sagsnr.

2021 - 8130

Doknr.

743817

Dato

16-11-2023

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg forud for

EPSCO-rådsmødet den 27.-28. november 2023

Indhold

Direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet

for personer med handicap. ................................................................................ 2

Rådskonklusion om den Europæiske revisionsrets særrapport nr. 20/2003

”støtte til personer med handicap”

.................................................................... 10

Rådskonklusion om overgange i plejesystemer gennem livet mod holistiske,

personcentrerede og lokalt basserede modeller. ............................................. 12

Rådsmøde nr. 3987 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - beskæftigelse og socialpolitik) den 27.-28. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 27-28/11-23 - socialdelen

Direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og

EU-parkeringskortet for personer med handicap.

Generel indstilling.

Revideret notat.

KOM (2023)512 af 6. september 2023.

1. Resume

Kommissionen har ved KOM (2023)512 den 6. september 2023 fremsat forslag

til direktiv om etableringen af et EU-handicapkort og et EU-parkeringskort for

personer med handicap. Dansk sprogversion er modtaget den 18. september.

Direktivet er på dagsordenen til behandling på EPSCO-rådsmødet den 27.-28.

november. Formålet med behandlingen er, at opnå generel indstilling i Rådet.

Direktivet har til formål at etablere et særligt EU-handicapkort og et uniformt

EU-parkeringskort for personer med handicap.

Direktivet har til formål at etablere et særligt EU-handicapkort og et uniformt

EU-parkeringskort for personer med handicap.

Formålet med EU-handicapkortet er at give personer med handicap adgang til

særlige betingelser eller positiv særbehandling med hensyn til tjenester,

aktiviteter eller faciliteter, der tilbydes eller forbeholdes personer med handicap

eller personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder deres personlige

assistenter. Formålet med etableringen af et EU-parkeringskort til personer

med handicap er, at sikre et ensartet og gensidigt anerkendt

handicapparkeringskort på tværs af medlemslandene, som sikrer indehaveren

adgang til parkeringsbetingelser og faciliteter for personer med handicap.

Regeringen støtter generelt op om formålet med, at gøre det lettere for

personer med handicap, at rejse i EU. Det er dog vigtigt for regeringen, at

direktivet ikke omfatter ydelser, som bevilges på baggrund af individuelle

behov, da det potentielt vil kunne medføre store udgifter, på bl.a. transport- og

kulturområdet. Da danske ønsker til udformning af forslaget ses imødekommet

på arbejdsgruppeniveau kan regeringen tilslutte sig forslaget, som det

foreligger.

2. Baggrund

I mange medlemslande har borgere med handicap, og et nationalt bevis herpå,

adgang til særlige fordele og handicapkompenserende ordninger. Dette er fx

særlige ordninger i forbindelse med deltagelse i kulturelle aktiviteter,

sportsbegivenheder, forlystelsesparker samt i offentlig transport og ved

parkering.

Personer med handicap møder imidlertid udfordringer med at få deres

handicapstatus anerkendt i andre EU-medlemsstater. Dette udgør sammen

med fysiske barrierer og høje rejseomkostninger en barriere for personer med

handicap i forhold til at rejse i EU.

Der eksisterer allerede et fælles europæisk parkeringskort for personer med

handicap. Dog oplever flere brugere af kortet, ifølge forslaget, at kortet ikke

altid anerkendes i andre medlemslande, grundet forskellige formater for kortet i

forskellige lande.

3. Formål og indhold

Kommissionen har ved KOM (2023)512 den 6. september 2023 fremsat forslag

til direktiv om etableringen af et EU-handicapkort og et EU-parkeringskort for

personer med handicap.

Formålet med behandlingen af forslaget på EPSCO-rådsmødet den 27.-28.

november er at vedtage forslaget til generel indstilling i Rådet.

Formålet med direktivforslaget er at fastsætte regler for udstedelse af

henholdsvis EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med

handicap:

•

Formålet med EU-handicapkortet er at give personer med handicap

adgang til særlige betingelser eller positiv særbehandling med hensyn til

tjenester, aktiviteter eller faciliteter, der tilbydes eller forbeholdes personer

med handicap eller personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder

deres personlige assistenter.

Formålet med EU-parkeringskortet for personer med handicap er at give

personer med handicap adgang til parkeringsbetingelser og faciliteter, der

tilbydes eller forbeholdes personer med handicap.

•

Direktivforslaget lægger op til, at der også skal udvikles digitale versioner af

disse to kort, som personer med handicap kan bruge sammen med eller i

stedet for de fysiske kort. Disse digitale kort skal fungere i samspil med de

europæiske digitale identitetstegnebøger, der er blevet introduceret med

revisionen af eIDAS-forordningen

Etableringen af de to kort sigter mod at lette

kortvarige ophold

for personer

med handicap i andre EU-medlemslande end det land, som de bor i.

Direktivet omfatter

ikke

sociale ydelser, og vurderes ikke at omfatte ordninger

på beskæftigelsesområdet.

Det fremgår af seneste kompromisudkast, at ydelser, som bevilges på

baggrund af individuel visitation, undtages fra direktivet. Direktivet vurderes

således

ikke

at omfatte ydelser, der ydes til langsigtet integration, inklusion,

habilitering eller rehabilitering af personer med handicap.

Medlemsstaternes kompetence angående tildeling af handicapstatus, særlige

ydelser til personer med handicap eller disses ledsagere, adgang til særlige

parkeringsfaciliteter eller udstedelse af dokumentation for handicapstatus,

berøres heller ikke.

Endelig vedrører direktivet ikke medlemsstaters eller private aktørers ret til at

definere, hvilke ydelser, fordele eller specifikke gunstige betingelser, som ydes

til personer med handicap i det enkelte land.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig, da

forslagets målsætninger ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne

individuelt. De identificerede problemer har en grænseoverskridende

dimension, hvorfor der vurderes at være behov for at sikre en koordineret

tilgang blandt medlemsstaterne.

Det er med forslaget op til den enkelte medlemsstat at træffe afgørelse om,

hvem handicapkortet og handicapparkeringskortet udstedes til. Derudover har

en besøgende borger, fra et andet EU-land, kun ret til de samme fordele, som

tilbydes til personer med handicapkort og handicapparkeringskort i den

pågældende medlemsstat.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for

elektroniske transaktioner på det indre marked (eIDAS). KOM (281/2021)

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette kan

regeringen tilslutte sig.

6. Gældende dansk ret

Social-, Bolig- og Ældreministeriets område

På Social-, Bolig- og Ældreministeriets område bevilges hjælp og støtte til

personer med handicap efter lov om social service og efter d. 1. januar 2024

også efter barnets lov, til alle personer som opholder sig lovligt i landet.

Bevilling sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den

enkeltes behov, og der bevilges ikke ydelser, som følge af en generel

handicapstatus. Personer der modtager handicapkompenserende ydelser får

ikke en formel handicapstatus.

Danske Handicaporganisationer (DH) administrerer og udsteder to forskellige

typer af kort til personer med handicap: Et ledsagerkort, som udstedes til

personer med handicap, som har brug for en ledsager til at færdes i det

offentlige rum, samt et handicapparkeringskort.

En formel status er ikke et krav for at få bevilget et ledsagekort eller et

parkeringskort til personer med handicap. Dog opfylder man automatisk

betingelserne for, at få et ledsagekort, hvis man er visiteret til et botilbud, et

handicapparkeringskort, en ledsageordning, støtte til køb af bil, hvis man er

godkendt til at deltage i den individuelle handicapkørsel, eller hvis man er

medlem af Dansk Blindesamfund.

Hvis man ikke opfylder en af ovenstående betingelser, skal der kunne

fremvises lægeerklæring, der dokumenterer ledsagebehovet for at få bevilget

et af ovenstående kort. Betingelserne for bevilling af et ledsagerkort er ikke

lovbestemt, men fastsat af DH.

Transportministeriets område

Parkeringskort for personer med handicap

Det danske parkeringskort for personer med handicap er reguleret i

bekendtgørelse nr. 782 af 7. august 2019 om parkeringskort for personer med

handicap og institutionskort. Heraf følger, at Danske Handicaporganisationer

udsteder parkeringskort til:

1) personer, som opfylder betingelserne for støtte til køb af bil i henhold til

servicelovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør heraf,

2) personer, som er godkendt til at deltage i den individuelle handicapkørsel,

jf. § 11 i lov om trafikselskaber, for svært bevægelseshæmmede, som er

etableret som fritidskørsel, og

3) personer med stærkt reduceret gangdistance, varig nedsættelse af

funktionsevnen eller lignende helbredsmæssige forhold, der i væsentlig

grad forringer eller vanskeliggør evnen til at færdes, muligheden for at opnå

eller fastholde et arbejde, eller muligheden for at gennemføre en

uddannelse.

Kortet giver adgang til diverse parkeringslempelser samt adgang til at parkere

på handicapparkeringspladser.

Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at samme adgang gælder for:

1) Indehavere af et udenlandsk parkeringskort af EU-fællesskabsmodellen,

når parkeringskortet er udstedt i et land, der er medlem af Den Europæiske

Union.

2) Indehavere af et udenlandsk parkeringskort, som er udstedt i et land, der

ikke er medlem af Den Europæiske Union, såfremt kortet er forsynet med

det internationale kørestolssymbol.

Individuel handicapkørsel

Individuel handicapkørsel er for personer med handicap, som i lov om

trafikselskaber er defineret som svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt

svagsynede på 18 år og derover, jf. § 11, stk. 1. I lovens § 11, stk. 2, nr. 1,

hjemles et retskrav på minimum 104 enkeltture om året og individuel

handicapkørsel er dermed et alternativ for de borgere, som ikke har mulighed

for at benytte den almindelige kollektive transport.

Kommunen skal visitere den enkelte til individuel handicapkørsel. Visitationen

skal bero på en konkret og individuel vurdering. De regionale trafikselskaber er,

i henhold til lovgivningen, ansvarlige for at koordinere og udbyde individuel

handicapkørsel for kommunerne.

Reglerne for den øvrige kollektive transport

–

assistance og ledsagerordning

Reglerne for tilgængelighed i den øvrige kollektive transport, reguleres af

trafikvirksomhederne selv, og er beskrevet i de fælles landsdækkende

rejseregler.

Kørestolsbrugere og personer med permanent eller midlertidigt handicap kan

få assistance til at stige på og af toget og til medtagning af kørestol efter det

enkelte selskabs nærmere vilkår.

Er man indehaver af enten Ledsagerkort Danmark, medlemskort til Dansk

Blindesamfund eller medlemskort til Synscenter Refnæs, giver dette en person

med handicap mulighed for at medtage en ledsager gratis eller til en reduceret

pris i den kollektive transport.

Kulturministeriets område

I henhold til Folkeoplysningslovens § 44 stk. 2 yder kulturministeren ”tilskud til

handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed”. Der er på

Finansloven 2023 afsat 4 mio. kr. (FL §21.51.01.30) til dette formål.

I henhold til Bibliotekslovens § 15 skal Danmarks Blindebibliotek (Nota)

fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på

informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund

af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst.

Materialet kan tilgås ved medlemskab af Nota. Indmeldelsen sker på baggrund

af et dokumenteret syns- eller læsehandicap, og Nota anvender CPR-nr. til

verificering af medlemmer. Personer med syns- eller læsehandicap, der har

bopæl i et andet land, kan anmode om at tilgå Notas samling gennem et

internationalt samarbejde om adgang til et andet lands titler i regi af World

Intellectual Property Organization og Marrakesh Traktaten fra 2016.

7. Konsekvenser

Fri bevægelighed

Forslaget vurderes at forbedre mulighederne for fri bevægelighed for

mennesker med handicap. Danske borgere med handicap opnår ved kortere

besøg i andre EU-lande, samme fordele som borgere fra disse lande. Dette

vurderes at forbedre danske borgere med handicaps muligheder for kortere

rejser og ophold i andre EU-lande, herunder vores nabolande.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes at kræve en lovændring, hvis en bestemt myndighed eller

organisation vil skulle gives bemyndigelse til at udstede EU-handicapkortet.

Det er vurderingen, at store dele af de krav, der fastsættes i forslaget til

direktivet vedr. EU-parkeringskortet, allerede er imødekommet i eksisterende

bekendtgørelse om det danske parkeringskort, men der vil muligvis skulle

foretages mindre tilpasninger.

Det undersøges, hvorvidt der er behov for at fastsætte i dansk ret, at et EU-

parkeringskort fra et andet medlemsland skal anerkendes på lige fod med et

kort udstedt i Danmark, ved parkering underlagt privatretlig regulering.

Det er vurderingen, at såfremt individuel handicapkørsel ikke undtages fra

direktivets anvendelsesområde, hvilket det er i seneste kompromisforslag, da

vil Lov om trafikselskaber vedrørende individuel handicapkørsel, formentlig

skulle ændres.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udstedelse af kort

DH opkræver gebyr for de nuværende danske parkerings- og ledsagerkort.

Udstedelse af et parkeringskort koster 425 kr., fornyelse koster 250 kr., mens

et ledsagerkort koster 200 kr. Dette dækker de løbende driftsomkostninger.

I det omfang det endelige direktiv rummer mulighed for opkrævning af gebyrer

for hhv. et fremtidigt EU-handicapkort og EU-parkeringskort, sådan som

forslaget vurderes at gøre i Rådets generelle indstilling, lægges det til grund, at

driftsomkostninger kan dækkes derigennem.

Såfremt udstedelse af et EU-parkeringskort viser sig dyrere end det danske

handicapparkeringskort i dag, og et EU-handicapkort viser sig dyrere end det

danske ledsagekort i dag, vil merudgifterne falde over på borgeren.

Transport

Antallet af borgere i EU med handicapstatus og fremtidige rejsemønstre

kendes ikke. Derfor er det svært at give et estimat på de økonomiske

konsekvenser for den kollektive transport, både for så vidt angår rejser til

reduceret pris og udgifter til assistance.

Dog vurderer Kommissionen at der på EU-plan vil være tale om udgifter til

rabatter i offentlig transport eller i museer mv. på mellem 116 og 161 mio. EUR.

Turisme

Forslaget har potentiale til at have en positiv samfundsøkonomisk betydning,

idet en styrkelse af mobiliteten for personer med handicap kan tiltrække flere

turister med handicap samt deres medrejsende til Danmark, hvilket kan

medføre øgede indtægter for erhvervslivet.

Det vurderes ikke muligt at foretage et konkret skøn over de potentielle positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med EU-handicapkortet. Samlet

set er det derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt de positive

samfundsøkonomiske konsekvenser vil opveje udgifterne, der netop er

tilknyttet formålet med forslaget som er, at personer med handicap opnår

særlige fordele.

Statsfinansielle konsekvenser

Etableringsomkostninger

Indførelse af digitale formater til et EU-handicapkort og parkeringskort er ikke

omfattet af it-projektet for en dansk version af en europæisk digital

identitetstegnebog.

Forslaget vurderes derfor at have statsfinansielle konsekvenser i kraft af

engangsudgifter til udvikling af nye systemintegrationer og logikkomponenter,

såfremt der træffes beslutning om at udvikle et digitalt bevis for henholdsvis

handicap-kortet og parkeringskortet. Det er endnu ikke muligt at give et estimat

herfor.

Formkrav til kortenes udseende formodes at medføre en mindre engangsudgift

til udvikling og en mindre forøgelse af omkostninger til print.

Løbende drift

DH opkræver gebyr for de nuværende danske parkerings- og ledsagerkort,

hvilket dækker de løbende driftsomkostninger.

Såfremt det endelige direktiv rummer mulighed for opkrævning af gebyrer for

hhv. et fremtidigt EU-handicapkort og EU-parkeringskort (sådan som forslaget

vurderes at gøre i Rådets generelle indstilling) lægges det til grund, at

driftsomkostninger kan dækkes derigennem.

Såfremt et EU-handicap og EU-parkeringskort evt. fremadrettet skal være

gratis at få udstedt som borger, vil det medføre statslige udgifter. Der vil skulle

tages nærmere stilling til omfanget af borgere, som omfattes af de fremtidige

EU-handicapkort og EU-parkeringskort for at kunne beregne de statslige

udgifter hertil. Herunder også om der forventes en øget efterspørgsel på

kortene som følge af, at de kan anvendes i EU, samt hvis de bliver gratis.

Såfremt et EU-parkeringskort og EU-handicapkort (det nuværende

ledsagekort) fremadrettet skal være gratis for borgeren, forventes de statslige

udgifter til løbende driftsomkostninger at være ca. 6,0-7,0 mio. kr. årligt,

såfremt udgiften pr. kort er på niveau med de danske kort i dag og

modtagerkredsen er af tilsvarende størrelse som i dag.

Øvrigt

Det fremgår af Rådets generelle indstilling, at ydelser, som bevilges på

baggrund af individuel visitation, undtages fra direktivet.

Såfremt dette

ikke

undtages i det endelige direktiv og personer med EU-

handicapkort på kortere besøg dermed opnår adgang til disse, vil det fsva.

kollektiv transport formentlig udgøre en uforholdsmæssig administrativ og

økonomisk byrde for kommunerne samt de regionale trafikselskaber. Det vil

dermed forventeligt udløse DUT-krav fra lokale parter.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at udgifter som følge af

EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

eksisterende ramme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have beskedne erhvervsøkonomiske konsekvenser i

form af ’øvrige efterlevelseskonsekvenser’.

Direktivforslaget stiller ikke krav til,

hvilke konkrete services og særlige forhold, den enkelte private operatør

udbyder, blot at disse også tilbydes borgere fra andre EU-lande. Det betyder,

at det står den enkelte operatør frit for eventuelt at tilpasse eller begrænse

udbudte services.

Kommissionen vurderer, at den øgede rejseaktivitet for personer med

handicap, som følge af implementeringen, vil føre til øget omsætning for

tjenesteudbydere, fra betaling af de personer som ledsager personer med

handicap, samt fra øgede turismeindtægter. Kommissionen vurderer, at

indtægterne på europæisk plan, vil være på mellem 2,1 og 3,1 mia. EUR.

8. Høring

Forslaget er 8. september sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold og Specialudvalget for Transport. Der er modtaget

høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH), Forbrugerrådet Tænk,

samt DSB

Danske Handicaporganisationer (DH)

DH tager positivt imod forslaget, da det vil give personer som rejser med

handicap i EU, adgang til de samme fordele, som statsborgere i landet, på en

lang række punkter.

DH mener forslaget vil forbedre mulighederne for fri bevægelighed for

mennesker med handicap og kvitterer ligeledes for, at der er tale om en

retsakt, som forpligter medlemslandene juridisk, til at etablere de to nye kort.

For at mennesker med handicap, der rejser til en anden medlemsstat, kan

finde frem til handicapparkeringspladser i det pågældende land, mener DH, at

der skal oprettes en finansieret central EU-database over

handicapparkeringspladser.

DH mener også, at der er behov for en finansieret centraliseret database på

EU-niveau på alle EU-sprog, en udpeget EU-finansiering af udstedelse af

kortene, som i pilotprojektet, og en oplysningskampagne på EU-niveau rettet

mod borgere og tjenesteudbydere.

DH giver udtryk for, at det er problematisk, at direktivet ikke omfatter

mennesker med handicap, der ønsker at flytte til et andet land for at studere

eller arbejde. DH gør opmærksom på, at det vil

være på linje med EU’s strategi

for rettigheder for personer med handicap, der nævner personer med

handicap, der flytter til en anden medlemsstat for at arbejde, studere eller

andre årsager i punkt 3.1 om det europæiske handicapkort.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at man støtter forslaget, som vil forbedre

situationen for rejsende personer med handicap. Herudover henvises til DH’s

høringssvar, som Forbrugerrådet Tænk kan tilslutte sig.

DSB

DSB byder velkommen, at EU-Kommissionen ønsker at gøre det lettere for

handicappede at rejse med kollektiv transport på tværs af landegrænser. Det er

således positivt, at der introduceres et fælles europæisk handicapbevis.

DSB vil sikre, at rejsende som viser det nye handicapbevis, får de samme

rabatmuligheder som de danske PRM-kunder (personer med reduceret

mobilitet). På nuværende tidspunkt accepterer DSB andre europæiske landes

handicapbeviser ved togrejser i Danmark. Det nye fælles europæiske

handicapbevis vil således supplere de nationale handicapbeviser.

Nota

Nota bemærker, at de er en digital virksomhed uden fysiske udlånssteder.

Dertil bemærker Nota, at de allerede i dag stiller deres digitale samling til

rådighed for borgere med læsehandicap i såvel EU som udenfor via et

internationalt samarbejde omkring adgang til et andet lands titler i regi af World

Intellectual Property Organization og Marrakesh Traktaten fra 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes at flertallet af medlemslandene på EPSCO-rådsmødet bakker op

om Rådets generelle indstilling. Der forventes ikke at være et blokerende

mindretal imod forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker op om formålet med direktivet, som sigter mod, at gøre det

lettere for personer med handicap at rejse i EU.

Regeringen bakker op om, at direktivet

ikke

omfatter sociale ydelser eller

ordninger på hverken social- eller beskæftigelsesområdet, samt ydelser som

bevilges på baggrund af visitation, dvs. på baggrund af en konkret og individuel

vurdering, men kun ordninger og særlige fordele, som følger af den mere

generelle handicapstatus, som opnås gennem et eventuelt EU-handicapkort.

Regeringen vil på den baggrund arbejde for, at det fremgår klarest muligt af

direktivforslaget, at alle ydelser som gives efter en konkret og individuel

vurdering (visitation) er undtaget fra direktivets anvendelsesområde

Det vil herunder være vigtigt for Danmark, at EU-borgere på kortere ophold

ikke opnår ret til blandt andet individuel handicapkørsel eller dyre

hjælpeordninger på biblioteksområdet.

Da bemyndigelsen til at udstede et EU-handicapkort og et EU-parkeringskort

vurderes at kræve en dansk lovændring, vil regeringen arbejde for at

direktivforslagets tidsfrister for myndighedsudnævnelse samt endelig

implementering imødekommer danske behov.

Regeringen støtter generelt ambitionen om at indføre digitale formater til de to

kort. Det er centralt, at disse dokumenter vil blive udstedt i overensstemmelse

med de europæiske digitale identitetstegnebøger, som er reguleret i den

reviderede eIDAS-forordning.

Regeringen vil arbejde for, at medlemsstaterne har mulighed for opkrævning af

gebyrer for hhv. EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet, således at

driftsomkostninger kan dækkes derigennem.

I forslaget fremgår det, at kommissionen vil have bemyndigelse til, at udstede

delegerede retsakter mhp. at fastlægge digitale formater for kortet. Det er

regeringens holdning, at væsentlige elementer vedr. forslaget generelt bør

fastlægges i direktivet, og alene tekniske og mindre væsentlige elementer bør

fastlægges i delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen.

Endelig er det vigtigt, at alle borgere tilbydes mulighed for at vælge mellem

digitalt eller fysisk kort eller begge dele.

Fra dansk side kan man tilslutte sig Rådets generelle indstilling, eftersom det

foreliggende kompromisforslag som følge af dansk interessevaretagelse

imødekommer ovenstående prioriteter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 6. oktober 2023

og til forhandlingsoplæg d. 10. november 2023.

Rådskonklusion om den Europæiske revisionsrets

særrapport nr. 20/2003 ”støtte til personer med

handicap”

Vedtagelse

Nyt notat

1. Resume

Den Europæiske Revisionsret har d. 12. oktober 2023 offentliggjort en

særberetning 20/2023. Rapporten konkluderer, at effekten af EU's tiltag til

støtte for personer med handicap har været begrænset. Udkastet til

rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant. Regeringen støtter

vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen bemærker, at mens den

Europæiske Revisionsret i sin særrapport påpeger væsentlige udfordringer for

EU’s handicappolitik, så er det væsentligt, at opfølgningen herpå sker i fuld

respekt for medlemsstaternes kompetence og forskelle tilgange, fx til tildeling

af handicapstatus og indsamling af data.

2. Baggrund

Den Europæiske Revisionsret har d. 12. oktober 2023 offentliggjort en

særberetning 20/2023. Rapporten konkluderer, at effekten af EU's tiltag til

støtte for personer med handicap har været begrænset.

De centrale ligestillingsindikatorer er næsten ikke blevet forbedret i de seneste

år. Det er stadig svært for personer med handicap at få job, og personer med

handicap er stadig i øget risiko for fattigdom. Medlemslandene anvender

forskellige kriterier for tildeling af handicapstatus, hvilket kan undergrave

mulighederne for gensidig anerkendelse og forhindre Europa-Kommissionen i

at få et solidt overblik over situationen.

Kommissionen har udarbejdet EU-dækkende handicapstrategier og foreslået

nye initiativer, men Revisionsretten vurderer, at det relevante

lovgivningsarbejde er gået i stå. Revisionsretten finder, at en række centrale

problemer, som i det mindste delvist hører under Kommissionens

ansvarsområde, stadig ikke er løst.

3. Formål og indhold

Det spanske formandskab har fremsat udkast til et kort sæt rådskonklusioner,

hvori medlemsstaterne noterer sig særrapportens konkluderende anbefalinger.

Kommissionen anbefales heri:

•

At indhente data om situationen for personer med handicap, som er mere

sammenlignelige med hensyn til dækning, hyppighed og detaljeringsgrad,

så de kan indgå i grundlaget for at måle effekten og effektiviteten af EU's

politik til sikring af lige rettigheder for personer med handicap.

Løbende at gennemgå den relevante EU-lovgivning for at vurdere

overholdelse af FN’s Handicapkonvention, samt træffe

hensigtsmæssige

foranstaltninger for at støtte Rådet i dets vedtagelse af direktivet om

ligebehandling.

At arbejde på at sikre gensidig anerkendelse af handicapstatus i EU under

overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

At EU-institutionerne måler deres fremskridt med hensyn til at inkludere

personer med handicap i deres arbejdsstyrke, og regelmæssigt rapporterer

om dette for at vise, at de går foran med et godt eksempel.

•

I lyset heraf opfordrer rådskonklusionerne Kommissionen til at samarbejde med

medlemsstaterne og EU’s andre institutioner herom, i fuld respekt for nærheds-

og proportionalitetsprincipperne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om

rådskonklusioner.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den

forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske

konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev mandag d. 13. november sendt i høring i specialudvalget for

beskæftigelse og sociale anliggender.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne, som sammen med

Kommissionens handicapstrategi 2021-2030 sætter fokus på principperne i

FN’s Handicapkonvention og på personer med handicaps rettigheder i forhold

til inklusion i samfundet.

Regeringen bemærker, at mens den Europæiske Revisionsret i sin særrapport

påpeger væsentlige udfordringer for EU’s handicappolitik, så er det væsentligt,

at opfølgningen herpå sker i fuld respekt for medlemsstaternes kompetence og

forskelle tilgange, fx til tildeling af handicapstatus og indsamling af data.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

Rådskonklusion om overgangen af systemer for pleje

gennem hele livet til holistiske, personcentrerede og

lokalsamfundsbaserede modeller.

Vedtagelse

Nyt notat

1. Resume

Det spanske formandskab har fremsat udkast til rådskonklusioner

omhandlende pleje i bred forstand, dvs. både dagtilbud og pleje af personer

med handicap og ældre. Rådskonklusionerne spænder over både sociale,

dagtilbudsrelaterede, beskæftigelsesrelatede og ligestillingsorienterede

aspekter. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen

finder det væsentligt, at rådskonklusionerne respekterer de forskellige

nationale tilgange til organisering af pleje- og dagtilbudsordninger, og at

opfølgning er et nationalt anliggende, samt at der tages udgangspunkt i de

landespecifikke situationer. Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller

beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der

kan få økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne bygger på et antal fælles europæiske og internationale

strategier og politiske såvel som juridiske forpligtelser, herunder:

•

Barcelonamålene om dagtilbud fra 2002,

FN’s Handicapkonvention fra 2006,

Kommissionens Ligestillingsstrategi 2020-2025,

Kommissionens Handicapstrategi 2021-2030,

EU’s Børnegaranti fra 2021,

Kommissionens Plejestrategi fra 2022, samt

De to deraf følgende Rådshenstillinger om henholdsvis

førskoleundervisning og børnepasning (dagtilbud) samt pleje af

længerevarende karakter (handicap- og ældrepleje).

3. Formål og indhold

Det spanske formandskab har fremsat udkast til rådskonklusioner

omhandlende pleje i bred forstand, dvs. både dagtilbud og pleje af personer

med handicap og ældre. Rådskonklusionerne spænder over både sociale,

dagtilbudsrelaterede, beskæftigelsesrelaterede og ligestillingsorienterede

aspekter.

Under hensyntagen til territorialkompetence (dvs. kompetencefordelingen

mellem EU, nationale, regionale og lokale niveauer) og under hensyntagen til

arbejdsmarkedets partners autonomi, inviteres medlemsstaterne blandt andet

til at:

•

Anerkende individets ret til pleje under ligestillede omstændigheder

–

og at

promovere reformer, der holistisk definerer og sikrer retten til tilstrækkelig,

nødvendig og betalelig pleje af høj kvalitet.

Understøtte udviklingen af lokalt baseret individorienteret pleje.

Fremme effektive kvalitetssikringsmekanismer, i tråd med rådshenstillingen

om pleje af længerevarende karakter (2022).

•

•

Understøtte mekanismer der sikrer balance mellem arbejdes- og familieliv

for både kvinder og mænd.

Vedtage, hvor nødvendigt, tiltag der sikrer tilgængelige og betalelige

dagtilbud af tilstrækkelig kvalitet, i tråd med Barcelonamålene og

Rådshenstillingen om dagtilbud (2022).

Med rådshenstillingerne inviteres EU-Kommissionen også, i samarbejde med

medlemsstaterne, til blandt andet at:

•

Understøtte Plejestrategien fra 2022 og de to Rådshenstillinger om hhv.

dagtilbud og pleje af længerevarende karakter med EU-ressourcer.

Promovere social innovation og gensidig læring.

Indsamle data og udvikle indikatorer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om

rådskonklusioner.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den

forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske

konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev mandag d. 13. november 2023 sendt i høring i

Specialudvalget for beskæftigelse og sociale anliggender.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne.

Regeringen finder det væsentligt, at rådskonklusionerne respekterer de

forskellige nationale tilgange til organisering af pleje- og dagtilbudsordninger,

og at opfølgning er et nationalt anliggende, samt at der tages

udgangspunkt i de landespecifikke situationer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.