Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3991 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Dato

20. november 2023

Rådsmøde (telekommunikation) den 5. december 2023

Dagsorden

Forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved

etablering af gigabitnet

KOM (2023) 94

- Generel indstilling

Side

Teknologisk lederskab og konkurrenceevne med fokus på

investeringer i digitale netværk og infrastrukturer

- Politisk drøftelse

Side 1/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

1. Forslag om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved

etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation

KOM (2023) 94

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har d. 23. februar 2023 fremsat forslag til en forordning om

foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til

elektronisk kommunikation og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU. Forslaget er

møntet på udrulning af net med meget høj kapacitet, herunder særligt fiber og 5G.

Forslaget ophæver det eksisterende direktiv om foranstaltninger for at reducere

omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation

(Infrastrukturdirektivet).

Formålet med forslaget er at bidrage til opnåelsen af 2030 gigabit-

konnektivitetsmålene, der er fastsat i EU-politikprogrammet for det digitale årti. Målet

er at reducere omkostningerne og øge hastigheden af udrulningen af faste og

trådløse/mobile net med meget høj kapacitet i EU. Dette skal bl.a. ske gennem

adgang til og gennemsigtighed om eksisterende fysisk infrastruktur, koordinering af

og gennemsigtighed om planlagte anlægsarbejder, forenklede, strømlinede og

digitaliserede tilladelsesprocedurer, forberedelse af byggeri med bygningsintern

fysisk infrastruktur og kabelføring, adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur m.v.

Forslaget vurderes at kunne få lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. De økonomiske

konsekvenser kan dog ikke kvantificeres på det foreliggende grundlag, men kan

være betydelige.

Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere omkostningerne

ved udrulning af bredbåndsnet og at tilskynde til en hurtigere udrulning af 5G og

højhastighedsbredbånd. Bl.a. deling af eksisterende fysisk infrastruktur er en måde

at spare på anlægsudgifterne til etablering af bredbånd. Regeringen finder det vigtigt,

at der med forslaget gives medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til

opfyldelse af de rettigheder, forpligtelser og procedurer, der følger af forslaget, for at

kunne tilpasse reglerne til danske forhold.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at de økonomiske konsekvenser står mål

med de gevinster ved en hurtigere udrulning af 5G og højhastighedsbredbånd, som

forslaget vil medføre.

Forslaget forventes sat på dagsorden for telerådsmødet den 5. december 2023 til

generel indstilling.

Side 2/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 94 den 23. februar 2023 fremsat forslag til en

forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af

gigabitnet til elektronisk kommunikation og ophævelse af direktiv 2014/61/EU.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 22. marts 2023.

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

af Rådet og Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Med forslaget følger Kommissionen op på 2030-konnektivitetsmålene i Parlamentets

og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 om etablering af politikprogrammet for det

digitale årti. Forslaget vil afløse reglerne i direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger

for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk

kommunikation (infrastrukturdirektivet).

Forslaget til forordning er et REFIT-initiativ (Kommissionens ”Regulatory Fitness and

Performance Programme”, der har regelforenkling og byrdereduktioner som

målsætning). Forslaget har til formål at afhjælpe manglerne ved det nuværende

infrastrukturdirektiv og bidrage til den omkostningseffektive og rettidige udrulning af

net med meget høj kapacitet, der er nødvendig for at imødekomme de øgede

konnektivitetsbehov.

3. Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at bidrage til opnåelsen af 2030 gigabit-

konnektivitetsmålene og dermed bidrage til et bedre fungerende indre marked.

Forslaget skal reducere omkostningerne og fremme udrulningen af faste og trådløse

net med meget høj kapacitet i EU, hvilket bl.a. skal ske ved at indføre strømlinede

og digitaliserede administrative procedurer og ved at gøre det lettere at genbruge

fysisk infrastruktur.

Med undtagelse af enkelte bestemmelser er forslaget udtryk for

minimumsharmonisering. Medlemsstaterne kan derfor opretholde eller indføre

foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten, som indeholder mere

detaljerede bestemmelser end dem, der er fastsat i forslaget, hvis de tjener til at

fremme fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur eller muliggør en mere

effektiv udbygning af ny fysisk infrastruktur.

Tiltagene i forslaget til forordning omhandler følgende hovedområder:

1) Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur og adgang til oplysninger om

fysisk infrastruktur via centrale informationssteder (art. 3 og 4).

2) Koordinering af anlægsarbejder og oplysninger om planlagte

anlægsarbejder via centrale informationssteder (art. 5 og 6).

Side 3/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

3) Forenkling og digitalisering af tilladelsesprocedurer gennem centrale

informationssteder samt etablering af én national digital indgang (art. 7 og

10).

4) Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forberedes

med bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring og

adgang til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur (art. 8 og 9).

5) Tvisteløsning og kompetente organer (art. 11 og 12).

I det følgende gennemgås forslagets centrale elementer.

Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur og adgang til oplysninger om fysisk

infrastruktur via centrale informationssteder

Forslaget lægger op til, at netoperatører og offentlige organer, der ejer eller

kontrollerer fysisk infrastruktur (herunder fx telemaster, tomrør, bygninger m.v.), skal

imødekomme alle rimelige anmodninger fra operatører om adgang til den fysiske

infrastruktur på rimelige vilkår og betingelser, herunder i forhold til pris, med henblik

på at udrulle elementer af net med meget høj kapacitet. Forslaget fastsætter, hvilke

nærmere hensyn der skal være retningsgivende for fastsættelsen af priser for

adgang til fysisk infrastruktur. Forslaget åbner op for, at adgang kan nægtes på

grundlag af nærmere angivne betingelser og inden for en nærmere angiven tidsfrist.

Der kan nægtes adgang på grundlag af overvejelser om sikkerhed, kritisk

infrastruktur, hensyn til tekniske forhold m.v. Forslaget lægger op til, at

medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser fra den del af reglerne om adgang til

fysisk infrastruktur, der omhandler adgang til offentligt ejede bygninger. Forslaget til

forordning stiller dog også krav om, at et afslag om adgang pga. sikkerhed skal være

behørigt begrundet.

Forslaget fastsætter, at operatører har ret til på nærmere angivne betingelser og

inden for nærmere angivne tidsfrister at få adgang til en række minimumsoplysninger

om eksisterende fysisk infrastruktur i elektronisk format via centrale

informationssteder. Netoperatører og offentlige organer forpligtes til at stille disse

minimumsoplysninger til rådighed via centrale informationssteder. Forslaget lægger

op til, at adgang til minimumsoplysningerne under nærmere angivne hensyn kan

begrænses i konkrete tilfælde, ligesom medlemsstaterne i nærmere angivne tilfælde

kan fastsætte generelle undtagelser fra pligterne om at stille oplysninger om

eksisterende fysisk infrastruktur til rådighed. Det gælder bl.a. for kritisk infrastruktur.

Koordinering af anlægsarbejder og oplysninger om planlagte anlægsarbejder via

centrale informationssteder

Forslaget lægger op til, at netoperatører har ret til at forhandle aftaler om

koordinering af anlægsarbejder, herunder om fordeling af omkostninger, med andre

operatører med henblik på at udrulle elementer af net med meget høj kapacitet.

Forslaget fastsætter endvidere, at netoperatører, når de udfører eller planlægger at

udføre anlægsarbejder, som er helt eller delvist finansieret af offentlige midler, under

visse betingelser skal imødekomme anmodninger om at koordinere disse

Side 4/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

anlægsarbejder fra andre operatører med henblik på at udrulle elementer af net med

meget høj kapacitet. Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne for kritisk

infrastruktur eller ved mindre anlægsarbejder kan indføre undtagelser fra pligten til

at imødekomme anmodninger om koordinering af anlægsarbejder.

Forslaget fastsætter, at netoperatører på visse betingelser og inden for nærmere

angivne tidsfrister skal stille en række minimumsoplysninger vedrørende planlagte

anlægsarbejder til rådighed i elektronisk format via centrale informationssteder

mindst tre måneder inden, at der indgives ansøgning om fornødne tilladelser.

Adgang til minimumsoplysningerne kan under nærmere angivne hensyn begrænses

i konkrete tilfælde, ligesom medlemsstaterne under nærmere angivne hensyn kan

fastsætte generelle undtagelser fra pligten til at stille minimumsoplysningerne til

rådighed.

Forenkling og digitalisering af tilladelsesprocedurer gennem centrale

informationssteder samt etablering af én national digital indgang

Forslaget fastsætter, at kompetente myndigheder ikke unødigt må begrænse eller

hindre udrulningen af net med meget høj kapacitet eller gøre dette økonomisk mindre

attraktivt. Medlemsstaterne skal sikre, at alle regler vedrørende betingelser og

procedurer, der gælder for udstedelse af tilladelser, herunder tilladelser til

anlægsarbejder såvel som administrativt tildelte adgangsrettigheder/ret til råden over

f.eks. arealer, der kræves til udrulningen af net med meget høj kapacitet, er nationalt

konsistente.

Forslaget lægger op til, at kompetente myndigheder skal stille alle oplysninger om

de betingelser og procedurer, der gælder for udstedelse af tilladelser, herunder

adgangsrettigheder/ret til råden over f.eks. arealer, til rådighed via centrale

informationssteder i elektronisk format. Endvidere skal det være muligt at indgive

ansøgninger om tilladelser via centrale informationssteder i elektronisk format,

ligesom det skal være muligt at hente oplysninger om status for ansøgningen via et

centralt informationssted.

De kompetente myndigheder skal afvise en ansøgning om tilladelse, hvis ikke

ansøger mindst tre måneder inden ansøgningstidspunktet har stillet

minimumsoplysninger om det planlagte anlægsarbejde til rådighed via centrale

informationssteder.

De kompetente myndigheder skal inden for 15 dage fastlægge, om ansøgningen er

fuldstændig. Derefter skal fornødne tilladelser udstedes eller afslås inden for 4

måneder. Såfremt en kompetent myndighed ikke har udstedt eller afslået en

tilladelse inden for disse 4 måneder, skal tilladelsen anses for at være givet (stiltiende

accept). Kompetente myndigheder kan forlænge tidsfristen for sagsbehandling af

egen drift, hvis det skyldes forhold, som den pågældende medlemsstat på forhånd

har defineret som gyldige grunde til fristforlængelse på nationalt niveau.

Side 5/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at fastsætte gennemførelsesretsakter

vedrørende kategorier af udrulning af elementer af net med meget høj kapacitet eller

tilhørende faciliteter, som ikke skal være genstand for nogen tilladelsesprocedure

(tilladelsesfrie). Forslaget fastsætter, at kompetente myndigheder som

udgangspunkt ikke må underlægge udrulningen af elementer af net med meget høj

kapacitet, der er omfattet af fornævnte gennemførselsretsakt, individuelle

forudgående tilladelser, medmindre nærmere angivne hensyn gør sig gældende.

Forslaget lægger op til, at tilladelser ikke skal være underlagt gebyrer eller afgifter,

der går ud over de administrative omkostninger.

Forslaget lægger op til, at operatører, der har lidt skade som følge af manglende

overholdelse af de angivne tidsfrister for sagsbehandling, skal modtage

erstatning/kompensation for den lidte skade i overensstemmelse med national

lovgivning.

Det følger af forslaget, at centrale informationssteder skal stille passende digitale

værktøjer til rådighed, f.eks. i form af webportaler, digitale platforme eller digitale

applikationer, for at muliggøre onlineudøvelse af alle rettigheder og overholdelse af

alle de forpligtelser, der er fastsat i forordningen. Medlemsstaterne kan

sammenkoble eller helt eller delvist integrere flere digitale værktøjer, der understøtter

de enkelte centrale informationssteder. Medlemsstaterne skal etablere et enkelt

nationalt digitalt indgangspunkt, der sikrer problemfri adgang til de centrale

informationssteder.

Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forberedes med

bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring og adgang

til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur

Forslaget fastsætter, at bygninger, som er nyopførte eller undergår større

renoveringsarbejder, skal udstyres med fiber-klar bygningsintern fysisk infrastruktur

samt med bygningsintern fiber-kabelføring. Med forslaget udløser også

renoveringsarbejder som nærmere defineret i direktiv 2010/31/EU om bygningers

energimæssige ydeevne krav om etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur,

uanset om arbejderne har relation til den bygningsinterne fysiske infrastruktur.

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal vedtage en række relevante

standarder eller tekniske specifikationer for bygningsintern fysisk infrastruktur m.v.

Det er forudsat i forslaget, at medlemsstaterne skal lade udstedelsen af

byggetilladelser være betinget af overholdelse af disse standarder og tekniske

specifikationer på baggrund af en testrapport. Forslaget lægger op til, at bygninger

udstyret med bygningsintern fysisk infrastruktur m.v. skal være berettiget til et

"fiberklar"-mærke. Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal oprette

certificeringsordninger for bygninger med det formål at påvise overensstemmelse

med de vedtagne standarder eller tekniske specifikationer.

Side 6/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

Forslaget lægger op til, at visse kategorier og typer af bygninger kan undtages fra

kravene til byggeri, bl.a. af hensyn til statens sikkerhed, eller hvis der er tale om

historiske bygninger.

Forslaget fastsætter, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet skal

have ret til at etablere deres net for egen regning og have ret til at få adgang til

eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur med henblik på at udrulle elementer

af net med meget høj kapacitet, hvis duplikering er teknisk umulig eller økonomisk

ineffektiv.

Forslaget fastsætter endvidere, at indehavere af retten til at bruge bygningsintern

fysisk infrastruktur på nærmere angivne betingelser skal imødekomme anmodninger

om adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur fra udbydere af offentlige

elektroniske kommunikationsnet. Adgang kan på nærmere angivne betingelser

nægtes.

Forslaget lægger op til, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet har

ret til at etablere sit net på abonnentens ejendom efter aftale med abonnenten,

forudsat at det minimerer indvirkningen på tredjeparters private ejendomsret.

Tvisteløsning og kompetente organer

Forslaget lægger op til, at enhver part er berettiget til at indbringe nærmere angivne

tvister for et kompetent nationalt tvistbilæggelsesorgan, som inden for nærmere

angivne tidsfrister udsteder en bindende afgørelse om at bilægge tvisten, herunder

fastsætter rimelige vilkår og betingelser, herunder pris.

Forslaget lægger op til, at de opgaver, der tildeles det nationale

tvistbilæggelsesorgan, skal varetages af et eller flere kompetente organer. Forslaget

lægger op til, at funktionerne i centrale informationssteder skal varetages af et eller

flere kompetente organer. Afgørelse truffet af et kompetent organ skal kunne

indbringes til et uafhængigt klageorgan.

Notifikationskrav vedr. undtagelser

Forslaget lægger op til, at alle undtagelser til regler i forslaget, som medlemsstater

med forslaget bemyndiges til at fastsætte nationalt inden for nærmere angivne

rammer, skal notificeres til Kommissionen. I formandskabets kompromistekst er

kravet om at notificere undtagelser til Kommissionen fjernet.

Adgang for Kommissionen til at udstede vejledning om anvendelsen af bestemte

artikler

Forslaget lægger op til, at Kommissionen bemyndiges til at vejlede nærmere om

anvendelsen af bestemte artikler i forslaget.

Udarbejdelse af indikatorer og løbende afrapportering

Side 7/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal medvirke til at udvikle indikatorer til

brug for tilsyn med anvendelsen af forordningen og bidrage til en regelmæssig

dataindsamling og afrapportering til Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentet af Udvalget om Industri, Forskning og

Energi (ITRE). Udvalget fremlagde sin betænkning den 25. september 2023, og

Parlamentet vedtog den 4. oktober at indlede forhandlinger med Rådet på denne

baggrund.

I betænkningen gives der udtryk for, at Europa-Parlamentet generelt støtter en

forordning som lovgivningsinstrument, men ønsker at hæve ambitionsniveauet.

Parlamentet ønsker også at forpligte private bygningsejere til at give adgang til

opsætning af antenner på f.eks. tage på erhvervsbyggeri samt indførelse af en pligt

for private grundejere til at indgå i en forhandling om etablering af master i bestemte

tilfælde. Parlamentet vil forpligte medlemslandene til at etablere en

koordineringsmyndighed i forhold til opfyldelse af oplysningsforpligtelser og

behandling af tilladelser, afkorte tidsfristerne for behandling af ansøgninger om

tilladelser samt begrænse muligheden for at forlænge sådanne tidsfrister.

Parlamentet ønsker, at Kommissionen skal forpligtes frem for blot bemyndiges til at

komme med vejledning om anvendelsen af nogle centrale artikler i forslaget. Endelig

har Parlamentet ønsker til, at prissætningen for adgang til fysisk infrastruktur og

bygninger ikke skal være rent omkostningsbaseret, men også afspejle en fortjeneste.

Endelig ønsker Parlamentet at forlænge reglerne om et loft over prisen for

udlandsopkald inden for EU, der står til at udløbe i maj 2024. Parlamentet finder, at

merprisen for opkald inden for EU bør afskaffes fuldstændigt. Dette er et vigtigt skridt,

som ikke kun vil fremme kommunikation inden for EU, men også gøre det muligt at

skabe et ægte indre marked for digitale tjenester og telekommunikationstjenester i

EU.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at erfaringerne med implementeringen af

infrastrukturdirektivet har vist, at målet om at give Unionen fuld dækning med

højhastighedsbredbånd ikke kunne nås af medlemsstaterne alene inden for en

rimelig tid og med den størst mulige besparelse af private og offentlige investeringer

eller med et direktiv. Herudover er der nogle bestemmelser i direktiv (EU) 2018/1972

af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation, som overlapper med infrastrukturdirektivet, hvorfor der er behov for

at strømline reglerne. At opnå gigabit-dækning inden 2030 kræver også en

samordnet indsats fra alle medlemsstater. De foranstaltninger, som

medlemsstaterne hidtil har vedtaget for at tilskynde netværksudrulningen og især

reducere omkostningerne og tidsrammen for udrulningen, er meget forskellige, nogle

gange endda i den samme medlemsstat. Desuden er forventet EU-merværdi blevet

reduceret betydeligt på grund af det betydelige spillerum for undtagelser eller

Side 8/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

undtagelser under mange forskellige omstændigheder og i forskellige medlemsstater

og manglen på forhåndsretningslinjer eller fælles principper for de forskellige

foranstaltninger, der er fastsat i infrastrukturdirektivet.

Det er endvidere Kommissionens vurdering, at det nuværende kludetæppe af regler

skaber barrierer for grænseoverskridende investeringer. Dette begrænser friheden

til at levere elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Det påvirker også det indre

markeds funktion, især for iboende grænseoverskridende applikationer, såsom

forbundet og autonom kørsel, som har brug for allestedsnærværende net med meget

høj kapacitet. Den nuværende situation gør det også meget vanskeligt for udbydere

af elektronisk kommunikation og andre interessenter (udstyrsproducenter,

anlægsvirksomheder m.v.) at opnå stordriftsfordele. Problemerne med at

fremskynde udrulningen af højhastighedsbredbånd eller fremtidige net med meget

høj kapacitet er fælles for de fleste, hvis ikke alle, medlemsstater. Reduktion af

omkostninger og strømlining af administrative procedurer er også almindelige

foranstaltninger, som er afgørende for at løse disse problemer. Forslaget berører

ikke medlemsstaternes proceduremæssige autonomi til at tildele kompetencer

internt.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Regeringen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at EU

tidligere har lovgivet på området på grundlag af TEUF artikel 114 i forbindelse med

infrastrukturdirektivet. I Danmark betød det bl.a., at teleoperatører kunne få adgang

til eksisterende passiv fysisk infrastruktur, fx tomrør og kabelkanaler, på tværs af

forsyningsarter mhp. udrulning af højhastighedsnet.

6. Gældende dansk ret

Infrastrukturdirektivets bestemmelser er implementeret i følgende lovgivning:



Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til

telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af

forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019

(graveloven) med tilhørende bekendtgørelser,



Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål

og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021 (masteloven),



Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. (vejloven), og



Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015

(privatvejsloven).

Herudover findes regler om tilladelser i Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer (planloven).

For så vidt angår planloven er arealplanlægning ikke baseret på tilladelser.

Planlægning for f.eks. infrastruktur kan ske i form af statsligt udstedte

landsplandirektiver (bekendtgørelser) og i form af kommunalt vedtagen kommune-

Side 9/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

og lokalplanlægning. Det kan dog kræve landzonetilladelse efter planloven at

udstykke, opføre ny bebyggelse eller ændre i anvendelsen af bestående bebyggelse

og ubebyggede arealer, der ligger i landzone. Landzonetilladelse kan derfor – med

visse undtagelser - være nødvendig forud for opstilling af infrastruktur som f.eks.

master til telekommunikation.

Derudover er regler for offentlige myndigheders sagsbehandling reguleret i

forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 (forvaltningsloven),

samt regler om registrering af ledningsejere og deres interesseområder i

Ledningsejerregistret (LER) i lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret

(LER-loven).

Herudover er der regler med betydning for etablering af net med meget høj kapacitet

i anden lovgivning, der fastsætter regler om arealanvendelse, navnlig krav om særlig

tilladelse eller dispensation til anlægsarbejder på bestemte arealer, så som

fredninger.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser og at særligt

følgende lovgivning vil kunne blive berørt:



Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til

telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af

forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019

(graveloven) med tilhørende bekendtgørelser,



Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til

radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af

trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

420 af 10. marts 2021 (masteloven),



Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. (vejloven),



Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015

(privatvejsloven), og



Lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret (LER-loven).



Lov nr. 1446 af 11. september 2022 lov om leje af erhvervslokaler mv.

(Erhvervslejeloven)

Herudover kan der være anden lovgivning, der fastsætter regler om

arealanvendelse, navnlig krav om særlig tilladelse eller dispensation til

anlægsarbejder på bestemte arealer, så som fredninger, der kan berøres af

forslagets regler om tilladelser til etablering af net med meget høj kapacitet.

Da der er tale om et forslag til en forordning, som har direkte virkning i

medlemsstaterne, vurderes det, at forslaget på det foreliggende grundlag vil

indebære, at bestemmelser i gældende lovgivning, som regulerer forhold, der er

omfattet af forslaget, eller som strider imod bestemmelser fastsat i forslaget, vil skulle

Side 10/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

ophæves. Forslaget er dog samtidig med undtagelse af enkelte bestemmelser udtryk

for minimumsharmonisering, hvorfor medlemsstaterne kan opretholde eller indføre

foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten, som indeholder mere

detaljerede bestemmelser end dem, der er fastsat i forslaget, hvis de tjener til at

fremme fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur eller muliggør en mere

effektiv udbygning af ny fysisk infrastruktur. Med formuleringen ”mere detaljerede

bestemmelser” tillader forslaget ikke umiddelbart, at medlemsstaterne kan

opretholde eller indføre foranstaltninger, som er mere vidtgående end dem, der er

fastsat i forslaget.

Forslaget i forordningen om, at offentligt ejede bygninger i udgangspunktet skal

stilles til rådighed for at udrulle elementer af net med meget høj kapacitet kan forpligte

offentlige ejendomsejere til at foretage ulovlig dobbeltudlejning. Det er for

nuværende ikke lovligt at videreudleje allerede udlejede arealer eller udlejede lokaler

til anden side. Hvor råderetten ligger hos lejeren, vil pligten til at give adgang dog i

mange tilfælde formentlig ligge hos lejer og ikke hos udlejer eller hos begge parter i

forening. Som forordning med indførelse af minimumsharmonisering på området,

kan de forhold i Erhvervslejeloven, som strider mod forordningens bestemmelser,

potentielt skulle tilpasses eller ophæves. I formandskabets kompromistekst er det

dog tilføjet, at rettigheder som følge af kontrakter ikke kan tilsidesættes af reglerne

om adgang i forslaget.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser i relation til

etablering, udbygning eller samordning af tilladelsesprocedurer og -systemer,

certificeringsordning for bygninger, centrale informationssteder indeholdende

oplysninger om eksisterende fysisk infrastruktur, planlagte anlægsarbejder,

betingelser og procedurer for tilladelser, tidsfrister ifm. sagsbehandling m.v.

Kommissionen anslår, at der per medlemsstat vil være omkostninger på mellem

150.000 EUR og 2,8 mio. EUR (ca. 1,1-21 mio. DKK) til udvikling af centrale

informationssteder samt tilbagevendende omkostninger på mellem 5-15 yderligere

fuldtidsækvivalenter samt ca. 0,5 mio. EUR (ca. 3,7 mio. DKK) årligt til driften af de

centrale informationssteder på nationalt niveau. Kommissionen anslår omvendt, at

medlemsstaternes kan spare 2,4 mia. EUR (ca. 18 mia. DKK) på de nationale

budgetter i tilskud, som ellers ville have været påkrævet for at udrulle

fiberforbindelser til 90 pct. af husholdningerne.

I Danmark vurderes forslaget at kunne medføre et behov for udvikling af nye

systemer eller systemelementer navnlig til rådighedsstillelse af oplysninger om

eksisterende infrastruktur og planlagte anlægsarbejder. For så vidt angår digitale

ansøgningsplatforme vedr. tilladelser vil der sandsynligvis være tale om

omkostninger til tilpasning af eksisterende systemer, men behov for udvikling af nye

systemer kan ikke udelukkes. Det er dog vurderingen på baggrund af

forhandlingerne og formandskabets kompromistekst, at de eksisterende og

Side 11/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

velfungerende systemer for tilladelsesprocedurer m.v. og tilrådighedsstillelse af

information om fysisk infrastruktur og planlagte anlægsarbejder i vidt omfang vil

kunne opfylde forslagets krav, idet nogle justeringer dog kan blive nødvendige.

Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre et behov for at etablere en

certificeringsordning vedr. bygninger samt behov for udarbejdelse af standarder og

tekniske specifikationer i relation til byggeri samt at ændre proceduren for udstedelse

af byggetilladelser.

Hertil kommer omkostninger og øgede administrative byrder forbundet med

overholdelse

kortere

sagsbehandlingsfrister

digitalisering

ansøgningsprocedurer hos både statslige og lokale myndigheder (kommuner) samt,

hvor et anlægsarbejde kræver tilladelse fra mere end én myndighed, koordinering

mellem kompetente myndigheder om overholdelse af den fælles tidsfrist på fire

måneder. Det må endvidere antages, at danske kommuner og statslige

sagsbehandlende myndigheder vil have behov for et antal nye fuldtidsækvivalenter

for at kunne overholde tidsfristerne og andre krav i forslaget.

Kravet om, at nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal

forberedes med bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring

kan medføre øgede udgifter ved renoveringer og nybyg for stat og kommune.

De finansielle konsekvenser for stat og kommuner kan ikke skønnes på nuværende

tidspunkt, idet de vil afhænge af forslagets endelige udformning og gennemførelse,

herunder omfanget af muligheden for at fastsætte nationale undtagelser og

udfyldende regler m.v., samt i hvilken udstrækning eksisterende, velfungerende

digitale systemer og ordninger i Danmark vil kunne benyttes til at opfylde rettigheder

og forpligtelser. Konsekvenserne kan dog blive betydelige.

Udviklingen af indikatorer til brug for tilsyn med anvendelsen af forordningen og den

regelmæssige dataindsamling vil kræve en vis mængde ressourcer hos statslige

myndigheder.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set at kunne bidrage til en mere omkostningseffektiv og

hurtigere udrulning af net med meget høj kapacitet, herunder fiber og 5G i hele EU

og vil dermed kunne bidrage til et bedre fungerende indre marked. Kommissionen

anslår, at genbrug af fysisk infrastruktur og koordinering af anlægsarbejder kan øge

udbygningen af nye net til 470.000 km i stedet for 250.000 km frem mod 2030 på

EU-niveau, samt at der kan opnås en reduktion i omkostninger til netværksudrulning

med 14,5 mia. EUR (ca. 108 mia. DKK) og en reduktion af de nødvendige offentlige

tilskud med 2,4 mia. EUR (ca. 18 mia. DKK) på EU-niveau. Kommissionen anslår, at

Side 12/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

forslaget vil kunne reducere drivhusgasemissioner med 0,7 millioner tons CO

ækvivalenter på EU-niveau i perioden frem til 2030. Kommissionen anslår, at

forslaget sandsynligvis vil have samfundsmæssige fordele, især ved at reducere den

digitale kløft mellem by og land, og økonomiske fordele, især gennem geninvestering

af de forventede omkostningsbesparelser.

Forslaget forventes at få en begrænset effekt på den fortsatte udrulning af

højhastighedsnet i Danmark, hvor udrulningen af faste net med meget høj kapacitet

allerede er omfattende, og relevante procedurer allerede er fuldt ud digitaliserede.

Forslaget kan i et vist omfang bidrage til at fremskynde udrulningen af 5G, om end

der i Danmark allerede i dag er regler, der sikrer adgang til eksisterende master og

til opsætning af antenner på bygninger, hvor forslaget ikke i alle tilfælde synes at give

tydelig mulighed for at opretholde disse. Det fremgår af den politiske aftale af 15. juni

2022 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti om evaluering af planloven m.v., at for at sikre en bedre mobildækning i

hele landet, skal der fastsættes nye regler for opstilling af master med

radiokommunikationsformål i landzonen med henblik på at lempe praksis. Det er

også aftalt, at planlovens undtagelse fra krav om landzonetilladelse udvides til

generelt at omfatte antennesystemer til radiokommunikation i elektroniske

kommunikationsnet

med

tilhørende

radiofrekvens-

eller

kabelbaseret

teleinfrastruktur m.v. Der er den 26. november 2023 fremsat lovforslag L 62 herom.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2024..

Forslaget vurderes at have en positiv effekt i form af lettere adgang for nye

markedsaktører og for markedsaktører, der opererer i flere medlemsstater, med

harmoniserede procedurer og regler i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Nogle virksomheder vil blive pålagt økonomiske og administrative byrder ved at

skulle give oplysninger om infrastruktur og planlagte anlægsarbejder via centrale

informationssteder. Kommissionen anslår, at forslaget indebærer anslåede

engangsomkostninger på ca. 15 mio. EUR (ca. 112 mio. DKK) på EU-niveau for

udbydere af elektroniske kommunikationsnet. Når først denne investering er

foretaget, anslår Kommissionen, at forslaget vil føre til årlige administrative

omkostningsbesparelser på 40 mio. EUR (ca. 300 mio. DKK) på EU-niveau for

operatører af elektroniske kommunikationsnetværk i forbindelse med bedre adgang

til fysisk infrastruktur og forbedrede procedurer for ansøgning om tilladelser.

Forslaget til forordning vurderes samlet set at kunne give

omkostningsreduktioner for udbydere af net med meget høj kapacitet.

væsentlige

Forslagets krav om, at kompetente myndigheder skal afvise ansøgninger om

tilladelse til privat finansierede anlægsarbejder vedrørende etablering af net med

meget høj kapacitet, medmindre ansøger tre måneder forinden har stillet visse

oplysninger til rådighed via et centralt informationssted, vil kunne forsinke

Side 13/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

udrulningen særligt af lokale accessnet i en dansk kontekst og være til ugunst for

telebranchen.

Kravet om, at nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal

forberedes med bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring

kan medføre øgede udgifter ved renoveringer og nybyg for borgere.

Den regelmæssige dataindsamling til brug for tilsyn med anvendelsen af

forordningen kan kræve, at der indsamles data fra virksomheder, hvilket vil kræve en

vis mængde ressourcer hos relevante virksomheder, eksempelvis telebranchen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets særlige regler vedrørende tilladelser til anlægsarbejder og ansøgninger

om adgangsrettigheder møntet på operatører af net med meget høj kapacitet kan

stille operatører af net med meget høj kapacitet bedre end andre ansøgere, der

søger om de samme typer tilladelser, ligesom myndigheder skal følge to forskellige

procedurer for samme typer tilladelser.

Forslaget om en regel om stiltiende accept kan, hvis den skal finde anvendelse på

telemaster, der i dag kræver landzonetilladelse, medføre, at der ikke sker

inddragelse af de hensyn, der ifølge planloven skal indgå i vurderingen af, om der

kan gives en landzonetilladelse. Det drejer sig om hensyn til f.eks. natur og miljø,

landskabelig værdi og høring af naboer. Flere af disse hensyn er omfattet af EU-

regulering. Det kan medføre øget borgermodstand mod telemaster, da tilladelse til

telemaster i så fald kan gives, uden at den valgte kommunalbestyrelse har forholdt

sig hertil.

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i øvrigt.

8. Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi-

og Forsyningspolitik d. 24. februar 2023 med frist for bemærkninger d. 6. marts 2023.

Der er modtaget høringssvar fra Teleindustrien (TI), DI Digital, Fiberalliancen og KL.

TI støtter generelt, at rammerne for etablering af net med meget høj kapacitet

forbedres og finder, at forslaget fra Kommissionen indeholder mange elementer, som

på afgørende måde vil forbedre rammerne, idet forslaget dog er vidtfavnende og

komplekst, hvor der er risiko for konflikt med nationale regler. Det er afgørende for

teleselskaberne, at reguleringen er forudsigelig, klar og entydig. Med en forordning

er der begrænset mulighed for at indføre supplerende national regulering inden for

forordningens rammer. Endvidere skal medlemsstaterne ophæve eksisterende

regler på en række områder omfattet af forordningen, ligesom der ikke må indføres

nye regler på disse områder. TI opfordrer til, at der hurtigst muligt iværksættes en

grundig analyse af, hvilke danske regler, som kan bibeholdes, hvilke som skal

ophæves, og hvilke som skal tilpasses. TI finder, at fordelene ved en forordning er,

Side 14/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

at reglerne vil kunne træde umiddelbart i kraft, og at branchen således ikke skal

afvente en yderligere national implementering og dermed en forsinkelse i

anvendelsen af reglerne. Det er dog ikke afgørende for TI, om det er en forordning

eller et direktiv. Det afgørende er, at grundprincipperne i retsakten forfølges loyalt,

og at der sikres en anvendelse i Danmark, hvor målsætningerne om en mere effektiv

og hurtigere udrulning af net med meget høj kapacitet, og at dette kan ske med lavere

omkostninger, indfries.

TI støtter, at anvendelsesområdet ændres til at omfatte net med meget høj kapacitet,

som omfatter såvel fibernet som trådløse teknologier. TI støtter også definitionerne

af ”operatør” og ”fysisk infrastruktur”, som svarer til markedsudviklingen.

TI finder det meget positivt, at adgangsrettighederne for operatører udvides til også

at omfatte fysisk infrastruktur, som ikke udgør en del af et netværk, når det er ejet

eller kontrolleret af det offentlige (dvs. stat, region eller kommune). TI bemærker, at

lejebetaling for adgangen til det offentliges bygninger – tilsvarende som det gælder

for operatører – alene skal afspejle omkostningsdækning. Imidlertid bemærker TI, at

bestemmelserne næppe vil ændre afgørende på det faktum, at der ikke er en

levedygtig business-case i at etablere overkapacitet i form af tomrør med henblik på

tredjeparts fremtidige anvendelse. Tomrør anlægges primært ud fra forventningerne

til egen fremtidige anvendelse af kapaciteten. Usikkerheden om tredjeparts

forventede fremtidige anvendelse af kapaciteten er for stor til, at

ekstraomkostningerne er rentable, og omvendt er risikoen og usikkerheden ved at

anvende tredjeparts tomrør for stor – fx i forhold til ansvarsforhold, forsikring m.v.

Tomrør etableret med sigte på tredjeparts fremtidige anvendelse vil oftest ikke blive

bragt i anvendelse, og investeringen er derfor typisk spildt, medmindre den anvendes

af operatøren selv.

TI bemærker, at fristerne for udlevering af information om den fysiske infrastruktur

fortsat er meget langt fra virkeligheden i en dansk kontekst, hvor de fleste oplysninger

allerede er digitaliserede og stilles til rådighed umiddelbart. TI bemærker, at en frist

for adgang til information på 15 dage, som foreslået i forordningen, vil i praksis være

en alt for lang frist i en dansk kontekst og vil medføre en helt unødvendig barriere og

konkret være en administrativ forlængelse af, hvornår gravearbejde kan

igangsættes.

TI finder, at koordineringsforpligtelsen i udkastet til forordningen er uklar i forhold til

anlægsarbejder. Det fremgår, at alle operatører skal have ret til at forhandle

koordinering af anlægsarbejdet, men det er uklart, om dette også gælder fx

kommunernes vejarbejder, når der skiftes asfaltslidlag, brosten eller fliser på fortove.

I dag er anlægsarbejder i en dybde på under 15 cm. undtaget fra

koordineringsforpligtelsen i Danmark. Det har den uheldige konsekvens, at der oftest

ikke foretages koordination mellem det kommunale vejarbejde og etableringen af

fibernet, hvilke både er til hindring for en omkostningseffektiv etablering af fibernet

og til gene for borgerne og andre brugere af veje, fortove og cykelstier. TI bemærker,

Side 15/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

at der er tilfælde, hvor der i forbindelse med udstykninger og byggemodning, hvor

der skal etableres veje, fortove og cykelstier, ikke foretages koordinering i forhold til

etablering af hverken fibernet eller fysisk infrastruktur til sikring af mobildækning.

TI udtrykker undren over, at det i forordningen foreslås, at netværksoperatører via

den centrale dokumentationstjeneste skal offentliggøre informationer om planlagte

anlægsarbejder hurtigst muligt og ikke senere end 3 måneder før tidspunktet for

første ansøgning af tilladelse. Et krav om indlevering af sådanne oplysninger 3

måneder før der indgives ansøgning om tilladelse, kan måske lade sig gøre i forhold

til ansøgning om etablering af antennemaster, som typisk indebærer lang tids

forberedelse. I forhold til etablering af fibernet vil et krav om offentliggørelse af

projektoplysninger 3 måneder før ansøgningstidspunktet være helt uacceptabelt, og

det vil medføre en helt urimelig forsinkelse og komplikation af gravearbejderne.

Behandlingen af graveansøgningerne bør i princippet kunne håndteres på få dage,

og et krav om 3 måneders forudgående offentliggørelse af projektinformationer er

helt ude af trit med virkeligheden. TI foreslår, at mindre gravearbejder (som fx

omfattet af efteranmeldelsesordningen) samt kortere længdegravninger undtages fra

kravet om forudgående offentliggørelse. For de resterende gravearbejder bør fristen

nedsættes til 2 uger. TI bemærker, at såfremt en frist på en eller flere måneder

opretholdes i forslaget til forordningen, så vil det også have den meget negative

konsekvens, at de danske husstande og virksomheder vil skulle vente helt

unødvendigt længe på at kunne blive tilsluttet fibernet. TI finder ikke, at én fælles

tidsfrist for alle typer af anlægsarbejder – uanset kompleksitet og tidsmæssige

udstrækning – er anvendelig.

TI bemærker med tilfredshed, at det i forslaget til forordningen fremgår, at de

kompetente myndigheder ikke uden grund må begrænse, hindre eller gøre det

økonomisk mindre attraktivt at anlægge infrastruktur til net med meget høj kapacitet,

samt at medlemsstaterne skal sikre konsistent anvendelse af reglerne på deres

territorium, herunder i de enkelte kommuner. TI bemærker også, at der i forordningen

fastsættes en 4-måneders frist for myndighedernes sagsbehandling, således at der

enten skal udstedes en tilladelse eller gives et afslag, såfremt der foreligger en

fuldstændig ansøgning. Det foreslås også, at de relevante myndigheder indenfor 15

dage skal tage stilling til, om en ansøgning er fuldstændig og tilkendegive, hvilke

mangler der eventuelt er. TI bemærker, at hvis der ikke er modtaget svar fra den

kompetente myndighed efter 4 måneder, så skal ansøgningen betragtes som

imødekommet. Forslagene er i sin natur meget vidtgående, og de bagvedliggende

ideer og principper er gode og fornuftige. Imidlertid vil forslagene have meget

forskellig effekt afhængig af, om de anvendes i forhold til etablering af

antennemaster, hvor sagsbehandlingstiden i øjeblikket i gennemsnit er på over 365

dage, eller på graveområdet, hvor sagsbehandlingstiden ikke bør være længere end

nogle dage. TI finder ikke, at én fælles tidsfrist for alle typer af anlægsarbejder –

uanset kompleksitet og tidsmæssige udstrækning – er anvendelig. Det

bagvedliggende ønske om en hurtig og smidig sagsbehandling og tilladelsesproces

kan TI således fuldt og helhjertet tilslutte sig.

Side 16/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

TI støtter fuldt ud, at der i medlemsstaterne fastlægges relevante standarder og

tekniske specifikationer for bygningsintern fysisk infrastruktur og fiberkabling. Det er

et arbejde, som TI meget gerne deltager i og stiller sig til rådighed for. TI støtter også,

at der etableres en ”fiber-klar” mærkningsordning for bygninger. Det vil både fremme

en hurtig udrulning og være mere omkostningseffektivt, hvis nybyggeri og byggeri

efter større renoveringsarbejder er udstyret med fx føringsrør, som er egnet til

fibertræk. TI stiller sig imidlertid tvivlende overfor, at disse føringsrør skal være født

med et fiberkabel i de tilfælde, hvor dette kabel blot er et dødt kabel uden tilslutning

til et aktivt fibernet.

TI bemærker, at da der er tale om et forslag til regulering, som er meget kompleks,

bredtfavnende og går på tværs af flere nationale myndigheders regler, procedurer

og kompetencer, er det helt afgørende, at der fastlægges en

tvistbilæggelsesprocedure, som klart, hurtigt og effektivt kan fastlægge en

retspraksis, fortolkning af og forudsigelighed om reglernes anvendelse, således at

de mange gode intentioner og målsætninger i forslaget også kommer til at leve og

have effekt på udrulningen af fremtidens digitale infrastruktur i Danmark og i resten

af EU.

DI Digital støtter overordnet set formålet med forslaget. Der er fortsat en

investeringskløft i forhold til at nå målene både i EU’s Digital Decade og ikke mindst

den danske bredbåndsmålsætning, hvorfor det er relevant at se på at begrænse

omkostningerne ved udrulning af infrastruktur til bredbånd og mobil. Di Digital

bemærker, at det er vigtigt at sikre, at Danmark er i digital balance, og at der er lige

gode muligheder for at drive erhverv i alle dele af landet, hvorfor den digitale

infrastruktur skal være udbygget i relevant omfang. Det sker samtidig på en baggrund

om at direktivet om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering

af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation ikke har formået at reducere

omkostninger i et omfang, der er stort nok til at for alvor at tillade operatørerne at

blive i stand til at lukke investeringskløften inden for den årrække man har sat sig

som mål. Specielt udrulningen af 5G stiller krav til, at man nogle steder skal sætte

antenner meget tæt. Det gælder fx i de industriområder hvor erhvervslivet skal

udnytte mulighederne til at understøtte deres produktion – industri 4.0. Her er det

relevant at udnytte de infrastrukturer, der allerede eksisterer.

DI Digital bemærker, at der vil være dele af forslaget, der også vil skabe udfordringer,

herunder omkostninger, ved at skabe transparens. Her er det vigtigt i den

fremadrettede proces at sikre den rigtige balance mellem transparens og

omkostninger.

Fiberalliancen noterer sig, at forslaget i store træk viderefører nuværende

bestemmelser i direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at

reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk

kommunikation, dog at forslaget foreslås gennemført som en forordning, hvilket giver

Side 17/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

medlemsstaterne begrænsede muligheder for national tilpasning. Fiberalliancen

henviser til, at direktiv 2014/61/EU oprindeligt blev fremsat som en forordning, men

blev tilbagetrukket og genfremsat som et direktiv efter stor modstand fra en række

medlemsstater. Fiberalliancen henviser endvidere til det danske høringssvar i form

af et positionspapir (non-paper), som er udarbejdet i forbindelse med

Kommissionens offentlige høring i 2020/2021 om evaluering og revision af direktiv

2014/61/EU. Høringssvaret udtrykker dansk støtte til en revision af direktivet, og det

anføres, at der fra dansk side er stort fokus på at sikre hurtige, ensartede og digitale

ansøgningsprocedurer for graveadgang m.v. Det anføres dog samtidigt, at et

revideret direktiv (fortsat) bør udgøre en fleksibel ramme med minimumsstandarder

for at tage højde for de forskellige markedssituationer og administrative strukturer i

EU, og for at eventuelle nye regler eller krav vedrørende digitale

ansøgningsprocedurer i et revideret direktiv bør være tilstrækkelige fleksible til ikke

at kræve ændring eller opdeling af velfungerende eksisterende digitale systemer.

Fiberalliancen bemærker, at Danmark sammenlignet med mange andre

medlemsstater i EU i dag har effektive regler og vilkår for nedgravning af fibernet

med digitaliserede arbejdsgange for indhentelse af ledningsoplysninger i

Ledningsejerregistret (LER), graveansøgninger og tilladelser og koordinering af

gravearbejder mellem forskellige og konkurrerende forsyningsarter. Fiberalliancen

finder det helt afgørende, at revisionen af direktiv 2014/61/EU ikke fører til nye regler

eller krav, som vil kræve ændring eller opdeling af de allerede velfungerende

eksisterende digitale systemer i Danmark, hvilket vil være af væsentlig betydning for

energi- og fibernetkoncernernes fortsatte udbygning af fibernet. Under henvisning til

det danske høringssvar, som peger på, at øget brug af direktivets regler om

samgravning kan fremmes med nye regler om, at gravearbejder skal annonceres i

god tid, så andre graveaktører har mulighed for at tilkendegive interesse, finder

Fiberalliancen, at der i dag er etableret en velfungerende koordinering af

gravearbejder via LER. Samgravning finder mest anvendelse mellem

fiberoperatører, som typisk placerer deres tomrør og ledninger i fortov og vejrabat.

Som følge af en tiltagende uenighed mellem fiberoperatører om vilkår for

samgravning, herunder fordeling af graveomkostninger, lancerede Fiberalliancen i

2020 en aftaleskabelon for parallel nedlægning af kabler og tomrør.

Aftaleskabelonen skal sikre, at aftaler om samgravning ikke medfører forsinkelser

og/eller påfører unødige omkostninger for den udførende graveaktør.

Aftaleskabelonen har de seneste år bidraget til en mere gnidningsfri samgravning

mellem fiberoperatører. Fiberalliancen finder det helt afgørende, at den igangsatte

revision af direktiv 2014/61/EU ikke fører til ensartede og unødvendigt lange

annonceringsperioder for koordinering af gravearbejder, da det kan både forsinke og

fordyre den videre fiberudbygning i Danmark. Annonceringsperioder for samgravning

afhænger ofte af projekternes størrelse.

Fiberalliancen noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen lægger op til at definere

kategorier af gravearbejder til fremføring af net med meget høj kapacitet (primært

fibernet og 5G) som ikke skal kræve en forudgående gravetilladelse. Dette synes at

være i tråd med de danske regler om den såkaldte efteranmeldelsesordning for

Side 18/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

mindre, korterevarende gravearbejder, som primært er møntet på indgravning af

fiberstikledninger, som i dag tæller mere end 100.000 nye stikledninger på årsbasis.

Fiberalliancen hilser Kommissionens forslag om, at nye beboelsesejendomme

(etagebyggeri) og beboelsesejendomme, som gennemgår større renoveringer,

herunder energirenoveringer, skal have indlagt fiberinfrastruktur eller føringsveje

dertil - til alle husstande - velkommen. Ligeledes hilser Fiberalliancen

Kommissionens forslag om en obligatorisk ”Fiber-klar”-mærkningsordning

velkommen. I Danmark er en stor del af bygningsmassen allerede kablet med

fibernet, og med den foreslåede mærkningsordning bliver det fremover langt mere

synligt, når en bygning er digitalt fremtidssikret. Kommissionens forslag skal ses i

lyset af, at nye bygninger, herunder også energirenoverede bygninger, i dag opføres

efter moderne, energieffektive standarder, som betyder, at der opsættes

energibesparende vinduer m.v., som betyder, at radiobølger fra det overordnede

mobilnet får sværere ved at trænge ind i bygningerne. Med fiberkabling til alle

husstande sikres beboere i nye og energieffektive byggerier fortsat adgang til

mobilnettet gennem WiFi-calling og WiFi-offload.

KL bemærker, at det er et omfattende katalog af regler til at fremme udrulningen af

tidssvarende og fremtidssikret digital infrastruktur. KL er enig i, at der fortsat er

udfordringer med en effektiv udrulning af infrastruktur som fx manglende

koordinering og deling af eksisterende infrastruktur, ligesom der er udfordringer med

at dække fritliggende adresser med lang afstand til anden bebyggelse grundet

manglende kommerciel interesse. Men set i lyset af den danske dækning med pt. 97

pct. af adresserne, der har mulighed for at opnå hastigheder på min. 100/30Mbit/s,

synes forslaget til forordning at være disproportionalt i en dansk kontekst.

KL foreslår derfor en national dialog om forslaget til forordning i forhold til at afdække

konsekvenserne for den danske markedsbasserede tilgang til udrulningen og bl.a.

konsekvenserne for de digitaliserede og strømlinede ansøgningsprocesser på

området i den offentlige sektor.

Flere elementer som bl.a. forslaget om registrering og adgang til alle offentlige

faciliteter og øvrig infrastruktur, som vil kunne anvendes til bl.a. etablering af 5G eller

fibernet, samt pligten til at angive og koordinere alle planlagte arbejder inden for al

infrastruktur forventer KL vil give praktiske og administrative konsekvenser hvis

rækkevidde dog er svære at vurdere på det foreliggende grundlag. KL mener, at flere

tiltag i forslaget til forordning synes at være imod dansk retspraksis som eksempelvis

en tilgang med "stiltiende godkendelse" i tilfælde, hvor der ikke er truffet nogen

afgørelse inden for 4 måneder, ligesom der foreslås yderligere forpligtelser omkring

bl.a. processer og tidsfrister for behandling af ansøgninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på en række møder i rådsarbejdsgruppen for it og tele.

Flere medlemslande har sat spørgsmålstegn ved valget af lovgivningsmæssigt

Side 19/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

instrument, idet man finder, at en forordning risikerer at blive for ufleksibelt i forhold

til eksisterende nationale foranstaltninger. Man foretrækker derfor et direktiv.

Formandskabet har i sin kompromistekst dog fastholdt forordningsformen, og der

tegner sig et flertal for denne løsning.

I kompromisteksten har formandskabet forsøgt at tydeliggøre, at forslaget er udtryk

for minimumsharmonisering, idet medlemslandene kan opretholde eller indføre

foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten, der er strengere eller mere

detaljerede end minimumskravene og giver løsninger, der muliggør bedre opnåelse

af forslagets formål.

Endvidere er Kommissionens kompetence til at fastsætte gennemførelsesretsakter

fjernet i kompromisteksten, og i stedet er det overladt til medlemsstaterne at

fastsætte kategorier af udrulning af elementer af net med meget høj kapacitet eller

tilhørende faciliteter, som ikke skal være genstand for nogen tilladelsesprocedure.

Samtidig er det i kompromisteksten angivet, at kompetente myndigheder kan kræve

tilladelse til udrulning af elementer af net med meget høj kapacitet eller tilhørende

faciliteter, hvis nærmere angivne hensyn gør sig gældende.

Der er en bred gruppe medlemslande, der er skeptiske over for eller modstandere af

reglerne om stiltiende accept, og disse bestemmelser er derfor slettet i

kompromisteksten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere omkostningerne

ved udrulning af bredbåndsnet og at tilskynde til en hurtigere udrulning. Der er et

stort potentiale for besparelser på dette område, og der kan høstes flere fordele via

hurtigere udrulning. Deling af eksisterende fysisk infrastruktur er en måde at spare

på af anlægsudgifterne til etablering af bredbånd. Det må dog ikke ske på bekostning

af sikkerhed eller kritisk infrastruktur.

Regeringen støtter forslag, der kan fremme hurtige og strømlinede (digitale)

procedurer for udstedelse af tilladelser. Det er dog regeringens holdning, at der bør

tages hensyn til forskelle i nationale offentlige forvaltningssystemer, såsom de lokale

myndigheders autonomi, især med hensyn til tilladelsesprocedurer, hvorfor der kan

være behov for fleksible og alternative løsninger.

Regeringen ønsker, at krav om etablering af en eller flere centrale informationssteder

og krav om et enkelt nationalt digitalt indgangspunkt kan opfyldes ved brug af

eksisterende nationale, velfungerende digitale løsninger, idet krav om særlige

systemer kan være forbundet med store økonomiske konsekvenser. Regeringen

finder ikke, at der bør indføres nye kortlægningsforpligtelser, hvilket vurderes at

kunne være økonomisk og administrativt byrdefuldt for telebranchen og for offentlige

ejere af fysisk infrastruktur. Dertil bør krav om at stille oplysninger til rådighed på

forespørgsel være proportionale med behovet for adgangen til oplysningerne.

Side 20/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

Regeringen finder, at der nationalt bør gives mulighed for at fastholde f.eks.

tilsynsopgaver og procedurer for tvisteløsning hos de myndigheder, der allerede i

dag har kompetencen og beføjelserne hertil, herunder at der ved udpegning af et

organ til afgørelse af tvister er fleksibilitet.

Regeringen vil arbejde for, at der gives medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet i

forhold til opfyldelse af de rettigheder, forpligtelser og procedurer, der følger af

forslaget, for derved i størst muligt omfang at kunne tilpasse reglerne til nationale

forhold, herunder organiseringen af forskellige nationale og lokale myndigheders

kompetence- og opgavevaretagelse. Det er nødvendigt at finde en balance mellem

harmonisering og fleksibilitet, så medlemsstaterne kan fastlægge intern politik i

henhold til deres respektive nationale situation samt effekten og proportionaliteten af

et givent tiltag.

Regeringen vil arbejde for at begrænse de administrative byrder og omkostningerne

for stat, kommuner og virksomheder.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at de økonomiske konsekvenser står mål

med de gevinster ved en hurtigere udrulning af 5G og højhastighedsbredbånd, som

forslaget vil medføre.

Regeringen vil arbejde for, at tilladelser til anlæg ikke kan gives som følge af stiltiende

accept, således at hensyn til landskab, natur, miljø og naboer fortsat kan varetages.

Regeringen mener, at der er behov for fleksibilitet for at kunne implementere de

foranstaltninger, der er omfattet af Kommissionens forslag til forordning, hvorfor

regeringen umiddelbart går ind for, at lovgivningsinstrumentet ændres til et direktiv.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 13. oktober 2023. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt den 12. april 2023.

Side 21/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

Teknologisk lederskab og konkurrenceevne

investeringer i digitale netværk og infrastrukturer

Kom-nr. foreligger ikke.

Nyt notat.

med

fokus

på

1. Resumé

Det spanske EU-formandskab ønsker en drøftelse om, hvordan man kan sikre

fremtidens investeringer i telesektoren med fokus på, hvordan sektoren kan

medvirke til at styrke den europæiske konkurrenceevne.

Emnet er sat emnet på dagsorden for teleministrenes rådsmøde den 5. december

2023 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen gennemførte i foråret 2023 en offentlig høring om fremtiden for

telesektoren og dens infrastruktur. Formålet med Kommissionens høring var at

indsamle synspunkter om den teknologiske og markedsmæssige udvikling,

herunder hvordan udviklingen kan påvirke sektoren for elektronisk kommunikation.

Høringen berørte også, hvilke typer af infrastruktur der er nødvendige for Europas

digitale omstilling i de kommende år, og hvilke investeringsbehov dette giver

anledning til.

Regeringen svarede på høringen den 28. april og orienterede samme dag

Folketinget ved kopi af høringssvaret.

Det spanske EU-formandskab har sat en politisk drøftelse om fremtidens

investeringer i telesektoren på dagsorden for teleministrenes rådsmøde den 5.

december 2023. Der foreligger endnu ikke et diskussionsoplæg til drøftelsen.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde sin konklusion på den offentlige høring den 10.

oktober 2023. Heri anføres det, at en tidssvarende teleinfrastruktur er

grundlæggende for vækst, innovation og jobskabelse. Teleselskaberne har brug for

skala og smidighed for at tilpasse sig den teknologiske udvikling, men de

fragmenterede telemarkeder i EU holder dem tilbage.

Derfor er der iflg. Kommissionen brug for at gøre det lettere for selskaberne at

operere på tværs af grænserne og skabe ægte, paneuropæiske operationer samt

at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer for at reducere omkostninger og

bureaukrati og sikre en hurtig implementering af teknologier. Kommissionen

annoncerer derfor et kommende forslag om en fremtidsorienteret 'Digital Networks

Act', som skal omdefinere reguleringen af telesektoren.

Side 22/23

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - telekommunikation 5/12-23

Det spanske formandskab lægger op til en politisk drøftelse af, hvordan fremtidens

investeringer i telesektoren kan sikre Europas teknologiske lederskab og

konkurrenceevne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om den politiske drøftelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige,

økonomiske eller andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder overordnet, at de fremtidige lovgivningsmæssige rammer for

telesektoren bør sikre en fortsat markedsbaseret udrulning af infrastruktur, og at

reguleringen bør hvile på et princip om teknologineutralitet.

Regeringen opfordrer til forsigtighed med at indføre ny regulering på telemarkedet.

Det skal først demonstreres, at der rent faktisk er et problem, som kræver

ændringer. Det bør sikres, at fremtidige initiativer, herunder forslag til ny lovgivning,

ikke forstyrrer markedet og dets betydning i forhold til teleudbydernes investering i

infrastruktur.

Regeringen er ikke umiddelbart overbevist om, at konsolidering på telemarkedet og

skabelsen af store, paneuropæiske teleselskaber vil være til gavn for forbrugere og

virksomheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 23/23