Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3991 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

3. EU’s maritime sikkerhedspakke .............................................................2

a. Forslag til ændring af direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende

principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren.....................2

b. Forslag til ændring af direktiv om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om

opfyldelse af kravene til flagstater..............................................................9

c. Kommissionens forslag til direktiv om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EC af 23. april 2009 om

havnestatskontrol (havnestatskontroldirektivet) .......................................16

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

2/23

3. EU’s maritime sikkerhedspakke

a. Forslag til ændring af direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende

principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren

KOM(2023) 270

Revideret udgave af kommenteret dagsorden af 4. september 2023.

Ændringer er markeret med streg i margin.

Resumé

Med forslaget tilsigter Kommissionen at opdatere og præcisere grundlaget

for undersøgelse af ulykker til søs i det maritime kommercielle segment. Dette

for at fremme læring fra ulykker og forebyggelse af tilsvarende fremadrettet.

Med forslaget indarbejdes tillige de erfaringer og den udvikling, der er sket i

den internationale regulering siden revisionen i 2009. Herunder falder

navnlig den Internationale Kode for ulykkes undersøgelse

, som er

udarbejdet af FN’s søfartsorganisation IMO (International Maritime

Organization).

EU-reguleringen er imidlertid mere omfattende end de internationale regler.

Således fastlægges det, at EU-medlemslandene skal etablere uafhængige

undersøgelsesenheder, som via national regulering informeres om maritime

ulykker og hændelser. De uafhængige undersøgelsesenheder skal herefter

foranledige en undersøgelse af maritime ulykker efter fælles retningslinjer og

metoder. For alvorlige ulykker skal der udarbejdes og offentliggøres

sikkerhedsundersøgelsesrapporter

herom.

Med

henblik

på

erfaringsopsamling skal alle ulykker og hændelser tillige registreres i en

fælles EU-database.

Med direktivforslaget lægges op til, at maritime ulykkesundersøgelser skal

forestås af en selvstændig myndighed. For at kunne udføre en grundig og

dækkende ulykkesundersøgelse skal de involverede ulykkesundersøgere

således have vide beføjelser. De skal eksempelvis have fornøden adgang til et

ulykkessted, kunne kræve nødvendig dokumentation udleveret, og de skal

kunne udspørge skaderamte og vidner. En struktur, som allerede er

gennemført for den Danske Maritime Havarikommission (Danish Maritime

Accident Investigation Board - DMAIB). Hertil skal de ressourcemæssige

rammer sikres, og denne myndigheds virke skal kvalitetssikres og certificeres.

Code of International Standards and Recommended Practices for a Safety Investigation into a Marine Casualty

or Marine Incident (Casualty Investigation Code)

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

3/23

Fokus har i det nuværende direktiv været på last- og passagerskibe samt

større fiskeskibe. Det er imidlertid en erkendelse, at mange ulykker finder sted

på mindre fiskeskibe. Kommissionen foreslår derfor, at alvorlige ulykker på

fiskeskibe under 15 meter tillige skal undersøges.

Endelig lægger forslaget op til, at EU's søsikkerhedsagentur, EMSA, i større

omfang skal tilbyde uddannelse af ulykkesundersøgere og yde teknisk og

operationel bistand til medlemslandene.

Regeringen er positiv over for at opdatere grundlaget for ulykkesundersø-

gelse til søs, herunder at grundlaget på EU-plan kommer til at omfatte mindre

fiskeskibe, hvilket allerede er tilfældet i Danmark. Regeringen støtter

forslaget om, at nationale ulykkesundersøgelser skal udføres af en

selvstændig myndighed og hvile på et egnet kvalitetsstyringssystem.

Proportionaliteten i forslaget om, at systemet tillige skal certificeres, skal

yderligere drøftes og afvejes i lyset af, at flere medlemslande (herunder

Danmark) har relativt små ulykkesundersøgelsesenheder, hvorfor en

certificering kan forekomme ressourcetung. Regeringen vil herudover

arbejde for at få området for ulykkesundersøgelse afgrænset til hændelser,

der sker i direkte forbindelse med maritime transport- og arbejdsopgaver til

søs.

Sagen er på dagsordenen for TTE(transport)-rådsmødet den 4. december

med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 1. juni 2023 en maritim sikkerhedspakke, der

indeholder forslag til revision af fem retsakter:



Direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater



Direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol



Direktiv 2009/18/EF om undersøgelser af ulykker i

søtransportsektoren



Direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelse af

sanktioner for overtrædelser og



Forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af det europæiske

agentur for søfartssikkerhed (EMSA)

Hensigten er at modernisere og styrke EU-reglerne for maritim sikkerhed

og miljøbeskyttelse. Kommissionen ønsker med forslagene at tilpasse EU-

regelsættet til de internationale bestemmelser, der er fastsat i bl.a. FN’s

Søfartsorganisation (IMO); at styrke sikkerhed til søs, miljøbeskyttelse og

digitalisering; og at fremme tillid og samarbejde mellem medlemslandene,

Kommissionen og interessenter.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

4/23

For ændring af Direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper for

undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren blev den danske sprogversion

af forslaget fremsendt til Rådet den 5. juni 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, stk. 2, ifølge hvilken

der fastlægges foranstaltninger på søtransportområdet, og forslaget skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget fremsættes som opfølgning på den evaluering, Kommissionen

udførte på det maritime transportområde i 2018. Evalueringen viste, at

reguleringen havde opnået sit formål, fortsat er relevant og har medført

merværdi i form af selvstændige og uvildige undersøgelser af ulykker i den

maritime transportsektor. Undersøgelser, som helt overordnet bidrager til

bedre viden om sikkerhed til søs og som værktøj til at identificere områder,

som fordrer en særlig indsats.

Evalueringen viste yderligere, at der var behov for en opdatering, så direktivet

stemmer overens med den udvikling, der er sket i international regulering.

Dette drejer sig blandt andet om vedtagelsen af en ny IMO kode særlig for

ulykkesundersøgelser

, som skal sikres indført i medlemslandene.

Evalueringen viste også, at der er særlige udfordringer med visse kategorier

af fartøjer, som ikke indgår i det nuværende undersøgelsesregime, herunder

fiskeskibe med en længde under 15 meter. Der bliver altså ikke på nuværende

tidspunkt foretaget en systematisk undersøgelse af alvorlige ulykker for

mindre fiskeskibe i EU-landene. Generelt var der også behov for at præcisere

uklare definitioner herunder at tydeliggøre, på hvilken måde forskellige

ulykker skal undersøges. Endelig fastlægges tidsrammer for undersøgelser

ligesom grøn teknologi inddrages.

Kommissionen har fremlagt forslaget som led i en større maritim pakke som

tillige tilsigter en revision af havestatskontroldirektivet

flagstatsdirektivet

Sagen er på dagsordenen for TTE(transport)-rådsmødet den 4. december med

henblik på generel indstilling.

Formål og indhold

Med forslaget vil Kommissionen adressere den internationale udvikling i

normer for ulykkesundersøgelse, de erfaringer, der er oparbejdet siden det

Code of International Standards and Recommended Practices for a Safety Investigation into a

Marine Casualty or Marine Incident (Casualty Investigation Code).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

5/23

nuværende direktiv trådte i kraft, og det behov, der er konstateret for en

harmoniseret tilgang til området.

Konkret foreslås det at:

i) fastlægge, at ulykkesundersøgelser skal udføres af en myndighed i

medlemslandene, da det fordrer vidtgående beføjelser for at kunne

undersøge en hændelse på tilstrækkelig vis.

ii) præcisere, at skibe uden mekaniske fremdrivningsmidler, træskibe af

primitiv konstruktion og fritidsfartøjer omfattes, såfremt de anvendes

kommercielt.

iii) udvide området for ulykkesundersøgelser således, at det for meget

alvorlige ulykker (dødsulykker og forlis) på fiskeskibe med en

længde under 15 skal vurderes, om der skal iværksættes en

ulykkesundersøgelse.

iv) opdatere den fælles EU-regulering så den stemmer overens med den

udvikling, der er sket i forhold til international regulering på

ulykkesundersøgelser og evt. udbygge, hvor det er relevant.

v) muliggøre, at andre involverede lande kan biddrage med relevant

information til en ulykkesundersøgelse.

vi) pålægge medlemslandene, at alle ulykker rapporteres til den fælles

EU-database hertil (EMCIP).

vii) medlemslandene skal sikre de fornødne ressourcer til maritime

ulykkesundersøgelser.

viii) sikre at ulykkesundersøgelse sker på grundlag af et certificeret

kvalitetsstyringssystem.

ix) pålægge Kommissionen at sikre en kapacitetsopbygning til at støtte

ulykkesundersøgelser i de enkelte medlemslande med såvel træning

og vejledning som teknisk bistand.

Kommissionen finder, at forslaget vil fremme maritim sikkerhed ved, at

erfaringer fra undersøgelser af ulykker til søs inddrages i læring og

forebyggelse af tilsvarende ulykker fremadrettet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal inddrages i henhold til TEUF artikel 100, stk. 2,

ifølge hvilken der fastlægges foranstaltninger på søtransportområdet, og

forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Transport- og Turismeudvalg

(TRAN), som den 18. september 2023 fremlagde sit udkast til rapport om

forslaget. Europa-Parlamentet forventes at tage stilling til rapporten den 7.

december 2023.

Nærhedsprincippet

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

6/23

Forslaget skal fremme, at maritime ulykkesundersøgelser iværksættes

konsekvent i alle EU-lande og på et fælles grundlag. Tilsvarende, at der sker

en rapportering til en fælles EU-database, hvorfra medlemslandene og

Kommissionen kan udlede læring og tendenser, der fordrer handling.

En individuel tilgang til maritime ulykkesundersøgelser i de enkelte lande vil

medføre en større grad af vilkårlighed i såvel omfanget af

ulykkesundersøgelser som de fremgangsmåder, der anvendes. En ordning,

der ikke sikrer, at ulykkesundersøgelser finder sted i alle medlemslande, kan

betyde usikkerhed og forvridning af det indre marked. Erfaringen med det

nuværende direktiv har desuden vist, at fælles rammer fremmer samarbejdet

om ulykkesundersøgelser mellem medlemslandene og mulighederne for at

drage fælles læring.

Det vurderes derfor, at fælles rammer for ulykkesundersøgelser bedst kan

opnås ved tilpasning af fællesskabsreguleringen, nu med mere præcise

rammer herfor.

Regeringen vurderer på den baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Det nuværende direktiv fastlægger primært rammer for, hvorledes de enkelte

medlemslande organiserer maritime ulykkesundersøgelser. Denne ikke-

borgerrettede del er ikke indført i national regulering. Den borgerrettede del

om pligten til at anmelde søulykker m.v. er gennemført ved bekendtgørelse

nr. 638 af 14. juni 2011 om indberetning af søulykker, dødsfald samt

hændelser til søs.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget rettes primært mod myndigheder i medlemslandene. Hertil

er det allerede indeholdt i den danske regulering om indberetning af søulykker

m.v. fastlagt, at de omhandlede hændelser skal indberettes til

Søfartsstyrelsen. Der vurderes derfor ikke at være behov for nye

reguleringsmæssige tiltag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der vurderes ikke, at de foreslåede ændringer til direktivet medfører nye

økonomiske konsekvenser for skibsfarten.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Tilpasningen og certificeringen af det kvalitetssystem, som i dag anvendes,

forventes at koste 1-2 mio. kr. Hertil kommer et årligt beløb i

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

7/23

størrelsesordenen 300.000

sikkerhedsstyringssystemet.

kr.

til

opretholdelse

styring

Kommissionens forslag om at udvide området for ulykkesundersøgelser af

pramme, træskibe af primitiv konstruktion og fritidsfartøjer vurderes at

medføre yderligere merudgifter.

Det bemærkes, at det følger af budgetvejledningen, at afledte nationale

udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillingsramme.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der er ikke identificeret andre konsekvenser ved forslaget.

Forslaget forventes at fremme beskyttelsesniveauet for arbejdstagere i den

maritime transportsektor i Danmark og Europa.

Høring

Forslaget er sendt i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg den 7. juni 2023

med frist den 19. juni 2023.

Der er modtaget høringssvar fra CO-Søfart, Danske Rederier og Danske

Havne.

CO-Søfart har ikke bemærkninger til forslaget.

Danske Rederier har ikke bemærkninger til forslaget, men er generelt

interesseret i at EU opererer med ensartede principper for undersøgelser af

ulykker i søtransportsektoren for at forbedre sikkerheden til søs og beskytte

havmiljøet.

Danske Havne har ikke bemærkninger til de overordnede formål med

forslaget, som de kan tilslutte sig, men finder det uhensigtsmæssigt, hvis

midler til Connecting Europe Facility (CEF) reduceres som følge af

styrkelsen af EU's søsikkerhedsagentur, EMSA.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne startede i juni 2023. Der var bred opbakning til formålet

med Kommissionens forslag. En række lande lagde vægt på, at direktivet

fortsat skulle begrænses til maritime transport- og arbejdsopgaver. Dertil

ønskede flere lande at sikre fleksibilitet mht. at indføre og certificere et

kvalitetsstyringssystem.

Flertallet af lande ønskede ikke at udvide direktivets anvendelsesområde

mht. skibe, der ikke fremdrives med mekaniske midler, primitive træskibe

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

8/23

og fritidsfartøjer. Ligeledes har medlemslandene været splittede på

inddragelsen af mindre fiskeskibe.

Slutteligt har der været et ønske fra flere medlemslande at sikre klarhed om

uafhængigheden af undersøgelsesenhederne hvorfor EMSA alene skal

inddrages i ulykkesundersøgelser efter anmodning.

10.

Regeringens holdning

Regeringen støtter arbejdet for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed,

bekæmpelse af forurening og beskyttelse af de søfarende.

Konkret er regeringen positiv over for at opdatere grundlaget for

ulykkesundersøgelse til søs, herunder at grundlaget på EU-plan kommer til

at omfatte mindre fiskeskibe, hvilket allerede er tilfældet i Danmark.

Regeringen støtter forslaget om, at nationale ulykkesundersøgelser skal

udføres af en myndighed og hvile på et egnet kvalitetsstyringssystem.

Proportionaliteten i forslaget om, at systemet tillige skal certificeres, skal

yderligere drøftes og afvejes i lyset af, at flere medlemslande (herunder

Danmark) har relativt små ulykkesundersøgelsesenheder, hvorfor en

certificering kan forekomme ressourcetung.

Regeringen vil herudover arbejde for at få området for ulykkesundersøgelse

afgrænset til hændelser, der sker i direkte forbindelse med maritime transport-

og arbejdsopgaver til søs.

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt at fastsætte udgifter for EU’s budget

fra 2028 og frem, og finder det centralt, at forslaget ikke foregriber

forhandlinger om den kommende flerårig finansielle ramme for EU’s budget,

og at udgifter behandles som led i en samlet prioritering.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketinget modtog grund- og nærhedsnotat d. 29. juni 2023.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 22. september 2023.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

9/23

b. Forslag til ændring af direktiv om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om

opfyldelse af kravene til flagstater

KOM (2023) 272

Notatet er en opdateret version af kommenteret dagsorden af 4.

september 2023. Ændringer er markeret med streg i margin.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2023 præsenteret forslag til ændring af

flagstatsdirektivet. Direktivet regulerer flagstaters forpligtelser til at sikre, at

internationale regler for sikkerhed til søs på flagstatens egne skibe er opfyldt.

Med forslaget ønsker Kommissionen at opdatere og tilpasse direktivet i

forhold til nye internationale regler og procedurer; at sikre tilstrækkelig

kapacitet hos flagstaterne til at udføre inspektion af egne skibe og

monitorering af anerkendte organisationer (klassifikationsselskaber), som

udfører arbejdet på vegne af flagstater; at fremme digitale løsninger i forhold

til inspektionsrapporter og brug af udveksling af elektroniske certifikater; og

at sikre en ensartet tilgang til opgørelsen af, i hvilken grad flagstaten opfylder

sine forpligtelser.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser til forvaltning af

de foreslåede ændringer, da der bl.a. stilles krav om en øget kontrolindsats

over for egne skibe samt over for de anerkendte organisationer, som udfører

kontrol på vegne af flagstater. Der stilles også krav om EU-fælles

efteruddannelse af skibsinspektører, som udfører flagstatskontrol. Desuden

kan der forventes en potentiel it-udviklingsudgift for at gøre nationale

systemer kompatible med EU-systemer.

Regeringen hilser forslaget om en revision af flagstatsdirektivet velkomment

sammen med ambitionen om styrket implementering og håndhævelse af

internationale regler for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed,

bekæmpelse af forurening og beskyttelse af søfarende. Regeringen er enig i

at fremme digitalisering af den maritime sektor, grøn skibsfart og reducere

administrative byrder for søfartsadministrationerne og erhvervet. Dertil

finder regeringen det vigtigt, at der skabes størst mulig sammenhæng mellem

de forskellige dele af den maritime sikkerhedspakke, og forslaget ikke påfører

staten urimeligt store byrder.

Regeringen finder, at reglerne som udgangspunkt skal følge de internationale

forpligtelser, og at eventuelle supplerende europæiske krav skal være

velbegrundede og stå mål med formålet. Regeringen finder det vigtigt, at

medlemslandene bevarer muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet med

maritim sikkerhed og ønsker derfor, at medlemslandene bevarer fleksibilitet

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

10/23

med hensyn til uddannelse af inspektører og til prioritering af egne

ressourcer i forhold til tilsyn, således at unødige statsfinansielle udgifter kan

undgås, og sikkerhedsniveauet kan opretholdes.

Sagen er på dagsordenen for TTE(transport)-rådsmødet den 4. december

med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 1. juni 2023 en maritim sikkerhedspakke, der

indeholder forslag til revision af fem retsakter, heriblandt direktiv

2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater.

Hensigten med den maritime sikkerhedspakke er at modernisere og styrke

EU-reglerne for maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse. Kommissionen

ønsker med forslagene at tilpasse EU-regelsættet til de internationale

bestemmelser, der er fastsat i bl.a. FN’s Søfartsorganisation (IMO), samt

styrke sikkerhed til søs, miljøbeskyttelse og digitalisering, og at fremme

tillid og samarbejde mellem medlemslandene, Kommissionen og

interessenter.

Den danske sprogversion af forslaget blev oversendt til Rådet den 5. juli

2023. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 100, stk. 2, ifølge hvilken der

fastlægges foranstaltninger på søtransportområdet, og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget fremsættes som opfølgning på en evaluering, Kommissionen

udførte på det maritime transportområde i 2018, samt løbende monitorering

af landes implementering fra Kommissionens side. Evalueringen viste, at

direktivet bidrog til et højt niveau af søfartssikkerhed i EU i kraft af en

harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af internationale regler.

Evalueringen viste også, at der i Kommissionens øjne var behov for:

at der skabes klarhed i forhold til implementering af nye

internationale regler på EU niveau,

ii)

en harmoniseret tilgang til flagstaters inspektioner, kontroller,

monitorering af og informationsudveksling om deres skibe,

iii)

at sikre, at de nationale myndigheder har de nødvendige

ressourcer til at opfylde flagstatskravene.

Forslaget er en del af Kommissionens REFIT program, som skal sikre klarere

og mere effektiv regulering, som er i tråd med blandt andet den teknologiske

udvikling. Kommissionen peger på, at forslaget introducerer brug af

elektronisk udveksling af information, som vil reducere administrative

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

11/23

byrder. Det fremhæves også, at forslaget tjener til at implementere EU’s

politiske retning om en kulstofneutral og konkurrencedygtig europæisk

maritim transportsektor og bidrager til European Green Deal ved at

introducere nye teknologier, som skal effektivisere og dermed gøre maritim

transport mere grøn.

Sagen er på dagsordenen for TTE(transport)-rådsmødet den 4. december med

henblik på generel indstilling.

Formål og indhold

Formålet med opdateringen af flagstatsdirektivet (2009/21/EF) er at sikre, at

medlemsstaterne effektivt og konsekvent opfylder deres forpligtelser ifølge

FN’s søfartsorganisations (IMO) konventioner om sikkerhed til søs, der

fastsætter en række globale regler for søfarten. Sigtet med direktivet er at

forbedre sikkerheden og forebygge forurening fra skibe, der sejler i

international fart under en medlemsstats flag og dermed sikre kvaliteten af

europæisk skibsfart.

Medlemsstaterne forpligtes blandt andet til at sikre, at procedurer for

registrering og inspektion af skibe overholdes, at skibe overholder

internationale regler og standarder, at kontrol- og overvågningssystemer

implementeres, at eventuelle overtrædelser af internationale regler

sanktioneres, samt at en række nærmere angivne retningslinjer for

medlemsstaternes indsats, hvor et skib tilbageholdes ved

havnestatskontrol,

overholdes.

Dette gøres ved, at flagstater udsteder relevante certifikater på baggrund af

flagstatsinspektioner. Flagstater kan uddelegere dette arbejde til

organisationer,

som er anerkendte af EU, men det endelige ansvar for, at

skibe overholder reglerne, ligger hos flagstaterne.

Formålet med de foreslåede ændringer til direktivet er tillige at opdatere og

tilpasse direktivet til gældende internationale regler for dermed at sikre

juridisk klarhed og en ensartet tilgang på EU-niveau. Dette gælder særligt

i forhold til IMO’s kode for gennemførelse af retligt bindende IMO

instrumenter (III-koden), hvor de kontraherende lande blandt andet er

forpligtet til at undergå regelmæssige audits i forhold til

regelimplementering.

Havnestatskontrol er medlemsstatens kontrol af fremmedflagede skibe i sine havne med hensyn til

overholdelse af internationale konventioner mv. for skibes sikkerhed, forureningsforebyggelse samt

besætningens leve- og arbejdsvilkår om bord.

Ikke-statslige organisationer, som fastsætter og vedligeholder tekniske standarder for

skibsoperation og konstruktion med henblik på forsikring af skibe (klassifikationsselskaber).

Organisationerne varetager forskellige godkendelsesopgaver og certifikatudstedelser på vegne af

flagstater.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

12/23

Ændringerne skal også sikre tilstrækkelig inspektion af skibe og

monitorering af anerkendte organisationer, som udfører dette arbejde på

vegne af flagstater. Det indebærer at sikre en mere harmoniseret tilgang til

inspektioner og konsistens i forhold til tilsyn med anerkendte

organisationer. Til dette arbejde lægger forslaget op til, at der bevares en

kernekapacitet af teknisk personale i flagstatsadministrationerne.

Medlemslandene skal dermed sikre, at personale, som er involveret i at

udføre syn, inspektioner eller audits af skibe og rederier, har deltaget i en

fælles ordning for kapacitetsopbygning, som oprettes af Kommissionen

efter rådførelse med medlemsstaterne. Ikke-myndighedspersonel kan

anvendes til at bistå med udførelsen af inspektioner, men der stilles krav til

dokumentation af typen og omfanget af det inspektionsarbejde, der kan

udføres, og det skal præciseres, hvordan dette personel skal kommunikere

og rapportere. Flagstaten skal også sikre, at dette personel har tilstrækkelig

uddannelse, og at de overvåges i henhold til deres definerede opgaver.

Ændringerne har også til formål at fremme digitale løsninger. Dette gælder

særligt rapportering i forbindelse med skibsinspektioner samt brug af og

udveksling af elektroniske certifikater, som skal ske på måder, der er

kompatible med Det Europæiske Maritime Sikkerhedsagenturs (EMSA)

databaser. Dette tiltag sker på baggrund af et pilotprojekt mellem

Søfartsstyrelsen og EMSA om udvikling og indførelse af elektroniske

certifikater.

Ændringerne skal yderligere sikre en ensartet tilgang til forståelsen og

opgørelsen af, hvor godt flagstater opfylder sine krav som flagstat. Dette

indebærer forbedret samarbejde mellem nationale myndigheder, herunder

nedsættelsen af en EU højniveaugruppe for flagstatsanliggender. Desuden

skal systemet til at opgøre opfyldelsen af krav (performance measurement

scheme) opdateres og moderniseres for en mere effektiv og fortsat forbedret

indsats.

Forslaget indfører et krav om, at administrationerne skal råde over

tilstrækkelige ressourcer, der svarer til flådens størrelse og type med henblik

på at opfylde forpligtelsen til at udføre supplerende inspektioner af skibe, der

synes af anerkendte organisationer, samt efterleve EU-krav for tilsyn med og

overvågning af anerkendte organisationer. De nærmere bestemmelser

herfor vil blive fastlagt ved en gennemførelsesretsakt.

I forslaget er der tilføjet et anneks til flagstatsdirektivet, som indeholder de

for flagstater relevante dele af IMO’s kode for gennemførelse af retligt

bindende IMO instrumenter (III-koden). Kommissionen tildeles beføjelser

til at udstede delegerede retsakter i forhold at til opdatere annekset i tilfælde

af at nye bestemmelser for flagstater vedtages internationalt, særligt i IMO.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

13/23

Forslaget giver på nuværende tidspunkt anledning til en ændring i EU-

budgettet i form af en øget bevilling til EMSA. Kommissionen foreslår, at

EMSA tilføres 26 mio. kr. i perioden 2024-2027 samt 50 mio. kr. i perioden

2028-2034. Bevillingen finansieres inden for det eksisterende EU-budget via

omprioritering inden for udgiftsområde 1 (det indre marked, innovation og

det digitale område) fra Connecting Europe Facility.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for transport og

turisme (TRAN), som den 19. september 2023 fremlagde sit udkast til rapport

om forslaget. Europa-Parlamentet forventes at tage stilling til rapporten den

7. december 2023.

Nærhedsprincippet

Forslaget skal sikre, at internationale krav til flagstater iværksættes

konsekvent i alle EU-lande og på et fælles grundlag for at sikre skibsfart af

høj kvalitet og lige markedsvilkår. I lyset af skibsfartens internationale

karakter vurderes det, at formålet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de

individuelle medlemsstater.

Det vurderes derfor, at fælles rammer for krav til flagstater bedst kan opnås

ved tilpasning af fællesskabsreguleringen, nu med mere præcise rammer

herfor.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Gældende dansk ret

Forpligtelserne til at varetage flagstatsopgaverne med henblik på at opfylde

de gældende internationale konventioner, som Danmark er tiltrådt, er

indarbejdet i gældende dansk ret, hvorfor forslaget vedrører en lang række

danske søfartslove med tilhørende bekendtgørelser og tekniske forskrifter.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at medføre behov for tilpasning

af dansk lovgivning, idet det primært er rettet mod myndighedsarbejde,

som ikke vil skulle reguleres med lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at de foreslåede ændringer til direktivet vil medføre nye

erhvervsøkonomiske konsekvenser for skibsfarten bl.a. i form af betaling

af supplerende tilsyn fra Søfartsstyrelsen, ud over de tilsyn som foretages

af de anerkendte organisationer. Disse vurderes dog ikke være af væsentlig

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

14/23

karakter, ligesom forslaget heller ikke forventes at medføre væsentlige

administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser på ca. 8 mio.

kr. årligt. Der lægges op til en forøget kontrolindsats over for alle danske

skibe, som ikke nødvendigvis kan dækkes fuldt ud af brugerbetaling. Her

ud over skal der gennemføres en yderligere kontrolindsats over for de

anerkendte organisationer, som udfører kontrol på vegne af Danmark.

Ligeledes gøres efteruddannelse i regi af EMSA af skibsinspektører, som

udfører

flagstatskontrol,

obligatorisk.

Indførelsen

inspektionsdatabase vil desuden skulle gøres kompatibel med nationale it-

systemer, hvilket kan medføre en potentiel it-udviklingsudgift.

En vedtagelse af forslaget, som det foreligger, forventes derfor at medføre

væsentlige udgifter til opnormering af antallet og uddannelsen af

skibsinspektører samt andre udgifter forbundet med efterlevelsen af

ovennævnte bestemmelser. Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-

retsakter afholdes inden for eksisterende bevillingsrammer, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes på EU-niveau at bidrage til forebyggelse af ulykker,

som involverer tab af menneskeliv eller skade på miljøet, som resultat af

den forbedrede sikkerhed.

Forslaget forventes at fremme beskyttelsesniveauet for arbejdstagere i den

maritime transportsektor i Danmark og Europa.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalg for skibsfartspolitik

med frist den 14. august 2023. Der er ved fristens udløb ikke modtaget

høringsvar vedr. forslaget.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne startede i september 2023. Der var i udgangspunktet bred

opbakning til formålet med forslaget, herunder at tilpasse regelsættet til

international regulering. Dog har størstedelen af medlemslandene fundet

Kommissionens forslag for præskriptivt og har udtrykt skepsis i forhold til

medlemsstaternes kapacitet til at imødekomme de nye krav, de

administrative byrder og omkostninger forbundet hermed.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget om en revision af direktivet om opfyldelse af krav

til flagstater velkomment og bakker op om Kommissionens ambition om at

styrke implementering og håndhævelse af internationale regler.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

15/23

Regeringen støtter arbejdet for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed,

bekæmpelse af forurening og beskyttelse af de søfarende. Regeringen finder,

at kvalitetsskibsfart er essentielt i forhold til at styrke sikkerhed til søs og for

at skabe lige konkurrencevilkår globalt.

Regeringen er enig i, at revisionen skal facilitere digitalisering af den

maritime sektor, fremme grøn skibsfart og reducere administrative byrder for

søfartsadministrationerne og erhvervet. Dertil finder regeringen det vigtigt, at

der skabes størst mulig sammenhæng mellem de forskellige dele af den

maritime sikkerhedspakke og at forslagene ikke påfører staten urimeligt store

byrder.

Grundet søfartens globale karakter finder regeringen, at reglerne som

udgangspunkt skal følge de internationale forpligtelser, og at eventuelle

supplerende europæiske krav skal være velbegrundede og stå mål med

formålet.

Regeringen finder det vigtigt at sikre et højt generelt sikkerhedsniveau på

skibe. Regeringen finder det derfor vigtigt, at medlemslandene bevarer

muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet med maritim sikkerhed og

miljøbeskyttelse, således at unødvendige statsfinansielle udgifter kan undgås

og sikkerhedsniveauet på danskflagede skibe opretholdes. Regeringen vil

derfor arbejde for, at medlemslandene bevarer fleksibilitet med hensyn til

uddannelse af inspektører og til prioritering af egne ressourcer i forhold til

synsindsatsen.

Regeringen ønsker, at tilgangen til sikkerhedskontrol på skibe skal fremme

en sikkerhedskultur, hvor der er en generel forståelse af vigtigheden af

sikkerhed, og hvordan den opnås. Tilgangen skal være risikobaseret og tage

højde for det enkelte skibs individuelle operationelle forhold.

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt at fastsætte udgifter for EU’s budget

fra 2028 og frem, og finder det centralt, at forslaget ikke foregriber

forhandlinger om den kommende flerårige finansielle ramme for EU’s

budget, og at udgifter behandles som led i en samlet prioritering.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketinget modtog grund- og nærhedsnotat d. 1. september 2023.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 22. september 2023.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

16/23

c. Kommissionens forslag til direktiv om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EC af 23. april 2009 om

havnestatskontrol (havnestatskontroldirektivet)

KOM (2023) 271

Notatet er en opdateret version af kommenteret dagsroden af 4. september

2023. Ændringer er markeret med streg i margin.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2023 præsenteret forslag til ændring af

direktiv om havnestatskontrol (havnestatskontroldirektivet).

Havnestatskontroldirektivet regulerer inspektioner af fremmede skibe i

nationale havne med henblik på kontrol af overholdelse af regler for

sikkerhed, miljø, arbejds- og levevilkår om bord på skibe. Kommissionen

ønsker med forslaget at opdatere direktivet i forhold til nye internationale

regler og procedurer, at inkludere større fiskeskibe i kontrolregimet, at sikre

udbredelsen af digitale løsninger og at sikre en effektiv og harmoniseret

tilgang til udførelsen af havnestatskontrol på tværs af EU, som har fokus på

nye komponenter såsom opfyldelse af miljøkrav og brug af digitale løsninger

som elektroniske certifikater.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af

behov for opdatering af national regulering. Forslaget forventes ikke at

have væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet. Der forventes at være statsfinansielle konsekvenser

forbundet med forslaget i form af øget ressourcebehov til forvaltning af de

foreslåede ændringer.

Regeringen hilser forslaget om en revision af havnestatskontroldirektivet

velkomment sammen med ambitionen om styrket implementering og

håndhævelse af internationale regler, for at sikre et højt niveau af maritim

sikkerhed, bekæmpelse af forurening og beskyttelse af søfarende. Regeringen

er enig i, at revisionen skal facilitere digitalisering af den maritime sektor,

fremme grøn skibsfart og reducere administrative byrder for

søfartsadministrationerne og erhvervet. Dertil finder regeringen det vigtigt,

at der skabes størst mulig sammenhæng mellem de forskellige dele af den

maritime sikkerhedspakke og at forslaget ikke påfører staten urimeligt store

byrder. Regeringen finder, at reglerne som udgangspunkt skal følge de

internationale forpligtelser, og at eventuelle supplerende europæiske krav

skal være velbegrundede og stå mål med formålet. Regeringen finder det

vigtigt, at medlemslandene bevarer muligheden for selv at tilrettelægge

arbejdet med sikring af maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse, således at

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

17/23

unødige statsfinansielle udgifter kan undgås og sikkerhedsniveauet

opretholdes.

Sagen er på dagsordenen for TTE(transport)-rådsmødet den 4. december

med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 1. juni 2023 en maritim sikkerhedspakke, der

indeholder forslag til revision af fem retsakter, herunder direktiv 2009/16/EF

om havnestatskontrol.

Hensigten med pakken er at modernisere og styrke EU-reglerne for maritim

sikkerhed og miljøbeskyttelse. Kommissionen ønsker med forslagene at

tilpasse EU-regelsættet til de internationale bestemmelser, der er fastsat i

bl.a. FN’s Søfartsorganisation (IMO); at styrke sikkerhed til søs,

miljøbeskyttelse og digitalisering; og at fremme tillid og samarbejde

mellem medlemslandene, Kommissionen og interessenter.

Forslag til ændring af direktiv 2009/16/EC om havnestatskontrol blev

oversendt til Rådet den 4. juli 2023 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsendt med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) artikel 100, stk. 2, ifølge hvilken der fastlægges

foranstaltninger på søtransportområdet. Forslaget skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget fremsættes som opfølgning på den evaluering, Kommissionen

udførte på det maritime transportområde i 2018, samt løbende monitorering

af landenes implementering fra Kommissionens side. Evalueringen

konkluderede, at direktivet bidrog til søfartssikkerheden i EU i kraft af en

harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af internationale regler.

Evalueringen viste dog også nogle områder, som var problematiske

herunder:

uoverensstemmelse mellem EU-krav og international

regulering,

ii)

EU-krav finder ikke anvendelse på fiskeskibe,

iii)

en skæv fordeling af inspektioner i EU,

iv)

udformning af skibets risikoprofil og mekanismen til

udvælgelse af skibe til inspektion er utidssvarende,

overdreven afhængighed af papirbaserede certifikater,

vi)

utilstrækkelige og ufleksible procedurer og ressourcer.

Forslaget er en del af Kommissionens REFIT program, som skal medvirke

til, at EU lovgivning er enkel og tydelig, ikke medfører unødvendige byrder

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

18/23

og holder trit med den politiske, samfundsmæssige og teknologiske

udvikling.

Sagen er på dagsordenen for TTE(transport)-rådsmødet den 4. december med

henblik på generel indstilling.

Formål og indhold

Havnestatskontrol er en ordning for inspektioner af fremmede skibe i

nationale havne og skal bidrage til at sikre, at flagstatskravene er overholdt

på skibe under andre landes flag. Kontrollen foretages af

havnestatsinspektører med henblik på at sikre, at besætningens kompetencer

og skibets tilstand og udstyr opfylder kravene i internationale konventioner

om sikkerhed, miljø, arbejds- og levevilkår om bord.

De specifikke formål med revisionen af havnestatskontroldirektivet er at:

1) opdatere og tilpasse direktivet til nye internationale regler og procedurer,

som er fastsat i FN's internationale søfartsorganisation (IMO), den

internationale arbejdsorganisation (ILO) og det regionale

havnestatskontrolregime (ParisMoU).

2) beskytte fiskefartøjer, deres besætning og miljøet. Fiskefartøjer er for

nuværende ikke omfattet af havnestatskontrollen. Forslaget indebærer en

mulighed for havnestaten til at indføre et havnestatskontrolsystem for

større fiskefartøjer med en længde på over 24 meter for derved at øge

graden af overholdelse af de internationale standarder for sikkerhed og

miljøbeskyttelse for denne type fartøj.

3) sikre en større udbredelse af digitale løsninger. Ændringerne tilskynder

navnlig en udbredelse og anvendelse af lovpligtige elektroniske

certifikater ved at knytte dem til skibets risikoprofil. En profil, der

anvendes når skibe udvælges til inspektion.

4) sikre en effektiv og harmoniseret tilgang til at udføre

havnestatskontrolinspektioner for bedre at kunne udpege fartøjer til

inspektion. Det indebærer en ændring af den risikoprofil, der ligger til

grund for udpegningen af fartøjer til inspektion. Der tilføjes blandt andet

nye komponenter for at målrette inspektioner mod skibe, der ikke

opfylder standarderne, mens skibe som opfylder kravene belønnes med

mindre hyppige inspektioner. De nye komponenter lægger blandt andet

øget vægt på efterlevelse af miljøkrav og brug af elektroniske certifikater.

Paris Memorandum of Understanding (Paris MoU) er et internationalt samarbejde om

havnestatskontrol, der blev udarbejdet i 1982 som det første af ni regionale mellemstatslige

strukturer til systematisk koordination af arbejdet med havnestatskontrol.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

19/23

5) opdatere en række definitioner og henvisninger til relateret EU-

lovgivning og relaterede IMO-regler for derved at sikre klarhed og

sammenhæng.

I forslaget tildeles Kommissionen beføjelser til at udstede delegerede

retsakter med henblik på at opdatere en liste med henvisninger til

konventioner, hvis nye konventioner vedtages som relevante instrumenter i

regi af Paris-MoU. Kommissionen får også beføjelse til at ajourføre listen

over procedurer og retningslinjer vedrørende havnestatskontrol, der er

vedtaget i Paris-MoU.

Forslaget fastsætter desuden, at Kommissionen ved vedtagelsen af

gennemførelsesretsakter skal tage særligt hensyn til Paris-MoU's rolle og

ekspertise, og sørge for at sådanne retsakter tager hensyn til den ekspertise og

erfaring, der er opbygget i inspektionssystemet i EU.

Forslaget giver på nuværende tidspunkt anledning til en ændring i EU-

budgettet i form af en øget bevilling til Det Europæiske Agentur for

Søfartssikkerhed (EMSA). Kommissionen foreslår, EMSA tilføres 14 mio.

kr. i perioden 2024-2027 samt 31 mio. kr. i perioden 2028-2034. Bevillingen

finansieres inden for det eksisterende EU-budget via omprioritering inden for

udgiftsområde 1 (det indre marked, innovation og det digitale område) fra

Connecting Europe Facility.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for transport og

turisme (TRAN). som den 19. september 2023 fremlagde sit udkast til rapport

om forslaget. Europa-Parlamentet forventes at tage stilling til rapporten den

7. december 2023.

Nærhedsprincippet

Forslaget skal sikre, at havnestatskontrol iværksættes konsekvent i alle EU-

lande og på et fælles grundlag for at sikre skibsfart af høj kvalitet og lige

markedsvilkår. I lyset af skibsfartens internationale karakter vurderes det, at

formålet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de individuelle

medlemsstater.

Regeringen finder på den baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Forpligtelserne til at varetage havnestatsopgaverne med henblik på at opfylde

de gældende internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, er

indarbejdet i gældende dansk ret i Bekendtgørelse om havnestatskontrol af

skibe (BEK nr. 262 af 09/04/2018).

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

20/23

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk

lovgivning, herunder Bekendtgørelse om havnestatskontrol af skibe (BEK

nr. 262 af 09/04/2018).

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Kommissionens tiltag sker på baggrund af et pilotprojekt

mellem Søfartsstyrelsen og EMSA om udvikling og indførelse af

elektroniske certifikater. Der er således allerede gennemført indførelse af

elektroniske certifikater for danske skibe omfattet af direktivet. Der

forventes administrative lettelser for erhvervet som følge af afskaffelse af

kravet om, at skibe, der potentielt er genstand for inspektion, skal anmelde

det forventede ankomsttidspunkt 72 timer i forvejen.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser på ca. 6 mio.

kr. årligt i form af flere årsværk til Søfartsstyrelsen til forvaltningen af de

foreslåede ændringer. Dette gælder særligt i forhold til, at der indføres krav

om, at alle rapporter fra havnestatskontrolinspektioner skal valideres af en

anden inspektør end den inspektør, der har foretaget inspektionen. Der

stilles også krav om, at udvidede inspektioner af visse fartøjer, som anses

for at frembyde en højere risiko, skal foretages af mere end én

havnestatsinspektør. Såfremt der fra dansk side gøres brug af den frivillige

ordning om at gennemføre havnestatskontrol af større udenlandske

fiskeskibe, vil dette medføre yderligere statsfinansielle konsekvenser i

form af flere årsværk til Søfartsstyrelsen til gennemførelse af kontrollen og

forvaltningen af den foreslåede ordning. Det bemærkes, at udgifter som

følge af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende bevillingsrammer, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have en positiv effekt for sikkerheden til søs og bidrage

til efterlevelsen af miljøkrav og reglerne om forurening fra skibe samt sikre

bedre arbejds- og levevilkår om bord for søfarende.

Forslaget forventes at fremme beskyttelsesniveauet for arbejdstagere i den

maritime transportsektor samt at bidrage til lige konkurrencevilkår i

sektoren.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalg for skibsfartspolitik

med frist den 14. august 2023. Der er ved fristens udløb indkommet

høringsvar fra Danske Rederier, Danske Havne og Danske Shipping og

Havnevirksomheder

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

21/23

Danske Rederier

støtter Kommissionens forslag om at overveje at

inkorporere miljøparametre i skibets risikoprofil for inspektioner i

havnestater, så længe disse kan håndhæves effektivt og bidrager til at skabe

lige vilkår for alle skibe. Samtidig lægger Danske Rederier op til, at det

skal sikres, at sikkerhedsparametre bevarer deres betydning i forhold til

beregningen af skibets risikoprofil. Danske Rederier mener, at en

omfattende og afbalanceret tilgang er afgørende for at opretholde

sikkerheden og miljøintegriteten for skibe, der opererer i danske farvande.

Det helt primære mål med havnestatskontrol er stadig muligheden for at

kunne identificere skibe, der ikke lever op til de internationale regler via et

harmoniseret system. Danske Rederier bemærker i den forbindelse, at

Kommissionen ønsker at inddrage skibets Carbon Intensity Indicator (CII)

som en parameter for skibets risikoprofil, hvilket Danske Rederier stiller

sig uforstående overfor. Kommissionen foreslår, at skibe i CII kategori D-

E skal anses som skibe med en højere risiko, og derfor skal udtages til

hyppigere inspektion. Danske Rederier vil her gerne bemærke, at hvis et

skib bliver klasset i kategori D (3 år i træk) eller E, så er rederiet forpligtet

til at udarbejde en action plan, som herefter kan godkendes af skibets

flagstat, hvorefter der udstedes et Certificate of Compliance, som medfører

at skibet kan sejle videre i helt lovlig og compliant tilstand. Danske

Rederier mener derfor ikke, at inddragelse af CII i skibets risikofaktor vil

være i tråd med hensigten i havnestatskontrollen, og bemærker i tillæg

også, at et skib kan få en mindre god rating, hvis det grundet sin operation

har ligget meget stille i længere perioder, og at det derfor ikke behøver at

være et udtryk for mis-management.

Danske Rederier bemærker også Kommissionens hensigt med at fremme

brugen af elektroniske certifikater, ved at inddrage dette som en

risikofaktor for udvælgelse af skibe til havnestatskontrol. Det er Danske

Rederiers opfattelse, at dette ikke er en hensigtsmæssig måde at fremme

brugen af elektroniske certifikater, idet der ikke er belæg for at tro, at skibe

er mere sikre eller compliant, hvis de er udstyrede med elektroniske

certifikater i forhold til konventionelle papircertifikater. Desuden så er

papircertifikater fortsat i overensstemmelse med de internationale

konventioner.

Danske Havne

har ikke generelle bemærkninger til de overordnede regler

i forslaget. Danske havne har dog følgende konkrete bemærkninger:

Ad art. 8 (12) om force majeure og adgangsforbud:

Danske Havne lægger

vægt på, at opgaven ikke vil påføre havnene væsentlige administrative

byrder, herunder at det er nemt tilgængeligt at undersøge, hvilke skibe er

omfattet af adgangsforbud.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

22/23

Ad art. 25 om oplysninger, som en havnemyndighed skal meddele

havnestatskontrolmyndigheden:

Danske Havne lægger vægt på, at opgaven

ikke vil påføre havnene væsentlige administrative byrder.

Ad art. 30 om overvågning af medlemsstaternes overholdes af reglerne:

Det fremgår ikke klart, hvem der har ansvaret for at lave et

kvalitetsstyringssystem, men det lægges til grund, at det er

Søfartsstyrelsen, som bærer ansvar og omkostninger herfor.

Danske Shipping og Havnevirksomheder

bemærker den tidsmæssige

stramning af den eksisterende tidsramme for hvornår Actual Time Arrived

(ATA) og Actual Time Departure (ATD), jf. Artikel 24 stk. 2., senest skal

indrapporteres efter faktisk ankomst og afgang i SafeSeaNet.

I den eksisterende operationelle virkelighed accepterer Søfartsstyrelsen op

til 6 timers forsinkelse, hvilket betyder at der er tale om en væsentlig

stramning.

I en offentlig tilgængelig tabel med procentvis fordeling af hvornår

registreringerne af ATA og ATD i medlemslandene finder sted, kan man

læse følgende fordelinger, der op-rundet fra en decimal er ens i Danmark:

Indenfor 3 timer: 72%

Efter 3 timer: 27%

Danske Shipping og Havnevirksomheder opfordrer derfor til at have denne

fordeling i erindring ift. en overgang til tre timers frist, og for Danske

Shipping og Havnevirksomheder er det ønskeligt at en stramning

tidsmæssigt er tættere på 6 timer end på 3 timer, på baggrund af den

operationelle virkelighed.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne startede i oktober 2023. Der var i udgangspunktet bred

opbakning til formålet med forslaget herunder at tilpasse regelsættet til

international regulering (IMO) og til ParisMoU. Flere lande har udtrykt

skepsis i forhold til indlemmelse af fiskeskibe i havnestatskontrolregimet

og i forhold til at optage miljøparametre i skibenes risikoprofil. Der har

heller ikke blandt medlemslandene været stor appetit på digitalisering og

elektronisk udveksling af information.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget om en revision af havnestatskontroldirektivet

velkomment og bakker op om Kommissionens ambition om at styrke

implementering og håndhævelse af internationale regler.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, EU's martime sikkerhedspakke

23/23

Regeringen støtter arbejdet for at sikre et højt niveau af maritim sikkerhed,

bekæmpelse af forurening og beskyttelse af de søfarende. Regeringen finder,

at kvalitetsskibsfart er essentielt i forhold til at styrke sikkerhed til søs og for

at skabe lige konkurrencevilkår globalt.

Regeringen er enig i, at revisionen skal facilitere digitalisering af den

maritime sektor, reducere administrative byrder for søfartsadministrationerne

og erhvervet samt fremme grøn skibsfart. Dertil finder regeringen det vigtigt,

at der skabes størst mulig sammenhæng mellem de forskellige dele af den

maritime sikkerhedspakke, og at forslagene ikke påfører staten urimeligt store

byrder.

Grundet søfartens globale karakter finder regeringen, at reglerne som

udgangspunkt skal følge de internationale forpligtelser, og at eventuelle

supplerende europæiske krav skal være velbegrundede og proportionale.

Regeringen finder det vigtigt, at medlemslandene bevarer muligheden for

selv at tilrettelægge arbejdet med sikring af maritim sikkerhed og

miljøbeskyttelse, således at unødige statsfinansielle udgifter kan undgås og

sikkerhedsniveauet på danskflagede skibe opretholdes.

Regeringen vil generelt arbejde for, at ændringer i direktivet tjener faglige

formål og ikke skaber unødige byrder for erhvervet eller myndighederne.

Regeringen ønsker derudover, at direktivet følger procedurer og vejledninger

vedtaget i regi af det internationale samarbejde om havnestatskontrol, Paris-

MoU. Forslaget inkluderer for eksempel frivillig havnestatskontrol af

fiskeskibe over 24 meter, hvilket regeringen stiller sig positiv over for. Dog

vil regeringen arbejde for, at det forberedende arbejde sker i regi af Paris

MoU, da den største ekspertise inden for området findes her.

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt at fastsætte udgifter for EU’s budget

fra 2028 og frem, og finder det centralt, at forslaget ikke foregriber

forhandlinger om den kommende flerårige finansielle ramme for EU’s

budget, og at udgifter behandles som led i en samlet prioritering.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketinget modtog grund- og nærhedsnotat d. 1. september 2023.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 22. september 2023.