Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, miljødelen

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3991 - transport, tele og energi Bilag 4
Offentligt

EU og Internationalt

Den 22. november 2023

MIM 140-23

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (transport) den 4. december 2023 - miljødelen

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2005/35/EF om forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser.

- Generel indstilling

KOM(2023) 273

side

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, miljødelen

Kommissionens forslag til ændring af direktiv om forurening fra skibe og indførelse

af sanktioner for overtrædelser

KOM (2023) 273

Revideret version af grund- og nærhedsnotat af den 6. september 2023. Nye afsnit er markeret med en streg

i margenen.

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til direktiv om ændring af direktivet om forurening fra skibe og

indførelse af sanktioner for overtrædelser (SSP-direktivet). Forslaget har til formål at øge håndhævelsen

over for ulovlige udtømninger fra skibe i henhold til reglerne i FN’s søfartsorganisations (IMO) konvention

om forurening fra skibe (MARPOL), og sikre at de ansvarlige bliver pålagt afskrækkende, effektive og

proportionale straffe. Forslaget skal danne grundlag for et håndhævelsessystem i medlemsstaterne, som

gennem overvågning af havet, verifikation af hændelser om overtrædelser og indsamling af beviser, sikrer

bedre håndhævelse og pålæg af straf. Med forslaget lægges der bl.a. op til en udvidelse af det eksisterende

direktivs anvendelsesområde ligesom der introduceres krav om, at medlemsstaterne skal sikre håndhævelse

gennem administrative sanktioner. Derudover fastlægges der kriterier, som skal lægges til grund ved

vurdering af sanktionstype og størrelse, og Kommissionen gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler for at sikre en ensartet implementering i alle medlemslande.

Forslaget forventes ikke at have væsentlige lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have

statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og

EU. Regeringen hilser forslaget velkommen, særligt i forhold til tiltag, som kan øge beskyttelsen af

havmiljøet. Det er dog centralt for regeringen, at medlemsstaterne ikke med forslaget forpligtes til at skulle

indføre administrative bøder, idet administrative bøder giver anledning til forfatningsmæssige

betænkeligheder i Danmark. Endvidere er det centralt for regeringen, at krav til verifikation af

forureningshændelser er entydige, håndterbare og proportionale. Sagen forventes på dagsordenen for

rådsmødet (transport) den 4. december med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har den 1. juni 2023 præsenteret et forslag til direktiv om ændring af direktivet om forurening

fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser (SSP-direktivet). Forslaget er fremsendt i dansk

sprogversion den 6. juli.

Forslaget er præsenteret som en del af en samlet maritim sikkerhedspakke, der indeholder forslag til revision

af fem retsakter, hvoraf SSP-direktivet er det ene. De øvrige retsakter omhandler ændring af flagstatsdirektivet,

havnestatskontroldirektivet, ulykkesundersøgelsesdirektivet og forordning om oprettelse af det europæiske

agentur for søfartssikkerhed (EMSA). Hensigten med den maritime sikkerhedspakke er at modernisere og

styrke EU-reglerne for maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse.

Kommissionen har gennemført evalueringer og indhentet data fra medlemsstaterne for at belyse, hvorvidt det

nugældende SSP-direktiv lever op til formålet om, at sikre håndhævelse for overtrædelser af lovgivningen om

udtømninger fra skibe. Konklusionen har været, at effekten af direktivet er begrænset. Selvom der er udviklet

et system til overvågning af bl.a. olieforurening (CleanSeaNet), er det fortsat svært at verificere

forureningshændelser, særligt på grund af medlemsstaternes manglende opfølgning på stedet for

forureningen, men også på grund af manglende feedback i systemet om medlemsstaternes håndtering af

situationen. Håndhævelsen varierer i medlemsstaterne i forhold til type af sanktion, størrelse og generelle

ressourcer til håndhævelse, og direktivet er på den måde ikke lykkedes med at skabe bedre håndhævelse på

tværs af alle medlemsstater.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, miljødelen

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

artikel 100, stk. 2, der angiver, at EU som lovgiver kan fremsætte passende foranstaltninger for søtransport.

Desuden er forslaget fremsat i henhold til artikel 91 stk. 1, der foreskriver, at EU har kompetence inden for

transportområdet til at fremsætte fælles regler gældende for international transport. Forslaget behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (transport) den 4. december med henblik på generel indstilling.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er, at sikre bedre og mere ensartet håndhævelse af overtrædelser af den internationale

lovgivning om udtømninger fra skibe i henhold til FN’s søfartsorganisations (IMO) konvention om beskyttelse

af havet (MARPOL).

Forslagets hovedelementer er:



Udvidelse af direktivets anvendelsesområde, således at overtrædelser af reglerne i MARPOL om

emballerede varer, udtømning af kloakspildevand og affald samt ulovlige udtømninger af vand fra

røggasrensningsanlæg strafpålægges.



Introducere krav om et håndhævelsessystem med administrative sanktioner, herunder administrative

bøder, som skal være afskrækkende, effektive og proportionale.



En administrativ sanktion skal pålægges ejeren af skibet på tidspunktet for overtrædelsen, medmindre

ejeren kan bevise, at skibsføreren, eller besætningsmedlemmer, som ikke har udført overtrædelsen efter

ordre fra skibsføreren, er ansvarlig for overtrædelsen.



En administrativ sanktion pålægges skibsføreren, eller besætningsmedlemmer, som ikke har udført

overtrædelsen efter ordre fra skibsføreren, hvis de er ansvarlige for overtrædelsen.



Medlemsstaterne forpligtes til at inddrage alle relevante omstændigheder ved valg af administrativ

sanktion, såsom, typen af ulovlig udtømning, mængder der er udtømt, alvorligheden og påvirkninger af

miljøet, den ansvarliges økonomiske formåen, forebyggelses- og undvigeforanstaltninger samt den

ansvarliges samarbejde med myndighederne.



Kommissionen gives bemyndigelse til at udstede detaljerede regler om, hvilke kriterier der skal lægges til

grund for hver enkelt type af overtrædelse.



Forpligtelse til at udveksle informationer gennem EU’s databaser, herunder SafeSeaNet, og udvikle og

implementere nødvendige kontrol- og overvågningssystemer i medlemsstaterne.



Senest 3 år efter direktivets ikrafttræden skal medlemsstaterne kunne verificere minimum 10 pct. af

advarsler om forureningshændelser i CleanSeaNet hvert år.



Medlemsstaterne skal indberette data om opfølgninger på en advarsel om forurening, evt. kontrol af skibet,

og alle sanktioner, der er pålagt i et kalenderår. Kommissionen gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere

kriterier herfor.



Kommissionen skal facilitere udvikling og træning af medlemsstaternes myndigheder med ansvar for

overvågning, verifikation og håndhævelse.



Kommissionen offentliggør oplysninger om alle forureningshændelser og hvilke sanktioner der er pålagt

den ansvarlige for hele unionen og hver enkelt medlemsstat.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa Parlamentets Transportudvalg (TRAN). Udvalget vedtog den 16. november 2023

med enstemmighed at gå videre med forhandlinger med Rådet baseret på et mandat, som der var markant

flertal for i udvalget. Med mandatet understreger man generelt behovet for at styrke rammerne for bekæmpelse

af ulovlige udtømninger i EU i henhold til internationale standarder og håndhævelse af regler. Man støtter op

om forslagets udvidelse af genstandsfeltet for direktivet, ligesom man fremhæver behovet for effektive

sanktioner, herunder en skærpelse af skibsejernes ansvar, samt ønsket om at et kommende direktiv sikrer

medlemsstaterne fleksibilitet til at sikre effektive og proportionale sanktioner. Endvidere understreger TRAN

behovet for at fremme udveksling af information om forureningshændelser og opfølgning herpå, ligesom man

ønsker øget verifikation af forureningshændelser på stedet.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, miljødelen

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører med forslaget, at forurening fra skibe typisk medfører skade med

grænseoverskridende virkninger. På grund af de hyppige grænseoverskridende virkninger af havforurening og

det forhold, at gerningsmændene handler på tværs af grænserne, finder man ikke, at en indsats fra

medlemsstaternes side alene vil være tilstrækkelig til at løse problemet. Kommissionen fremhæver endvidere,

at en indsats på EU-plan vil være mere effektiv end en indsats på nationalt plan, fordi den vil have en stærkere

afskrækkende virkning på gerningsmænd, der handler på tværs af grænserne.

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan er berettiget, og det vurderes

derfor på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Det nugældende direktiv er implementeret i lov nr. 1032 af 25. juni 2023 om beskyttelse af havet

(havmiljøloven) og underliggende bekendtgørelser. De internationale regler i MARPOL er ligeledes

implementeret i havmiljøloven og dermed underlagt straf ved overtrædelse.

Ved Kgl. Resolution af 11. juni 1999 blev ressortansvaret for udøvende tiltag på havmiljøområdet overført til

forsvarsministeren med virkning fra 1. januar 2000. Forsvarskommandoen er på Forsvarsministerens vegne

ansvarlig for den statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse samt den statslige maritime

forureningsbekæmpelse af skibsgenererede forureninger med olie og andre skadelige stoffer, der transporteres

i bulk.

Miljøstyrelsen har ansvaret for håndhævelse af reglerne om skibsgenereret affald og kloakspildevand fra skibe.

Miljøstyrelsen har ikke et selvstændigt overvågningsberedskab og agerer derfor alene på baggrund af

anmeldelser fra bl.a. havnestatskontrol. For hver deres ansvarsområde udarbejder Forsvarskommandoen hhv.

Miljøstyrelsen politianmeldelse til den relevante politikreds i tilfælde af mistanke om overtrædelse af

lovgivningen i havmiljøloven med henblik på videre strafferetlig forfølgning ved politiet og

anklagemyndigheden.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige lovgivningsmæssige konsekvenser. Danmark har allerede regler

om tilsyn og straf for overtrædelse af reglerne om udtømninger fra skibe i havmiljøloven og underliggende

bekendtgørelser, men der kan blive behov for tilpasning af dansk lovgivning som følge af krav til rapportering

og offentliggørelse af oplysninger om forureningshændelser. Det er dog forventningen, at dette kan håndteres

ved ændring af eksisterende bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser. I forhold til statsfinansielle udgifter er det

vurderingen, at forslaget vil medføre merudgifter til tilsyn, verifikation af potentielle forureningshændelser og

administration af flere sager. Merudgifternes størrelse beror blandt andet på øgede krav til indrapportering af

data, øget sagsmængde og håndtering af flere varslinger om forureningshændelser. Verifikation af

forureningshændelser kan medføre væsentlige statsfinansielle omkostninger, såfremt medlemsstaterne

forpligtes af direktivet til at foretage væsentligt flere fysiske verifikationer. Det er dog ikke tilfældet, som

forslaget er på nuværende tidspunkt. Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter

holdes inden for de respektive ansvarlige ministeriets eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens

pkt. 2.4.1.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da det vurderes, at ville styrke

rammerne for bekæmpelse af ulovlige udtømninger fra skibe i EU-farvand og dermed have en afskrækkende

effekt på potentielle forurenere.

Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-23, miljødelen

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist den 22. juni 2023.

Der er ikke indkommet svar.

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist den 21. november 2023.

Danske Havne er enige i regeringens holdning. Desuden fremhæver man vigtigheden, af at havnene ikke

pålægges nye opgaver i forbindelse med pålæggelse af sanktioner m.v. i forbindelse med et kommende direktiv.

Danske Rederier støtter overordnet formålet med direktivet om at indarbejde internationale standarder om

forurening fra skibe i EU-lovgivningen og sikre, at lovovertrædelser er underlagt effektive sanktioner. Danske

Rederier henstiller dog, at begreber og indhold tilpasses med MARPOL-konventionen og

Havretskonventionen, så der ikke opstår modstridende regelsæt. Man fremhæver endvidere, at dette også skal

være med til at understøtte lige vilkår internationalt for søfarten, så europæisk skibsfarts konkurrenceevne

ikke forringes.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget bakkes generelt op af de fleste EU-lande og særligt i forhold til udvidelsen af direktivets

anvendelsesområde. En række lande, herunder Danmark, har udtrykt bekymring over, at et nyt

håndhævelsessystem bestående af administrative bøder, introduceres med henvisning til, at der i dag

håndhæves strafferetligt, og derfor vil kræve en ny måde at håndhæve på. For Danmarks vedkommende rejser

det endvidere forfatningsretlige betænkeligheder.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkommen, særligt i forhold til tiltag, som kan øge beskyttelsen af havmiljøet.

Det er dog centralt for regeringen, at medlemsstaterne ikke med forslaget forpligtes til at skulle indføre

administrative bøder, idet administrative bøder giver anledning til forfatningsmæssige betænkeligheder i

Danmark.

Endvidere er det centralt for regeringen, at krav til verifikation af forureningshændelser er entydige,

håndterbare og proportionale, herunder at staten ikke pålægges urimeligt store finansielle udgifter set i forhold

til de miljømæssige gevinster.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 6. september 2023.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 7. september 2023.