Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3991 - transport, tele og energi Bilag 5
Offentligt
2786896_0001.png
SAMLENOTAT
TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Vedrørende sager under Forsvarsministeriets ressort, der behandles
på rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.
december 2023.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om foranstaltninger til styrkelse af solidariteten og
kapaciteten i Unionen til at opdage, forberede sig og reagere på
cybersikkerhedstrusler og -hændelser
KOM (2023) 209
= Fremskridtsrapport
Revideret udgave af samlenotat af 13. oktober 2023 forud for rådsmødet
(transport, telekommunikation og energi) den 5. december 2023. Nye afsnit
er markeret med streg i margen.
1. Resumé
På rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5. december
2023 forventes EU-formandskabet at gøre status for forhandlingerne om
forordningsforslaget om foranstaltninger til styrkelse af solidariteten og
kapaciteten i Unionen til at opdage, forberede sig og reagere på
cybersikkerhedstrusler- og hændelser (cybersolidaritetsforordningen).
Danmark kan overordnet bakke op om fremskridtsrapporten på baggrund af
udviklingen i de foreløbige forhandlinger, herunder angående bl.a.
afgrænsningen af Europa-Kommissionens beføjelser til at udstede
gennemførelsesretsakter vedrørende bl.a. interoperabilitetskrav for og
informationsdeling mellem de grænseoverskridende sikkerhedscentre samt
medlemsstaternes inddragelse i etableringen og brugen af EU's
cybersikkerhedsreserve. Idet forhandlingerne om forordningsudkastet
fortsat pågår, forventes der justeringer i forordningsudkastet frem mod
rådsmødet.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har ved KOM (2023) 209 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til styrkelse af
solidariteten og kapaciteten i Unionen til at opdage, forberede sig og reagere
på cybersikkerhedstrusler og –hændelser (cybersolidaritetsforordningen).
Med forslaget vil EU styrke det fælles situationskendskab og kapaciteten til
at opdage cybertrusler og -hændelser, styrke kritiske enheders beredskab,
samt styrke solidariteten og modstandsdygtighed i EU. Det skal ske ved at
Side 1 af 9
 Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 5: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 5/12-23 (teledelen), pkt. 3 om cybersikkerhed
2786896_0002.png
der; etableres et "europæisk cybersikkerhedsalarmsystem" bestående af
grænseoverskridende
cybersikkerhedsoperationscentre;
etableres
en
cyberberedskabsmekanisme, som skal støtte EU-medlemsstaternes
beredskabs- og reaktionsevne ift. omfattende cyberhændelser; oprettes en
evalueringsmekanisme for cyberhændelser, så man sikrer vidensopsamling
og læring.
Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om den Europæiske
Unions funktionsmådes artikel 173 om udviklingen af EU-industriens
konkurrenceevne, og artikel 322 om overførselsregler, der fraviger
princippet om etårighed fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5. december
2023 forventes EU-formandsskabet at give en status på behandlingen af
cybersolidaritetsforordningen. Formandskabet arbejder på at hente mandat
på sagen på Coreper hurtigst muligt efter rådsmødet, og inden årets udgang
mhp. at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.
Det forventes, at fokus for formandskabets statusorientering vil være på at
beskrive de justeringer, der er foretaget i forordningsudkastet, der ligger
inden for formålet med cybersolidaritetsforordningen. Derudover forventes
statusorienteringen at fokusere på de foranstaltninger, hvor der fortsat pågår
forhandlinger, herunder særligt ønsket fra flere medlemsstater om, at
Kommissionens
lovgivningsmuligheder
ift.
interoperabilitet
og
informationsdeling
mellem
de
grænseoverskridende
sikkerhedsoperationscentre via gennemførelsesretsakter afgrænses.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen henviser til, at forordningen er fremsat med hjemmel i artikel
173, stk. 3 og artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF).
TEUF artikel 173, stk. 3 giver EU og medlemsstaterne mulighed for at
vedtage foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner til
virkeliggørelse af målene i artiklens stk. 1. Bestemmelsen tillader dog ikke
harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
TEUF artikel 173, stk. 1 fastsætter, at EU og medlemsstaterne sørger for, at
de nødvendige betingelser for EU-industriens konkurrenceevne er til stede,
bl.a. med sigte på at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i
politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling.
Side 2 af 9
 Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 5: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 5/12-23 (teledelen), pkt. 3 om cybersikkerhed
Det bemærkes, at deltagelsen i forslagets tre foranstaltninger som
udgangspunkt er baseret på frivillighed for medlemsstaterne. Beslutter
medlemsstaterne sig dog for at bidrage til eller deltage i de tre
foranstaltninger, kan der være forpligtelser forbundet med denne beslutning.
Forslaget lægger derfor som udgangspunkt ikke op til en harmonisering af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser i forordningen, da
det er frivilligt, om man benytter sig af foranstaltningerne i forordningen.
Hensigten er, at forslaget skal supplere og ikke overlappe de nationale
situationskendskab og beredskab, samt kapaciteten til at opdage og reagere
på cybertrusler og -hændelser.
TEUF artikel 322, stk. 1, litra a) giver hjemmel til, at Europa-Parlamentet og
Rådet kan træffe afgørelse efter almindelig lovgivningsprocedure, efter
høring af Revisionsretten, om finansielle regler, der fastsætter retningslinjer
for budgettet mv. Det er Kommissionens vurdering, at der i forslaget laves
en finansieringsramme for de tre foranstaltninger, hvortil der er behov for en
vis finansiel fleksibilitet. TEUF artikel 322, stk. 1, litra a) giver mulighed for
at fravige princippet om etårighed fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (Euratom) 2018/1046. Denne bør benyttes henset til det
uforudsigelige cybersikkerheds- og trusselsbillede. Beredskabsmekanismen
bør derfor have en vis grad af fleksibilitet med hensyn til budgetforvaltning.
Overordnet set peger Kommissionen på, at cybertruslers udprægede
tværnationale karakter gør, at målsætningerne for den nuværende indsats ikke
effektivt vil kunne opfyldes af medlemsstaterne alene. Med udgangspunkt i
artikel 5 i Traktaten om den Europæiske Union, fastlægger forordningen
rammerne for en fælles regulering på tværs af EU for at styrke
cybersolidariteten og bedre kunne opdage, forberede sig og reagere på
cybersikkerhedstrusler og –hændelser. Der bør til støtte herfor udvikles
gensidige støttemekanismer, navnlig samarbejde med den private sektor, for
at skabe solidaritet på EU-niveau.
Kommissionen oplyser endvidere, at forordningens formål er at styrke
industriens og servicesektorens konkurrenceevne i Europa og støtte den
digitale omstilling ved at styrke cybersikkerhedsniveauet på det indre
marked. Forordningen har navnlig til formål at øge modstandsdygtigheden
hos borgere, virksomheder og enheder, som opererer i kritiske sektorer over
for de tiltagende cybersikkerhedstrusler og dermed kan have ødelæggende
samfundsmæssige og økonomiske virkninger. Disse tiltag vurderes at have
hjemmel i TEUF artikel 173, stk. 3.
På den baggrund vurderer Kommissionen, at der er behov for tværgående
handling på EU-plan, hvorfor forslaget fremsættes med hjemmel TEUF artikel
173, stk. 3 og artikel 322, stk. 1, litra a). Kommissionen oplyser endvidere,
at foranstaltningerne ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at
opfylde forordningens mål.
Side 3 af 9
 Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 5: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 5/12-23 (teledelen), pkt. 3 om cybersikkerhed
2786896_0004.png
Regeringen kan umiddelbart tilslutte sig Kommissionens vurdering og finder
på det foreliggende grundlag, at forslaget som udgangspunkt er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der tages dog forbehold for
eventuelle forhold fra analysen af hjemmelsgrundlaget fra Rådets Juridiske
Tjeneste, der fortsat udestår, samt afklaring af Kommissionens beføjelser
under forslaget til at lave gennemførelsesretsakter med hjemmel i
forordningen.
6. Gældende dansk ret
Den danske lovgivning indeholder ikke nærmere regler om etablering af et
nationalt sikkerhedsoperationscenter eller deltagelse i tværnationale
sikkerhedsoperationscentre som led i et europæisk cybersikkerheds
alarmsystem svarende til det foreslåede.
Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste
(FE) har til opgave at understøtte et højt informationssikkerhedsniveau i den
informations-
og
kommunikationsteknologiske
infrastruktur,
som
samfundsvigtige funktioner er afhængige af. I den forbindelse rådgiver CFCS
om cybertrusler og beskyttelsesforanstaltninger og bistår efter
omstændighederne med håndtering af cyberangreb. CFCS løser således i dag
en række opgaver af sammenlignelig karakter, som det, der følger af dele af
forslaget. CFCS’ virksomhed, herunder rammerne for CFCS’ analyse og
videregivelse af data, er reguleret i CFCS-loven.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.
Det bemærkes indledningsvist, at forslagets nærmere rammer for nationale
og tværnationale sikkerhedscentre, herunder navnlig deres eventuelle
tilvejebringelse, behandling og udveksling af personoplysninger eller
fortrolige oplysninger, ikke på nuværende tidspunkt er så konkretiseret, at
der kan foretages en tilbundsgående vurdering af alle forslagets
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der er eksempelvis flere elementer i forslaget, hvor Kommissionen vil kunne
fastsætte nærmere regler ved udstedelsen af gennemførelsesretsakter. Det
foreslås således, at Kommissionen kan udstede gennemførelsesretsakter,
der 1) fastsætter betingelserne for interoperabilitet mellem de tværnationale
sikkerhedscentre med henblik på udveksling af oplysninger, 2) fastlægger de
proceduremæssige ordninger for udveksling af oplysninger mellem de
tværnationale sikkerhedscentre og nærmere angivne EU-organer, og 3)
fastsætter tekniske krav til medlemsstaternes forpligtigelse til at sikre et højt
niveau af datasikkerhed og fysisk sikkerhed i den infrastruktur, der udgør
det europæiske cyberskjold.
Side 4 af 9
 Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 5: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 5/12-23 (teledelen), pkt. 3 om cybersikkerhed
2786896_0005.png
Da de nærmere regler vedrørende overstående skal fastsættes ved
gennemførelsesretsakter, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at
vurdere de eventuelle lovgivningsmæssige konsekvenser heraf.
Den nærmere ordning for deltagelsen i et tværnationale sikkerhedscenter vil
blive fastlagt i en såkaldt konsortieaftale, der indgås mellem medlemmerne
af det tværnationale
sikkerhedscenter.
Det er endnu ikke konkretiseret, hvilket indhold en eventuel konsortieaftale
vil have, og hvordan arbejdet i det tværnationale sikkerhedscenter vil blive
udmøntet i praksis. Derfor er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at
vurdere de lovgivningsmæssige konsekvenser af denne del af forslaget.
Såfremt Danmark indgår i samarbejde om et tværnationalt sikkerhedscenter,
vil der være behov for nærmere at regulere eksempelvis den behandling af
personoplysninger, der i givet fald vil finde sted.
En vedtagelse af forslaget og en efterfølgende etablering af et nationalt
sikkerhedscenter eller deltagelse i et tværnationale sikkerhedscenter med
placering under FE/CFCS kan således efter omstændighederne medføre et
behov for tilpasning af dansk lovgivning.
Det bemærkes afslutningsvist, at det skal vurderes nærmere, om der er et
behov for tilpasning af gældende lovgivning for at kunne udføre eventuelle
koordinerede beredskabstests af enheder, der opererer i meget kritiske
sektorer i EU.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil få statsfinansielle konsekvenser, såfremt
Danmark indgår i et samarbejde om et tværnationalt sikkerhedscenter. De
statsfinansielle konsekvenser er således ikke en direkte effekt af
forordningens vedtagelse og direkte virkning i Danmark. Omkostningerne
kan omfatte nye opgaver til eksisterende myndigheder i form af etablering
og drift af et tværnationalt sikkerhedscenter, som vil indgå i det europæiske
cyberskjold. Etableringen vil omfatte deltagelse i det fælles indkøb, som
bliver organiseret af ECCC, og skal indkøbe software og hardware, som skal
udgøre sikkerhedscentret. Driften indebærer løbende udgifter til personel,
aktiviteter, rejser, eventuelle udbud og vedligeholdelse af udstyr. Der er
gennemført et udgiftsskøn på baggrund af overvejelser om dansk deltagelse
i cyberskjoldet med seks øvrige medlemsstater, hvilket skønnede
etableringsomkostninger til ca. 4,5 mio. kr. og driftsomkostninger over 3 år
til ca. 4,5 mio. kr.
Side 5 af 9
 Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 5: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 5/12-23 (teledelen), pkt. 3 om cybersikkerhed
2786896_0006.png
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget
vurderes
ikke
at
have
samfundsøkonomiske
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
eller
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Det forventes, at forslaget på sigt vil øge cybersikkerheden i Danmark til
gavn for både virksomheder og forbrugere og for den nationale sikkerhed.
Cybersikkerhedslovgivning, der stiller krav til deling af informationer om
cybertrusler,
støtte
til
medlemsstaterne
ved
omfattende
cybersikkerhedshændelser samt efterfølgende evaluering af disse
hændelser, vil bidrage til at myndigheder og virksomheder i Danmark er
bedre beskyttet i cyberspace. Forslaget skønnes derudover ikke i sig selv at
medføre administrative eller miljømæssige konsekvenser.
8. Høring
Forslaget har været i høring i specialudvalget for Civilbeskyttelse fra 9. juni
til 13. juni.
Forslaget er hertil sendt i ekstern høring hos Dansk Industri, Dansk Erhverv,
CENSEC, Danske Maritime, Navalteam, Dansk Metal, DigitalLead, IDA og It-
Branchen. Høringsfristen var fastsat til den 23. juni 2023. Der indkom
høringssvar fra Dansk Industri og IT-Branchen.
Dansk Industri (DI)
bemærker, at cybertruslen er alvorlig og forventes i lyset
af den sikkerhedspolitiske situation kun at blive mere alvorlig. Derfor er det
afgørende, at man både nationalt og internationalt styrker cybersikkerhed
og samarbejde herom. Dog finder DI ikke, at forslaget er svaret.
DI bemærker, at der er meget regulering på det digitale område og inden for
cybersikkerhed, og at forslaget bygger oven på NIS2-direktivet, der først får
virkning til oktober 2024. DI pointerer, at der derudover allerede eksisterer
forskellige former for videndeling mellem cybersikkerhedsenheder på tværs
af EU, og ikke mindst på tværs af vores allierede, der også omfatter lande
uden for EU. DI finder derfor, at der ikke er brug for nye lignende tiltag, før
man har fået erfaringer fra NIS2-implementeringen og analyseret, hvad der
konkret er brug for i forhold til fx videndeling. DI bemærker, at kræfterne
bør fokuseres på de rigtige initiativer.
DI påpeger, at forslaget lægger op til at etablere en europæisk
cybersikkerhedsreserve bestående af udvalgte betroede udbydere af
cybersikkerhedstjenester, der skal reagere på væsentlige eller omfattende
cybersikkerhedshændelser og omgående genopretning efter sådanne
Side 6 af 9
 Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 5: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 5/12-23 (teledelen), pkt. 3 om cybersikkerhed
hændelser. Tjenesterne kan indsættes i alle medlemsstater. DI bemærker,
at der lægges op til, at udvalgte it-sikkerhedsfirmaer vil kunne udføre
hændelsesberedskabstjenester på EU’s vegne i alle medlemsstater.
DI vurderer umiddelbart, at det kun vil være de største europæiske it-
sikkerhedsleverandører, der vil være i spil til at vinde et sådant udbud. DI
foreslår derfor, at det i stedet skal være op til medlemsstaterne selv at
udvælge it-sikkerhedsleverandører med eksisterende kendskab til det
enkelte medlemsstats digitalisering og it-sikkerhed, som betroede udbydere
finansieret af cybersikkerhedsreserven.
DI mener, at det giver bedre muligheder for en hurtig afhjælpning med
nationalt kendskab og et allerede eksisterende tillidsforhold, og derudover vil
det skabe bedre muligheder for, at flere it-sikkerhedsleverandører vil kunne
være
betroede
udbydere,
herunder
at
udvikle
markedet
for
cybersikkerhedstjenester i den enkelte medlemsstat i stedet for at styrke
enkelte allerede store cybersikkerhedsleverandører med det fremsatte
forslag.
IT-Branchen (ITB)
bakker overordnet op om forslaget, der har som
grundformål at styrke EU landenes indbyrdes solidaritet med hinanden ved
at opbygge et antal sikkerhedcentre, som er tværnationale, det såkaldte
Cyberskjold. ITB mener, at der i det tværnationale samarbejde om
sikkerhedscentre bør tages højde for, at ikke alle EU-lande er lige
digitaliserede.
I forhold til den pulje af midler, der afsættes til at hjælpe virksomheder, der
bliver ramt af cyberangreb, og som virksomhederne kan bede om midler fra
til at afbøde konsekvenser af cyberangreb, mener ITB, at det fjerner noget
af incitamentet til at sikre sine systemer, da der ikke stilles krav til hvordan
man kan gøre sig fortjent til midlerne. ITB påpeger derudover, at hvis
midlerne skal gøre nytte, skal de være tilgængelige meget hurtigt efter, at
der er konstateret et succesfuldt angreb. Her er der behov for meget hurtige
administrative processer, og lovforslaget redegør ikke umiddelbart for
processen for at få midlerne.
ITB mener, at for at de tværnationale sikkerhedsoperationscentre skal
fungere effektivt i forhold til threat intelligence, er det ikke hensigtsmæssigt,
hvis sikkerhedscentrene bliver begrænset fra at afsøge ”leaks” på darknet.
Her vil de finde lækkede databaser med passwords og personoplysninger.
ITB finder derudover, at der som et minimum bør være en forpligtelse til at
offentliggøre daglige trusselsvurderinger, som har en karakter af rådata, som
andre virksomheder kan anvende i deres arbejde med sikkerhedskunder.
ITB mener, at hvis sikkerhedscentrene opdager noget, der ikke er
samfundskritisk, bør de stadig kunne dele deres viden med deres nationale
Side 7 af 9
 Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 5: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 5/12-23 (teledelen), pkt. 3 om cybersikkerhed
2786896_0008.png
efterforskningsenheder,
således
at
den
generelle
sikkerhed
og
kriminalitetsbekæmpelse bliver forbedret. Det bør derudover være muligt at
dele data anonymt i realtid blandt sikkerhedscentrene.
ITB påpeger, at det i dag er muligt at lave en national null routning. ITB
bemærker, at det i Danmark tager et sted imellem et par timer og flere dage.
I Norge er det muligt at lave det på fem minutter. ITB mener derfor at det
bør indføres i alle lande og testes, således at man i en krise kan lukke ned
for visse IP´er/ URL´er eller landes trafik. ITB mener, at det generelt set bør
være ISP’ernes ansvar.
ITB bemærker, at det i forslaget anbefales, at der konstrueres et antal
minimumskrav
til
virksomheder,
der
byder
ind
til
cybersikkerhedsberedskabet. Der anvises dog ikke, hvad kravene bør være,
eller hvordan de etableres. Det anføres i forslaget at der bør lægges særlig
vægt på erfaringer, ekspertise, faglig integritet og upartiskhed. For at det
skal være effektivt, mener ITB, at kravene til dette bør være kendte, så
virksomheder kan lægge en plan for at imødekomme dem. ITB mener, at
kravene i artikel 16 i forslaget ikke er entydige, men i stedet inviterer til en
subjektiv vurderingsproces.
ITB finder, at for at opnå succes med cybersikkerhedsreserve-initiativet er
det essentielt, at de private udbydere, der indgår i reserven, holdes
orienteret af sikkerhedscentrene løbende, og ikke først tilkaldes, når en krise
indtræffer, og herefter skal sætte sig ind i tingene.
ITB mener, at der bør være mulighed for, at ting kan blive driftet af ens
konkurrenter eller samarbejdspartnere. ITB påpeger, at bankerne i Danmark
fx har en aftale om, at datacentrene kan overtage trafik for hinanden, hvis
der sker en hændelse.
9. Forhandlingssituationen
Forslaget har generelt fået en blandet modtagelse i Rådet.
I EU-kredsen er der overordnet anerkendelse af formålet med forordningen,
om end flere medlemsstater har forholdt sig kritisk til elementer i udkastet
til forordningen. Medlemsstaterne er overordnet enige i ambitionen om at
skabe større solidaritet og understøtte et højt cybersikkerhedsniveau på
tværs af EU.
Centralt i forhandlingerne har været en række medlemsstaters skepsis over
for Europa-Kommissionens lovgivningsmuligheder ift. interoperabilitet og
informationsdeling
mellem
de
grænseoverskridende
sikkerhedsoperationscentre
via
gennemførelsesretsakter.
Flere
medlemsstater har derudover fremført, at medlemsstaternes nationale
kompetence inden for national sikkerhed og forsvar skal respekteres, samt
Side 8 af 9
 Rådsmøde nr. 3991 (transport, telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2023 - Bilag 5: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 5/12-23 (teledelen), pkt. 3 om cybersikkerhed
2786896_0009.png
at det tydeligt skal fremgå af forordningsudkastet, at deltagelse i
foranstaltningerne er frivillig for medlemsstaterne. En række medlemsstater
har også haft spørgsmål til forordningsforslagets traktatretlige hjemmel,
finansiering gennem DEP samt duplikering i forhold til allerede etablerede
videndelingsnetværk.
Der forventes yderligere justeringer af forordningsudkastet forud for, at der
hentes mandat på sagen på Coreper.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen byder fremskridtsrapporten velkommen.
Regeringen
stiller
sig
overordnet
positiv
over
for
cybersolidaritetsforordningen. Regeringen er enig i ambitionen om at styrke
medlemsstaternes og EU's kapaciteter til at reagere effektivt og behændigt
på cybersikkerhedstrusler og ondsindet aktivitet i cyberdomænet rettet mod
EU og medlemsstaterne. Regeringen er ligeledes positiv over for
foranstaltninger, der vil styrke solidariteten medlemslandene imellem i
tilfælde af væsentlige cybersikkerhedshændelser.
Regeringen er overordnet positiv over for udviklingen i de foreløbige
justeringer af forordningsudkastet. Det er centralt for regeringen, at der med
forordningen
ikke
lovgives
om
interoperabilitetskrav
for
og
informationsdeling
mellem
de
grænseoverskridende
sikkerhedsoperationscentre
via
gennemførelsesretsakter,
men
at
specifikationer for interoperabilitet og informationsdeling skal fastlægges
gennem samarbejdsaftaler mellem de medlemsstater, der indgår i et
samarbejde om grænseoverskridende sikkerhedsoperationscentre.
11.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketinget Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 13.
oktober 2023.
Side 9 af 9