Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3993 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

23. november 2023

2023 - 13848

amlyni

Indhold

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af

Europas øko-system for produktion af nettonulteknologier

(”forordning om nettonul-industri”) ...........................................................2

1. Resumé.................................................................................................2

Forslag til forordning om forbud mod produkter fremstillet ved

tvangsarbejde på EU-markedet, KOM (2022) 453...................................17

Lovgivningsmæssige konsekvenser

...........................................................26

Økonomiske konsekvenser

........................................................................26

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

2/33

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af

Europas øko-system for produktion af nettonulteknologier

(”forordning om nettonul-industri”)

2023/0081 (COD)

Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat fra 15. september 2023

markeret med streg i margenen.

Resumé

På rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. december 2023 forventes Rådet at

vedtage sin endelige generelle indstilling Den generelle indstilling

forventes at stemme overens med danske interesser.

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 16. marts 2023 fremsat

forslag til en forordning om nettonulindustri (KOM (2023) 161. Forslaget,

der på engelsk hedder Net Zero Industry Act, blev modtaget i dansk sprog-

version d. 2. maj 2023.

For at styrke EU’s markedsandel i den grønne omstilling skal forslaget

bidrage til at fastholde og udvikle grøn industriproduktion i EU. Forudsi-

gelig og forenklet regulering, særligt hurtigere tilladelsesprocesser, skal

understøtte virksomheder, der producerer grønne teknologier og som øn-

sker at etablere sig i EU. Centralt i forslaget står også bedre rammevilkår

for erhvervsmæssig innovation og fremme af EU’s kapacitet til CO2-

injektion i geologiske lagre.

Som del af EU’s grønne industripolitik skal forslaget ses i sammenhæng

med EU-Kommissionens lempede støttemuligheder på statsstøtteområdet.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Der lægges der op til, at regeringen overordnet støtter forslaget, som in-

deholder flere tiltag, der kan få positiv effekt for europæisk og dansk grøn

industri og konkurrenceevne i lyset af det globale teknologkapløb. Formå-

let om at forenkle regler og reducere sagsbehandlingstider er et konkur-

renceparameter, som kan styrke EU i det globale teknologikapløb. Øget

miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed i offentlige udbud om

grønne teknologier kan medføre en betydelig konkurrencefordel for euro-

pæiske virksomheder, fx vindmølleindustrien, som i højere grad vil kunne

konkurrere med virksomheder fra tredjelande. Især modstandsdygtighed

skal være med til at sikre, at forsyning at kritisk grøn teknologi ikke kon-

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

3/33

centreres om enkelte tredjelande. Samtidig arbejder regeringen for at sikre

at forslagets omkostninger i højere grad står på mål med dets formål.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2023 ”Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for

foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af

nettonulteknologier (KOM (2023) 161)”.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion. Det

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget kommer som opfølgning på fremsættelsen af EU’s grønne

industripolitik i meddelelsen ”En industriplan for den grønne pagt til den

CO2-neutrale tidsalder (KOM (2023) 62)”, som blev præsenteret den 1.

februar 2023 af Kommissionen. Industriplanen, som der blev udarbejdet

særskilt grund- og nærhedsnotat om, indeholder i alt fire ben, hvor Net Zero

Industry Act primært indfører reguleringsmæssige tiltag for at fremme

kritiske

teknologier,

skabe

forudsigelige

forenklede

lovgivningsmæssige rammer for virksomheder og sikre og bæredygtige

forsyningskæder.

Forslaget indeholder ikke nye tiltag eller støttemuligheder på

statsstøtteområdet, men suppleres af og skal ses i tæt relation til de

reviderede statsstøtteregler i Temporary Crisis and Transition Framework

(TCTF), hvor der er vedtaget midlertidige lempelser i EU's statsstøtteregler

frem til udgangen af 2025 for blandt andet at fremme projekter inden for

grønne teknologier. Derudover har Kommissionen fremsat et nyt forslag til

at målrette EU-midler til strategiske teknologier (STEP).

Forslaget kommer også i lyset af den amerikanske Inflation Reduction Act

(IRA), der har til hensigt at reducere USA's drivhusgasudledninger med 50-

52 pct. i 2030 ift. 2005.

Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse for forslaget.

Kommissionen har 23. marts 2023 præsenteret en delvis behovsanalyse,

som analyserer investeringsbehovet for fem udvalgte teknologier.

Kommissionen præsenterede d. 19. juni 2023 et arbejdsdokument, som

beskriver og forklarer de regulatoriske foranstaltninger foreslået i

forordningen om nettonulindustri.

3. Formål og indhold

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

4/33

Forslaget er sat på dagsordenen til generel indstilling på rådsmødet for

konkurrenceevne den 7. december. Det forventes at den politiske drøftelse

blandt andet vil fokusere på spørgsmålet om, hvorvidt atomteknologi skal

kategoriseres som strategisk teknologi.

Forslagets overordnede formål er at styrke produktionen af teknologier i

EU, som vurderes afgørende for at indfri EU’s klimamål og sikre

modstandsdygtigheden i EU’s energisystem. Konkret foreslås det, at EU-

landene i 2030 skal producere 40 pct. af disse såkaldte

nettonulteknologier, der er påkrævet for at nå EU’s 2030-klimamål.

Forslaget skal bl.a. være med til at sikre:



Forenklet adgang til myndigheder og hurtigere tilladelser

Nye metoder til at bedømme udbud i henhold til bæredygtighed og

modstandsdygtighed

Øget fokus på CO2-injektionskapacitet og -lagring

Bedre rammer for testfaciliteter til innovative teknologier.

Forslaget indeholder en række reguleringsmæssige tiltag for at opnå dette,

jf. nedenfor:

Styrke produktion af net-zero teknologier

Forslaget præsenterer tiltag til forbedrede rammevilkår for såkaldte net-

zero teknologier. Herved forstås teknologier, som vurderes vigtige for den

grønne omstilling. I det oprindelige forslag udpeges otte strategiske net-

zero knologier, som vurderes særligt vigtige og dermed kan opnå særligt

gunstige regulatoriske rammevilkår sammenlignet med de ”ikke-

strategiske” nettonulteknologier. De otte teknologier er: sol, vind, batterier,

varmepumper,

elektrolyseanlæg,

teknologier

til

bæredygtig

biogas/biometan, teknologier til fangst- og lagring af CO

forsyningsteknologier.

For at blive betragtet som strategisk skal en teknologi opfylde tre eksplicitte

krav: 1) kommerciel modenhed, 2) bidrage til indfrielse af EU’s 2030

klimamål og 3) være særligt udsat for forsyningsvanskeligheder, f.eks. når

EU er afhængig af import fra tredjelande.

Endvidere indeholder forslaget tiltag til at fremme innovative teknologier,

der har potentiale til at bidrage til indfrielse af EU’s klimamål, men som

ikke er markedsmodne til produktion i større skala.

Forenklet adgang til myndigheder (kvikskranke)

For at forenkle virksomheders ansøgningsproces, når der ansøges om

tilladelse til at opføre en produktionsfacilitet inden for forslagets rammer,

pålægges medlemslande at tildele én national kompetent myndighed

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

5/33

ansvaret for at koordinere og facilitere godkendelsesprocessen.

Myndigheden skal være eneste indgang for projektholder under hele

forløbet, indtil en afgørelse foreligger. Denne myndighed omtales som en

’kvikskranke’ (”one-stop-shop”).

Hurtigere tilladelsesprocedurer

Forslaget definerer ligeledes tidslofter for, hvor lang tid det må tage at

godkende tilladelser til at opføre en produktionsfacilitet. For net-zero

teknologier sættes loftet til 12 måneder for produktionsfaciliteter med årlig

kapacitet under 1 GW og 18 måneder for faciliteter med årlig kapacitet over

1 GW. Hvis projektet handler om at udvide allerede eksisterende

produktionsfaciliteter, halveres lofterne.

Tidsfristen kan forlænges med én måned i generelle tilfælde og med seks

måneder, såfremt der er exceptionelle helbreds- eller sikkerhedsrisici for

personale og/eller den generelle befolkning. For projekter, der kræver

miljøvurdering, gælder særlige procedurer. Desuden indeholder forslaget

tiltag, hvor nationale, regionale og lokale myndigheder skal indtænke

opførelse af projekter til produktion af net-zero teknologi i nye

områdeplaner.

Strategisk projekt inden for net-zero teknologi

For projekter, der opererer inden for de i forslaget udpegede otte strategiske

net-zero teknologier, kan projektholder ansøge om betegnelsen ’strategisk

projekt’. Såfremt projektet bidrager til at indfri EU’s klimamål samt

opfylder mindst ét centralt udvælgelseskriterium, skal ansøgningen

godkendes. Ud over produktionsfaciliteter skal medlemsstater også

anerkende projekter til CO

-lagring som strategiske projekter, forudsat at

de opfylder en række betingelser.

Forslaget fastsætter også en ramme for, hvordan projektholder i praksis

ansøger om at blive anerkendt som strategisk projekt inden for net-zero

teknologi. Det indebærer, at der i forbindelse med ansøgningen skal leveres

en forretningsplan, der blandt andet vurderer projektets økonomiske

levedygtighed i overensstemmelse med forslagets målsætning om at skabe

kvalitetsjobs. Medlemsstaten skal senest én måned efter ansøgningen have

enten godkendt eller afvist anmodningen.

Såfremt en eller flere adspurgte myndigheder under godkendelsesforløbet

for et strategisk projekt ikke har afgivet svar til ’kvikskranken’ inden for

den gældende frist, tilsiger forslaget, at ansøgningen betragtes som

værende godkendt. Dette gælder dog ikke miljøvurderinger, idet forslaget

eksplicit vurderer, at en sådan ikke kan vurderes automatisk godkendt,

såfremt et svar udestår.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

6/33

For at opnå forsyningssikkerhed i EU kan medlemsstaterne anvende

støtteordninger og yde administrativ støtte til strategiske projekter. Støtten

skal være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

-injektionskapacitet

Forslaget angiver, at der senest i 2030 skal være tilvejebragt en årlig

injektionskapacitet på 50 millioner ton CO

i EU. Det vil sige, at EU skal

have både selve kapaciteten til rådighed samt tilstrækkelige anlæg til at

injicere CO

’en ned i undergrunden. Ved at fremme foranstaltninger til at

kan injiceres i geologiske lagringsfaciliteter skal forslaget være med

til at støtte dekarbonisering af de virksomheder, der udleder mest CO

. Til

dette formål skal forslaget skabe større transparens over nationale

lagringskapaciteter og sikre bidrag fra olie- og gasproducenter.

For så vidt angår transparens pålægges medlemsstaterne at offentliggøre

data for arealer, hvor der potentielt kan gives tilladelse til at lagre CO

Herudover skal medlemsstater forpligte olie- og gasselskaber, som er

aktive på deres territorie, til at offentliggøre geologisk data for tidligere

naturgas- og/eller olielagre. Olie- og gasproducenternes bidrag skal sikres

ved, at virksomhederne pålægges enten at stille en specifik

lagringskapacitet til rådighed eller ved at de lever op til deres andel ved at

indgå aftaler med projektudviklere, der kan tilvejebringe

injektionskapacitet. Kapaciteten er fastlagt ud fra virksomhedernes andel

af EU’s olie- og gasproduktion fra i perioden 1. januar 2020 til 31 december

2023. Medlemsstater skal årligt afrapportere om fremgangen i projekter

vedrørende CO

-lagring samt behovet for lagring og nationale

støttemuligheder.

Udbud

Forslaget indeholder regler for, at ordregivende myndigheder med ansvar

for udbud af net-zero teknologier skal give projektet til den tilbudsgiver,

som 1) har det bedste forhold mellem pris og kvalitet samt 2) løfter hensyn

til miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Forslaget fremsætter således nye metoder til at bedømme et udbuds bidrag

til miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed. Ordregivende

myndigheder skal vægte positivt (mellem 15 og 30 procent), hvorvidt

tilbuddet bidrager til EU’s modstandsdygtighed inden for produktion af en

net-zero teknologi, hvor EU i høj grad er afhængig af import. Kriteriet om

modstandsdygtighed skal forbedre europæiske producenters muligheder

for at vinde udbud i kraft af, at bud fra lande, der leverer mere end 65 pct.

af det omfattede produkt, kan vægtes ned. Hvis et tilbud bliver mere end

10 procent dyrere, når der tages hensyn til miljømæssig bæredygtighed og

modstandsdygtighed, kan ordregivende myndighed anse omkostningerne

for disproportionale og dermed undlade at lægge vægt på kriterierne.

Reglerne gælder udbud over EUR 25 mio. (ca. 186 mio. kr.).

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

7/33

Færdigheder

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen skal støtte oprettelsen af

akademier for at udvikle læringsprogrammer, som kan styrke kompetencer

inden for net-zero teknologier. Disse akademier skal have særligt fokus på

at modvirke stereotyper og arbejde for at aktivere kvinder samt unge uden

tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover skal akademierne bidrage til at

styrke anerkendelsen af kvalifikationer.

Innovation

Medlemsstater kan som følge af forslaget etablere såkaldte

reguleringsmæssige sandkasser for at fremme innovation, udvikling og test

af net-zero teknologier. Sandkasserne har det formål at tillade

virksomheder at afprøve forskellige innovative teknologier, metoder og

produkter inden for afgrænsede områder. Særligt for små- og mellemstore

virksomheder skal medlemsstater sikre prioriteret adgang til regulatoriske

sandkasser, øge kendskabet til disse og opsætte dedikeret kommunikation

omkring mulighederne i sandkasserne.

Medlemsstater opfordres desuden til, at sandkasser implementeres på tværs

af grænser for at øge synergien i EU. De nærmere omstændigheder for

regulatoriske sandkasser fastlægges i en kommende gennemførelsesretsakt.

Tværgående koordination

Der oprettes en koordinerende enhed, ’Platformen for net-zero teknologi i

Europa’ med deltagelse fra medlemsstaterne og Kommissionen.

Platformen skal koordinere medlemsstaters indsatser, rådgive

Kommissionen og overvåge effekten af forslagets tiltag og få en rolle i

samarbejdet med tredjelande om forsyningskæder. Platformen har dog ikke

beføjelser til at pålægge medlemsstater konkrete forpligtelser. Der kan

desuden oprettes specifikke undergrupper under platformen til at håndtere

specifikke problemstillinger inden for hver teknologi, som forslaget

vedrører.

Andre bestemmelser

Forordningen indeholder regler og betingelser for udøvelsen af delegerede

beføjelser og gennemførelsesbeføjelser. Forordningen giver Kommissionen

beføjelse til, hvor det er relevant, at vedtage gennemførelsesretsakter for at

give mulighed for at præcisere procedurerne og sikre ensartet anvendelse af

forordningen og delegerede retsakter. Kommissionen skal tre år efter

forslagets ikrafttræden evaluere forslaget samt hver tredje år herefter. Denne

evaluering skal vurdere, hvorvidt målene er indfriet og har haft de tilsigtede

effekter.

Forslaget indeholder ændringer i forordning (EU) 2018/1724 om oprettelse

af en fælles digital oplysningsportal. Ændringerne tilføjer overordnet de

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

8/33

definitioner og termer, der bruges ift. nettonulteknologier, og sikrer at den

digitale portals omfatter begreberne fra indeværende forslag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

I Europa-Parlamentet er industri-, forsknings- og energiudvalget (ITRE)

det ledende udvalg på forordningen om nettonulindustri. EP’s reviderede

forslag fjerner distinktionen mellem ’almindelige’ net-zero teknologier og

’strategiske’ net-zero teknologier og samler alle teknologier i en kategori.

Dette betyder, at projekter inden for alle teknologier kan ansøge om status

som strategisk projekt, en betegnelse der giver yderligere fordele for

projektet, herunder i kobling til den europæiske platform for strategiske

teknologier (STEP). ITRE foreslår yderligere at sænke produktionsmålet

til 25% i 2030, forkorte de foreslåede lofter over myndighedsbehandling til

hhv. 9 og 12 måneder i stedet for 12 og 18 måneder, samt at medlemsstater

allokerer minimum 25% af den nationale indtægt fra EU’s

emissionshandelssystem til indfrielsen af forordningens mål. Fsva. udbud,

foreslås at indføre en række nye tiltag Forpligtelser om at olie- og

gasselskaber skal tilvejebringe CO2-injektionskapacitet fastholdes.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at udfordringerne med at accelerere udrulningen af

nettonulteknologier, øge produktionskapaciteten, sikre tilstrækkeligt

kvalificeret arbejdskraft og forebygge strukturelle afhængigheder

nødvendiggør foranstaltninger på EU-plan. Kommissionen vurderer

endvidere, at handling på EU-plan er med til at begrænse (eller helt undgå)

en fragmenteret indsats i EU, statsstøttekapløb og sub-optimale nationale

løsninger.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at foranstaltninger på området bør

ske på EU-niveau, da en fælles indsats er nødvendig for dels at håndtere

energikrisen i EU, og dels at adressere EU’s strukturelle udfordringer inden

for produktion af grøn teknologi og undgå forsyningsvanskeligheder til den

grønne omstilling. Derfor vurderer regeringen på det foreliggende grundlag,

at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for

produktionsfaciliteter eller reguleringsmæssige sandkasser for net-zero

teknologier. Der findes ej heller specifikke danske lofter over behandlingstid

til ansøgningsprocesser, krav til olie- og gasproducenter om at lagre CO

eller

øvrige specifikke juridiske rammer for områder indeholdt i forslaget.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

9/33

Der findes dog dansk lovgivning, der ikke nødvendigvis indeholder

specifikke krav til net-zero teknologier, men fastsætter regler om eksempelvis

udbud, planlægning og på tilladelsesområdet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk

ret. I forbindelse med gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der

er behov for at supplere med nationale regler i forbindelse med den

konkrete udmøntning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets administrative tiltag medfører statsfinansielle omkostninger.

Det gælder blandt andet udgifter til oprettelse af og årsværk til oprettelsen

af en ”one-stop-shop” til godkendelse af produktionsfaciliteter,

administration af strategiske projekter, oprettelse, tilsyn og drift af

regulatoriske sandkasser. Det skønnes med betydelig usikkerhed på det

foreliggende grundlag, at udgifter hertil kan udgøre ca. 16 mio. kr. årligt

afhængigt af i hvilket omfang Danmark ønsker at gøre brug af

mulighederne i forslaget. Udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører

statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf.

budgetvejledningen.

Ift. udbud så vil forslagets model om tildelingskriterier overordnet medføre

meromkostninger, der fordyrer den grønne omstilling på grund af højere

priser og administrative omkostninger i form af nye byrdefulde opgaver for

offentlige indkøbere, der kan medføre stigende takster hos

forsyningsselskaber eller DUT-krav fra kommuner og regioner. Hertil kan

tildelingskriterier forlænge udbuds- og tildelingsprocessen samt øge

procesrisiko for bl.a. klagesager og dermed forsinke den grønne omstilling,

fordi det vil være op til den enkelte myndighed at anvende

tildelingskriterierne i praksis, hvilket kan gøre, at tilbudsgiver vil stille

spørgsmål tegn ved vurderingen og potentielt klage. Det er forbundet med

betydelig usikkerhed at estimere meromkostninger forbundet ved

tildelingskriterier, da det i høj grad vil afhænge af den konkrete

implementering.

Forslagets bestemmelser om CO2-injektionskapacitet forventes at medføre

statsfinansielle udgifter, idet en nettoudgift for de danske

kulbrinteproducenter vil medføre et nedsat selskabsskatteprovenu og

eventuelt også påvirke provenuet fra kulbrinteskatten. De

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark kan på nuværende

tidspunkt ikke vurderes, da mange forhold fortsat er uafklarede.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

10/33

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formålet med at forenkle regler og reducere sagsbehandlingstider kan

fremskynde opskalering af produktionsindustrier i EU og gøre det mere

attraktivt for grønne virksomheder at placere sig i EU i lyset af den

intensiverede globale konkurrence inden for grøn omstilling og

teknologikapløbet mellem USA og Kina.

De nye udbudsregler om miljømæssig bæredygtighed og

modstandsdygtighed ventes desuden at kunne medføre en betydelig

konkurrencefordel for europæiske virksomheder, fx vindmølleindustrien,

som i højere grad vil kunne konkurrere med virksomheder fra tredjelande i

offentlige udbud.

Fsva. CO2-injektionskapacitet forventes forslagets bestemmelser at

medføre betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for specifikt olie-

og gasvirksomheder, da disse vil være forpligtede til at tilvejebringe

forslagets samlede målsætning om CO2-injektionskapacitet.

Forslaget ventes også at kunne medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Omfanget af de samlede administrative konsekvenser er

på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere, særligt fordi den

konkrete udmøntning af forslagets krav endnu ikke kendes, og fordi de

samlede administrative konsekvenser afhænger af udformningen af

kommende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Det vurderes

dog umiddelbart at forslaget kan medføre administrative konsekvenser

over 4 mio. kr.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes generelt at kunne bidrage til et mere

modstandsdygtigt europæisk økosystem for grønne teknologier, skabe

stabile forsyningskæder hertil samt øge EU’s egenproduktion af grønne

teknologier og dermed mindske afhængigheden fra tredjelande til gavn for

borgere, forbrugere, klimaet og samfundet som helhed.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 11. april 2023.

Der er indkommet høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Offshore, Danske Maritime,

Danske Rederier, Finans Danmark, Green Power Denmark,

Ingeniørforeningen (IDA), Landbrug & Fødevarer og Lederne.

Dansk Arbejdsgiverforening

DA ser positivt på, at Kommissionen lægger op til at omskoling og

opkvalificering skal spille en afgørende rolle for at sikre, at arbejdsstyrken er

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

11/33

klædt på til de nye jobs, som den grønne og digitale omstilling vil kræve. DA

bakker op om at sætte målrettet ind for at øge kvinders og unges deltagelse

på arbejdsmarkedet samt forslagets fokus på at anerkende kompetencer på

tværs af medlemsstater samt uden for EU.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv støtter op om Kommissionens forslag til at styrke den grønne

industri i Europa. Dansk Erhverv er generelt af den holdning, at der er behov

for at trimme og strømline de regulatoriske krav og myndighedstilladelser på

tværs af EU. Dansk Erhverv pointerer, at der generelt er behov for, at der

sættes klare krav til deadlines og fremdrift på tværs af alle typer af

erhvervsrettede myndighedstilladelser. Dansk Erhverv påpeger, at forslaget

til Net Zero Industry Act kun sætter krav til myndighedstilladelserne til

etablering af produktionsfaciliteter til grønne løsninger. Imidlertid er

etableringen af nye VE-anlæg såsom sol og vind også udfordret af lange

sagsbehandlingstider. Derfor finder Dansk Erhverv det oplagt, at der også

sættes bindende deadlines for myndighedstilladelser til VE-projekter på tværs

af EU. Dansk Erhverv påpeger behovet for en indsats ift. biosolutions, hvor

det typisk tager seks til otte år at få godkendt nye produkter i EU. Dansk

Erhverv mener derfor, at Net Zero Industry Act bør sikre en mere smidig

proces for nye biologisk baserede produkters vej til markedet, så

godkendelserne i EU ikke tager længere tid end tilsvarende processer i lande

uden for EU.

Dansk Industri

DI er positive over for den fornyede politiske opmærksomhed på EU's

industri- og clean tech konkurrenceevne, men er også bekymret over

omfanget af indgriben i markedet og en mulig skævvridning af det indre

marked. DI finder, at EU skal arbejde systematisk for at sikre europæisk

erhvervsliv ved at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor er det

positivt, at EU-Kommissionen blandt andet fokuserer på at forbedre

investeringssikkerheden og mindske virksomhedernes administrative byrder

i forbindelse med udvikling af clean tech projekter samt på at sikre fri

bevægelse for net-zero teknologier på det indre marked. DI mener videre, at

biosolutions og vandteknologi også bør omfattes som net-zero teknologier.

DI finder det positivt, at forslaget blandt andet fokuserer på hurtigere og

enklere godkendelsesprocedurer. Net Zero Industry Act sammen med

Temporary Crisis and Transition Framework åbner for op for, at

medlemsstaterne får lettere adgang til at uddele statsstøtte. DI mener, at

statsstøtte kan spille en vigtig rolle, hvis det målrettes strategiske indsatser i

en afgrænset tidsperiode, men finder at der samtidig er brug for at skabe lige

vilkår ift. statsstøtte medlemsstaterne imellem, så det indre marked ikke

udfordres unødigt.

Dansk Metal

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

12/33

Dansk Metal deler Kommissionens ønske om at sikre hurtigere

godkendelsesprocesser inden for den grønne omstilling og påpeger at det i

EU kan tage op mod otte år at få godkendt nye grønne projekter. Derfor er det

positivt, at EU nu lægger op til at gøre godkendelsesprocesserne hurtigere og

mere simple. Dansk Metal er også tilfreds med, at danske styrkepositioner

som vindmøller, varmepumper og lagring af CO

bliver fremhævet som

strategisk vigtige Net-Zero teknologier, men finder at biosolutions også bør

indgå i strategien, da det er en dansk styrkeposition med flere gode

arbejdspladser.

Danske Maritime

Danske Maritime finder målsætningen om at støtte udviklingen af net-zero

teknologier for at nå i mål med EU's 2030-målsætning om reduktion og 2050-

målsætningen om klimaneutralitet ambitiøs og realistisk. Danske Maritime

bemærker i den forbindelse, at omlægningen til klimaneutral fremdrift i den

maritime industri kræver meget betydelige investeringer.

Dansk Offshore

Dansk Offshore hilser det overordnet velkomment, at EU-Kommissionen

ønsker at fremme fangst og lagring af CO

inden for Unionens grænser.

Dansk Offshore deler EU-Kommissionen og Europa-Parlamentets opfattelse

af, at lagring af CO

er en afgørende del af løsningen på klimakrisen og finder

det derfor nødvendigt hurtigst muligt at komme op i skala, hvis CCS skal

spille en afgørende rolle i dekarbonisering af det europæiske kontinent. Dansk

Offshore finder dog ikke målene for lagringskapacitet hensigtsmæssige, idet

disse kun forpligter kapacitetssiden af værdikæden, uden at tænke hele

markedet for CO

lagring ind, herunder særligt fangst og transport. Hertil

finder Dansk Offshore, at indeværende forpligtelse indeholder stor risiko for

at olie- og gasselskaberne stiller CO

-lagringskapacitet til rådighed uden en

konkret markedsefterspørgsel for denne kapacitet.

Danske Rederier

Danske Rederier ser generelt meget positivt på Net Zero Industry Act og

finder det vigtigt at der kommer et positivt europæisk svar som matcher den

amerikanske IRA og øvrige grønne investeringsplaner. Danske Rederier

finder det positivt, at forslaget søger at fremme fangst og lagring af CO2, men

påpeger udfordringer med olie- og gasindustriens forpligtelser hertil. Danske

Rederier stiller sig positiv overfor indførelsen af bestemte tidsrammer for

udviklingen af net-zero teknologi projekter i Unionen. Danske Rederier

bemærker, at Kommissionen lægger vægt på udfordringen med adgang til

kvalificeret arbejdskraft i Net Zero Industry Act – og byder initiativet på Net-

Zero Industry Academy velkommen.

Finans Danmark

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

13/33

Finans Danmark støtter overordnet Kommissionens forslag om at etablere

rammer for at fremme Europas ’Net Zero industry’ som f.eks. vindenergi,

elbiler, solceller, energieffektivisering, CO2-fangst og -lagring. Finans

Danmark er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at få private

finansieringskilder i spil, og at det skal være nemmere og mere attraktivt for

private långivere og investorer at bidrage til finansieringen, hvis

Kommissionens målsætninger skal nås. Finans Danmark understreger

vigtigheden af klare og forudsigelige rammer på lang sigt for at fremme privat

finansiering, herunder hvad der kan investeres i og udlånes til under Net Zero

Industry Act.

Green Power Denmark

Green Power Denmark finder det positivt, at EU-Kommissionen har fremsat

Net Zero Industry Act og ser store erhvervsgevinster forbundet med forslaget.

Green Power Denmark bakker generelt op om arbejdet med at lette

administrative byrder for grønne teknologier, men finder at

myndighedsgodkendelser ikke er et stort problem for opførelsen af

produktionsfaciliteter til hardware til den grønne omstilling i Danmark. Green

Power Denmark mener i stedet, at EU bør fokusere på bedre risikodeling samt

støtte til skaleringen af produktionen af Power-to-X-teknologier. Dette finder

Green Power Denmark er i tråd med Kommissionens behovsanalyse der

følger forslaget, og estimerer et investeringsbehov på 92 mia. EUR inden

2030, hvoraf 16-18 mia. EUR forventes at skulle komme fra offentlige

midler. Green Power Denmark vurderer, at tiltagene i Net Zero Industry Act

ikke er tilstrækkelige for at nå de målsætninger den opstiller. Der er herudover

stort behov for mere arbejdskraft til den grønne omstilling, og uden nok

arbejdskraft med de rette kompetencer, kan udbygningen af vedvarende

energi ikke realiseres. Green Power Denmark mener derfor, at

arbejdskraftområdet bør prioriteres i regeringens og EU’s arbejde med at

styrke rammevilkårene for den grønne energiindustri i Europa. Herunder bør

mulighederne for at styrke virksomhedernes rammer for at kunne hente

arbejdskraft uden for EU’s grænser afsøges.

Ingeniørforeningen

Ingeniørforeningen, IDA bakker op om hovedformålet med Net-Zero

Industry Act omkring, at Europas grønne industrikapacitet i 2030 skal kunne

levere “op mod eller mindst 40 pct.” af den teknologi, der skal til for at nå

EU’s klimamål. I den sammenhæng finder IDA det fornuftigt at opskalere

produktionskapaciteten inden for CO2-reducerende teknologier gennem

blandt andet hurtigere sagsbehandling, styrke rammerne for innovation og

sikre industriens adgang til grønne kompetencer. Den europæiske indsats kan

og skal ikke stå alene. IDA finder det vigtigt, at den danske regering

understøtter Net-Zero Industry Act med en sammenhængende national og

regional indsats inden for blandt andet innovationsområdet og grønne

kompetencer. IDA bakker op omkring at fremme otte udvalgte grønne

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

14/33

teknologier i Europa, både for at skabe europæiske industriarbejdspladser og

sikre en global CO2-reduktion. IDA finder det dog beklageligt, at det ikke er

lykkedes fra dansk side at få vandteknologi, cirkularitet, biosolutions og

energieffektive produkter/teknologier med i retsakten.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer finder det overordnet positivt, at Kommissionens

forslag styrker informationen om forskellige finansieringsmuligheder for

vedvarende energi og andre teknologier, der bidrager til nuludledningsmålet.

Landbrug & Fødevarer finder det dog bekymrende, at Kommissionens

foreslåede forordning kan sætte statsstøttesystemets formål om at sikre lige

konkurrencevilkår under pres. Det bliver i forordningen fremhævet, at

statsstøtte kan være et effektivt middel til at sikre den nødvendige udrulning

af nuludledningsteknologierne. Her vil Landbrug & Fødevarer kraftigt advare

imod at lade statsstøtte være den drivende faktor, og opfordrer til, at man i

udmøntningen af finansieringsretningslinjerne er meget opmærksomme på at

sikre, at der ikke sker en forringelse af konkurrencevilkårene på tværs af EU.

Lederne

Lederne støtter kommissionens forslag om udviklingen af en nettonul-

udledningsindustri i EU-regionen, men understreger vigtigheden af, at der

også formuleres en strategi for grøn opkvalificering af ledere, særligt i små-

og mellemstore virksomheder, da kommissionens forslag vil betyde behov

for og krav om betydeligt kompetenceløft blandt danske ledere.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet godt modtaget i Rådet, hvor der har været bred

støtte til formålet om at styrke produktion af grønne teknologier, optimere

administrative rammer, reducere barrierer og tiltrække investeringer. De

centrale knaster i forhandlingerne har været:

- udformningen af bæredygtigheds- og modstandsdygtighedskriterier i

offentlige udbud, hvor der dog har været udbredt enighed om, at den

foreslåede model er meget vanskelig at implementere i praksis.

Medlemslandene har groft sagt kunnet opdeles i to grupper: Dem, der

ønsker et højt ambitionsniveau for krav om bæredygtigheds- og

modstandsdygtighed for at øge forsyningssikkerhed, mens andre har

ønsket større fleksibilitet grundet en bekymring for, at nye krav vil øge

omkostningerne ved den grønne omstilling.

- Forpligtelser for olie- og gasvirksomheder til at tilvejebringe CO2-

injektionskapacitet frem mod 2030. Mange lande har ønsket at indføre

forpligtelser for at sætte en markedsudvikling i gang, mens enkelte

lande, som allerede har aktiviteter i gang, har ønsket at fritage olie- og

gas virksomheder for ikke at forvride markedsudviklingen.

- Listen over strategiske teknologier, hvor flere lande ønsker at

inkludere atomkraft, mens enkelte lande er store modstandere.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

15/33

I forhold til tilladelsestider forventes de generelt fastsatte tidslofter ikke at

være en central knast i forhandlingerne, da der er enighed om behovet for

at sætte skub myndighedsbehandlingen generelt i EU. Men der har været

forskellige holdninger til, om fristerne er realistiske, blandt andet fordi

nogle lande har en føderal struktur, der stiller særlige krav til

implementering.

Den generelle indstilling forventes at tilgodese nogle af de danske prioriteter

i forhandlingerne, herunder i forhold til udbud, CO

-injektionskapacitet og

biotech/biosolutions. Derimod er det ikke i tråd med dansk ønske, at listen

over strategiske teknologier er udvidet til at indeholde atomkraft.

10. Regeringens generelle holdning

I lyset af skærpet global konkurrence er det vigtigt at øge indsatsen for at

gøre EU mere attraktivt for grønne virksomheder. Samtidig gør den

geopolitiske virkelighed det nødvendigt at mindske EU’s strategiske

afhængigheder af tredjelande, når det gælder teknologier, der er kritiske for

EU’s energiforsyning og indfrielse af klimamålene. Dette skal dog vejes op

mod risici for, at tiltag, der har til formål at favorisere europæisk produktion

af grøn teknologi, kan fordyre og forsinke den grønne omstilling.

Derfor lægges der op til, at regeringen overordnet støtter forslaget, som

indeholder flere tiltag, der kan få positiv effekt for europæisk og dansk grøn

industri og konkurrenceevne, men arbejder for at sikre at forslagets

omkostninger i højere grad står på mål med dets formål.

Regeringen finder det vigtigt, at anvendelsesområdet begrænses til sektorer

og teknologier, der ud fra en evidens-baseret tilgang vurderes særligt

vigtige for at komme i mål med den grønne omstilling. Regeringen støtter

hertil de otte udpegede strategiske teknologier samt de kriterier

Kommissionen anvender til at udpege disse. Regeringen vil arbejde for, at

forslaget desuden omfatter biosolutions, da teknologien vil kunne

understøtte udviklingen af en potentiel dansk styrkeposition, som samtidig

kan bidrage til at reducere EU’s CO2-udledning. Det vurderes at

biosolutions kan få særligt gavn de regulatoriske sandkasser.

Regeringen bakker op om forslagets fokus på forenklet

myndighedsadgang, da det kan forbedre rammerne for virksomheder, som

ønsker at udvikle eller producere de teknologier, som er omfattet af

forslaget, i EU. Til det formål kan oprettelsen af en national kvikskranke

bidrage til at gøre ansøgningsprocesser mere simple og effektive og være

med til at mindske byrder for virksomheder og gøre det mere attraktivt for

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

16/33

grønne produktionsindustrier at placere sig i EU i lyset af det globale

teknologikapløb.

Regeringen vurderer, at krav til offentlige udbud bør indrettes, så de i

højere grad bruges til at opnå klimamålsætningerne. Det vurderes, at

formålet

fremme

miljømæssig

bæredygtighed

modstandsdygtighed er vigtigt, men at det bør opnås mere

omkostningseffektivt og mindre byrdefuldt ved for eksempel EU-fastsatte

tekniske specifikationer i form af mere simple og operationelle

minimumskrav. Særligt krav om vægtning af produkter fra enkelte

tredjelande kan have handelspolitiske konsekvenser og bør håndteres

ensartet i EU gennem en harmoniseret tilgang.

Regeringen støtter et styrket fokus i EU på CO2-injektionskapacitet, men

vurderer, at forslagets ambition bedre kan indfries gennem forbedrede

rammevilkår og incitamenter til at oprette frivillige aftaler med transport-

og injektionsoperatører uafhængigt af branchetilhørsforhold, frem for

forpligtelser til en enkelt branche. Samtidig bør vejen til målet løfte hele

værdikæden for fangst, transport og lagring af CO2 for at mindske risikoen

for tomme lagre. Såfremt forpligtelsen for olie- og gasselskaber bortfalder

og EU-målet fastholdes, må det ikke føre til, at forpligtelsen i stedet

pålægges medlemsstater i form af nationalt bindende mål.

Slutteligt er det ift. fremme af teknologier positivt, at forslaget sætter fokus

på arbejdskraft med oprettelsen af europæiske akademier, der skal udvikle

læringsprogrammer for at styrke kompetencer inden for de omfattede

teknologier. Det er dog vigtigt, at det samtidig fremgår tydeligt, at

uddannelse er national kompetence.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den

17. maj 2023. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg 26. maj 2023. Teknisk

gennemgang af forslaget blev afholdt 7. juni 2023 for Folketingets

Europaudvalg. Forhandlingsmandat blev indhentet 25. september 2023.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

17/33

Forslag til forordning om forbud mod produkter fremstillet ved

tvangsarbejde på EU-markedet, KOM (2022) 453.

Revideret udgave af grund og nærhedsnotat af d. 16. november 2022.

Ændringer er markeret med streg i margenen.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. september 2022 fremsat et forslag til

forordning om forbud mod produkter fremstillet med tvangsarbejde på EU-

markedet. Forordningen supplerer eksisterende og kommende

sektorspecifikke due diligenceregler samt det kommende horisontale direktiv

om due diligence for bæredygtighed.

Forslaget har til formål at bekæmpe tvangsarbejde ved at forbyde produkter

fremstillet ved brug af tvangsarbejde.

Forslaget vil forbyde, at produkter fremstillet helt eller delvist ved

tvangsarbejde bringes i omsætning og gøres tilgængelige på det indre marked

samt eksporteres. Forbuddet vil gælde både for EU-fremstillede produkter til

indenlandsk forbrug samt importerede produkter. Det vil være op til

medlemsstatens kompetente myndigheder at påvise, hvorvidt tvangsarbejde

er blevet anvendt i forbindelse med fremstilling af et produkt, for at der kan

udstedes et forbud. Udvælgelsen af tilsynet skal følge en risikobaseret tilgang

i vurderingen af, hvorvidt der er en sandsynlighed for overtrædelse af

forbuddet. Fastslår myndigheden, at et produkt er fremstillet ved brug af

tvangsarbejde, må det ikke sælges i eller eksporteres fra EU og skal

tilbagetrækkes fra det indre marked.

Forslaget forventes at indebære lovgivningsmæssige konsekvenser ifm.

udstedelsen af de nødvendige beføjelser til den kompetente nationale

myndighed. Forslaget vil i den forbindelse medføre statsfinansielle

konsekvenser. Derudover kan der være begrænsede administrative

konsekvenser for danske virksomheder. Der foreligger ingen

konsekvensanalyse bag forslaget.

Regeringen anser eliminering af tvangsarbejde som en grundlæggende

forpligtelse, som Danmark støtter fuldt op om, og som er en integreret del af

den bæredygtige omstilling. På den baggrund støtter regeringen forslagets

ambition om, at der ikke skal være anvendt tvangsarbejde i produkter på det

indre marked.

Regeringen støtter, at der udarbejdes fælleseuropæiske regler, der

rammesætter indsatsen ift. det indre marked mod produkter fremstillet ved

tvangsarbejde og er WTO-medholdelige. Det vil dog være essentielt, at

reglerne reelt bidrager til at forebygge og bekæmpe tvangsarbejde, og at

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

18/33

de i praksis er håndterbare for virksomheder og kan håndhæves af

myndighederne. Desuden er det vigtigt, at der er en effektiv koordineret

informationsdeling og håndhævelse på tværs af medlemsstaterne.

Baggrund

Kommissionen præsenterede den 14. september 2022 sit forslag til forordning

om forbud mod produkter fremstillet med tvangsarbejde på EU-markedet.

Den danske sprogversion blev modtaget den 5. oktober 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 114 om harmonisering af

det indre marked og artikel 207 om ensartede principper for den fælles

handelspolitik. Forslaget skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Initiativet blev første gang bebudet af kommissionsformand Ursula von der

Leyen i hendes tale om Unionens tilstand den 15. september 2021. De

generelle elementer for forslaget blev fastlagt den 23. februar 2022 i

Kommissionens Meddelelse om anstændigt arbejde på verdensplan (KOM

(2022) 66) og skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til direktiv

om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD)

fremsat samme dag.

Ifølge EU-traktaterne er EU forpligtet til at fremme menneskerettighederne,

herunder også arbejdstagerrettighederne bl.a. igennem forpligtelsen til at

fremme anstændigt arbejde. Desuden forbyder EU’s charter for

grundlæggende rettigheder, art. 5. stk. 2, tvangsarbejde. Kommissionen har i

den henseende meddelt, at forslaget til forordning om forbud mod produkter

fremstillet ved brug af tvangsarbejde samt CSDDD-direktivforslaget er

prioriteter på EU’s menneskerettighedsdagsorden.

Forordningen skal bygge videre på eksisterende og allerede fremsatte

horisontale og sektorspecifikke EU-initiativer om due diligence, herunder

særligt CSDDD-direktivforslaget og direktivet om virksomheders

bæredygtighedsrapportering (CSRD). Derudover skal forordningen bygge på

eksisterende og kommende horisontale systemer for udveksling af

information i forbindelse med markedsovervågning og toldkontrol, herunder

informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning

(ICSMS), som er oprettet ved markedsovervågningsforordningen, og

forordningsforslaget om en kvikskranke (”single window”) på toldområdet.

Formål og indhold

På rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. december 2023 forventes, at

formandskabet vil fremsætte en fremdriftsrapport for forslaget. Sagen

forelægges til forhandlingsoplæg den 1. december 2023.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

19/33

Kommissionen begrunder nødvendigheden af forslaget med, at

tvangsarbejde til trods for internationale forpligtelser om at udrydde

tvangsarbejde inden 2030 (FN’s Verdensmål) stadig er udbredt.

Kommissionen fremhæver i sin begrundelse et estimat fra Den

Internationale Arbejdsorganisation (ILO), som vurderer, at der på globalt

plan er 27,6 millioner mennesker, der befinder sig i en situation med

tvangsarbejde.

Forslaget skal forbyde anbringelse og tilgængeliggørelse af produkter

fremstillet ved brug af tvangsarbejde, herunder også børnearbejde, på EU-

markedet samt eksport af sådanne produkter ud af EU. Forslaget omfatter

alle produkter — både EU-fremstillede til indenlandsk forbrug samt

importerede produkter, uden at være særligt rettet mod bestemte

erhvervsdrivende, virksomheder eller erhvervsgrene.

Konkret betyder dette et forbud mod at bringe produkter i omsætning,

tilgængeliggøre produkter på EU-markedet eller eksportere produkter ud af

EU, hvor produktet i sin helhed er produceret ved tvangsarbejde, eller hvor

dele af produktet er udvundet, høstet, produceret eller fremstillet ved

tvangsarbejde, inklusive ifm. bearbejdning eller forarbejdning af produktet

på noget stadie i leverandørkæden.

Anvendelsesområde

Idet formålet med forordningen er at forbyde alle produkter fremstillet ved

tvangsarbejde, er alle erhvervsdrivende, uanset virksomhedsstørrelse eller

type, som på det indre marked markedsfører, importerer eller eksporterer

sådanne produkter, omfattet af reglerne. Forslaget omfatter dermed også

produkter der indgår i eventuelle offentlige indkøb. Kommissionen er

opmærksom på, at SMV’er ikke nødvendigvis har samme muligheder og

ressourcer som de store virksomheder for så vidt angår egenkontrol af

processer og værdikæder. Proportionalitetshensyn mht. SMV’er er derfor

tænkt ind ifm. håndhævelsen ved, at myndigheder skal fokusere sin kontrol,

hvor risikoen for tvangsarbejde er mest fremtrædende, og hvor man vil få

størst gennemslagskraft. Kommissionen forventer, at dette hensyn vil

resultere i en kontrol af de største virksomheder i de første led af EU-

værdikæden fx importører, producenter og produktleverandører.

Risikobaseret tilsyn

Forslaget lægger op til, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal

identificere potentielle overtrædelser af loven ved at følge en risikobaseret

tilgang. Det vil sige, at myndigheden indledningsvis, og på baggrund af al

tilgængelig information, skal vurdere, hvorvidt der er en sandsynlighed for,

at en eller flere erhvervsdrivende overtræder reglerne. Information om

erhvervsdrivendes potentielle overtrædelse af forbuddet kan komme i form

af varsling fra fysiske og juridiske personer, Kommissionens database med

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

20/33

oversigt over risikoområder eller risikoprodukter, information og

afgørelser fra andre medlemsstater eller information fra andre relevante

myndigheder om, hvorvidt en erhvervsdrivende er omfattet af og udøver

due diligence på tvangsarbejde i overensstemmelse med nationale- eller

EU-due diligence-regler.

Den kompetente myndighed skal fokusere sin indledende undersøgelse på

de erhvervsdrivende, der er involveret i de trin i værdikæden, der er så tæt

som muligt på, hvor risikoen for tvangsarbejde sandsynligvis vil opstå.

Forslaget omfatter alle varer uanset den erhvervsdrivendes størrelse, dog

skal den kompetente myndighed i sin udvælgelse tage højde for de

erhvervsdrivendes størrelse og økonomiske ressourcer, mængden af de

pågældende produkter samt omfanget af formodet tvangsarbejde.

Finder den kompetente myndighed en begrundet mistanke om, at der kan

være sket en overtrædelse af forbuddet, skal de foretage en undersøgelse af

sagen. Konkluderes der på baggrund heraf, at der er tale om et produkt

fremstillet ved brug af tvangsarbejde, vil den eller de pågældende

involverede erhvervsdrivende blive pålagt at trække produktet tilbage og

bortskaffe det.

Indledende fase af undersøgelserne

En egentlig undersøgelse af forholdene indledes alene efter en vurdering af

al tilgængelig information, herunder information fra den pågældende

erhvervsdrivende. Den kompetente myndighed skal indledningsvist

anmode den erhvervsdrivende, der er genstand for vurderingen, om at

redegøre for dens due diligence-processer, dvs. foranstaltninger, der er

truffet for at forebygge, afbøde eller standse risici for tvangsarbejde i den

erhvervsdrivendes egen drift eller i værdikæden relateret til det pågældende

produkt.

Due diligence i forbindelse med bæredygtighed er en metode, der kan

reducere den erhvervsdrivendes risiko for, at tvangsarbejde kan forbindes

med den erhvervsdrivendes egen drift eller værdikæde. Den

erhvervsdrivendes due diligence kan være baseret på;

a) gældende EU og national ret om due diligence samt regler om

gennemsigtighed ifm. tvangsarbejde;

b) retningslinjer fra kommissionen vedr. tvangsarbejde;

c) internationale retningslinjer fx fra OECD, ILO eller FN;

d) en hvilken som helst anden due diligence ifm. tvangsarbejde.

En effektiv implementering af due diligence vil kunne bidrage til

afgørelsen af, hvorvidt den kompetente myndighed i sin indledende

undersøgelse finder, at der er en begrundet mistanke for overtrædelse af

forbuddet. Finder den kompetente myndighed, at den pågældende

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

21/33

erhvervsdrivende har foretaget due diligence på en måde, der minimerer,

forebygger eller standser risici for tvangsarbejde, foretages der ikke en

yderligere dybdegående undersøgelse af produkterne og den

erhvervsdrivende.

Undersøgelse

I tilfælde, hvor der i den indledende fase af en undersøgelse fastslås en

begrundet mistanke for overtrædelse af forbuddet, indleder den kompetente

myndighed en undersøgelse af de pågældende produkter og den

erhvervsdrivende. De eller den erhvervsdrivende, der er underlagt

undersøgelsen, skal informeres om, at der indledes en undersøgelse,

baggrunden herfor, hvilke produkter det angår samt muligheden for at

indsende yderligere information, som kan oplyse sagen. Erhvervsdrivende

er forpligtet til at indsende enhver relevant information, herunder

information om producent og leverandørforhold ved direkte anmodning fra

den kompetente myndighed.

Ud over information fra den indledende undersøgelse samt fra de

pågældende erhvervsdrivende har den kompetente myndighed mulighed

for at foretage nødvendig kontrol og inspektion, herunder undersøgelser i

tredjelande, såfremt der er indhentet godkendelse fra den pågældende

erhvervsdrivende, og de udenlandske myndigheder ikke gør indsigelser

efter en officiel underrettelse.

Det er op til den kompetente myndighed at bevise, at tvangsarbejde har

fundet sted ifm. fremstilling af produkterne. Kan myndigheden bevise, at

der er tale om en overtrædelse af forbuddet, skal der vedtages afgørelse om:

1. forbud mod at gøre produkterne tilgængelige på det indre marked

samt eksportforbud;

2. påbud om tilbagetrækning af produkterne på det indre marked

(gælder ikke tilbagekaldelse af produkter fra forbrugeren), samt

3. påbud om at destruere produkterne jf. EU -og nationale regler.

Fastslår den kompetente myndighed, at et produkt er fremstillet ved brug

af tvangsarbejde, må det ikke sælges i EU eller eksporteres fra EU. Er

produktet allerede på markedet, vil den pågældende erhvervsdrivende blive

påkrævet at trække det tilbage. Den erhvervsdrivende vil også blive

påkrævet at bortskaffe produktet og dække omkostningerne forbundet

herved. Konsekvenserne af afgørelsen forventes af Kommissionen at have

en afskrækkende virkning og fungere som incitament for de

erhvervsdrivende til at overholde loven. Følger en erhvervsdrivende ikke

en beslutning i henhold til denne forordning, vil denne blive underlagt

sanktioner i henhold til national lovgivning.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

22/33

Den kompetente myndighed har også mulighed for at fastslå en

overtrædelse af forbuddet i tilfælde, hvor det ikke er muligt at indhente

information direkte fra den pågældende erhvervsdrivende. Overtrædelsen

skal i sådanne tilfælde fastslås på baggrund af al anden tilgængelig

information.

Hvor den kompetente myndighed ikke kan bevise, at tvangsarbejde har

fundet sted ifm. fremstilling af produktet, afsluttes undersøgelsen. Enhver

afgørelse af en stats kompetente myndighed skal anerkendes og håndhæves

af de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder. Kompetente

myndigheder skal koordinere med nationale arbejdstilsyn og retlige og

retshåndhævende myndigheder.

Oplysninger modtaget ifm. undersøgelser skal ved anmodning behandles

fortroligt. En ikke-fortrolig opsummering af informationen skal vedlægges

anmodningen. Mulighed for fortrolighed hindrer ikke Kommissionen i at

offentliggøre generelle oplysninger om sagen, såfremt oplysningerne ikke

afslører anmoders identitet.

Toldkontrol

Afgørelser om overtrædelser af forbuddet skal af de kompetente

myndigheder kommunikeres til toldmyndighederne, som skal kontrollere

varerne ved grænsen. Kontrolforanstaltningerne er opdelt i suspension,

beslutning om overgang til fri omsætning og bortskaffelse.

Identificerer toldmyndigheden et produkt, som kan være omfattet af en

afgørelse, suspenderes produktet, og den relevante kompetente myndighed

underrettes herom. Bekræfter den kompetente myndighed, at produktet er

fremstillet ved brug af tvangsarbejde, afvises frigivelse til fri omsætning,

og produktet skal herefter bortskaffes. Bekræftelsen af den kompetente

myndighed skal ske inden fire arbejdsdage, og skal umiddelbart

kommunikeres ud igennem den eksisterende kommunikationsplatform

ICSMS

. Afvises det, at produktet er fremstillet ved tvangsarbejde, eller

overholder den kompetente myndighed ikke fristen på fire arbejdsdage,

overgår produktet til fri omsætning. Ved letfordærvelige produkter er

fristen to dage.

Informationssystem og samarbejde på tværs af medlemsstater

Kompetente myndigheder, toldmyndigheder og Kommissionen skal have

adgang til ICSMS. Toldmyndighederne benytter ICSMS til

kommunikation indtil Kommissionen har forbundet de nationale

Single

Window Environments for told

med ICSMS via EU CSW-CERTEX.

I tilfælde, hvor to eller flere medlemsstater indleder undersøgelser af de

samme produkter eller de samme erhvervsdrivende, vil den ledende

myndighed være den, der først informerede herom i ICSMS til

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

23/33

Kommissionen og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater.

Inden indledning af en undersøgelse skal myndigheden – via ICSMS –

kontrollere, om andre myndigheder undersøger det samme produkt eller

den samme erhvervsdrivende. Hvor der er identificeret en ledende

myndighed, skal de øvrige myndigheder dele al relevant materiale med den

ledende myndighed samt undgå at starte en separat undersøgelse.

Koordination og samarbejde mellem medlemsstaterne struktureres

derudover ved oprettelse af et

EU-netværk mod produkter fremstillet ved

tvangsarbejde.

Netværket skal være repræsenteret af de kompetente

myndigheder og Kommissionen. Toldmyndighederne inddrages alene ved

behov.

Netværkets overordnede formål er at strømline medlemsstaternes

håndhævelse af forordningen.

Database og vejledning

Kommissionen skal yde vejledning til de erhvervsdrivende, bl.a. ved at

oprette en database med oversigt over produkter og geografiske områder,

hvor der er risiko for tvangsarbejde. Databasen skal være offentlig

tilgængelig inden for 24 måneder efter forordningens ikrafttrædelse.

Kommissionen skal også udvikle en due diligence-vejledning med fokus

på risiko for tvangsarbejde samt oprette en liste over offentligt tilgængelig

information, der er relevant i forbindelse med offentlige myndigheders

gennemførelse af forordningen.

Forslaget har finansiel virkning for EU-budgettet for samlet ca. 9 mio. euro

i den igangværende flerårige finansielle ramme (MFF). Forslagets

finansielle konsekvenser for EU-budgettet vil blive dækket af de disponible

ressourcer i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 via

omprioritering. Omprioriteringen sker primært inden for indre marked-

programmet under budgetkategori 1 og Eksterne handelsforbindelser og

bistand til handel under budgetkategori 6, hvor der i alt vil blive omfordelt

midler for ca. 4,3 mio. euro til forslaget i perioden 2024-2027. Herudover

vil der under budgetkategori 7 blive omfordelt ca. 4,7 mio. euro til

administrationsudgifter. Idet finansieringen findes via omprioritering, er

der ikke merudgifter for Danmark over EU-budgettet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF 294) medlovgiver. Forordningen behandles i udvalget for det indre

marked (IMCO) og udvalget for international handel (INTA).

Af EP’s reviderede forslag fremgår bl.a. ønske om, at forslaget skal baseres

på en såkaldt omvendt bevisbyrde, så det vil være op til virksomhederne at

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

24/33

demonstrere, at der ikke er anvendt tvangsarbejde i produkter fra bestemte

geografiske områder og økonomiske zoner. Parlamentet lægger derudover

op til, at Kommissionen skal have en større rolle i håndhævelsen af

forslaget og kan foretage egne undersøgelser. Der lægges desuden op til at

udvide definitionen af tvangsarbejde. Endelig lægger Parlamentet vægt på,

at genopretning skal være en forudsætning for, at produkter kan

genindføres på det indre marked. Positionen blev vedtaget på plenarmøde

i Parlamentet d. 8. og 9. november 2023

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt med fælles europæisk lovgivning

om forbud mod produkter fremstillet med tvangsarbejde for at sikre en stærk

og ensartet håndhævelse på området og for at sikre den fri bevægelighed af

varer på det indre marked. Vedtager medlemsstaterne nationale love på

området, er der ifølge Kommissionen risiko for, at reglerne vil afvige fra

hinanden og dermed føre til risiko for en fragmentering af det indre marked.

Det følger heraf, at afvigelser i medlemsstaternes lovgivninger, for så vidt

angår anbringelse og tilgængeliggørelse af produkter fremstillet med

tvangsarbejde på landes nationale markeder, kan risikere at skabe

forvridninger på det indre marked såvel som ubegrundede barrierer for

produkters fri bevægelighed.

Kommissionen fremhæver, at risici forbundet med tvangsarbejde i de

erhvervsdrivendes værdikæder ofte har virkninger på tværs af landegrænser

og kan række ind i flere EU-medlemsstater og/eller tredjelande. Dette

understreger ifølge Kommissionen behovet for en fælles tilgang på tværs af

EU med retssikkerhed og lige konkurrencevilkår for erhvervsdrivende, der

opererer på tværs af det indre marked og uden for grænserne.

Kommissionen anslår, at medlemsstaters nationale lovgivning på området

ikke vil være tilstrækkelige eller effektive i forhold til at håndhæve loven, og

at selve formålet bag lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opnås ved

lovgivning og håndhævelse på medlemsstatsniveau. Er håndhævelsen mindre

stringent i nogle dele af EU, skabes der svage områder, som ikke kan beskytte

de offentlige interesser, og der skabes urimelige handelsbetingelser.

Kommissionen anslår således, at håndhævelsesindsatsen skal være ensartet i

hele EU for at få den ønskede effekt.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Straffelovens § 262 a

Menneskehandel herunder, menneskehandel til tvangsarbejde er efter

omstændighederne strafbart, jf. straffelovens § 262 a, og straffes med fængsel

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

25/33

indtil ti år. Menneskehandel er i straffelovens § 262 a defineret i tråd med

FN’s Palermoprotokol, og strafferammen er fastsat i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af

menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor. Derudover er

menneskeudnyttelse efter omstændigheder strafbart efter straffelovens § 262

b, hvorefter den, der ved udnyttelse af bl.a. en persons betydelige økonomiske

eller personlige vanskeligheder rekrutterer, transporterer, overfører, huser

eller efterfølgende modtager vedkommende til arbejde under åbenlyst

urimelige forhold straffes med fængsel indtil 6 år.

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

Den danske stat har tilsluttet sig OECD’s Retningslinjer for Multinationale

Virksomheder. I medfør af disse retningslinjer har Danmark oprettet en

mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd, der kan

behandle klager vedrørende overtrædelser af OECD’s retningslinjer,

herunder sager vedrørende tvangsarbejde i virksomheders egen drift eller i

værdikæden. Overtrædelsen skal være begået i Danmark eller af danske

offentlige eller private virksomheder, myndigheder, organisationer eller deres

forretningsforbindelser. Finder Mæglings- og klageinstitutionen, at der er sket

overtrædelse, kan institutionen alene udtale kritik af den indklagede.

Internationale forpligtelser

Danmark har ratificeret ILO konventionerne 29, 105 og senest i 2018

Protokollen til Konvention nr. 29 angående tvunget eller pligtmæssigt

arbejde. Hensigten med ILO’s protokol er at afhjælpe mangler i

gennemførelsen af konvention nr. 29 og at gøre fremskridt, når det gælder at

forebygge tvunget eller pligtmæssigt arbejde, herunder menneskehandel til

tvangsarbejde samt at beskytte og yde erstatning til ofre for tvangsarbejde.

Idet konvention nr. 29 allerede i 1932 blev ratificeret, er denne for lang tid

siden gennemført i dansk lovgivning. Gennemførelsen har især været knyttet

op omkring kriminaliseringen af tvangsarbejde.

Sidenhen er indsatsen mod tvangsarbejde blevet suppleret af handlingsplaner

til bekæmpelse af menneskehandel.

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

Den danske indsats til bekæmpelse af menneskehandel, herunder

menneskehandel til tvangsarbejde, har siden 2002 været forankret i

tværministerielle handlingsplaner. Den nuværende handlingsplan gælder for

2022-2025. Center mod Menneskehandel (CMM), som blev etableret i 2007,

giver tilbud om bistand og støtte til ofre for menneskehandel i Danmark.

Derudover indsamler og formidler CMM viden og data om menneskehandel

både til relevante aktører og den bredere offentlighed samt tilbyder

opkvalificering af relevante aktører.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

26/33

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes at indebære lovgivningsmæssige konsekvenser. En

vedtagelse af forslaget vil forventeligt stille krav om etablering af en eller

flere kompetente myndigheder ved lov, der skal have de nødvendige

beføjelser til at udføre undersøgelser, dele oplysninger med andre

kompetente myndigheder og toldmyndigheder i EU samt udstede

sanktioner ved overtrædelser af forbuddet.

Der kan være love fra andre ministerområder, som endnu ikke er blevet

identificeret, der vil blive påvirket af forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Der foreligger ingen konsekvensanalyse bag forslaget. Kommissionen

begrunder dette med, at tvangsarbejde er et problem, som kræver

umiddelbar handling, hvorfor der ikke har været tilstrækkelig tid til at

udarbejde en konsekvensanalyse. Information fra konsekvensanalyserne

fra hhv. direktivforslaget om virksomheders due diligence for

bæredygtighed og initiativet vedrørende bæredygtige produkter har dog

været med til at danne grundlag for udviklingen af dette forslag. Analysen

og dokumentationen er præsenteret i et arbejdsdokument.

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

etablering og drift af den nationale tilsynsmyndighed til at sikre

håndhævelse af forordningen vil kræve ressourcer. Der vil være udgifter

forbundet herved samt hos myndigheder, der på anden vis inddrages i

indsatsen, herunder toldmyndighederne, der med forslaget forventes at få

en øget toldkontrolopgave. Det kan desuden være behov for it-udvikling i

Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en

række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som særligt frem mod

udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltningens it-

udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med

andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen.

Rammerne herfor er fastsat i forbindelse med flerårsaftalen for

skattevæsenet.

Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale kompetente myndigheder

tildeles tilstrækkelige beføjelser og ressourcer, hvilket vurderes at indebære

fagspecifik ekspertise. Derudover vil det kræve ressourcer i forhold til

etableringen og understøttelse af det europæiske netværk for tilsynsførende

myndigheder, hvor hvert medlemsland skal udpege repræsentanter,

ligesom den kompetente myndighed skal besvare henvendelser fra andre

tilsynsmyndigheder. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

27/33

af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende

bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre væsentlige

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forordningsforslaget

kan

dog

potentielt

medføre

indirekte

erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af adfærdsvirkninger for danske

virksomheder. De indirekte konsekvenser består i, at forordningsforslaget

kan tilskynde flere virksomheder til at iværksætte due diligence-processer

uden at stille direkte krav herom. Endvidere vil Kommissionen udstede

retningslinjer om due diligence-processer fsva. tvangsarbejde jf.

forordningsforslagets artikel 23 a. Det bemærkes, at udstedelsen af disse

retningslinjer potentielt kan medføre administrative konsekvenser, hvis

retningslinjerne forventes at have en direkte indflydelse på danske

virksomheders indførelse af due diligence-processer.

Det bemærkes derudover, at Kommissionen i artikel 16, stk. 1 bemyndiges

til at udstede delegerede retsakter med det formål at give

toldmyndighederne mulighed for at indhente oplysninger om særlige

produkter og produktkategorier ved import og eksport fra EU. I medfør af

artikel 16, stk. 3 bemyndiges Kommissionen derudover til at fastsætte,

hvilke informationer der kobler sig til førnævnte mulighed via

gennemførelsesretsakter. Det vurderes, at bemyndigelsesbestemmelserne

kan medføre administrative konsekvenser for danske virksomhederne, idet

de kan blive pålagt at skulle indsende, og potentielt indhente, oplysninger

om udvalgte produkter til toldmyndighederne.

Det er ikke muligt at kvantificere de potentielle administrative

konsekvenser på nuværende tidspunkt, da produkterne og

produktkategorierne, for hvilke kravene gør sig gældende, ikke kendes før

udmøntende delegerede retsakter udstedes. Dermed vides det ikke, hvor

mange danske virksomheder der forventes omfattet af oplysningskravene,

samt for hvor mange produkter kravene vil gøre sig gældende. Samtidig

vides det ikke, hvilke oplysninger de omfattede virksomheder kan blive

pålagt at indsende, og evt. indsamle, før udmøntende

gennemførelsesretsakter udstedes. Derfor kan det forventede tidsforbrug

ved efterlevelse af oplysningskravene heller ikke estimeres på nuværende

tidspunkt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

28/33

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring den 23. september 2022 i EU-

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål samt i

Handelspolitisk Specialudvalg med frist for bemærkninger den 10. oktober

2022.

Der er indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Metal, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Institut for Menneskerettigheder, Landbrug og Fødevarer,

Tekniq Arbejdsgiverne, Tænketanken Europa og Amnesty International

Danmark. Amnesty International Danmark har henvist til den europæiske

NGO-koalition ECCJ’s udtalelse af 11. oktober 2022 som værende

Amnesty International Danmarks høringssvar.

Generelle bemærkninger

Generelt bakker høringspartnerne op om formålet med forslaget til

forordningen og hilser det velkomment. Der lægges samtidigt vægt på, at

der skal sikres sammenhæng med øvrig relateret EU-lovgivning, særligt det

kommende direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtighed

(CSDDD), og der opfordres bredt til, at ny lovgivning i videst muligt

omfang lægger sig op ad CSDDD.

Dansk Erhverv påpeger, at der allerede er målrettede initiativer på vej for

effektivt at adressere det overordnede formål om at undgå tvangsarbejde i

værdi- og leverandørkæder.

Amnesty International Danmark hilser forslaget velkomment, men mener

forslagets overordnede formål bør ændres til at sikre genoprejsning til

tvangsarbejdere, samt at forslagets undersøgelsesprocesser tager

udgangspunkt i arbejdernes behov.

Fagbevægelsens Hovedorganisation er positive overfor, at forslaget giver

fagforeningerne en vigtig rolle i forbindelse med identificering og varsling

af myndigheder om varer fremstillet med tvangsarbejde.

Dansk Metal finder det nødvendigt, at der kommer lovgivning der har til

formål at forbedre vilkårene for lønmodtagere globalt, og hilser derfor

forslaget velkomment.

Dansk Erhverv, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Industri,

Landbrug og Fødevarer og Amnesty International Danmark lægger vægt

på, at der skal sikres sammenhæng med øvrig relateret EU-lovgivning.

Dansk Industri, Tekniq Arbejdsgiverne fremhæver hertil, at en fælles og

ensartet EU-lovgivning vedr. et forbud mod produkter fremstillet ved

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

29/33

tvangsarbejde vil skabe klarhed for både myndigheder og virksomheder

om, hvad gældende regler er.

Tænketanken Europa finder det afgørende, at der kan gribes ind over for

anvendelse af tvangsarbejde i global handel inklusiv import til EU

markedet.

Anvendelsesområde

Tekniq Arbejdsgiverne understreger, at der er behov for, at det i de

bebudede retningslinjer fra Kommissionen fremgår klart og tydeligt, hvor

langt ud i værdikæden virksomhederne skal have sikret sig mod, at

tvangsarbejde har fundet sted.

Dansk Industri opfordrer i denne henseende til, at forslaget anvender

termen “forsynings- og leverandørkæder” og afholder sig fra at bruge

“værdikæder,” da brugen af ordet værdikæder kan føre til krav om forhold,

som er uden for virksomhedernes indflydelse.

Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at anvendelsesområdet for

CSDDD og nærværende forslag ikke er det samme, hvorfor overholdelse

af due diligence-forpligtelsen jf. CSDDD ikke nødvendigvis betyder

overholdelse af forordningen om forbud mod produkter fremstillet ved

tvangsarbejde.

Dansk Erhverv bemærker, at forordningen ikke indeholder et ansvar for

onlinemarkedspladser, hvilket skaber en risiko for, at europæiske

importører kan omstille sin forretningsmodel til at være en

onlinemarkedsplads, og dermed undgå ansvaret om at sikre overholdelse af

forbuddet. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at onlinemarkedspladser, der

formidler produkter mellem sælgere eller fabrikanter i tredjelande til EU-

forbrugere, bliver forpligtet på lige linje med traditionelle importører.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at der er sandsynligt, at SMV’er vil

blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af forslagets krav, idet disse

virksomheder har færre ressourcer til at håndtere due diligence-procedure.

Landbrug og Fødevarer foreslår derfor, at dette kan afhjælpes ved at sikre

en lettere håndhævelse af SMV’er samt klar og tydelig vejledning.

Dansk Industri og Tekniq Arbejdsgiverne fremhæver ligeledes, at SMV’er

allerede inden for den nuværende lovgivning gør et stort arbejde med at

følge nye krav og standarder for området, og at det med dette forslag er

vigtigt med retningslinjer og foranstaltninger, der støtter SMV’er med

begrænsede ressourcer.

Håndhævelse

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

30/33

Dansk Industri er positive over for EU-Kommissionens opmærksomhed på

risikoen for uensartet håndhævelse på tværs af nationale myndigheder og

forslaget til at imødegå denne risiko ved bl.a. at oprette et netværk samt

facilitere samarbejde mellem medlemsstaters myndigheder. Dansk Industri

fremhæver i forlængelse heraf behovet for at allokere tilstrækkelige

ressourcer til myndighedernes håndhævelse af lovgivningen.

Landbrug og Fødevarer henleder ligeledes opmærksomhed på vigtigheden

af en fuldstændig ensartet håndhævelse af forordningen for at undgå ulige

konkurrencevilkår og risikoen for “varedumping” i medlemsstater med

svag håndhævelse.

Institut for Menneskerettigheder foreslår at udvide kompetente

myndigheders beføjelser til også at kunne pålægge virksomheder at indføre

korrigerende tiltag, såkaldte ”corrective actions,” der vil sikre adgang til

genoprejsning for tvangsarbejdere. Dette vil ifølge Institut for

Menneskerettigheder være i overensstemmelse med FN’s Vejledende

Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Amnesty International Danmark fremhæver også vigtigheden af at sikre

genoprejsning, hvilket bør – sammen med fokus på faktiske og potentielle

ofre for tvangsarbejdes interesser – være en central del af forslagets formål.

Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International Danmark

bemærker, at det hviler en stor bevisbyrde på kompetente myndigheder i

forhold til at undersøge og bevise, at varer er blevet produceret ved

tvangsarbejde. Institut for Menneskerettigheder foreslår hertil, at

bevisbyrden skal ligge hos virksomhederne.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at der står uklart, hvordan

toldmyndighederne skal kunne undersøge evt. indhold af tvangsarbejde i

varer, der krydser grænser, og fremhæver, at dette ikke må føre til, at

bevisbyrden overvæltes på den økonomiske operatør, da de selv vil få svært

ved fuldstændigt at dokumentere, at der ikke er anvendt tvangsarbejde et

givent sted tilbage i værdikæden.

Tænketanken Europa bemærker, at der må tilstræbes en ordning, hvor et

forbud mod import af produkter fremstillet ved tvangsarbejde gennemføres

på en ensartet måde i alle medlemslande, så der ikke anvendes lempeligere

regler i visse lande, hvilket vil medføre mangelfuld opfyldelse af forbuddet

samt ulige konkurrencevilkår for virksomhederne. Dette indebærer, at

medlemslandenes regeringer i samarbejde med Kommissionen må

udarbejde negativlister til virksomhederne over de lande/regioner samt

produkter, hvor der er reel risiko for, at tvangsarbejde er anvendt.

Undersøgelser og vurdering af due diligence

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

31/33

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der ikke fremgår af

forslaget, hvordan myndigheder skal vurdere en virksomheds due

diligence-procedurer, hvad konsekvenserne af bestræbelserne er, eller

hvordan myndighederne overvåger forholdene for arbejdstagere.

Amnesty International Danmark understreger, at udført due diligence ikke

må kunne bruges som argumentation imod, at der indledes en undersøgelse

af produkterne, dog kan due diligence-procedurer påvise virksomheders

håndtering af tvangsarbejde, herunder genoprejsning og korrigerende

tiltag.

Tilbagetrækning af produkter

Landbrug og Fødevarer mener ikke, det giver mening at bruge

tilbagetrækning som sanktion, når det er selve processen i forbindelse med

produktets fremkomst, der er problematisk, og ikke produktet i sig selv.

Sanktionsformen vil ifølge Landbrug og Fødevarer potentielt være

omkostningsfuld for både myndigheder og virksomheder, herunder også

private aktører som ikke har brudt loven, og vil føre til ressourcespild, da

tilbagetrækningen i de fleste tilfælde vil medføre dette.

Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at det er uklart, hvorvidt varer

kan indføres på EU-markedet efter en tilbagetrækning, hvis det kan påvises,

at risikoen for tvangsarbejde er elimineret. Det er ifølge Institut for

Menneskerettigheder også uklart, hvordan en virksomhed skal påvise dette,

eller hvordan myndigheden kan føre tilsyn. Institut for

Menneskerettigheder finder desuden, at forslaget ikke blot bør søge at

udelukke varer fra EU-markedet, men også adressere forekomsten af

tvangsarbejde i globale værdikæder ved at tilskynde importører til at

samarbejde med deres leverandører om at forebygge tilfælde af

tvangsarbejde og forbedre vilkår for tvangsarbejdere. Institut for

menneskerettigheder understreger også vigtigheden af at undgå, at

virksomheder tilskyndes at finde en midlertidig løsning for at undgå en

afgørelse. Ifølge Institut for Menneskerettigheder sikrer forslaget ikke en

tilstrækkelig tilskyndelse til, at virksomheder går i dialog med leverandører

for at undgå utilsigtet at forårsage eller forværre negative indvirkninger på

menneskerettighederne.

Amnesty International Danmark opfordrer til at finde alternativer til

destruktion af tilbageholdte varer samt implementere en

suspensionsperiode indtil en endelig afgørelse om produkterne er truffet.

Forenelighed med WTO-regler

Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer understreger, at det er vigtigt

forordningen er kompatibel med WTO’s regler. Landbrug og Fødevarer

påpeger hertil, at der kan være en risiko for, at enkelte tredjelande vil

vurdere forslaget som et protektionistisk tiltag fra EU.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

32/33

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forhandles pt. i Rådet. Indtil nu har fremgangen i forhandlingerne

af forslaget været begrænsede. Det spanske formandskab stiler efter en

fremskridtsrapport og det forventes herefter at de videregiver

forhandlingerne af forslaget til det kommende belgiske formandsskab.

Medlemsstaterne støtter generelt forslagets ambition, men er meget

skeptiske ift. myndighedernes mulighed for at løfte bevisbyrden og

håndhæve forbuddet samt for de administrative byrder. Derudover

efterspørger flere medlemsstater, at Kommissionen spiller en mere central

rolle i håndhævelsen af forslaget. Trods de betydelige udfordringer ved

forslaget, vurderes det, at størstedelen af medlemsstaterne i sidste ende ikke

vil stemme imod forslaget, idet man støtter forslagets formål og ikke ønsker

at blive set som stående i vejen for det.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen anser eliminering af tvangsarbejde som en grundlæggende

forpligtelse, som Danmark støtter fuldt op om, og som en integreret del af den

bæredygtige omstilling. På den baggrund støtter regeringen forslagets

ambition om, at der ikke må være anvendt tvangsarbejde i produkter på det

indre marked.

Regeringen støtter udarbejdelsen af fælleseuropæiske regler, der

rammesætter indsatsen ift. det indre marked mod produkter fremstillet ved

tvangsarbejde. Det vil dog være essentielt, at reglerne reelt bidrager til at

forebygge og bekæmpe tvangsarbejde, og at de er håndterbare for

virksomheder og kan håndhæves af myndighederne i praksis. Det vurderes

vanskeligt for nationale myndigheder at løfte bevisbyrden og påvise, at et

produkt er fremstillet med brug af tvangsarbejde, samt at foretage

inspektioner i tredje lande. Det vil samtidig sætte enkelte medlemsstaterne

i en vanskelig situation at skulle stå alene på mål for en sådan vurdering.

Regeringen mener derfor, at Kommissionen skal varetage en større rolle i

håndhævelsen af forslaget, særligt ift. inspektioner i tredjelande. Det er

derudover vigtigt at undgå fragmenterede nationale regler og indsatser og i

stedet sikre klare fælles regler, som er WTO-medholdelige. Desuden er det

vigtigt, at der er en effektiv koordineret informationsdeling og håndhævelse

på tværs af medlemsstaterne.

Regeringen er overordnet skeptisk over for at indføre nye EU-regler, der

ikke er udformet på et evidensbaseret grundlag og dermed strider mod den

normale procedure for evidensbaseret lovgivning. Regeringen finder det

kritisabelt, at forslaget er fremsat uden en forudgående konsekvensanalyse,

hvilket gør det usikkert, hvordan eller om forslaget vil kunne gøre en

positiv forskel for mennesker, der er fanget i tvangsarbejde.

Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri

33/33

Regeringen vurderer, at risikobaseret due diligence-procedurer er et godt

værktøj for virksomhederne til at undgå, at der finder overtrædelse af

arbejdstager- og menneskerettigheder, herunder tvangsarbejde, sted i deres

værdikæder. Regeringen er derfor særligt opmærksom på, at et forbud mod

produkter produceret ved tvangsarbejde understøtter det arbejde mod

tvangsarbejde, der allerede er iværksat, bl.a. med forslaget til direktiv om

virksomheders due diligence for bæredygtighed.

Regeringen ønsker at understøtte danske virksomheder i at bidrage til

bæredygtig udvikling i hele verden, også i de lande og regioner, hvor der

er størst risiko for tvangsarbejde. Som led i en due diligence-proces kan

virksomheder stille krav til leverandører og samarbejde med dem om at

sikre, at arbejderes rettigheder overholdes. Regeringen har derfor fokus på,

at virksomheder ikke trækker sig fra områder, hvor der er øget risiko for

tvangsarbejde, på grund af bekymring om overholdelse af reglerne. Dette

vil have den modsatte effekt ift. forslagets ambition. Dertil er det vigtigt

for regeringen at bevare et åbent indre marked og undgå unødvendige

handelshindringer.

Det er vigtigt, at gevinsterne ved forslaget står mål med de administrative

konsekvenser, og at forslaget ikke pålægger hverken myndigheder eller

virksomheder unødige omkostninger. I den forbindelse er regeringen

opmærksom på, at forslaget ikke er uforholdsmæssigt byrdefuldt for

SMV’er.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund-

og nærhedsnotat blev oversendt den 16. november 2022.