Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3995 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
2791180_0001.png
EU og Internationalt
Den 30. november 2023
FVM 319
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023
1.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024,
2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-
farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af
forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår dybhavsbestande
- Politisk enighed
KOM (2023) 587
Side 3
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024
-
Politisk enighed
KOM (2023) 578
Side 20
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer
og foder, der er fremstillet heraf, og om ændring af forordning (EU)
2017/625
-
Generel indstilling
KOM (2023) 411
Side 22
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU)
2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning
om forstligt formeringsmateriale)
- Status
fra formandskabet
KOM (2023) 415
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af
Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF,
2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og
2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale)
-
Status fra formandskabet
KOM (2023) 414
2.
3
4.
Side 37
1.
5.
Side 42
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2.
6.
Status for de strategiske planer under landbrugspolitikken
-
Information fra Kommissionen og formandskabet samt udveksling af
synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 49
Markedssituationen for landbrugsvarer
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 53
3.
7.
2
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
Den 10.-11. december 2023
1.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og
2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for
EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194
for så vidt angår dybhavsbestande
KOM (2023) 587
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2023.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse
andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-
bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som
EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC
1
for 2024 og for visse bestande også for
2025 og 2026 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet. Forslaget
vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte
be-
stande. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med
henblik på politisk enighed.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 587 af 25. oktober 2023 fremsat forslag til Rådets forordning om
fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande
og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår
dybhavsbestande. Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på
politisk enighed.
Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og
dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for
2024 og for visse bestande også for 2025 og 2026 og fordele EU’s rådighedsmængder til
medlemsstaterne på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede
målsætninger. For et stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse
bestande indgår i forhandlinger med tredjelande, eller afventer videnskabelig rådgivning. Omfanget af
bestande uden forslag til konkrete TAC’er er blevet meget stort som følge af, at UK fra 1. januar 2021 er
blevet en selvstændig kyststat.
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
3
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0004.png
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse,
som fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2024
(Kommissionens politikerklæring - KOM (2023) 172).
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med
principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik ((EU) 1380/2013) skal være forvaltet
efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens
forslag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2024 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt
bæredygtigt udbytte (F
MSY
2
).
Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det
MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne
fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i
Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de demersale bestande i
Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder blive foreslået
på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med
bevaringsbehovet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen
anvende forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.
Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak,
Kattegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes
under hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf.
grundforordningen (EU) 1380/2013. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i
forvaltningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld
landingsforpligtelse. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse
undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem de minimis-undtagelser
3
og undtagelser baseret på høj
overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidstnævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af
TAC for de enkelte bestande.
For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning
følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre
fiskerier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil
Kommissionen, for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder
socioøkonomiske hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå
specifikke TAC’er til bifangster. ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2020-2023 ingen
fangster. TAC for torsk i Kattegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår
Kommissionen også for 2024. Kommissionen har for 2024 også foreslået at videreføre de supplerende
foranstaltninger for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af
selektive redskaber eller projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. Forslaget
indeholder endnu ikke en konkret TAC-størrelse for torsk i Kattegat. Kommissionen har videreført en
bestemmelse fra 2023 om, at der kan afsættes en ekstra mængde torsk til fartøjer, der deltager i et
projekt med elektronisk monitorering i Kattegat.
Forslaget inkluderer også en videreførelse af supplerende tiltag for torsk i Nordsøen og Skagerrak.
2
3
Den fiskeridødelighed der indebærer, at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.
Undtagelse for små fangster af visse arter.
4
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
Aftaler med tredjelande
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2024 med en række tredjelande for så vidt
angår fiskerimuligheder, herunder Norge, UK og Grønland. Såfremt der indgås aftale om
fiskerimuligheder med Island og Færøerne, vil disse fiskerimuligheder også blive indarbejdet. Der vil
eventuelt endvidere kunne komme konsultationer mellem EU og Island med henblik på at genoptage en
aftale om udveksling af fiskerimuligheder mellem de to parter, som har ligget stille siden 2008. Forslaget
fordeler desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i NEAFC (Kommissionen for
Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige
Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i
Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR
(Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de
kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvilling.
EU-Norge-UK
De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,
mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de
fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.
EU-Norge
De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i
Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab
en samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de
fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark.
Rejebestanden forvaltes nu efter en årlig rådgivning med et forskudt kvote-år og indgår således ikke i
efterårets konsultationer. I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i
Nordsøen så som brisling, sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande
og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk
farvand. Ligeledes skal der aftales adgangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om
fiskerimulighederne for Skagerrak, samt den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige
norske farvande, og visse EU-farvande.
EU-UK
De bilaterale konsultationer mellem EU og UK dækker forvaltningen af mere end 76 fælles bestande i
Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved
bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden UK blev en selvstændig kyststat fra 1. januar
2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der fastlægger
betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og fastlægger herudover en
fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen indeholder desuden
ændring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor UK i perioden 2021-25 får overført
yderligere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og Samarbejdsaftalen). Der er i Handels- og
Samarbejdsaftalen mellem EU og UK fastlagt fuld adgang til at fiske i hinandens farvande i 2024,
hvorfor dette ikke skal indgå som et årligt aftale-element.
Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2024, er særligt
jomfruhummer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark.
Dertil kommer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i
løbet af året, da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og
sperling.
5
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0006.png
I forhold til tobis skal det dog bemærkes, at UK og Skotland i 2023 har gennemført høringer om at lukke
for alt tobisfiskeri i henholdsvis engelsk og skotsk farvand. EU har begrænset indflydelse på disse
beslutninger, skønt man fra dansk side presser på for at påvirke de engelske og skotske myndigheder.
Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den
enkelte EU-medlemsstat og UK. Der er truffet beslutning om implementering af denne mulighed.
Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder
frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper
for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.
ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge
og UK), som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen. ICES
angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.
Fælles bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for
2024 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter
Brexit.
Art
Torsk
i
Nordsøen,
Skagerrak,
vest
for
Skotland og
østlige
engelske
kanal (7d)
ICES’ rådgivning for 2024
Rådgivning 22.691 tons for hele området. MSY-rådgivning.
ICES har ændret på rådgivningsområdet, så det nu også
inkluderer området vest for Skotland (6a). ICES rådgiver
individuelt for den nordvestlige bestand (13.529 tons), den
østlige viking-bestand (5.240 tons) og den sydlige bestand
(3.922 tons). Den estimerede gydebiomasse (SSB) er under
MSY-niveau den sydlige og østlige bestand men over MSY-
niveau for den vestlige bestand. Fiskeridødeligheden (F)
vurderes at være over grænseværdien F
MSY
for alle tre
bestande. Af hensyn til beskyttelsen af den sydlige bestand,
reducerer ICES også rådgivningen for de to andre bestande,
da bestandene blander sig en del af året. Alle tre bestande er
dog i fremgang.
Rådgivning 149.024 tons (+18 pct. i forhold til rådgivning
for 2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret
meget gennem årene og vurderes at være langt over MSY-
niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F
MSY
.
TAC i 2023
21.652 tons i Nordsøen,
3.095 tons i Skagerrak og
1.261 tons i østlige engelske
kanal.
Supplerende
tiltag
er
vedtaget i EU og i Danmark
gennemført i en national
torskeplan bl.a. med krav
om
tilstrækkeligt
kvotegrundlag
eller
selektive redskaber.
Dansk andel af
EU’s kvote
39 pct. i Nordsøen og
83 pct. i Skagerrak
Kuller
i
Nordsøen,
Skagerrak
og vest for
Skotland
(6a)
58.402 tons i Nordsøen,
3.589 tons i Skagerrak og
6.507 tons i område 5b og
6a
33 pct. i Nordsøen
og
84 pct. i Skagerrak
Mørksej
i
Nordsøen og
Skagerrak /
Kattegat og
vest
for
Skotland (6)
Kulmule
i
Nordsøen
Rådgivning 73.815 tons (+25 pct. i forhold til rådgivning for
2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
lidt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for
2023) for den samlede nordlige bestand.
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F
MSY
.
Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for
2023) for den samlede nordlige bestand.
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F
MSY
.
53.374 tons i Nordsøen, og
Skagerrak/Kattegat
og
5.538 tons i område 6 mv.
10 pct. i Nordsøen og
Skagerrak/
Kattegat
2.883 tons i Nordsøen
71 pct.
Kulmule
i
Skagerrak/
Kattegat
2.490
tons
Skagerrak/Kattegat
i
92 pct.
6
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0007.png
Art
Hvilling
i
Nordsøen og
østlige en-
gelske kanal
Hvilling
i
Skagerrak /
Kattegat
Rødspætte
i Nordsøen
og
Skagerrak
Tunge
i
Nordsøen
ICES’ rådgivning for 2024
Rådgivning 128.290 tons (+17 pct. i forhold til rådgivning
for 2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning 676 tons for 2023 og 2024 (-27 pct. i forhold til
rådgivning for 2021 og 2022).
Databegrænset bestand.
Rådgivning 155.015 tons (+3 pct. i forhold til rådgivning for
2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning 3.675 tons (-60 pct. i forhold til rådgivning for
2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for
2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.
MSY-rådgivning. ICES’ rådgivning dækker en række
områder.
Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for
2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.
MSY-tilgang. ICES’ rådgivning dækker en række områder.
Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.
ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for
jomfruhummer i Nordsøen for en række separate
delområder i EU-farvande. TAC fastsættes dog for hele
området samlet. ICES rådgiver efter MSY-tilgan-
gen/forsigtighedsprincippet.
Rådgivning 532.166 tons (+28 pct. i forhold til rådgivning
for 2023) /Heraf bifangst: 9.334 tons (-16 pct. i forhold til
rådgivning for 2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme
rådgivning som for 2023) og 532.166 tons for
Nordsøbestanden (+28 pct. i forhold til rådgivning for
2023).
MSY-rådgivning.
ICES
rådgiver
separat
for
Nordsøbestanden (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS)
(MSY-rådgivning), men der er en blanding af bestandene i
Skagerrak/Kattegat.
Rådgivning 9.730 tons (+9pct. i forhold til rådgivningen for
2022 og 2023).
Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.
MSY-tilgang.
Rådgivning ingen fangst (samme rådgivning som for 2023).
MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område
end TAC.
Rådgivning 27.349 tons (+20 pct. i forhold til rådgivningen
for 2022 og 2023). Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.
MSY-tilgang.
TAC i 2023
34.294 tons i Nordsøen
Dansk andel af
EU’s kvote
28 pct.
676 tons
90 pct.
132.922 tons i Nordsøen,
17.783 tons i Skagerrak
28 pct. i Nordsøen og
79 pct. i Skagerrak
9.152 tons
4 pct.
Lange
i
Nordsøen
2.577 tons i Nordsøen
43 pct.
Lange
i
Skager-
rak/Kattegat
Jomfru-
hummmer
i EU-farvan-
de i Nordsø-
en
Sild
i Nord-
søen (NSAS)
144 tons
60 pct.
22.073 tons
39 pct.
396.556 tons (konsum),
7.716 tons (bifangst)
Variabel andel af
konsumkvoten
og
98 pct. af bifangst-
kvoten
Sild
i Ska-
gerrak /
Kattegat
23.250 tons (konsum),
6.659 tons (bifangst)
(Kun 969 tons sild må
tages
i
Skagerrak/Kattegat.)
48 pct. af konsum-
kvoten og 85 pct. af
bifangstkvoten
Heste-
makrel
i
Nordsøen og
Kanalen
Heste-
makrel
i de
vestlige
områder
Havgalt
i
det
nord-
østlige At-
lanterhav
8.969 tons
54 pct.
13.157 tons
(Kun til bifangster)
11 pct.
22.791 tons
26 pct.
Makrel
7
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0008.png
På baggrund af rådgivningen fra ICES kyststaterne EU, Norge, UK, Island, Grønland og Færøerne blevet
enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 739.386 tons for 2024, svarende til en reduktion
på 5 pct. i forhold til TAC’en for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale
om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.
Blåhvilling
På baggrund af rådgivningen fra ICES i henhold til MSY-princippet er kyststaterne EU, Norge, Island,
Færøerne og UK blevet enige om en TAC på 1.529.754 tons for 2024. Rådgivningen fra ICES svarer til
en øgning på 12,5 pct. i forhold til TAC’en for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige
om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.
Atlanto-skandinavisk sild
På baggrund af rådgivningen fra ICES er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og UK blevet
enige om en TAC på 390.010 tons for 2024 baseret på forvaltningsstrategien, svarende til et fald på 24
pct. i forhold til TAC’en for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en
ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024. EU har i 2023 anmodet
om kyststatsstatus for atlanto-skandinavisk sild med henvisning til forekomst af atlanto-skandinavisk
sild i EU-farvand.
EU-bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome
bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2024 samt TAC i 2023 og den danske kvoteandel:
Art
ICES’ rådgivning for 2024
EU-TAC
2023
tons
i
i
Kommis
sionens
forslag
til
EU-
TAC
i
2024
i
tons
Udestår
Dansk
andel af
EU´s
kvote
Torsk
i Kattegat
Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2023).
Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’
metoder for databegrænsede bestande og bygger på trends i
gydebiomassen, der viser et fald i bestanden og en lille
rekruttering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds-
princippet.
Tunge
Skagerrak/
Kattegat/
Østersøen
i
Jomfruhummer
i Skagerrak/Kat-
tegat
Rådgivning i intervallet mellem 327 og 436 tons (-13 pct. i
forhold til rådgivning for 2023). Rådgivning i henhold til EU-
forvaltningsplanen. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
Fmsy.
Rådgivning 11.863 tons (-2 pct. i forhold til rådgivning for
2023).
MSY-rådgivning. Fiskeridødelighed angives som fangstrater.
Fangstrate under F
MSY
. ICES giver en landingsrådgivning, der
tager højde for undtagelsen fra landingsforpligtelsen
begrundet i høj overlevelse i intervallet mellem 7.147 og
10.082 tons.
97 tons
(Bifangst)
Herudover
mulighed
for 30 pct.
ekstra
til
fartøjer, der
deltager
i
projekt med
elektronisk
monitorerin
g.
498 tons
62 pct.
122 tons
84 pct.
8.501 tons
Udestår
73 pct.
8
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0009.png
Rødspætte
i
Kattegat, Sundet
og Bælthavet
Rådgivning 17.254 tons (+45 pct. i forhold til rådgivning for
2023).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne (område 22-
23).
1.059 tons
i Kattegat
1.255 tons
i Kattegat
89 pct.
Kommissionen foreslår herudover – som i tidligere år – et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.
Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt
andet en række haj- og rokkearter.
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler
om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender
den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens
bestemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen,
hvilket efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.
Ni pct. artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-
telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,
kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end
ni pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen
har i forslaget – som i 2021 – anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse
pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2023. Det anføres fortsat i forslaget,
at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten
i henhold til ovenfor anførte ni pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige ni pct. af kvoten.
Europæisk ål
ICES fremlægger den 1. november 2023 sin rådgivning for ål. Kommissionen opdaterer dette års
foranstaltninger efter modtagelsen af rådgivningen. Kommissionen foreslår dog allerede nu at præcisere
for 2024, at lukningen i Nordøstatlanten skal dække hovedmigrationsperioden af det respektive
livsstadium i det berørte fiskeriområde. Som en undtagelse kan en medlemsstat tillade fiskeri i op til 30
dage af hovedmigrationsperioden. I det tilfælde, skal den pågældende medlemsstat fastsætte en
supplerende lukkeperiode af en tilsvarende tidsperiode i hovedmigrationsperioden eller subsidiært lige
før eller lige efter. Denne undtagelse fra lukkeperioderne skal i ICES underområde 3 (Skagerrak-
Kattegat og Østersøen) aftales mellem de berørte medlemsstater for at sikre beskyttelse af
ålemigrationen fra Østersøen til Nordsøen. Hvis der ikke foreligger en aftale inden 1. marts 2024 skal
lukkeperioden være fra 1. august 2024 til 31. januar 2025. Kommissionen foreslår fortsat, at alt
rekreativt fiskeri efter ål forbydes.
Havbars i det nordøstlige Atlanterhav
Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med UK. Kommissionen har foreløbigt foreslået
at videreføre de foranstaltninger for havbars, der gælder for 2023, herunder regler for rekreativt fiskeri
efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område 4b). For
det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk pr. dag i januar og
fra 1. april til 31. december 2024 og kun fangst og genudsætning (catch and release) uden for dette tids-
9
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0010.png
rum i 2024. Det er ligeledes fortsat forbudt at fange havbars med faststående rekreative redskaber og
beholde disse.
Intern fordeling af makrel
Ved en eventuel manglende aftale om makreladgang med Norge forventes drøftelser om allokeringen af
den andel af EU's makrelkvote, som historisk har været allokeret til Danmark i norske farvande.
Drøftelserne forventes at kunne angå både 2022, 2023 og 2024 samt en fremtidig langsigtet løsning.
For 2022 drejede det sig om 12.460 tons. og i 2023 på 12.258 tons.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke
konsekvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og
faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som
nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af
TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er
ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således
afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover
også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof,
og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske
konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen
af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år.
Afhængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være
sådanne erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle
konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge
af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det
danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca.
137 mio. kr. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2022 på 12.460 tons vurderes til ca.
132 mio. kr. og i 2023 på 12.258 tons vurderes afregningsprisen til ca. 130 mio. kr. Kvoten udgør ca. 40
pct. af Danmarks samlede makrelkvote.
I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand
forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver
erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af
hvilken lukkeperiode, der fastsættes for ålefiskeriet.
10
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0011.png
I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales
adgang til norske farvande fra årets begyndelse.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget
tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Høring
Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og
fiskepleje).
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) lægger vægt på, at fastlæggelse af
fiskerimuligheder skal medvirke til at sikre et bæredygtigt fiskerierhverv. DFPO kan dog ikke genkende,
at Kommissionens forslag vil have ”en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, da
forslaget tager højde for bestandssituationen i de berørte bestande”. Dels fordi man med dette udsagn
forudsætter eksistensen af et uspecificeret beskyttelsesniveau, og dels fordi det ligger underforstået i
udsagnet, at alle arter har behov for øget beskyttelse, hvilket ifølge DFPO langt fra er i overensstemmelse
med de biologiske forhold. Mange arter er ifølge DFPO i god tilstand, og ifølge den biologiske rådgivning
går det frem for de fleste. Der er derfor ifølge DFPO næppe behov for at øge beskyttelsesniveauet.
DFPO anfører, at erhvervet igennem flere år efterspurgt, at et forslag fra Kommissionen om
fiskerimuligheder, også ledsages af en socioøkonomisk analyse. Det har endnu ikke været muligt at få
Kommissionen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som
konsekvens heraf, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlag. DFPO anfører, at det dog er glædeligt,
at både Kommissionen og Europa-Parlamentet har igangsat et arbejde om, hvordan man i højere grad
kan tage højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et
bæredygtigt grundlag – også økonomisk. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det
ifølge DFPO er særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra
myndighedernes side kan styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder.
DFPO anfører, at det er vigtigt for erhvervet, at fiskeriet efter de bestande, som er omfattet af
fiskerimulighederne for 2024 kan påbegyndes den 1. januar. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel
risiko for, at forhandlingerne mellem EU, Norge og UK trækker ud med den konsekvens, at man ikke
kan nå at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer i Bruxelles inden årets udgang.
DFPO anfører, at det er problematisk at konstatere, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på den
diskussion, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande. Konkret
betyder det ifølge DFPO, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en
reduktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også
tilliden til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets
mulighed for at levere fødevarer og drive en sund forretning.
DFPO anfører således, at fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arter,
og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de
usikkerheder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række
forskellige faktorer. Imidlertid skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i
forsøget på at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande
kun meget sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri
alene.
DFPO fremhæver, at man gerne ser, at kuller i Kattegat ikke reguleres med kvote. DFPO anfører, at det
i det fremsatte forslag for Kattegat kun er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen
11
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0012.png
foreslår kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-interval, som fremgår af forvaltningsplanen.
Dette valg begrundes af Kommissionen med, at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på
0. DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter den laveste fællesnævner bruges i alle
farvande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke
bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande.
DFPO understreger kraftigt, at Kommissionens tilgang i forhold til tunge i Skagerrak/Kattegat/vestlig
Østersø, hvor der anvendes en nyfortolkning af den flerårige plan i Nordsøen, er uacceptabel. For
jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat er DFPO helt uenig i Kommissionens begrundelse for at anvende
FMSY
lower
, idet bifangsterne af torsk er meget små. DFPO er imidlertid enig i, at man bør fastsætte TAC
på et niveau, som svarer til FMSY
lower
.
DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at
fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i
enkeltartskvoter, som vil kunne resultere i, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for
Skagerrak og Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar,
slethvar, rødtunge og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af et solidt og
grundigt forarbejde. Det bør ifølge DFPO overvejes, om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig
for disse arter, der alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og
jomfruhummer.
Med hensyn til sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat understreger DFPO vigtigheden af fastholdelse af
bifangstkvoter, hvilket er afgørende i forhold til det danske industrifiskeri.
Uden direkte relation til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag en række artikler til hvilke
DFPO ønsker at bemærke følgende:
DFPO anfører, at Kommissionens fortsatte insisteren på at ål er stærkt truet, på ingen måde kan
genkendes i det praktiske fiskeri. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn ved den vurdering af
bestanden, som ICES foretager, og som Kommissionen baserer sit forslag på. DFPO anerkender dog, at
ål ikke forekommer i de mængder den tidligere har gjort tilbage i 1970’erne, og at der stadig er behov for
at sikre, at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring af tilstanden.
DFPO anfører, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af den samlede dødelighed
for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel
fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som
går tabt. DFPO mener derfor fortsat, at der bør rejses krav om, at de berørte fiskere, som ikke kun mister
deres livsgrundlag, men også værdien af deres produktionsapparat kompenseres for deres tab. Det un-
derstreges, at Kommissionens forslag de facto vil være et stop for ålefiskeriet, uanset om der gives
tilladelse til en måneds fiskeri eller ej.
DFPO foreslår derfor, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål i månederne september,
oktober og november. DFPO er indstillet på, at dette kan ske under en række vilkår, herunder eventuelt
et forbud mod fiskeri i visse områder og en forpligtelse til at indgå i et program, som tjener til at monitere
udviklingen. DFPO mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde,
er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefaler, at der skal ske en
evaluering af de nationale ålehandlingsplaner i 2024, som også Europa-Parlamentet har fremført.
DFPO anfører, at bestandene af torsk i og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en
positiv udvikling. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge
12
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0013.png
DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den
sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større
end grænseværdien B-lim.
DFPO anfører, at reglerne om supplerende foranstaltninger for at beskytte torsken (artikel 16) blev
indført som ekstraordinære foranstaltninger, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være
mindre end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at fordi dette ikke længere er tilfældet, bør
bestemmelserne i artiklen udgå. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til at have en dansk national
plan for torskefiskeri i den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet på, at de
lukkeperioder, der fremgår af bilag IV til forslaget, og som blev indført for at beskytte gydende torsk,
fortsat bør være gældende.
DFPO foreslår, at man for at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitet, som er identificeret for
små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under
paragraf 1: ”By
way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to
use a 90 mm diamond mesh trawl”.
Ud over disse bemærkninger, der knytter sig til selve forslagsteksten, har DFPO noteret, at
Kommissionen i sine indledende betragtninger har udtrykt en ambition om ikke at tillade år-til-år
fleksibilitet på arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-lim. Det sker ifølge
DFPO angiveligt for at undgå at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den
forbindelse gerne fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj til at undgå at komme i konflikt med en vigtig
del af den fælles fiskeripolitik, nemlig pligten til at lande hele fangsten. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt,
at fleksibiliteten opretholdes.
DFPO hilser introduktionen af flerårskvoter velkommen. Med henvisning til den mildt sagt ret ustabile
biologiske rådgivning og en kvotefastsættelse, der alt for ofte bliver vedtaget på basis af politiske
ambitioner, snarere end på basis af den observerede udvikling i bestandene, anfører DFPO, at det et
værktøj, der kun bør anvendes med nogen forsigtighed og efter dialog med erhvervet.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at foreningens fiskeriinteresser ikke på
nuværende tidspunkt indgår i Kommissionens forslag til fastsættelse af fiskerimuligheder for 2024, da
den pelagiske sektor primært er afhængig af de aftaler, som EU indgår med Norge og UK og i
kyststatsregi. I det lys har DPPO således følgende generelle prioriteter i forhold til fiskerimuligheder for
2024:
Der er behov for en stærk EU-indsats imod andre kyststaters voldsomme og uberettigede ensidige
fastsættelse af kvoter og deraf følgende overfiskning af den samlede TAC. Der bør gives højeste prioritet
til at nå til enighed om fordelingsprincipper for makrel, blåhvilling og atlanto-skandisk sild baseret på
ægte og oprigtigt historisk fiskeri og interesser i modsætning til et forsimplet princip om
zonetilhørsforhold. DPPO kan støtte ICES’ rådgivning og forslag til TAC’er for de pelagiske arter for
2024:
makrel (-5 pct., 739 386 ton)
blåhvilling (+12,5 pct., 1.529.754 tons),
atlanto-skandinavisk sild (-24 pct., 390.010 tons)
sild i Nordsøen (+28,3 pct., 532.166 tons)
hestemakrel i Nordsøen (+8,5 pct., 9.730 tons).
13
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
For vestlig hestemakrel bør der ifølge DPPO fastsættes en foreløbig TAC i lyset af det kommende
benchmark og undersøge alternativer til en nulfangst-TAC under hensyntagen til fiskeriets overlevelse
på langt sigt. Den bilaterale aftale mellem EU og Norge for 2024 bør ifølge DPPO indeholde et stærkt
reduceret bidrag af blåhvilling fra EU og give EU fuld adgang til at fiske atlanto-skandisk sild i norske
farvande.
DPPO mener, at det er sandsynligt, at ICES' rådgivning ville have været en forhøjelse af TAC'en for
makrel, hvis det ikke havde været for den nuværende overskridelse af TAC'en som følge af overdrevne,
uberettigede ensidige kvoter fastsat af andre kyststater. DPPO opfordrer derfor Kommissionen og Rådet
om på det kraftigste at fordømme parter i kyststater, der fastsætter overdrevne, uberettigede ensidige
kvoter, og til straks at træffe foranstaltninger mod denne praksis ved at gøre brug af de instrumenter, de
har til rådighed, såsom udvalgte handelsforanstaltninger. DPPO anfører, at fastsættelse af ensidige
kvoter er uacceptable og i strid med de igangværende bestræbelser på at nå til enighed om en
fordelingsordning mellem alle involverede kyststater. De synes også at være i strid med FN's
havretskonvention og navnlig aftalen om fælles bestande fra 1995, og det bør fastslås, om dette kan
betegnes som IUU-fiskeri. DPPO anfører ligeledes, at det lige nu kun er EU og UK, der holder fast i
kvoter baseret på de hidtidige fordelingsprincipper. Der er desværre fortsat ikke udsigt til en aftale om
fordelingen af makrel af Nordsøen mellem de involverede kyststater. Forhåbningerne om en bindende
aftale for 2024 kan ikke længere lade sig gøre, da der er aftalt møder frem til foråret 2024, hvilket ikke
tjener nogen til ære og gør mere skade end gavn i forhold til omverdenens syn på fiskeriet efter makrel
i Nordatlanten.
I forhold til EU’s interne opdeling af makrelkvoten i Nordsøen, anbefaler DPPO, at man sletter den
særlige bestemmelse i TAC/kvote-forordningen, som begrænser fiskeriet i 4b og 4c. Baggrunden for
denne anbefaling er at ICES, efter arbejdsgruppen WKEVALMAC 12-17 juni 2023, ikke længere vurderer
at det giver mening at tale om makrel underkomponenter, deriblandt en Nordsøkomponent. ICES’s
vurdering er således, at i genetisk forstand er der alene tale om én samlet makrel bestand. Der er derfor,
ingen videnskabelig basis for at sondre mellem makrel i den nordlige, centrale og sydlige del af
Nordsøen.
Endeligt anbefaler DPPO, igen med udspring i konklusionerne fra WKEVALMAC, at man opererer med
samme mindstemål i alle farvandsområder, nemlig 20 cm, i stedet for som nu et mindstemål for
Nordsøen på 30 cm. I den sammenhæng anfører DPPO, at det er værd at bemærke, at der i de tekniske
regler (forordning 2019/1241), bilag V, del A om bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for
Nordsøen, opereres med to mindstemål for makrel – både 30 cm og 20 cm. Noget kunne således tyde
på, at man i forbindelse med arbejdet med de tekniske regler har besluttet sig for et mindstemål på 20
cm, men glemt at slette det oprindelige mindstemål for Nordsøen på 30 cm. Den fejl bør efter DPPO’s
mening rettes, alternativt bør man tillade at bruge 20 cm i stedet for 30 cm i den praktiske anvendelse
af forordningen.
DPPO noterer med tilfredshed ICES’ rådgivning for blåhvilling og er glad for at se, at gydebiomassen
som forudsagt forbliver på nogle af de højeste niveauer nogensinde, og at den stærke rekruttering i 2021
og 2022 fortsat har positiv effekt på bestandsudviklingen. DPPO bemærker desuden, at forhandlingerne
om en fordelingsmekaniske fortsætter, men desværre helt frem til marts 2024. DPPO finder, at der skal
lægges pres på Kommissionen, så fordelingen afspejler EU's reelle og traditionelle interesse og resultater
som den største aktør inden for dette fiskeri siden dets oprindelige udvikling, idet der også tages hensyn
til, at dets historiske fangster er blevet hæmmet af kvoter og adgang, som Norge har fået gennem den
årlige bilaterale aftale mellem EU og Norge. Hvis man ikke kan nå til enighed om en
fordelingsmekaniske, er der efter DPPO’s opfattelse kun et reelt alternativ, nemlig at videreføre en fælles
andel mellem EU og UK på 41,42 pct. af TAC'en, som efterfølgende fordeles i henhold til Brexit-aftalen.
14
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0015.png
Som det er tilfældet med makrel, bør zonetilhørsforhold ikke være det kriterium, som en fordeling skal
baseres på.
DPPO ser med bekymring på den seneste nedgang i ICES' rådgivning for atlanto-skandinavisk sild, idet
yderligere -24 pct. (390 010 ton) følger efter sidste års -15 pct. Ligesom det er tilfældet med makrel, er
en overskridelse af fiskerimulighederne blandt de kyststater, der har en andel af kvoten på ca. 40 pct.
den største trussel, og de ansvarlige kyststater bør aktivt presses til at ændre adfærd. De igangværende
forhandlinger om en fordelingsnøgle mellem de involverede kyststater er vigtige, og som det er tilfælde
med både makrel og blåhvilling, bør zonetilhørsforhold ikke være det bærende princip for en fordeling
af bestanden, men bør baseres på historisk fiskeri.
Efter DPPO’s opfattelse er det fortsat meget vigtigt, at ICES og de forvaltende kyststater undersøger
metoder, der gør det muligt at fastsætte mere stabile TAC'er for Nordsø sild. De sidste tre år har der
været en biologisk rådgivning, der er gået fra +45 pct. ned til -22 pct. og op igen til +28 pct. DPPO
opfordrer derfor EU, UK og Norge til at samarbejde om en langsigtet forvaltningsstrategi, der tager
hensyn til alle forhold, der påvirker bestandsudviklingen, også dem, der vedrører klimaet, økosystemet
og andre økonomiske aktiviteter i de områder, hvor silden lever. Drøftelserne om forvaltningsstrategien
bør således gå forud for en norsk/britisk debat om flådesegmenter. For udvalgte dele af EU-flåden er
den nuværende struktur af A, B-, C- og D-flåder svarende til kombinationer af områder og målrettet
fiskeri eller bifangst afgørende for en omhyggelig forvaltning af bestanden.
DPPO noterer med stor bekymring, at ICES for andet år i træk anbefaler en 0-TAC for vestlig
hestemakrel. TAC'en for 2023 er kun en lille bifangst-TAC, og et fortsat forbud mod et målrettet fiskeri
vil ikke blot bringe dette fiskeris fremtid i fare, men også påvirke økonomien i det samlede fiskeri på de
fiskepladser, hvor hestemakrellen opholder sig. DPPO anfører, at tvivl om, hvordan den nuværende
vurderingsmodel fungerer, har ført til en benchmark procedure for bestandene af hestemakrel i Vest-,
Syd- og i Nordsøen fra første halvdel af 2024. På europæisk niveau, har erhvervet gentagne gange
opfordret til at fremskynde denne øvelse, og det bør påbegyndes så hurtigt som muligt. I lyset af det
kommende benchmark og dets mulige konsekvenser for bestandsvurderingen opfordrer DPPO til, at der
fastsættes en foreløbig TAC, og at forvaltningsparterne enes om muligheden for at revidere TAC'en efter
benchmarket. Hvis parterne beslutter at fastsætte endnu en TAC for bifangster, er ifølge DPPO
nødvendigt, at Kommissionen og Rådet sørger for koordinering og harmonisering af dens
gennemførelse. I 2023 førte bifangst-TAC'en for denne bestand til uforudsete praktiske problemer i
medlemsstaternes gennemførelse, hvilket bragte princippet om level-playing field i fare.
I forhold til udveksling af fiskerimuligheder mellem EU og Norge (balancen) anfører DPPO, at EU
betaler store mængder af blåhvilling for at få adgang til at fiske demersale arter i norsk farvand. DPPO
anerkender, at blåhvilling har været en vigtig ”valuta” i forhandlingerne om udveksling af
fiskerimuligheder, men ser med stigende bekymring på, at den pelagiske sektor ikke drager fordel af
denne udveksling, samtidig med, at Norge får adgang til at fiske en stor mængde blåhvilling i EU-
farvand. DPPO appellerer derfor til, at EU betaler med så lidt blåhvilling som muligt i forhold til
balancen for 2024 og søge andre muligheder. Det kan bl.a. gøres ved at øge EU’s mængder i aftalen
mellem EU og Grønland. Desuden bør balancens samlede størrelse overvejes nøje i lyset af ICES'
rådgivning for de relevante bestande. Endelig bør EU's adgang til at fiske atlanto-skandisk sild i norsk
farvand genoprettes til 100 pct. af kvoten.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) fastholder, at fiskerimuligheder
for ål er et anliggende for medlemsstaterne og skal følge EU's ålereguleringsplan fra 2007. FSK-PO
anfører, at forvaltningen af ålen hører ikke til i de årlige TAC/kvoteforhandlinger, hvor det danske
saltvandsfiskeri rammes proportionelt hårdt og desuden ikke adresserer de væsentlige presfaktorer på
15
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0016.png
ålens langsigtede bestandsforbedringer. Såfremt en lukkeperiode ikke kan undgås, vil FSK-PO opfordre
til at EHFAF-regelsættet tilpasses, således at rammerne for ophugning også kan gives til ålefiskere.
Dette vil give mulighed for, at de danske ålefiskere, der ikke længere har et lønsomt fiskeri, kan forlade
fiskeriet med værdighed og uden for store økonomiske tab.
FSK-PO udtrykker lige som DFPO stor bekymring for Kommissionens anvendelse af artikel 4, stk. 6, i
den flerårige plan for Nordsøen for så vidt angår tunge i Skagerrak/Kattegat/Vestlig Østersø.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) minder om, at Danmark ifølge EU’s fælles fiskeripolitik er
forpligtet til at genoprette fiskebestandene og sikre, at bestandene udnyttes på bæredygtige niveauer.
DN mener, at kvoterne bør holde sig under de grænser, som ICES anbefaler i forhold til en bæredygtig
udnyttelse, samt at kvoter skal følge forsigtighedsprincippet for at sikre bæredygtige fangstkvoter. DN
anfører, at ifølge den fælles fiskeripolitik skal fiskebestande derudover forvaltes efter en
økosystembaseret tilgang med henblik på at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine
økosystem minimeres, og at det skal tilstræbes til at sikre, at fiskeri ikke nedbryder havmiljøet. Under
en økosystembaseret fiskeriforvaltning skal der efter DN’s mening, også tages hensyn til samspillet
mellem de forskellige bestande i økosystemet, og beskytte den svageste bestand i det blandede fiskeri.
DN anfører, at EU desværre endnu ikke har formået at opnå målet i den fælles fiskeripolitik om at sikre
at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, senest inden udgangen af 2020 for alle
bestande.
DN ønsker også at fremhæve, at ulovligt udsmid af fisk stadigvæk er et meget udbredt problem i
Nordsøen og truer bestande ved at øge fiskeridødeligheden. Dette viser ifølge DN også ICES rådgivning,
som f.eks. fremhæver, at 30 pct. af alle torskefangster i Nordsøen i 2022 blev smidt ud igen. DN
opfordrer regeringen til at arbejde for, at der på EU-niveau sættes tiltag for at sikre et fuldt dokumenteret
fiskeri (f. eks. ved at bifangst kvoter er betinget af, at medlemsstaterne indfører et fuldt dokumenteret
fiskeri med kamera overvågning), og at Danmark på hjemmefronten udvider elektronisk
monitorering med kamera til alle demersale fiskefartøjer som fisker i Nordsøen og Skagerrak.
DN hilser velkommen, at Kommissionen for de fleste TACs foreslår at følge ICES rådgivning om
maksimalt bæredygtigt udbytte. DN bakker op om Kommissionens forslag om at udelukke år-til-år
fleksibilitet for bestande hvor bestandens biomasse er under grænseværdien B-lim, eller hvor ICES
rådgiver om en nul fangst/lukning af det direkte fiskeri.
DN ønsker at fremhæve, at Kommissionens forslag ikke følger ICES rådgivning om ål, som anbefaler en
nulfangst. Kommissionens forslag er dermed ifølge DN ikke i tråd med målsætningen i EU’s fælles
fiskeripoliti om, at den fælles fiskeripolitik skal forvaltes efter en forsigtighedstilgang og målet om
maksimalt bæredygtigt udbytte. DN anbefaler, at man bør være langt mere ambitiøst end
Kommissionens forslag og følge ICES rådgivning om lukning af alt fiskeri (kommercielt og rekreativt)
efter ål i alle habitater og i alle livsstadier (dvs. både fiskeri efter glasål, gulål og blankål) og i både fersk-
og saltvand fra 1. januar 2024 og indtil bestanden er genoprettet. Danmark bør ifølge DN ikke bakke op
om Kommissionens forslag om at indføre mulighed for at fiske ål i 30 dage i ålens migrationsperiode.
Derudover mener DN, at Danmark bør i gangsætte en national proces for at sikre ålens vandring både i
fersk- og saltvand, samt at genoprette ålens levesteder. Derudover bør Danmark ifølge DN indføre et
totalforbud mod rekreativt fiskeri i ferskvand fra 1. januar 2024. Endvidere bør Danmark ophøre med sit
genudsætningsprogram for ålen, da ICES ikke mener, at der er dokumentation for, at dette tiltag gavner
bestandens genopretning.
DN bemærker, at landingsværdien for blankål i 2023 var under 2,5 mio. kr. De erhvervsøkonomiske
konsekvenser for dansk fiskeri er dermed ikke store. DN erkender, at ål er en vigtig fisk for mange
16
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0017.png
bundgarnsfiskere, hvorfor man bør se på muligheder for at finde alternative bæredygtige indkomstkilder
for de berørte bundgarnsfisker f.eks. under EHFAF-midlerne. De fleste ål blev landet i september
måneden, lige inden lukkeperioden, men dog stadig i vandingsperioden for ålen. Lukkeperioden i
saltvand i Danmark ligger fra og med den 1. oktober 2023 til og med den 31. marts 2024. DN mener, at
Danmark bør følge ICES rådgivning og lukke det målrettede fiskeri efter ål.
DN støtter Kommissionen i sit forslag for videreførelse af de eksisterende tiltag for torsk i Kattegat,
blandt andet en lukning af det målrettede fiskeri og krav om mere selektive redskaber og fuldt
dokumenteret fiskeri. DN mener, at alle fartøjer, ikke kun danske, bør være fuldt dokumenteret og
dermed udstyret med elektronisk monitering. Derfor mener DN, at Danmark på EU-niveau bør arbejde
for, at en bifangst kvote for torsk skal være betinget af, at fartøjernes fangster er fuldt dokumenterede
og med kameraovervågning. DN anbefaler, at Danmark viderefører kameraprojektet i Kattegat og
henviser til den seneste rapport fra Fiskeristyrelsen, som konkluderer, at elektronisk monitorering kan
dokumentere fangst på fiskefartøjer og dermed fungerer som et effektivt kontrolredskab i forhold til
overholdelsen af landingsforpligtigelsen.
DN mener, at Danmark bør arbejde for at kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak følger den tilgang
som ICES rådgiver om, nemlig at beskytte den svageste delbestand (southern substock). Dette
indebærer anvendelse af en fælles fiskeridødelighedsreduktion på tværs af alle delbestandene. DN ønsker
at fremhæve, at ifølge ICES ligger fiskeridødeligheden på torsk over grænseværdien FMSY, og at torsken
er dermed overfisket. Desuden ønsker DN at fremhæve, at det ikke kun er for den ene delbestand
(southern substock), at biomassen ikke er på sunde niveauer. Også viking substock’s biomasse er under
de grænseværdier, som anses at være ”sunde”. Ifølge ICES, er viking substock under MSY B-trigger. DN
anfører, at ICES vurderer, at bestandens biomasse er mellem B-pa og B-lim og dermed ikke kan anses
at være på sunde niveauer. DN mener, at Danmark bør bakke Kommissionen op i, at de supplerende
tiltag for beskyttelsen af torsk i Nordsøen/Skagerrak bør videreføres.
Kvoten for jomfruhummer bør ifølge DN derfor fastsættes på et niveau, som ikke risikerer at føre til en
højere bifangst af torsk. Ift. jomfruhummer i ICES-område 3a bakker DN op om Kommissionens forslag
om at fastsætte fangster for 2024 på FMSY
lower
niveau, for at mindske bifangst og dermed dødeligheden
af Kattegat torsk. ICES anbefaler en nul fangst for Kattegat torsken, men det vurderes, at der i 2022 blev
fanget 55 tons af hvilke 36 tons blev ulovligt udsmidt. ICES indikerer også, at bestandens
fiskeridødelighed er direkte knyttet til jomfruhummerfiskeriet.
DN hilser velkommen, at Kommissionen forslår en TAC på FMSY
lower
værdien for rødspætte i Kattegat,
Sundet og Bælthavet for at reducere fiskeridødelighed af torsk, som fanges som bifangst i det demersale
rødspættefiskeri.
Ift. tunge i Skagerrak/Kattegat/vestlig Østersø bakker DN op om Kommissionens forslag om at følge
artikel 4, stk. 6 i den flerårige forvaltningsplan. DN mener, at Danmark bør støtte Kommissionens
forslag om at fastsætte en kvote på 123 ton, da bestanden er i nedgang og gydebiomassen (SSB) vurderes
at være under de sunde niveauer (under MSY B-trigger og mellem B-pa and B-lim). ICES vurderer, at
hvis kvoten fastsættes på FMSY
lower
eller to FMSY-niveau, så øges risikoen for, at gydebiomassen falder
under Blim i 2025.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) og Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) forholder sig alene til ål. Det
påpeges, at EU's ålehandlingsplan fra 2007 virker præcis som forventet, herunder den manglende
virkning fra de medlemsstater, som ikke har implementeret ålehandlingsplanen helt eller delvist. Dette
er dokumenteret både af international forskning og af dansk forskning. Ifølge DAFF og DFF vil det
bedste, hurtigste og mest nødvendige tiltag fra Kommissionen derfor være at få de medlemsstater, der
17
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0018.png
endnu ikke har implementeret ålehandlingsplanen fuldt ud til at handle hurtigst muligt. Dette fremgår
også af Kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019. Der henvises til, at Kommissionen
ligeledes konkluderer følgende i evalueringen:
”Fremover bør der lægges vægt på at tage fat på det
menneskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og
økonomisk støtte”.
Tilsvarende fastslår DTU Aqua at
”Fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille
indvirkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet”
DAFF og DFF bemærker videre, at ålehandlingsplanen virker, også underbygges af, at der rapporteres
om væsentligt bedre ålefangster de seneste år såvel i det rekreative fiskeri som i erhvervet. Denne
tendens er fortsat i 2022 og endnu tydeligere i 2023. Dette underbygges yderligere af den netop
offentliggjorte nøglefiskerrapport. Ifølge DAFF og DFF er det vigtigt, at man følger den linje som
Kommissionens evaluering tilsiger fremfor at forvente noget ”quick fix”. Et sådant er ikke muligt, da
ålen har en generations cyklus omring 15 år hvilket ligeledes fremhæves i evalueringens konklusion.
DAFF og DFF finder, at der er tale om et misbrug af kvoteordningen til at indføre rent politisk
motiverede tiltag for en art der i øvrigt ikke er omfattet af TAC kvote systemet.
Ifølge DAFF og DFF vil det være ødelæggende for den fremtidige tiltro til- og implementering af- EU's
regulering af fiskeriet, såfremt de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes for dette med
yderligere restriktioner. Fra det rekreative fiskeri lægges mange tusinde timers frivilligt arbejde i
ophjælpning at ålebestanden dels ved monitorering – nøglefiskere – og dels ved assistance til udsætning.
DAFF og DFF finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri
for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. Den
foreslåede lukkeperiode for erhvervet vil reelt være en lukning af det danske ålefiskeri.
DAFF og DFF henviser til, at ålefiskeriet i Danmark og øvrige østersølande er levende kulturarv. Den
levende kulturarv er beskyttet af UNESCOs 2003-konvention til sikring af immateriel kulturarv.
Ålefiskeriet er grundstenen i fritidsfiskeriet. Fortsat lukning af det rekreative ålefiskeri vil i vidt omfang
lukke fritidsfiskeriet. Dette vil få store konsekvenser for livet i de mange småhavne og fiskerlejer som i
dag alene anvendes af fritidsfiskere. Som eksempel på at et stop for fiskeriet får katastrofale følger kan
nævnes Sverige, som i 2009 reducerede ålefiskeriet med 90 pct. Det har medført at den århundreder
gamle ålefiskerkultur på Blekinges øst- og sydkyster også kaldet ”ålekysten” uddøde på 10 år.
DAFF og DFF påpeger, at forslaget om forlængede lukkeperioder er målrettet alene de medlemsstater,
hvor ålefiskeriet foregår i saltvand (EU farvande), men vil ikke begrænse ålefangsterne i de
medlemsstater, hvor ålefiskeriet foregår i ferskvand, inddæmmede områder og flodmundinger.
Forslaget rammer således netop de lande som har implementeret ålehandlingsplanen. DAFF og DFF
noterer sig, at Kommissionens forslag ikke er ledsaget af nogen faglig begrundelse. DAFF og DFF finder
derfor, at forslaget ikke bør gennemføres.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at en række medlemsstater i drøftelser af ål ønsker nærmere afklaring om
beslutningsmetoden for lukkeperioden i Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Der forventes ligeledes kritik
fra en række medlemsstater af, at forslaget om ål i Middelhavet inkluderer ferskvand. Det forventes
ligeledes, at der fra flere medlemsstaters side vil være fokus på at sikre en harmoniseret tilgang i
fortolkningen af de flerårige planer i forskellige farvandsområder. Endelig forventes det, at en række
medlemsstater vil have fokus på de udfordringer, erhvervet står i efter Brexit, Covid 19, brændstofkrise
osv. Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri.
18
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0019.png
Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af
videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den
fælles fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier.
Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og
UK samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og UK om
fiskerimulighederne i 2024 afsluttes rettidigt i 2023, så der er klarhed om kvoterne fra årets start, og
fiskeriet i norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2024. Regeringen finder i den sammenhæng,
at det er vigtigt, at aftalerne bliver afbalancerede, herunder at reel adgang til britisk farvand opretholdes.
Hvis alle aftaler ikke er på plads rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige
fiskerimuligheder.
Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af
fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild. Specifikt for makrel er regeringens udgangspunkt
fortsat på linje med forhandlingsoplægget på intern fordeling af makrel for 2022, herunder også i
forhold til en langsigtet løsning.
Ved fordeling af nye fiskerimuligheder finder regeringen det ligeledes meget vigtigt, at danske
fiskeriinteresser varetages bedst muligt.
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som
indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er
vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav
om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i
Kattegat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen
for, at der i lighed med 2023 fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som
alene kan anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at der for torsk i Nordsøen og Skagerrak ved kvotefastsættelsen tages
hensyn til bestandssituationen for delbestandene i en grundlæggende ny rådgivning.
Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for
bestandssituationen.
Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen. Da der er tale om
én europæisk ålebestand, finder regeringen, at foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier,
alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-
niveau, der har betydning for genopretningen. Regeringen finder i den sammenhæng, at
foranstaltninger til forbedring af ålebestanden bør ske ved revision af EU’s åleforordning om
genopretning af bestanden af europæisk ål.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af
særlige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til, at der for bestande
med bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader fortsat fiskeri på andre bestande, og opretholdelse
af relativ stabilitet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. november 2023, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2023.
19
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0020.png
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2023.
For så vidt angår intern fordeling af makrel for 2022 har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg
til et revideret forhandlingsoplæg den 23. september 2022 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 26. september 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september
2022. For så vidt angår sagen om intern fordeling af makrel for 2023 har sagen være forelagt for
Folketingets Europaudvalg som led i forslag om fiskerimuligheder for 2023 til forhandlingsoplæg forud
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 1. december 2023.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
2.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende
i Middelhavet og Sortehavet for 2024
KOM (2023) 578
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2023.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af fiskeri-
mulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet.
Forslaget mangler i øjeblikket konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da rådgivningen
fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) endnu ikke foreligger,
og da man afventer beslutninger, som skal træffes i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i
Middelhavet (GFCM) på årsmødet i november 2023. Forslaget lægger op til en reduktion i
fiskeriindsatsen for langline- og trawlfartøjer, der fisker demersale bestande samt en række
fiskeriforanstaltninger for Sortehavet og Middelhavet, herunder fangstbegrænsninger for visse
rejebestande i det vestlige Middelhav og en autonom kvote for brisling og kvotetildeling for pighvar i
Sortehavet. Forslaget lægger ydermere op til, at kompensationsordningen fra 2022 videreføres for
2024. Samlet set vurderes forslaget at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet
der blandt andet lægges op til en reduktion af fiskeriindsatsen og fangstbegrænsninger i Middelhavet
samt visse fangstbegrænsninger i Sorteha-
vet, hvilket ses som skridt på vej mod bæredygtigt fiskeri. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på politisk enighed.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 578 af den 10. oktober 2023 fremlagt forslag til Rådets forordning
om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i
Middelhavet og Sortehavet for 2024. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 10.
oktober 2023.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages med kvalificeret flertal i
Rådet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik
på politisk enighed.
20
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0021.png
Formål og indhold
Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2024. Den overordnede målsætning er at sikre en
miljømæssig, økonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af
forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. Det endelige formål med forslaget er at opnå
og opretholde et niveau for bestandene, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).
Den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav (2019/1022) har til formål at sikre,
at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY på et gradvist stigende grundlag senest den 1. januar 2025.
Forslaget mangler i øjeblikket en række konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da STECF's
rådgivning endnu ikke foreligger. Forslaget indeholder imidlertid følgende elementer:
For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlfartøjer og langlinefartøjer, samt
fangstbegrænsninger for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for
berørte fartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel
jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule) med udgangspunkt i den flerårige plan. De kombinerede
indsatsforanstaltninger for trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev
gennemført ved forordningen om fiskerimuligheder for 2022 og 2023, og Kommissionen foreslår at
fortsætte gennemførelsen af disse tiltag i 2024.
Forslaget indeholder samtidig en videreførelse af en kompensationsordning. I 2022 blev der vedtaget et
supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjer, som giver en medlemsstat mulighed for
tildeling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller
medlemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne
mekanisme i 2024.
For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM. Disse omfatter blandt
andet fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer og maksimal flådekapacitet for kulmule i
Sicilienstrædet samt fangstbegrænsninger for ædelkoral i hele Middelhavet. Forslaget omfatter også
maksimal flådekapacitet og fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det
Joniske Hav og Det Levantiske Hav, samt den maksimale fangstmængde og det maksimale antal
langliner og håndliner, der må fiske efter spidstandet blankesten i Alboránhavet. Det fremgår af
forslaget, at GFCM på sit 46. årsmøde i november 2023 bør vedtage en ny henstilling om reduktion af
fiskeriindsatsen for 2024 for skovltrawlere og for bomtrawlere. Den maksimale flådekapacitet som
fastsat i forordningen om fiskerimuligheder for 2023 bør fortsat gælde for 2024. Flere konkrete tal
afventer beslutninger på GFCM’s årsmøde.
For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse
i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling og en samlet tilladt
fangstmængde (TAC) for pighvar, hvor tallene endnu ikke indgår af forslaget.
Kommissionen har efterfølgende fremlagt et non-paper, som indeholder specifikationer og opdateringer
af det oprindelige forslag. Her foreslås bl.a. kvoten på pighvar i Sortehavet sat til på 857 tons (uændret
i forhold til 2023), heraf en EU-kvote på 170 tons.
Reduktionen af fiskeriindsatsen for trawlfartøjer for 2024 i det vestlige Middelhav foreslår
Kommissionen i sit non-paper fastlagt til 9,5 pct. i forhold til referenceværdien i 2015-17, som skal
fratrækkes den maksimale fiskeriindsats, fastsat i forordningen for 2023, Dette foreslås samtidig
kombineret med andre forvaltningsforanstaltninger, herunder fangstbegrænsninger for dybvandsrejer.
21
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0022.png
Den maksimale fiskeriindsats for langlinefartøjer bliver videreført på samme niveau i 2024 som for
2023. Endelig foreslås yderligere tiltag for at beskytte kulmuleungfisk, herunder i form af en
gydelukning for visse redskaber.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i
Danmark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget. Samlet set vurderes forslaget at
have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der lægges op til en reduktion af
fiskeriindsatsen og fangstbegrænsninger for enkelte bestande i Middelhavet samt visse
fangstbegrænsninger i Sortehavet, hvilket ses som skridt på vejen mod at opnå bæredygtigt fiskeri i
Middelhavet. Der er ingen danske fartøjer, som har fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet.
Høring
Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) og Danmarks Fiskeriforening
Producentorganisation (DFPO) bemærkede, at man burde støtte medlemsstaterne omkring
Middelhavet, hvis der opstod diskussioner om anvendelsen af forvaltningsplan.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de berørte medlemsstater vil have fokus på ønsket om lige rammevilkår i forhold til
andre tredjelande i de pågældende farvandsområder samt behov for en balanceret tilgang med
hensyntagen til socioøkonomiske forhold. Det forventes, at et samlet kompromisforslag vil kunne
vedtages i Rådet med kvalificeret flertal.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter den overordnede målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og hensigten
om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag, som indebærer, at
der for fjerde gang fastsættes en samlet forordning om fiskerimuligheder i Middelhavet og i Sortehavet,
som også inkluderer fiskeriindsatsbegrænsninger for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande
i det vestlige Middelhav. Regeringen ser forslaget som et skridt på vejen mod at opnå et bæredygtigt
fiskeri også i Middelhavet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. november 2023 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 9. november 2023.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
22
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0023.png
3.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer og
foder, der er fremstillet heraf, og om ændring af forordning (EU) 2017/625
KOM (2023) 411
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2023.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om regulering af planter frembragt ved hjælp af visse nye
genomteknikker (NGT) samt fødevarer og foder, der er fremstillet heraf, som i øjeblikket er omfattet
af GMO-lovgivningen. Forslaget er fremsat på baggrund af Kommissionens analyse fra 2021, som
konkluderede, at den gældende lovgivning ikke længere er formålstjenlig med hensyn til visse nye
teknikker anvendt på planter. Forslaget indfører ny regulering for såkaldte kategori 1 NGT-planter
og -planteprodukter og tilpasser den nugældende GMO-lovgivning for såkaldte kategori 2 NGT-
planter og -planteprodukter. Forslaget har lovgivningsmæssige konsekvenser, samt vurderes at have
positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for det konventionelle landbrug, da det bliver væsentligt
mindre omkostningstungt for virksomheder at ansøge om godkendelse af udsætning eller
markedsføring af NGT-planter og –planteprodukter. Omvendt forventes forslaget at have negative
erhvervsøkonomiske konsekvenser for økologisektoren. Forslaget forventes at have statsfinansielle
konsekvenser som følge af det forventede øgede antal ansøgninger. Forslaget vurderes ikke at påvirke
beskyttelsesniveauet.
Sagen er på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på generel
indstilling.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 411 af 5. juli 2023 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker, samt fødevarer og
foder, der er fremstillet heraf og om ændring af forordning (EU) 2017/625. Forslaget er modtaget i dansk
sprogudgave den 10. september 2023.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43, 114 og 168, stk. 4, litra b, og skal behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik
på generel indstilling.
Formål og indhold
Planter frembragt ved hjælp af nye genomteknikker (NGT) samt produkter, der er fremstillet heraf, skal
på nuværende tidspunkt godkendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (”Udsætningsdirektivet”), eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer (”GMO-forordningen”). Det har længe været erkendt, at det giver anledning til en række
problemer, herunder problemer med implementering og håndhævelse. Derfor anmodede Rådet i 2019
Kommissionen om at fremlægge en undersøgelse vedrørende status for nye genomteknikker i henhold
til EU-lovgivningen og fremsætte et forslag om ny eller ændret lovgivning, hvis det blev vurderet
hensigtsmæssigt i lyset af undersøgelsens resultater.
23
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0024.png
Kommissionen fremlagde undersøgelsen i april 2021. I undersøgelsen konstaterede Kommissionen, at
brugen af NGT globalt set har udviklet sig hurtigt, og at denne udvikling vil fortsætte. Kommissionen
vurderede, at planter frembragt med NGT vil kunne bidrage positivt til at nå målene i EU’s Grønne Pagt,
Jord til bord-strategien og FN’s verdensmål. Kommissionen konkluderede også, at EU's nuværende
lovgivning om GMO’er, bl.a. pga. manglende detektionsmuligheder, ikke er velegnet til at regulere
planter, som er udviklet ved visse nye genomteknikker (såkaldt målrettet mutagenese (målrettede
genetiske ændringer i plantens egen DNA) eller cisgenese (indsættelse af genetisk materiale, f.eks. gener,
fra krydsbare planter)) samt fødevarer og foder på basis heraf. På denne baggrund konkluderede
Kommissionen, at der er behov for, at GMO-lovgivningen tilpasses i lyset af de videnskabelige og
teknologiske fremskridt. Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, som danner baggrund for
forslaget.
Forslaget indfører speciallovgivning for planter og afledte produkter (både til anvendelse som foder og
fødevarer og til andre formål) fremstillet ved hjælp af visse nye genomteknikker (herefter benævnt NGT-
planter og planteprodukter). Forslaget bibeholder GMO-lovgivningens sag-til-sag tilgang til vurdering
af godkendelse af NGT-planter og skelner mellem to kategorier af NGT-planter og planteprodukter:
-
-
Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter, som er frembragt med NGT, men som også kunne være
opstået naturligt eller være frembragt ved traditionel forædling.
Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter, som er frembragt med NGT, og som ikke kunne være
opstået naturligt og ikke kunne være frembragt ved traditionel forædling.
Forslaget medfører, at kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter undtages fra GMO-lovgivningen og
håndteres efter nye regler i forslaget. Kategori 2 NGT-planter og planteprodukter foreslås fortsat
omfattet af den gældende GMO-lovgivning, men med justerede krav.
Af forslaget fremgår det, at NGT-planter skal følge de gældende regler i økologiforordningen 2018/848,
hvilket betyder, at NGT-planter og –planteprodukter ikke kan anvendes i økologisk jordbrug, som
reglerne er i dag. Der lægges endvidere op til, at sameksistensregler ikke må gælde for kategori 1 NGT-
planter. Det medfører, at der ikke fastsættes regler for dyrkningsafstand, -intervaller og andre
foranstaltninger til at mindske spredning til marker med økologiske afgrøder.
Forslaget lægger op til, at hverken kategori 1 eller kategori 2 NGT-planter vil være omfattet af reglen om
geografisk dyrkningsundtagelse, som findes i den nuværende regulering (jf. udsætningsdirektivets
artikel 26b), og som giver medlemsstater mulighed for at forbyde dyrkning af en godkendt GMO på hele
eller dele af deres territorium.
Med forslaget indføres en evaluering af lovgivningens effekt 5 år efter første afgørelse om godkendelse
er truffet.
Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter
Forslaget undtager kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter fra den gældende GMO-lovgivning.
Dette bygger på, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at der –
sammenlignet med traditionel forædling og traditionel genmodificering som transgenese (når man
indsætter fremmed DNA, f.eks. at indsætte DNA fra en bakterie i en plante) – ikke er nye risici for
menneskers og dyrs sundhed og for miljøet forbundet med at anvende visse nye genomteknikker. EFSA
har endvidere vurderet, at risikoen for utilsigtede effekter, såsom effekter på andre egenskaber end den
tilsigtede (off
target-effekter),
kan være væsentlig reduceret ift. transgenese og traditionel forædling.
24
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0025.png
Forslaget indfører en række kriterier (såkaldte ækvivalens-kriterier), som skal bruges til at afgøre, om
en NGT-plante kunne være opstået naturligt eller være udviklet med traditionel forædling og dermed er
en kategori 1 NGT-plante. Hvis der er tale om en forsøgsudsætning i EU, foretages
verifikationsproceduren for kategori 1 NGT-planter af den kompetente myndighed i den pågældende
medlemsstat, hvor forsøgsudsætningen ønskes foretaget. Hvis der ikke gennemføres en
forsøgsudsætning i EU, foretages verifikationsproceduren af EFSA forud for markedsføring af planten
eller produkter heraf i EU. Eftersom kategori 1 NGT-planter eller -planteprodukter foreslås undtaget fra
GMO-lovgivningen, vil der ikke være krav om, at anmeldelsen skal følges af referencemateriale og en
metode til detektion. De øvrige medlemsstater i EU og Kommissionen kan i en 30-dages høringsperiode
komme med indsigelser eller kommentarer, som kan have indflydelse på medlemsstatens eller EFSAs
vurdering af kravene. Hvis kravene er opfyldt, verificeres planten som kategori 1 NGT-plante eller -
planteprodukt og registreres i et offentligt register, som Kommissionen opretter og vedligeholder.
Verificeringen af planten som kategori 1 NGT-plante er således også ensbetydende med, at den
pågældende plante ikke skal risikovurderes yderligere under GMO-lovgivningen. Den/det pågældende
kategori 1 NGT-plante eller -planteprodukt skal dog opfylde de krav, der gælder for markedsføring af
planter og produkter herfra i EU.
Forslaget indebærer, at kategori 1 NGT-planter skal opføres på en offentlig tilgængelig database, og at
frø og formeringsmateriale af kategori 1 NGT-planter skal mærkes, når det overdrages. Det skal
endvidere fremgå af såvel EU-sortslisterne som af de nationale sortslister, hvis en sort indeholder
kategori 1 NGT-planter. Formålet med mærkningen er bl.a., at økologiske jordbrugere skal kunne undgå
kategori 1 NGT-planter, da de ikke er tilladt til dyrkning i økologisk landbrug. Der indføres ikke krav om
mærkning af produkter, herunder fødevarer og foder, frembragt med kategori 1 NGT-planter.
Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter
Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter foreslås fortsat omfattet af den gældende GMO-lovgivning,
men med justerede krav. Det fremgår af forslaget, at der forud for udsætning (forsøgs- eller kommerciel
dyrkning) eller markedsføring af kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter skal søges om
godkendelse, men med tilpassede krav til risikovurderingen, som skal afspejle planternes risikoprofil.
Der indføres dermed en mere proportionel risikovurdering. Det vil ikke i alle tilfælde være muligt at
opfylde kravet i GMO-reglerne om at levere en specifik detektionsmetode. Det nuværende krav om at
stille en specifik detektionsmetode til rådighed kan derfor fraviges, hvis ansøger over for Det Fælles
Forskningscenter for EU (JRC) kan dokumentere, at kravet af tekniske grunde ikke kan opfyldes for den
aktuelle kategori 2 NGT-plante eller planteprodukt. Kravene om sporbarhed og mærkning er fortsat
gældende, og det kan af mærkningen også fremgå, hvilken egenskab modifikationen medfører.
En godkendelse af kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter er i første omgang gældende i maksimalt
10 år, og efter en re-godkendelse vil godkendelsen være tidsubegrænset.
Med forslaget indføres en række incitamenter, herunder hurtigere godkendelsesprocedure for kategori
2 NGT-planter og -planteprodukter, der opfylder de i forslaget nærmere definerede
bæredygtighedskriterier. Derudover indføres særlige incitamenter til at fremme små og mellemstore
virksomheders anvendelse af kategori 2 NGT-planter, bl.a. ved fritagelse af gebyrbetaling til visse
laboratorier
4
og mere udstrakt rådgivning fra EFSA forud for indgivelse af en ansøgning.
Herbicidtolerante planter omfattes dog ikke af incitamenterne.
Dette sker ved en undtagelse fra artikel 32 i Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk
modificerede fødevarer og foderstoffer (”GMO-forordningen”). Artikel 32 indeholder bl.a. følgende bestemmelse: ”Ansøgere om
tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer bidrager til at dække omkostningerne ved de opgaver, der udføres af
EF-referencelaboratoriet og Det Europæiske Net af GMO-laboratorier…”
4
25
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0026.png
Forslaget omhandler ikke spørgsmålet om patenter på planter.
Formandskabet har fremlagt en række ændringsforslag til Kommissionens forslag. Ændringsforslagene
inkluderer bl.a. geografisk dyrkningsundtagelse for NGT 2, således at reglerne for NGT 2 sidestilles med
reglerne i GMO-udsætningsdirektivet og forbud mod herbicidtolerance i NGT 1-planter. Formandskabet
foreslår endvidere at tilføje en formulering i betragtningerne om patenter.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets
Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed med bidrag fra Landbrugsudvalget og Udvalget
om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.
I ordførerens udkast til ændringsforslag lægges op til en række tilpasninger af forslaget, herunder at give
mulighed for anvendelse af NGT planter i den økologiske produktion samt at fjerne kravet om mærkning
af NGT 1-frø. Europa-Parlamentets holdning forventes vedtaget i januar 2024.
Nærhedsprincippet
Henset til, at forslaget ændrer allerede eksisterende EU-lovgivning og giver juridisk klarhed i forhold til
NGT-planter, samt at der ikke bør skabes uhensigtsmæssigt forskelligartede konkurrencevilkår i
medlemsstaterne, er det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
NGT-planter hører under anvendelsesområdet for den nuværende EU-lovgivning om GMO, som er
implementeret i dansk ret med lov om miljø og genteknologi (genteknologiloven), jf. LBK nr. 9 af 4.
januar 2017.
Genteknologiloven implementerer direktiv 2001/18/EF om udsætning af genetisk modificerede
organismer i miljøet (udsætningsdirektivet) og direktiv 2009/41/EF om indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede organismer. Derudover danner loven hjemmel for at fastsætte regler, der er
nødvendige for anvendelse af forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer og forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede
organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer. Loven
danner desuden hjemmel for implementering af Cartagena-Protokollen om biosikkerhed vedrørende
grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer samt for fastsættelse af regler i
bekendtgørelse nr. 226 af 19. marts 2009 om transport og underretning ved markedsføring af genetisk
modificerede organismer godkendt til markedsføring i et andet land inden for EU. Genteknologiloven
giver også myndighederne hjemmel til at opkræve et gebyr for behandlingen af ansøgninger om
godkendelse af GMO.
Med hjemmel i genteknologiloven og arbejdsmiljøloven (LBK nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om
arbejdsmiljø) fastsætter Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet regler om indesluttet anvendelse af bl.a.
GMO-planter i bekendtgørelse nr. 910 af 11. september 2008 om genteknologi og arbejdsmiljø samt
bekendtgørelse nr. 35 af 19. januar 2012 om godkendelse af produktion med genetisk modificerede
planter og dyr.
Danmark har desuden vedtaget lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, jf. LBK nr. 28
af 4. januar 2017 (sameksistensloven), som indeholder nationale regler, der skal hindre spredning af
pollen, frø og andet planteformeringsmateriale fra genetisk modificerede planter, som er godkendt til
26
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0027.png
markedsføring i henhold til EU-lovgivningen, til andre marker og afgrøder. Loven anvender GMO-
definitionen i genteknologiloven.
Fødevarestyrelsen har med hjemmel i fødevareloven, jf. LBK nr. 8 af 6. januar 2022, fastsat
strafbestemmelser for overtrædelse af EU-krav til genetisk modificerede fødevarer (sikkerhed,
mærkning og sporbarhed) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22.
september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer samt Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk
modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede
organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF. Bestemmelserne er fastsat i bekendtgørelse nr. 641
af 13. maj 2015 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om genetisk modificerede
fødevarer.
Forslaget indeholder regler om mærkning af frø og formeringsmateriale, herunder at det skal fremgå af
sortslisten, såfremt sorten er frembragt med de nævnte nye genomteknikker. Regler om registrering af
visse sorter på sortslisten findes i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. LBK nr. 1132 af 3. juli 2020,
og i bekendtgørelse om registrering af sorter og planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste,
der er udstedt i medfør af loven.
Sideløbende med dette forslag har Kommissionen fremlagt forslag til revision af frølovgivningen, som
lægger op til, at der indføres en ny værdi- og bæredygtighedsafprøvning af nye afgrødesorter, herunder
sorter frembragt ved hjælp af NGT.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget medfører behov for ændring af genteknologiloven, herunder bekendtgørelse nr. 37 af 19.
januar 2012 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (udsætningsbe-
kendtgørelsen). I den forbindelse er der bl.a. behov for at ændre den eksisterende gebyrhjemmel, således
at der også kan opkræves gebyrer for behandling af de ansøgninger, der er omfattet af forslaget, og hvor
den kompetente myndighed udfører sagsbehandlingen samt træffer afgørelse. Forslaget overflødiggør
desuden dele af de nationale regler om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede planter.
Forslaget kan derfor også give anledning til ændring af bekendtgørelse nr. 910 af 11. september 2008
om genteknologi og arbejdsmiljø samt bekendtgørelse nr. 35 af 19. januar 2012 om godkendelse af
produktion med genetisk modificerede planter og dyr i forhold til hvilke GMO’er, der er omfattet. Hvis
forslaget vedtages, medfører dette, at visse NGT-planter undtages fra den gældende GMO-lovgivning og
derfor ikke skal miljørisikovurderes af Landbrugsstyrelsen. Endvidere kan forslaget medføre behov for
at tilpasse reglerne i sameksistensloven, samt behov for opdatering af bekendtgørelse nr. 641 af 13. maj
2015 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om genetisk modificerede
fødevarer. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne.
Økonomiske konsekvenser
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Siden udsætningsdirektivets ikrafttrædelse i 2001 har der kun været én godkendelse i EU af en GM-
afgrøde til kommerciel dyrkning (majs MON810, som dyrkes i Spanien og Portugal), hvilket gør, at det
empiriske erfaringsgrundlag om erhvervsøkonomiske konsekvenser ifm. godkendelsesforløb under det
eksisterende GMO-regelsæt er særdeles sparsomt, og der er ingen danske erfaringer. Kommissionen
anslår i konsekvensanalysen, at godkendelse af én afgrøde til kommerciel dyrkning under det gældende
regelsæt samlet koster mellem ca. 130 og 209 mio. kr. Hertil kommer årlige monitoreringsomkostninger
på mellem ca. 5 og 8 mio. kr.
27
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
Hvad angår markedsføring af planter og planteprodukter til foder og fødevarer er det empiriske
erfaringsgrundlag væsentlig bedre, idet der siden GMO-forordningens ikrafttrædelse i 2003 har været
ca. 180 godkendelses- eller re-godkendelsessager i EU. På baggrund heraf estimeres de samlede
erhvervsøkonomiske konsekvenser i Kommissionens konsekvensanalyse til mellem ca. 60 og 169 mio.
kr. pr. godkendt enkeltbegivenhed, dvs. for hver indsat egenskab i den enkelte NGT-plante.
Idet indførelsen af kategorierne NGT 1 og NGT 2 er nyt, er der ikke nogen hidtidige data om de
økonomiske omkostninger at trække på. Kommissionens konsekvensanalyse estimerer besparelse pr.
godkendelse af kategori 1 NGT-plante/-planteprodukt på mellem 86 og 111 mio. kr. og for kategori NGT
2 en besparelse på mellem 0 og 90 mio. kr., afhængigt af produktets risikoprofil. Tallene skal således
læses med væsentlige forbehold, men særligt for kategori 1 NGT-planter vil der være tale om særdeles
store besparelser pr. godkendelsesproces. Den danske forædlerbranche er ikke i stand til at kvantificere
den erhvervsøkonomiske betydning af det fremsatte forslag, men det er branchens klare vurdering, at
forslagets vedtagelse på sigt vil medføre, at alle sorter af væsentlig betydning i jordbruget vil være at
betragte som kategori 1 NGT-planter, enten direkte eller indirekte (hvor en konventionel plante ved
traditionel forædling krydses med en kategori 1 NGT-plante). Branchen forventer ikke, at kategori 2
NGT-planter vil få nogen nævneværdig udbredelse i forhold til godkendelse til dyrkning.
Omvendt vurderes forbuddet mod kategori 1 NGT-planter i økologisk produktion at kunne få betydelige
negative økonomiske konsekvenser for økologierhvervet. Hverken økologierhvervet eller
Fødevareministeriet er dog i stand til at estimere konsekvenserne.
Det er forventningen, at der med forslaget bliver behov for dokumentation for fravær af NGT ved køb af
ikke-økologiske fødevarer, foder og frø. Dette vil være en væsentlig udvidet dokumentation ift. den
nuværende situation, hvor økologiske operatører i stort omfang kan basere sig på de eksisterende
horisontale GMO-mærkningskrav.
Adgangen til kategori 1 NGT, der med forslaget skal betragtes som almindeligt konventionelt
plantemateriale for andre end den økologiske sektor, vil medføre en helt ny situation ift. sameksistens.
Afhængigt af udbredelsen af kategori 1 NGT-plantemateriale på konventionelle arealer, vil der skulle
tages omfattende forholdsregler fra økologierhvervet for at undgå sammenblanding og
krydskontaminering af økologiske afgrøder. Erhvervet forventer en hurtig og udbredt anvendelse af
kategori 1 NGT-plantemateriale i det konventionelle jordbrug.
I forhold til udvikling af økologisk såsæd er det forventningen, at alle sorter (korn, græsser, kløver,
lucerne og sukkerroe, grønsager m.v.) efter 10 år vil være modificeret med NGT og dermed være kategori
1 NGT-planter. Sortsmateriale til forædlingsprogrammer målrettet økologi vil i ovenstående
fremtidsscenarie skulle adskilles fuldstændigt fra sortsmaterialet fra konventionelle
forædlingsprogrammer for at undgå iblanding af NGT. Det vil medføre en betydelig administrativ
opgave og meromkostning til at opretholde denne adskillelse og udvikle sorter til økologi, og med en
kraftigt reduceret mængde indgangsmateriale til at forædle nye økologiske sorter, vil der være risiko for,
at forædling målrettet økologi forringes eller stopper.
Af mere generel karakter anfører Kommissionen i konsekvensanalysen, at forædlernes globale
konkurrenceevne og innovationskapacitet vil blive styrket som følge af det fremsatte forslag. Dette
skyldes hovedsageligt, at der med forslaget skabes mulighed for, at forædlere kan få godkendt NGT-
planter til dyrkning i EU, hvilket under de nuværende EU-regler er nær praktisk umuligt. Med forslaget
vil der desuden i forhold til kategori 2 NGT-planter ske en markant reduktion af selskabernes
omkostninger til godkendelsesprocesserne, hvilket særligt vil komme små og mellemstore virksomheder
28
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0029.png
(SMV’er) til gode. Hertil kommer, at reguleringen med det fremsatte forslag også fremtidssikres, idet
specifikke kriterier i reglerne gøres justerbare i forhold til den videnskabelige og teknologiske udvikling.
I Kommissionens konsekvensanalyse anføres endvidere, at forslaget generelt vil forbedre EU’s
landbrugs- og fødevaresektors konkurrenceevne i EU og på globalt plan. Forslaget vil give jordbrugere
bedre adgang til mere bæredygtige sorter, der blandt andet vil kunne karakteriseres ved højere udbytte
ved samme input, bedre ernæringsmæssig værdi og mere resistens over for sygdomme. Desuden vil
forslaget give grovvareselskaber samt fødevare- og foderimportører bedre muligheder for at indkøbe
varer på verdensmarkedet, idet EU-lovgivningen i højere grad vil ligne lovgivningen hos EU’s primære
leverandørlande. Den danske konventionelle landbrugsbranche og den danske konventionelle
forædlerbranche vurderer ligeledes, at forslagets vedtagelse vil være afgørende for den danske og
europæiske konkurrenceevne på området. Den danske konventionelle landbrugsbranche vurderer
endvidere i tråd med Kommissionen, at danske jordbrugere vil blive kraftigt udfordret i forhold til at
indkøbe foder på det globale marked, hvis EU fortsat regulerer NGT-planter/-planteprodukter som
GMO, samtidig med at der vil være udfordringer med detektionen af produkter frembragt med NGT.
Statsfinansielle konsekvenser
En forenkling af godkendelsesprocedurerne, som forslaget lægger op til, må forventes at medføre et
væsentligt antal anmodninger om verifikation særligt for kategori 1 NGT-planter forud for
forsøgsudsættelse til danske myndigheder, med deraf øgede statsfinansielle udgifter. Ud over den
nuværende GMO-regulering forventes en begrænset ny aktivitet hos danske myndigheder som følge af
ansøgninger om forsøgsudsætning af kategori 2 NGT-planter samt ansøgninger om markedsføring af
kategori 2 NGT-planter til andet end fødevarer og foder. EFSA’s verifikation af kategori 1 NGT-planter
forud for markedsføring i EU vil ligeledes give øgede udgifter til myndighedsbehandling i Danmark,
herunder videnskabelig rådgivning fra danske eksperter.
I forhold til forbuddet mod anvendelse af NGT-planter og -planteprodukter i økologisk jordbrug vil der
være øget behov for dokumentkontrol i hele kæden, hvilket bl.a. omfatter kontrol af udsæd, foder og
biomasse. Der kan herunder være behov for en større indsats for at sikre en fortsat adskillelse af
økologisk produktion fra konventionel produktion. Ydermere vil der være et betydeligt øget
ressourcebehov til arbejde med regeludvikling, instrukser, vejledninger og IT, der skal understøtte
kontrollen.
Idet der er tale om en ny regulering for de omfattede NGT-planter og -planteprodukter, er det behæftet
med stor usikkerhed konkret at anslå det øgede omfang af ansøgninger fremadrettet. Fra forslagets
vedtagelse vurderes der for Landbrugsstyrelsen de første tre år at være implementeringsomkostninger
på 2 mio. kr. per år. Ligeledes vurderes der for Landbrugsstyrelsen at være løbende udgifter på 12,1 mio.
kr. per år fra forordningen finder anvendelse. De øgede omkostninger for Fødevarestyrelsen vurderes at
være 2,2 mio. kr. årligt.
Ligeledes forventes EFSA’s aktivitetsniveau at stige ifm. anmodninger om verifikation af kategori 1 NGT-
planter for ækvivalens med traditionelt forædlede planter samt anmodninger om autorisation af
kategori 2 NGT-planter til foder og fødevarer. Der er af Kommissionen anslået et ekstra
finansieringsbehov for EU’s myndigheder, primært relateret til EFSA, på ca. 20,7 mio. kr. over foreløbig
en treårig periode fra forslagets ikrafttrædelse. Disse findes inden for eksisterende bevillingsramme i
Kommissionen, og udgiften er således budgetneutral for det samlede EU-budget.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-
29
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Fødevareministeriet vurderer, at omkostningerne forbundet med forslaget ikke kan holdes inden for
egen ramme.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget indfører en proportionel risikovurdering af NGT-planter og sikrer, at de potentielle risici
identificeres og vurderes, herunder at visse NGT-produkter fritages for risikovurdering, godkendelse og
mærkning af planter og afledte produkter til fødevare- og foderbrug, hvis de nye egenskaber også kunne
være opstået naturligt eller være opnået med traditionel forædling. Det er således Kommissionens
vurdering, at notificerede og godkendte NGT-planter og afledte produkter vil være lige så sikre som
konventionelt frembragte planter og planteprodukter. Forslaget vurderes derfor ikke at påvirke
beskyttelsesniveauet.
DTU Fødevareinstituttet vurderer ligeledes, at de foreslåede lempelser for visse typer af NGT’er ikke vil
have negative sundhedsmæssige konsekvenser. Instituttet bemærker desuden, at der mangler klare
faglige begrundelser for, at de omhandlede nye teknikker stadig fastholdes i et fagligt ikke-proportionelt
lovkompleks. DTU mener, at man ud fra rent faglige kriterier burde undtage langt flere teknikker og
tillade et større antal ændringer, idet dette ikke vil udgøre en større risiko end traditionel forædling.
Aarhus Universitet vurderer, at det videnskabeligt set er fornuftigt at opdele NGT-planter i kategori 1
NGT-planter og kategori 2 NGT-planter. Det virker videnskabeligt set fornuftigt at sidestille kategori 1
NGT-planter med planter, som er fremkommet naturligt eller fremstillet med konventionel forædling,
herunder tilfældig mutagenese. De genetiske modifikationer, der er tilladte i kategori 1 NGT-planter, vil
også kunne fremkomme naturligt og/eller ved traditionel forædling. Med forslaget vil der ikke være
forskellige niveauer af regulering på planter, der grundlæggende er ens. Aarhus Universitet vurderer, at
den foreslåede verifikationsprocedure for kategori 1 NGT-planter virker fagligt fornuftig, og det samme
gør forslagets principper og krav for godkendelse af kategori 2 NGT-planter fsva. den natur- og
miljømæssige risikovurdering.
Aarhus Universitet bemærker endvidere, at der ikke foretages en miljørisikovurdering af konventionelle
afgrøder, og at vi derfor rent faktisk ikke kender det nuværende beskyttelsesniveau. For de afgrødearter,
der aktuelt er velkendte under danske/europæiske forhold, vil risikoen for natur og miljø ved anvendelse
af kategori 1 NGT-planter oftest være mindre end den tilsvarende risiko ved planter frembragt med
traditionel mutagenese. Nye afgrødearter kan frembyde risici, f.eks. fordi artens naturlige fjender ikke
følger med, og der derfor kan være en risiko for spredning uden for det tiltænkte dyrkningssystem.
Forslagets risikovurdering af kategori 2 NGT-planter vurderes af Aarhus Universitet at være lige så
fagligt fornuftig, som den der i dag foretages af transgene GMO-afgrøder.
Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen vurderer, at forslaget kan have en positiv effekt på
fødevareforsyningssikkerheden i Europa, f.eks. ved at mindske behovet for import af udenlandsk
planteprotein, da forslaget i højere grad muliggør udvikling og markedsføring af bæredygtige og
klimatilpassede planter. Der er stor interesse for brug af NGT-planter, både globalt og i EU, fordi disse
planter potentielt kan bidrage til at løse en række af de udfordringer, som det nuværende
fødevaresystem står overfor, herunder klimaudfordringer og behovet for større bæredygtighed. NGT’er
har således potentiale for at bidrage til at nå både innovations- og bæredygtighedsmål i EU’s Grønne
Pagt, Jord til bord- og Biodiversitetsstrategierne. Teknisk set er NGT’er lettilgængelige, så med den rette
regulering vil de kunne benyttes af en bred vifte af planteforædlere, herunder SMV’er og start-ups.
Forslaget vil tilnærme EU's regulering af NGT-planter til lovgivningen i en række tredjelande og vil
dermed lette EU’s handel med disse, øge EU’s konkurrenceevne og åbne EU’s marked for tredjelande.
30
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0031.png
Der udestår afklaring af forslagets eventuelle konsekvenser for brugen af patenter på planter.
Kommissionen har igangsat en analyse af konsekvenserne af patenter på planter, herunder
konsekvenserne for
forædling, tilgængelighed og konkurrence, som forventes præsenteret i 2026. Endvidere har
Landbrugsstyrelsen anmodet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet
om en umiddelbar vurdering af konsekvenserne for dansk landbrug, herunder planteforædlerne, ved
øget brug af patenter på planter.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende
Fødevareudvalgs EU-underudvalg.
Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye
planteforædlingsteknikker velkommen og anbefaler, at Danmark arbejder
for
forslagets vedtagelse.
Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at undtage planter
og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved
hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er
vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til
klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug &
Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris
globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af
NGT-metoder.
Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigt, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet
med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder
fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1),
undtages fra dette forbud. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede
plantesorter. I forslaget er der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt
i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne
produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse af
NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen og ikke i dette forslag.
Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være
omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b.
Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de
objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO-
regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog
meget positivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2-
afgrøder.
Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de
udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrol.
Landbrug & Fødevarer hilser det velkomment, at Kommissionen nu tager initiativ til at afbøde de
særdeles uheldige effekter, der følger af EU-Domstolens afgørelse fra 2018 om, at alle nye
genomteknikker udviklet efter 2001 skal reguleres som GMO. Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at
forslaget baserer sig på en række videnskabelige udtalelser, samt at sikkerhedsspørgsmålet er blevet
grundigt behandlet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
31
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0032.png
Dansk Industri hilser forslaget velkomment som et vigtigt skridt for at fremme innovation i EU. De nye
genomteknikker indeholder samfundsmæssige potentialer for øget fødevareproduktion og -
produktivitet, bedre arealanvendelse og biodiversitet, lavere klimabelastning og lavere pesticidforbrug,
og kan dermed understøtte de politiske mål i Kommissionens Grønne Pagt og Jord til bord-strategien
om et mere bæredygtigt fødevaresystem. Af samme årsag bør Danmark arbejde for, at der stilles krav til
Kommissionen om at fremsætte en tilsvarende moderniseret og forenklet regulering af
mikroorganismer snarest muligt og så lovgivningsmæssigt enkelt som muligt.
Dansk Industri finder det positivt, at forslaget forenkler reguleringen af kategori 1 NGT-planter. Det er
endvidere positivt, at forslaget lægger op til gennemsigtighed i form af et register for kategori 1 NGT-
planter. Sporbarhed, gennemsigtighed og information til forbrugerne er afgørende for forbrugeraccept
og tillid til industrien. Med forslaget lægges generelt op til, at den regulatoriske klassifikation,
godkendelsesprocedurer og krav til risikovurdering i højere grad tilpasses produktets karakteristika
(produktorienteret) frem for fremstillingsmetoden (procesorienteret), hvilket Dansk Industri finder
positivt. Det er dog afgørende, at der skabes klarhed om kriterierne for anvendelse af et
bæredygtighedskriterie, og for hvordan de kompetente myndigheder skal foretage en vurdering heraf.
Dansk Industri bemærker samtidig, at Kommissionen med forslaget lægger op til, at hverken kategori 1
NGT-planter eller kategori 2 NGT-planter vil kunne anvendes i økologisk produktion. Det kan potentielt
betyde, at økologer reelt udelukkes fra stort set alle kommende sorter, inklusive de målrettede
mutagenese-teknikker, hvor planten selv reparerer sine egne gener efter et ’klip’ i DNA-strengen (SDN-
1). Det vil sandsynligvis forringe den økologiske sektors konkurrencemæssige vilkår i forhold til
tredjelande. Der bør fra dansk side arbejdes på, at økologisk produktion ikke udelukkes fra at anvende
NGT, alternativt at forordningen ’fremtidssikres’, så der er mulighed for at tilpasse reguleringen af
økologisk produktion til fremtidige behov. Det bør endvidere overvejes, om reguleringen af økologi
bedre håndteres i økologiforordningen i stedet for i det fremsatte forslag.
Dansk Korn og Foder (DAKOFO) og Danske Sortsejere mener, at Kommissionens forslag er velovervejet
og balanceret. De hilser derfor Kommissionens forordningsforslag meget velkommen. De er enige i, at
de nye planteforædlingsteknikker kan bidrage til den grønne omstilling og målene i EU's Grønne Pagt.
Dansk Korn og Foder og Danske Sortsejere mener derfor, at det er meget vigtigt, at EU tilpasser sin
regulering af NGT’er således, at der bliver adgang til at udnytte de i forslaget omfattede teknikker til at
udvikle robuste sorter, som både kan bidrage til at løse klimamålsætningerne og samtidigt stimulere
produktiviteten i planteproduktionen, landbruget og fødevareproduktionen. Samtidig mener Dansk
Korn og Foder og Danske Sortsejere, at der er behov for at sikre rammerne for den globale frie handel
med landbrugsafgrøder. Under de nuværende forhold kan der hurtigt opstå handelstekniske barrierer,
i takt med at lande uden for EU tager de nye planteforædlingsteknologier i brug. Det er derfor vigtigt at
pointere, at indførelsen af den nye regulering ikke må føre til ødelæggelse af handelen med
landbrugsprodukter, herunder også særligt de afgrøder og produkter, som ikke adskiller sig fra de
afgrøder og produkter, der i dag kan udvikles med traditionelle og konventionelle
planteforædlingsmetoder. Dette forhold gælder både på det indre marked, men i særdeleshed også i
forhold til importen af en række vigtige produkter til den europæiske landbrugs- og fødevareproduktion.
Det er her vigtigt, at artikel 7 i Kommissionens forslag ikke pålægger forsyningskæderne nye byrder i
forhold til handel med kategori 1 NGT-produkter, hvor der ikke foreligger en verifikation, jf. artikel 4
eller artikel 6.
Dansk Korn og Foder og Danske Sortsejere er ikke fortalere for et forordningsbundet forbud mod
anvendelse af NGT’er til økologisk produktion. Kommissionen har på en meget fornuftig vis indført
transparens i forhold til information om brugen af NGT til frembringelse af planter/sorter. Dansk Korn
og Foder og Danske Sortsejere ser det som meget afgørende, at lovgivningen tilpasses hurtigt, så man i
32
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0033.png
EU hverken taber innovationskraft og -muligheder for, at planteforædlingen kan bidrage til den grønne
omstilling gennem udvikling af ny robuste afgrøder eller taber konkurrenceevne ved at afskære os
muligheden for at deltage i den globale frie handel med landbrugsprodukter.
Dansk Korn og Foder (DAKOFO og Danske Sortsejere mener, at der ikke bør være krav om mærkning
for kategori NGT 1-planter, da disse i alle andre henseender er ligestillet med sorter, der er frembragt
ved konventionel forædling. Dansk Korn og Foder og Danske Sortsejere noterer sig bemærkningerne fra
DTU, som vurderer, at disse sorter ikke vil have negative sundhedsmæssige konsekvenser. Modsat kan
det forventes, at hvis den nye lovgivning for NGT ikke vedtages, vil der opstå et uoverskueligt krav om
adskillelse af NGT-varer fra tredjelande, som i disse lande vil blive betragtet som konventionelle
produkter. Derved risikerer EU at lukke sig ude af den globale handel.
Økologisk Landsforening ser store problemer for økologien, hvis NGT udbredes som
planteforædlingsteknologi i det konventionelle erhverv samtidigt med, der er et forbud mod enhver form
for NGT i økologi. Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at det økologiske landbrug ikke er
tilstrækkelig stort til at have sin egen planteforædling. Situationen kan betyde, at de traditionelle
planteforædlere ikke længere laver planteforædling, som økologerne kan få gavn af, så økologerne er
efterladt med de nuværende sorter og dermed ikke får adgang til evt. forbedrede sorter. De økologiske
planteforædlere tager i dag materiale ind fra de traditionelle planteforædlere, hvilket de ikke vil kunne
gøre, hvis de traditionelle planteforædlere ophører med at bruge de gamle metoder. Økologisk
Landsforening ser også en risiko for, at de traditionelle planteforædlere og grovvareselskaberne ophører
med at have sorter til økologerne på grund af omkostninger til adskillelse og logistik.
Der er en risiko for, at det konventionelle erhverv vil kunne nå efterstræbte egenskaber hurtigere end de
forædlere, der kun har adgang til de gamle mutagenese teknikker, hvis NGT lever op til forventningerne.
De økologiske planteforædlere kan dermed ende med at stå med større udgifter til forædling end deres
konventionelle kollegaer, da det vil tage længere tid at nå efterspurgte egenskab. Dertil kommer, at hvis
de nye teknologier kan samle egenskaber op fra gamle sorter og vilde slægtninge, kan økologien risikere
at være mere udfordret i forhold til at sikre en større genpulje og dermed til genetisk variation i det
anvendte plantemateriale, mener Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforening mener derfor, at
der skal indsættes en solnedgangsklausul, så forbuddet mod NGT 1 i økologi revurderes inden for 5 år,
såfremt forbuddet opretholdes. Regler for planteforædlingen i økologi hører principielt til i
økologiforordningen.
Økologisk Landsforening støtter, at der skal oprettes en database over kategori 1 NGT-planter, og at den
anvendte forædlingsteknik skal oplyses. Det bør ligeledes fremgå af registreringen, hvilken NGT-
teknologi, der er anvendt og oplysninger bør også optræde på sortslisterne, så landbrugere kan vælge
sorter fra på grundlag af anvendt teknik.
Endvidere mener Økologisk Landsforening, 1) at der skal indsættes et eksplicit forbud mod at få
tilladelse til at lave herbicidresistente planter i kategori 1 NGT-planterne, 2) at det er vigtigt, som det
også er foreslået, at kategori 1 NGT-planter kan underlægges yderligere krav på grundlag af deres
egenskaber, 3) at det er problematisk, at sameksistensregler for NGT 2 planter kun skal sikre plads til
25 pct. økologi i EU. Økologi skal kunne udbredes til hele det europæiske landbrugsareal. Økologisk
Landsforening kan ikke støtte, at der skal gives økonomisk hjælp til SMV- forædlere der vil lave NGT 2
planter. Økologisk Landsforening kan ikke se, at det skal være et formål at fremme NGT 2
planteforædling.
Økologisk Landsforening noterer, at forslaget ikke indeholder regler, der beskytter landbrugerne mod
patentering af planter, og de enkelte egenskaber, der er forædlet frem. Økologisk Landsforening mener,
33
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0034.png
det er vigtigt at undgå patentering af liv, og mener derfor, det er vigtigt, at dette forhold bliver håndteret
i fælles europæiske og internationale regler.
Forbrugerrådet Tænk mener, at det er helt afgørende, at nye teknikker til planteforædling ikke medfører
risici for forbrugerne eller negativ påvirkning af miljø og biodiversitet. Da det er et område, der er i
hurtig teknologisk udvikling, giver det mening at vurdere, om den nuværende 20 år gamle lovgivning er
svarende til virkeligheden. I den forbindelse kan Forbrugerrådet Tænk grundlæggende bakke op om, at
man skelner mellem forskellige typer af GMO’er afhængigt af, hvor stor ændring, der er foretaget i
genomet. Herunder, at man indfører en mindre restriktiv godkendelsesprocedure for produkter, der
kunne være opstået naturligt (Kategori 1 NGT-planter). Forbrugerrådet Tænk mener dog ikke, at
herbicidresistente planter bør omfattes af hverken Kategori 1- eller Kategori 2-NGT’er.
Forbrugerrådet Tænk mener, at forbrugerne bør have en mulighed for at vælge teknologierne til eller
fra. Forbrugerrådet Tænk påpeger dog, at der mangler viden om forbrugernes viden om og eventuelt
accept af de nye genteknikker. Indtil dette er klarlagt, er det ikke muligt at afvige substantielt fra den
nuværende lovgivning. Dermed mener Forbrugerrådet Tænk som udgangspunkt, at både Kategori 1- og
Kategori 2-NGT’er skal omfattes af de nuværende regler for sporbarhed og mærkning. Forbrugerrådet
Tænk vil opfordre til, at man igangsætter undersøgelser af forbrugernes viden og holdninger, og at man
venter med at fastlægge det endelige omfang af mærkningskravet til, at man ved mere om dette.
Forbrugerrådet Tænk finder, at spørgsmålet om, hvilke typer af NGT’er, der tillades anvendt i økologien,
ligeledes afhænger af forbrugeraccepten. Da dette har stor betydning for den økologiske sektor,
understreger det behovet for forbrugerforskning.
Tystoftefonden vil gerne medvirke til at sikre, at al formeringsmateriale af kategori 1
NGT-planter
mærkes som "Kategori 1 NGT-planter", bl.a. for at sikre integriteten i den økologiske produktion.
Tystoftefonden opfordrer endvidere Landbrugsstyrelsen til at inddrage Tystoftefondens ekspertise for
at sikre en fleksibel og hensigtsmæssig opgavevaretagelse og kommunikation vedr. NGT-registrering.
Bryggeriforeningen ser positivt på forslaget fra Kommissionen. Bryggeriforeningen finder det positivt,
at forslaget ikke medfører ændringer i den allerede etablerede definition af konventionel avl.
Bryggeriforeningen lægger vægt på, at reguleringen tager højde for den teknologiske udvikling, og at
lovgivningen ikke bremser virksomhedernes konkurrencevilkår på området. Konkurrencen på området
skal være ligeværdig, så industrien i EU i videst muligt omfang, naturligvis under hensyntagen til
bæredygtighed mv., har adgang til de samme muligheder som lande omkring os. I den sammenhæng
værdsætter Bryggeriforeningen, at der med forslaget foreslås et register, der anerkender, at enhver i
industrien skal have mulighed for at træffe et frit valg. Det er afgørende for at sikre en hensigtsmæssig
udvikling, at industrien har mulighed for og frit kan informere om NGT'er og ikke-NGT-ingredienser i
deres produkter.
Landsforeningen Praktisk Økologi ønsker ikke deregulering af nogen former for GMO’er af hensyn til
det forsigtighedsprincip, som gælder både i EU og i økologien. Derudover mener Landsforeningen
Praktisk Økologi, at en deregulering vil fratage forbrugerens mulighed for at fravælge fødevarer, frø og
foder, som er fremkommet via genomteknikker samt den beskyttelse mod GMO-forurening i
landbruget, som der er ved nuværende regulering. Derfor anbefaler Landsforeningen Praktisk Økologi,
at Danmark ikke bakker op om Kommissionens forslag, og at Danmark i øvrigt er medvirkende til, at
Kommissionen ikke ændrer lovgivningen, medmindre et kvalificeret flertal i Parlamentet bakker op
derom. Landsforeningen Praktisk Økologi henviser til deres medlemmers fremtidige muligheder for at
udfolde økologisk have- og småskalalandbrug uden nogen former for GMO, samt hensynet til den øvrige
34
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0035.png
danske og europæiske befolknings sundhed, hensynet til naturen, biodiversiteten og til
fødevaresikkerheden i Europa i fremtiden.
Dansk Planteværn støtter Kommissionens forslag om at indføre speciallovgivning for planter og afledte
produkter frembragt med målrettet mutagenese eller cisgenese. Dansk Planteværn finder det positivt,
at GMO-reguleringen tilpasses i lyset af de mange videnskabelige og teknologiske fremskridt på
området. Dansk Planteværn ser særlig positivt på forslagets tilgang til kategori 1 NGT-planter, hvor der
ikke er behov for risikovurdering, godkendelse og mærkning af planter og afledte produkter til fødevare-
og foderbrug, hvis den nye egenskab også kunne være opstået naturligt eller være opnået med traditionel
forædling. Dansk Planteværn opfordrer til, at Kommissionen tager lignende initiativer med hensyn til
anvendelsen af disse genomteknikker på andre områder, som kan tilskynde til innovation inden for
plantebeskyttelse og bidrage til en stabil og bæredygtig fødevareproduktion. Endelig opfordrer Dansk
Planteværn til, at man hurtigst muligt søger afklaring af eventuelle konsekvenser for brugen af patenter,
da tilgangen til patenter vil have stor indflydelse på firmaernes appetit på yderligere investering i
udviklingen af nye afgrøder.
Novozymes er positive over for Kommissionens forslag, der understøtter tilgangen om at gøre den
regulatoriske kategorisering og risikovurdering proportional med de ændringer, der indføres i en
organisme, samt dens ligheder med organismer fremstillet ved hjælp af konventionelle teknikker.
Endvidere finder Novozymes det positivt, at forslagets risikovurdering fokuserer på organismens
egenskaber (produktorienteret) frem for de teknikker, der blev anvendt til at opnå organismen
(procesorienteret). Novozymes gør opmærksom på, at genmodificerede mikroorganismer forsat vil være
reguleret under nuværende GMO-direktiv (2001/18/EC) på baggrund af antagelsen om, at den
nødvendige videnskabelige viden stadig er begrænset, hvad angår denne type organismer. Novozymes
deler ikke denne antagelse og opfordrer derfor til, at der på baggrund af EFSA’s kommende udtalelse
om seneste udvikling inden for bioteknologi anvendt på mikroorganismer (med deadline i juni 2024)
igangsættes en revision af reguleringen for genmodificerede mikroorganismer til udsætning. Novozymes
opfordrer derfor til, at Danmark – grundet sin stærke klynge af virksomheder inden for industriel
bioteknologi – aktivt arbejder for, at der i den endelige vedtaget forordning indsættes en konkret
forpligtigelse til snarest muligt at igangsætte en lignende revision for reguleringen af mikroorganismer
til udsætning frembragt ved hjælp af disse teknikker.
Chr. Hansen er enig i Kommissionens generelle tilgang og baggrund herfor til opdateret og moderniseret
regulering af den nyeste generation af genteknologier, som blandt andet gør det muligt at udvikle
klimaresistente afgrøder, øge produktivitet og reducere brugen af kemiske pesticider. Chr. Hansen
opfordrer til gennemførelse af den fremlagte reform hurtigst muligt, idet EU-lovgivning omkring nyere
genomteknikker allerede adskiller sig væsentligt fra især Nordamerika og Asien, som i dag er førende på
området. Chr. Hansen finder, at europæiske virksomheder taber konkurrencekraft til aktører i disse
regioner, samtidig med at NGT-produkter fra disse regioner kan finde vej til, eller måske allerede findes
på, det europæiske marked, uden mulighed for at dette kan spores. Chr. Hansen opfordrer den danske
regering til at udtrykke tydelig opbakning til Kommissionens forslag og at fortsætte arbejdet for at
opdatere lovgivningen for anvendelse af nye genteknologier på mikroorganismer.
Danmarks Naturfredningsforening noterer sig ønsket om at regulere planter fremkommet gennem
nogle NGT’er anderledes end planter fremkommet gennem traditionelle GMO-teknikker. Danmarks
Naturfredningsforening noterer sig også, at det kan være vanskeligt at skelne mellem planter
fremkommet gennem NGT og de traditionelle mutageneseteknikker som stråling og kemi, og at
egenskaber fremkommet gennem de mindst indgribende NGT, som f.eks. SDN1, ville kunne
fremkomme ved naturlige mutationer. Danmarks Naturfredningsforening ønsker imidlertid, at alle
planter fremkommet gennem NGT-teknikker, skal reguleres på linje med planter fremkommet gennem
35
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0036.png
traditionelle GMO-teknikker. Foreningen mener ikke, at risici forbundet med forædling foretaget
gennem NGT-metoder, er tilstrækkeligt belyst. Danmarks Naturfredningsforening ønsker at vurdere
sagen igen, når der foreligger dokumentation, som i højere grad illustrerer de fordele og risici, der kan
være forbundet med at benytte sig af NGT. Mht. markforsøg vil Danmarks Naturfredningsforening tage
stilling fra sag til sag og ønsker fortsat, at godkendelser om sådanne forsøg ikke gives per automatik,
men kommer i offentlig høring. Under alle omstændigheder anbefaler Danmarks
Naturfredningsforening, at eventuelt kommende sorter fremkommet gennem NGT bliver markeret
tydeligt i sortslisterne, så landbrugere selv kan vælge, om de ønsker at benytte den form for udsæd eller
udplantningsmateriale. Det bør ligeledes fremgå af registreringen, hvilken NGT-teknologi, der er
anvendt. Danmarks Naturfredningsforening foreslår desuden, at de sameksistensregler, der blev
udviklet for 20 år siden i forbindelse med dyrkning af planter fremkommet gennem traditionelle GMO-
teknikker, bliver opdateret. Det skal være muligt, også i fremtiden, at sikre både landbrugere og
forbrugere imod utilsigtet sammenblanding.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker desuden, at der skal være et eksplicit forbud mod
herbicidresistens i planter kategoriseret som NGT 1. Danmarks Naturfredningsforening mener, det er
vigtigt, som det også er foreslået, at kategori 1 NGT-planter kan underlægges yderligere krav på grundlag
af deres egenskaber.
Miljøorganisationen NOAH, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Frøsamlerne henstiller til, at
Danmark stemmer
imod
Kommissionens forslag, da vedtagelse vil indebære, at vigtige dele af nye
genomteknikker ikke forbliver reguleret som GMO-metoder i landbrug. Foreningerne mener, at nye
genomteknikker stadig er GMO og skal reguleres som GMO for at beskytte vores natur og sundhed.
Foreningerne forventer, at Danmark arbejder for, at Kommissionen ikke gennemfører forslaget,
medmindre der ligger et kvalificeret flertal af EU-Parlamentets medlemmer bag – og dermed tager
kritikken fra Parlamentet om manglende demokratisk beslutningstagen i sager om GMO til efterretning
i praksis. Foreningerne finder, at der er mange alternativer i landbrug og madproduktion, og at man bør
påbegynde en biologisk smart vej, der ville udgøre en ægte fremtidssikring for de unge generationer.
Dansk Vegetarisk Forening mener grundlæggende, at der ikke er behov for at ændre de nuværende
procedurer og derved slække på procedurerne for NGT’er/GMO’er, da en svækkelse af procedurerne kan
medføre ukendte risici for både planter, dyr og mennesker. Dansk Vegetarisk Forening mener desuden,
at det er afgørende, at forbrugerne kan fravælge GMO’er, og endvidere at det økologiske landbrug ikke
lider skade ved en svækkelse af procedurerne. En deregulering forventes at gøre det umuligt for
forbrugerne at fravælge GMO’er, ligesom det kan underminere tilliden til økologien og dermed få store
økonomiske konsekvenser for økologiske producenter. Hvad angår de udfordringer, som de nye GMO’er
tænkes at kunne bidrage til at løse – at brødføde verden mere bæredygtigt, reducere pesticidforbruget
etc. – gør Dansk Vegetarisk Forening opmærksom på, at en omstilling til et overvejende plantebaseret
og økologisk fødevaresystem er en langt mere effektiv og sikker måde at opnå dette på.
Frie Bønder Levende Land mener, at de nye genomteknikker, som f.eks. CRISPR-Cas9, hverken er så
sikre eller præcise, som fortalerne hævder. Hertil kommer uklarhed om patentering og sporbarhed. Frie
Bønder Levende Land opfordrer derfor til at stemme
imod
Kommissionens forslag til lempelse af regler
for godkendelse af genmodificerede planter til landbruget.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser, at de principielt er imod alle former for GMO-
teknikker, herunder de nye genomteknikker, og taler derfor for, at der ikke ændres i GMO-lovgivningen.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning mener, at alle problemer ville været løst, hvis der alene blev
dyrket efter de biodynamiske og økologiske principper.
36
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0037.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til forslaget fra en lang række medlemsstater, mens en række
medlemsstater forventes at være skeptiske. Blandt de svære emner forventes at være kriterierne for NGT
1-planter og -planteprodukter, sporbarhed, mærkning og patentering af NGT-planter og -
planteprodukter samt muligheden for at anvende NGT i økologien. Enkelte medlemsstater ønsker en
regulering af NGT-
planter og -planteprodukter, der i store træk svarer til den eksisterende GMO-lovgivning, herunder
fastholdelse af reglen om geografisk dyrkningsundtagelse, som findes i den nuværende regulering (jf.
udsætningsdirektivets artikel 26b), og som giver medlemsstater mulighed for at forbyde dyrkning af en
godkendt GMO på hele eller dele af deres territorium.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens initiativ om ny regulering om brug af visse nye genomteknikker i
forhold til planter. Initiativet skal fastholde sikkerheden for mennesker, dyr og miljø og samtidig gøre
det muligt at udnytte potentialet i de nye teknikker med hensyn til at bidrage til opfyldelsen af EU’s
Grønne Pagt og Jord til bord-strategiens mål.
Regeringen støtter, at der ikke er behov for risikovurdering, godkendelse og mærkning af planter og
afledte produkter til fødevare- og foderbrug, hvis den nye egenskab også kunne være opstået naturligt
eller være opnået med traditionel forædling. De foreslåede kriterier til at afgøre, om dette er tilfældet,
skal være tilstrækkeligt klare og tydelige for at skabe juridisk klarhed for erhverv og myndigheder.
Kriterierne skal desuden muliggøre udviklingen af planter med de nye ønskede egenskaber f.eks. i
forhold til klima og bæredygtighed i det omfang at ændringerne ifølge danske og internationale
videnskabelige eksperter også kunne være opstået naturligt eller ved traditionel forædling. I forlængelse
heraf er det vigtigt for regeringen, at reglerne er så enkle som muligt og ikke medfører unødvendige
administrative byrder for erhverv eller myndigheder.
Regeringen finder det vigtigt, at de gevinster, som forventes med forslaget, også kommer
økologisektoren til gode, f.eks. ved at tillade anvendelsen af NGT 1 i økologien. Regeringen vil arbejde
for, at reguleringen af NGT ikke resulterer i unødvendige administrative byrder og omkostninger for det
økologiske erhverv, herunder forringede konkurrencevilkår sammenlignet med konventionelt landbrug.
Regeringen finder endvidere, at Kommissionens evaluering af NGT-lovgivningen bør foreligge senest 5
år efter vedtagelsen af den første tilladelse til forsøgsudsætning eller markedsføring, samt at denne bør
omfatte en vurdering af, hvorvidt NGT-forordningen har medført nye administrative eller praktiske
byrder for det økologiske erhverv.
Regeringen støtter Kommissionens tilgang om at fastholde reguleringen af patenter i
patentlovgivningen, idet der udarbejdes en analyse af konsekvenserne af patenter på planter.
Regeringen vil søge afklaring på spørgsmålet om patenter på planter, når Kommissionens analyse
foreligger. Generelt finder regeringen det vigtigt, at reguleringen af patenter på NGT-planter styrker
innovation frem for at hæmme den samt sikrer tilgængeligheden af NGT’er og NGT-planter for SMV’er
og smålandbrug.
Regeringen finder endvidere, at Kommissionen snarest bør tage lignende initiativer med hensyn til
regulering af mikroorganismer udviklet med nye genomteknikker.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. november 2023 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023.
37
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0038.png
Der er oversendt et grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.
Sagen blev skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
25. juli 2023, jf. samlenotat oversendt den 13. juli 2023.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
4.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og
om ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning om forstligt
formeringsmateriale)
KOM (2023) 415
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2023.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af forstligt
formeringsmateriale. Forslaget opdaterer den eksisterende direktivregulering for forstligt
formeringsmateriale. Forslaget indeholder en række nye tiltag som understøtter EU-bæredygtigheds-
og -klimatilpasningspolitikker, herunder lempeligere regler for materiale til sikring af forstgenetiske
ressourcer, og tiltag, der skal hjælpe med valg af bæredygtigt og klimarobust forstligt
formeringsmateriale. Et nyt overordnet mål med forslaget er at få etableret nationale beredskaber,
som sikrer adgang til tilstrækkelige mængder forstligt grund- og formeringsmateriale til gen- og
nyplantninger efter klimakatastrofer mv. samt sikrer, at materialet er egnet til fremtidens behov.
Forslaget forventes at have mindre statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. En
vedtagelse af forslaget forventes ik-
ke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Sagen er på rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 10.-11. december 2023 med henblik på status fra formandskabet.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 415 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om ophævelse af
Rådets direktiv 1999/105/EF (forordning om forstligt formeringsmateriale). Forslaget er modtaget i
dansk sprogudgave den 12. oktober 2023.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik
på status fra formandskabet.
Formål og indhold
Forslaget erstatter den eksisterende EU-regulering om forstligt formeringsmateriale. Formålet med
forslaget er at tydeliggøre, hvad der omfattes af reguleringen, at sikre lige vilkår for operatører i hele EU,
38
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
at støtte innovation og konkurrenceevne i EU's skovbrugserhverv og at bidrage til at løse udfordringer i
forbindelse med bæredygtighed, biodiversitet og klima.
Forslaget opdaterer den eksisterende regulering om markedsføring af forstligt formeringsmateriale.
Forslaget bevarer grundelementerne i den hidtidige regulering med henblik på at sikre forstligt
formeringsmateriale af høj kvalitet til skovbrugserhvervet. Forslaget viderefører de to vigtige
grundelementer om obligatorisk registrering af grundmateriale i en officiel liste (proveniensliste) og
certificering af individuelle partier af forstligt formeringsmateriale under overholdelse af specifikke
produktions- og kvalitetskrav.
Reguleringens omfang
Forslaget omfatter forstligt formeringsmateriale af arter og kunstige hybrider, som anvendes til
skovrejsning, genplantning og andre former for træplantning med henblik på produktion af træ og
biomaterialer, bevarelse af biodiversitet, genopretning af skovøkosystemer, klimatilpasning,
klimaafbødning samt bevarelse og bæredygtig anvendelse af forstgenetiske ressourcer. Forslaget
omfatter kun forstligt formeringsmateriale til en række afgrænsede forstlige formål.
Nuværende artslister foreslås bevaret, og der foreslås kriterier samt ny proces for at medtage nye arter
fremadrettet; de skal repræsentere et betydeligt areal og betydelig værdi i de berørte medlemsstater.
Desuden skal de være vigtige i forhold til klimaforandringer samt bevaring af biodiversitet og andre
relevante krav i forhold til de nye EU-strategier under EU’s Grønne pagt. Forslaget lægger desuden op
til undtagelser for bevaring og bæredygtig udnyttelse af forstgenetiske ressourcer.
Planteformeringsmateriale er undtaget fra forslaget om forstligt formeringsmateriale, hvis det er
omfattet af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og
markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen (KOM (2023) 414). Forslaget finder ikke
anvendelse for forstligt formeringsmateriale til eksport ud af EU eller til brug for officielle test,
videnskabelige formål og forædling.
Registrering af grundmateriale
Forslaget medfører, at grundmateriale fortsat skal godkendes (kåres). Som noget nyt foreslås krav om
vurdering af grundmaterialets bæredygtighed.
Med forslaget skal grundmateriale fortsat anmeldes til den relevante myndighed, men ikke godkendes,
når formålet er at høste lokalitetsbestemt formeringsmateriale, der skal anvendes til at bevare
forstgenetiske ressourcer. Der foreslås ligeledes som noget nyt krav om udpegning af relevant
udplantningszone for visse typer af grundmateriale samt krav om udpegning af relevante
frøoverførselszoner for visse andre typer grundmateriale.
Markedsføring
Grundmateriale skal fortsat opfylde en række kvalitetskrav for at kunne markedsføres, og materialet må
kun markedsføres, hvis det følges af et stamcertifikat, der dokumenterer kravopfyldelse, herunder at
kravene i plantesundhedsforordningen er opfyldt. Stamcertifikatet kan som noget nyt udstedes som et
elektronisk stamcertifikat.
Der foreslås nye krav om, at materiale, der indeholder eller består af en kategori 1 NGT-plante, kun kan
markedsføres, hvis det har fået en erklæring om kategori 1 NGT-plantestatus, jf. forslaget til forordning
om planter fremstillet ved hjælp af visse nye genomteknikker og om fødevarer og foder fremstillet heraf
(KOM (2023) 411).
39
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
Forslaget lægger op til, at partier af forstligt formeringsmateriale skal mærkes med en officiel
mærkeseddel og ikke som hidtil af leverandørmærkeseddel eller -dokument. Det foreslås, at
myndigheden skal autorisere operatøren til at udstede mærkesedler, når relevante kvalitetskrav m.m. er
opfyldt. Den officielle mærkeseddel kan som noget nyt også udstedes elektronisk. Det foreslås desuden,
at plantepasset kombineres med den nye officielle mærkeseddel, som det allerede kendes for andet
planteformeringsmateriale.
Krav til operatører
Forslaget lægger op til, at alle professionelle operatører skal registreres efter bestemmelserne i
plantesundhedsforordningen. De fleste professionelle operatører er i dag allerede registreret efter
plantesundhedsforordningens krav. Det er dog ikke helt klart, hvilke operatører der er omfattet af
forslaget.
Som noget nyt skal de professionelle operatører informere køber om grundmaterialets egnethed til
nuværende og forventede fremtidige klimatiske og økologiske forhold. Disse oplysninger skal forud for
overdragelsen af det pågældende forstlige formeringsmateriale stilles til rådighed for den potentielle
køber via websider, plantevejledninger og andre passende midler.
Import
Det forslås, at import fremover skal anmeldes af den professionelle operatør via Kommissionens IT-
platform IMSOC, som er en EU-informationsportal, der giver medlemsstaterne mulighed for at udveksle
informationer om offentlig kontrol af fødevarer, dyr og planter for at forhindre svig.
Officiel kontrol og dens finansiering
Officiel kontrol, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kontrolforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625). Dermed introduceres en mere risikobaseret kontrol
på området, således at de kompetente myndigheder kan målrette deres ressourcer mod de mest
relevante områder.
Som følge af forslaget om, at kontrolforordningen skal finde anvendelse, vil det blive obligatorisk at
opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende kontroller som følge af operatørers manglende
regeloverholdelse. Derudover vil det være frit for medlemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer
for kontrollen eller lade den finansiere af bevillingen.
Myndighedsbestemmelser
Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udarbejde beredskabsplaner for at sikre en tilstrækkelig
forsyning af forstligt formeringsmateriale til genplantning af områder, der er ramt af ekstreme
vejrforhold, skovbrande, sygdoms- og skadedyrsudbrud, katastrofer eller andre begivenheder, som er
relevante og identificeret i de nationale risikovurderinger.
Der foreslås ligeledes krav om løbende rapporteringer til Kommissionen om årlige producerede
mængder, vedtagne beredskabsplaner, vejledning om plantning af forstligt formeringsmateriale,
importerede mængder og udstedte sanktioner.
Delegering af beføjelser til Kommissionen
Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.
TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, på en række konkrete områder. Der
er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.
40
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0041.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets
Landbrugsudvalg med bidrag fra Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og
Fødevaresikkerhed.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og
reviderer eksisterende EU-regulering.
Gældende dansk ret
Markedsføring af forstligt formeringsmateriale reguleres i dansk lovgivning i lov om planter og
plantesundhed m.v., jf. LBK nr. 1050 af 10. juli 2023 (planteloven) samt i bekendtgørelse om forstligt
formeringsmateriale, som er udstedt med hjemmel heri. Bekendtgørelsen implementerer Rådets
direktiv nr. 1999/195/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale.
Bekendtgørelsen er suppleret med regler vedrørende betaling for kontroller i bekendtgørelse om
betaling for opgaver forbundet med kontrol m.m. med forstligt formeringsmateriale.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed m.v., jf.
LBK nr. 1050 af 10. juli 2023, således der kun kan fastsættes nationale regler, der er nødvendige for
anvendelsen af forordningen og for at fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte nationale
regler til implementering af direktivet. Derudover vil der være behov for ændring af bekendtgørelse om
forstligt formeringsmateriale og bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med kontrol m.m.
med forstligt formeringsmateriale. Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet
der kun er meget begrænset bemyndigelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter
og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser opgøres
derfor udelukkende på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være en
videreførelse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes potentielt at have statsfinansielle konsekvenser, særligt som følge af kravet om
udarbejdelse af beredskabsplaner og tilrettelæggelsen af proceduren for godkendelse af grundmateriale.
Overordnet forventes det, at den nødvendige tilpasning af eksisterende praksis og omlægning af
ressourcer særligt i forhold til offentlig kontrol vil være påkrævet med de deraf følgende statsfinansielle
konsekvenser. Der vurderes potentielt engangsomkostninger på omkring 3 mio. kr. samt løbende årlige
statsfinansielle omkostninger på 0,5-0,6 mio. kr.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye muligheder for at
søge om autorisation samt administration forbundet med audit af sådanne autorisationer samt
egenkontrol. Der vurderes en omstillingsomkostning for erhvervet på 350.000-420.000 kr. til
41
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0042.png
opsætning af dokumentation af mærkeseddelprint og procedurer for mærkeseddelprint, samt en
tilsvarende årlig omkostning til dokumentation og opdatering af procedurer.
Der forudses direkte omkostninger for erhvervet til etablering af mærkeseddelprint på 250.000 kr. samt
en årlig omkostning til print på 50.000-120.000 kr.
Derudover forventes forslaget at medføre et behov for en tilpasning af de eksisterende gebyrer for
kontrol, certificering og registrering af grundmateriale. Konkret forventes engangsomkostninger i
størrelsesordenen 225.000-270.000 kr. og en årlig omkostning på 152.000-228.000 kr.
De officielle kontrolaktiviteter og andre officielle aktiviteter finansieres i dag af brugerne.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i høring på Høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende
Fødevareudvalgs EU-underudvalg.
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet anfører, at når nye og
gamle skove i stigende grad skal opfylde flere formål, giver det fagligt god mening, at der i forslaget
lægges op til, at grundmateriale skal opfylde flere typer målsætninger, og at der lægges op til fleksibilitet,
herunder at de enkelte lande kan lave særlige regler.
IGN anfører, at kriterierne for godkendelse af grundmateriale underbygger intentionen om øget
fleksibilitet, så materialet kan godkendes til særlige formål som f.eks. ’værn og læ’ eller
juletræsproduktion.
IGN anfører, at det giver god mening, at udkastet lægger op til, at frøkilder til bevaringsformål ikke skal
godkendes, men kun anmeldes.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at den eksisterende regulerings grundlæggende principper og
anvendelsesområde fastholdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt
professionelle handelsled og til brug i det kommercielle skovbrug. Reguleringen bør desuden bidrage til
EU’s bæredygtighedsmål samt klima- og biodiversitetsmål, herunder medvirke til at sikre robust
plantemateriale.
Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle skovbrug, dvs., at
dyrkningen af en art skal have en vis volumen, for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav
kan opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder. Dog
finder regeringen det vigtigt, at der samtidig skal være mulighed for, at arter, der finder begrænset
anvendelse, som f.eks. er mere klimarobuste, omfattes, og at der er mulighed for produktion til andre
formål end forstlige formål.
42
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0043.png
Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet,
omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv og
myndigheder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt et revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2023.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
5.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU)
nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv
66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF,
2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om
planteformeringsmateriale)
KOM (2023) 414
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2023.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af
planteformeringsmateriale, herunder frø. Forslaget samler og opdaterer den eksisterende
direktivregulering for landbrugsplantearter, grøntsagsplantearter, frugtplantearter, vinplanter og
læggekartofler. Derudover indeholder forslaget en række nye tiltag, herunder krav om vurdering af
bæredygtighed ved afprøvning af nye sorter og udvidet mulighed for autorisation af professionelle
operatører til at udføre officielle aktiviteter. Forslaget indeholder desuden ændrede regler for
bevaringssorter. Med forslaget skabes der bedre sammenhæng med plantesundhedsforordningen og
kontrolforordningen. Forslaget indfører udvidet krav om rapportering til Kommissionen og øvrige
medlemsstater. Forslaget omhandler ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres parallelt i et
selvstændigt forslag. Forslaget omfatter ligeledes ikke regulering af prydplanter, hvor den
eksisterende direktivregulering bibeholdes. Forslaget forventes at have mindre statsfinansielle og
erhvervsøkonomiske konsekvenser. En ved-
tagelse af forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Sagen er på
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på status fra formandskabet.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 414 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag om produktion og
markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af
Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF,
2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale).
Forslaget er modtaget i dansk sprogudgave den 12. oktober 2023.
43
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0044.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik
på status fra formandskabet.
Formål og indhold
Forslaget samler og opdaterer den eksisterende EU-lovgivning om produktion og markedsføring af
planteformeringsmateriale af landbrugsplanter, grøntsager, frugtplanter, vinplanter og læggekartofler.
Området er i dag direktivreguleret.
Formålet med forslaget er at harmonisere gennemførelsen af lovgivningen, øge effektiviteten samt
fremme innovation. Derudover skal forslaget bidrage til at sikre kvaliteten, diversiteten og
tilgængeligheden af formeringsmateriale, lige markedsvilkår for virksomheder på tværs af EU,
funktionen af det indre marked, bevaring og bæredygtig brug af plantegenetiske ressourcer, bæredygtig
landbrugsproduktion tilpasset nuværende og fremtidige klimaforhold samt fødevaresikkerheden.
Forslaget viderefører de to vigtige grundelementer om officiel sortsregistrering og certificering af
individuelle partier af planteformeringsmateriale.
Forslaget fastlægger regler for professionelle operatørers produktion og markedsføring i EU af
planteformeringsmateriale af landbrugsafgrøder, grøntsager, frugtplanter, vin og kartofler til
kommercielt brug. Forslaget omfatter ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres i et parallelt
forslag. Forslaget omfatter heller ikke prydplanter, som fastholdes i det nuværende direktiv.
Produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale
Forslaget lægger op til i væsentlig grad at videreføre de eksisterende regler og krav til produktion og
markedsføring af planteformeringsmateriale.
Forslaget giver mulighed for, at professionelle operatører, eksempelvis virksomheder, der producerer
frø, frugt- og grøntsagsplanter og læggekartofler, i større omfang end i dag, kan autoriseres til under
officielt tilsyn at udføre en række opgaver i relation til certificering. Den kompetente myndighed skal
udføre opgaven, hvis operatørerne ikke ønsker autorisation. Den kompetente myndighed pålægges at
udføre audits af de autoriserede operatører samt organisere oplæring og eksamination af de autoriserede
operatører. Derudover skal den kompetente myndighed udføre stikprøvevis, risikobaseret efterkontrol
af de opgaver, som operatørerne er autoriseret til.
Med forslaget kræves ved blanding af partier af samme art og sort, at de er fra samme høstår. Det er
fortsat muligt at markedsføre frøblandinger, men de professionelle operatører skal med forslaget
autoriseres til at producere disse blandinger. Blandinger med arter, der ikke er omfattet af forordningen,
foreslås fremover begrænset til bevaring af genetiske ressourcer.
Der foreslås en udvidelse af definitionen af bevaringssorter, som vil medføre ændringer i reglerne for de
omfattede sorter. Bevaringssorter er sorter, der traditionelt er dyrket under specifikke lokale forhold og
er tilpasset disse forhold, og som har en høj grad af genetisk og fænotypisk diversitet.
Forslaget giver mulighed for at markedsføre konventionelt planteformeringsmateriale, der er mere
heterogent end de gængse, moderne plantesorter. Hidtil har det kun været muligt at producere økologisk
heterogent materiale.
44
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
Der foreslås særlige lempelige regler for markedsføring til slutbrugere til ikke-kommercielle formål.
Genbanker, organisationer og netværk foreslås undtaget fra de generelle krav til produktion og
markedsføring, når der er tale om bevaring af plantegenetiske ressourcer for almennyttige formål (non-
profit). Det foreslås, at landbrugere fremover skal kunne udveksle frø på visse betingelser, når frøet
bruges til dynamisk forvaltning af landmandens eget frø med det formål at bidrage til agro-diversitet.
Forslaget indfører strengere betingelser for medlemsstaternes mulighed for at indføre skærpede,
nationale krav til produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.
Registrering og krav til operatører
For at reducere de administrative byrder for de professionelle operatører kobles kravet om registrering
af operatører op på registreringskravet i plantesundhedsforordningen, så operatører kun skal registreres
én gang, uanset om de er underlagt begge regelsæt. Forslaget stiller desuden et nyt, udvidet krav om, at
operatørerne årligt skal oplyse de kompetente myndigheder om deres forventede produktion.
Sortsregistrering
Nye sorter skal registreres på de nationale og EU’s sortslister for at kunne markedsføres i EU.
Registreringen sker på basis af en teknisk afprøvning af sorten.
Alle arter skal derudover undergå en afprøvning for bæredygtig dyrkning og anvendelse (værdi- og
bæredygtighedsafprøvning). Det har hidtil kun været et krav, at sorter af landbrugsplanter skulle
gennemgå en værdiafprøvning, men kravet udvides nu til også at omfatte andre arter, og kravet udvides
derudover med en vurdering af sorternes bæredygtighed. Det kan f.eks. være resistens/tolerance
relateret til plantesygdomme eller klima og lav-input dyrkningsbetingelser, som er særligt relevant ved
økologisk dyrkning.
Sortsafprøvning skal som udgangspunkt udføres af den kompetente myndighed, men som noget nyt kan
professionelle operatører autoriseres til at udføre værdi- og bæredygtighedsafprøvning under officielt
tilsyn.
Officiel kontrol og dens finansiering
Officiel kontrol, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kontrolforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625). Dermed introduceres en mere risikobaseret kontrol
på planteformeringsområdet, og der indføres stikprøvevis officiel kontrol i relation til certificering.
I medfør af kontrolforordningen vil det blive obligatorisk at opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende
kontroller som følge af operatørers manglende regeloverholdelse. Derudover vil det være frit for
medlemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer for kontrollen. I Danmark er officielle kontroller af
planteformeringsmateriale i dag i vid udstrækning gebyrfinansieret.
Anvendelsen af kontrolforordningen betyder, at det fortsat vil være muligt at delegere officielle
kontrolaktiviteter og andre officielle aktiviteter til en tredjepart.
Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne til hvert femte år at afrapportere en lang række oplysninger
til Kommissionen.
Delegation af beføjelser til Kommissionen
Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.
TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, på en række konkrete områder. Der
er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.
45
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0046.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets
Landbrugsudvalg med bidrag fra Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og
Fødevaresikkerhed.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og
reviderer eksisterende EU-lovgivning.
Gældende dansk ret
De gældende direktiver om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale er
implementeret i dansk lovgivning med lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1050 af 10. juli 2023. Med hjemmel i loven er der udstedt en række bekendtgørelser, der fastsætter de
nærmere regler om og krav forbundet med produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale
samt kontrol heraf og muligheden for autorisation og delegation.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.
En vedtagelse af forslaget vil derfor medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023, samt de underliggende bekendtgørelser, for at
fastlægge supplerende regler til forordningerne og fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte
nationale regler til implementering af markedsdirektiverne.
Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet der kun er meget begrænset
bemyndigelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter
og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser er derfor
udelukkende opgjort på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være
videreførelse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at have moderate statsfinansielle konsekvenser, blandt andet i form af de som følge
af forslaget nødvendige tilpasninger af eksisterende praksis og omlægning af ressourcer særligt i forhold
til offentlig kontrol. Konkret forventes statsfinansielle omkostninger i størrelsesordenen 1-10 mio. kr.
for både omstillings- og årlige omkostninger.
En del myndighedsopgaver er i henhold til gældende direktivregulering delegeret til private aktører, der
udfører opgaverne på myndighedens vegne. Forslaget lægger op til at opretholde denne mulighed for
delegation, og det forventes derfor, at disse myndighedsopgaver også fremadrettet delegeres til
tredjepart. Hvis delegation ikke vil være mulig, vil det medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser,
idet de uddelegerede opgaver i så fald vil skulle håndteres af myndigheden.
46
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0047.png
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye krav om
indrapportering til myndigheden, nye muligheder for at søge om autorisation samt administration
forbundet med årlig audit af sådanne autorisationer. Derudover kan virksomheder blive autoriseret til
at udføre en række opgaver i relation til tekniske afprøvninger og certificering. Udførelsen af disse
opgaver vil ligeledes medføre nye administrative byrder for erhvervet.
Det bemærkes i den forbindelse, at alle aktiviteter under den gældende direktivregulering i dag udføres
af myndighederne og er brugerfinansierede. Ved en overgang til flere autorisationer og mere
egenkontrol vil det betyde en lettelse i forhold til de gebyrer og priser, operatørerne betaler i dag, men
dette vil helt eller delvist blive opvejet af de administrative og økonomiske byrder, der pålægges
operatørerne ved selv at skulle udføre aktiviteterne fremadrettet.
Samlet set vurderes forslaget at have administrative omkostninger for erhvervet på under 4 mio. kr.
Forslaget forventes også at medføre et behov for en tilpasning af de eksisterende gebyrer for kontrol,
certificering og sortsregistrering, særligt med fokus på behovet for gebyrer på tværs af de omfattede
sektorer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Sagen har været i høring på Høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende
Fødevareudvalgs EU-underudvalg.
Brancheudvalget for Frø finder overordnet forslaget fornuftigt og relativt balanceret. Brancheudvalget
for Frø støtter de væsentlige grundprincipper om sortsafprøvning, sortsregistrering, certificering og
kontrolforanstaltninger. Brancheudvalget for Frø støtter forslaget om en forordning, og at forslaget
lægger op til forenklinger og gennemsigtighed. Brancheudvalget for Frø peger på, at forslaget skal ses i
sammenhæng med det parallelle forslag om præcisionsforædling. Brancheudvalget for Frø støtter
forslaget om afprøvning af nye sorters bæredygtighed. Brancheudvalget for Frø støtter ligeledes, at
virksomheder kan blive autoriseret til at udføre en række kontrolopgaver. Brancheudvalget for Frø
støtter indsamling af statistik og foreslår, at det sker hvert år i stedet for som foreslået hvert femte år.
Brancheudvalget for Frø er bekymret for, at den nye undtagelse for salg til slutbrugere kan åbne for et
stort og ureguleret marked og dermed underminere frømarkedets troværdighed. Brancheudvalget for
Frø er ligeledes bekymret for de mere lempelige krav til bevaringssorter og til heterogent materiale (uden
mængdebegrænsninger) og peger på, at naturligt heterogene arter som græs og kløver bør undtages fra
denne del af forslaget.
TystofteFonden peger på vigtigheden af med det nye forslag at kunne bevare den danske konstruktion
med delegering af opgaver til Plantenyhedsnævnet og TystofteFonden samt udpegning af opgaver til
TystofteFonden. TystofteFonden finder det vigtigt at sikre en fleksibel og hensigtsmæssig/lean
opgavevaretagelse og kommunikation vedr. registrering af nye sorter, herunder vurdering mht.
bæredygtighed, NGT-registrering, certificeringsopgaven af opformeringsmateriale samt sikring af den
danske netværksmodel og derved undgå unødige dobbeltregistreringer. TystofteFonden finder
sporbarhed yderst vigtigt og foreslår, at dette aspekt nævnes under forslagets formål.
47
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0048.png
Danske Sortsejere ser overordnet positivt på forslaget og finder det afbalanceret og nuanceret. Danske
Sortsejere finder det bekymrende, at flere definitioner ikke er tilstrækkeligt klare og afgrænsende, det
gælder f.eks. bevaringssorter og markedsføring direkte til slutbrugere. Danske Sortsejere peger på
vigtigheden af fortsat at kunne markedsføre sædekorn inden endelig certificering og producere
sortsblandinger af sædekorn inden endelig certificering af komponentpartierne, på grund af den korte
tidsramme mellem høst og såning af vintersæd. Danske Sortsejere savner det tidligere krav om, at
sortsblandinger skal være særligt velegnede til at begrænse udbredelsen af skadegørere. Danske
Sortsejere savner også de hidtidige regler for handel i lukkede systemer.
Danske Sortsejere støtter ikke, at produktion af heterogent materiale udvides til at omfatte konventionel
produktion. Samtidig ønsker Danske Sortsejere, at mængdebegrænsninger bibeholdes for
bevaringssorter og heterogent materiale. Danske Sortsejere støtter heller ikke det nye forslag om
undtagelse fra reglerne for udveksling af frø mellem landmænd og peger på risiko for spredning af
ukrudt og sygdomme.
Danske Sortsejere er tilfreds med det nye krav om afprøvning af sorternes bæredygtighed, men peger på
vigtigheden af at sikre, at det indføres omkostningseffektivt og peger på, at især vurdering af
vandoptagelse og næringsstofudnyttelse kan være dyrt og besværligt. Danske Sortsejere peger også på
vigtigheden af at sikre den danske model for sortsafprøvning og certificering med Plantenyhedsnævnet
og TystofteFonden.
Dansk Korn og Foder (DAKOFO) tror på, at den nye frølov generelt set kan implementeres i Danmark
og dermed fortsat sikre en effektiv og transparent markedsadgang for såsæd og frø. Danske Sortsejere
og DAKOFO anser især to punkter som kritiske. Herunder undtagelse for græs og bælgsæd for reglerne
omkring heterogent materiale. Samt sikringen af muligheden for uddelegering af SES-afprøvning til
Tystofte, som også fremgår af Tystoftefondens høringssvar. Danske Sortsejere og DAKOFO støtter
forslaget, men det er afgørende at de danske højere certificeringskrav samt muligheden for
markedsføring af såsæd inden færdigcertificering fastholdes.
NordGen finder, at forslaget potentielt kan have en negativ effekt på bevaring, distribution og brug af
plantegenetiske ressourcer. NordGen mener, at forslaget skaber usikkerhed omkring genbankers
forvaltning af plantegenetiske ressourcer. NordGen fremhæver, at genbanker er særlige institutioner,
der ikke producerer planteformeringsmateriale til kommercielt brug, men at de markedsfører
planteformeringsmateriale til brug for f.eks. forskning og innovation. Af den årsag finder NordGen, at
genbanker bør undtages fra forordningens anvendelsesområde.
NordGen fremhæver også, at selvom materiale fra genbanker fra tredjelande ikke nødvendigvis
overholder samme kvalitetskrav som krævet i henhold til forslaget, kan det være nødvendigt at
importere materiale. Derfor ønsker NordGen en undtagelsesmulighed vedrørende import.
NordGen påpeger afslutningsvist, at reguleringen af plantegenetiske ressourcer skal være enkel, fordi
der er risiko for, at værdifulde ressourcer ikke udnyttes, hvis barren sættes for højt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til Kommissionens forslag om at forenkle og opdatere reglerne om
produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.
48
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0049.png
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at reguleringens grundlæggende principper og anvendelsesområde
fastholdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt professionelle
markedsføringsled og til brug i det kommercielle have- og jordbrug.
Det er vigtigt for regeringen at fastholde muligheden for at delegere officielle kontrolopgaver og andre
officielle aktiviteter til private aktører.
Reguleringen bør bidrage til EU’s bæredygtighedsmål samt klima- og biodiversitetsmål, herunder
medvirke til at sikre robust sorts- og plantemateriale.
Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle jordbrug, dvs. at
dyrkningen af en art skal have et vist volumen for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav
kan opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder.
Regeringen finder det derudover vigtigt, at forslaget giver mulighed for at bevare og udvikle
nicheproduktion, som f.eks. bevaringssorter, almindeligt kendte frugtsorter, økologiske sorter til
økologisk produktion og heterogent materiale, men reguleringen heraf skal være enkel, og ordningerne
skal være fordelagtige og anvendelige. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre, at de foreslåede regler
for heterogent materiale ikke åbner op for snyd, f.eks. i forhold til handel med græsmarksblandinger.
Det er vigtigt for regeringen, at det fortsat er muligt at fastsætte nationale særregler, som kan sikre
særlige interesser i forbindelse med produktion og markedsføring.
Regeringen støtter, at reguleringen undtager materiale, der opbevares og markedsføres af og mellem
genbanker og bevaringsnetværk m.v.
Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet,
omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv og
myndigheder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt et revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2023.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
6.
Status for de strategiske planer under landbrugspolitikken
KOM (2023) 415
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. april 2023.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Med EU’s landbrugsreform skulle medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af
landbrugspolitikken, og implementeringen af de strategiske planer begyndte den 1. januar 2023.
Status er, at det første år med gennemførelsen af den nye reform og de strategiske planer har været
en udfordring for de fleste medlemsstater. Det skyldes, at reformen medførte indførelse af nye
støtteordninger og et ændret regelgrundlag for støttemodtagerne, og at de strategiske planer først
49
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0050.png
blev godkendt af Kommissionen i anden halvdel af 2022. Herefter var der kun kort tid til tilpasning af
national lovgivning, information af støttemodtagere og andre procedurer i medlemsstaterne, inden
reformen trådte i kraft. Desuden har medlemsstaterne oplevet, at processen for ændringer af de
strategiske planer i 2023 har været meget kompliceret og tidskrævende. Sagen er på dagsordenen for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på information fra
Kommissionen og formandskabet samt udveksling af synspunkter.
Baggrund
Med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte
til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og
finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr.
1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse
af landbrugspolitikken.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik
på information fra Kommissionen og formandskabet samt udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
EU’s landbrugsreform implementeres fra 2023. Medlemsstaterne skulle forud herfor udarbejde en
strategisk plan med beskrivelse af gennemførelsen af landbrugspolitikken. Denne plan skulle senest den
1. januar 2022 være fremsendt til Kommissionen. Kommissionen godkendte alle medlemsstaters
strategiske planer inden den 1. januar 2023 med henblik på, at planerne kunne træde i kraft for perioden
2023-27.
Efter det første år med gennemførelsen af de strategiske planer er det nu muligt at gøre status. Til brug
herfor har Kommissionen den 23. november 2023 fremsendt en rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet med et sammendrag af indholdet af de strategiske planer.
Gennemførelsen af de strategiske planer i landbrugsreformens første år har været en udfordring for de
fleste medlemsstater, og dette skyldes flere forhold. For det første medførte reformen ændringer af
regelgrundlaget for støttemodtagerne, f.eks. indførelse af konditionalitet, definition af aktive
landbrugere og etablering af bio-ordningerne under søjle 1. For det andet blev de strategiske planer først
godkendt af Kommissionen i anden halvdel af 2022, og det krævede i mange tilfælde tilpasning af
national lovgivning og procedurer inden for en begrænset periode i medlemsstaterne. For det tredje har
markedssituationen på grund af konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine, stigende inputpriser,
høje markedspriser og usædvanlige vejrforhold i en række medlemsstater medført problemer i
begyndelsen af den nye reform.
For Danmarks vedkommende er status, at søgningen på de nye bio-ordninger har varieret, men generelt
har den været lavere end forventet. Den lavere søgning skyldes flere forskellige faktorer, bl.a. sen timing
af de nye regler i forhold til allerede fastlagte markplaner og en ekstraordinær markedssituation i EU,
som har medført høje kornpriser særligt i 2022 og formentlig har været med til at gøre ansøgerne
tilbageholdende med at søge ekstensiveringsordninger i 2023.
Hvad angår arealordningerne under søjle 2 var søgningen af nye femårige tilsagn om tilskud til pleje af
græs- og naturarealer god. Desuden er den første ansøgningsrunde for etableringsstøtte til unge
landbrugere gennemført i foråret 2023, og der viste sig at være stor interesse for at søge om
etableringsstøtte.
50
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0051.png
Medlemsstaterne kan én gang årligt anmode Kommissionen om ændring af den strategiske plan. Hertil
har medlemsstaterne mulighed for at anmode om tre yderligere ændringer i reformperioden. En række
medlemsstater har fremsendt forslag til ændringer af deres strategiske planer i 2023, og det gælder også
Danmark.
Det har vist sig, at processen for Kommissionens godkendelse af medlemsstaternes forslag til ændringer
af deres strategiske planer i 2023 har været meget kompliceret, langvarig og ressourcekrævende. Der er
derfor behov for at strømline og forenkle processen, så der kan sikres en succesfuld gennemførelse af de
strategiske planer.
Medlemsstaterne er fremkommet med forslag til, hvordan processen kan forbedres inden for det
eksisterende forordningsgrundlag. Medlemsstaterne har bl.a. efterspurgt vejledning om processen for
gennemgang af ændringer af de strategiske planer og Kommissionens godkendelse heraf. Det er også
foreslået, at fokus i processen lægges på væsentlige ændringer, f.eks. strategien, øremærkning af midler
og indikatorer, og en kortere proces på mindre tilpasninger.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
Gældende dansk ret
Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
Konsekvenser
Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,
ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer kan her ved udgangen af november 2023 gøre en første foreløbig status for den
nye landbrugsreform, der trådte i kraft ved årets begyndelse. Med forbehold for, at landmændene endnu
ikke har modtaget årets landbrugsstøtte, er udmøntningen forløbet forholdsvis uproblematisk. Der er
dog en række væsentlige punkter, som der er behov for at have en særlig opmærksomhed på.
Men indledningsvist er det nødvendigt at gentage, at den meget sene godkendelse af den danske
udmøntning af landbrugsreformen gjorde, at landmændene (og deres konsulenter) først meget sent
kunne danne sig et præcist billede af de nye regler. Det har givetvis påvirket søgningen på en række af
de nye ordninger.
Men dette desuagtet så er det efter Landbrug & Fødevarers opfattelse mest markante signal fra det første
år med den danske strategiske plan, at bioordningerne ikke har været attraktive nok for landmændene.
Den konklusion kan aflæses af den kendsgerning, at der kun blev søgt for ca. 500 mio. kr. af det afsatte
beløb på ca. 800 mio. kr. Mankoen på 300 mio. kr. kommer især fra de ordninger, der har til formål at
tage landbrugsarealer ud af produktion – vel at mærke arealer, der ligger ud over det obligatoriske GLM
51
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0052.png
8-krav om udtagning af fire procent ikke-produktive arealer. Landbrug & Fødevarer ser det som et klart
signal om, at landmændene især er interesseret i bioordninger, der understøtter en bæredygtig
produktion.
På den baggrund har Landbrug & Fødevarer allerede da de første indikationer på situationen viste sig i
foråret 2023, peget på behovet for, at der etableres en understøttelse af bæredygtige
produktionsmetoder – enten i en ny bioordning eller inden for rammerne af en eksisterende. Dette
behov er kun blevet bekræftet med de endelige tal, og det er af stor vigtighed, at der handles fra
regeringens side, så situationen fra i år ikke gentager sig fremover.
I forhold til de allerede eksisterende bioordning er det også vigtigt at understrege, at ønsket om
understøttelse af bæredygtige produktionsmetoder ikke må ske på bekostning af stabilitet og
forudsigelighed.
Landmændene må kunne have tillid til, at etablerede ordninger gælder for en periode.
En anden konklusion fra det første år er, at målet om at øge biodiversiteten blandt andet gennem
etablering af nye småbiotoper er præget af et kompleks regelsæt, hvor der blandt andet er forskelle
afhængigt af, hvorvidt der er tale om reglerne for GLM 8 eller bioordningen for biodiversitet og
bæredygtighed. Kompleksiteten medfører en stor usikkerhed i forhold til overholdelse af reglerne – og
dermed en tilbageholdenhed fra at etablere dem. Hvis man skal tilskynde til etablering af flere
småbiotoper vil et vigtigt element være at skabe ens regler. Men det må vel at mærke ikke være ens regler
på bekostning af den imødekommelse af ønsker fra erhvervet om fleksibilitet. Det vil i givet fald kun
afholde flere landmænd på at iværksætte tiltag til gavn for biodiversiteten.
I forhold til vurderingen af det første år med den danske strategiske plan er det vigtigt at være
opmærksom på, at den ikke kun skal vurderes i forhold til bæredygtighedsmålene. Landbrugsreformen
indeholder 9 obligatoriske målsætninger (herunder blandt andet indtjening, konkurrenceevne, vækst og
beskæftigelse), som de afsatte landbrugsmidler også skal sikre målopfyldelse i forhold til. I lyset af den
høje inflation og meget udfordrede indtjening hos mange landmænd – ikke mindst på baggrund af
konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine – er det vigtigt at understrege den meget
stabiliserende effekt, som den fælles landbrugspolitik har for mange landmænd.
Afslutningsvis vil Landbrug & Fødevarer gerne henlede opmærksomheden på, at proceduren for
godkendelse og ændringer i de strategiske planer hos Kommissionen virker tung og uhensigtsmæssig.
Godkendelserne risikerer at komme så sent, at det endelige regelsæt først er på plads så sent, at
landmændene ikke har mulighed for at planlægge hensigtsmæssigt. Hertil kommer, at Kommissionen
tilsyneladende involverer sig meget detaljeret i den konkrete udmøntning. Intensionen i reformen om
en større mulighed for, at medlemslandene fastlægger den konkrete udmøntning er dermed udfordret.
Det giver også udfordring i forhold til sikring af den optimale udnyttelse af f.eks. de midler, der er afsat
til bioordninger, jf. den danske underansøgning på 300 mio. kr. i 2023. Det skal understreges, at
planlægningen er en iterativ proces, hvor det er nødvendigt løbende at lære af de erfaringer, man gør
sig. Processen for de årlige justeringer af de strategiske planer bør kunne udformes på en mere
hensigtsmæssig måde, så det kan sikres, at man opfylder de politiske mål.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at da alle strategiske planer i EU nu er godkendt og er i gang med at
blive realiseret, så er der behov for, at man på EU-plan skaber et overblik på tværs af medlemsstaterne.
Det vil kunne sikre fokus på lige konkurrencevilkår mellem landmænd i forskellige medlemsstater, og
det vil skabe en reel mulighed for, at medlemsstaterne kan lade sig inspirere af hinanden. Det bemærkes
i den forbindelse, at Landbrug & Fødevarer fortsat er uforstående over for at man i Danmark, som en af
de eneste medlemsstater, besluttede ikke at udnytte muligheden for at udskyde kravet om 4 pct. ikke-
52
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0053.png
produktive arealer på trods af de udfordringer for fødevareforsyningssituationen, der opstod som følge
af krigen i Ukraine.
Der har med landbrugsreformen været et stort fokus på de nye grønne bioordninger. Der tegner sig indtil
videre et billede af, at der er risiko for underansøgning på en del af de nye ordninger. Det vil være nyttigt
med en drøftelse på EU-plan om, hvordan landmænd i de forskellige lande forholder sig til de nye
tilskudsmuligheder, og hvordan ordningerne gøres attraktive for landmændene. Der er også et stort
fokus på biodiversitet i den nye landbrugsreform, hvilket i Danmark på mange måder er med til at gøre
ordningerne svære at overskue og forstå. Er der tiltag i andre medlemsstater, som man kunne lade sig
inspirere af, så man kan få fjernet nogle af de barrierer, der er opstået i Danmark. F.eks. krav om præcis
indtegning, krav om frahegning af arealer, manglende mulighed for at tælle læhegn med m.m.
I forhold til en kommende ændring af den danske strategiske plan vil Landbrug & Fødevarer gerne
fremhæve følgende:
Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der i justeringen af den danske strategiske plan til 2024
foretages justeringer, der vil gøre de forskellige nye bioordninger mere attraktive. Konkret foreslås det
bl.a., at bioordning for biodiversitet & bæredygtighed ændres, så den også kan understøtte mere
bæredygtige produktionsmetoder.
Kommissionen har offentliggjort en ny tolkning af reglerne om GLM 8. Heraf følger, at det er blevet
betydeligt mere attraktivt at medregne læhegn til opfyldelse af 4 pct.-kravet. Kommissionen meddeler
bl.a., at der ikke længere stilles krav om, at læhegnene skal fastlåses som GLM-landskabselement.
Landbrug & Fødevarer mener derfor, at læhegn fremadrettet skal kunne medregnes under GLM 8 i den
danske implementering.
Landbrug & Fødevarer ønsker, at der etableres en egentlig overgangsordning for de unge landbrugere,
der var støtteberettigede under den tidligere ordning, men som af forskellige årsager ikke har kunne
kvalificere
sig
til
tilskuddet
i
2023.
Herudover
ønskes
det,
at
ordningens
kvalifikationskrav/uddannelseskrav lempes, så praksiserfaring også accepteres, men også at langt flere
uddannelser er anerkendt på forhånd.
Dansk Korn og Foder (DAKOFO) og Danske Sortsejere mener, at det er en fælles opgave mellem
landbruget, industrien og myndighederne at gøre opmærksom på de nye muligheder inden for
bioordningerne. Herunder f.eks. bioordningen "varieret planteproduktion", som kan hjælpe med at øge
Danmarks egenproduktion af proteinafgrøder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at en række medlemsstater vil fremhæve vanskeligheder med gennemførelsen af
reformen, men at søgningen overordnet set har været tilfredsstillende. Enkelte medlemsstater har haft
færre ansøgninger på bio-ordningerne end forventet, mens der har været større søgning end ventet for
støtte til unge landbrugere. Endvidere har flere medlemsstater efterspurgt en fortsat mulighed for en
undtagelse fra brakkravet (GLM8), eventuelt ved at tillade dyrkning uden brug af pesticider. Hvad angår
processen for ændringer af de strategiske planer forventes det, at medlemsstaterne vil bemærke, at
processen har været meget kompliceret og tidskrævende, hvorfor der efterspørges en mere strømlinet
proces.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser frem til en drøftelse af status for de strategiske planer, idet Kommissionen har godkendt
53
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0054.png
alle medlemsstaters strategiske planer, og en række medlemsstater har fremsendt ændringsforslag hertil
i 2023. Det er væsentligt at få erfaringer fra andre medlemsstater for at sikre gennemsigtighed i
processen for behandlingen af ændringsforslag til de strategiske planer. Det er samtidigt væsentligt, at
Kommissionen fokuserer på, at godkendelsesprocessen for ændringer til de strategiske planer bliver
strømlinet og forenklet. Videre finder regeringen det hensigtsmæssigt for gennemførslen af den fælles
landbrugspolitik, at medlemsstaterne årligt får anledning til at drøfte status for de strategiske planer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. april 2023 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 25. april 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13.
april 2023.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
7.
Markedssituationen for landbrugsvarer
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2023.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Markedssituationen i EU er forholdsvis stabiliseret i forhold til de foregående to år. Den russiske in-
vasion af Ukraine påvirker dog fortsat markedssituationen for landbrugsvarer på en række områder
med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og energi. FN-aftalen om eksport af korn via
Sortehavet ophørte den 17. juli 2023, og det er fortsat usikkert i hvilket omfang, de andre handelsruter
på nuværende tidspunkt kan udligne tabt eksport via FN-aftalen. Polen og Ungarn har indført
nationale importforbud for korn fra Ukraine, efter de særlige EU-regler om forbud mod salg af
ukrainsk korn i Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien udløb den 15. september 2023.
Sagen er på
dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik på
orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og
fiskeri).
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 med henblik
på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er de globale fødevarepriser
i oktober 2023 faldet med 0,5 pct. fra september 2023. Dette er 24,5 pct. under det rekordhøje niveau i
marts 2022 og 10,9 pct. under oktober 2022. Indekset er drevet af faldende priser på sukker (2,2 pct.),
madolie (0,7 pct.), kød (0,6 pct.) og korn (1,0 pct.), mens mejeri stiger (2,2 pct.).
Markedssituationen for korn og proteinafgrøder
Det Internationale Kornråd (IGC) estimerer i sin seneste rapport fra november 2023 en stigning i
produktionen for indeværende år 2023/24 på 1,3 pct. sammenlignet med året før. Efterspørgslen på
korn forventes at stige med 1,7 pct., primært på grund af stigende efterspørgsel på foder, mens den
54
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0055.png
internationale handel med kornprodukter for tredje år i træk forventes at falde med 4,2 pct. Priserne på
kornafgrøder falder fortsat. I november 2023 er de samlede kornpriser faldet med yderligere 2,2 pct.
Sammenlignet med 2022 er priserne faldet med 18,5 pct., heraf 26,4 pct. for hvede, 27,3 pct. for majs og
30,3 pct. for byg.
I forhold til situationen i Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for
markedsdynamikken, herunder særligt adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici
forbundet med arbejdet og transport af afgrøder. Dette medfører, at der er store usikkerheder forbundet
med estimater.
Produktionen i Ukraine forventes i indeværende år 2023/24 for flere afgrøder at ligge under niveauet
før krigen i 2020/21. Det betyder fald på 4,9 pct. for majs og 16,2 pct. for byg, men en forøgelse på 13,0
pct. for hvede. I forhold til det netop afsluttede produktionsår 2022/23 forventes der i Ukraine en
forøgelse af produktionen på 7,05 pct. for hvede, på 4,1 pct. for majs og 1,1 pct. for byg. Ukrainsk eksport
forventes fortsat at falde i forhold til før krigen i 2020/21, herunder med 22,8 pct. for hvede, 21,9 pct.
for majs og 57 pct. for byg. I forhold til 2022/23 forventes Ukraines eksport at falde med 24 pct. for
hvede, 38,6 pct. for majs og 33,5 pct. for byg.
Ukraine er storeksportør af foder til EU, hvor særligt sektorerne for fjerkræ og svin kan påvirkes af
ændringer i den ukrainske eksport. Mange afrikanske og nogle mellemøstlige lande får en stor andel af
deres korn fra Ukraine, hvorfor krigen har konsekvenser for deres adgang til og prisen på fødevarer. Der
forventes derfor fortsat internationalt fokus på den ukrainske eksport via EU’s alternative fragtruter.
Kommissionen vedtog den 30. juni 2023 et komitéforslag om yderligere krisestøtte til Polen, Ungarn,
Rumænien, Slovakiet og Bulgarien på 100 mio. euro og indgik aftale om garanti for transit af ukrainske
landbrugsprodukter gennem disse medlemsstater. Denne aftale udløb den 15. september 2023. Polen
og Ungarn har efterfølgende indført nationale importforbud for korn og visse andre landbrugsvarer fra
Ukraine, hvilket har fået Ukraine til at anlægge sag mod de tre EU-lande ved
Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvor konsultationsprocessen fortsat pågår. Slovakiet har også
selvstændigt indført et
midlertidigt forbud mod import af ukrainsk korn, men har lavet en aftale med Ukraine den 21.
september 2023 om at etablere en licensordning for handel med korn med henblik på at ophæve
importforbud-
det, når ordningen er på plads. Polske vognmænd har siden 6. november 2023 blokeret fire
grænseovergange mellem Polen og Ukraine i protest mod antallet af ukrainske lastbiler, der bl.a. kører
carbotagekørsel i EU. Demonstrationerne forventes forlænget til 3. januar 2023. Demonstrationerne har
ifølge Kommissionen medført kø med op mod 20.000 lastbiler.
Kommissionen har den 10. juli 2023 vedtaget krisestøtte på 330 mio. euro til de 22 medlemsstater, som
ikke tidligere har modtaget krisestøtte i 2023. Støtten målrettedes producenter, som har oplevet
usikkerhed på de omfattede medlemsstaters markeder grundet en række specifikke problemer,
herunder ugunstige vejrforhold, høje inputpriser, inflation, faldende afsætningspriser og eftervirkninger
af covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine. Danmarks andel heraf er 6,35 mio. euro svarende til 47,3
mio. kr.
Kommissionen har i november 2023 fremsat forslag om ekstraordinær støtte til landbrugssektoren i
Grækenland og Slovenien, fordi dele af Grækenland i august og september 2023 blev ramt af skovbrande
af usædvanligt omfang og efterfølgende af oversvømmelser, mens Slovenien den 3.-4. august 2023 blev
ramt af store mængder regn og kraftig storm, der resulterede i jordskred og oversvømmelser. I begge
medlemsstater medførte naturkatastroferne store skader på landbrugsarealerne. Krisestøtten er på i alt
51,7 mio. euro (cirka 385,5 mio. kroner).
55
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0056.png
Eksport af korn fra Ukraine
Kommissionen fremlagde i maj 2022 en meddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”, KOM
(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,
der omgik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn
fra Ukraine. For at styrke de alternative fragtruter fremlagde Kommissionen, Den Europæiske
Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken samt
Ukraine, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet og Moldova den 11. november 2022 en fælles erklæring,
hvor der tilsammen mobiliseres 1 mia. euro i perioden 2022-23. Hensigten med de alternative fragtruter
var, at landbrugsprodukter fra Ukraine skulle eksporteres bredt til EU og herfra videre til tredjelande.
Indtil
videre har over 52 mio. ton korn, oliefrø og relaterede produkter forladt Ukraine gennem de alternative
fragtruter, som hermed har muliggjort eksport af omkring 60 pct. af Ukraines korn siden krigens
begyndelse. De resterende 40 pct. er blevet eksporteret via Sortehavsruterne.
Rusland og Ukraine indgik den 22. juli 2022 aftale med FN og Tyrkiet om eksport af korn fra Ukraine
via tre ukrainske havne ved Sortehavet. Aftalen var midlertidig og er gentagne gange blevet forlænget,
men udløb den 17. juli 2023. Ukraine har trods russiske trusler om militær indgriben oprettet
humanitære korridorer i den vestligste del af Sortehavet, primært for at tillade indespærrede skibe at
forlade ukrainske havne. Det er dog fortsat usikkert i hvilket omfang, tiltaget kan udligne den tabte
eksport via FN-aftalen. Ukraine har ligeledes øget eksporten via Donaufloden, hvilket dog har fået
Rusland til be-
skyde de ukrainske havne ved Donau og dermed skabt usikkerhed om denne rute. Der er eksporteret
mere end 1,3 millioner ton landbrugsprodukter via de humanitære korridorer, siden Sortehavsaftalen
udløb i juli 2023.
Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter
I perioden januar-september 2023 er mælkeindvejningen i EU steget 0,5 pct. i forhold til samme periode
i 2022. Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter er efter en periode med historisk høje priser
på vej ind i en tid med faldende priser. Mælkeprisen lå i december 2022 på 57,4 cent/kg, hvilket historisk
er en rekordhøj pris. Den er i september 2023 faldet til 43,5 cent/kg. De faldende priser skyldes vigende
efterspørgsel fra forbrugerne. I løbet af efteråret 2023 er der dog sket en væsentlig forbedring af prisen
på mejeriprodukter. Medio november 2023 lå prisen på skummetmælkspulver på 262 euro/100 kg. Det
er 17 pct. under prisen samme tid i 2022. Smørprisen lå på 508 euro/100 kg, hvilket er 24 pct. under
prisen samme tid sidste år.
Markedssituationen for svinekød
I perioden januar- juli 2023 er antallet af slagtninger i EU faldet med 8,5 pct., heraf 18,8 pct. i Danmark.
EU's marked for svinekød er præget af høje priser. I løbet af 2023 er priserne steget betydeligt på grund
af det faldende udbud og stigende inputpriser. Dog er priserne nu begyndt at falde. I uge 45 er EU-prisen
på 212,1 euro/100kg. Det er dog historisk fortsat en høj pris og 7,9 pct. pct. højere end samme tid sidste
år. Den danske notering følger nogenlunde samme tendens. Den danske svinekødssektor er ramt af
faldende eksport til Kina. En større del af den danske produktion skal derfor afsættes på EU’s indre
marked. De danske afregningspriser ligger imidlertid under de øvrige store producentlande i EU.
Udbrud af afrikansk svinepest påvirker ligeledes fortsat markedssituationen. Der er mange udbrud
blandt tamsvin på Balkan, og den 6. september 2023 blev der konstateret afrikansk svinepest blandt
vildsvin i Sverige.
Markedssituationen for oksekød
56
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0057.png
I perioden januar-august 2023 faldt EU’s produktion af oksekød med 4,6 pct. i forhold til samme periode
af 2022. I 2023 har prisniveauet generelt været let faldende og var i medio september 2023 på 484,2
euro/100 kg, hvilket er 2,0 pct. lavere end samme tid året før. Dette er dog fortsat betydeligt over
gennemsnittet for de seneste tre år. EU’s eksport faldt med 0,6 pct. i perioden januar-juni 2023
sammenlignet med tilsvarende periode af 2022. EU’s import faldt med 5,9 pct. i perioden januar-august
2023 i forhold til samme periode af 2022.
Markedssituationen for fjerkrækød
Markedssituationen i fjerkræsektoren er karakteriseret ved forholdsvis høje priser. I uge 45 i 2023 var
prisen på 262,93 euro/100 kg, hvilket er 0,7 pct. under prisen samme tid sidste år. Begge år har været
kendetegnet ved høje priser. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi.
Fugleinfluenza er fortsat et problem for fjerkræsektoren, og flere tredjelande har indført importforbud.
I perioden januar-august 2023 steg EU’s import af fjerkræ med 10,6 pct. i forhold til samme periode af
2022, mens eksporten i samme periode faldt 2,3 pct.
Eksport generelt
EU’s landbrugseksport steg i de første to kvartaler 2023 med 7 pct. i forhold til samme periode 2022.
Landbrugsimporten til EU faldt med 10 pct. i samme periode, dog med en stigning i import på 44 pct.
for korn og en fordobling af importen af sukker. EU’s landbrugseksport var på ca. 229,2 mia. euro i 2022
og ca. 171,4 mia. euro i import, hvilket gav EU et handelsoverskud på landbrugsområdet på ca. 57,8 mia.
euro (ca. 430,6 mia. kr.) i 2022. EU’s tre største eksportmarkeder var fortsat UK, USA og Kina, som i
2022 udviklede sig med øget eksport til UK og USA på henholdsvis 14,1 pct. og 15,4 pct., mens eksporten
til Kina i 2022 faldt med 7,9 pct. I 2022 var EU’s tre største importmarkeder Brasilien, UK og Ukraine,
som steg med henholdsvis 48,9 pct., 28,5 pct. og 90,6 pct. Ukraine har i 2022 overtaget pladsen fra USA.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
Konsekvenser
Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,
ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle
sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten
til Rusland og Ukraine, men den medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder og
store udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.
På mejeriområdet er indvejningen i den første halvdel af 2023 steget 1,1 pct. i forhold til samme periode
i 2022. Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter er efter en periode med historisk høje priser
på vej ind i en tid med faldende priser. Mælkeprisen lå i december 2022 på 61,3 cent/kg, hvilket historisk
er en rekordhøj pris. Den faldt i juli 2023 til 41,6 cent/kg, som også er prisen i august og september
2023. De faldende priser i det første halve år af 2023 skyldes vigende efterspørgsel fra forbrugerne. I
57
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0058.png
starten af september 2023 lå priserne på skummetmælkspulver 214 euro/100 kg. Det er 40 pct. under
prisen samme tid i 2022, og smørprisen lå på 432 euro/100 kg, hvilket også er 40 pct. under prisen
samme tid sidste år. Tendensen i første kvartal 2023 viser faldende råvare- og afregningspriser. Dette
skyldes både, at indvejningen er begyndt at stige i EU, men ikke mindst at der er sket et fald i forbruget
af mejeriprodukter, da den stigende inflation har medført, at befolkningens leveomkostninger er steget.
Råvarepriserne har ligget forholdsvist stabilt de sidste par måneder.
Den danske notering for slagtesvin er ultimo november 2023 på 12,90 kr./kg. Den danske notering har
på det seneste indhentet noget af forskellen til de øvrige produktionslande som Spanien, Tyskland
Holland og Danmark. Forskellen er dog stadigvæk stor. For smågrisepriserne er situationen en anden.
Her er økonomien fortsat rigtig god grundet fortsat god efterspørgsel fra Tyskland og Polen. Den
samlede bestand af svin i Danmark ligger ved tællingen 1. oktober 2023 6,0 pct. lavere end for et år
siden, men er steget med 1,7 pct. siden tællingen den 1. juli 2023.
Det er fortsat i gruppen ”Slagtesvin >50 kg”, hvor der kan noteres et kraftigt fald på 12,2 pct. i forhold
til for et år siden. Men i forhold til tællingen 1. juli 2022 er bestanden af slagtesvin steget med 4,4 pct.
Avlsbestanden i form af drægtige søer ligger 2,4 pct. lavere end for et år siden. I forhold til tællingen 1.
juli er bestanden af drægtige søer faldet med 1,6 pct. Når avlsbestanden nu ved de seneste tællinger i
2023 har stabiliseret sig, skyldes det først og fremmest de høje smågrisepriser og den stærkt forbedrede
økonomi i smågriseproduktionen siden årsskiftet.
I USA og Kina er markedssituationen for grisekød her i 2023 helt modsat situationen på EU-markedet.
Begge markeder har oplevet en stigning i produktionen af grisekød i år. I Kina er produktionen steget
med 3 pct., mens produktionsstigningen i USA begrænser sig til 1 pct. På begge markeder har den
hjemlige efterspørgsel i store dele af 2023 haft mere end svært ved at matche udbuddet af grisekød.
Dette har indtil nu i 2023 betydet relativt lave svinepriser og medfølgende store underskud for
svineproducenterne i de to lande.
Konkurrencen inden for kvægsektoren i EU er stadig hård, hvorfor det er væsentligt at være ekstra
opmærksom på de ordrer, der leveres fra de danske producenter. Dansk eksport af okse- og kalvekød er
i maj 2023 faldet med ca. 4,5 pct. (målt i tons) sammenlignet med maj 2022. Tallene fra januar-juli 2023
viser, at der i alt blev eksporteret 64.133 danske kvæg, hvilket udgør en stigning op 22,8 pct. i den
samlede eksport sammenlignet med januar-juli 2022. Dansk import af okse- og kalvekød samt
oksekødsprodukter er faldet med 8,7 pct. i maj 2023 (målt i mio. kr.) sammenlignet med maj 2022,
hvilket svarer til en stigning målt i tons på 10,6 pct.
På fjerkræområdet opleves der større grad af protektionisme, hvor både covid-19 og udbrud af fugle-
influenza bruges på en række eksportdestinationer til at lukke for eksport fra Danmark og EU generelt
med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.
EU’s fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af fjerkrækød og æg fra Ukraine, der siden den
fulde told- og kvoteliberalisering den 4. juni 2022 har medført en stigning i importen. Ukraines eksport
til EU udgøres alene af fersk og frosset brystkød både til detail og food service og er i direkte konkurrence
med EU’s produktion af brystkød, som er den værdiskabende udskæring, men afregnes til lavere priser,
der forstyrrer markedet og sætter EU’s fjerkræproduktion under pres. Dette skyldes bl.a., at den
ukrainske fjerkræsektor er fuldt integreret og kan source foder og energi til priser, der ikke afspejler de
reelle verdensmarkedspriser. I perioden januar-august 2023 er importen steget med 74 pct. til 166.900
tons sammenlignet med samme periode i 2022. Ses der på effekten af den fulde importliberalisering,
fremgår det, at importen fra juni 2022 til maj 2023 er steget med 111 pct. til 221.900 tons sammenlignet
58
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0059.png
med samme periode fra 2021-22. Set i forhold til den oprindelige importkvote på 90.000 tons årligt er
der med den nuværende estimerede årlige import på ca. 225.000 tons brystkød uden importtold tale om
en væsentlig udfordring for EU's fjerkræsektor. Til sammenligning er der tale om en import svarende til
den samlede produktion af brystkød i Danmark, Sverige, Finland og de baltiske lande. Den markante
importstigning presser EU’s marked for fjerkrækød, idet det ukrainske kød afsættes til væsentligt lavere
priser, end der kan produceres til i EU, ligesom den ukrainske fjerkræproduktion ikke er underlagt
samme krav til dyrevelfærd, mens det på SPS-området ikke er transparent, hvordan produktionen
foregår i øvrigt. Det skal bemærkes, at importen fra andre tredjelande og især Brasilien er steget med
ca. 24 pct. Den europæiske fjerkræorganisation AVEC og Polen har anmodet Kommissionen om at
undersøge importen fra Ukraine med henblik på at sikre en balanceret import, der ikke skader EU’s
produktion af fjerkrækød.
Dansk Korn og Foder (DAKOFO) og Danske Sortsejere bemærker, at man overordnet er enige i
beskrivelsen af markedssituationen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af
Ukraine. Med henvisning til behovet for at understøtte fødevareforsyningssikkerheden foreslog
Frankrig ved rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 under eventuelt en delvis
fravigelse fra
brakkravet (GLM 8) i den fælles landbrugspolitik i 2024, hvilket fik opbakning fra en lang række
medlemsstater. Kommissionen ville undersøge konsekvenserne af forslaget.
Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og
et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår og begrænset og målrettet ekstraordinær
støtte. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel, der også kan betyde større
robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Det er vigtigt, at Kommissionen overvåger
markedssituationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter,
at EU understøtter eksport af korn fra Ukraine.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2023 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 5. oktober 2023.
Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til
sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 22. marts 2023.
Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om yderligere ekstraordinær
støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2023.
Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til
landbrugssektorer berørte af særlige problemer, der påvirker landbrugsproducenternes økonomiske
levedygtighed, oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. juni 2023.
59
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23
2791180_0060.png
Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til
landbrugssektorer til de landbrugssektorer i Grækenland og Slovenien, der er påvirket af
naturkatastrofer, er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. november 2023.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
60