Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3995 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
2791207_0001.png
EU og Internationalt
Den 29. november 2023
MIM 144-23
________________________________________________________________
Samlenotat
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. – 11. december 2023 - miljødelen
________________________________________________________________
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om bæredygtig
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen (EU)
2021/2115 (EU) nr. 995/2010
-
Fremskridtsrapport
KOM(2022) 305
side
2
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
2791207_0002.png
Kommissionens forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP forordningen (2021/2115)
KOM (2022) 305
Revideret version af samlenotat af den 4. oktober 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.
Resumé
Kommissionen har d. 22. juni 2022 fremsat forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP forordningen, der efter planen skal afløse rammedirektivet for
bæredygtig anvendelse af pesticider og fungere som en del af udmøntningen af den europæiske grønne
pagt, særligt jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien. F0rslaget sigter på at mindske
plantebeskyttelsesmidlers virkning på miljø og sundhed ved at indføre en række tiltag, som kan inddeles
under seks overskrifter: 1) Bindende reduktionsmålsætninger, 2) Sprøjteforbud i udvalgte områder, 3)
Udbredelse af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM), udvidet sprøjtejournal og krav om rådgivning,
4) Handlingsplaner, årlige statusrapporter og målsætninger for alternativer, 5) Krav til uddannelse,
sprøjteudstyr (inkl. flysprøjtning) og oplysning og 6) Ændring af CAP-forordningen for at muliggøre
kompensation for jordbrugere. Det forventes, at forslaget vil have økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige, samfundet og erhvervet. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med
henblik på at kunne fremlægge en vurdering af forslagets konsekvenser. Forslaget skønnes for nuværende
at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet reglerne skærpes på en række
områder. På baggrund af EU’s konsekvensanalyse og foreløbige vurderinger forventes forslaget at få
væsentlige statsfinansielle konsekvenser, væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser og væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen hilser forslaget velkomment med henblik på opfølgning på
den europæiske grønne pagt og en række strategier herunder, herunder jord-til-bordstrategien og
biodiversitetsstrategien. Regeringen finder det af stor betydning, at de nye tiltag i forslaget er fagligt
underbyggede og er proportionelle med beskyttelsesbehovet, herunder ift. de administrative og økonomiske
konsekvenser af forslaget. Regeringen støtter ambitionen om et lavere forbrug af sprøjtemidler og en
harmonisering af reglerne på området. Regeringen finder, at Kommissionens forslag til omfanget af det
forslåede sprøjteforbud mangler en faglig begrundelse og at forslaget om nationale
reduktionsmålsætninger bør tage højde for medlemsstaternes hidtidige indsatser og at ændringerne i den
fælles landbrugspolitik bør muliggøre støtte til efterlevelse af reglerne i længere tid.
Sagen forventes sat på dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 10.-11. december 2023 med henblik
på fremskridtsrapport.
Baggrund
Med henblik på udmøntningen af den europæiske grønne pagt har EU-Kommissionen den 22. juni 2022 bl.a.
fremlagt forslag om Forordning for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP
forordningen (2021/2115). Forslaget til forordning erstatter rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af
pesticider (2009/128). Forslaget er oversendt til Rådet den 22. juni 2022. Den danske sprogversion er
modtaget den 27. juni 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192(1) og skal behandles efter
proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal.
Sagen forventes sat på dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 10.-11. december 2023 med henblik på
fremskridtsrapport.
Formål og indhold
2
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
Formålet med forslaget er at mindske plantebeskyttelsesmidlers virkning på miljø og sundhed og sikre ens
regler i EU. Tidligere evalueringer har vist, at rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider
(2009/128) (herefter rammedirektivet) er gennemført utilstrækkeligt og uens i medlemsstaterne. EU-
Kommissionen har afholdt en offentlig høring, som viste et ønske om en forordning som afløser for
rammedirektivet med henblik på at fastsætte strammere regler med direkte retsvirkning, der bedre vil kunne
mindske plantebeskyttelsesmidlers indvirkning på miljø og sundhed i EU og samtidig sikre lige og ens regler
i alle medlemsstater.
Den europæiske grønne pagt har sideløbende understreget behovet for hurtigst muligt at omstille
fødevareproduktionen af miljø- og naturmæssige hensyn. Som udmøntning af dele af den grønne pagt
fremsætter EU-Kommissionen nærværende forslag til en forordning i sammenhæng med dens forslag til
forordning om naturgenopretning, som ligeledes udmønter dele af den grønne pagt.
1.
Bindende reduktionsmålsætninger
Flere strategier under den europæiske grønne pagt, specifikt jord-til-bord strategien, biodiversitetsstrategien,
nulforurening-handlingsplanen og jordbundsstrategien, indeholder hensigtserklæringer om ”…
inden
udgangen af 2030 [1] at reducere forbruget af og risikoen ved forbruget af kemiske pesticider samlet set
med 50 % og [2] forbruget af mere farlige pesticider med 50 %”.
Nærværende forslag gør
hensigtserklæringerne til reduktionsmålsætninger, som er direkte bindende for medlemsstaterne.
Medlemsstater, som siden 2011 i særlig grad har mindsket forbruget af plantebeskyttelsesmidler og samtidig
har haft et lavt forbrug af sprøjtemidler pr. hektar landbrugsareal, kan fastsætte målsætninger om mindre
reduktioner, men ikke lavere end en 35 % reduktion.
På baggrund af Kommissionens beregninger fastsættes en målsætning for Danmark på de minimale 35 %, da
Danmark i perioden op til 2015-17 har reduceret markant i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Den
beregnede reduktionsmålsætning for Danmark ville, uden den foreslåede minimale reduktionsmålsætning,
være væsentligt lavere. Dette gælder for begge indikatorer.
EU forpligtes samlet set til at opnå en 50 % reduktion, og EU-Kommissionen kan anmode udvalgte
medlemsstater om at reducere yderligere med henblik på at sikre, at EU som helhed kan nå målsætningen på
50 % reduktion i ovennævnte strategier. Det forventes, at opnåelse af målsætningerne evalueres i 2032, hvor
data for 2030 vil være færdigopgjort i hele EU.
2. Sprøjteforbud i udvalgte områder
Der indføres sprøjteforbud i følsomme områder, dvs. rekreative områder med offentlig adgang,
beboelsesområder, byområder og ikke produktive arealer, områder beskyttet under drikkevandsdirektivet og
vandrammedirektivet, herunder næringsstoffølsomme områder og badevandsområder, visse områder med
naturbeskyttelse efter nationale regler, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, samt områder, hvor
der lever rødlistede truede arter af bestøvere identificeret på baggrund af monitering under forslag til
forordning om naturgenopretning.
Der indføres videre generelt sprøjteforbud på områder med overfladevand. Der oprettes 3-meters sprøjtefri
bræmmer om både de følsomme områder samt overfladevand. Der kan gives en tidsbegrænset undtagelse på
maksimalt 60 dage med henblik på bekæmpelse af en specifik karantæneskadegører eller invasive arter.
3.
Udbredelse af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM), udvidet sprøjtejournal og krav om
rådgivning
IPM-principperne i integreret bekæmpelse af skadegørere, som handler om at mindske brugen af
plantebeskyttelsesmidler ved konventionel dyrkning, skal udbredes yderligere via konkrete krav og kontrol
heraf. Hver medlemsstat skal løbende udvikle, årligt opdatere og kontrollere anvendelsen af juridisk-
bindende obligatoriske dyrkningsvejledninger for jordbrugere, der fastsætter krav for, hvordan hver afgrøde
3
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
dyrkes i henhold til IPM. Dyrkningsvejledningerne skal omfatte minimum 90 % af landbrugsarealet.
Derudover pålægges brugere af plantebeskyttelsesmidler en række administrative krav, som skal sikre, at
udbringning (sprøjtning) udelukkende foretages som sidste udvej: For hver udbringning skal det i et
elektronisk system dokumenteres, at 1) en række ikke-kemiske tiltag har vist sig utilstrækkelige til
bekæmpelse og 2) der er observeret en tilstrækkelig stor udbredelse af skadegører eller er anvendt et
varslingssystem eller anbefaling fra en uafhængig rådgiver ved forebyggende sprøjtning. Brugere pålægges et
generelt krav om årligt at anvende en uafhængig autoriseret rådgiver, som har gennemgået ekstra
uddannelse målrettet IPM. Der kan kun lovligt anvendes plantebeskyttelsesmidler, som er så specifikke over
for skadegøreren som muligt og har mindst mulig indvirkninger på ikke-målorganismer, dog under
hensyntagen til risikoen for udvikling af resistens ved brug af disse plantebeskyttelsesmidler. Hvis
bekæmpelse kræver flere behandlinger, skal der anvendes plantebeskyttelsesmidler med forskellige
virkningsmekanismer for at forhindre resistens. Kommissionen kan via delegerede retsakter sætte nye krav
til dokumentation for overholdelse af IPM.
4. Handlingsplaner, årlige statusrapporter og målsætninger for alternativer
Medlemsstaterne skal fortsat udarbejde nationale handlingsplaner (i Danmark er den seneste plan
Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026), men disse foreslås revideret minimum hvert tredje år frem for hvert
femte år som hidtil. Handlingsplanen skal foruden ovennævnte reduktionsmålsætninger fremadrettet
indeholde bl.a. henvisninger til relevante dele af den gældende CAP-strategiske plan, herunder initiativer ift.
omlægning til økologi, en liste over sprøjteudstyr, hvor medlemsstater har indført mere lempelige krav for
syn, de estimerede mængder af ulovligt anvendte plantebeskyttelsesmidler i løbet af de foregående tre år og
skridt til forebyggelse heraf, økonomiske og øvrige tiltag besluttet i medlemsstaten til fremme af ikke-
kemiske bekæmpelsesmetoder, tiltag med bindende krav for efterlevelse af IPM-principperne og
målsætninger for brugen af ikke-kemiske metoder til bekæmpelse og biologiske bekæmpelse, dvs.
alternativer til kemiske plantebeskyttelsesmidler, med henblik på at fremme disses anvendelse. Desuden skal
oplysninger om specifikke stoffer, afgrøder, skadegørere og ikke-kemiske alternativer indgå. Årlige
statusrapporter med fremgang ift. målsætningerne skal offentliggøres og sendes til EU-Kommissionen, der i
lyset af den efterfølgende statusrapport kan anbefale medlemsstater at indføre nye tiltag eller anlægge en
mere ambitiøs målsætning.
5. Krav til uddannelse, sprøjteudstyr (inkl. flysprøjtning) og oplysning
Der indføres krav om, at brugere og distributører skal certificeres hvert tiende år, mens rådgivere skal
certificeres hvert femte år. De uafhængige rådgivere, der skal anvendes årligt, skal gennemgå en længere
uddannelse særligt målrettet IPM og skal certificeres. Fratagelse af certifikatet kan ske ved fejlagtig
udstedelse eller fornyelse. Der indføres krav om, at sprøjteudstyr skal til syn ved første køb og hvert tredje år
herefter. Kommissionen kan via delegerede retsakter sætte nye krav for, hvad sprøjteføreruddannelsen og et
sprøjtesyn skal indeholde. Der indføres krav om at registrere alt sprøjteudstyr i anvendelse og
implementering af elektroniske registre for certificering af sprøjteførere og syn af sprøjteudstyr. Forhandlere
forpligtes til at foretage et tjek af en køberens (eller dennes repræsentant, hvis køber er en virksomhed)
certificering på købstidspunktet. Medlemsstater skal oprette en hjemmeside, som skal oplyse om
sprøjtemidlers potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet. Medlemsstater skal desuden indsamle
information og oplyse om akut og kronisk forgiftning ved eksponering for sprøjtemidler. Sprøjtning fra fly og
droner forbydes, medmindre det påvises, at det er mere miljømæssige forsvarligt end alternativer eller er
eneste mulighed for bekæmpelse af skadegørerne. Kommissionen kan via en delegeret retsakt sætte flere
krav, som skal opfyldes, før der kan sprøjtes med drone. Grundet teknologiens tidlige udviklingsstade vil
undtagelsen for droner først kunne anvendes tre år efter ikrafttrædelse af forordningen. Der er desuden krav
til opbevaring, salg, bortskaffelse af plantebeskyttelsesmidler samt uddannelse og autorisation af
sprøjteførere og forhandlere.
6.
Ændring af CAP-forordningen for at muliggøre kompensation for jordbrugere
4
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
2791207_0005.png
Med forslaget ændres CAP-forordningen (2021/2115) med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne
at yde landbrugsstøtte via bioordninger til jordbrugere, der måtte lide økonomiske tab som følge af det nye
forslag til forordning for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Der foreslås en
overgangsordning, som vil være gyldig i maksimalt fem år efter ikrafttrædelsesdatoen for dette forslag eller
fem år fra den dato, hvor kravene bliver obligatoriske for bedriften, og kravet dermed ikke længere kan
støttes under bioordningerne.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet stemte den 22. november 2023 om udkastet til betænkning fra Parlamentets
miljøudvalg inklusiv ændringsforslag. Der var ikke flertal for udkastet, og det lykkedes dermed ikke
Parlamentet at nå til enighed om sin holdning til forslaget. Der var heller ikke flertal for at sende sagen
tilbage til miljøudvalget til genforhandling. Europa-Parlamentets behandling i 1. læsning af Kommissionens
forslag er derfor afsluttet uden, at Parlamentet har vedtaget en position. Europa-Parlamentet afventer nu
Rådets position i 1. læsning, som man herefter skal tage stilling til i 2. læsning.
Nærhedsprincippet
EU-Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. EU-Kommissionen
anfører, at det nuværende rammedirektiv, som primært placerer ansvar hos medlemsstaterne, har ført til
utilstrækkelig og uens gennemførsel, hvilket har uhensigtsmæssige konsekvenser i form af forskellige
beskyttelsesniveauer for miljø og sundhed i EU og ulige konkurrencevilkår for brugere af
plantebeskyttelsesmidler, herunder jordbrugere, på det fælles indre marked. Plantebeskyttelsesmidlers
indvirkning på biodiversiteten og økosystemer overskrider nationale grænser og kræver derfor regulering på
EU-niveau. Vigtige politikområder med synergieffekt på sprøjtemiddelområdet, særligt den fælles
europæiske landbrugspolitik, reguleres allerede på EU-niveau.
Regeringen vurderer, at formålet med forslaget samlet set bedst kan indfries ved hjælp af regulering på EU-
niveau, hvorfor det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Rammedirektivet er gennemført via den gældende nationale handlingsplan på sprøjtemiddelområdet
(Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026), samt kemikalieloven, lov om arbejdsmiljø og lov om miljøbeskyttelse.
Der er herunder udstedt en række bekendtgørelser, som bidrager til gennemførslen af rammedirektivet:
autorisationsbekendtgørelsen, bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, flysprøjtebekendtgørelsen, IPM-
bekendtgørelsen, golfbekendtgørelse, sprøjtejournalbekendtgørelsen, sprøjtesynsbekendtgørelsen og
vaskepladsbekendtgørelsen.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget i dets nuværende form vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder
kemikalieloven og lov om miljøbeskyttelse. I forhold til ovennævnte bekendtgørelser forventes nogle også at
skulle tilpasses og andre evt. ophæves.
Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes på baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse, at forslaget vil have væsentlige
statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. Miljøministeriet har derfor nedsat en
tværministeriel arbejdsgruppe, som estimerer forslagets forventede statsfinansielle og administrative
konsekvenser. Som en del af arbejdet belyses bl.a. forventede omkostninger til udvikling af IT-systemer,
udarbejdelse af årlige statusrapporter og forøgede kontrolomkostninger forbundet med nye lovkrav. De
samlede omkostninger hertil er skønnet til 23 mio. kr. årligt. Hertil kommer statsfinansielle konsekvenser
som følge af et fald i provenuet fra den nuværende bekæmpelsesmiddelafgift på plantebeskyttelsesmidler,
5
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
2791207_0006.png
som samlet forventes at udgøre ca. 700 mio. kr. i 2025. Det samlede fald i provenuet afhænger i høj grad af
omfanget af et sprøjteforbud, og skønnet er forbundet med en væsentlig usikkerhed.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes på baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse, at forslaget vil have væsentlige
samfundsøkonomiske konsekvenser. Miljøministeriet har derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe,
som skal estimere forslagets forventede samfundsøkonomiske konsekvenser. Som en del af arbejdet belyses
bl.a. konsekvenserne ved forbud af sprøjtning på følsomme arealer og afstandskrav til overfladevand.
Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Det vurderes på baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse, at forslaget vil have væsentlige
erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne. Miljøministeriet har derfor nedsat
en tværministeriel arbejdsgruppe, der har estimeret forslagets forventede erhvervsøkonomiske og
administrative konsekvenser. Med henblik på specifikt at belyse de komplekse konsekvenser, som blandt
andet følger af forslagets reduktionsmålsætningerne og forslag om indførelse af sprøjteforbuddet på
følsomme arealer, er der blevet indhentet forskningsmæssigt input. De samlede erhvervsøkonomiske og
administrative omkostninger ved Kommissionens forslag skønnes forsigtigt at udgøre i alt ca. 3,7 mia. kr.
årligt i driftstab. Det skyldes hovedsageligt, at forslaget om et forbud mod anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler på såkaldt følsomme arealer vil omfatte en stor del af Danmarks areal og i praksis
medføre et totalt forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i Danmark. Forslaget om bindende
reduktionsmålsætninger på 35 pct. for Danmark vil medføre betydelige erhvervsøkonomiske omkostninger
på skønnet 80-345 mio. kr. årligt i driftstab, som i høj grad afhænger af omfanget af arealer, der gøres til
genstand for et sprøjteforbud samt hvorvidt der sker en opfyldelse af øvrige politiske målsætninger om
udtagning af landbrugsjorder samt øget omlægning til økologi, som også vil bidrage til et mindre forbrug af
plantebeskyttelsesmidler.
Herunder vil forslagets arealmæssige konsekvenser i forhold til indførelse af sprøjteforbud på de arealtyper,
der nævnes i forslaget, blive analyseret. Som en del af arbejdet belyses bl.a. nye administrative krav,
herunder om dokumentation af præventive tiltag forud for sprøjtning og opnåelse af
reduktionsmålsætningerne.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet reglerne skærpes på en
række områder som eksempelvis uddannelse af sprøjteførere, syn og registrering af sprøjter, beskyttelse af
sårbare områder og øget udbredelse af integreret plantebeskyttelse. Forslaget vil således medføre positive
konsekvenser for både sundhed og miljø i Danmark. Danmark forventes at kunne bibeholde sine strengere
krav til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler af hensyn til, at grundvandet anvendes som drikkevand.
Høring
Forslaget har været i bred interessenthøring. Følgende bemærkninger er modtaget:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning fremfører, at anvendelsen af sprøjtemidler generelt kan føre til
udledning af stofferne til miljøet og erklærer sig principielt uenige i denne praksis, samt fremlægger ønske
om total omlægning til biodynamisk dyrkning eller økologi.
Bæredygtigt Landbrug (BL) fremfører, at Danmark har stramme rammebetingelser for brugen af
sprøjtemidler, mange forbud og få dispensationer til ikke-godkendte midler, som går videre end nødvendigt i
forhold til at sikre en prisoverkommelig fødevareproduktion. BL peger bl.a. på en stram
6
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
2791207_0007.png
godkendelsesordning, stramme uddannelseskrav og pesticidafgiften. BL efterspørger mere lige
konkurrencevilkår og forenkling af reglerne.
DAKOFO (Dansk Korn & Foder) fremfører, at baselineperioden for målsætningerne (2015-2017) ligger
tidsmæssigt efter, at man allerede har mindsket forbruget af sprøjtemidler væsentligt i Danmark, hvilket bør
medføre mulighed for at sætte en lavere reduktionsmålsætning end 35 pct. i 2030. Det ønskes, at reduktioner
finder sted i medlemslande med større anvendelse af sprøjtemidler, da de vejer tungere for EU
gennemsnittet. Det betones, at resistens stadig skal kunne forebygges ved valg af forskellige midler. Det
fremføres, at et krav om, at salgsleddet skal henvise brugeren til at læse etiketten, er grundløst, da både
sælger og køber har uddannelse til anvendelsen, som tilsiger at etiketten læses før brug.
Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Danmark
(foreningerne) fremfører i et fælles høringssvar, at man fra dansk side bør støtte op om, at der bliver tale om
en forordning, om de bindende reduktionsmålsætninger, krav om regler for anvendelse og indberetning af
IPM og sprøjteforbud på følsomme områder, men anfører, at beregningsmåden for reduktion er primitiv ift.
den danske og skaber uhensigtsmæssige incitamenter til at bruge mere belastende midler, og det kan skade
miljøet og biodiversiteten. Ift. reduktionsmålsætningerne bemærker foreningerne, at det er problematisk, at
visse bestemmelser i forslaget kan anspore foregangslande til at begrænse deres indsats, fx ved at
medlemsstater ikke vil yde en ekstra indsats efter opfyldelse af målsætningerne. Foreningerne opfordrer til,
at der videre tilføjes årlige minimumsreduktionsmål på eksempelvis 10 pct. for hver medlemsstat, og der
advares om, at fremskridt på den økologiske omlægning kan dække over en fortsat høj anvendelse af
sprøjtemidler på konventionelle arealer. Det ønskes, at Kommissionens anbefalinger vedr. målsætninger skal
gøres bindende på medlemsstatsniveau. Brugen af årlige fremskridtsrapporter støttes, men ønskes udvidet
med en målsætning for økologiske infrastrukturer, hvilket også ønskes som et prioriteret emne ift. rådgivning
om og implementering af IPM. Foreningerne støtter indførelsen af obligatoriske dyrkningsvejledninger i det
omfang de reflekterer alle IPM-målene i forslagets artikel 13, men efterspørger et forbud mod udbringning af
insektmidler i dagtimerne. Foreningerne støtter indførelse af sprøjteforbud på følsomme arealer, men ønsker
et krav om minimum 30 meters obligatoriske bræmmer omkring Natura 2000-områder og områder med
rødlistede bestøvere. Der ønskes større synergi med forordningen om naturgenopretning, den fælles
landbrugsstøtte, herunder biodiversitets-eco-schemes og Biodiversitetsstrategien. Foreningerne ønsker en
definition af biologisk kontrol tilføjet, forstået som naturligt forekommende organismer i marken eller dens
nærhed, som holder niveauet af skadevoldere i afgrøderne på et acceptabelt niveau. Foreningerne ønsker
generelt større fokus på de økologiske infrastrukturer, der skal fungere som arnested for økosystemtjenester
på produktionsfladerne i form af bestøvning og biologisk kontrol. Forbuddet mod generel anvendelse af
droner i tre år ønskes gjort mere fleksibelt og forsøgsordninger bør tillades i lyset af dets mulige potentiale
ift. nedbringelse af pesticidanvendelsen. Foreningerne ønsker herudover bl.a. skærpede krav ift. salg af
sprøjtemidler til private og ift. uddannelse af distributører, sprøjteførere og rådgivere.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremfører, at plantebeskyttelsesmidler ikke kan anvendes
bæredygtigt, som det hævdes i forslagets titel, og at nedgangen i biodiversiteten i hele Europa skyldes
anvendelse af pesticider og landbruget. DN støtter indførelsen af reduktionsmålsætninger og lettere adgang
til alternativer som biologisk bekæmpelse. DN fremhæver endelig høringssvaret fra Danmarks
Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Danmark, som er
gengivet ovenfor.
Dansk Erhverv (DE) støtter intentionen i forslaget om at fremme biologisk plantebeskyttelse, og der
opfordres til, at man fra dansk side støtter denne del af forslaget. DE hilser forslaget definition af biologisk
bekæmpelse velkommen, men anbefaler, at der mere specifikt nævnes ”proteiner, inkl. enzymer” i
eksemplerne i artikel 3, stk. 23. DE bemærker, at godkendelsesprocessen for biologiske produkter for
nuværende tager for lang tid.
7
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
2791207_0008.png
DANVA støtter indførelsen af reduktionsmålsætninger og finder det positivt, at medlemsstaterne skal
udarbejde nationale handlingsplaner og årlige statusrapporter. DANVA finder det særligt positivt, at
sprøjtning i følsomme områder forbydes. Endelig finder DANVA det positivt, at der indføres krav ift. IPM.
Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter, at der bliver tale om en forordning. L&F vurderer, at det er urealistisk,
at biologiske bekæmpelsesmidler vil kunne erstatte kemiske sprøjtemidler i landbrugsafgrøder inden for
tidsrammen i forslaget. L&F fremfører, at der er potentiale ift. nedsættelse af forbruget af sprøjtemidler ved
fuld implementering af moderne planteforædling, præcisionslandbrug, mekaniske ukrudtsbehandlinger,
forbedret sædskifte, øget brug af biologiske løsninger samt brug af lavrisikomidler. L&F advarer om, at nye
IPM-krav kan give store administrative byrder uden en mindskning i brugen af sprøjtemidler og påpeger i
stedet behov for forskning og udvikling. L&F fremfører, at lovbundne dyrkningsvejledninger vanskeligt vil
kunne tage højde for sted- og årsvariationer, og systemet vil kunne udgøre et kvotesystem, som L&F ser som i
strid med IPM-principperne. L&F finder nedre grænse for reduktionsmålsætninger på 35 % ubegrundet, da
den straffer frontløbere. Det bemærkes i den sammenhæng, at anvendelsen af sprøjtemidler pr. hektar ligger
lavt i Danmark i hele perioden sammenlignet med gennemsnitsniveauet i EU. L&F foreslår derfor årene
2011-2013 som baseline for målsætningerne. L&F finder, at godkendelsesstatus ikke er en passende indikator
for risiko, da den kan være både misvisende og omskiftelig over tid. L&F bemærker, at opfyldelse af
reduktionsmålsætningerne må forventes at medføre et fald i landbrugsproduktion og stigende
fødevarepriser. L&F fremhæver, at definitionen af følsomme områder i forslaget ikke er entydig og mangler
en faglig begrundelse. Områderne vil formentlig omfatte Natura 2000-arealer. L&F påpeger, at ca. 60.000 ha
af Natura 2000 områderne er landbrugsjord i omdrift, og at det derfor vil være problematisk med et forbud
på disse arealer. L&F fremfører, at naturarealer inden for Natura 2000 er beskyttet under andre regler,
hvorfor L&F ikke mener, at der er behov for et generelt forbud i Natura 2000-områderne. Desuden tager
godkendelsen af pesticider højde for risiko for grundvandet og eksisterende regler om sprøjteteknik og
bufferzoner bør sikre mod afdrift til overfladevand og beskyttede arealer. L&F finder det stærkt bekymrende,
at der i forslaget er lagt op til en mulighed for at yde landbrugsstøtte til jordbrugere, som bliver omfattet af et
sprøjteforbud, i fem år. L&F vurderer, at overgang til sprøjtefri drift kræver en længere overgangsordning
end fem år. L&F skønner, at midlerne under den fælles europæiske landbrugspolitik ikke er tilstrækkelige til
at kompensere for de nye krav i forslaget og desuden allerede er fordelt til andre formål, samt at det er
vigtigt, at støttemulighederne er ens i medlemsstaterne. L&F fremfører derfor, at der vil være brug for
tilføjelse af flere midler til en implementering af forslaget. L&F advarer mod krav om indførelse af nye IT-
systemer på områder, hvor der allerede findes relativt velfungerende systemer, fx
sprøjtejournalindberetningssystemet (SJI).
Novozymes (NZ) vurderer, at idet det tager 7-8 år at opnå godkendelse af biologiske bekæmpelsesmidler.
Ifølge NZ vil det forhindrer dette, at nye alternativer kan nå på markedet inden 2030 og bidrage til opnåelse
af reduktionsmålsætningerne. NZ opfordrer til, at man fra dansk side bruger målsætningerne om øget
anvendelse af biologiske midler i forslaget som løftestang til at etablere godkendelsesprocesser i EU, der
prioriterer biologiske midler i større omfang. NZ støtter forslagets inklusion af en definition af biologisk
bekæmpelse, men opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for, at også proteiner, inkl. enzymer, nævnes
eksplicit i definitionen.
Rådet for grøn omstilling (RGO) argumenterer, at baseline for målsætningerne skal være 2020-2022 for, at
alle medlemsstater skal opnå en større reduktion. Målsætningsindikatorerne er uhensigtsmæssige
sammenlignet med pesticidbelastningsindikatoren (PBI), da lavrisikomidler, som anvendes i store mængder
får uhensigtsmæssig stor vægt. Det påpeges, at det tyske miljøagentur er enig i den konklusion. RGO ønsker
desuden inddragelse af indikatoren behandlingshyppighed eller lignende. RGO roser sprøjteforbud på visse
arealer, men ønsker at det udstrækkes til økologiske arealer og omfattes af væsentligt større bræmmer på fx
100 meter. RGO mener, at det skal sikres, at overholdelse af IPM principperne håndhæves som juridisk
bindende og ikke kun bliver vejledende.
8
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
2791207_0009.png
Økologisk Landsforening (ØL) fremfører, at muligheden for at give økonomisk støtte under den fælles
europæiske landbrugspolitik er misforstået, da samfundet allerede bærer andre omkostninger ved brugen af
sprøjtemidler. ØL ønsker i stedet at støtte bruges til at fremme mere bæredygtig praksis. ØL ønsker mere
fokus på risikoen for afdrift til nærtliggende økologiske marker samt at farevægtningen af forskellige stoffer
ved beregning af indikatorer er problematisk.
Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget fra d. 30.6 - 18.7 2022. Følgende bemærkninger er
modtaget:
Dansk Planteværn (DP) fremfører, at en dansk reduktionsmålsætning på 35 % er urealistisk på nuværende
tidspunkt, og at det er uklart, hvad det indebærer, at målet bliver juridisk bindende. DP antager, at forslagets
tiltag ift. følsomme arealer ikke er mere vidtgående end de nuværende danske regler, da dette ikke er
beskrevet i konsekvensvurderingen. DP vurderer, at IPM implementering ved krav og uden hensyntagen til
bedriftens historik, øvrige prioriteringer og produktionens tilrettelæggelse ikke vil medføre fremskridt på
området. DP støtter fokus på landbrugsstøtten og foreslår, at midler kan bruges til ny teknologi og
digitalisering. DP anfører, at det ville være en fordel, hvis ansøgning om godkendelse af biologiske midler
kunne udstrækkes til bredere godkendelse i nordzonen. DP ser positivt på muligheden for at overveje
sprøjtning med droner i fremtiden mhp. at sikre en præcis udbringning af plantebeskyttelsesmidler.
Miljøministeriet bemærker, der er iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en vurdering af
forslagets konsekvenser, men resultaterne heraf foreligger endnu ikke. Som konsekvens heraf er det endnu
ikke belyst, om de danske regler er på samme niveau som tiltagene i forslaget.
Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget fra d. 12.9 - 16.9 2022. Følgende bemærkninger er
modtaget:
DAKOFO (Dansk Korn & Foder) fremfører, at konsekvenserne af sprøjteforbuddet i følsomme arealer bør
analyseres til bunds, da det ifølge foreningen kan læses sådan, at det optager 98 pct. af Danmarks areal.
DAKOFO bemærker, at et total sprøjteforbud vil være en meget stor omstilling af hele det danske
jordbrugserhverv (inkl. for økologisk avlere) med risiko for fødevaremangel på kort og langt sigte. Ift.
udpegning af følsomme områder, så gør DAKOFO opmærksom på, at man kunne kigge på de boringsnære
beskyttelsesområder.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) betoner vigtigheden af substitution mod mindre belastende
sprøjtemidler med henblik på, at risikoen for arbejdstagere og miljøet elimineres eller reduceres til et
minimum. FH erklærer sig enig i definitionen af følsomme arealer i forslaget.
Landbrug & Fødevarer (L&F) fremfører, at naturarealer inden for Natura 2000 er beskyttet under andre
regler, hvorfor L&F ikke mener, at der er behov for et generelt forbud i Natura 2000-områderne og
områderne bør tages ud af forslaget. L&F fremfører, at definitionen af følsomme arealer og miljøfølsomme
arealer skal tydeliggøres og fagligt afgrænses endnu mere, end som det er fremsat af Kommissionen, samt at
man fra dansk side bør lægge afgørende vægt på en klar og tydelig definition, da f.eks. områder omfattet af
vandrammedirektivet udgør en stor del af Danmark. Et sprøjteforbud på så stort et areal vil ifølge L&F være
helt uacceptabelt. L&F bemærker, at grundvandet i næsten hele Danmark allerede er beskyttet af den
stramme generelle godkendelsesordning for pesticider og varslingssystemet VAP, suppleret med regler for
mere lokale målrettede indsatser ved faglige risikoanalyser, der angiver forhøjet risiko for grundvandet.
Vedr. IPM og indberetning ved hver eneste sprøjtning, så skal mængden af bureaukrati afstemmes med
målet. L&F fremfører, at det virker overdrevet og svært at efterkomme, at landmanden skal dokumentere, at
ikke-kemiske tiltag har vist sig utilstrækkelige. L&F spørger: Hvorledes er denne dokumentation tænkt
efterlevet i virkeligheden og hvordan skal det kunne kontrolleres? Ligeledes anvendes f.eks. bejdsemidler på
frøet, inden en kendt skadevolder fremkommer. L&F bemærker, at et krav om anbefaling fra en uafhængig
rådgiver i sådan en sammenhæng er ret entydig for alle landmænd og derfor er et krav uden merværdi.
9
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
2791207_0010.png
Rådet for grøn omstilling (RGO) præciserer, at hvis pesticidbelastningen bruges som eneste indikator, så
forudsættes det, at man har fuld kendskab til alle uønskede effekter af pesticidstofferne, hvilket ikke er
tilfældet i praksis. Ifølge RGO vil brug af behandlingshyppighed også tage højde for brug af stoffer, hvor
vores kendskab er mangelfuldt. RGO støtter, at vigtigheden af fokus på risiko frem for mængder i opgørelser
af reduktionsmålsætningerne betones i den foreløbige danske holdning.
Sagen har været i skriftlig høring i EU miljøspecialudvalget 9.-13. juni 2023. Følgende bemærkninger er
modtaget.
Dansk Planteværn (DP) er enig i, at det er af stor betydning, at de nye forslag er fagligt underbyggede og er
proportionelle med beskyttelsesbehovet. DP finder, at det foreslåede sprøjteforbud mangler en faglig
begrundelse og at forslaget om nationale reduktionsmålsætninger bør tage højde for medlemsstaternes
hidtidige indsatser – og mener, at ovenstående er afgørende for bibeholdelse af forsyningssikkerheden. DP
opfordrer til mere åbenhed om beregningsgrundlaget for forslaget. DP antager, at et forbud mod brug af
plantebeskyttelsesmidler på følsomme arealer vil have en meget høj økonomisk konsekvens for landbruget,
og DP vil i den forbindelse påpege, at Kommissionens forslag øjensynligt lægger op til et totalt forbud og ikke
blot et forbud mod anvendelsen af kemiske plantebeskyttelsesmidler. DP påpeger, at der i Danmark allerede
er en meget høj beskyttelse af f.eks. grundvandet via den restriktive nationale godkendelsesordning, VAP og
BNBO, hvilket overflødiggør indførelse af et sprøjteforbud i følsomme områder. DP bakker op om øget
implementering af principperne for IPM, hvilket inkluderer en ansvarlig anvendelse af både kemiske og
biologiske planteværnsløsninger, når og hvor det er nødvendigt. DP finder det vigtigt, at der ikke stilles krav
om at reducere anvendelsen af kemiske løsninger i afgrøder, hvor alternative løsninger endnu ikke er
udviklet eller godkendt. DP finder det derfor positivt, at kravene til medlemslandenes indførsel af
afgrødespecifikke regler for brugen af IPM vil blive ledsaget af en mulighed for i stedet at udstede ikke-
bindende retningslinjer mhp. at mindske byrderne for jordbrugere. DP mener, at produktionen af fremtidens
fødevarer ikke alene bør anskues i et nationalt eller europæisk perspektiv. DP mener, at brødføde en stigende
verdensbefolkning under hensyntagen til reduktion af den samlede klimabelastning og med fokus på at
forbedre biodiversiteten, forudsætter intelligent regulering af anvendelsen af de tilgængelige ressourcer og
produktionsformer. Desuden mener DP, at anvendelsen af planteværnsmidler hjælper jordbrugere til at
opretholde fornuftige udbytter, og giver hermed en mere effektiv arealanvendelse i en tid hvor der er kamp
om arealerne.
DANVA mener, at forslaget vil føre til væsentlige forbedringer for natur og miljø, herunder i høj grad
beskyttelsen af drikkevandsressourcen. DANVA er specielt tilfreds med forslagene om bindende og
væsentlige reduktionsmål, beskyttelse af følsomme arealer og skærpet dokumentationspligt ved anvendelse
af sprøjtemidler. Ifølge DANVA ses behovet disse forslag tydeligt ved, at selv om der i 25 år er blevet forsøgt
at regulere anvendelsen af pesticider, så er der ikke sket et tilsvarende fald i fund af pesticider i hverken de
dybe magasiner eller i det øvre grundvand, der med tiden vil blive til vores drikkevandsressource. DANVA
mener derfor, at der er behov for en generel nedgang i såvel forbrug som behandlingshyppighed. Desuden
mener DANVA, at det er af afgørende betydning, at der kommer øget fokus på sprøjtefrie områder til
beskyttelse af indvindinger til drikkevand. DANVA støtter det overordnende reduktionsmål for EU på 50 %
inden år 2030. DANVA fraråder, at gøre konkrete danske reduktioner afhængige af såkaldte
proportionalitetsbetragtninger. Det vil ifølge DANVA betyde et omvendt forsigtighedsprincip, hvor indsats er
afhængig af de økonomiske omkostninger ved at gøre den nødvendige indsats. I forhold til dansk
reduktionsindsats før 2012 konstater DANVA, at det såkaldte belastningsindeks faldet i perioden, men de
faktorer, der betyder noget for grundvandskvaliteten – forbruget og behandlingshyppigheden – er ikke faldet
i perioden.
Landbrug & Fødevarer (L&F) mener, at der er manglende faglighed for sprøjteforbud i miljøfølsomme
områder og behovet for længere perioder med kompensation. L&F mener, at der mangler en faglig forklaring
på behovet for så omfattende sprøjteforbud, som der er lagt op til. L&F peger på, at godkendelsen af
10
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
2791207_0011.png
pesticider håndterer allerede risiko for udvaskning til grundvandet. L&F peger også på, at der allerede er
regler for sprøjteteknik og bufferzoner, som burde sikre mod afdrift til overfladevand og beskyttede arealer.
L&F mener, at de estimerede konsekvenser ved forslaget på 3,7 mia. kroner i Danmark, mangler en angivelse
af, at der er tale om årlige driftstab. L&F fremfører, at det samme gør sig gældende for konsekvenserne ved
reduktionsmålet på 35 %. Estimeret til en éngangserstatning vil de samfundsmæssige konsekvenser ifølge
L&F ved forslaget være et sted mellem 150 – 200 mia. kroner, som vil være det værditab som landbruget, og
dermed også samfundet, ser ind i. Endeligt finder L&F det stærkt bekymrende, at Kommissionen ligger op til
kun at give landmanden erstatning/kompensation i 5 år for arealer påført et sprøjteforbud. L&F peger på, at
der i DK er 40 års erfaring med pesticidfrie driftsformer, og udbytteforskellen er forøget gennem årene. I
kornrige sædskifter er det, ifølge L&F, en fagligt meget svær opgave at ophøre med sprøjte uden markant
udbyttenedgang og for landmanden kræver det en længere overgangsordning end 5 år.
Sagen har været i skriftlig høring i EU miljøspecialudvalget 30. juni-5. juli 2023.
Rådet for Grøn Omstilling (RGO) er grundlæggende positiv over for Kommissionens forslag, særligt om at
indføre bindende mål og obligatoriske elementer ift. gennemførelse af IPM-principperne. RGO mener, at
brug af frivillighed er helt utilstrækkeligt. RGO støtter forslagene særligt fra Danmarks Biavlerforening,
Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening. RGO opfordrer til at holde fast i de obligatoriske
elementer i Kommissionens forslag. RGO lægger særlig vægt på, at der kommer obligatoriske krav til
sædskifte, til at sprøjtning ikke må foregå uden forudgående monitorering af skadevoldere og uden at andre,
mere skånsomme metoder først er forsøgt, samt at der kun pletsprøjtes på de steder, hvor der er konstateret
angreb. RGO er uenige i, at reduktionsmålene altid skal afspejle risici ved pesticiderne. RGO mener ikke, at
man her ikke tager højde for, at der er utilstrækkelig viden om disse risici. Derfor mener RGO fortsat, at
pesticidreduktion skal ske såvel ift. belastningsindex som behandlingshyppighed, idet man ved sidst nævnte
også inddrager pesticider med endnu ukendte risici.
Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for mødet d. 3. oktober 2023. Følgende
bemærkninger er fremkommet:
Rådet for grøn omstilling (RGO) efterspurgte en nedre grænse i regeringens holdning for begrænsningen af
følsomme områder med sprøjteforbud. RGO fandt det væsentligt at forslaget på dette punkt ikke måtte
svækkes ned til status quo. RGO ønsker, at IPM principperne gøres obligatoriske.
Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget 27.- november – 29. november 2023. Følgende
bemærkninger er modtaget.
Rådet for grøn omstilling (RGO) mener ikke, at Danmark skal godskrives tidligere reduktionsindsats. RGO
mener, at selvom Danmark har reduceret siden forhøjelsen og omlægningen af pesticidafgiften, er der behov
for yderligere reduktion som følge af den pressede natur og den meget høje andel af det danske areal, som
udgøres af landbrug. RGO udtrykker bekymring for, om IPM-principperne stadig vil være frivillige at
anvende. RGO peger på, at der ikke er beregninger for omkostninger ved obligatoriske krav om overholdelse
af IPM-principperne. Det skal ses i lyset af oplysningen om, at der vil være et fald i provenuet fra den
nuværende bekæmpelsesafgift. RGO savner en nærmere definition af, hvor meget dyrere ikke-kemiske
alternative forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder må være, før man må ty til brug af kemiske pesticider
som sidste udvej.
Dansk Planteværn (DP) udtrykker ærgerlighed over, at forslaget ikke blev stemt igennem i Europa-
Parlamentet. DP finder, at begrænsningen af pesticidanvendelsen i følsomme områder bedst vurderes
nationalt. DP forventer, at den fortsatte introduktion af biologiske løsninger vil bidrage til reduktion af
pesticidbelastningsindikatoren. PB mener dog ikke, at biologiske kan erstatte de konventionelle løsninger en
til en. DP ser et stort potentiale i udviklingen indenfor præcisionsteknologi og tilskynder til, at det sikres, at
11
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
2791207_0012.png
godkendelsesprocessen for plantebeskyttelsesmidler tilpasses, så den fremskynder implementeringen af
disse teknologier.
DANVA mener, at pesticider er den største udfordring for grundvandskvaliteten og dermed for muligheden
for at levere rent drikkevand. DANVA er bekymret for at Danmark medvirker til udvanding af forslaget.
DANVA støtter tanken om, at relevante følsomme områder skal friholdes for pesticidanvendelse, men der
kan dog være udpegninger af visse følsomme områder, der ikke nødvendigvis giver mening i forhold til
pesticidindsats. DANVA mener ikke, at nedbringelse af erhvervsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger
er et argument i forhold til følsomme områder, hvis disse omkostninger i stedet fører til dels øgede
omkostninger for vandselskaberne (og dermed for forbrugerne) dels til andre samfundsøkonomiske tab. I
forhold til spørgsmål om, hvorvidt det skal være op til medlemslandene at sikre beskyttelsen af
drikkevandsområder, er det DANVA’s opfattelse, at det vil være et væsentligt skridt i retning af beskyttelsen
af vores drikkevandsressource, hvis der også er en EU-beskyttelse af denne. Endvidere mener DANVA, at det
vil være med til at sikre, at det ikke kun er i Danmark, at landbruget pålægges en beskyttelse af disse
områder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Arbejdsgruppen under Rådet har indtil videre gennemgået hele Kommissionens forslag på teknisk niveau.
Der har været bred kritik blandt medlemslandene af, at forslaget på nogle områder er gået for langt. Det
gælder blandt andet forslaget om et totalt forbud mod anvendelse af kemiske plantebeskyttelsesmidler i
såkaldte sårbare områder. En række lande har således gjort gældende, at den af Kommissionen foreslåede
definition på sårbare områder i praksis vil gælde hele de pågældende landes areal. Hertil kommer en bred
kritik af de bindende reduktionsmål for medlemslandene, herunder metoden for udregning af målene, samt
en udbredt bekymring for de administrative byrder af forslaget for medlemslandene og landbruget. Rådet
blev i december 2022 enige om at anmode Kommissionen om at udarbejde et supplerende studie til dets
konsekvensanalyse, der belyser de kvantitative konsekvenser af forslaget på Unionens fødevareproduktion,
tilgængeligheden af fødevarer og foder i Union, konsekvenserne for fødevarepriserne, de administrative
byrder ved forslaget, tilgængeligheden af alternativer til plantebeskyttelsesmidler, samt en kvantificering af
konsekvenserne ved det foreslåede forbud mod at anvende plantebeskyttelsesmidler i følsomme områder
samt begrænsningen af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i skovbrug. Det supplerende studie blev
offentliggjort i juli 2023 og har været genstand for drøftelser i arbejdsgruppen under Rådet i september
2023. Kommissionen vurderer overordnet pba. studierne, at der fortsat er behov for, at forslaget
gennemføres, og at det ikke vil have afgørende betydning for fødevaresikkerheden, ligesom de administrative
byrder ved forslaget vil kunne nedbringes ifm. forhandlingerne. Hertil anbefaler Kommissionen et øget fokus
på alternativer til kemiske plantebeskyttelsesmidler.
Det spanske formandskab afsøger mulige kompromisser på alle elementerne i forslaget.
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkomment som opfølgning på den europæiske grønne pagt og en række
strategier herunder, bl.a. jord-til-bordstrategien og biodiversitetsstrategien. Regeringen støtter, at brugen af
kemiske pesticider skal reduceres med 50 % inden 2030 i EU, og at brugen af mere farlige pesticider skal
reduceres med 50% inden 2030 i EU.
Regeringen finder det af stor betydning, at de nye tiltag i forslaget er fagligt underbyggede og er
proportionale med beskyttelsesbehovet.
Regeringen finder det centralt, at forslaget om et forbud mod at anvende kemiske plantebeskyttelsesmidler i
følsomme arealer skal være proportionelt og begrænses ift. forslagets omfang. Herunder finder regeringen
12
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
det vigtigt, at eventuelle forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er fagligt begrundet i en konkret
risiko ved anvendelsen.
Forslagets oprindelige definition af følsomme arealer omfatter i høj grad arealer, som ikke er udpeget på
baggrund af en konkret viden om en forøget risiko ved brug af plantebeskyttelsesmidler. Det gælder bl.a.
henvisninger til områder udpeget som nitratfølsomme iht. nitratdirektivet, som omfatter næsten hele
Danmarks areal. Hertil kommer områder udpeget som tilstrømningsområder til drikkevandsindvinding, som
i sig selv også vil omfatte næsten hele Danmarks areal, da Danmark har en decentral indvinding med mange
små vandværker. Der er ikke i forslaget lagt op til, at der skal foretages en konkret vurdering af risikoen ved
anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler inden for de enkelte områder. Særligt ift. beskyttelsen af områder
med relation til drikkevand, finder regeringen, at der bør tages hensyn til nationale beskyttelsestiltag, samt
de beskyttelsestiltag som allerede gennemføres under anden relevant lovgivning, herunder
drikkevandsdirektivet, hvorefter medlemslandene er forpligtet til at vurdere risikoen for og forebygge
eventuelle forureninger af drikkevandsressourcen. Danmark har desuden allerede i dag en meget restriktiv
godkendelsesordning for plantebeskyttelsesmidler, netop af hensyn til risikoen for grundvandet. Et eventuelt
forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal således være begrundet fagligt og konkret ift. den
konkrete risiko ved anvendelsen på de pågældende arealer, og skal være proportionelt ift. hensynet til at sikre
bæredygtige rammebetingelser for landbruget.
Regeringen finder det af stor betydning, at reduktionsmålene sammensættes og implementeres på den rigtige
måde. Der skal tages væsentlige hensyn til hidtidige indsatser, og reduktionsmål skal ikke alene baseres på
mængde eller volumen, men også på risiko. Således ville den beregnede reduktionsmålsætning for Danmark
efter Kommissions beregningsmetode være væsentligt lavere for begge indikatorer, hvis der ikke var fastsat
en reduktionsmålsætning som minimum skal være 35%. Regeringen finder det vigtigt, at der anvendes en
baselineperiode for opfyldelse af reduktionsmålsætningerne, som tager højde for reduktionen i belastningen
af plantebeskyttelsesmidler, der er opnået i Danmark siden 2012.
Regeringen finder, at det kan være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne gives mulighed for i længere tid at
kunne yde støtte til efterlevelsen af krav i medfør af forordningen.
Regeringen finder det vigtigt, at en ny forordning skal fremme udviklingen og anvendelsen af alle de mulige
biologiske midler, som kan udgøre en mindre risiko for miljø og sundhed end konventionelle kemiske
sprøjtemidler.
Regeringen finder det vigtigt, at kravene er administrativt effektive, proportionale og kan håndteres i praksis,
dvs. deres overholdelse skal kunne verificeres ved et kontrolbesøg. Det skal undgås, at nye krav bliver
unyttigt bureaukrati.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2022.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketinget Miljø- og Fødevareudvalg den 6. juli 2022.
Forslaget har været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2022 til orientering.
Samlenotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. juli 2023.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 11. juli. 2023.
Forslaget har været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. juli 2023.
13
 Rådsmøde nr. 3995 (landbug og fiskeri) den 10.-11. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10-11/12-23 - miljødelen
2791207_0014.png
Samlenotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2023.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2023 til forhandlingsoplæg.
14