Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3997 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 23/00146

Den 30. november 2023

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 12. december 2023

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023 (udkast til konklusioner) ....... 2

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

2. Det europæiske semester 2024

–

Roadmap....................................................................................................... 5

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke.

3. Forhandlinger om en associeringsaftale med Andorra og San Marino ......................................................... 8

- Statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

4. Etableringen af en EU-atlantisk makroregional strategi ................................................................................ 10

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke.

5. Rådskonklusioner om evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet ...................................... 12

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

6. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen ................................................................................... 14

- Vedtagelse af konklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

7. Den demografiske værktøjskasse ...................................................................................................................... 18

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

8. Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime .............................................................................. 20

- Drøftelse og vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023 (udkast til

konklusioner)

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 forventes udkast til konklusioner for møde i Det

Europæiske Råd (DER) den 14.-15. december 2023 at blive præsenteret og drøftet. Et konklusionsudkast fore-

ligger endnu ikke. Det er forventningen, at der på topmødet vil være en drøftelse af Ukraine, situationen i Mellem-

østen, udvidelse,

EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

(MFF), sikkerhed og forsvar, eksterne relationer og

migration samt DER’s strategiske dagsorden for den næste periode. Regeringen

vil arbejde for at fremme danske

synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023. I henhold til forretnings-

ordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne

i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 forventes udkast til konklusioner

for møde i Det Europæiske Råd (DER) den 14.-15. december 2023 at blive præsenteret og drøftet.

Et konklusionsudkast foreligger endnu ikke. Det er forventningen, at der på topmødet vil være en

drøftelse af Ukraine, situationen i

Mellemøsten, udvidelse, EU’s flerårige finansielle ramme 2021-

2027 (MFF), sikkerhed og forsvar, eksterne relationer og migration samt DER’s strategiske dags-

orden for perioden 2024-29.

Ukraine

Drøftelsen forventes for indeværende at fokusere på EU's fortsatte støtte til landet samt de ar-

bejdsspor, EU har igangsat, herunder etablering af Ukrainefaciliteten, støtte til Zelenskys fredsfor-

mel, sanktionerne mod Rusland og Belarus, fortsat militær støtte samt udviklingen af EU’s sikker-

hedstilsagn til Ukraine,

Den Europæiske Fredsfacilitet (EFP) og EU’s militære træningsmission til

støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine).

Mellemøsten

Drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod topmødet. For indeværende samler interessen sig

om adgang for humanitær bistand samt om en eventuel politisk rolle for EU efter krigen i forhold

til at genstarte en fredsproces frem mod en to-statsløsning.

Udvidelse

Der forventes fokus på to aspekter. For det første Kommissionens anbefaling om at indlede op-

tagelsesforhandlinger med Ukraine, Moldova og, når kriterierne er opfyldt, Bosnien-Hercegovina

samt at tildele Georgien kandidatstatus. For det andet fokus på spørgsmålet om eventuelle EU-

reformer, der skal gøre EU klar til udvidelse.

EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

Drøftelsen

forventes at fokusere på Kommissionens foreslåede midtvejsrevision af EU’s flerårige

finansielle ramme 2021-2027 (MFF) og behovet for at sikre støtte til Ukraine.

Sikkerhed og forsvar

Det er forventningen, at der vil blive gjort status på de forskellige arbejdsspor på sikkerheds- og

forsvarsområdet, herunder vedrørende

fællesindkøb af forsvarsmateriel, udviklingen af EU’s For-

svarsindustrielle Strategi (EDIS), militær mobilitet på tværs af grænser i EU, cyber- og hybride

trusler, samt måder hvorpå man kan facilitere adgang til finansiering i forsvarssektoren.

Eksterne relationer og migration

Der forventes en drøftelse af EU’s eksterne relationer,

herunder muligvis EU-Tyrkiet-relationen

og Sahel samt den eksterne dimension af migration.

Strategiske dagsorden

Det er forventningen, at Det Europæiske Råd vil gøre status over arbejdet med den kommende

strategiske dagsorden, der forventes vedtaget i juni 2024.

Det må forventes, at dagsordenen for DER den 14.-15. december kan blive justeret frem mod

mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023 forventes

ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet

i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller

andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes,

når der foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på

nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for DER, som finder sted få dage

før topmødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske synspunkter i for-

hold til den kendte dagsorden.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

2. Det europæiske semester 2024

–

Roadmap

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det europæiske semester er på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 med hen-

blik på præsentation af arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2024. Det europæiske semester

er en årligt tilbagevendende proces. Regeringen vil tage det kommende formandskabs præsentation af arbejdsplanen

for behandlingen af det europæiske semester 2024 til efterretning.

2. Baggrund

EU-samarbejdet

om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det europæiske

semester”), hvor EU-medlemslandene

drøfter de økonomisk-politiske udfordringer og den øko-

nomiske politik i det enkelte EU-medlemsland samt euroområdet og EU som helhed. Procedu-

ren for makroøkonomiske ubalancer er også forankret i semesteret og skal identificere eventuelle

ubalancer i EU-landene, f.eks. tab af konkurrenceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj

privat og offentlig gæld mv. Det europæiske semester munder hvert år ud i landespecifikke anbe-

falinger til EU-landene på baggrund af de økonomisk-politiske drøftelser og analyser, herunder

analyserne vedr. makroøkonomiske ubalancer.

Figur 1

Foreløbig forventet kalender for det europæiske semester 2024

Nov

Kommissionen

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Resten

af året

Økonomisk efterårsprognose

Undersøgelsen for

bæredygtig vækst

(ASGS) og vars-

lingsrapporten

(AMR).

Anbefalinger til eu-

roområdet som

helhed.

Økonomisk vinterprognose

Økonomisk forårsprognose

Kommissionens udkast

til landespecifikke anbe-

falinger.

Landerapporter (vedr.

økonomiske udfordrin-

ger og reformer mv.).

Rådet drøfter og ved-

tager rådskonklusio-

ner vedr. ASGS og

AMR samt anbefalin-

ger til euroområdet

som helhed.

Rådet (økonomi

og finans) samt

DER.

DER vedtager øko-

nomisk-politiske prio-

riteter på grundlag af

bl.a. ASGS.

EU-landende fremlægger natio-

nale reformprogrammer samt

stabilitets- og konvergenspro-

grammer.

Rådet drøfter de landespecifikke

anbefalinger.

Rådet godkender de endelige

landespecifikke anbefalinger.

EU-landende

Anm.: Figuren viser hovedelementerne i århjulet for det europæiske semester. Figuren er baseret på gennemførelsen af de seneste års europæiske

semester.

Kilde: Kommissionen.

Det europæiske semester 2024 indledes med Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig

vækst (’Annual Sustainable Growth Survey’,

ASGS). I de kommende måneder vil denne danne

grundlag for horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. Rådet for Økonomi

og Finans (ECOFIN). På Det Europæiske Råd (DER) 21.-22. marts 2024 forventes stats- og re-

geringscheferne på baggrund af ASGS og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

retningslinjer for EU-landenes økonomiske politik. EU-landene fremlægger efterfølgende og se-

nest i april 2024 deres konvergens- eller stabilitetsprogrammer samt nationale reformprogrammer.

Kommissionen ventes i juni 2024 med udgangspunkt i DERs retningslinjer og EU-medlemslan-

denes programmer at fremlægge udkast til rådsudtalelser om EU-medlemslandenes programmer

samt udkast til landespecifikke anbefalinger. Dette kommer forventeligt ekstraordinært sent i år

pga. valg til Europa-Parlamentet den 6.

–

9. juni 2024. På den baggrund skal ECOFIN i juni/juli

2024 opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om

de landespecifikke anbefalinger. Herefter ventes DER at tiltræde de landespecifikke anbefalinger,

inden de formelt vedtages af ECOFIN.

Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed har til formål at styrke ko-

ordinationen af den økonomiske politik i eurolandene. Anbefalingerne til euroområdet forventes

godkendt på ECOFIN 16. januar 2024. Herefter ventes de tiltrådt af DER 21.-22. marts 2024, før

de formelt ventes vedtaget af Rådet. Anbefalingerne til euroområdet som helhed godkendes og

vedtages alene af eurolandene (og gælder kun eurolandene).

Kommissionens varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’, AMR) offentliggøres som led i ma-

kroubalanceproceduren, der udgør rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af

makroøkonomiske ubalancer, og som er integreret i det europæiske semester. Varslingsrapporten

for 2024 vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-medlemslande og identificerer de lande, som

har ubalancer eller risikerer at opbygge ubalancer. På baggrund af varslingsrapporten og Rådets

drøftelse af denne vil Kommissionen foretage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes

at have ubalancer eller at risikere at opbygge ubalancer. Konklusionerne i de dybdegående analyser

vil indgå i Kommissionens landerapporter, der ventes offentliggjort juni 2024. I de dybdegående

analyser gennemføres en grundigere vurdering af, i hvilket omfang det pågældende land er påvirket

af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til henstillinger om at korrigere

ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del) afhængigt af de identificerede ubalan-

cers karakter.

I løbet af 2. halvår 2024 færdiggør medlemslandene deres nationale finanslove i overensstemmelse

med de nationale procedurer.

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes det kommende belgiske formandskab at præsentere arbejdsplanen for

det europæiske semester i 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

Sagen har ikke i sig selv direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske semester vil kunne

have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bi-

drager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU-medlemslandene.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der ventes generelt opbakning

til gennemførelsen af det europæiske semester 2024. Landene forventes at tage præsentationerne

til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage det kommende formandskabs præsentation af arbejdsplanen for behandlin-

gen af det europæiske semester 2024 til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

3. Forhandlinger om en associeringsaftale med Andorra og San Marino

- Statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (almindelige anliggender) ventes den 12. december 2023 at drøfte den seneste udvikling i forhandlingerne

med Andorra og San Marino om en associeringsaftale med EU. Det er Kommissionens forhåbning, at der vil

kunne opnås politisk enighed om associeringsaftalen mellem forhandlerne snarest, skønt der udestår en række for-

hold af både politisk og teknisk karakter.

Regeringen støtter et stabilt, tæt og aftalebaseret samarbejde i EU’s nærområde. På den baggrund støtter regerin-

gen bestræbelserne på at nå til enighed om associeringsaftalen med Andorra og San Marino.

2. Baggrund

Rådet gav i 2015 Europa-Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger om en associerings-

aftale mellem EU og Andorra, San Marino og Monaco. Sidstnævnte er imidlertid sidenhen ikke

længere med i forhandlingerne, eftersom der ikke kunne opnås enighed mellem Monaco og

Kommissionen om forskellige tekniske forhold.

Formålet med associeringsaftalen er at fastlægge rammerne for Andorra og San Marinos styrkede

adgang til og deltagelse i EU’s indre marked og andre af EU’s samarbejdsområder, herunder

f.eks. inden for diverse EU-programmer og

–projekter.

Aftalen skal således bidrage til, at EU-

regulering af det indre marked fortolkes og gennemføres i de to lande på samme måde, som den

gør i EU-medlemslandene. Endvidere har associeringsaftalen til formål at sikre, at relevant EU-

regulering fuldt ud efterleves, og at de to lande løbende overtager ny EU-regulering, således at

spillereglerne for borgere, myndigheder og virksomheder ensrettes og bringes i overensstem-

melse med EU’s. Det er forventningen, at Kommissionen vil få kompetence til at føre tilsyn med

efterlevelsen af EU-regulering, ligesom at eventuelle tvistbilæggelsessager vil skulle forelægges

EU-domstolen.

Der udestår fortsat en række uafklarede forhold af politisk og teknisk karakter i forhandlingerne

mellem Kommissionen og Andorra samt San Marino. Det gælder navnlig i forhold til regulering

af og kontrol med finansielle tjenesteydelser, effektiv kontrol med efterlevelsen af gældende EU-

regulering og sanktionsbestemmelser.

Kommissionen har endnu ikke delt en samlet aftaletekst med medlemslandene af hensyn til de

pågående forhandlinger. Kommissionen har dog en forhåbning om at have en færdigforhandlet

aftale med Andorra og San Marino snarest, som i så fald vil skulle godkendes af medlemslan-

dene.

3. Formål og indhold

Rådet (almindelige anliggender) ventes den 12. december 2023 at drøfte den seneste udvikling i

forhandlingerne med henholdsvis Andorra og San Marino om en associeringsaftale.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

Det er forståelsen, at det nuværende spanske formandskab har valgt at tilføje dette orienterings-

punkt til dagsordenen for rådsmødet den 12. december 2023 for at Kommissionen kan give en

status forud for potentiel politisk enighed mellem forhandlerne om associeringsaftalen snarest.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde ar-

tikel 218 godkende associeringsaftalen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Associeringsaftalen ventes ikke at få konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Endelig vurdering kan ikke foretages på det nuværende grundlag, idet medlemslandene ikke har

set udkast til en samlet aftaletekst.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der udestår en række uafklarede forhold af politisk og teknisk karakter, herunder f.eks. regule-

ring af og kontrol med finansielle tjenesteydelser. En gruppe af medlemslande, herunder Dan-

mark, har påpeget disse udeståender for Kommissionen, navnlig såfremt aftalen skal kunne være

færdigforhandlet snarest. Det er imidlertid forventningen, at der fortsat er generel opbakning

blandt medlemslandene til associeringsaftalen, og at denne skal ses som en vigtig del af en gene-

rel styrkelse af samarbejdet med lande i EU’s nærområde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et stabilt, tæt og aftalebaseret samarbejde

i EU’s nærområde.

På den baggrund

støtter regeringen bestræbelserne på at nå til enighed om associeringsaftalen med Andorra og San

Marino.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

4. Etableringen af en EU-atlantisk makroregional strategi

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 ventes det spanske formandskab at præsentere

oplæg til etableringen af en EU-atlantisk makroregional strategi.

Regeringen vil tage præsentationen til efterretning.

2. Baggrund

EU’s makroregionale stratgier

har til hensigt at styrke samarbejdet mellem medlemslande og evt.

tredjelande i et afgrænset geografisk område, som står over for tilsvarende grænseoverskridende

udfordringer og fælles behov.

EU’s makroregionale strategier understøttes af bl.a. EU’s struktur-

og investeringsfonde og inde-

bærer integrerede rammer og regler, som er godkendt af Rådet, hvis formål er at løse fælles regio-

nale udfordringer og bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed i det geografiske

område, som den enkelte strategi omfatter.

EU’s makroregionale strategier fungerer som strategiske netværk, hvori der koordineres fælles

politikker, tiltag og arbejdsplaner, som skal bidrage til at styrke makroregionerne og gøre dem

mere modstandsdygtige.

3. Formål og indhold

På rådsmødet ventes det spanske formandskab at præsentere overvejelser om en EU-atlantisk

makroregional strategi.

Det er muligt, at formandskabet forud for mødet vil cirkulere en note til medlemslandene. En

sådan er for nærværende ikke modtaget, og det nærmere fokus for præsentationen kendes derfor

ikke.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Da præsentationen vedrører

EU’s

makroregionale strategier, vurderes denne i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Præsentationen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

8. Høring

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes generelt at tage præsentationen til efterretning. Andre medlemslandes

nærmere holdning kendes for nærværende ikke og ventes at afhænge af indholdet af præsentatio-

nen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen til efterretning, idet der vil skulle tages konkret stilling på bag-

grund af en nærmere konsekvensvurdering, såfremt der fremsættes forslag til en EU-atlantisk

makroregional strategi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

5. Rådskonklusioner om evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat.

1. Resumé

Der er på rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 lagt op til vedtagelse af rådskonklusioner

som led i en evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det spanske formandskab ønsker at benytte

evalueringen af den årlige retsstatsdialog til at føre dialogen i en mere struktureret og resultatorienteret retning samt

konsolidere dialogen under efterfølgende formandskaber. Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever

op til EU’s grundlæggende værdier, herunder demokrati

og retsstatsprincippet. Derfor støtter regeringen også for-

mandskabets ambition om vedtagelse af rådskonklusioner med henblik på at styrke og konsolidere Rådets årlige

dialog om retsstatsprincippet.

2. Baggrund

Den 16. december 2014 vedtog Rådet (almindelige anliggender) konklusioner, der understregede

retsstatsprincippet som én af EU’s kerneværdier, og som lagde vægt på Rådets rolle i at fremme

en kultur med respekt for retsstatsprincippet i EU.

Rådskonklusionerne indeholdt en beslutning om at etablere en årlig dialog mellem medlemslan-

dene til at fremme og beskytte retsstatsprincippet inden for traktatens rammer. Den årlige dialog

om retsstatsprincippet i EU skulle baseres på principperne om objektivitet, ikke-diskriminering

og ligebehandling af medlemslandene. Samtidig blev det understreget, at den årlige dialog ikke

skulle skabe overlap men derimod komplementere andre EU-instrumenter samt indsatser i andre

internationale organisationer.

I overensstemmelse med de oprindelige rådskonklusioner fra december 2014 blev Rådets årlige

dialog evalueret første gang på et rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. november 2016.

Der blev dengang opnået enighed om at fortsætte dialogen og at arbejde for mere velforberedte

og resultatorienterede drøftelser. Samtidig blev det besluttet, at dialogen skulle evalueres igen på

rådsmødet (almindelige anliggender) i november 2019 under finsk formandskab.

Grundet manglende enighed i Rådet blev der i november 2019 ikke vedtaget rådskonklusioner

om evalueringen af dialogen. På baggrund af drøftelserne i Rådet fremlagde det finske formand-

skab formandskabskonklusioner, som understregede, at Rådet senest inden udgangen af 2023

ville foretage en ny evaluering.

I september 2020 fremlagde Kommissionen sin første årlige retsstatsrapport. Det tyske formand-

skab tog i 2020 i forlængelse heraf initiativ til at opdatere fremgangsmåden for dialogen, så den

blev baseret på Kommissionens retsstatsrapport med henholdsvis en horisontal drøftelse og her-

efter landespecifikke drøftelser.

På rådsmødet den 10. juli 2023 redegjorde det spanske formandskab for deres planer om at gen-

nemføre en evaluering af Rådets retsstatsdialog og den videre proces herfor. På rådsmødet den

19. september 2023 afholdt Rådet en foreløbig drøftelse af evalueringen.

3. Formål og indhold

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som har til hensigt at konsolidere di-

alogen under fremtidige formandskaber. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. decem-

ber 2023 er der lagt op til godkendelse af udkastet til rådskonklusioner om evalueringen af Rå-

dets årlige dialog om retsstatsprincippet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række medlemslande vil bakke op om formandskabets ambition om at

styrke Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det er dog samtidig forventningen, at enkelte

medlemslande vil forsøge at modarbejde en styrkelse af dialogen om retsstatssituationen i EU.

En ændring af rammerne for dialogen i form af rådskonklusioner kræver konsensus i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande

lever op til EU’s grundlæggende værdier,

herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for

både legitimiteten og effektiviteten af samarbejdet mellem EU’s medlemslande, inkl. det indre

marked. Derfor støtter regeringen også formandskabets ambition om vedtagelse af rådskonklusi-

oner med henblik på at styrke og konsolidere Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets evaluering af den årlige dialog om retsstatsprincippet har senest været forelagt

for Folketingets Europaudvalg d. 15. september 2023 til orientering.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

6. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

- Vedtagelse af konklusioner

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (generelle anliggender) den 12. december skal Rådet vedtage rådskonklusioner om udvidelsen på

baggrund af Kommissionens årlige udvidelsespakke. I den forbindelse skal der blandt andet tages stilling til

spørgsmålet om indledning af optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova og under visse forudsætninger også

med Bosnien-Hercegovina samt om tildeling af kandidatstatus til Georgien. Ift. de øvrige udvidelseslande vil der

blive opstillet en række anbefalinger, ikke mindst om behovet for at iværksætte yderligere reformer ift. demokrati

og retsstatsforhold. Regeringen kan støtte op om at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova og

tildele kandidatstatus til Georgien i overensstemmelse med Kommissionens forslag, mens der i udgangspunktet ind-

tages en mere tilbageholdende position i forhold til at indlede optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 8. november 2023 sin årlige udvidelsespakke. Udvidelsespakken

indeholder dels en meddelelse, der opridser Kommissionens overordnede konklusioner, dels lan-

derapporter for alle de lande, der er omfattet af udvidelsesprocessen. Udvidelsespakken indehol-

der for første gang landerapporter for Ukraine og Moldova, som fik kandidatstatus i juni 2022,

og for Georgien, som samme år fik et europæisk perspektiv. De øvrige udvidelseslande er de

seks lande på det vestlige Balkan, nemlig Montenegro, Serbien, Nordmakedonien og Albanien,

med hvem der pågår optagelsesforhandlinger, samt Bosnien-Hercegovina, der fik kandidatstatus i

december 2022, og Kosovo, som endnu ikke er kandidatland. Derudover indeholder udvidelses-

pakken en landerapport for Tyrkiet, om end optagelsesforhandlingerne med landet formelt har

været sat i bero siden 2018.

Generelt tegnes der et billede af, at især Ukraine og Moldova samt i nogen grad Albanien har

gjort gode fremskridt. For de fleste andre lande har der siden sidste år været mindre fremskridt

(Georgien, Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien), begrænsede fremskridt (Montenegro og

Serbien) eller ingen fremskridt af betydning (Kosovo og Tyrkiet).

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet er at vedtage rådskonklusioner om udvidelsespakken, såfremt

der kan opnås enighed om disse.

Generelt vurderes det, at de enkelte fremskridtsrapporter tegner et retvisende billede af udviklin-

gen i landene. Kommissionen understreger i sin meddelelse, at den meritbaserede tilgang fortsat

udgør grundlaget for udvidelsesprocessen, men fremhæver også de geopolitiske hensyn, som har

givet udvidelsesprocessen et nyt momentum siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Kommissionen fremkommer i sin meddelelse med en række anbefalinger. De væsentligste vedrø-

rer Ukraine og Moldova samt Bosnien-Hercegovina og Georgien:

•

Kommissionen skriver om Ukraine og Moldova, at selv om landene ikke fuldt ud har op-

fyldt de betingelser, der blev opstillet i juni 2022, er der sket tilstrækkeligt med fremskridt

til, at der er basis for at indlede optagelsesforhandlinger med landene. Dog anfører Kom-

missionen, at de egentlige forhandlinger, når den indledende screening er gennemført,

først bør starte, når de udestående kriterier er tilstrækkeligt opfyldt.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

•

Kommissionens vurdering af fremskridtene i Georgien er mere blandet. Det skyldes bl.a.,

at den georgiske regering ikke har ydet tilstrækkeligt ift. at levere på de opstillede kriterier.

Det gælder ikke mindst ift. demokrati og retsstatsprincipper. Kommissionen anbefaler, at

Georgien tilbydes kandidatstatus med en forventning om, at landet tager en række kon-

krete reformskridt på især retsstatsområdet.

•

Bosnien-Hercegovina fik sidste år tildelt kandidatstatus med en forventning om, at landet

skulle gennemføre en række reformer på især retsstatsområdet. Kommissionen konstate-

rer, at Bosnien-Hercegovina har gjort visse fremskridt, men ikke har leveret tilstrækkeligt

på hverken de forventninger, der blev opstillet sidste år, eller de 14 nøgleprioriteter, Kom-

missionen opstillede i 2019. Kommissionen anbefaler ud fra en samlet betragtning, at

man indleder tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, når den nødvendige

grad af overholdelse af medlemskabskriterierne er opnået, herunder ift. de opstillede nøg-

leprioriteter.

Også ift. de øvrige lande fremkommer Kommissionen med anbefalinger. Disse vedrører dog væ-

sentligst landenes eget reformarbejde eller beslutninger, der ikke normalt træffes på ministerni-

veau:

•

Lige som sidste år vurderer Kommissionen, at Serbien teknisk set opfylder kriterierne for,

at man kan åbne yderligere en gruppering (kaldet ’cluster’) af forhandlingskapitler. Kom-

missionen nævner specifikt cluster 3 om konkurrenceevne og vækst. Samtidig kritiserer

Kommissionen Serbiens lave grad af tilpasning til den fælles udenrigs- og sikkerhedspoli-

tik og opfordrer landet til at udvise større kompromisvillighed i Beograd-Pristina dialo-

gen.

•

Kommissionen noterer sig, at den indledende screeningsproces med Nordmakedonien og

Albanien er ved at være overstået, og at landene snart er klar til det næste naturlige skridt i

processen, nemlig at påbegynde de egentlige optagelsesforhandlinger. Det vil i givet fald

blive om cluster 1 om grundlæggende spørgsmål, herunder retsstatsforhold og finansiel

kontrol.

•

Kommissionen anbefaler, at Montenegro (som formelt er længst fremme i EU-processen)

genoptager sit reformarbejde, nu hvor der efter en længere periode med politisk stilstand i

landet er kommet en ny regering med et reformmandat.

•

Kommissionen opfordrer Kosovo til at gøre en yderligere indsats ift. bekæmpelse af kor-

ruption og organiseret kriminalitet og at udvise større kompromisvillighed i Beograd-Pri-

stina dialogen. Det bemærkes, at fem medlemslande ikke anerkender Kosovos selvstæn-

dighed, hvilket begrænser udsigten til fremskridt i udvidelsesprocessen.

•

Kommissionen kritiserer, at der i Tyrkiet ikke har været fremskridt af betydning på helt

centrale områder som menneskerettigheder, grundlæggende rettigheder, domstole, demo-

krati og forholdene for civilsamfundet. Der er ikke udsigt til en gentoptagelse af optagel-

sesforhandlingerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

7. Konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusioner om udvidelsespakken, herunder eventuelle beslutninger om ind-

ledning af optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova og evt. Bosnien-Hercegovina samt

om tildeling af kandidatstatus til Georgien, indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet.

En optagelse af udvidelseslandene vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, herunder

gennem EU’s budget, idet udvidelseslandene vil tage del i EU’s politikker på lige fod med de an-

dre medlemslande.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af de foreløbige tilkendegivelser tegner der sig en betydelig opbakning til Kommis-

sionens anbefaling om at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova, om end et

enkelt medlemsland har udtrykt forbehold ift. dele af processen. Det vurderes også, at der vil

være relativt bred opbakning til at give kandidatstatus til Georgien. Fsva. spørgsmålet om indled-

ning af optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina er meningerne mere delte. En række

medlemslande fremhæver behovet for at finde

en ’balance’ mellem fremskridt for på den ene

side Ukraine, Moldova og Georgien og på den anden side landene på Vestbalkan. Det tilsiger i

denne logik, at man allerede nu træffer en principbeslutning om at indlede optagelsesforhandlin-

ger med Bosnien-Hercegovina, når kriterierne er tilstrækkeligt opfyldt. Andre lande vil gerne

støtte op om Bosnien-Hercegovinas EU-integrationsproces, men finder, at det vil være rigtigst at

vente med en beslutning om indledning af optagelsesforhandlinger til de nødvendige kriterier

faktisk er opfyldt.

Der vurderes ikke at være stor opbakning til Kommissionens anbefaling om at åbne et nyt for-

handlingscluster med Serbien. Det skyldes ikke mindst utilfredshed blandt en lang række med-

lemslande

–

herunder også de mest udvidelsespositive

–

med Serbiens manglende tilnærmelse til

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik efter Ruslands invasion af Ukraine. Selv om der er bred

støtte til Nordmakedonien og Albaniens integrationsproces, risikerer begge landes fremdrift at

blive blokeret pga. bilaterale stridigheder med hvert deres naboland.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er fortaler for en meritbaseret tilgang til EU’s udvidelse, som sikrer en forsvarlig

håndtering af tiltrædelsesforhandlinger, samt at der anvendes ensartede kriterier over for ansø-

gerlandene. En meritbaseret forhandlingsproces indebærer, at reformer inden for de mest funda-

mentale områder (demokrati, retsstat m.v.) er i centrum og at kandidatlande først kan opnå med-

lemskab af EU, når de opfylder alle de nødvendige krav og kriterier. Det betyder også, at for-

handlingernes resultat ikke er givet på forhånd, og at der skal tages hensyn til EU’s evne til at op-

tage nye medlemslande.

EU’s udvidelse bør i øvrigt foregå i overensstemmelse med de principper, som Rådet

knæsatte i

den nye metode for udvidelsen fra marts 2020. Det gælder især ift. følgende elementer: 1) udvi-

delsesprocessen skal være baseret på en meritbaseret tilgang, 2) det skal være muligt at skrue pro-

cessen tilbage, hvis udviklingen tilsiger det (reversibilitet), og 3) der skal større fokus på den reelle

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

implementering af reformer, særligt inden for de områder, der vedrører demokratiske institutio-

ner og retsstatsprincipper.

Regeringen ser positivt på yderligere udvidelse af EU: Det gælder både ift. landene på Vestbalkan

og ift. Ukraine, Moldova og Georgien. Det er en geopolitisk gevinst med et større og stærkere

EU, hvorfor det er i dansk og europæisk interesse at invitere europæiske nabolande ind i det eu-

ropæiske samarbejde, når de er klar. Det er samtidig vigtigt at fastholde en meritbaseret udvidel-

sesproces. Hvis kandidatlande og EU ikke er klar til eventuelle udvidelser, risikerer det at under-

minere EU's sammenhængskraft. EU skal gøre aktivt brug af sine værktøjer til hjælp af nabo-

lande, og landene skal løbende holdes op på de stillede betingelser.

Regeringen kan på den baggrund støtte op om beslutninger om at indlede optagelsesforhandlin-

ger med Ukraine og Moldova, som ud fra en samlet meritbaseret vurdering har leveret tilstrække-

ligt med fremskridt til, at optagelsesforhandlinger kan påbegyndes. Regeringen kan endvidere i

lyset af den geopolitiske situation støtte op om en beslutning om at indlede optagelsesforhandlin-

ger med Bosnien-Hercegovina, såfremt forhandlingerne først påbegyndes, når landet i tilstrække-

ligt grad har levet op til de stillede kriterier, herunder de 14 nøgleprioriteter, Kommissionen op-

stillede i 2019. Derudover kan regeringen støtte op om en beslutning om at tildele kandidatstatus

til Georgien, idet en sådan beslutning samtidig bør knyttes an til, at landet leverer på de opstillede

kriterier.

Regeringen kan endelig støtte op om Kommissionens anbefalinger om at indlede forhandlinger

om det første forhandlingscluster med Nordmakedonien og Albanien, når den indledende scree-

ningsproces er fuldendt. Regeringen kan generelt støtte op om rådskonklusioner om udvidelsen,

som opfordrer de øvrige udvidelseslande på Vestbalkan (Serbien, Montenegro og Kosovo) til at

øge reformtempoet, ikke mindst ift. demokrati og retsstatsforhold, og til for Serbien og Kosovos

vedkommende at indtage en mere imødekommende holdning i Beograd-Pristina dialogen. Fsva.

Tyrkiet kan regeringen støtte op om opfordringer til at tage skridt til at forbedre respekten for

demokrati og grundlæggende rettigheder samt om at anlægge en mindre konfrontatorisk kurs ift.

EU og dets medlemslande. Samtidig står det klart, at der desuagtet ikke er udsigt til en genopta-

gelse af optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet under de nuværende forhold.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Punktet udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen har senest været forelagt for Folke-

tingets Europaudvalg på mødet den 2. december 2022.

Den danske tilgang til spørgsmålet om kandidatstatus til og indledning af optagelsesforhandlinger

med Ukraine, Moldova og Georgien blev forelagt Europaudvalget den 15. juni 2022, hvor der

blev indhentet forhandlingsmandat. Den danske tilgang til spørgsmålet om kandidatstatus til og

indledning af optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina blev forelagt Europaudvalget

den 2. december 2022, hvor der blev indhentet forhandlingsmandat.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

7. Den demografiske værktøjskasse

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Det spanske formandskab har fremsat udkast til rådskonklusioner om den demografiske værktøjskasse, som er på

dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 til vedtagelse.

Den demografiske værktøjskasse har til formål at håndtere demografiske udfordringer i EU på en integreret og

omfattende måde, særligt med fokus på disses konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Rådskonklusionerne vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser, økonomiske konsekvenser

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen støtter de generelle bestræbelser på at styrke retfærdighed og solidaritet mellem generationer samt EU’s

konkurrenceevne. Samtidig finder regeringen det vigtigt, at eventuelle tiltag som følge af meddelelsen, herunder juste-

ringer af eksisterende værktøjer, er proportionale og baseret på et solidt analytisk grundlag.

2. Baggrund

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 er det ambitionen at vedtage råds-

konklusioner om den demografiske værktøjskasse.

Den demografiske værktøjskasse følger af, at konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 29.-30.

juni inviterede Kommissionen til at udarbejde en værktøjskasse til at adressere demografiske ud-

fordringer, i særdeleshed med fokus på konsekvenserne

for EU’s konkurrenceevne.

Kommissio-

nen offentliggjorde en meddelelse herom den 11. oktober 2023. Den demografiske værktøjskasse

har til formål at håndtere demografiske udfordringer i EU på en integreret og omfattende måde,

særligt med fokus på disses

konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Rådskonklusionerne inde-

holder en struktureret tilgang til at håndtere demografiske ændringer gennem et forstærket samar-

bejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Ligeledes understreger meddelelsen behovet

for at fremme retfærdighed og solidaritet mellem generationer.

3. Formål og indhold

Der er i det nuværende udkast til rådskonklusionerne tale om en overordnet tekst, som ikke går i

detaljer med enkelte politikområder. Inden rådsmødet ventes der at blive cirkuleret et nyt udkast

til rådskonklusionerne, som også ventes at være af meget generel karakter. På rådsmødet ventes

konklusionerne ikke at blive genstand for en omfattende substansdrøftelse.

Af konkrete elementer i rådskonklusionerne kan fremhæves et ønske om en forbedring af med-

lemsstaternes befolkningsstatistik samt øget dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen om den demografiske værktøjskasse vedrører ikke bindende retsakter og vurderes i

øvrigt ikke i sig selv at have

konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet. En senere udmøntning i konkrete nye forslag eller revision af

eksisterende værktøjer vil kunne indebære samfunds- og erhvervsøkonomiske samt statsfinansielle

konsekvenser. Der vil blive foretaget en konsekvensvurdering i forbindelse med eventuel fremsæt-

telse af konkrete forslag som følge af værktøjskassen.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne, idet der dog er forskel på,

hvilke demografiske udfordringer, der anses for vigtigst. Ligeledes er flere medlemslande tvivlende

over for merværdien af rådskonklusionerne, som er meget generelle.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter de generelle bestræbelser på at styrke retfærdighed og solidaritet mellem gene-

rationer samt EU’s konkurrenceevne. Samtidig finder regeringen det vigtigt, at eventuelle tiltag

som følge af meddelelsen, herunder justeringer af eksisterende værktøjer, er proportionale og ba-

seret på et solidt analytisk grundlag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. november 2023.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

8. Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime

- Drøftelse og vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 er ændring af Forordning 1/1958 om Rådets

sprogregime på dagsordenen. Det spanske formandskab har lagt op til en drøftelse og vedtagelse. Det spanske for-

slag til ændring af forordningen indebærer, at catalansk, baskisk og galicisk optages som officielle arbejdssprog i

EU på linje med EU’s øvrige 24 arbejdssprog.

Regeringen støtter som udgangspunkt medlemsstaternes ønsker om

optagelse af nationale sprog som officielle sprog i EU, såfremt de pågældende sprog reelt er repræsentative for en

betydelig del af befolkningen og reelt anvendes i national sammenhæng. Regeringens endelige stillingtagen afventer

en nærmere vurdering af forslagets konsekvenser, herunder de økonomiske. Derudover er det vigtigt, at det spanske

EU-formandskab afsætter tilstrækkelig tid til behandling af sagen i Rådets forberedende organer. Endelig ønsker

regeringen, at Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen vurderer forslagets konsekvenser og betydningen for

EU-budgettet.

2. Baggrund

Forordning 1/1958 er løbende blevet tilpasset i takt med, at EU har optaget flere medlemsstater.

Senest blev forordningen ændret i 2013 med Kroatiens indtræden i Unionen. Ændring af forord-

ningen kræver enstemmighed i Rådet.

Spanien har tidligere fremsat ønske om, at catalansk, baskisk og galicisk optages som officielle

EU-sprog. Det skete i 2004 i forlængelse af, at Irland anmodede om, at irsk blev optaget som of-

ficielt EU-sprog. Ønsket blev fremsat med den begrundelse, at de nævnte sprog alle er officielle

sprog i Spanien og talt af en væsentlig del af befolkningen.

Som følge heraf vedtog Rådet den 13. juni 2005 konklusioner, der giver adgang til, at en med-

lemsstat, der har givet et minoritetssprog eller regionalt sprog en særstilling i sin forfatning eller

lovgivning, får mulighed for at indgå en administrativ aftale med

EU’s

institutioner om, at retsak-

ter i et vist omfang kan oversættes til det pågældende sprog, ligesom der i et vist omfang stilles

tolkning til rådighed ved møder. Udgifterne forbundet hermed afholdes af den medlemsstat, der

anmoder om særstatus for et regionalt sprog. Processen førte til, at de tre sprog i begrænset om-

fang kan bruges i EU-sammenhæng, men de er ikke officielle EU-sprog.

Det spanske forslag om optagelse af catalansk, baskisk og galicisk som officielle arbejdssprog i

EU var senest på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023.

Spanien havde kort forinden delt et revideret forslag, der ikke indeholdt de analyser af forslagets

konsekvenser, som en bred kreds af medlemsstater havde efterspurgt. Det spanske formandskab

oplyste på rådsmødet, at man som et næste skridt ville igangsætte arbejdet med at gennemgå det

reviderede forslag på teknisk niveau. Ingen medlemsstater tog ordet. Det spanske formandskab

har endnu ikke iværksat et arbejde med forslaget på teknisk niveau.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 har det spanske formandskab

lagt op til en drøftelse og vedtagelse af den spanske anmodning om en ændring af Forordning

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

1/1958 om Rådets sprogregime. Det spanske ændringsforslag til forordningen indebærer, at cata-

lansk, baskisk og galicisk optages som officielle arbejdssprog i EU på linje

med EU’s øvrige 24

arbejdssprog. Fra spansk side har man dog indikeret, at man er åben over for i første omgang at

fokusere på catalansk. Spanien har erklæret sig villig til at dække de økonomiske omkostninger

forbundet med forslaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da spørgsmålet omhandler anvendelse af ca-

talansk, baskisk og galicisk

i EU’s institutioner.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget kan lede til statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for EU-budgettet. Der fo-

religger endnu ikke en konsekvensanalyse af forslaget, hvorfor det på den baggrund på nuvæ-

rende tidspunkt ikke er muligt nærmere at estimere de statsfinansielle konsekvenser. Det bemær-

kes, at eventuelle afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de be-

rørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for samfunds-

økonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er blevet drøftet på de seneste tre rådsmøder (almindelige anliggender), og en bred

kreds af medlemsstater har understreget behovet for yderligere forberedelse samt analyse af for-

slagets politiske, økonomiske og juridiske konsekvenser. Ingen medlemsstater har udtrykt direkte

modstand mod forslaget, mens kun enkelte har givet udtryk for at være parat til fuldt ud at støtte

det spanske forslag på det eksisterende grundlag.

10. Regeringens generelle holdning

Som det var tilfældet, da Irland anmodede om, at irsk blev optaget som officielt EU-sprog, støt-

ter regeringen som udgangspunkt medlemsstaters ønsker om optagelse af nationale sprog som

officielle sprog i EU, såfremt de pågældende sprog reelt er repræsentative for en betydelig del af

befolkningen og reelt anvendes i national sammenhæng.

For at kunne tage stilling til forslaget finder regeringen, at der er behov for, at Spanien fremlæg-

ger en nærmere redegørelse, som Rådets drøftelser kan tage udgangspunkt i. Derudover arbejder

regeringen for, at formandskabet afsætter tilstrækkelig tid til at drøfte sagen i Rådets forbere-

dende organer. Endelig finder regeringen det vigtigt, at Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissio-

nen vurderer forslagets konsekvenser og betydningen for EU-budgettet.

Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23

Optagelse af yderligere sprog som officielle sprog er følsomt, idet det er sandsynligt, at en æn-

dring af forordning 1/1958 pba. den spanske anmodning

–

og dermed tilføjelse af tre regionale

sprog udover spansk

–

ville betyde, at en række andre medlemsstater ligeledes kunne fremsætte

ønske om officiel status for flere af deres nationale sprog eller minoritetssprog. Det må forventes

at medføre en række problemer, herunder vil det være vanskeligt at afgøre, hvilke sprog der bør

opnå officiel status, ligesom en øget mængde officielle sprog ikke vil forenkle den i forvejen

komplicerede sproglige proces i EU, for så vidt angår tolkning og oversættelser, ligesom det kan

forsinke lovgivningsproceduren.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de statsfinansielle konse-

kvenser, hvorfor regeringen finder, at der bør fremlægges en konsekvensanalyse, som kan belyse

de forventede afledte omkostninger. Regeringen finder, at eventuelle merudgifter forbundet med

indførslen af yderligere officielle sprog skal afholdes inden for gældende rammer via ompriorite-

ringer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. november 2023.