Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4000 - økofin Bilag 1
Offentligt

4. januar 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. januar 2024

Præsentation af det belgiske formandsskabsprogram for foråret

2024

KOM dokumenter foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

2) Rådskonklusioner vedr. det europæiske semester samt godken-

delse af anbefalinger til euroområdet

KOM(2022) 780, KOM(2022) 781, KOM(2022) 782

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Forberedelse af G20-møde 26.-29. februar 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det belgiske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Belgien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2024. Det belgiske for-

mandskab ventes på ECOFIN 16. januar 2024 at præsentere sit arbejdspro-

gram. Fra dansk side ventes man at kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet

til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte

sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Belgien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2024. Det belgiske formandskab

ventes på ECOFIN 16. januar 2024 at præsentere sit arbejdsprogram og priori-

teter på ECOFIN-området. Det belgiske formandskabs arbejdsprogram har ge-

nerelt fokus på fire områder: 1) Økonomisk politik, inklusiv det europæiske se-

mester. EU skal mobilisere den fornødne støtte til Ukraine. 2) EU’s budget. For-

mandsskabet vil bl.a. arbejde videre med nye egne indtægter. 3) Skat og told.

Det belgiske formandskab vil prioritere arbejdet for at modgå skatteundgåelse

samt det videre arbejde med et forslag om en fælles ramme for selskabsbeskat-

ning i EU-landene. 4) Finansielle tjenester og bankunionen. Formandsskabet

vil styrke Kapitalmarkedsunionen og Bankunionen samt styrke det indre mar-

ked yderligere.

I forlængelse af de foregående formandskaber ventes Belgien på ECOFIN-om-

rådet at prioritere reformen af de finanspolitiske regler med fokus på en aftale

med Europaparlamentet, de økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukra-

ine

implementeringen af genopretningsfaciliteten og REPowerEU, det europæ-

iske semester for 2024, en række igangværende finansielle og økonomiske sager

samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale

ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

Det belgiske formandskab ventes i 1. halvår 2024 at gennemføre forhandlinger

om reformen af

EU’s

finanspolitiske regler med Europaparlamentet pba. Rådets

aftale om en reform ifm. den ekstraordinære uformelle videokonference i ECO-

FIN 20. december 2023. Målet er en endelig reform inden europaparlaments-

valget 6.-9. juni 2024.

Rådets aftale fastholder centrale elementer i Kommissionens forslag til en re-

form af 26. april 2023. Aftalen fastholder bl.a., at landene skal udarbejde 4-årige

mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. Planerne skal indeholde

landenes planlagte reformer og investeringer samt en 4-7 årig sti for de såkaldte

Side 2 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

offentlige nettoudgifter

, som skal sikre, at underskuddet bringes eller holder

under 3 pct. af BNP, og at gælden er faldende eller fastholdes på et moderat

niveau efter 4-7 år. Rådets aftale lægger samtidig op til en række ændringer

sammenlignet med Kommissionens forslag, bl.a. en række minimuskrav vedr.

udviklingen i gæld og underskud. Der henvises til orienteringsnotat vedr. Rå-

dets aftale oversendt til Folketingets Europaudvalg 22. december 2023 for en

nærmere gennemgang.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 at implementere de finanspolitiske regler pba.

udspil og forslag fra Kommissionen. Den

generelle undtagelsesklausul

om flek-

sibilitet i de finanspolitiske regler, der har været aktiv siden 2020, deaktiveres i

2024, og Kommissionen har meddelt, at man i foråret 2024 vender tilbage til

brugen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, der kan indebære

henstillinger om efterlevelse af de finanspolitiske regler.

ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten

(”Recovery

and Resilience Facility”

–

RRF)

, som skal bidrage til at

imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den

grønne og digitale omstilling i EU-landene.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner

ifm. eventuelle opdateringer samt ifm. udvidelse af planerne med REPowerEU

kapitler. REPower-kapitlerne skal indeholde tiltag, der bidrager til udfasning af

russisk fossil energi. Kun fire EU-lande mangler at få godkendt REPowerEU-

kapitler. ECOFIN vil muligvis også have horisontale drøftelser om implemente-

ringen af genopretningsfaciliteten.

ECOFIN ventes løbende at drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder

EU’s økonomiske assistance til Ukraine.

De offentlige nettoudgifter er defineret som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgif-

ter, konjunkturfølsomme ledighedsudgifter og udgifter finansieret af EU-midler (fx strukturfon-

dene) og korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og

afgiftsændringer.

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfacilite-

ten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende

revideret mhp. at tage højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forordning trådte i

kraft 1. marts 2023.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfaciliteten som

led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile brændstoffer

fra Rusland så hurtigt som muligt. Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til

enighed med Europa-Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der ef-

terfølgende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar

2023 og den reviderede forordning vedr. genopretningsfaciliteten, der indebar at EU-landene

skulle inkludere REPowerEU-kapitler i deres genopretningsplaner, trådte i kraft 1. marts 2023.

Side 3 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Det Europæiske Råd (DER) ventes d. 1. februar 2024 at drøfte forslaget om fi-

nansiel assistance til Ukraine via Ukraine-faciliteten som led i forhandlingerne

om en midtvejsrevision af MFF-aftalen. ECOFIN ventes at skulle følge op på

mødet i DER. ECOFIN ventes også at drøfte andre økonomiske aspekter af kri-

gen.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det europæiske se-

mester for 2024 på baggrund af prioriteterne og konklusionerne i Kommissio-

nens årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst

varslingsrapport

(som iden-

tificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt udkast til

anbefalinger til euroområdet

som helhed, som blev offentliggjort i slutningen

af 2023. Gennemførelsen af semesteret 2024 vil bl.a. resultere i landespecifikke

anbefalinger til EU-landene om økonomisk-politiske udfordringer og priorite-

ter, som ventes vedtaget i juni og juli 2024 pba. udkast fra Kommissionen. Ar-

bejdet med semesteret for 2024 ventes generelt at tage højde for den fortsatte

implementering af EU-landenes genopretningsplaner, herunder initiativer re-

lateret til REPowerEU, samt implementeringen af de finanspolitiske regler.

Det finansielle område

Formandskabet ventes generelt at prioritere fremskridt med forhandlinger i Rå-

det om en række sager på det finansielle område samt forhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet på basis af enighed i Rådet. Formandskabet ventes at priori-

tere udestående trilogforhandlinger i starten af formandskabet mhp. at indgå

aftaler om disse, inden Europa-Parlamentet afslutter sit parlamentariske ar-

bejde forud for Europa-Parlamentsvalget i juni 2024.

Finansielle lovgivningsforslag hvor der udestår enighed i Rådet

En pakke af forslag fra april 2023 lægger op til revision af EU-rammerne for

krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver nødli-

dende, herunder krisehåndteringsdirektivet (”Bank

Recovery and Resolution

Directive” –

BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantimidler

(”Depo-

sit Guarantee Schemes Directive” –

DGSD). Et overordnet formål med pakken

er dels, at flere institutter skal krisehåndteres inden for rammerne af BRRD,

herunder princippet om, at omkostningerne ved bankkriser skal bæres af ban-

kernes interessenter (bail-in) og ikke statslige midler (bail-out), og dels at ind-

skydergarantimidler i højere grad skal kunne bruges til krisehåndtering. Forsla-

get omfatter alle EU-lande og indgår samtidig i arbejdet med at styrke bankuni-

onen i regi af udvidet eurogruppe (EG+). Rådet ventes i 1. halvår 2024 at fort-

sætte forhandlingerne mhp. enighed.

Et forslag fra maj 2023 har til formål at sikre en styrket ramme for detailinve-

steringer

(”Retail Investor Strategy” –

RIS). Detailinvestorer skal i højere grad

deltage på de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre råd-

givning, have bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutninger og være

bedre beskyttet på tværs af EU. Rådet ventes i 1. halvår 2024 at fortsætte for-

handlingerne mhp. enighed.

Side 4 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

På området for betalingstjenester blev der i juni 2023 fremsat en pakke med

forslag til en digital euro, forslag til ændring af betalingstjenestedirektivet

(”Payment

Services Directive/Regulation” –

PSD III + PSR) samt forslag til en

ramme for finansiel datadeling (”Framework for Financial Data Access”

–

FIDA

el. Open Finance). Rådet ventes at fortætte forhandlingerne om sagerne i 1.

halvår 2024 mhp. enighed.

Der blev i oktober 2023 fremsat forslag til at ændre rammerne for de europæi-

ske finansielle tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA, EIOPA) mhp. at nedbringe

byrder forbundet med indberetning af data fra finansielle institutioner til til-

synsmyndighederne og deling af disse data. Forhandlinger i Rådet pågår og ven-

tes at fortsætte i 1. halvår 2024 mhp. enighed.

Finansielle forslag hvor der udestår enighed i trilogforhandlinger mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet

Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en pakke af for-

slag til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering ventes at fortsætte i 1.

halvår 2024. Det gælder en ændring af hvidvaskdirektivet og en ny hvidvaskfor-

ordning. Rådet og Europa-Parlamentet er i december 2023 nået til enighed om

en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed

(”Anti-money-laundering

authority”

–

AMLA), som skal føre det direkte daglige tilsyn med udvalgte banker og andre

finansielle virksomheder (såkaldt forpligtede enheder) i EU, udvalgt efter risiko.

Placeringen af AMLA ventes drøftet mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Rådet nåede i december 2023 til enighed om et forslag til ændring af rammerne

for handel med afledte finansielle instrumenter, såkaldte derivater (EMIR), som

har fokus på at gøre denne handel mere sikker og modstandsdygtig. Der ventes

i 1. halvår 2024 at pågå trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Rådet nåede i december 2023 til enighed om en pakke om bæredygtig finansie-

ring, som bl.a. indeholder et forslag til forordning om ratings af miljø-, sam-

funds- og ledelsesmæssige risici (ESG-ratings). Der ventes i 1. halvår 2024 at

pågå forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Rådet nåede i december 2023 til enighed om forslag til revision af rammerne

for finansielle benchmarks, benchmarkforordningen (BMR). Et finansielt

benchmark er et indeks, der bruges som reference til fx at fastlægge en rente i

lånekontrakter. Der ventes i 1. halvår 2024 at pågå forhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes ECOFIN at arbejde videre med tre direktivfor-

slag, som Kommissionen fremsatte i september 2023. Det gælder et forslag om

en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

(”Business in Europe:

Framework for Income Taxation” –

BEFIT), et forslag om hovedsædebeskat-

ning

(”Head Office Taxation” –

HOT) og et forslag om transfer pricing.

Side 5 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Formålet med en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene er at redu-

cere omkostninger for virksomheder i forbindelse med at efterleve selskabsskat-

teregler og skabe en ensartet tilgang til selskabsbeskatning i EU, hvor der er et

fælles regelsæt for

selskabsskattebasen.

Forslaget om hovedsædebeskatning

indebærer, at SMV’er, som har fast drifts-

sted i andre EU-lande, får mulighed for at blive beskattet efter reglerne i det EU-

land, hvor selskabets hovedkontor har skattemæssigt hjemsted. Dog beskattes

overskuddet i det enkelte faste driftssted i dette driftssteds EU-værtsland og

med den skattesats, som er gældende for det pågældende EU-land. Forslaget

om transfer pricing

indebærer bl.a., at OECD’s transfer pricing-retningslinjer

omsættes til EU-lovgivning.

Det forventes, at det belgiske formandskab i første omgang vil fokusere på di-

rektivforslaget om transfer pricing.

Ift. selskabsskatteområdet er det desuden muligt, at ECOFIN skal behandle

EU’s opfølgning på implementering af de resterende elementer af OECD-afta-

len, herunder spor 1 om delvis omfordeling af beskatningsretten for de største

og mest profitable globale koncerner.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse er det muligt,

at ECOFIN vil drøfte, om der skal arbejdes videre med forslaget om fælles EU-

regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber

(Unshell).

Derudover ventes ECOFIN at drøfte forslaget om fælles regler for kildeskat på

udbytter og renter

(”Faster and Safer Relief of Excess Withholding Taxes” –

FA-

STER), der dels skal sikre, at EU-landene har de nødvendige oplysninger til at

forhindre skatteundgåelse og -unddragelse for så vidt angår kildeskat, og dels

skal sikre en mere effektiv procedure for tilbagebetaling af kildeskat for aktio-

nærer. Det vil betyde, at aktionærerne hurtigere får refusion af kildeskat eller

indeholdelse med korrekt sats ved kilden, så deres skatteindbetaling svarer til

reglerne i de relevante dobbeltbeskatningsaftaler mv.

Det belgiske formandskab håber desuden at kunne påbegynde arbejdet med en

ny revision af direktivet om administrativt skattesamarbejde

(”Directive

on Ad-

ministrative Cooperation”

- DAC). Forslaget skal tilvejebringe EU-lovgivning

om udveksling af oplysninger mellem EU-landene som følge af direktivet om

minimumsbeskatning. Forslaget skal sikre, at der sker udveksling af oplysnin-

ger mellem EU-landene, uanset resultatet af arbejdet i regi af OECD om en ud-

vekslingsordning, der også omfatter stater uden for EU.

EU’s sortliste over skattely uden for EU

opdateres halvårligt. Opdatering af

sortlisten ventes i Rådet i februar 2024 og forberedes af

Adfærdskodeksgrup-

pen for Erhvervsbeskatning

(Code of Conduct on Business Taxation). Adfærds-

kodeksgruppen vil muligvis arbejde videre med udvikling af et nyt kriterium 1.4

Side 6 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

om informationsudveksling om selskabers reelle ejere og forbedrede vejlednin-

ger til notifikation og vurdering af EU-landenes skatteordninger, bl.a. i lyset af

et revideret mandat for gruppen, som træder i kraft 1. januar 2024.

ECOFIN ventes også at skulle behandle forslag på moms- og afgiftsområdet,

herunder forslaget

Moms i den digitale tidsalder

(VAT in the Digital Age

–

ViDA). Forslaget omhandler overordnet digitale rapporteringskrav ved brug af

såkaldt e-fakturering, ændrede momsregler for platformsøkonomien og én fæl-

les EU-momsregistrering for virksomheder, der handler på det indre marked.

ECOFIN vil muligvis nå til enighed om dele af forslaget under belgisk formand-

skab.

ECOFIN vil muligvis skulle arbejde videre med revision af energibeskatningsdi-

rektivet. Forslaget lægger op til, at minimumssatserne for beskatning af energi-

produkter forhøjes, indekseres og fastsættes pba. energiprodukternes energi-

indhold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom anvendelsesområdet for mini-

mumssatser foreslås udvidet til at omfatte nye teknologier samt energiproduk-

ter anvendt ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.

Budgetområdet

På budgetområdet ventes der i juni og juli forhandlinger om Rådets position

ifm. Kommissionens forslag til

EU’s 2025-budget.

Desuden ventes forhandlin-

ger om

Rådets henstilling til decharge

på baggrund af Revisionsrettens årsrap-

port for 2022.

Herudover ventes drøftelser af Kommissionens ændrede forslag af 20. juni

2023 om

nye indtægter

til EU’s budget,

der indebærer forslag til nye indtægts-

kilder

til EU’s budget baseret på henholdsvis EU’s kvotehandelssystem, indførs-

len af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, implementeringen af spor 1 i

OECD-aftalen samt statistikdata om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.

Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet

(Next

Generation EU,

NGEU)

, der blandt andet finansierer genopretningsfaci-

liteten, herunder det videre arbejde med gældsforvaltningen.

Toldområdet

EU-Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende toldreformpakke i maj

2023. Reformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen

om toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indebærer blandt andet

indførelsen af en ny fælles EU toldmyndighed og indførelse af ”told fra første

krone” på e-handel

(dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på 150 euro

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene optager fæl-

les EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde finansiel assistance for op

til 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet finansierer blandt andet genopret-

ningsfaciliteten.

Side 7 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

afskaffes). ECOFIN ventes at drøfte toldreformpakken i slutningen af det

belgiske formandskab.

Øvrige sager

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og

G20-møder, særligt

IMF’s

forårsmøde 19.-21. april 2024.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsordener i 1. halvår 2024 vil imidlertid kunne have væsentlige

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser

for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det belgiske formandskabs arbejdspro-

gram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2024.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig en generel støtte til det belgiske formand-

skabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske hold-

ning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økono- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre

miske samarbejde i EU (den udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende

(styrkelse af ØMU’en)

haft drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og

den finansielle regulering for alle EU-lande ventes

fortsat at være en central del af ØMU-drøftelserne.

ØMU-arbejdet kan også komme til at omfatte andre

emner inden for det økonomisk-politiske område.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og

investeringer mhp. økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel as-

sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller

lån. Den samlede finansielle assistance fra

genopret-

ningsfaciliteten

kan udgøre op til 672,5 mia. euro

(2018-priser), heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360

mia. euro i lån.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til til-

pasning af EU’s genopretningsfacilitet som led i

REPo-

werEU-planen,

der har til formål at udfase EU's af-

hængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland

så hurtigt som muligt. Forslaget indebærer, at EU-lan-

dene kan inkludere REPowerEU-kapitler med nye tiltag

i deres genopretningsplaner. Med aftalen om finansie-

ring af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU

på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehan-

delssystem. I tillæg hertil blev åbnet op for, at ubrugte

lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i an-

vendelse samt at EU-landene kan overføre midler fra

deres landekonvolutter under EU’s Brexit-tilpasningsre-

serve. Den reviderede forordning om genopretningsfa-

ciliteten trådte i kraft 1. marts 2023.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissio-

nen har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes oprindelige

genopretningsplaner.

Processen med

udbetaling af midler

fra genopret-

ningsfaciliteten på baggrund af opfyldte milepæle og

mål har været i gang siden ultimo 2021. De fleste

Side 9 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

lande har også i løbet af 2023 fået godkendt opdate-

rede genopretningsplaner i Rådet inklusiv REPowe-

rEU-kapitler.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 på baggrund af forslag

fra Kommissionen at skulle godkende yderligere rådsbe-

slutninger om EU-landenes opdaterede genopretnings-

planer, herunder i enkelte tilfælde med et REPowerEU-

kapitel.

Reformen af EU’s fi-

Det belgiske formandskab vil forsøge at nå til enighed

nanspolitiske regler

om en endelig reform af

EU’s finanspolitiske regler

(”Stabilitets-

og Vækstpagten”)

i trilogforhandlinger

med Europaparlamentet inden europaparlamentsval-

get i juni 2024. Formandskabet deltager i forhandlin-

gerne på basis af Rådets aftale fra december 2023, som

danner basis for Rådets generelle indstilling, der ven-

tes formelt vedtaget i januar 2024. Rådets aftale fast-

holder centrale dele fra Kommissionens forslag af 26.

april 2023 til en reform af reglerne, men indebærer

også ændringer på visse områder.

Rådets aftale om en reform lægger op til, at overvåg-

ningen af og kravene til EU-landenes økonomiske po-

litik forankres i nationale mellemfristede planer for fi-

nans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene,

vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. I

planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i

de offentlige nettoudgifter (dvs. de faktiske offentlige

udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturføl-

somme ledighedsudgifter og udgifter finansieret af

EU-midler og korrigeret for diskretionære indtægts-

forøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og af-

giftsændringer). Kravene til udgiftsstien er differenti-

erede og afspejler, om landet har underskud og gæld

over hhv. 3 og 60 pct. af BNP. Reglerne indebærer

bl.a., at udgiftsstierne i lande med underskud og gæld

over hhv. 3 og 60 pct. af BNP skal leve op til visse mi-

nimuskrav til udviklingen i gælden. I lande med gæld

eller underskud over hhv. 60 og 3 pct. af BNP skal ud-

giftsstien også sikre en sikkerhedsmargin på 1,5 pct.-

point til underskuds-grænsen på 3 pct. af BNP

Landenes planer skal også indeholder reformer og in-

vesteringer, herunder tiltag der adresserer EU’s lande-

specifikke anbefalinger til de pågældende lande samt

eventuelle makroøkonomiske ubalancer identificeret

Side 10 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

under det europæiske semester. Reformerne og inve-

steringerne kan under visse betingelser, herunder at

de styrker holdbarhed og vækst, medføre en længere

horisont for udgiftsstien og dermed lempede krav til de

offentlige nettoudgifter i de enkelte år.

Landene kan ligesom i dag få henstillinger med bin-

dende krav til finanspolitikken, hvis store underskud

eller høj gæld ikke nedbringes. Beslutninger om hen-

stillinger tager højde for såkaldte

relevante faktorer,

hvor store gældsudfordringer vil være en særligt skær-

pende faktor.

Reformen indebærer også minimumskrav til EU-lan-

denes nationale finanspolitiske rammer, herunder at

landene skal etablere uafhængige institutioner ved lov

eller andre bindende bestemmelser, samt at disse in-

stitutioner bl.a. skal overvåge implementeringen af

EU-reglerne i EU-landene og enten udarbejde, vurdere

eller godkende økonomiske prognoser.

Økonomiske

konse- ECOFIN har siden Ruslands invasion af Ukraine 24.

kvenser af Ruslands februar 2022 løbende drøftet de økonomiske og finan-

krig i Ukraine

sielle aspekter af Ruslands krig i Ukraine, herunder

økonomisk assistance til Ukraine, implementeringen

af EU’s sanktioner mod Rusland, konsekvenserne af

krigen for Ukraine og

EU’s økonomier

samt håndterin-

gen heraf, og mulig anvendelse af et evt. overskud fra

immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraines

genopbygning.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 fortsat løbende at

drøfte økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands krig i Ukraine,

jf. også nedenfor.

Finansiel assistance til Kommissionen har som led i midtvejsevalueringen af

Ukraine

–

Ukraine-faci-

EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) fremsat forslag

litet

om en

Ukraine-facilitet.

Faciliteten skal yde finansiel assistance til Ukraine og

bidrage til at dække landets finansieringsbehov 2024-

27, ligesom faciliteten ifølge Kommissionen skal un-

derstøtte Ukraine på landets vej mod deltagelse i EU-

samarbejdet. Den finansielle assistance baseres på en

reform- og investeringsplan for Ukraine, der skal un-

derstøtte genopretning, genopbygning og modernise-

ring af Ukraine, den europæiske integration og gradvis

Side 11 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

tilnærmelse til EU’s regler og politikker –

en såkaldt

Ukraine-plan, som skal godkendes af Rådet efter for-

slag fra Kommissionen. Der afsættes ifølge forslaget 50

mia. euro til faciliteten, indikativt fordelt på 33 mia.

euro i lån og 17 mia. euro i ikke-tilbagebetalingspligtig

finansiel støtte (tilskud mv.).

Rådet ventes hurtigst muligt i 1. halvår 2024 at drøfte

forslaget på baggrund af en eventuel aftale om facilite-

ten i Det Europæiske Råd (DER). Forslaget vil også

skulle besluttes af Europa-Parlamentet.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

EU-tiltag til hvidvask- Der arbejdes aktuelt på nye EU-tiltag på hvidvaskom-

bekæmpelse

rådet, herunder forslag om en ny EU-hvidvasktilsyns-

myndighed, forslag til ændring af

EU’s hvidvaskdirek-

tiv og ny hvidvaskforordning. Forslagene har generelt

til formål at styrke hvidvaskbekæmpelsen i EU-lan-

dene.

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden

skal føre direkte til-

syn med udvalgte finansielle forpligtede enheder, som

udvælges efter en risikobaseret tilgang, som betyder, at

de forpligtede enheder, fx banker, hvor risikoen for

hvidvask er størst, underlægges direkte tilsyn. Dertil

kommer et geografisk princip, som indebærer, at myn-

digheden skal føre tilsyn med mindst én forpligtet en-

hed i hvert EU-land. Myndigheden skal derudover føre

tilsyn med de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder

og derigennem indirekte tilsyn med de forpligtede en-

heder, som ikke er udvalgt til direkte tilsyn. Rådet er

29. juni 2022 nået til enighed om forslaget om en EU-

hvidvasktilsynsmyndighed og 20. december 2022 om

forslagene

til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv og ny

hvidvaskforordning.

Rådet og Europa-Parlamentet nåede 13. december

2023 enighed om EU-hvidvasktilsynsmyndigheden.

Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet hvidvaskdirektivet og ny hvidvaskforordning

ventes at fortsætte i 1. halvår 2024. Derudover ventes

placeringen af hvidvasktilsynsmyndigheden drøftet.

Side 12 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Styrkelse af bankunio- EU-drøftelserne om styrkelse af bankunionen omfat-

nen

ter fire arbejdsspor:

•

Rammerne for håndtering af nødlidende kre-

ditinstitutter og for brug af nationale indsky-

dergarantiordninger (BRRD/DGSD)

Fælles indskyderforsikringsordning (kun for

lande i bankunionen)

Indre marked for banktjenester (grænseover-

skridende bankintegration)

Regulering af risiko på bankers beholdning af

statsobligationer

•

Udvidet eurogruppe (EG+) nåede 16. juni 2022 til

enighed om en fælles erklæring, som fastlægger over-

ordnede prioriteter og en hensigtserklæring for styr-

kelse af bankunionen i de kommende år.

Erklæringen indebærer, at arbejdet

–

indtil afslutnin-

gen på den nuværende institutionelle cyklus (2019-

2024)

–

vil fokusere på at styrke EU-rammerne for kri-

sehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i pro-

blemer og bliver nødlidende (BRRD), og på brugen af

nationale indskydergarantimidler (DGSD). Kommissi-

onen har 18. april fremsat forslag herom, jf. særskilt

afsnit.

Derudover indebærer erklæringen, at man senest i

starten af næste institutionelle cyklus (2025-30) gør

status for arbejdet mhp. at drøfte yderligere tiltag.

Pakke på forsikrings- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke

området (revision af af nye forslag på forsikringsområdet.

Solvens II mv.)

Pakken består af et

forslag til en revision af Solvens II-

direktivet

om udøvelse af forsikringsvirksomhed. Dele

af direktivet vil skulle udmøntes i en kommende dele-

geret Solvens II-forordning

(samlet ’Solvens II-reg-

lerne’). Rådet opnåede enighed i juni 2022.

Pakken består derudover af et

forslag til et nyt direktiv

for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber.

Rådet opnåede enighed i december 2022.

Trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om for-

slagene blev afsluttet i december 2023.

Side 13 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Pakke vedr. kapitalmar-

kedsunionen, novem-

ber 2021 (ESAP,

AIFM/UCITS, ELTIF

og MiFID/MiFIR)

Kommissionen fremsatte 25. november 2021 en pakke

af forslag på kapitalmarkedsområdet, der skal bidrage

til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle mar-

keder, den såkaldte kapitalmarkedsunion for alle EU-

lande. Alle er politisk færdigforhandlede, hvor der for

nogle af forslagene udestår en teknisk færdiggørelse

inden vedtagelse.

Pakken indeholder

forslag om et såkaldt fælles euro-

pæisk adgangspunkt (”European Single Access Point”

–

ESAP),

som digitalt samler offentlige finansielle og

ikke-finansielle oplysninger om europæiske virksom-

heder, herunder om bæredygtighed og årsrapporter.

Der er i maj 2023 opnået en politisk aftale i trilogfor-

handlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Pakken indeholder

forslag om revision af direktiver

om forvaltere af alternative investeringsfonde (”Al-

ternative Investment Fund Managers” –

AIFM) og

kollektive investeringsinstitutter (”Undertakings for

Collective Investment in Transferable

Securities” –

UCITS).

Der er i juli 2023 opnået en politisk aftale i

trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet.

Pakken indeholder også forslag til

revision af forord-

ningen om europæiske langsigtede investeringsfonde

(”European Long-Term

Investment

Funds”

- ELTIF).

En endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet er vedtaget i marts 2023.

Pakken indeholder derudover forslag om en

revision

af regler om markeder for finansielle instrumenter

(MiFID/MiFIR)

mhp. at øge gennemsigtighed i hand-

len med finansielle instrumenter i EU, fx aktier og ob-

ligationer, herunder ved at styrke incitamentet til at

etablere udbydere af såkaldt konsolideret løbende

handelsinformation (”Consolidated Tape Provider” –

CTP). Der er i juni 2023 opnået en politisk aftale i tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet.

Forslag vedr. kapital-

markedsunionen, de-

cember 2022 (børsno-

tering og EMIR)

Kommissionen fremlagde 7. december 2022 nye for-

slag, som har til formål at styrke kapitalmarkedsunio-

nen.

Side 14 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Det gælder et forslag vedr.

notering af virksomheder

til handel på finansielle markeder.

Deri indgår bl.a. en

revision af prospektregler, dvs. krav om information til

investorer ifm. virksomheders optagelse til handel på

markedspladser (børsnotering) og løbende oplys-

ningsforpligtelser. Forslaget indebærer forenklede in-

formationsdokumenter (prospekter) og en højere tær-

skel for, hvornår et prospekt skal offentliggøres efter

EU-reglerne. Kommissionen foreslår også, at EU-lan-

dene forpligtes til at tillade, at landene skal give selska-

ber, der noteres på vækstmarkeder, mulighed for dif-

ferentierede stemmeretsklasser på deres aktier (aktie-

klasser). Der er opnået enighed i Rådet om børsnote-

ringsdelen i juni 2023. Der er i april 2023 opnået enig-

hed i Rådet om stemmeretsdelen af forslaget. Fsva.

ændringen af prospektreglerne er der opnået politisk

enighed i december 2023 mellem Rådet og Europa-

Parlamentet. Trilogforhandlinger mellem Rådet og

Europa-Parlamentet ventes at fortsætte i 1. halvår

2024.

Det gælder også et forslag til en

revision af forordnin-

gen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR),

som har til formål at skabe en sikker, robust og attrak-

tiv clearing af handel med afledte finansielle instru-

menter (derivater) i EU. EMIR fastlægger regler om

Over-The-Counter-derivataftaler, dvs. derivater som

handles bilateralt uden for regulerede markeder (fx

børser). Sådanne handler skal for nogle typer af deri-

vater cleares via centrale modparter. Det skal med for-

slaget fx være nemmere for centrale modparter at lan-

cere nye tjenester og aktiviteter. En central modpart er

en finansiel virksomhed, der understøtter udførelsen

(clearing) af finansielle transaktioner mellem to han-

delsparter og påtager sig modpartsrisikoen i tilfælde

af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke kan be-

tale i henhold til aftalen. Derudover foreslår Kommis-

sionen også at styrke det europæiske tilsyn med cen-

trale modparter. Der ventes i 1. halvår 2024 at pågå tri-

logforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Straksbetalinger i euro

Forslaget om straksbetalinger fra oktober 2022 udgør

en ændring til SEPA-forordningen

(”Single

Euro Pay-

ments Area”)

samt den gældende forordning for græn-

seoverskridende betalinger. Forslaget indeholder bl.a.

Side 15 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

krav om obligatorisk udbud i alle EU-lande af straks-

betalinger i euro for pengeinstitutter, der tilbyder al-

mindelige kreditoverførsler i euro, og et loft over geby-

rer for straksbetalinger. Formålet med forslaget er at

udbrede muligheden for straksbetalinger i euro mel-

lem medlemslandene, herunder også for medlems-

lande med anden national valuta end euro, bl.a. Dan-

mark.

Ved en straksbetaling flyttes midlerne fra betalers til

betalingsmodtagers konto inden for få sekunder, på

alle dage i året og på alle tidspunkter af døgnet. Det

adskiller sig fra almindelige kreditoverførsler, som

normalt gennemføres den følgende bankdag. En

straksbetaling kan både ske indenlands og på tværs af

grænser.

Der er i november 2023 opnået en politisk aftale i tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet.

Revision af rammer for

krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter

og nationale indskyder-

garantiordninger

(CMDI)

Kommissionen fremsatte i april 2023 forslag til

revi-

sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødli-

dende kreditinstitutter

i form af en revision af direktiv

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og en revision af direktiv om nationale indsky-

dergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfat-

ter alle EU-lande.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for

BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere

mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan

opnå afviklingsmålene i samme grad sammenlignet

med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).

Forslaget giver indskydergarantiordninger flere mu-

ligheder for at bidrage med finansiering ifm. håndte-

ring af nødlidende institutter under BRRD. Forslaget

fjerner indskydergaranti-ordningernes nuværende su-

persærstilling i tabshierarkiet, hvor de står sidst til at

dække tab, så indskydergarantiordninger sidestilles

med andre ikke-dækkede indskud (dvs. andre indlån

end almindelige indlån under indskydergarantigræn-

sen på 750.000 kr.).

Side 16 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.

halvår 2024 mhp. enighed.

Styrket ramme for de- Kommissionen fremsatte i maj 2023 en pakke af for-

tailinvesteringer

slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende

forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af

private investorers (detailinvestorers) interesser. De-

tailinvestorer skal i højere grad deltage på de finan-

sielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre

rådgivning, have bedre mulighed for at træffe investe-

ringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre

beskyttet på tværs af EU. Forslaget udvider et nuvæ-

rende delvist forbud mod formidlingsprovision til at

omfatte såkaldt Execution Only-handler, dvs. hvor in-

vestorer kan foretage værdipapirhandler på egen hånd

og uden, at der forinden foretages personlig rådgiv-

ning. Formidlingsprovision betales fra investerings-

foreninger til pengeinstitutter m.fl. for, at institutterne

formidler og rådgiver deres kunder om investerings-

foreningernes værdipapirer.

Formidlingsprovision er i dag ikke tilladt ved porteføl-

jeplejeordninger, hvor kunden og et pengeinstitut ind-

går en aftale om, at instituttet træffer investeringsbe-

slutninger for kunden. Formidlingsprovision er der-

imod tilladt i situationer, hvor et pengeinstitut yder en

kvalitetsforbedrende service, fx rådgivning, adgang til

webinarer, investeringsanalyser og adgang til handel

via netbank.

Derudover styrkes bl.a. regler for procedurer for ud-

vikling og godkendelse af investeringsprodukter, of-

fentliggørelse og markedsføring af investeringspro-

dukter, egnethed- og hensigtsmæssighedstest af kun-

der samt styrket tilsyn og standarder for rådgivning.

Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.

halvår 2024 mhp. enighed.

ESG-ratings

Kommissionen fremlagde den 13. juni 2023 en pakke

om bæredygtig finansiering, som indeholder et

forslag

til forordning om ratings af miljø-, samfunds- og le-

delsesmæssige risici (ESG-ratings)

og en meddelelse

Side 17 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

om brugbarheden af rammerne for bæredygtig finan-

siering.

Der er opnået enighed i Rådet i december 2023. Tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet ventes at pågå i 1. halvår 2024.

Pakke på betalingsom- Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til en

rådet

pakke på betalingsområdet.

Pakken inkluderer for-

slag til

digital euro

(digital centralbankvaluta, CBDC),

forslag til ændring af rammen for betalingstjenester

(PSDII) samt forslag til rammen for åben finans (Open

Finance).

En digital euro vil for indehaver indebære en digital

fordring på (eller tilgodehavende mod) Den Europæi-

ske Centralbank (ECB) og supplerer således kontanter,

som er fysiske fordringer på ECB. De mest almindelige

anvendte penge er i dag elektroniske euro, hvor den di-

rekte fordring (via indestående på konti mv.) er mod

en bank.

Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge

Kommissionen overordnet at sikre adgang til central-

bankpenge i en digitaliseret økonomi. En digital euro

skal ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt

digitalt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt

af en centralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at

ikke-eurolande også kan få adgang til en digital euro

på frivillig basis og efter aftale med ECB.

Forslaget til revision af betalingstjenestedirektiver

samt forslag til en ramme for åben finans skal styrke

forbrugerbeskyttelse og konkurrence inden for elek-

troniske betalinger og gøre dette lettere for forbrugere

at dele deres finansielle data på en sikker måde mhp.

at opnå adgang til flere og bedre finansielle produkter

og services.

Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.

halvår 2024 mhp. enighed.

Finansielle benchmarks Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit

forslag til

revision af benchmarkforordningen (BMR).

Et finansielt benchmark er et indeks, der bruges som

reference til fx at fastlægge en rente i lånekontrakter.

Side 18 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Formålet med forslaget er at lette de administrative

byrder for administratorer af mindre og ikke-væsent-

lige benchmarks og derved i sidste ende mindske om-

kostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder.

Samtidig skal benchmarks fra administratorer i tredje-

lande også omfattes af reglerne.

Der er opnået enighed i Rådet i december 2023. Tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet ventes i 1. halvår 2024 mhp. enighed.

ESA-forordninger

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et

forslag til forordning om at ændre de fire forordninger,

der tilsammen etablerer

Det Europæiske Finanstil-

synssystem,

henholdsvis Det Europæiske Udvalg for

Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyn-

dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-

ordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

Forslaget skal nedbringe byrder forbundet med indbe-

retning fra finansielle institutioner til tilsynsmyndig-

heder, hvor der i visse tilfælde kan være overlappende

krav i forhold til indberetning fra forskellige myndig-

heder

–

europæiske og nationale. Det skal også mulig-

gøre mere brug af data til andre formål end tilsyn, fx til

lovgivning, innovation og forskning.

Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.

halvår 2024 mhp. enighed.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Selskabsbeskatning

Implementering

OECD-aftalen

Forløb/status

–

Mere end 135 medlemmer af OECD's Inclusive

af Framework nåede 8. oktober 2021 til enighed om en

aftale om international beskatning af selskaber. Lan-

dene bag aftalen repræsenterer mere end 90 pct. af

verdens BNP, og aftalen indebærer:

delvis omfordeling af beskatningsretten

til

indkomsten i de største og mest profitable globale kon-

cerner (spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten

(dvs. profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i

Side 19 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

koncerner med omsætning over 20 mia. euro beskattes

i de lande, hvor de har deres markeder. Forhandlin-

gerne om de tekniske udeståender forventes afsluttet

primo 2024.

en global minimumsskat på 15 pct.

(spor 2),

som sikrer, at indkomsten i alle store multinationale

koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro

betaler skat op til dette minimumsniveau.

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktiv-

forslag til

implementering af effektiv minimumsbe-

skatning

af større multinationale koncerner i spor 2.

Rådet opnåede 15. december 2022 enstemmighed om

forslaget, som træder i kraft i dansk ret 31. december

2023.

Rådet vil muligvis

–

alt afhængig af udviklingen i

OECD-arbejdet

–

drøfte tilgang til implementeringen

af OECD’s spor 1 om delvis omfordeling af beskat-

ningsret.

Fælles ramme for sel- Kommissionen har offentliggjort forslaget om en

fæl-

skabsbeskatning i EU-

les ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

(”Business

in Europe: Framework for Income Ta-

landene (BEFIT)

xation” - BEFIT), som indebærer et fælles selskabs-

skatteregelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase.

Forslaget om BEFIT er tænkt som en afløser til forsla-

get om

fælles konsolideret selsskabskattebase

(”Com-

mon (Consolidated) Corporate Tax Base”, CC(C)TB.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under belgisk

formandskab

Hovedsædebeskatning

(HOT)

Direktivforslaget om

hovedsædebeskatning

(Head Of-

fice Taxation - HOT) er en del af Kommissionens SMV-

pakke, som blev offentliggjort 12. september 2023.

Forslaget indebærer, at SMV’er, som har fast driftssted

(men ikke datterselskaber) i andre EU-lande, får mu-

lighed for at blive beskattet efter reglerne i det EU-

land, hvor selskabets hovedkontor har skattemæssigt

hjemsted. Dog beskattes overskuddet i det enkelte fa-

ste driftssted fortsat i dette driftsteds EU-værtsland og

med den skattesats, som er gældende for det pågæl-

dende EU-land.

Det vil også betyde, at SMV’er kun skal

aflevere én selvangivelse til skattemyndighederne i

Side 20 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

hjemlandet, som deler denne med skattemyndighe-

derne i de EU-lande, hvor virksomheden har fast

driftssted.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under belgisk

formandskab.

Forslaget om

fælles transfer pricing-regler,

der blev

offentliggjort af Kommissionen 12. september, inde-

bærer bl.a., at OECD’s transfer pricing guidelines

(”TPG”) omsættes til EU-lovgivning,

så armslængde-

princippet bliver en del af EU-retten. Armslængde-

princippet indebærer, at de indbyrdes transaktioner

skattemæssigt skal anses for at være sket til priser og

vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige

parter (dvs. på markedsvilkår). Det foreslås også, at

EU-landene skal følge en fælles EU-holdning i OECD i

forbindelse med det videre arbejde med TPG.

Transfer pricing

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under belgisk

formandskab.

Fælles EU-regler til be- Kommissionen har i december 2021 fremsat forslag

kæmpelse af skatteund- om et direktiv, der skal

bekæmpe skatteundgåelse ved

gåelse ved brug af post-

brug af postkasseselskaber.

kasseselskaber

Formålet med forslaget er at bekæmpe brugen af sel-

(Unshell)

skaber og juridiske arrangementer med ingen

–

eller

kun minimal

–

forretningsmæssig og økonomisk akti-

vitet, der primært anvendes til skattemæssige formål.

I Kommissionens forslag foreslås en række rapporte-

ringskrav for selskaber mv., der som følge af nogle kri-

terier må antages ikke at have økonomisk eller forret-

ningsmæssig substans.

Forslaget forhandles fortsat på teknisk niveau. ECO-

FIN vil muligvis drøfte forslaget under belgisk for-

mandskab.

Håndtering af rådgive-

res rolle i skatteunddra-

gelse og aggressiv skat-

teplanlægning i EU

(SAFE)

Kommissionen vil muligvis under belgisk formand-

skab præsentere et forslag, som har til formål at inten-

sivere bekæmpelsen af skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning ved at

sætte ind over for skatteråd-

givere, som medvirker til at facilitere skatteundgåelse

og aggressiv skatteplanlægning.

Den konkrete udformning kendes endnu ikke.

Side 21 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Der ventes ikke drøftelser i Rådet under belgisk for-

mandskab.

Kildeskatter på udbytter Kommissionen har 19. juni 2023 fremsat et forslag om

og renter (FASTER)

hurtigere og mere sikker lempelse af kildeskat (FA-

STER).

De tiltag, som Kommissionen foreslår, består af to ho-

vedelementer. Det ene hovedelement indebærer, at der

indføres fælles digitale bopælsattester. Det andet ele-

ment er en forpligtelse for EU-landene til at oprette et

system til hurtig refusion af skat på udbytter og/eller

et system (evt. et samlet kombineret system), som in-

debærer, at der indeholdes skat med den korrekte sats

ved kilden. Det betyder, at et EU-land kan indeholde

udbytteskat svarende til den korrekte skattesats i for-

bindelse med udbetaling af udbytte til udenlandske ak-

tionærer. ECOFIN ventes at drøfte forslaget og mulig-

vis opnå enighed om forslaget under belgisk formand-

skab.

Revision af direktivet Det belgiske formandskab sigter efter at kunne påbe-

om administrativt skat- gynde arbejdet med en ny

revision af direktivet om ad-

tesamarbejde (DAC9)

ministrativt skattesamarbejde (DAC9),

såfremt Kom-

missionen fremsætter forslag herom. DAC9 forventes

at have til formål at sikre udveksling af oplysninger

mellem EU-landene på baggrund af direktivet om mi-

nimumsbeskatning.

Det er muligt, at ECOFIN vil blive præsenteret for for-

slaget under belgisk formandskab, såfremt det frem-

sættes.

EU’s fælles

over skattely

sortliste

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen

samt den tilhørende observationsliste er siden løbende

blevet opdateret. Efter seneste opdatering 17. oktober

2023 er 16 lande på sortlisten, mens 14 lande er på ob-

servationslisten.

Under det belgiske formandskab ventes sortlisten og

observationslisten opdateret (forventeligt ifm. et råds-

møde i februar). Derudover vil det belgiske formand-

skab muligvis arbejde videre med mulige styrkelser af

listen, herunder analyser af effekten af de defensive

foranstaltninger mod lande på listen samt udvikling af

Side 22 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

et nyt kriterium om informationsudveksling om reelle

ejere af selskaber mv. (kriterium 1.4).

Adfærdskodeksgrup-

pens mandat (Code of

Conduct on Business

Taxation

–

CoC)

EU-landene vedtog 8. november 2022 en revision af

Adfærdskodeksgruppens mandat,

som bl.a. indebæ-

rer, at Gruppen fremadrettet skal undersøge alle po-

tentielt skadelige skatteordninger (dvs. skatteregler,

som gælder i landene generelt, og som indebærer lav

eller ingen beskatning og dermed kan indvirke nega-

tivt på det indre marked ved at tiltrække udenlandske

investeringer), og ikke alene diskriminerende skatte-

ordninger (dvs. særordninger, der indebærer lempeli-

gere beskatning af nogle selskaber, end hvad der gæl-

der iht. landenes normale skatteregler). Det nye man-

dat træder i kraft 1. januar 2024.

Det belgiske formandskab ventes at arbejde videre

med monitorering af skatteordninger i EU.

Moms i den digitale Kommissionen fremsatte 8. december 2022 forslag,

tidsalder

der har til hensigt at

tilpasse momssystemet til den di-

gitale tidsalder.

Forslagene vedrører overordnet revi-

derede momsindberetningsforpligtelser og e-fakture-

ring, momsbehandling af platformsøkonomien og én

fælles EU-momsregistrering, når der handles på det

indre marked.

ECOFIN vil muligvis nå til enighed om dele af forslaget

under belgisk formandskab.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Forløb/status

Energibeskatning

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en re-

vision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal ud-

mønte EU’s 2030-klimamål.

Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesom-

råde udvides (med ny teknologi og energiprodukter

anvendt ifm. bl.a. passagerflyvning samt færgefart in-

den for EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfri-

tagelser i nogen grad afvikles.

Side 23 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Kommissionen foreslår at omlægge minimumssat-

serne. Omlægningen skal sikre en generel forhøjelse af

minimumssatserne i EU, ligesom omlægningen inde-

bærer, at minimumsafgifterne fastsættes efter energi-

produkternes energiindhold og ikke efter volumen,

som er tilfældet i dag. Kommissionens foreslår ligele-

des, at minimumssatserne skal afhænge af energipro-

dukternes klima- og miljøpåvirkning, idet produkter

med højere klima- og miljøpåvirkning indføres på hø-

jere trin for minimumssatser.

Kommissionen foreslår også, at minimumssatserne in-

dekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som

ikke udhules med tiden.

Det belgiske formandskab ventes at arbejde videre

med sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen under

belgisk formandskab. Der ventes ikke enstemmighed

under belgisk formandskab.

Forslag om et EU-kli- Kommissionen forventes i 1. kvartal 2024 at præsen-

tere en meddelelse om et

nyt EU-klimamål for 2040.

mamål for 2040

Forhandlinger om overordnede rammer for målet og

udmøntning forventes påbegyndt i foråret 2024 med

drøftelse i Det Europæiske Råd.

Det er muligt, at der kommer en drøftelse på ECOFIN

med fokus på de økonomiske aspekter af klimamålet.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

Forløb/status

EU’s budget for 2025

Next Generation

(NGEU)

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetfor-

slaget på ECOFIN-Budget i juli 2024 under belgisk for-

mandskab.

Genopretningsinstrument (NGEU) på 750 mia. euro

finansierer en række EU-budgetprogrammer til øko-

nomisk genopretning i lyset af COVID-19, særligt gen-

opretningsfaciliteten.

Finansieringen tilvejebringes af et

genopretningsin-

strument

på 750 mia. euro (2018-priser), som finan-

sierer en række EU-budgetprogrammer til økonomisk

genopretning i lyset af COVID-19, særligt genopret-

ningsfaciliteten samt også forskningsprogrammet Ho-

risont Europa, investeringsprogrammet InvestEU,

Side 24 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

REACT EU-mekanismen under samhørighedspolitik-

ken.

Der skal under belgisk formandskab arbejdes videre

med implementeringen af instrumentet, herunder den

videre gældsforvaltning.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i efteråret 2023 sin års-

gettet 2022

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2022.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2022-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i foråret 2024 under bel-

gisk formandskab.

Forslag om ordning for

Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret

Den Europæiske Unions

forslag til Kommissionens forslag af 22. december

2021 om introduktion af

nye indtægtskilder til

egne indtægter

EU’s budget.

Kommissionens oprindelige forslag af 22. decem-

ber 2021 indebar, at der etableres nye indtægtskil-

der baseret

på EU’s CO2-kvotehandelssystem

(ETS),

CO2-grænsetilpasningsmekanisme

(CBAM) samt spor 1 i OECD-aftalen om internati-

onal selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023

justerer Kommissionens oprindelige forslag, såle-

des at der lægges op til et højere bidrag fra den fo-

reslåede indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvo-

tehandelssystem samt en ny indtægtskilde baseret

på statistikdata om bruttooverskud i selskaber i

EU-lande.

Det belgisk formandskab ventes at forsøge at fremme

sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen under bel-

gisk formandskab.

Toldområdet

Sag/initiativ

Forløb/status

Side 25 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Toldreform

–

Reform af EU’s toldko-

deks (EUTK)

Kommissionen har 17. maj 2023 præsenteret en

forslagspakke til en kommende

reform af EU’s

toldkodeks (EUTK).

Reformpakken indeholder bl.a. forslag om en fælles

EU-toldmyndighed,

EU-tolddatacenter,

harmoniserede sanktioner for overtrædelse af

toldreglerne, indførelse af ”told på første krone på e-

handel” (dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på

150 euro afskaffes) og en EU-fastlagt ressortfordeling

mellem toldmyndighederne og andre kompetente

myndigheder.

ECOFIN vil muligvis skulle drøfte pakken under

belgisk formandskab.

Forslag om import-, ek- Kommissionen har i oktober 2022 fremsat forslag til

sport- og transitforan- omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets

staltninger for skydevå-

forordning om skydevåben

fra 2012.

ben samt væsentlige

komponenter og ammu- Forslaget har til formål at forbedre koordineret kontrol

nition hertil.

mellem medlemsstaterne og sikre sporbarheden af

skydevåben, komponenter og ammunition. Forslaget

indebærer desuden en styrkelse af samarbejdet mel-

lem retshåndhævende myndigheder, herunder told-

myndigheder, og licensudstedende myndigheder in-

den for både import og eksport, ligesom der lægges op

til at forbedre den systematiske dataindsamling om in-

ternationale bevægelser af skydevåben til civil brug og

beslaglagte skydevåben. Forslaget er ikke omfattet af

Danmark retsforbehold.

Der er opnået enighed i Rådet. Trilogforhandlinger

med Europaparlamentet er netop opstartet og forven-

tes at forsætte i 1. halvår 2024 mhp. enighed.

Andre sager

Sag/initiativ/hjem-

mel

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-

holdninger forud for IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s

forårsmøde 19.-21 april 2024.

Side 26 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

HR Strategi

Kommissionen præsenterede den 5. april 2022 en ny

HR-strategi. Implementeringen heraf ventes at fort-

sætte via handlingsplanerne for de underrepræsente-

rede medlemsstater, herunder Danmark

Kommissionen ventes at publicere alle fælles hand-

lingsplaner for underrepræsenterede medlemslande.

Danmarks rapport blev oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 27. november 2023. Resultaterne vil

blive evalueret i 1. kvartal 2024 baseret på data fra 31.

december 2023.

Fsva. danske tiltag ventes effekten af handlingsplanen

i sig selv at være begrænset, idet størstedelen af de

danske tiltag allerede indgår i Danmarks egen natio-

nale handlingsplan. Kommissionen ventes at offentlig-

gøre data for geografiske ubalancer primo 2. kvartal

2024.

Anvendelse af retsstats- Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 et

mekanismen mod Un- forslag til Rådet om foranstaltninger mod Ungarn un-

garn

der EU’s såkaldte

retsstatsmekanisme,

som medfører

tilbageholdelse af midler fra strukturfondene.

Forslaget er vedtaget i Rådet 15. december 2022. Jf.

reglerne har Kommissionen revurderet situationen i

Ungarn et år efter vedtagelsen, dvs. i december 2023.

Kommissionen vurderede i den forbindelse, at risikoen

for EU-budgettet var uændret. Det er muligt, at ECO-

FIN vil blive orienteret om sagen i starten af belgisk

formandskab, ligesom Kommissionen kan foretage

nye vurderinger pba. anmodning fra Ungarn.

Side 27 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Dagsordenspunkt 2: Rådskonklusioner vedr. det

europæiske semester samt

godkendelse af anbefalinger til

euroområdet

KOM(2023)900, KOM(2023)901, KOM(2023)902, KOM(2023)903

1. Resume

ECOFIN ventes 16. januar 2024 at vedtage rådskonklusioner om Kommissio-

nens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst. ECOFIN ventes i konklusio-

nerne bl.a. at dele Kommissionens vurdering af prioriteterne for den økono-

miske politik i EU, herunder at EU-landene skal sikre sunde offentlige finanser,

modstandsdygtige og konkurrencedygtige økonomier samt grøn omstilling.

ECOFIN ventes ligeledes at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens

varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer som in-

put til Kommissionens kommende dybdegående analyser af udvalgte lande

med potentielle ubalancer. Konklusionerne ventes generelt at dele Kommissi-

onens analyse og vurderinger i varslingsrapporten, herunder at der er risiko

for ubalancer i 12 EU-lande.

Endelig ventes eurolandene at godkende økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed for 2024. Anbefalingerne ventes bl.a. at fokusere på

behovet for holdbare finanspolitikker, der ikke skubber til inflationen.

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om Kommissionens un-

dersøgelse for bæredygtig vækst og varslingsrapport med det ventede hoved-

indhold og noterer sig anbefalingerne til euroområdet som helhed.

2. Baggrund

Det europæiske semester 2024 blev indledt 21. november 2023 med offentlig-

gørelsen af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst (Annual

Sustainable Growth Survey,

ASGS) og varslingsrapporten om makroøkonomi-

ske ubalancer (Alert

Mechanism Report,

AMR) samt udkast til økonomisk-po-

litiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionens undersøgelse for bæredygtig vækst skitserer de overordnede

økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU i 2024. Kommissionen

udpeger konkret makroøkonomisk stabilitet, bæredygtighed, produktivitet og

social retfærdighed som prioriteter for det økonomiske samarbejde i 2024. Pri-

oriteterne i undersøgelsen for bæredygtig vækst vil være retningsgivende for det

europæiske semester i 2024, herunder de landespecifikke anbefalinger vedr.

EU-landenes økonomiske politik. De landespecifikke anbefalinger ventes ved-

taget af ECOFIN i juni og juli 2024 pba. udkast fra Kommissionen, som ventes

offentliggjort i juni 2024.

Side 28 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Varslingsrapporten udpeger 12 lande til dybdegående analyser i for 2024. Der

er tale om de 11 lande, der blev vurderet til at have ubalancer i Kommissionens

dybdegående analyser fra maj 2023 (Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland,

Italien, Ungarn, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige) samt

Slovakiet. Der er bl.a. tale om ubalancer vedr. privat og offentlig gæld, betalings-

balancer og huspriser. For en oversigt over konklusioner i de dybdegående ana-

lyser fra 2023 henvises til

bilag 1.

Slovakiet vurderes at have risiko for udvikling

af nye makroøkonomiske ubalancer, hvorfor landet udpeges til nærmere ana-

lyse. Det er særligt konkurrenceevnen, underskud på betalingsbalancen, svage

offentlig finanser, høje boligpriser og høj privat gæld som vurderes at udfordre

Slovakiets økonomi og medføre risici for nye ubalancer.

Ydermere fremhæver Kommissionen fire lande (Bulgarien, Kroatien, Danmark,

og Polen) med en række økonomiske udviklinger, der kræver øget opmærksom-

hed, men som ikke vurderes alarmerende. I Bulgarien og Kroatien handler det

om svag omkostningskonkurrenceevne, stigende privat gæld og høje prisstig-

ninger på boligmarkedet. I Polen handler det primært om stigende lønomkost-

ninger og øget finanspolitisk underskud. I Danmark handler det om overskud-

det på betalingsbalancen, som i øjeblikket er EU’s højeste (13,5 pct. af BNP i

2022, jf.

Økonomisk Redegørelse, august 2023),

samtidig med at det påpeges,

at den private bruttogæld er høj.

I Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed anbefales

eurolandene at føre tilbageholdende finanspolitik for at understøtte tilbageven-

den til den mellemfristede inflationsmålsætning på 2 pct. årligt. Ligeledes an-

befales det, at landene afvikler energistøttetiltag og benytter de overskydende

midler til at reducere offentlige budgetunderskud. Kommissionen foreslår der-

udover bl.a. anbefalinger om at opretholde et højt niveau af investeringer og

fjerne investeringsbarrierer ift. grøn og digital omstilling, at styrke produktivi-

tet, understøtte en lønudvikling, der afhjælper købekraftstab, samt sikre opkva-

lificering og aktive arbejdsmarkedspolitikker. Der lægges endvidere op til anbe-

falinger om at sikre forbedret adgang til kapital for virksomheder og overvåge

risici relateret til den finansielle sektor og boligmarkedet. Anbefalingerne til eu-

roområdet som helhed vil danne baggrund for de landespecifikke anbefalinger

til de enkelte eurolande som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-lan-

dene, der ventes vedtaget i juni og juli 2024. Anbefalingerne til eurolandene

som helhed godkendes alene af eurolandene.

Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, varslingsrapporten og anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed blev præsenteret på ECOFIN 8. december

2023, jf. samlenotat af 23. november 2023.

Side 29 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

3. Formål og indhold

ECOFIN skal på mødet 16. januar 2024 vedtage konklusioner om Kommissio-

nens undersøgelse for bæredygtig vækst for 2024 og Kommissionens varslings-

rapport om makroøkonomiske ubalancer for 2024. Eurolandene skal desuden

godkende de økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Rådskonklusioner om undersøgelsen for bæredygtig vækst for 2024

Rådskonklusionerne ventes med udgangspunkt i prioriteterne i undersøgelsen

for bæredygtig vækst for 2024 at have fokus på de vigtigste økonomisk-politiske

udfordringer og anbefalinger og ventes bl.a. at lægge vægt på følgende:

•

Rådet understreger, at EU's økonomi til trods for en afmatning i 2023 fortsat

er modstandsdygtig som følge af stærke, koordinerede og rettidige politisk-

økonomiske indgreb. Den økonomiske aktivitet i EU er svækket efter ener-

giprisstigninger, højere leveomkostninger, afdæmpet ekstern efterspørgsel

og gennemslag af stram pengepolitik. Rådet understreger, at EU's arbejds-

markeder fortsat er stærke med historisk høje erhvervsfrekvenser og lav le-

dighed. Rådet anerkender, på trods af usikkerhed og geopolitiske spændin-

ger og heraf følgende ustabilitet på energimarkedet, at der er forventning om

et gradvist økonomisk opsving i 2024 understøttet af robuste arbejdsmarke-

der og fortsat faldende inflation.

Rådet er generelt enig i de udfordringer og økonomiske prioriteter, der er

skitseret i den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst 2024. Rådet noterer

sig, at de fire prioriteter - makroøkonomisk stabilitet, bæredygtighed, pro-

duktivitet og social retfærdighed - fortsat vil være retningsgivende for koor-

dinationen af den økonomiske politik samt finans- og beskæftigelsespolitik-

ken i EU. Rådet understreger behovet for at håndtere makroøkonomiske

ubalancer for at sikre økonomisk, finanspolitisk og finansiel stabilitet. Rådet

understreger vigtigheden af effektive og koordinerede politiske tiltag for at

styrke EU-økonomiens konkurrenceevne og modstandsdygtighed.

Rådet understreger, at selvom den økonomiske politik skal kunne tilpasses

usikkerheder, så er der behov for en restriktiv finanspolitisk stilling i 2024,

der skalstyrke de offentlige finansers holdbarhed og mindske inflationspres-

set. Rådet bifalder, at mange EU-lande planlægger at afvikle energistøttefor-

anstaltninger, og anbefaler at eksisterende støtteforanstaltninger udfases i

2024, mens besparelser anvendes til at nedbringe de offentlige underskud.

Rådet understreger at finanspolitikkerne i 2024 bør fokusere på at styrke

holdbarhed, opbygge buffere, fremme bæredygtig vækst og gøre EU mod-

standsdygtig overfor fremtidige udfordringer. Rådet opfordrer til en effektiv

implementering af genopretningsfaciliteten og andre EU-midler for at

styrke EU’s konkurrenceevne. Rådet understreger behovet for fortsat at gen-

nemføre ambitiøse strukturreformer og produktivitetsfremmende investe-

ringer, herunder inden for grøn og digital omstilling og forsvarsområdet,

som skal finansieres nationalt og på EU-niveau, samtidig med, at det indre

marked spiller en afgørende rolle for at sikre strategisk autonomi. Rådet

Side 30 af 44

•

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

•

fremhæver også, at private investeringer skal spille en nøglerolle i denne

henseende.

Rådet anerkender behov for forbedrede rammebetingelser mhp. at styrke

produktiviteten, hvilket omfatter reduktion af administrative byrder og bar-

rierer, håndhævelse af eksisterende regler samt investering i grønne og digi-

tale færdigheder. Rådet er enige i, at et mere retfærdigt og SMV-venligt er-

hvervsklima er nøglen til at styrke det indre marked. Rådet anerkender, at

en styrkelse af EU's bæredygtige industri er afgørende for at levere de tek-

nologier mv., der er nødvendige for at opfylde Den Europæiske Grønne Pagt

(European

Green Deal)

og for at Europas industri kan forblive konkurren-

cedygtig.

Rådet understreger betydningen af en modstandsdygtig finansiel sektor og

betydningen af at fastholde kredit til økonomien under udfordrende økono-

miske omstændigheder. Rådet understreger behovet for at fuldføre Bank-

unionen og videreudvikle kapitalmarkedsunionen, da dybe og integrerede

EU-kapitalmarkeder bidrager til at øge EU's globale konkurrenceevne.

Rådet fremhæver betydningen af at anvende genopretningsfaciliteten til at

styrke EU's konkurrenceevne. Rådet opfordrer til fuld og effektiv gennemfø-

relse af de nationale genopretningsplaner, herunder REPowerEU-tiltagene

og tiltag vedr. de landespecifikke anbefalinger under det europæiske seme-

ster.

Rådet noterer sig, at det europæiske semester i 2024 fortsat vil være præget

af implementering af genopretningsplanerne. Rådet understreger betydnin-

gen af den fortsatte gennemførelse af proceduren for makroøkonomiske

ubalancer. Rådet opfordrer til, at det europæiske semester fokuserer på øko-

nomisk politik, finanspolitik og beskæftigelsespolitik, mens overlap til andre

arbejdsspor bør undgås.

Rådet understreger vigtigheden af at gennemføre revisionen af de finanspo-

litiske regler mhp. styrket koordinering af den økonomiske politik.

Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2024

Rådskonklusionerne vedr. varslingsrapporten som input til Kommissionens

kommende dybdegående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer

ventes af lægge vægt på følgende:

•

Rådet understreger, at EU’s økonomi fortsat er modstandsdygtig på trods af

en økonomisk afmatning i 2023. Rådet noterer sig, at høje energipriser og

stigende inflation samt stramme finansielle vilkår har reduceret forbruger-

tilliden og efterspørgslen, mens den globale handel er er blevet svækket. Rå-

det finder, at det nylige fald i inflationen, sammen med stigende lønninger

og et fortsat robust arbejdsmarked, bør forbedre købekraften, og medføre

stigninger i det private forbrug. Rådet påpeger, at usikkerheden fortsat er

høj og har mulige effekter på de makroøkonomiske ubalancer. Usikkerheden

Side 31 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

•

gælder særligt normalisering af inflationen, udviklingen i de finansielle vil-

kår og tilstanden for den globale efterspørgsel, der afhænger af den geopoli-

tiske udvikling.

Rådet fremhæver vigtigheden af den fortsatte implementering af procedu-

ren for makroøkonomiske ubalancer, herunder ift. tidlig identifikation, fo-

rebyggelse og korrektion af ubalancer, som hindrer den optimale funktion

af det enkelte EU-lands-, euroområdets-

og EU’s økonomiske sammen-

hængskraft. Rådet bifalder varslingsrapporten for 2024.

Rådet er generelt enig i vurderingerne i varslingsrapporten vedr. udviklin-

gen i makroøkonomiske risici, herunder nye risici. Rådet noterer sig, at be-

talingsbalancerne er faldet markant i næsten alle EU-lande i 2022, primært

som følge af stigende energipriser. Efterfølgende i 2023 er betalingsbalan-

cerne steget i de fleste EU-lande, særligt drevet af forbedringer af handels-

balancerne. Nogle EU-lande har dog fortsat store ubalancer i form af store

over- eller underskud. Underskuddet på betalingsbalancen i Euroområdet i

2022 er blevet vendt til et overskud i løbet af 2023.

Rådet noterer sig, at vedvarende forskelle i inflationen blandt EU-landene

kan udfordre konkurrenceevnen, men at dette for nuværende ikke er udtalt.

Rådet anerkender, at effekten fra stigende energi- og varepriser har svækket

eksporten, og at den nominelle effektive valutakurs er steget i de fleste EU-

lande efter et fald i 2022. Rådet noterer sig, at nogle EU-lande har oplevet

en reel stigning i deres valutakurs, drevet af en relativt højere inflation end

hos samhandelspartnere.

Rådet fremhæver, at de høje gældskvoter i den private og offentlige sektor

fortsætter med at falde i de fleste EU-lande. Rådet finder, at støttepakker til

corona-pandemien og tiltag til at afbøde høje energipriser har øget den of-

fentlige gæld, som i de fleste tilfælde forbliver over niveauet fra før pande-

mien. Rådet noterer sig, at virksomhedernes gældskvote er større end før

pandemien i mange EU-lande, hvilket udgør en risikofaktor. Rådet anerken-

der den stigende rentebyrde og mulige implikationer i form af strammere

finansieringsvilkår for høj gæld. Rådet noterer sig opbremsningen i ejen-

domsprisstigningerne og fremhæver, at ejendomsmarkedet forsat er værd-

isat højt i adskillige EU-lande. Rådet noterer sig, at banksektoren fortsat er

velpostret, og at niveauet af misligholdte lån holdes lavt og stabilt.

Rådet bifalder varslingsrapportens høje kvalitet, herunder rapportens fokus

på fremadrettede vurderinger af risici for den makroøkonomiske stabilitet.

Rådet noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at udarbejde dybdegå-

ende analyser af de 11 EU-lande, der oplevede ubalancer i 2023, samt af

yderligere ét EU-land, der er i risiko for kommende ubalancer. Rådet noterer

dig, at rapporten identificerer fire yderligere lande, som kræver opmærk-

somhed på en række økonomiske områder, selvom disse ikke udgør egent-

lige risikofaktorer.

Side 32 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

•

Rådet understreger vigtigheden af proceduren for makroøkonomiske uba-

lancer for koordinationen af økonomisk politik i EU og opfordrer til en ef-

fektiv implementering af reformen af de finanspolitiske regler. Rådet hilser

den igangværende undersøgelse af scoreboardet ifm. proceduren for makro-

økonomiske ubalancer velkommen. Rådet opfordrer til nøje overvågning af

eksisterende og potentielt nye ubalancer og rettidige politiske tiltag mhp. at

korrigere ubalancer, herunder gennemførelse af relevante reformer som

følge af de landespecifikke anbefalinger og EU-landenes genopretningspla-

ner.

Rådet fremhæver, at forebyggelsen og korrektionen af makroøkonomiske

ubalancer forbedrer EU-landenes evne til at reagere på stød og understøtter

økonomiske konvergens i EU. Rådet understreger, at reduktionen af ubalan-

cer kan medføre positive afsmittende effekter på tværs af euroområdet og

EU.

Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2024

Eurolandene ventes at godkende økonomisk-politiske anbefalinger til euroom-

rådet som helhed på linje med Kommissionens udkast af 21. november 2023:

1. Eurolandene bør fortsat koordinere finanspolitikkerne. Eurolandene anbe-

fales generelt at føre en tilbageholdende finanspolitik for at understøtte til-

bagevenden til den mellemfristede inflationsmålsætning på 2 pct. årligt. Li-

geledes anbefales det, at landene afvikler energistøttetiltag så hurtigt som

muligt og benytter de overskydende midler til at reducere offentlige budget-

underskud. Samtidig bør landene sikre, at de overholder Rådets finanspoli-

tiske anbefalinger samt sikre en finanspolitisk stilling, der bidrager til at

man undgår vedvarende divergens i inflationen. På mellemlangt sigt anbe-

fales det, at landene udvikler strategier for at sikre en forsvarlig mellemfri-

stet finanspolitisk stilling og for at styrke gældsholdbarheden. I lande, hvor

det er nødvendigt, anbefales det, at man i strategien inkluderer tiltag, der

styrker effektiviteten og kvaliteten af de offentlige udgifter samt tiltag, der

forbedrer holdbarheden af pensions- og sundhedssystemerne.

2. Eurolandene anbefales at opretholde et højt niveau af offentlige investerin-

ger mhp. at støtte den grønne og digitale omstilling samt styrke produktivi-

tet og økonomisk robusthed. Eurolandene anbefales at accelerere imple-

menteringen af genopretningsplanerne, herunder landenes REPowerEU-

kapitler. Landene anbefales at gøre fuld brug af EU’s samhørighedspro-

grammer og sikre, at implementeringen af disse programmer tager hensyn

til bl.a. udfordringerne identificeret under det europæiske semester samt

implementeringen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

3. Eurolandene anbefales i overensstemmelse med national praksis og med re-

spekt for de sociale partneres rolle at understøtte en lønudvikling, der af-

hjælper købekraftstab specielt for lavindkomstgrupper. Opkvalificering og

omskoling samt aktive arbejdsmarkedspolitik bør fremmes. Det anbefales

også at eurolandene træffer foranstaltninger for at fremme lovlig migration

Side 33 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

af arbejdere fra tredjelande til erhverv, som mangler arbejdskraft. Det anbe-

fales ydermere, at man beskytter og styrker tilstrækkelige og bæredygtige

systemer til social beskyttelse og inklusion. Eurolandene opfordres også til

at sikre effektiv involvering af sociale partnere i politisk beslutningstagen og

social dialog.

4. Eurolandene anbefales at fjerne investeringsbarrierer ift. at fremme den

grønne og digitale omstilling. Yderligere fremskridt med kapitalmarkeds-

unionen skal bidrage til forbedret adgang til kapital for virksomheder og

SMV’er. Det anbefales yderligere, at man

sikrer, at offentlig støtte til rele-

vante strategiske sektorer er målrettet uden at forvride det indre markeds

lige konkurrencevilkår og med øje for at forstærke euroområdets konkurren-

ceevne og åbne strategiske autonomi. Eurolandene anbefales også at fort-

sætte styrkelsen af euroens internationale rolle og fremme arbejdet med den

digitale euro.

5. Eurolandene anbefales at overvåge risici i forbindelse med strammere finan-

sielle vilkår og potentielle priskorrektioner på bl.a. boligmarkedet. Eurolan-

dene anbefales yderligere at overvåge udviklingen hos de finansielle formid-

lere, som ikke er banker, for at undgå opbygningen af systemiske risici og

negative afsmittende effekter i økonomien. Endelig bør eurolandene færdig-

gøre bankunionen ved fortsat at arbejde på alle elementer inklusiv en euro-

pæisk indskydergarantiordning.

Rådskonklusionerne vedr. undersøgelsen for bæredygtig vækst og varslingsrap-

porten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed forberedes på teknisk

niveau frem til ECOFIN og vil kunne blive justeret ift. ovenstående forventede

hovedindhold.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og vars-

lingsrapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig

selv statsfinansielle konsekvenser.

Side 34 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og vars-

lingsrapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens vars-

lingsrapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at reducere øko-

nomiske risici og ubalancer og dermed bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr. undersø-

gelsen for bæredygtig vækst og varslingsrapporten.

Der ventes blandt eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som

helhed, der generelt ligger på linje med Kommissionens udkast.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen kan generelt støtte prioriteterne i Kommissionens undersøgelse for

bæredygtig vækst for 2024. Regeringen ser derfor positivt på rådskonklusioner-

nes opbakning til prioriteterne i undersøgelsen, herunder særligt den fortsatte

prioritering af grøn omstilling og sund økonomisk politik. Regeringen finder det

samtidig positivt, at EU-landene opfordres til at sikre, at støttetiltag udfases og

finanspolitikken generelt bidrager til at reducere inflationspresset.

Regeringen deler generelt vurderingerne i varslingsrapporten, herunder at Dan-

mark ikke vurderes at have alarmerende risici for makroøkonomiske ubalancer.

Regeringen støtter indsatsen med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer,

så EU-landene bliver mere robuste og bedre til at håndtere økonomiske tilbage-

slag, så de ikke medfører kriser med vidtrækkende konsekvenser for de europæ-

iske borgere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.

Regeringen noterer sig anbefalingerne til euroområdet som helhed, som alene

vedtages af eurolandene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst, vars-

lingsrapport og udkast til euroområdeanbefalinger for 2024 blev oversendt Fol-

ketingets Europaudvalg 23. november 2023 til orientering forud for ECOFIN 8.

december 2023.

Side 35 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Bilag 1

–

Europa-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser

i 2023

Bilagstabel 1

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, maj 2023

Kategorisering

Lande

Italien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet, skrøbeligt

arbejdsmarked og svage finansielle markeder.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er ud-

fordret af en høj andel misligholdte lån i en kontekst med

høj ledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Gældsni-

veauer er faldet men forbliver en bekymring.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt lommer

af sårbarheder ifm. høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje

og voksende boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i forhold til opsparingsni-

veauet.

Stort underskud på betalingsbalancen, høj udenlandsgæld

og store offentlige underskud og risiko for overophedning.

Sårbarheder relateret til meget stærkt prispres og eksterne

og offentlige finansieringsbehov.

Sårbarheder relateret konkurrenceevne og boligpriser - ser

ud til at være begrænset fremadrettet, da husholdningernes

gæld er begrænset, og inflationen forventes at aftage hurti-

gere end EU-gennemsnittet.

Sårbarheder ift. konkurrenceevne, boligmarkedet, hushold-

ningernes gæld og betalingsbalance - forventes at aftage i

takt med, at de økonomiske forhold normaliseres.

Sårbarhederne relateret til boligpriser og høj husholdnings-

gæld er steget, men ser ud til at være begrænset og forven-

tes at aftage på mellemlang sigt.

Sårbarhederne relateret til konkurrenceevnen og boligpris-

udviklingen er steget, men ser generelt ud til at være be-

grænset pt.

Sårbarheder relateret til ekstern låntagning og boligmarke-

det er begrænsede; risici for konkurrenceevnen, dog be-

grænset risiko i den nærmeste fremtid.

Sårbarhederne ift. konkurrenceevne, eksterne balancer og

boligprisudviklingen er steget, men ser generelt ud til at

være dæmpet pt.

Beskrivelse af ubalancer

Grækenland

Cypern

Frankrig

Nederlandene

Portugal

Spanien

Sverige

Alvorlige ubalancer

ubalancer

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ungarn

Tjekkiet

Ubalancer

Ingen ubalancer

Slovakiet

Ingen ubalancer

Luxembourg

Ingen ubalancer

Estland

Letland

Ingen ubalancer

Litauen

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 24. maj 2023 vedr. det europæiske semester,

KOM(2022)600.

Side 36 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Dagsordenspunkt 3: Økonomiske

finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

1. Resume

ECOFIN 16. januar 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Det forventes, at drøftelserne vil fo-

kusere på EU’s finansielle assistance til Ukraine, og hvordan man kan anvende

afkast fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til genopretningen af

Ukraine. Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekven-

serne af Ruslands invasion af Ukraine, og at der sikres finansiel assistance til

Ukraine.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar 2022.

Drøftelserne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økono-

miske udsigter for EU-landene og Ukraine, nationale og europæiske tiltag i lyset

af stigende inflation og høje energipriser, EU’s finansielle støtte til Ukraine samt

aspekter

af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt til tidligere

samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine, senest forud for ECOFIN 8. december 2023.

3. Formål og indhold

ECOFIN 16. januar 2023 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspek-

ter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil bl.a. kunne berøre:

•

EU’s

finansielle assistance til Ukraine

EU's sanktioner mod Rusland mv.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukrai-

nes genopbygning

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

Der forventes særligt fokus på, hvordan man sikrer Ukraine finansiering i lyset

af, at Ukraine-faciliteten ikke blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd

(DER) 14.-15. december 2023, selvom der var opnået enighed blandt 26 EU-

lande.

Finansiel assistance til Ukraine

På DER 14.-15. december 2023 opnåede 26 EU-lande enighed om en pakke

vedr. midtvejsrevision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF), herunder

Ukraine-faciliteten. MFF-revisionen og Ukraine-faciliteten forudsætter en-

stemmighed. DER-konklusionerne tilkendegav, at der var enighed mellem 26

stats- og regeringschefer, og at DER i begyndelsen af 2024 ville genbesøge MFF-

Side 37 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

revisionen, herunder Ukraine-faciliteten. Der er således planlagt et ekstraordi-

nært DER-møde 1. februar med det formål at opnå enighed om MFF-revisionen

og Ukraine-faciliteten.

Ukraine-faciliteten skal yde finansiel assistance til Ukraine i form af lån og til-

skud på 50 mia. euro i perioden 2024-27 og er fremsat som led i midtvejsevalu-

eringen af EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF). Det indebærer, at lån og an-

den finansiel støtte vil blive tildelt Ukraine under tre overordnede formål (søj-

ler):

•

Søjle I (Ukraine-plan):

Skal yde lån og anden finansiel støtte til Ukraine

på baggrund af Ukraines gennemførelse af en samlet plan (Ukraine-planen)

for reformer og investeringer inden for offentlig forvaltning, god regerings-

førelse, økonomisk forvaltning samt mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

Søjle II (Investeringsramme for Ukraine):

Skal understøtte private

og offentlige investeringer i Ukraine gennem garantistillelse mv.

Søjle III (Teknisk bistand og øvrig støtte):

Har til formål at yde tek-

nisk bistand mhp. tilpasning til EU-standarder og et fremtidigt EU-medlem-

skab. Søjlen skal derudover dække renteudgifter frem til 2027 ifm. EU-lån

til Ukraine, såfremt Ukraine forventeligt anmoder herom.

•

EU har i 2022 og 2023 ydet en markant makrofinansiel assistance (MFA) i form

af lån på meget lempelige vilkår. I 2022 mobiliserede man lån på 7,2 mia. euro

i et MFA-program. I 2023 ydede man yderligere 18 mia. euro i lån i det såkaldte

MFA+-program. Under MFA+ er rente- og administrationsudgifter ifm. lånet

finansieret af bilaterale aftaler med EU-landene til og med foreløbigt 2027. Lå-

nene er garanteret via EU-budgettets indtægtsloft (det såkaldte

”headroom”,

dvs.

margen mellem EU’s betalings-

og indtægtsloft).

Såfremt DER ikke træffer beslutning om Ukraine-faciliteten 1. februar, er det

muligt, at Rådet vil blive enig om en alternativ løsning, fx baseret på et forslag

om forlængelse af MFA+-ordningen, for at sikre Ukraine finansiel støtte på kort

sigt, indtil Ukraine-faciliteten evt. kan vedtages. En model såsom forlængelse af

MFA+-ordningen vil kunne vedtages med kvalificeret flertal blandt EU-landene

og kan derfor nemmere vedtages. Kommissionen har endnu ikke fremlagt et al-

ternativt forslag til finansiel støtte til Ukraine.

EU's sanktioner mod Rusland mv.

EU har vedtaget i alt 12 sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion af

Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev vedtaget 18. december 2023. Fokus

for den seneste sanktionspakke var nye restriktioner på eksport og import til og

fra Rusland, at bekæmpe omgåelse af eksisterende sanktioner og lukke smut-

huller.

På det

økonomiske område omfatter EU’s sanktioner mod Rusland bl.a. mar-

kante finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den

russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valuta-

Side 38 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

reserver, udelukkelse af en række af de største russiske banker, herunder Rus-

lands største bank, Sberbank, fra det internationale betalingsformidlingssy-

stem, SWIFT, samt fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraines

genopbygning

Der har løbende været drøftelser på Det Europæiske Råd og i Rådet om mulige

optioner for anvendelse af afkastet fra indefrosne og immobiliserede russiske

aktiver til støtte for Ukraines genopbygning. Senest har Kommissionen og den

Højtstående Repræsentant for udenrigsanliggender fremlagt en foreløbigt mo-

del, der ventes drøftet blandt medlemslandene på teknisk niveau i den kom-

mende tid.

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

Kommissionen og IMF vurderer generelt, at de afledte effekter på verdenshan-

delen og den geopolitiske og økonomiske fragmentering i kølvandet på Rus-

lands krig i Ukraine på længere sigt vil være negative for den globale økonomi-

ske aktivitet. Kommissionen vurderer, at det især er på råvare- og energimarke-

derne, at fragmenteringen i øget grad bliver synlig. Det kommer især til udtryk

igennem højere prisudsving, hvilket også ligger til grund for de nedadrettede

risici for den globale økonomiske aktivitet, også på kort sigt.

Ruslands invasion af Ukraine vurderes at have betydelige negative økonomiske

konsekvenser for Ukraine generelt, herunder for de offentlige finanser,

jf. tabel

1 og 2.

Ruslands invasion af Ukraine har også negativ betydning for EU-landenes øko-

nomier, herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervs-

tillid.

Tabel 2

Skøn for BNP-vækst fra EU Kommissionens økonomiske prognose, november 2023

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Vækstmarkeder og udviklingsøkonomierne

Rusland

Ukraine

Kilde: Kommissionens økonomiske prognose, november 2023.

2022

3,3

2023

3,1

2024

2,9

1,9

3,3

4,1

-2,1

-29.1

2,4

0,6

4,0

2,0

4,8

1,4

1,2

4,0

1,6

3,7

Side 39 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Tabel 2

Ukraine

–

økonomiske nøgletal

2021

2022*

-29,1

20,2

18,6

-16,3

-25,0

77,4

4,1

2023*

4,8

13,5

17,8

-20,5

-27,1

87,0

-4,3

2024*

3,7

7,7

16,2

-19,7

-20,4

96,2

-6,0

2025*

6,1

7,6

14,5

-12,0

-10,2

98,3

-6,5

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlige saldo (pct. af BNP)

Offentlige saldo u. tilskud (pct. af BNP)

Offentlig Gæld (pct. af BNP)

Løbende konto (betalingsbalance)

3,4

9,4

9,9

-3,4

-4,0

47,7

-1,9

Kilde.: EU Kommissionens økonomiske prognose, november 2023. 1) baseret på IMF december 2023 lande-rapport for Ukraine.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-

nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder langsigtet

finansiel assistance til Ukraine, og blandt 26 EU-lande blev der opnået enighed om

en MFF-pakke inkl. forslaget om en Ukraine-facilitet.

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland.

Side 40 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Derudover er der bred opbakning til at undersøge mulighederne for anvende afka-

stet fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk assistance til

Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.

Regeringen støtter den foreløbige aftaletekst om en MFF-revision blandt 26 af

EU’s stats-

og regeringschefer, som indeholder etableringen af Ukraine-facilite-

ten. Regeringen kan støtte alternativ finansiel assistance til Ukraine, indtil

Ukraine-faciliteten etableres.

Regeringen arbejder løbende for indførelse af de hårdest mulige sanktioner mod

Rusland, som der kan findes enighed om i EU, herunder med henblik på at sikre

en konsekvent og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU samt at

forhindre omgåelse af sanktionerne.

Regeringen støtter arbejdet med at undersøge mulighederne for at anvende im-

mobiliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af Ukraine, og at der

er fremdrift mod fremsættelse af et konkret lovforslag. Regeringen finder det

ligeledes vigtigt at sikre koordination med internationale partnere om en evt.

løsning, herunder i G7, samt at anvendelse af midlerne skal være i overensstem-

melse med international- og EU-ret. Regeringens endelige stillingtagen vil af-

vente konkrete forslag og en vurdering af de juridiske, statsfinansielle, sam-

funds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest til orientering 1. december 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 8. decem-

ber 2023. Samlenotat om Ukraine-faciliteten til forelæggelse af forhandlingsop-

læg i Folketingets Europaudvalg 29. september 2023 er oversendt 21. september

2023.

Side 41 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Dagsordenspunkt 4: Forberedelse af G20-møde 26.-29.

februar 2024

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes på mødet 16. januar 2024 at drøfte den fælles EU-holdning til

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 26.-29. februar 2024.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møde for finansministre og centralbankchefer 26.-29. februar

2024.

Brasilien har i december 2023 overtaget formandsskabet for G20. I den forbin-

delse har den brasilianske finansminister udmeldt, at det er hovedprioritet un-

der deres formandsskab at mobilisere mere finansiering til det globale syd. Det

skal især ske via de multilaterale investeringsbanker og finansieringen skal mål-

rettes den grønne omstilling og miljøbeskyttelse samt kampen mod ulighed og

hungersnød.

Efter det sidste G20-møde for finansministre og centralbankchefer 12.-13. ok-

tober 2023 blev der udsendt et kommuniké, som fokuserede på:

•

Udsigter og risici for den globale økonomi

i lyset af de geopolitiske

spændinger og strammere finansielle betingelser.

Den usikre situation for fødevaresikkerheden.

Krigen i Ukraine har haft

negativ betydning for den internationale fødevare- og energisikkerhed,

og der opfordres til at stoppe militære angreb på relevant infrastruktur

for fødevare- og energisikkerheden.

Styrkelse af de multilaterale udviklingsbanker,

så de kan tilvejebringer

yderligere finansiering, også igennem mobilisering af mere privat kapi-

tal, især med fokus på at understøtte udviklingen i mellem- og lavind-

komstlande.

•

Andre emner blev også fremhævet, herunder 1) vigtigheden af, at gældssårbar-

heden for mellem- og lavindkomstlande adresseres, 2) koordinering af rammer

for krypto-aktiver 3) styrkelse af grænseoverskridende betalinger og 4) bære-

dygtig finansiering.

Fsva. krigen i Ukraine var der i kommunikéet en henvisning til FN-resolutioner,

som fordrer Rusland at stoppe krigen og trække sine styrker ud af Ukraine.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at drøfte en overordnet fælles EU-holdning til G20-mødet for

finansministre og centralbankchefer 26.-29. februar 2024. ECOFIN ventes på

basis af drøftelsen at give Rådets Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) man-

dat til at færdiggøre EU’s position til G20-mødet.

Side 42 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

Holdningen til G20-mødet ventes generelt at afspejle prioriteringer i holdnin-

gen forud for de seneste møder for finansministre og centralbankchefer i G20

12.-13. oktober 2023, som blev afholdt i forbindelse med årsmøderne i IMF. Der

henvises til samlenotatet til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 17.

oktober 2023.

Den fælles EU-holdning til G20-mødet forventes at fortsætte den tidligere linje

og lægge vægt på:

•

At EU fortsat på det kraftigste fordømmer Ruslands invasion af Ukraine

At man internationalt arbejder for at forøge finanspolitikkens ro-

busthed, samtidig med at den skal bidrage til den grønne og digitale om-

stilling.

At man bør styrke det internationale samarbejde og undgå global frag-

mentering, undgå uhensigtsmæssigt subsidiekapløb, fremme internati-

onale skatteregler samt fremme det regelbaserede internationale sy-

stem.

At fødevareusikkerhed og høje gødningspriser fortsat skal bekæmpes på

internationalt niveau, og at G20-landene bør fortsætte arbejdet med at

genskabe fødevaresikkerheden og gøre den fremtidige fødevareproduk-

tion mere modstandsdygtig.

At de multilaterale udviklingsbanker styrkes, så de kan tilvejebringe

yderligere finansiering, også igennem mobilisering af mere privat kapi-

tal, inden for deres mandat og nuværende kapitalgrundlag, herunder til

infrastrukturprojekter.

At internationalt samarbejde er essentielt for at fremme både den glo-

bale grønne og digitale omstilling.

•

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Side 43 af 44

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/1-24

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet

26.-29.

februar 2024 og give EFC mandat til at færdiggøre EU’s position til G20-

mødet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tilslutte sig en fælles EU-holdning til G20-mødet

26.-29. februar 2024, som er i forlængelse af tidligere prioriteter, samt at give

EFC mandat til at færdiggøre EU’s position til G20-mødet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 44 af 44