Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4005 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 24/00775

Den 1. februar 2024

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. februar 2024

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024 (kommenteret dagsorden)

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

2. Rådsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem Den Europæiske Union

og Det Schweiziske Forbund om institutionelle løsninger, der skal gælde for aftaler mellem EU

og Schweiz vedrørende det indre marked, aftaler, der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag

til Unionens samhørighed, og Schweiz' associering med EU-programmer ...................................4

- Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt

KOM (2023) 0798

3. Aftale mellem Den Europæiske Union og Island, Norge og Liechtenstein om EØS-EFTA

staternes fremtidige finansielle bidrag til økonomisk og social samhørighed i Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde samt tillægsprotokollerne vedrørende markedsadgang for fisk

og fiskevarer med henholdsvis Norge og Island ........................................................................... 10

- Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt

KOM-nummer foreligger ikke.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024 (kommenteret

dagsorden)

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 forventes en kommenteret dagsorden for mødet i Det

Europæiske Råd (DER) den 21.-22. marts 2024 at blive præsenteret og drøftet. Den kommenterede dagsorden

foreligger endnu ikke. Det er aktuelt forventningen, at der på topmødet vil være en drøftelse af Ukraine, EU’s indre

marked, vækst, digitalisering, handelspolitik,

det europæiske semester samt DER’s strategiske dagsorden og EU-

reformer i lyset af udvidelse. Hertil kan forventes et eller flere udenrigspolitiske emner. Regeringen ventes at tage

formandskabets præsentation af det kommenterede udkast til dagsorden til efterretning.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024. I henhold til forretningsordenen

for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Eu-

ropæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 forventes en kommenteret dagsorden

for mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 21.-22. marts 2024 at blive præsenteret og drøftet.

Den kommenterede dagsorden foreligger endnu ikke. Det er aktuelt forventningen, at der på top-

mødet vil være en drøftelse af Ukraine, EU’s indre marked, vækst, digitalisering, handelspolitik,

det europæiske semester samt DER’s strategiske dagsorden og EU-reformer

i lyset af udvidelse.

Hertil kan forventes et eller flere udenrigspolitiske emner. Regeringen ventes at tage formandska-

bets præsentation af det kommenterede udkast til dagsorden til efterretning.

Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet i Det Europæiske Råd.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024 forventes

ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet

i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller

andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes,

når der foreligger konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger en kommenteret dagsorden, kendes andre landes holdninger ikke

på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af den kommenterede dagsorden til efter-

retning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

2. Rådsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem Den Europæiske

Union og Det Schweiziske Forbund om institutionelle løsninger, der skal gælde for afta-

ler mellem EU og Schweiz vedrørende det indre marked, aftaler, der danner grundlag for

Schweiz' faste bidrag til Unionens samhørighed, og Schweiz' associering med EU-pro-

grammer

- Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt

KOM (2023) 0798

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. maj 2019. Nye afsnit er

markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Forhandlingerne mellem EU og Schweiz om en institutionel rammeaftale afsluttedes på teknisk niveau i november

2018, men blev afbrudt i 2021 af Det Føderale Råd i Schweiz.

Med aftalen ønskede man at etablere en institutionel ramme for det bilaterale forhold og muliggøre en løbende til-

pasning af eksisterende og fremtidige aftaler i overensstemmelse med udviklingen i EU-lovgivningen, ensartet for-

tolkning af gældende ret, effektiv overvågning samt håndhævelse og tvistbilæggelse.

I februar 2022 foreslog Det Føderale Råd i Schweiz en alternativ tilgang til forhandlingerne, hvor de institutio-

nelle udfordringer blev løst i de eksisterende og kommende aftaler relateret til det indre marked fremfor i én hori-

sontal aftale. I november 2023 opnåede Schweiz og Kommissionen enighed om en fælles forståelse om tilgangen til

nye forhandlinger, som skal håndtere de udfordringer, som blev adresseret med udkastet til den institutionelle ram-

meaftale. Forhandlingsdirektiverne bygger på den fælles forståelse mellem Schweiz og Kommissionen. Ambitionen

er at afslutte forhandlingerne i 2024. Regeringen støtter som hidtil forhandlingerne mellem EU og Schweiz og fin-

der, at resultatet bør sikre en balance mellem rettigheder og forpligtelser i Schweiz’ forhold til EU. Fastlæggelsen

af institutionelle bestemmelser for aftaler mellem EU og Schweiz vedr. det indre marked kan have positive sam-

fundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Den 22. maj 2014 indledte EU og Schweiz forhandlinger om en institutionel rammeaftale, som

skulle regulere det indbyrdes forhold og Schweiz’ adgang til det indre marked. Aftalen skulle

etablere en ramme for det bilaterale forhold mellem EU og Schweiz for bl.a. at sikre ensartet im-

plementering. I november 2018 nåede man til enighed om aftaleudkastet på rammeaftalen.

Aftaleudkastet opnåede imidlertid ikke støtte fra Det Føderale Råd i Schweiz, og derfor blev for-

handlingerne i maj 2021 afbrudt fra schweizisk side. I februar 2022 foreslog Det Føderale Råd i

Schweiz at genoptage forhandlingerne med udgangspunkt i at løse de institutionelle problemer i

eksisterende og kommende aftaler relateret til det indre marked

fremfor

i én horisontal aftale. Fra

marts 2022 til november 2023 afholdt Schweiz og Kommissionen drøftelser for at afklare, hvor-

vidt dette var muligt. I november 2023 opnåedes der enighed mellem Schweiz og Kommissionen

om en fælles forståelse om tilgangen til de fornyede forhandlinger. Den fælles forståelse danner

grundlag for de forhandlingsdirektiver, som Schweiz og Kommissionen søger politisk godken-

delse af. Det er parternes ambition, at forhandlingerne afsluttes i 2024.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til ”rådsafgørelse

om bemyndigelse til at indlede for-

handlinger mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om institutionelle løs-

ninger, der skal gælde for aftaler mellem EU og Schweiz vedrørende det indre marked, aftaler,

der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag til Unionens samhørighed, og Schweiz' associering

med EU-programmer” den 20. december 2023. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprog-

version den 20. december 2023. Forslaget til rådsafgørelsen er fremsat med hjemmel i TEUF ar-

tikel 218, stk. 3 og 4. Rådets beslutningsprocedure er under afklaring.

Schweiz’ økonomiske og handelsmæssige

relationer med EU er i dag fastsat gennem mere end

120 bilaterale aftaler, hvor Schweiz på flere områder har overtaget relevant EU-lovgivning mod

at kunne få adgang til tilhørende dele af EU’s indre marked. Schweiz

har siden 2007 ydet et fi-

nansielt bidrag med fokus på nye EU-medlemsstater.

Forholdet mellem EU og Schweiz baserer sig bl.a. på en frihandelsaftale af 1972. Schweiz, som

er et EFTA-medlemsland, afviste i 1992 på baggrund af en folkeafstemning medlemskab af

EØS, hvorefter EU og Schweiz forhandlede en pakke af syv bilaterale sektoraftaler (kendt som

bilaterale aftaler I), som trådte i kraft i 2002. Disse omfattede bl.a. fri bevægelighed for personer,

tekniske handelshindringer, offentlige indkøb, landbrug samt luft- og landtransport. I 2004 blev

yderligere et sæt af sektoraftaler underskrevet (bilaterale aftaler II), som bl.a. omfattede Schweiz’

deltagelse i Schengen- og Dublin-samarbejdet, aftaler om beskatning af opsparinger, forarbejdede

landbrugsprodukter, statistik, bekæmpelse af svindel,

deltagelse i EU’s medieprogram og Det Eu-

ropæiske Miljøagentur. Den bilaterale tilgang er løbende blevet videreudviklet.

De eksisterende bilaterale aftaler indeholder forpligtelser, der varierer på tværs af sektorområder.

I modsætning til EØS-aftalen er karakteren af de bilaterale aftaler med Schweiz mere statisk, idet

der ikke findes en mekanisme til at tilpasse aftalerne til udviklingen i EU-lovgivningen.

Formålet med forhandlingerne om institutionelle bestemmelser er derfor at sikre en effektiv

håndhævelse af eksisterende bilaterale aftaler og horisontal regulering af forholdet mellem EU og

Schweiz, der sigter efter at etablere en ensartet fortolkning og anvendelse af indre markedsregler,

herunder statsstøtteregler. EU har gjort det til en betingelse for yderligere schweizisk tilknytning

til det indre marked, herunder adgang til flere sektorer som f.eks. markedet for elektricitet, at der

vedtages fælles institutionelle bestemmelser for gældende og fremtidige aftaler relateret til det in-

dre marked med henblik på at sikre ensartethed og retssikkerhed for borgere og virksomheder.

Forhandlingerne søges afsluttet i løbet af 2024, hvorefter resultatet af forhandlingerne vil blive

præsenteret for medlemsstaterne med henblik på rådsgodkendelse.

3. Formål og indhold

Formålet med forhandlingerne mellem EU og Schweiz er at etablere institutionelle løsninger, der

regulerer gældende og fremtidige aftaler relateret til det indre marked ud fra følgende grundlæg-

gende hensyn:

•

Ensartet fortolkning og anvendelse: Forpligtelse til at fortolke og anvende gældende EU-

ret ensartet i det indre marked i overensstemmelse med Domstolens retspraksis.

•

Løbende justering i henhold til udviklinger i EU-retten: Forpligtelse for begge parter til at

sikre dynamisk tilpasning af aftalerne med Schweiz til EU-retten.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

•

En effektiv mekanisme for tvistbilæggelse: Uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer som

sikrer tilsyn og kontrol med anvendelse af aftalerne.

•

Aftalernes indbyrdes forbindelse: Den procedure, der skal følges, ved manglende efterle-

velse af afgørelser fra tvistbilæggelsesmekanismen, herunder mulighed for kompenserende

tiltag i den berørte aftale eller andre aftaler relateret til det indre marked.

•

Den fremadrettede karakter af institutionelle løsninger: De institutionelle bestemmelser

skal være gældende for og identiske i eksisterende og fremtidige aftaler relateret til det in-

dre marked.

I udkastet til rådsafgørelsen om forhandlingsdirektiver skal de institutionelle bestemmelser om-

fatte alle aftaler mellem EU og Schweiz, der relaterer sig til det indre marked, herunder også

fremtidige aftaler. Af eksisterende aftaler forventes følgende at skulle inkludere de institutionelle

bestemmelser, der forhandles om:

•

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det

Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, 1999.

•

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

•

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstrans-

port og personbefordring med jernbane og ad landevej, 1999.

•

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med

landbrugsprodukter, 1999.

•

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig an-

erkendelse af overensstemmelsesvurdering, 1999.

Som en del af forhandlingerne indgår

en mekanisme for Schweiz’ løbende økonomiske bidrag til

EU’s samhørighedspolitik.

Derudover forhandles også

en mekanisme for Schweiz’ bidrag til om-

kostningerne forbundet med udvikling, drift og vedligehold af de EU-informationssystemer, som

Schweiz har adgang til.

Forhandlingerne skal desuden aftale vilkår og betingelser

for Schweiz’

deltagelse i EU-program-

mer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet skal ikke høres om forslaget til rådsafgørelsen.

Europa-Parlamentet vedtog en rapport på plenar den 4. oktober 2023, hvori Parlamentet bl.a.

udtrykte bekymring over de eksisterende bilaterale aftaler mellem EU og Schweiz’ manglende til-

pasning til udviklinger i EU-retten. Parlamentet påmindede, at vedtagelsen af en pakkeaftale for

eksisterende og kommende aftaler, der muliggør Schweiz’ deltagelse i EU’s indre marked, for at

sikre ensartethed og juridisk klarhed, forblev en forudsætning for yderligere fremdrift af en sek-

torbaseret tilgang.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

Europa-Parlamentet vedtog en rapport på plenar den 26. marts 2019, da forhandlingerne om en

institutionel rammeaftale fortsat pågik. Her forholdt Europa-Parlamentet sig positivt til ramme-

aftalen og henstillede, at aftalen burde indgås så hurtigt så muligt med henblik på at skabe sam-

menhæng i det eksisterende komplekse sæt af bilaterale aftaler EU og Schweiz imellem. Samtidig

blev det gjort gældende, at en institutionel rammeaftale med Schweiz ville garantere retssikkerhe-

den for både Schweiz og EU, en dynamisk indarbejdelse af EU's regelværk, øget adgang til det

indre marked for Schweiz til gavn for begge parter og Den Europæiske Unions Domstols kom-

petence i tilfælde af uløste tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af den institutio-

nelle rammeaftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Indarbejdelse af institutionelle bestemmelser i aftalerne mellem EU og Schweiz relateret til det

indre marked forventes at bidrage til en mere ensartet fortolkning og anvendelse af indre mar-

kedsreglerne samt oprettelsen af en effektiv mekanisme for tvistbilæggelse, hvilket vil skabe

større forudsigelighed for virksomheder fra EU, herunder danske, der handler i og med Schweiz,

hvilket kan få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser samt bidrage

til styrkede økonomiske relationer.

Aftaler om Schweiz’ økonomiske bidrag til EU’s samhørighedspolitik, vilkårene for Schweiz’ del-

tagelse i EU-programmer

samt Schweiz’

bidrag til forvaltningen af de EU-informationssystemer,

som Schweiz har adgang til

og Schweiz’ bidrag til omkostninger til de af EU’s agenturer og orga-

ner, som Schweiz vil deltage i, kan få positive statsfinansielle konsekvenser i form af et mindre

dansk bidrag til

EU’s budget, i det omfang at Schweiz’ bidrag, herunder

særligt til samhørigheds-

politikken, lægges ind i budgettet inden for de eksisterende udgiftslofter. De nærmere konse-

kvenser for EU’s budget afhænger af de endelige aftaler.

Aftalerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Aftalerne forventes ikke på det foreliggende grundlag at have negative konsekvenser for beskyt-

telsesniveauet.

8. Høring

Forslaget til rådsafgørelsen og den fælles forståelse har været i høring i handelspolitisk specialud-

valg i udvidet kreds, dvs. inklusive erhvervsorganisationer og de faglige organisationer, d. 20. de-

cember 2023 til d. 18. januar 2024. Der indkom høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk, DI og

Landbrug & Fødevarer, som gengives nedenfor i resuméform.

DI:

•

I en tid med stigende usikkerhed og krig i Europa, må lande, der deler de samme værdier

om frihed, demokrati, retsstatsprincip og en social markedsøkonomi arbejde tættere sam-

men end før. Derfor er det vigtigt at udvikle EU’s relationer med Schweiz og genoptage

forhandlinger om en institutionel rammeaftale, der skal sikre retssikkerhed og en level

playing field i samhandlen.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

•

Den nuværende situation er for uholdbar, da de mange nuværende delaftaler mellem EU

og Schweiz gør vilkårene usikre for virksomhederne og hæmmer samhandlen.

•

Sammenbruddet i forhandlingerne har allerede fået direkte konsekvenser for danske virk-

somheder, da EU og Schweiz ikke længere anerkender hinandens test af medicinsk udstyr.

•

DI støtter derfor fuldt op om Kommissionens henstilling til forhandlingsmandat og det

er tillige vurderingen, at mandatet indeholder en god balance i forhold til begge parters

interesser og positioner.

•

For DI er det vigtigt, at EU driver en offensiv handelspolitik, der sikrer, at europæiske

virksomheder sikres de bedst mulige adgangsforhold til globale markeder og at samhand-

len foregår så frit, fair og uhindret som mulig.

•

Forhandlingsmandatet danner ydermere en fornuftig basis for yderligere at styrke samar-

bejdet i form af nye aftaler på fødevaresikkerhed, offentlig sundhed og energiforsynings-

sikkerhed, herunder en længe ventet el-aftale mellem EU og Schweiz.

•

Det er vigtigt, at EU og Schweiz udviser kompromisvilje og indgår en langsigtet rammeaf-

tale, der styrker samarbejdet og udvider markedsadgangen på fair og lige vilkår. Aftalen

skal lette handel og investeringer mellem parterne uden samtidig at gå på kompromis med

EU’s værdier, interesser og

principper, herunder især integriteten af Unionens indre mar-

ked, der til enhver tid skal bevares. Integriteten af det indre marked er helt afgørende for

DI, da schweiziske virksomheder ikke må få lettere adgang til det indre marked end euro-

pæiske virksomheder selv har.

Landbrug & Fødevarer:

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens henstilling til at indlede forhandlinger med

Schweiz, herunder forhandlinger om det bilaterale handelsforhold. Den danske fødevareklynge

er i høj grad afhængig af økonomisk interaktion med omverdenen med betydelige interesser i

åbne markeder samt fri og fair handel, og fokus på eksport og markedsadgang for fødevareklyn-

gen er derfor afgørende. Det schweiziske marked er således også relevant for klyngens eksport,

men potentialet har indtil videre ikke været udnyttet optimalt. Det er derfor vigtigt, at der for-

handles en frihandelsaftale på plads, der afspejler erhvervets generelle, offensive interesser, og

sikrer reel markedsadgang.

Forbrugerrådet Tænk:

•

Vi finder oversigten over hensyn, der skal varetages i aftalen, mangelfuld. Især savner vi

en tydeligere markering af, at handelsaftaler bør have både hensynet til den grønne omstil-

ling og hensynet til bedre forbrugerbeskyttelse som centrale elementer.

•

Specielt i forhold til forbrugerbeskyttelsen skal vi opfordre til, at der arbejdes på at ind-

drage Schweiz i det såkaldte CPC-netværk (Consumer Protection Cooperation).

•

Det bør helt generelt være sigtet med aftalen at give mærkbare forbedringer, herunder

også økonomiske, for forbrugerne. Et konkret eksempel kunne være at sigte mod at få

Schweiz med i EU's regler om begrænsning af roaming-betaling

(”roam like at home”).

•

Vi støtter ønsket om fuld integration af Schweiz i det europæiske el-net.

•

Vi skal opfordre til at holde det digitale område ude af handelsaftalen.

•

Vi er generelt skeptiske over for anvendelse af voldgift til tvistbilæggelse vedr. frihandels-

aftaler, specielt i investor-stat tvister, men er positive over for, at der dog i dette tilfælde

lægges op til at underlægge voldgiften EU-Domstolens fortolkning af EU-retten.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til at indgå aftalerne med Schweiz om bl.a.

institutionelle bestemmelser med henblik på at sikre ensartethed i det indre marked og retssikker-

hed for myndigheder, borgere og erhvervslivet. Der forventes at være et generelt ønske blandt

medlemsstaterne om at sikre en balance mellem rettigheder og forpligtelser for Schweiz i afta-

lerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forhandlingerne mellem EU og Schweiz, som skal bidrage til at sikre ensartet

fortolkning og anvendelse af EU-retten, løbende justering i henhold til udviklinger i EU-retten,

en mere effektiv mekanisme for tvistbilæggelse, aftalernes indbyrdes forbindelse og en fremadret-

tet karakter af de institutionelle løsninger. Regeringen finder desuden, at aftalerne bør sikre en

balance mellem rettigheder og forpligtelser

i Schweiz’ forhold til EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 12.

oktober 2018 og til orientering den 15. maj 2019.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

3. Aftale mellem Den Europæiske Union og Island, Norge og Liechtenstein om EØS-

EFTA staternes fremtidige finansielle bidrag til økonomisk og social samhørighed i Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt tillægsprotokollerne vedrørende mar-

kedsadgang for fisk og fiskevarer med henholdsvis Norge og Island

- Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt

KOM-nummer foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet gav den 20. maj 2021 Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger med Island, Norge og Liechten-

stein om den fremtidige EØS-finansieringsmekanisme for perioden 2021-2027. Samarbejdsaftalen mellem de tre

EFTA-medlemslande Norge, Island og Liechtenstein på den ene side og EU på den anden side, den såkaldte

EØS-aftale,

indebærer, at EU’s bestemmelser om det indre marked også gælder i disse lande.

Parallelt med forhandlingerne om finansieringsmekanismen forhandledes om tillægsprotokoller vedrørende mar-

kedsadgang for fisk og fiskevarer med henholdsvis Norge og Island.

Kommissionen har nu meddelt, at man på forhandlerniveau er nået til enighed med Island, Norge og Lichtenstein

om EØS-finansieringsmekanismen samt tillægsprotokollerne for markedsadgang for fisk og fiskevarer.

Kommissionen har endnu ikke fremsat forslag til Rådets afgørelse til undertegnelse og konklusion af aftalerne med

disse forventes fremsat snarest.

Regeringen støtter, at man opnår enighed med Island, Norge og Liechtenstein om de finansielle mekanismer samt

tillægsprotokollerne vedrørende markedsadgang for fisk og fiskevarer. For den finansielle mekanisme finder rege-

ringen, at det er positivt, at man har kunnet nå til enighed om et øget bidrag fra EØS-landene, men så gerne, at

der generelt sikres øget gennemsigtighed med midlerne. For tillægsprotokollerne vedrørende markedsadgang for fisk

og fiskevarer med henholdsvis Norge og Island finder regeringen, at Kommissionens inddragelse af medlemslandene

i løbet af forhandlingerne har været særdeles mangelfuld, og at visse dele af tillægsprotokollerne synes ufordelagtige

og ubalancerede.

2. Baggrund

Rådet gav den 20. maj 2021 Kommissionen forhandlingsmandat til at indlede forhandlinger med

Island, Norge og Liechtenstein om EØS-finansieringsmekanismen for perioden 2021-2027.

Samarbejdsaftalen mellem de tre EFTA-medlemslandene Norge, Island og Liechtenstein på den

ene side og EU på den anden side, den såkaldte EØS-aftale,

indebærer, at EU’s bestemmelser

om det indre marked også gælder i disse lande. EØS-aftalen omfatter dog ikke EU's toldunion

samt fiskeri og landbrug, hvorfor der forhandles separate aftaler på disse områder. EØS-aftalen

trådte i kraft i 1994.

Formelt er der tale om to separate finansieringsmekanismer; en finansieret af Island, Liechten-

stein og Norge i fællesskab; og en anden finansieret udelukkende af Norge. EU-samhørigheds-

fondens fordelingsnøgle anvendes også i forbindelse med de finansielle bidrag fra EØS-EFTA-

lande.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

Parallelt med forhandlingerne om finansieringsmekanismerne forhandledes med henholdsvis

Norge og Island om tillægsprotokoller vedrørende markedsadgang for fisk og fiskevarer.

Kommissionen har nu meddelt, at man på forhandlerniveau er nået til enighed med Island,

Norge og Lichtenstein om EØS-finansieringsmekanismerne samt tillægsprotokollerne for mar-

kedsadgang for fisk og fiskevarer med henholdsvis Island og Norge.

Kommissionen har endnu ikke fremsat forslag til Rådets afgørelse til undertegnelse og konklu-

sion af aftalerne, men disse forventes fremsat snarest.

Forslaget til rådsafgørelse til undertegnelse og konklusion af aftalen forventes at have hjemmel i

TEUF, artikel 218.

3. Formål og indhold

Kommissionen har informeret om, at det samlede finansielle bidrag fra de tre EØS-lande Norge,

Island og Liechtenstein i aftalen på forhandlerniveau er øget til 3.268 millioner euro. Således er

det finansielle bidrag øget lidt ift. den foregående EØS-finansieringsmekanisme i perioden 2014

til 2021.

I lighed med den tidligere finansielle mekanisme er modtagerne af midlerne i den fælles EØS-fi-

nansieringsmekanisme de 15 samhørighedslande, mens kun de 13 medlemslande, der senest er

tiltrådt EU, modtager midler fra den norske finansieringsmekanisme. Grækenland og Portugal er

således ikke modtagere af midler fra sidstnævnte.

Dertil har finansieringsmekanismen tre tematiske prioriteter: Europæisk grøn omstilling, demo-

krati, retsstat og menneskerettigheder samt social inklusion og modstandsdygtighed.

Fsva. tillægsprotokollerne for markedsadgang for fisk og fiskevarer med hhv. Island og Norge

gælder, at mængderne af de toldfrie kontingenter i perioden fra 1. maj 2021 (hvor de tidligere af-

taler udløb) til ikrafttrædelse af den nye aftale vil blive lagt oven i de fremadrettede kontingenter,

således at de samlede årlige kontingenter bliver større end de mængder, parterne har opnået enig-

hed om. Såfremt toldkontingenterne ikke er fuldt udnyttet, når aftalen udløber den 30. april

2028, vil eventuelle resterende mængder kunne importeres frem til den 30. april 2030.

Fsva. tillægsprotokollen for markedsadgang for fisk og fiskevarer med Norge, kan følgende end-

videre fremhæves:

- EU skal oprette nye kontingenter for forarbejdet laks og røget laks.

- Kontingentet for kryddersild i tillægsprotokollen er hævet fra 11 400 t til 28 000 t.

- Ordningen vedrørende tilladelse til fri transit for fisk og fiskevarer, der er landet i Norge

af skibe, som sejler under en EU-medlemslandes flag, videreføres.

- Dertil kan det bemærkes, at tillægsprotokollen indebærer øgede toldfri kontingenter af

kogte, pillede rejer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at skulle godkende aftalen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Aftalen om finansieringsmekanismerne kan have statsfinansielle konsekvenser herunder via det

danske EU-bidrag. Aftalen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Da de foreliggende udkast til aftaledokumenter ikke afklarer, hvorledes kontingenterne vil finde

anvendelse af danske virksomheder, kan det ikke afgøres, hvilke præcise konsekvenser aftalen vil

have ift. toldindtægter til Danmark, idet medlemslandene betaler EU-bidrag svarende til 75 pro-

cent af den opkrævede told, mens 25 pct. forbliver i det enkelte medlemsland. Det kan dog gene-

relt bemærkes, at gives der øget toldfritagelse vil det alt andet lige betyde fald i toldindtægter, idet

der indføres varer under disse toldpositioner fra hhv. Norge og Island, hvor der i 2023 er betalt

fuld told. Lavere egne indtægter baseret på told til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et hø-

jere dansk bidrag, som finansieres på baggrund af medlemslandenes bruttonationalindkomst.

For tillægsprotokollen vedr. markedsadgang for fisk og fiskevarer med Norge vurderes forslaget

overordnet at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for den danske forarbejdningsin-

dustri. Dog kan toldfri norsk adgang for færdigforarbejdet laks have negative erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser for danske lakseproducenter. Endvidere vurderes tillægsprotokollen vedr. mar-

kedsadgang for fisk og fiskevarer med Norge at kunne have visse negative erhvervsøkonomiske

konsekvenser for det danske fiskerierhverv.

Ved at lægge mængderne fra perioden fra den forrige aftales udløb i 2021til denne aftales ikraft-

træden oven i de årlige kontingenter i den nye aftale, bliver de samlede årlige kontingenter ekstra-

ordinært høje, og den danske forarbejdningsindustri kan få svært ved at udnytte kontingenterne

optimalt.

Dertil kan det bemærkes, at tillægsprotokollen med Norge indebærer øgede toldfri kontingenter

af kogte, pillede rejer, som vurderes at kunne påvirke den grønlandske eksport af kogte, pillede

rejer til EU negativt.

8. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri) med frist den 23. januar 2024.

Danish Seafood Association

Forsyningerne af fisk og fiskevarer fra vores nordiske partnerlande

–

i særlig grad Norge - er sær-

deles vigtige for dansk fiskeindustri, og derfor hilser vi det velkomment, at der nu

–

og med stor

forsinkelse - er indgået aftale om fornyelse af EØS-aftalen mellem EU og Norge og Island. Den

gamle aftale udløb 30. april 2021 og i mellemtiden har vi været delvist kompenseret via end use

kontingenter på visse varer.

Vi modtog besked om fornyelsen af aftalen 1. december 2023 fra norsk presse, og vi efterlyser i

denne og kommende handelsaftaler, at EU er mere åben og informativ og sender udkast i høring

hos erhvervet forud for og undervejs i forhandlingerne. Heller ikke vores fælleseuropæiske fiske-

industriforening, AIPCE CEP har været konsulteret. Det er omvendt vores opfattelse, at norsk

fiskeindustri løbende har været inddraget.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

Kontingenterne bliver vedtaget med omkring 3 års forsinkelse, hvilket der kompenseres for ved

at lægge de ubrugte mængder fra de 3 år oveni de sidste 4 år af aftaleperioden. Den måde at

kompensere på betyder, at vi ikke er i stand til at udnytte de forhøjede kontingenter fra de år,

hvor vi slet ikke kunne trække på dem. Forsyningsbehovene er løbende. Ubrugte mængder kan

bruges i 2028-2030, og det vil måske kunne afbøde noget af den forsyningsmangel, der igen ville

kunne opstå, når perioden udløber, og der igen skal forhandles om næste aftaleperiode.

Vi hilser det velkomment, at der er fastlagt et højt kontingent kryddersild i lage på 28.000 tons,

men havde på den anden side ønsket og gerne set øgede kvoter for fersk sild og også fersk ma-

krel. Vi appellerer til hurtig vedtagelse og iværksættelse af aftalen i EU, så der ikke opstår knap-

hed i 2024 - især for kryddersild i lage.

Der er ifølge notatet tale om, at Norge skal indrømmes kontingenter for forarbejdet laks til EU,

hvilket vi i dansk lakseindustri stiller os særdeles kritiske overfor. Det vil sætte os i en situation,

hvor told på hel laks til EU - samtidig med evt. fuld toldfrihed for færdigvaren

–

vil tildele norsk

lakseindustri en konkurrencefordel på bekostning af produktionen i EU. Det har vi ikke set til-

svarende i nogen af de samarbejds- og frihandelsaftaler EU har indgået med noget tredjeland, og

vi ved, at Norge omvendt pålægger høj told på landbrugsprodukter fra EU. Dertil skal lægges, at

Norge fastholder et eksportforbud for deres prisbilligere hele produktionslaks (laks med mindre

fejl og skader, der kan eksporteres som filet, når fejlen er rettet på norske anlæg), som derved via

norsk lov reserves til egen industri. Det er ganske uforståeligt, at forhandlingerne med Norge

ikke har omfattet disse protektionistiske og diskriminerende norske regler, der som betingelse fra

EU burde være ophævet. Konkurrence- og handelsforvridende foranstaltninger burde være ude-

lukket fra EØS-samarbejdet. Vi bad fra Danish Seafood Association allerede i marts 2023 Eu-

ropa-Kommissionen (DG Trade) om at rejse sagen over for Norge netop i regi af EØS-forhand-

lingerne. DG Trade forbereder dog i denne tid en sag mod Norge om produktionslaksen, men

den burde have været en del af forhandlingerne i EØS.

Toldkontingenter for forarbejdede laks bør holdes ude af aftalen og under alle omstændigheder

udelukkes så længe Norge fastholder eksportforbud for produktionslaks.

Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation

Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation har følgende be-

mærkninger til den aftale, som EU ventes at indgå med Norge og Island om den fremtidige fi-

nansieringsmekanisme og tillægsprotokoller vedr. markedsadgang for fisk og fiskevarer.

Det fremgår af det samlenotat, som er udsendt i forbindelse med aftalen, at Rådet helt tilbage i

maj 2021 gav Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger med Norge og Island.

På det tidspunkt kunne fiskerierhvervet i Danmark allerede ane konturerne af et fremtidigt pro-

blematisk samarbejde med Norge som følge af Brexit og det ændrede styrkeforhold i Nordatlan-

ten. Og det blev i den forbindelse gjort klart over for Fødevareministeriet, at der ikke bare i Dan-

mark men generelt i EU var et stort ønske om at få nogle af de mekanismer, som er blevet aftalt

med UK i forbindelse med Brexit og den indgåede TCA mellem EU og Storbritannien, ind i af-

talekomplekset med Norge for at beskytte EU’s fiskeri og forsyningssikkerhed. Det gælder mu-

lighed for midlertidigt at kunne videreføre fiskeriet i hinandens farvande selv om der ikke ved

årsskiftet skulle være en bilateral aftale på plads og det gælder muligheden for at kunne sanktio-

nere på andre områder end lige fiskeriet, hvis den ene part ikke respekterer den bilaterale fiskeri-

aftale.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

Konkret har Norge også opsagt den bilaterale fiskeriaftale mellem EU og Norge med henblik på

en genforhandling af aftalen

–

dette afspejles på ingen måde i den aftale, som EU ventes at indgå

med Norge om EØS. EØS-aftalen bør være en oplagt løftestang til at varetage danske og EU's

interesser på fiskeriområdet.

På den baggrund er det bekymrende, at man fra regeringens side på intet tidspunkt har inddraget

fiskerierhvervet i forhandlingerne om en fornyelse af EØS-aftalen og at disse forhold ikke er ta-

get med i betragtning.

Det er på flere områder knas i samarbejdet mellem EU og Norge på Fiskeriområdet. Det gælder

alt fra fiskeriforvaltning ved Svalbard, forvaltning af pelagiske arter og set med danske briller ikke

mindst spørgsmålet om udveksling af fiskerimuligheder i Nordsøen og senest ikke mindst det en-

sidige norske skridt til at sætte en barriere op for fiskeri i Skagerrak, som gør det besværligt for

fiskerne at drive fiskeri henover grænsen mellem EU og Norge i Skagerrak.

I lyset af disse udfordringer har det løbende i EU-samarbejdet været diskuteret, hvordan EU

kunne få normaliseret forholdet til Norge igen. Her er det bl.a. blevet påpeget, at man bliver nødt

til at se på markedsadgangen for fisk og fiskevarer fra Norge som et middel til at lægge pres på

Norge for at indgå fiskeriaftaler med EU, som både i bredde og dybde er i overensstemmelse

med det faktiske fiskeri og EU-fiskeres adgang til norsk farvand.

På den baggrund, kan det derfor undre, at man har indgået en samarbejdsaftale med Norge, som

udvider den norske adgang til EU-markedet, også på områder, hvor Danmark ellers har en styr-

keposition.

Det undrer også, at I en tid, hvor der i EU er meget fokus på fiskeriets påvirkning af havmiljøet

og EU's fiskeri påføres den ene restriktion efter den anden, så er der i aftalen umiddelbart ingen

krav om social bæredygtighed (fx om brug af arbejdskraft fra 3. lande) eller miljømæssig bære-

dygtighed i de produkter, som Norge må eksportere til EU. På den måde underminerer aftalen

også det økonomiske grundlag for EU's fiskeri og selvforsyning.

Det svækker EU i de fremtidige forhandlinger med Norge om udveksling af fiskerimuligheder.

At hæve kontingentet for kryddersild i tillægsprotokollen fra 11.400 tons til 28.000 tons er helt

urimeligt i den nuværende situation og vil helt givet have negative økonomiske konsekvenser for

dansk fiskeri og den danske fiskesektor.

Norsk eksport af forarbejdet og røget laks har været et af de områder, som man kunne bruge i

forhandlingerne med Norge om det fremtidige samarbejde på fiskeriområdet. Den mulighed spil-

ler man sig

fra EU’s side af hænde ved indgåelse af aftalen om tillægsprotokollen.

Konsekvensanalysen i høringsnotatet er direkte mangelfuld, da man alene fokuserer på de mulige

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien, uden samtidig at på-

pege de negative konsekvenser for selve fiskerierhvervet

– eller EU’s selvforsyning.

Alt i alt burde aftalen indeholde relevante mekanismer, som vi kender dem fra TCA mellem EU

og UK i forhold til fiskerisektoren og det burde med aftalen og sikres, at der bliver indgået en ny

og balanceret fiskeriaftale mellem EU og Norge.

Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt bakket op om, at der indgås en aftale med EØS-landene om finan-

sieringsmekanismen. Der har dog været udtalt utilfredshed med manglende inddragelse af med-

lemslandene under forhandlingsprocessen samt manglende involvering vedr. tillægsprotokol-

lerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at man opnår enighed med Island, Norge og Liechtenstein om de finansielle

mekanismer samt tillægsprotokollerne vedrørende markedsadgang for fisk og fiskevarer.

For den finansielle mekanisme finder regeringen, at det er positivt, at man har kunnet nå til enig-

hed om et øget bidrag fra EØS/EFTA-landene samt tematiske fokusområder for brugen af mid-

lerne, der bidrager til at styrke modtagerlandenes økonomier og EU’s overordnede prioriteter.

Regeringen så gerne, at der generelt sikres øget gennemsigtighed ifm. EØS-EFTA-landenes bi-

drag til EU-programmer såvel som til økonomisk og social samhørighed. I forlængelse heraf fin-

der regeringen det hensigtsmæssigt, at EØS-EFTA-landenes bidrag til økonomisk og social sam-

hørighed understøttes af sunde budgetprincipper for eksempel ved udmøntning via EU’s budget.

For tillægsprotokollerne vedrørende markedsadgang for fisk og fiskevarer med henholdsvis

Norge og Island finder regeringen, at Kommissionens inddragelse af medlemslandene i løbet af

forhandlingerne har været særdeles mangelfuld, og at dele af tillægsprotokollerne synes ufordel-

agtige og ubalancerede.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2021. Der blev oversendt

grund- og nærhedsnotat den 25. februar 2021.