Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4005 - almindelige anliggender Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 24/00775
Den 5. februar 2024
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. februar 2024
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
4. Artikel 7-procedure (Polen) ..........................................................................................................2
1
Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24, pkt. 4
2820474_0002.png
4. Artikel 7-procedure (Polen)
-
Status
KOM (2017) 0835
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. november 2023. Nye afsnit
er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
I december 2017 aktiverede Europa-Kommissionen proceduren efter EU-traktatens artikel 7, stk. 1, over for
Polen. Baggrunden var, at Polen havde gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgjorde en
systemisk trussel mod retsstatsprincippet, der er en
af EU’s
grundlæggende værdier. Sagen har siden været under
løbende behandling i Rådet (almindelige anliggender). På rådsmødet den 20. februar 2024 forventes en statusdrøf-
telse af Polen. Det er Polen selv, som efter regeringsskiftet har anmodet om, at statusdrøftelsen sættes på Rådets
dagsorden med henblik på at præsentere en handlingsplan for kommende tiltag for at rette op på landets retsstats-
udfordringer.
Den danske
regering er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i Kom-
missionens kritikpunkter af Polens retsreformer og hilser derfor den nye polske regerings planer velkommen. Rege-
ringen bakker aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på dagsordenen i Rådet, indtil der er fundet en
tilfredsstillende løsning på problemerne. Regeringen ser positivt på, at Polen selv beder om, at punktet sættes på
dagsordenen, og fra dansk side støttes der op om de polske bestræbelser for at rette op på landets retsstatsudfordringer.
2. Baggrund
Kommissionen besluttede i december 2017 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den Euro-
pæiske Union (TEU) over for Polen. Baggrunden er, at Polen har gennemført en række retsrefor-
mer, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det grundlæggende retsstatsprin-
cip. Det var første gang, at proceduren i TEU artikel 7 blev aktiveret over for et medlemsland.
Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen
som deles af et flertal af medlemslandene
ved-
rører særligt den politiske indflydelse på det polske retssystem. Den er konkret kommet til udtryk
i form af bl.a. udskiftning af dommere gennem fremskyndet pensionering og politisk indflydelse
på dommerudnævnelser i Polen. Kommissionen vurderer, at reformerne samlet set risikerer at
skabe tvivl om det polske retsvæsens uafhængighed. Et flertal af medlemslande har bakket op om
Kommissionen og har løbende tilkendegivet deres bekymring over retsstatssituationen i Polen.
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Polen i Rådet (almindelige
anliggender). Seks høringssessioner er blevet gennemført siden 2018, senest ved rådsmødet (al-
mindelige anliggender) den 30. maj 2023. Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om
status på sagen en række gange, senest ved rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november
2023.
Rådet godkendte den 17. juni 2022 Kommissionens forslag til gennemførelsesafgørelse om Polens
genopretningsplan. Forud for godkendelsen havde der været et længere forhandlingsforløb mellem
Polen og Kommissionen. Med gennemførelsesafgørelsen om genopretningsplanen betinges udbe-
talingen af midler fra genopretningsfaciliteten til Polen bl.a. af gennemførelse af en række milepæle,
der skal adressere Polens udfordringer i forhold til retsvæsenets uafhængighed. Polen har endnu
ikke leveret tilfredsstillende på milepælene.
2
Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24, pkt. 4
2820474_0003.png
Den nye polske regering tiltrådte i december 2023 og har understreget, at den vil genskabe respek-
ten for retsstatsprincippet. Under den forudgående valgkamp var Polens adgang til genopretnings-
midlerne et centralt tema. Den adgang forudsætter, at Polen gennemfører milepælene om retsvæ-
senets uafhængighed. Siden tiltrædelsen af den nye regering har Polen taget positive skridt i den
rigtige retning. Det er blandt andet kommet til udtryk i polsk støtte til de spanske formandskabs-
konklusioner om Rådets årlige retsstatsdialog fra december.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemslandene, Europa-
Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire-femtedele af sine medlemmer (mi-
nus det pågældende land, dvs. aktuelt 21 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-Parla-
mentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de grundlæggende
værdier, der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlemsland og kan efter
samme fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af medlemslan-
dene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
og efter at have opfor-
dret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
fastslå, at et medlemsland groft og
vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og vedvarende overtrædelse
måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med forstærket kvalificeret flertal beslutte
at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder dets stemmeret.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 forventes en statusdrøftelse om rets-
statssituationen i Polen.
Det er Polen selv, som efter regeringsskiftet har anmodet om, at statusdrøftelsen sættes på Rådets
dagsorden den 20. februar 2024. Fra polsk side har man til hensigt at præsentere en handlingsplan
for gennemførelsen af relevante retsreformer, der skal genskabe domstolenes uafhængighed, og
som man vurderer vil være tilstrækkelige til at afslutte artikel 7-proceduren mod Polen. Man vil i
den forbindelse redegøre for kommende tiltag, og de tiltag som man allerede har taget.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
3
Rådsmøde nr. 4005 (almindelige anliggender) den 20. februar 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 20/2-24, pkt. 4
2820474_0004.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen i Polen på råds-
møderne og formået at fastholde sagen på dagsordenen. Enkelte lande har været mere tilbagehol-
dende eller har
for ganske fås vedkommende
støttet Polen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i Kommissio-
nens kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen har løbende udtrykt sin bekymring i Rådet
og i forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den polske regering.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op
til EU’s grundlæggende værdier,
herunder
demokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier
er afgørende for legitimi-
teten og effektiviteten af EU-samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det indre mar-
ked.
Regeringen bakker aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på dagsordenen i Rådet, indtil
der er fundet en tilfredsstillende løsning på problemerne. Regeringen ser positivt på, at Polen selv
beder om, at punktet sættes på dagsordenen, og fra dansk side støttes der op om de polske bestræ-
belser for at rette op på landets retsstatsudfordringer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. november
2023.
4