Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4009 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. februar 2024

Internationalt kontor

Line Herbæk Larsen

2024-01009

3158074

Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes be-

handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts

2024

Side:

3-5

Punkt 1

Rådets gennemførelsesafgørelse om fastlæg-

gelse af en henstilling om best practice identi-

ficeret ved den tematiske evaluering af be-

kæmpelse af narkotikahandel

- Meningsudveksling

- Vedtagelse

Konsekvenserne af henholdsvis Ruslands ag-

gression mod Ukraine og konflikten i Mellem-

østen for EU’s indre sikkerhed

- Meningsudveksling

Forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn:

a) Forordning om ændring af midlertidig for-

ordning (EU) 2021/1232 vedr. seksuelle over-

greb begået mod børn, samt

b) Forordning om forebyggelse og bekæm-

pelse af seksuelt misbrug af børn

- Fremskridtsrapport

Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret

kriminalitet: Sikkerhedsaspekter

- Status

Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret

kriminalitet: Aspekter af retligt samarbejde

6-10

Punkt 2

11-31

Punkt 3

32-34

Punkt 4

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

35-37

Punkt 5

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

38-40

Punkt 6

Status

Rådskonklusioner om Kommissionens årsrap-

port om anvendelsen af Chartret: Effektiv rets-

beskyttelse samt adgang til klage og domstols-

prøvelse

- Godkendelse

- Meningsudveksling

Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen

mod straffrihed

- Status

41-44

Punkt 7

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

Dagsordenpunkt 1: Rådets gennemførelsesafgørelse om fast-

læggelse af en henstilling om best practice identificeret ved

den tematiske evaluering af bekæmpelse af narkotikahandel

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. marts 2024 med henblik på meningsudveksling og vedtagelse af Rådets

gennemførelsesafgørelse om vedtagelse af en henstilling til medlemssta-

terne om, at de overvejer, hvordan den identificerede bedste praksis kan

anvendes inden for nationale retlige og operationelle rammer. Sagen er om-

fattet af retsforbeholdet, men er hjemlet i en retsakt, der udgør en udbygning

af Schengenreglerne, og som Danmark har tiltrådt i medfør af Schengentek-

nikaliteten. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har

ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er

man positiv over for at drøfte best practice for bekæmpelse af narkotikahan-

del i EU-regi.

2. Baggrund

EU-Kommissionen har i løbet af 2023 foretaget en tematisk Schengeneva-

luering af medlemsstaterne med det formål at identificere bedste praksis på

områderne politisamarbejde samt grænse- og IT-forvaltning i relation til be-

kæmpelse af narkotikasmugling i EU.

I den forbindelse har medlemsstaterne oplyst Kommissionen om gældende

praksis på områderne, ligesom Kommissionen selv har gjort sig observatio-

ner under fysiske besøg i flere medlemsstater. Kommissionen har på den

Forordning 2022/922 af 9. juni 2022 om indførelse og anvendelse af en evaluerings- og

overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne har hjemmel i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten

(”retsforbeholdet”), fin-

der derfor anvendelse, hvilket indebærer, at Danmark ikke deltog i vedtagelsen af forord-

ningen. Forordningen udgør dog en videreudvikling af Schengenreglerne, hvorfor Danmark

havde mulighed for inden for seks måneder efter vedtagelsen at træffe afgørelse om, hvor-

vidt retsakten skulle gennemføres i dansk ret jf. protokollens artikel 4 (”schengenteknika-

liteten”). Danmark har ved notifikation af 24. august 2022 meddelt Rådet

og Kommissio-

nen, at Danmark har truffet afgørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret. Danmark

har derfor været omfattet af og deltaget aktivt i den tematiske Schengenevaluering om be-

kæmpelse af narkotikahandel.

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

baggrund udarbejdet en rapport, der beskriver den bedste praksis, som er

kortlagt ved evalueringen. Rapporten er sammenfattende for alle medlems-

staterne således, at de enkelte medlemsstater alene fremhæves i det omfang,

at de efter Kommissionens opfattelse udviser bedste praksis på et givent

område.

På baggrund af rapporten har Kommissionen fremlagt forslag til Rådets gen-

nemførelsesafgørelse om fastlæggelse af en henstilling med opfordring til

medlemsstaterne om at overveje, hvordan den i rapporten fastlagte bedste

praksis kan anvendes inden for den enkelte medlemsstats retlige og operati-

onelle rammer. Ved vedtagelse af rådshenstillingen opfordres medlemssta-

terne således til at se nærmere på hinandens gode erfaringer til bekæmpelse

af narkotikahandel og overveje, hvordan de vil kunne gennemføres natio-

nalt.

Schengenevalueringen er gennemført i medfør af forordning 2022/922 af 9.

juni 2022, som Danmark har tiltrådt i medfør af Schengenteknikaliteten ved

notifikation af 24. august 2022. Det betyder, at Danmark på lige fod med de

øvrige medlemsstater er omfattet af og har deltaget aktivt i evalueringen.

Det betyder endvidere, at Danmark på tilsvarende lige fod med de øvrige

medlemsstater er omfattet af Kommissionens forslag til Rådets gennemfø-

relsesafgørelse om fastlæggelse af ovennævnte ikke-bindende henstilling.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 4.-5. marts 2024 med henblik på en meningsudveks-

ling og vedtagelse af gennemførelsesafgørelse. Der forventes en drøftelse af

Kommissionens rapport om bedste praksis for bekæmpelse af narkotikahan-

del i EU udarbejdet på baggrund af en tematisk evaluering af medlemssta-

terne i 2023, ligesom der er lagt op til godkendelse af Rådets gennemførel-

sesafgørelse om vedtagelse af henstillinger om best practice på området.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt sam-

arbejde den 20. februar 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for at drøfte best practice på tværs af EU

for bekæmpelse af narkotikahandel.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

Dagsordenpunkt 2: Konsekvenserne af henholdsvis Ruslands

aggression mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten for

EU’s indre sikkerhed

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. marts 2024 med henblik på en meningsudveksling. Det forventes, at

meningsudvekslingen vil være en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-

regi på området for retlige og indre anliggender af konsekvenserne af hen-

holdsvis Ruslands aggression mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten for

EU’s indre sikkerhed. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmå-

let om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over

for en meningsudveksling vedrørende konsekvenserne af henholdsvis Rus-

lands aggression mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten for EU’s indre

sikkerhed.

2. Baggrund

2.1.

Rusland invaderede den 24. februar 2022 Ukraine. Som følge af Rus-

lands invasion besluttede EU’s justits-

og indenrigsministre den 14. oktober

2022 at iværksætte en kontinuerlig og struktureret dialog om den indre sik-

kerhed med de ukrainske myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante

ukrainske myndigheders konkrete operationelle behov for at tackle centrale

udfordringer for den indre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen er ba-

seret på følgende fire områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig handel med

skydevåben, 3) voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige og 4) andre

sikkerhedsrisici. Det andet og seneste møde i den strukturerede dialog med

Ukraine blev afholdt virtuelt den 16. november 2023.

EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine

(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik (FSFP). EU’s civile

missioner har bl.a. til formål at fremme

stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i skrøbelige miljøer i tredje-

lande. Civile eksperter støtter EU’s partnerlande i Afrika, Europa og Mel-

lemøsten ved at yde rådgivning og træning.

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af Ukrai-

nes civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine er EUAM

Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har bl.a. fået tillagt

nye ansvarsområder, herunder efterforskning og retsforfølgning af interna-

tionale forbrydelser samt forvaltning af grænseovergange mellem Ukraine

og EU. EUAM Ukraine deltager i den strukturerede dialog om indre sikker-

hed mellem EU og Ukraine samt yder strategisk rådgivning suppleret med

forskellige træningsaktiviteter.

Det er Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering, at Ruslands invasion

af Ukraine og Ruslands fortsatte isolation fra det internationale samfund har

skærpet de russiske efterretningstjenesters behov for at indhente oplysnin-

ger, der kan forbedre det russiske styres beslutningsgrundlag på især det

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Det gælder også oplys-

ninger, der kan indhentes i Danmark.

Spændingerne mellem Rusland og Vesten øger det russiske styres forvent-

ninger til, at de russiske efterretningstjenester løbende forbereder sig på en

eventuel militær konflikt med NATO, bl.a. ved at opretholde et opdateret

efterretningsbillede af Danmarks militære allianceforhold, Forsvarets kapa-

citeter og planer samt den kritiske infrastruktur i Danmark.

Ruslands behov for oplysninger fra de vestlige lande afhænger i høj grad af

udviklingen i Ruslands krig mod Ukraine, og truslen fra de russiske efter-

retningstjenester kan derfor ændre sig med kort varsel.

PET kan samtidig konstatere, at russiske aktører løbende forsøger at an-

skaffe danskproducerede produkter og teknologi, som kan indgå i Ruslands

militærprogrammer.

2.2.

Den palæstinensiske organisation Hamas, der står på EU’s terrorliste,

gennemførte den 7. oktober 2023 et terrorangreb på Israel. Siden har Israel

indledt en militæroperation i Gaza. Der pågår desuden kampe mellem

Hizbollah og de israelske styrker ved grænsen mellem Israel og Libanon.

Hertil kommer en række angreb fra iransk-støttede militser på israelske og

amerikanske interesser i navnlig Syrien, Irak og Jordan ved grænsen til Sy-

rien.

Den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Ifølge sundhedsmyndighe-

derne i Gaza er over 28.000 palæstinensere blevet dræbt og mindst 67.000

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

såret i perioden fra den 7. oktober 2023 til den 12. februar 2024. Situationen

indebærer fordrivelse, risiko for regulær hungersnød, nedbrudt sundhedssy-

stem, manglende humanitær adgang og utilstrækkelige humanitære forsy-

ninger.

Derudover er den maritime sikkerhedssituation i og omkring Det Røde Hav

truet af angreb fra Houthi-bevægelsen i Yemen, der fortsat angriber civile

skibe og flådefartøjer på trods af gentagne advarsler og en række præcisi-

onsangreb rettet mod Houthi-bevægelsens militære kapaciteter udført af en

amerikansk-ledet koalition, som Danmark også er en del af.

I december 2023 tog USA herudover initiativ til at etablere en maritim ope-

ration, Operation Prosperity Guardian (OPG), hvor også Danmark deltager.

Operationen, der har et defensivt mandat, har til formål at sikre retten til fri

sejlads gennem Det Røde Hav, Bab al-Mandab-strædet og Adenbugten.

Gennem øget international tilstedeværelse er det hensigten at afskrække

Houthi-bevægelsen fra yderligere angreb og beskytte den civile skibstrafik.

2.3.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering

(for 1. halvår af 2023) på

terrorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet i EU er uforandret i forhold

til 2. halvår af 2022. Trusselsniveauet er således fortsat højt og skyldes sær-

ligt krigen i Ukraine og konflikten i Mellemøsten.

Det fremgår endvidere, at Ruslands uprovokerede og uberettigede militære

aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede konsekvenser for terror-

truslen i EU, men at de mellemlange og langsigtede konsekvenser kan være

betydelige. Det fremgår ydermere, at truslen fra islamistisk/jihadistisk ter-

rorisme fortsat er høj, selv om antallet af bekræftede angreb forbliver lav.

Nogle medlemsstater har et højere trusselsniveau end andre, særligt i Vest-

og Nordeuropa, hvilket bl.a. skyldes opfattede blasfemihandlinger (ko-

ranskændinger).

Det fremgår herudover, at de seneste terrorangreb i Frankrig og Belgien hen-

holdsvis den 13. og 16. oktober 2023 kræver en samordnet indsats på natio-

nalt og EU-plan

for at øge den indre sikkerhed. Hamas’ terrorangreb den 7.

oktober 2023 og Israels reaktion herpå kan inspirere og trigge enkeltperso-

ner i Europa til at bruge vold og dermed øge den nuværende trussel mod

EU’s sikkerhed.

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

2.4.

Center for Terroranalyse (CTA) under PET vurderer, at krigen i Ukraine

på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse på terrortruslen i Dan-

mark, men at krigen aktuelt udgør en destabiliserende faktor, der har poten-

tiale til at påvirke udviklingen i trusselsbilledet i Europa via f.eks. økono-

misk recession, energi- og forsyningsproblematikker, misinformation samt

fremmedkrigerproblematik.

På sigt kan terrortruslen i Europa, herunder i Danmark, bl.a. blive påvirket

via ekstremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag anvendes i krigen

i Ukraine, med henblik på at ramme mål i Europa.

Det fremgår af Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) fra marts

2023, at truslen mod Danmark fra militante islamister er i niveauet alvorlig

(niveau fire ud af fem). Siden offentliggørelsen af VTD’en har en række

forhold imidlertid bidraget til at skærpe terrortruslen mod Danmark inden

for det i forvejen høje niveau, og CTA vurderer, at den aktuelle situation er

præget af en høj grad af kompleksitet og markant usikkerhed i trusselsbille-

det.

Udviklingen i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus på konflikten mellem

Israel og Palæstina. PET følger udviklingen i trusselsbilledet og iværksætter

de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

PET’s

generelle håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige trusler fra

indrejste, sker på grundlag af en række redskaber og tiltag. I den forbindelse

har PET et tæt samarbejde med bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste, de

danske udlændingemyndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for retlige og indre anliggender den 4.-5. marts

2024 med henblik på en meningsudveksling. Det forventes, at meningsud-

vekslingen vil være en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-regi på RIA-

området af henholdsvis konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukra-

ine og konflikten i Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke i sig selv andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt sam-

arbejde den 20. februar 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-med-

lemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling af konsekven-

serne af henholdsvis Ruslands aggression mod Ukraine og konflikten i Mel-

lemøsten for EU’s indre sikkerhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Emnerne har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december

2023, hvor der var tale om to separate dagsordenspunkter.

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

Dagsordenpunkt 3: Forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn - litra a og b

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 209

KOM (2023) 777

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender

den 4.-5. marts 2024 med henblik på en fremskridtsrapport vedrørende for-

handlingerne om Kommissionens forslag af 11. maj 2022 til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn. Forordningen har til formål at etablere en klar og harmo-

niseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn online ved at pålægge udbydere at vurdere og afbøde risici og om nød-

vendigt

at opspore, indberette, fjerne, spærre for og ’deliste’ materiale, der

viser seksuelt misbrug af børn på deres tjenester, samt at oprette et europæ-

isk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. For-

slaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og for-

ventes at indebære lovgivningsmæssige og væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser. Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digi-

tale krænkelser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for in-

tentionerne om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online.

Den teknologiske udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herun-

der grooming, i stigende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at

udbydere af onlinetjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge

kan færdes trygt og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af

materiale af seksuelt misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for

platformenes brug til grooming af børn mest muligt. Fra dansk side har fo-

kus under forhandlingerne navnlig været at sikre, at forordningsforslaget

rammer en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at forebygge

og bekæmpe seksuelt misbrug af børn og på den anden hensynet til retten til

privatliv. Regeringen har endvidere haft særlig fokus på forslagets forene-

lighed med grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.

Da det endnu ikke har været muligt at nå til enighed om forslaget i Rådet,

har Kommissionen den 30. november 2023 fremsat et forslag til ændring af

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver udbydere mulighed

for at opspore seksuelt misbrug af børn online. Den midlertidige forordning

gælder alene frem til 3. august 2024, og Kommissionens ændringsforslag

har således til formål at forlænge den midlertidige ordning med to år. For-

længelsen skal forhindre, at der fra 3. august 2024 opstår et lovgivnings-

mæssigt hul, hvor det ikke vil være muligt for udbyderne at opspore seksuelt

misbrug af børn online. Det forventes, at der under rådsmødet også vil blive

givet en status for forhandlingerne om forlængelsen af den midlertidige for-

ordning.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020 EU-strategien om en mere

effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien indeholder otte

initiativer, der har til formål at indføre en retlig ramme for beskyttelse af

børn og at fremme en koordineret tilgang på tværs af de aktører, der er in-

volveret i beskyttelse af og bistand til børn.

Endvidere præsenterede Kommissionen den 24. marts 2021 en bredere stra-

tegi for børns rettigheder. Med strategien foreslås skærpede foranstaltninger

til beskyttelse af børn mod alle former for vold, herunder misbrug online.

Derudover opfordres virksomheder til at fortsætte deres bestræbelser på at

opspore, indberette og fjerne ulovligt onlineindhold, herunder seksuelt mis-

brug af børn online fra deres platforme og tjenester.

I forlængelse heraf fremsatte Kommissionen den 11. maj 2022 forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og be-

kæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Forordningen er efter Kommissionens opfattelse nødvendig, hvis indsatsen

med forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online skal være ef-

fektiv. Dette skyldes i høj grad, at flere medlemsstater er begyndt at indføre

national lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn,

og at lande, der endnu ikke har indført sådanne regler, har overvejelser

herom. Dette bevirker et fragmenteret digitalt indre marked. Desuden har

udbydernes tidligere frivillige indsatser vist sig at være utilstrækkelige

Kommissionen har oversendt forslaget til Rådet i dansk sprogversion den

18. juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen sigter

på at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af relevante

onlinetjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal behandles efter

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (justitsdelen)

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at forslaget til forordning var optaget på Europaudvalgets

liste over prioriterede lovgivningsforslag til nærhedstjek 2021. Forordnings-

forslaget, der planmæssigt skulle have været fremsat i 2021, blev imidlertid

først fremsat i maj 2022.

Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i rådsarbejds-

gruppen Law Enforcement Working Party (LEWP). Det lykkedes ikke un-

der det spanske formandskab at vedtage en generel indstilling for forslaget,

idet der ikke kunne opnås enighed i Rådet om en række væsentlige elemen-

ter, herunder om forholdet til grundlæggende rettigheder.