Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4009 - RIA Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,

der behandles på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4. og 5. marts 2024

22. februar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt migrationssamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024-77

2603251

Dagsordenspunkt

Side

Dagsordenspunkt 10. Schengenområdets generelle til- s. 3

stand

("Schengen-Rådet") - Schengen Barometer

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Dagsordenspunkt 11. Evaluering af mandatet for Det Eu- s. 7

ropæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Fron-

tex)

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Dagsordenspunkt 12. Implementering af interoperabili- s. 11

tet

KOM dokument foreligger ikke

= Status over fremskridt

Dagsordenspunkt 13. Den eksterne dimension af migra- s. 15

tion

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Side

1/31

Sags nr.

Akt-id

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Dagsordenspunkt 14. Direktiv om minimumsregler til fo-

rebyggelse af smugling af migranter

s. 18

KOM (2023) 755

= Orienterende debat

Side

2/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Dagsordenspunkt 10.

Schengenområdets generelle tilstand (”Schengen-

rådet): Schengen Barometer

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til en overordnet drøftelse af Schengenområdets

generelle tilstand, bl.a. med udgangspunkt i en præsentation fra Kommissio-

nen af et nyt Schengenbarometer med relevant data på centrale områder. Det

forventes, at der op til rådsmødet vil blive fremsendt et drøftelsesdokument

om Schengenområdets generelle tilstand. Fra dansk side støttes generelt mål-

sætningen om mere politisk styring af Schengensamarbejdet gennem drøftel-

ser i

”Schengenrådet”, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle

funktion. Fra dansk side støttes endvidere de fire prioriteter for nuværende

Schengencyklus, som Rådet drøftede i juni 2023 i forlængelse af Kommissio-

nens årlige Schengenstatusrapport fra maj 2023. Sagen rejser ikke spørgsmål

i forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gældende dansk ret, og

sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

2. Baggrund

Der blev i første halvdel af 2022 opnået opbakning i Rådet til at betegne den

del af rådsmødet for retlige og indre anliggender, der behandler Schengenre-

laterede sager, for ”Schengenrådet” (’Schengen Council’). Formålet

var at

øge politisk fokus på og styring af Schengensamarbejdet. Med den såkaldte

Schengenstatusrapport fra maj 2022 har Kommissionen samtidig lanceret et

koncept med etårige såkaldte Schengencyklusser, hvor der hvert år opstilles

prioriteter for Schengensamarbejdet. Der har foreløbigt været afholdt møder

i Schengenrådet ved rådsmøderne i marts, juni, oktober og december 2022

samt marts, juni, oktober og december 2023. Under det daværende franske

formandskab blev der også introduceret et såkaldt Schengenbarometer med

data om status på centrale områder vedrørende bl.a. situationen ved de ydre

grænser og intern sikkerhed inden for Schengenområdet. Formålet med baro-

meteret er at identificere og analysere udfordringer samt tendenser, som kan

påvirke Schengenområdets generelle tilstand.

Side

3/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

3. Formål og indhold

Det forventes, at det belgiske formandskab vil strukturere drøftelsen af

Schengenområdets generelle tilstand på baggrund af nyt Schengenbarometer,

som forventes at blive udsendt før rådsmødet. Det nye Schengenbarometer

forventes bl.a. at indeholde nye data om situationen ved de ydre og indre

grænser og intern sikkerhed.

Kommissionen har den 16. maj 2023 vedtaget en ny Schengenstatusrapport.

Kommissionen opstiller i Schengenstatusrapport følgende prioriteter for

Kommissionen i den kommende Schengencyklus:

Styrkelse af de eksisterende værktøjer samt forsyning af Schengenrå-

det med de nødvendige rammer for mere politisk styring af Schengen.

Yderligere styrkelse af EU's ydre grænser.

Fastholdelse af fokus på mere effektiv tilbagesendelse.

Styrkelse af den interne sikkerhed i Schengen, herunder bekæmpelse

af organiseret kriminalitet og narkotikasmugling.

Fortsat fokus på udvidelsen af Schengen ved rådsafgørelser om fuld

anvendelse af Schengenreglerne i Rumænien og Bulgarien inden ud-

gangen af 2023.

Udfasning af intern grænsekontrol og implementering af alternative

foranstaltninger.

Mere strategisk og politisk anvendelse af visumregelsættet.

På Schengenrådet i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der i juni 2023 fremlagde det daværende svenske formandskab følgende pri-

oriteter, som der generelt var opbakning til i Rådet:

1. Forvaltning af Schengenområdet og anvendelse af Schengenreglerne, her-

under fortsættelse af drøftelserne med henblik på Bulgariens og Rumæni-

ens fulde anvendelse af Schengenreglerne.

2. Effektivisering af tilbagesendelsessystemerne.

3. Styrkelse af retshåndhævelsessamarbejdet skal styrkes med henblik på

bekæmpelse af grænseoverskridende, grov og organiseret kriminalitet og

ulovlig narkotikahandel.

4. Forbedring af forvaltningen af EU's grænser.

På rådsmødet i december 2023 præsenterede Kommissionen seneste udgave

af Schengenbarometeret med fokus på samarbejde med tredjelande vedrø-

rende tilbagesendelser, styrke Schengenområdet ved at optage Rumænien og

Side

4/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Bulgarien i Schengensamarbejdet samt revidere visumsuspensionsmekanis-

men. I forbindelse med præsentationen havde Schengenrådet en drøftelse af

effektivisering af tilbagesendelsessystemet.

I løbet af 2024 ventes Kommissionen at indkalde til nyt møde i det såkaldte

Schengen Forum, der blev lanceret i forbindelse med fremsættelse af forslaget

til migrations- og asylpagten i 2020, og som omfatter repræsentanter fra Eu-

ropa-Parlamentet og civilsamfundsorganisationer med henblik på at tilveje-

bringe et stærkere Schengensamarbejde.

Det belgiske formandskab planlægger at identificere prioritetsområder for

den kommende 2024-2025 Schengencyklus til Schengenrådet i juni 2024 på

baggrund af Schengenstatusrapport for 2024, som forventes at blive præsen-

teret ved udgangen af marts 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 15. februar 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-

arbejdet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion i Rådet.

Fra dansk side støttes de fire prioriteter fra den seneste Schengencyklus, som

Side

5/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Rådet drøftede i juni 2023 i forlængelse af Kommissionens årlige Schengen-

statusrapport fra maj 2023.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 24. februar 2022 orienteret om oprettel-

sen af

’Schengenrådet’ inden for rammerne af rådsmødeformationen (retlige

og indre anliggender). Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med

de planlagte drøftelser af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmø-

derne den 9.-10. juni 2022, den 13.-14. oktober 2022, den 8.-9. december

2022, den 9.-10. marts 2023, den 8.-9. juni 2023, den 19.-20. oktober 2023

og den 4.-5. december 2023.

Side

6/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Dagsordenspunkt 11. Evaluering af mandatet for Det Europæiske Agen-

tur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Nyt notat.

1. Resumé

Der er på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 4. marts 2024 lagt

op til en drøftelse af Kommissionens evaluering af forordning (EU)

2019/1896 om den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen).

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et diskussionsoplæg til brug for

drøftelsen, som forventes at tage udgangspunkt i Kommissionens evaluering

af Frontex-forordningen efter forordningens artikel 121. Sagen giver ikke i

sig selv anledning til at redegøre for nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller

gældende ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Regeringen støtter generelt op om tiltag, der kan sikre, at

Frontex fortsat kan spille en effektiv rolle i beskyttelsen af EU’s ydre grænser,

herunder i en situation med et aktuelt stigende migrationspres.

2. Baggrund

Det belgiske formandskab har lagt op til, at Rådet under det kommende råds-

møde for retlige og indre anliggender skal have en drøftelse af Kommissio-

nens evaluering af 2. februar 2024 af forordning (EU) 2019/1896 om den eu-

ropæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen).

Kommissionens evaluering er foretaget i medfør af forordningens artikel 121,

hvoraf det følger, at Kommissionen senest den 5. december 2023 og derefter

hvert fjerde år skal foretage en evaluering af forordningen. Ved evalueringen

vurderes navnlig følgende:

a) de resultater, agenturet har opnået under hensyntagen til dets mål,

mandat, ressourcer og opgaver

b) indvirkningen, effektiviteten og virkningsfuldheden af agenturets

virksomhed og dets arbejdsmetoder set i lyset af dets mål, mandat og

opgaver

c) samarbejdet mellem agenturer på europæisk plan, herunder gennem-

førelsen af det europæiske samarbejde om kystvagtfunktioner

d) eventuelle behov for at ændre agenturets mandat

e) de finansielle følger af en sådan ændring

Side

7/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

f) det stående korps funktion og, fra og med den anden evaluering, dets

samlede størrelse og sammensætning

g) det stående korps' uddannelsesniveau, specialiserede ekspertise og

professionalisme.

Evalueringen skal omfatte en særlig analyse af, hvordan chartret og anden

relevant EU-ret er blevet overholdt ved anvendelsen af forordningen. Evalu-

eringen skal også vurdere agenturets tiltrækningskraft som arbejdsgiver for

ansættelse af vedtægtsomfattet personale med henblik på at sikre kandidater-

nes kvalitet og geografisk balance.

Kommissionen skal aflægge rapport til

Europa-Parlamentet, Rådet og Frontex' bestyrelse om resultaterne af

evalueringen.

3. Formål og indhold

Kommissionen konkluderer generelt i sin evalueringsrapport af 2. februar

2024, at Frontex-forordningen giver merværdi på EU-plan og fortsat udgør et

tilstrækkeligt grundlag for at håndtere nuværende og fremtidige udfordringer

ved EU's ydre grænser. Endvidere konkluderes det, at gennemførelsen af for-

ordningen har

bidraget til at styrke forvaltningen af EU's ydre grænser i fuld

overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og til at forbedre

effektiviteten af EU's tilbagesendelsespolitik. Endelig påpeges det, at

forordningen har givet mulighed for en gradvis, men vellykket lancering af

den europæiske grænse- og kystvagts stående korps.

Samtidig påpeges det, at der er betydelige forsinkelser og mangler, som be-

grænser forordningens effektivitet. Mens Kommissionen i sin rapport kon-

kluderer, at visse bestemmelser i forordningen kunne have skabt større klar-

hed, konkluderer Kommissionen også, at de fleste udfordringer ikke skyldes

selve forordningen, men organisatoriske, tekniske eller operationelle mangler

i selve gennemførelsen af forordningen. For at afhjælpe disse mangler har

Kommissionen i forbindelse med evalueringen præsenteret en handlingsplan,

hvoraf følgende foranstaltninger af Kommissionen anses for at være af særlig

betydning:

Agenturets ledelses- og organisationsstruktur: Gennemførelse af agentu-

rets nye organisationsstruktur med fokus på at sikre en ny kommando-

struktur med klare rapporteringsveje og kommunikationskanaler anses for

at være afgørende for at forbedre det stående korps operationelle

effektivitet.

Side

8/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Kapacitetsudvikling: Et langsigtet strategisk perspektiv, planlægning og

forudsigelighed for centrale investeringer i kapaciteter

såsom

rekruttering, uddannelse, teknisk udstyr, forskning og udvikling i

agenturet og i medlemsstaterne

vurderes at være afgørende for at sikre

hurtige og fleksible indsættelser baseret på de operationelle behov.

Tilbagesendelse: Som følge af, at tilbagesendelsesaktiviteter er blevet en

mere fremtrædende del af

Frontex’

mandat, vurderes det blandt andet at

være afgørende, at

Frontex-bestyrelsen i højere grad sikrer strategisk

styring af tilbagesendelsesrelaterede spørgsmål. I denne forbindelse

påpeges det, at myndigheder med ansvar for tilbagesendelse endnu ikke

er tilstrækkeligt repræsenteret i bestyrelsen, som primært er repræsenteret

af nationale grænseforvaltningsmyndigheder, som ofte ikke er ansvarlige

for tilbagesendelser. Ligeledes påpeges det, at der er behov for bedre

koordinering og kommunikation mellem Kommissionen og Frontex samt

mellem Frontex og de ansvarlige nationale myndigheder.

Det stående korps:

Foranstaltninger, der sikrer et tilfredsstillende

uddannelsesniveau, som opfylder de operationelle behov, navnlig for

kategori 1-medarbejdere i det stående korps, og effektive

rekrutteringsprocesser vurderes at være særlig vigtige.

Situationsbevidsthed: Rapporten konkluderer, at situationsbilledet ved

EU's ydre grænser fra det europæiske grænseovervågningssystem

Eurosur ikke er helt nøjagtigt, fuldstændigt og ajourført. Kommissionen

har derfor fokus på at tilpasse informations- og kvalitetskravene og

overvåge opfyldelsen heraf for at sikre, at de nationale myndigheder giver

fuldstændige og sammenlignelige oplysninger. Herudover foreslås det i

højere

grad

medtage

sårbarhedsvurderingsdata

risikoanalyseprodukterne.

Det er Kommissionens opfattelse, at evalueringen af forordningen og af det

stående korps bekræfter, at der ikke er noget umiddelbart behov for en revi-

sion af forordningen, idet det på nuværende tidspunkt er Kommissionens op-

fattelse, at de fleste mangler kan adresseres i den tilbageværende gennemfø-

relsesperiode, som løber frem til 2027.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der ses ikke til at foreligge offentlige tilkendegivelser om Europa-Parlamen-

tets holdning til evalueringen.

Side

9/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen giver ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS) den 15. februar 2024. Dansk Flygtningehjælp har i den

forbindelse henvist til tidligere tilkendegivelser fra Europa-Parlamentets Ud-

valg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) vedr.

Frontex’ arbejde og i den forbindelse bemærket, at viden herfra kunne være

relevant for evalueringen af Frontex’ mandat.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke til at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til evalueringen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt op om tiltag, der kan sikre, at Frontex fortsat kan

spille en effektiv rolle i beskyttelsen

af EU’s ydre grænser, herunder i en si-

tuation med et stigende migrationspres.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

10/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Dagsordenspunkt 12. Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Der vil under rådsmødet for retlige og indre anliggender den 4.-5. marts 2024

blive givet en statusorientering om gennemførelse af interoperabilitet (imple-

mentering af retsakter vedr. it-systemer for visum, grænsekontrol og indre

sikkerhed), herunder status for udarbejdelse af en revideret tidsplan som

følge af udskydelsen af idriftsættelsen af det europæiske ind- og udrejsesystem

(EES). Det forventes, at der på baggrund af orienteringen af Kommissionen

og/eller eu-LISA vil blive lagt op til en udveksling af synspunkter. Det bemær-

kes, at Danmarks gennemførelse af interoperabilitet skrider frem i overens-

stemmelse med EU’s tidsplaner. Drøftelsen giver ikke anledning til at rede-

gøre for nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gældende ret, og drøftelsen

har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, samfunds-, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Der er under rådsmødet for retlige og indre anliggender den 4.-5. marts 2024

lagt op til en statusorientering om gennemførelse af interoperabilitet (imple-

mentering af retsakter vedr. it-systemer for visum, grænsekontrol og indre

sikkerhed), herunder status for udarbejdelse af en revideret tidsplan som følge

af udskydelsen af idriftsættelsen af det europæiske ind- og udrejsesystem

(EES). Det forventes, at der på baggrund af orienteringen af Kommissionen

og/eller eu-LISA vil blive lagt op til en udveksling af synspunkter.

Betegnelsen interoperabilitet dækker over, at medlemslandene, eu-LISA (Det

Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed), Den europæiske

grænse- og kystvagt (Frontex) og Europa-Kommissionen aktuelt implemen-

terer en række forordninger om større EU it-systemer på området for visum,

grænsekontrol og indre sikkerhed. Implementeringen vedrører EES (et nyt

system til elektronisk ind- og udrejsekontrol), ETIAS (et nyt system for rej-

setilladelser til visumfri tredjelandsstatsborgere forud for indrejse i Schen-

genområdet), ændringer til det eksisterende system VIS (Visuminformations-

systemet) og SIS (Schengeninformationssystemet) samt eventuelt ændringer

Side

11/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

til det eksisterende Eurodac (fingeraftrykssystemet for asylansøgere til under-

støttelse af Dublin-proceduren)

. Endvidere omfatter implementeringen et nyt

system for interoperabilitet (dvs. samkørsel af oplysninger med henblik på

kontrol og verifikation af identitetsoplysninger) mellem ovenstående it-syste-

mer samt et nyt system til udveksling af oplysninger om domstolsafgørelser

vedrørende tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), som Danmark

–

i mod-

sætning til de øvrige systemer

–

ikke deltager i pga. retsforbeholdet.

Implementeringen har også omfattet ændringer til det eksisterende system

SIS (Schengeninformationssystemet). Det ændrede system blev taget i drift i

marts 2023.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet koordi-

neret udvikling og gennemførelse af Schengen it-systemerne på nær ECRIS

TCN, der er omfattet af retsforbeholdet. Programmet omfatter pt. de to rets-

akter vedrørende EES og ETIAS samt etablering af interoperabilitet og æn-

dringer til SIS og VIS.

Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt

Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner deltager

i programmet. Såfremt forordningsforslaget om ændring af Eurodac vedtages,

forventes dette også inkluderet i programmet.

På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 14. december 2020 orien-

terede Kommissionen om behovet for at revidere tidsplanen pga. forsinkelser

i implementeringen af EES. Der har senere vist sig et yderligere behov for

justeringer i tidsplanen pga. forsinkelser i implementeringen af systemerne. I

forbindelse med det uformelle rådsmøde i juli 2022 præsenterede Kommissi-

onen en tidsplan, som mødte opbakning blandt medlemsstaterne.

Det blev på rådsmødet i marts 2023 konstateret, at tidsfristen for EES i medio

maj 2023 ikke længere var realistisk. Der var derfor enighed om at drøfte en

ny samlet tidsplan på rådsmødet i juni 2023.

Dette afhænger af en vedtagelse af Kommissionens forslag om omarbejdning af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger

med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning

og migrationsstyring] og forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], identificering af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med

Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) 2018/1240

[ETIAS-forordningen] og (EU) 2019/818 [interoperabilitets-forordningen]

(”Eurodac-forordningen”)

Side

12/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

På rådsmødet i juni 2023 gav eu-LISA en status for arbejdet med udarbejdel-

sen af en ny samlet tidsplan og oplyste, at en revideret plan forventedes fore-

lagt på rådsmødet i oktober 2023.

På rådsmøde i oktober 2023 fremlagde eu-LISA en ny tidsplan med henblik

på Rådets godkendelse. Det fremgår af tidsplanen, at EES vil kunne idriftsæt-

tes i anden halvdel af 2024, at ETIAS skal træde i kraft i første halvår af 2025,

at ECRIS forventes at være klar i medio 2025, og at det samlede system for

interoperabilitet skal færdiggøres i andet halvår af 2026. Tidsplanen blev ved-

taget på rådsmødet.

Forordningerne om EES, ETIAS, ændringerne til SIS og VIS samt den nye

interoperabilitet udgør en udbygning af Schengenreglerne, som Danmark har

tilsluttet sig på mellemstatsligt grundlag.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil orientere om status på

arbejdet med den nye tidsplan, som blev vedtaget i oktober 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, samfunds-, erhvervsøko-

nomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Drøftelsen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde (SPAIS) den 15. februar 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på kor-

rekt og rettidig, men også forsvarlig implementering af forordningerne.

Side

13/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig, men også

forsvarlig implementering af forordningerne på såvel EU-plan som i samtlige

medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre

grænser og migration.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tid-

ligere været forelagt Folketingets Europaudvalgt den 2. marts 2018, den 4.

oktober 2019, den 29. november 2019, den 26. maj 2020, den 8. december

2020, den 6. oktober 2022, den 23. januar 2023 og den 3. marts 2023.

Sagen om status for implementering af EES og ETIAS i kontekst af interope-

rabilitet og status for interoperabilitet har været forelagt Europaudvalget til

orientering den 3. juni 2021, den 2. december 2021 og den 13. oktober 2023.

Side

14/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Dagsordenspunkt 13. Den eksterne dimension af migration

= Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der er på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 4. marts 2024 lagt

op til en drøftelse af

den eksterne dimension af EU’s asyl-

og migrationspo-

litik. Det forventes, at det belgiske formandskab vil rundsende et drøftelses-

dokument, som nærmere konkretiserer fokus for drøftelsen. Sagen giver ikke

i sig selv anledning til at redegøre for nærhedsprincippet, retsforbeholdet el-

ler gældende ret, og sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser. Regeringen støtter op om at styrke samarbejdet med

relevante lande på migrationsområdet, herunder lande langs de centrale mi-

grationsruter.

2. Baggrund

Der er på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 4. marts 2024 lagt

op til en drøftelse af den eksterne dimension af EU’s asyl-

og migrationspo-

litik.

Antallet af asylansøgninger i EU var i 2022 med ca. 955.000 det højeste siden

flygtninge- og migrationskrisen i 2015-2016. I 2015 blev der ifølge Eurostat

registreret op mod 1,3 mio. asylansøgninger i de nuværende 27 EU-lande.

Ifølge tal fra Eurostat fortsatte denne tendens ind i 2023, hvor der fra januar

til og med november blev registreret ca. 1,04 mio. asylansøgninger i EU.

Derudover oplyser EU’s grænseagentur (Frontex), at

der blev registreret ca.

380.000 irregulære grænsekrydsninger over EU’s ydre grænser i 2023, hvil-

ket var det højeste antal siden 2016 og en stigning på ca. 17 % sammenlignet

med antallet i 2022. Det var primært drevet af en stigning i antallet af irregu-

lære ankomster over Middelhavet, der lå på ca. 234.000 grænsekrydsninger

og udgjorde ca. 62 % af det samlede antal. Ifølge Frontex blev der i 2023

desuden registreret 40.403 irregulære ankomster på De Kanariske Øer, hvil-

ket udgør en stigning på 161 % sammenlignet med 2022. Endeligt oplyser

Frontex, at antallet af irregulære grænsekrydsninger via Vestbalkan i 2023

faldt med 31 % sammenlignet med 2022 (99.068 irregulære grænsekrydsnin-

ger via Vestbalkan i 2023).

Side

15/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

3. Formål og indhold

Det forventes, at det belgiske formandskab vil rundsende et dokument, som

nærmere konkretiserer fokus

for drøftelsen af den eksterne dimension af EU’s

asyl- og migrationspolitik. Dog forventes det, at Kommissionen vil give en

statusopdatering på indsatserne på den eksterne dimension af EU’s asyl-

migrationspolitik. Dette med udgangspunkt i de rutespecifikke handlingspla-

ner for hhv. Atlanterhavsruten og den vestlige Middelhavsrute, de centrale og

østlige Middelhavsruter samt ruten via Vestbalkan.

Derudover forventes det, at drøftelsen vil fokusere på arbejdet med at etablere

omfattende partnerskaber og konkrete samarbejder med væsentlige tredje-

lande på migrationsområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

funds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS) den 15. februar 2024.

DRC Dansk Flygtningehjælp har udtalt kritik af den danske regerings posi-

tion i forhold til den eksterne dimension. DRC Dansk Flygtningehjælp har i

den forbindelse fremhævet, at forskning og evidens peger på, at asyl- og mi-

grationssamarbejde med tredjelande er drevet af mål om at reducere antallet

af ankomster i Europa og undgå ansvar for flygtningebeskyttelse. Det fremgår

af høringssvaret, at denne tilgang kan bidrage til krænkelser af grundlæg-

gende rettigheder og gør det sværere for mennesker på flugt at opnå beskyt-

telse. Endelig fremhæves det, at det med asyl- og migrationssamarbejde med

tredjelande dybt forankret i EU's politiske tilgang er afgørende, at der tages

Side

16/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

skridt til at imødegå de afledte negative konsekvenser og at øge ansvarlighe-

den for krænkelser af rettigheder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred opbakning til den styrkede indsats på den eksterne

dimension mhp. at forebygge, at den irregulære migration når EU’s ydre

grænser, herunder styrket fokus på betydningen af at etablere omfattende

partnerskaber og konkrete samarbejder med tredjelande, navnlig i Nordafrika.

Derudover kan det forventes, at især frontlinjestaterne vil påpege, at de påta-

ger sig et langt større ansvar pga. deres geografiske beliggenhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning i forhold til den eksterne

dimension af EU’s

migrationspolitik er, at den irregulære migration skal adresseres, inden den

når EU’s ydre grænser. Det er vurderingen, at udfordringerne med irregulær

migration således bedst løses ved at styrke kapaciteten i nærområderne og i

oprindelses- og transitlande langs de irregulære migrationsruter inden for

asyladministration, migrations- og grænseforvaltning, bekæmpelse af mi-

grantsmugling og menneskehandel, data, samt udsendelse og reintegration.

Som supplement til migrations- og asylpagten arbejder regeringen for at

skabe opbakning til en reform af det europæiske asylsystem, som skal sikre,

at Danmark og Europa kan have kontrol med, hvor mange der kommer hertil.

Et nyt asylsystem skal tilrettelægges på en mere human og retfærdig måde, så

flere flygtninge hjælpes i nærområderne eller via kvotesystemet.

Fra dansk side vil man engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som

overholder internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigel-

ser, herunder om der f.eks. kan indgås samarbejde med andre lande inspireret

af EU-Tyrkiet-erklæringen, oprettelse af et modtagecenter uden for Europa

eller andet, der på tilsvarende vis bidrager til at løse udfordringerne. Det er

regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i

samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der

lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om den eksterne di-

mension af EU’s asyl-og

migrationspolitik den 1. december 2023, den 13.

oktober 2023, den 22. september 2023, den 2. juni 2023, den 3. marts 2023

og den 2. december 2022.

Side

17/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Dagsordenspunkt 14. Direktiv om minimumsregler til forebyggelse af

smugling af migranter

KOM (2023) 755

= Orienterende debat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Nyt notat.

1. Resumé

Der er under rådsmødet for retlige og indre anliggender den 4.-5. marts 2024

lagt op til en orienterende debat for Kommissionens forslag til direktiv om

fastsættelse af minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til

ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning

af Rådets direktiv 2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA, som

blev fremsat den 28. november 2023. Forslaget skal skabe klarhed om, hvilke

handlinger, der skal gøres strafbare i forbindelse med hjælp til ulovlig ind-

rejse og transit samt ulovligt ophold. Disse omfatter handlinger, der gennem-

føres med henblik på at opnå økonomiske eller materielle fordele eller løfte

herom, handlinger, der med stor sandsynlighed vil forvolde alvorlig skade på

en person, selv om de ikke giver økonomiske eller materielle fordele, og til-

fælde af offentlig ansporing af tredjelandsstatsborgere, f.eks. via internettet,

til ulovlig indrejse og transit eller ulovligt ophold i Den Europæiske Union.

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning

af Schengenreglerne. Danmark skal derfor inden seks måneder efter vedta-

gelsen beslutte, om Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret og dermed

være bundet på mellemstatsligt grundlag. Nærhedsprincippet vurderes op-

fyldt. Hvis Danmark tilslutter sig forslaget på mellemstatsligt grundlag, vur-

deres det at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Der er under rådsmødet for retlige og indre anliggender den 4.-5. marts 2024

lagt op til en orienterende debat for Kommissionens forslag til Europa-Parla-

Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF), tredje del,

afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i

Danmark. Da direktivet i imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark

inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre

forordningen i dansk

ret, jf. protokollens artikel 4”.

Side

18/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

mentets og Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsregler for forebyg-

gelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt op-

hold i Unionen og om erstatning af Rådets direktiv 2002/90/EF og Rådets

rammeafgørelse 2002/946/RIA. Forslaget blev fremsat den 28. november

2023.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Direktivforslaget indgår i en pakke af foranstaltninger, der har til formål at

modernisere og styrke den eksisterende retlige ramme og give EU et retligt

grundlag, der er egnet til effektiv bekæmpelse af menneskesmugling. Forsla-

get ledsages af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om styrkelse af politisamarbejdet i forbindelse med forebyggelse,

opdagelse og efterforskning af smugling af migranter og menneskehandel og

om forøgelse af Europols støtte til forebyggelse og bekæmpelse af disse for-

mer for kriminalitet og om ændring af forordning (EU) 2016/794.

Forslaget har siden den 30. januar 2024 været genstand for forhandlinger i

Rådets arbejdsgruppe Judicial Cooperation in Criminal Matters (COPEN -

Migrant smuggling), som fortsat er på et indledende stadie.

Grund og nærhedsnotat vedrørende direktivforslaget er fremsendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 19. februar 2024.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

I henhold til artikel 83, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde kan en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admini-

strative bestemmelser på det strafferetlige område, der er nødvendig for at

sikre en effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet

af harmoniseringsforanstaltninger, kun opnås ved hjælp af et direktiv vedta-

get af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsproce-

dure.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 2. Bestemmelsen

vedrører nødvendigheden af indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love

og administrative bestemmelser på det strafferetlige område for at sikre ef-

fektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af har-

moniseringsforanstaltninger. Der kan i denne situationen ved direktiver fast-

sættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt

for straffene herfor på det pågældende område.

Side

19/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Forslaget er således fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om

Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger,

der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende

for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

Da direktivet imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træf-

fer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret, jf. protokollens arti-

kel 4.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med direktivforslaget er at indføre et moderne EU-

strafferetligt instrument, der klart definerer og effektivt straffer hjælp til

ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i EU i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 83 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af

menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen.

Forslaget skal skabe klarhed over, hvilke handlinger der skal gøres strafbare

i forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold.

Disse omfatter handlinger, der gennemføres med henblik på at opnå

økonomiske eller materielle fordele eller løfter herom, handlinger, der med

stor sandsynlighed vil forvolde alvorlig skade på en person, selv om de ikke

giver økonomiske eller materielle fordele, og tilfælde af offentlig ansporing

af tredjelandsstatsborgere, f.eks. via internettet, til ulovlig indrejse og transit

eller ulovligt ophold i Den Europæiske Union.

I forslaget præciseres det også, at formålet med direktivet ikke er at

kriminalisere tredjelandsstatsborgere, der er blevet smuglet, bistand til

familiemedlemmer eller humanitær bistand eller støtte til basale

menneskelige behov, der ydes til tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse

med retlige forpligtelser.

Desuden foreslås det, at den strafbare handling omfatter adfærd, der udvises

på en hvilken som helst medlemsstats område, hvilket letter det retlige

samarbejde mellem medlemsstaterne.

Side

20/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

De vigtigste elementer i forslaget er følgende:

Strafbare handlinger

Det følger af direktivforslagets artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre,

at det udgør en strafbar handling at bistå en tredjelandsstatsborger med

indrejse i, transit gennem eller ophold på en medlemsstats område, når dette

er forbundet med en faktisk eller lovet økonomisk eller materiel fordel (litra

a), eller hvis det med stor sandsynlighed vil forvolde alvorlig skade på en

person (litra b).

Det følger af forslagets artikel 3, stk. 2, at medlemsstaterne endvidere skal

sikre, at det udgør en strafbare handling offentligt at anspore

tredjelandsstatsborgere til indrejse i, transit gennem eller ophold i Unionen på

irregulær vis.

Direktivforslagets artikel 4, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre, at der

er tale om en strafbar handling af særlig grov karakter, hvis den strafbare

handling begås inden for rammerne af en kriminel organisation (litra a),

forvolder alvorlig skade på eller bringer de pågældende

tredjelandsstatsborgere i livsfare (litra b), begås under anvendelse af grov

vold (litra c), de pågældende tredjelandsstatsborgere er særligt sårbare,

herunder uledsagede mindreårige (litra d), eller forårsager døden for de

pågældende tredjelandsstatsborgere (litra e).

Efter direktivforslagets artikel 5 skal medlemsstaterne sikre, at anstiftelse,

medvirken og tilskyndelse til samt forsøg på en række af de i artikel 3 og 4

nævnte overtrædelser udgør strafbare handlinger.

Sanktioner

Fysiske personer

Af direktivforslagets artikel 6, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, 4 og 5

omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende

virkning.

Det følger af direktivforslagets artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne træffer de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den i artikel 3 omhandlede strafbare

handling kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 3 år. Efter

artikel 6, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at de i artikel 4, litra a-d, strafbare

handlinger kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 10 års

Side

21/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

fængsel. Derudover skal medlemsstaterne efter artikel 6, stk. 4 sikre, at de i

artikel 4, litra e), omhandlede strafbare handlinger, herunder forsøg, vil kunne

straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 15 års fængsel.

Ud over de straffe, der kan pålægges efter stk. 2-4, skal medlemsstaterne efter

direktivforslagets artikel 6, stk. 5, træffe de nødvendige foranstaltninger til at

sikre, at fysiske personer, der er dømt for at have begået en af de i artikel 3-5

oplistende strafbare handlinger, kan pålægges strafferetlige eller

administrative sanktioner eller foranstaltninger pålagt af en kompetent

myndighed, herunder:

(a) inddragelse af tilladelser eller godkendelser til at udøve de aktiviteter, der

har ført til den strafbare handling, eller forbud mod direkte eller gennem en

mellemmand at udøve den erhvervsmæssige aktivitet, i forbindelse med

hvilken den strafbare handling blev begået,

(b) tilbagesendelse efter fuldbyrdelse af straffen i en medlemsstat eller for at

afsone den pålagte straf eller en del heraf i det tredjeland, hvortil

tilbagesendelsen sker,

periode på højst 10 år,

(d) udelukkelse fra adgang til offentlig

udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner,

(e) bøder,

(f) indefrysning og konfiskation af udbytte fra og redskaber, der anvendes til

at begå den strafbare handling.

Juridiske personer

Efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at

juridiske personer kan drages til ansvar for de strafbare handlinger oplistet i

artikel 3-5, og som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler

enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og

som har en ledende stilling inden for den juridiske person, idet den

pågældende har:

a) bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person

finansiering,

herunder

Side

22/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne

c) beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

Efter atikel 7, stk. 2, skal medlemsstaterne ligeledes sikre, at juridiske

personer kan drages til ansvar, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig

kontrol udøvet af en af de personer omhandlet i artikel 7, stk. 1, har gjort det

muligt for en person under den juridiske persons myndighed, at begå en

strafbar handling oplistet i artikel 3-5 til fordel for den juridiske person.

Medlemsstaterne skal efter direktivforslagets artikel 8, stk. 2, træffe de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktioner eller foranstaltninger

overfor juridiske personer, der er ansvarlige i henhold til artikel 7, for de

lovovertrædelser, der er nævnt i artikel 3-5, omfatter følgende:

(a) strafferetlige eller ikke strafferetlige bøder,

(b) udelukkelse fra offentlige ydelser, offentlig støtte eller offentlige tilskud,

herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner,

(d) midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed,

(e) anbringelse under retsligt tilsyn,

(f) tvangsopløsning efter på grundlag af en retsafgørelse,

(g) midlertidig eller varig lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til

at begå den strafbare handling,

(h) inddragelse af tilladelser og godkendelser til at udøve de aktiviteter, der

har ført til den strafbare handling,

(i) indefrysning og konfiskation af udbytte fra og redskaber, der anvendes til

at begå den strafbare handling.

Efter artikel 8, stk. 3, litra a-c, i direktivforslaget, træffer medlemsstaterne de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de lovovertrædelser, der er

omhandlet i artikel 3, kan straffes med bøder, hvis maksimumsgrænse ikke

må være mindre end 3 pct. af den juridiske persons samlede omsætning på

verdensplan i det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den

Side

23/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

strafbare handling blev begået eller afgørelsen om at pålægge en bøde (litra

a), at den i artikel 4, litra a-d, strafbare handling kan straffes med bøder, hvis

maksimumgrænse ikke må være mindre end 5 pct. af den juridiske persons

samlede omsætning på verdensplan i regnskabsåret (litra b), og at de i artikel

4, litra e), omhandlede strafbare handlinger, kan straffes med bøder, hvis

maksimumgrænse ikke må være mindre end 6 pct. af den juridiske persons

samlede omsætning på verdensplan i regnskabsåret (litra c).

Direktivforslagets artikel 9 og 10 oplister en række omstændigheder, der skal

anses som hhv. skærpende og formildende omstændigheder. Eksempelvis

skal det efter artikel 9, litra a, betragtes som en skærpende omstændighed, at

den strafbare handling blev begået af en embedsmand under udførelsen af

dennes hverv. Efter artikel 10, litra a, skal det betragtes som en formildende

omstændighed, at lovovertræderen hjælper med at identificere eller

retsforfølge andre lovovertrædere.

Forældelse

Direktivforslagets artikel 11 vedrører forældelsesfrister for strafbare

handlinger. Efter artikel 11, stk. 1, træffer medlemsstaternes de nødvendige

foranstaltninger for at fastsætte en forældelsesfrist, der muliggør, at de i

artikel 3-5 omhandlede lovovertrædelser kan efterforskes, retsforfølges og

pådømmes i tilstrækkelig lang tid efter, at disse handlinger blev begået,

således at disse lovovertrædelser kan håndteres effektivt. Forslagets artikel

11, stk. 2, fastsætter krav til forældelsesfristens længde for de forskellige

overtrædelser. Det fremgår, at forældelsesfristen skal være mindst 7 år for

lovovertrædelser som omhandlet i forslagets artikel 3, mindst 10 år for

lovovertrædelser som omhandlet i forslagets artikel 4, litra a-d og mindst 15

år for lovovertrædelser som omhandlet i forslaget artikel 4, litra c.

Efter artikel 11, stk. 3, gælder de samme forældelsesfrister i forhold til

fuldbyrdelsen af fængselsstraffen som i stk. 2. Medlemsstaterne har efter

artikel 11, stk. 4, mulighed for at fastsætte en forældelsesfrist, der er kortere,

forudsat at fristen kan afbrydes eller suspenderes i tilfælde af nærmere

bestemte handlinger.

Strafferetlig kompetence

Efter artikel 12, stk. 1, i direktivforslaget skal hver medlemsstat fastlægge sin

jurisdiktion med hensyn til de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-

5, hvor lovovertrædelsen er helt eller delvis begået på dens område (litra a),

blevet begået af en af dens statsborgere eller af en tredjelandsstatsborger, der

har sædvanligt opholdssted på dens område (litra b), blevet begået til fordel

Side

24/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

for en juridisk person,

der er etableret på dens område,

ii)

for så vidt angår

virksomhed, der helt eller delvis udøves på dens område (litra c), hvor

lovovertrædelsen er begået om bord på et skib eller et luftfartøj, der er

registreret eller fører dens flag (litra d), fører til, at de tredjelandsstatsborgere,

der var genstand for den strafbare handling, indrejse i, er i transit gennem eller

opholder sig på den pågældende medlemsstats område (litra e).

Medlemsstaterne skal ifølge artikel 12, stk. 2, ligeledes fastlægge strafferetlig

kompetence for forsøg på at begå den strafbare handling, der er omhandlet i

artikel 4, litra e), hvis adfærden ville have udgjort en strafbar handling, for

hvilken der er fastsat strafferetlig kompetence efter stk. 1.

Direktivforslagets artikel 12, stk. 3, fastsætter, at medlemsstaterne med

henblik på retsforfølgning af de i artikel 3-5 omhandlede strafbare handlinger,

der er begået uden for en medlemsstats område, skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til at sikre, at dens strafferetlige kompetence ikke er

underlagt nogen af følgende betingelser:

a) handlingerne udgør en strafbar handling det sted, hvor de blev begået,

b) der kan først indledes retsforfølgning efter videregivelse af oplysninger

fra den stat, hvor den strafbare handling blev begået.

Det følger af artikel 14, at medlemsstaterne skal sikre, at de nationale

myndigheder, der har ansvaret for at opdage, efterforske, retsforfølge eller

træffe afgørelse om de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3- 5,

råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige

finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer til effektivt at udføre deres

opgaver i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. Efter artikel 16 i

direktivforslaget træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til

at sikre, at der er effektive og forholdsmæssige efterforskningsredskaber til

rådighed til efterforskning eller retsforfølgning af de strafbare handlinger

omhandlet i artikel 3-5.

Efter artikel 17, skal medlemsstaterne hvert år tilvejebringe statistiske data.

Dette vil bidrage til en bedre forståelse af, hvordan migrantsmuglingen

foregår, og hvor udbredt den er, hvor mange tilfælde der opdages, og hvordan

de behandles i medlemsstaternes strafferetlige systemer, hvilket støtter

evidensbaseret politikudformning.

Side

25/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Eu-

ropa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har henvist til, at formålet med forslaget omhandler:

”Smugling af migranter er en grænseoverskridende strafbar handling, der

direkte påvirker Unionen, dens ydre grænser og ofte mere end én medlemsstat

ad gangen. Medlemsstaterne kan ikke hver for sig med succes bekæmpe denne

grænseoverskridende kriminalitet. En yderligere tilnærmelse af definitionen

af, hvad der udgør en strafbar handling, strafferammerne og de gældende

forebyggende foranstaltninger i medlemsstaterne kan sikre en mere effektiv

indsats for at opdage, efterforske og retsforfølge smugling af migranter og

forebygge "forumshopping" blandt kriminelle, der udnytter systemerne de

steder, hvor sanktionerne er mindre strenge.

For at øge sanktionernes afskrækkende virkning i Unionen indføres der med

forslaget højere straffe for grove strafbare handlinger og skærpende omstæn-

digheder, f.eks. i tilfælde af gentagelsestilfælde, hvis den strafbare handling

er begået af en embedsmand eller af en person, der bærer et skydevåben.

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, varierer den maksimale

strafferamme for hjælp til ulovlig indrejse og transit i medlemsstaterne fra op

til et år i Belgien og Spanien til op til ti år i Bulgarien, Cypern, Irland og

Slovenien. Strafferammen for hjælp til ophold i medlemsstaterne varierer fra

op til et år i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland og Spanien til op til 15 år i

Cypern. 15 medlemsstater har siden 2015 fundet det relevant at ændre deres

nationale lovgivning (og i tre andre medlemsstater behandler man i øjeblikket

ændringer). Ændringerne omfatter strengere straffe, kriminalisering af

smuglerforsøg og fritagelse af humanitær bistand ved ulovlig transit.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, kan forslagets mål-

sætninger ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor

bedre gennemføres på EU-plan. På grund af den tværnationale dimension af

smugling af migranter og under hensyntagen til allerede eksisterende EU-

lovgivning forventes tiltag på EU-plan at være mere effektive og have en

håndgribelig merværdi i forhold til de foranstaltninger, der træffes af med-

lemsstaterne hver for sig. EU's indsats vil skabe merværdi ved at tilnærme

Side

26/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

medlemsstaternes strafferet og bidrage til at sikre, at der gælder samme be-

tingelser

i alle medlemsstaterne”.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Udlændingelovens § 59, stk. 8, indeholder regler om bl.a. straf for hjælp til

ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold. Efter bestemmelsen straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der eksempelvis forsætligt bistår en

udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem landet (nr. 1).

Gerningsindholdet i § 59, stk. 8, er oprindeligt udformet med henblik på gen-

nemførelse af Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om defini-

tion af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328

af 5. december 2002, s. 17–18).

Endvidere har Rådet fastsat regler med henblik på at harmonisere EU-lande-

nes lovgivning på området ved rammeafgørelse af 28. november 2002 om

styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til

ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5. december

2002, s. 1-3).

Efter udlændingelovens § 61 kan der endvidere pålægges selskaber mv. (ju-

ridiske personer), der overtræder udlændingelovens bestemmelser, strafan-

svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 59, stk. 8, suppleres af straffelovens §

125 a. Efter denne bestemmelse straffes den, som for vindings skyld og under

i øvrigt særligt skærpende omstændigheder gør sig skyld i menneskesmugling

efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, med fængsel indtil 8 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor andres

liv udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere systema-

tisk eller organiseret karakter.

Bestemmelsen i straffeloven er en overbygning på straffebestemmelsen om

menneskesmugling i udlændingelovens § 59, stk. 8, der (kun) giver mulighed

for at idømme fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen indebærer således ikke en

udvidelse af, hvad der udgør strafbare forhold i forhold til udlændingelovens

Side

27/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

regulering. Betingelsen for at anvende § 125 a er, at overtrædelsen af udlæn-

dingelovens bestemmelse om menneskesmugling er sket for vindings skyld

og under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder.

Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt, hvor strafferammen på

fængsel indtil 2 år i § 59, stk. 8, ikke findes tilstrækkelig. Den forudsættes

således også anvendt i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at

samfundets reaktion bør give sig udtryk ved anvendelse af straffeloven frem

for udlændingeloven. Dette gælder også, selv om den konkret forskyldte

fængselsstraf fastsættes til væsentligt mindre end 2 år.

Strafferammen i § 125 a er en gennemførsel af Rådets rammeafgørelse af 28.

november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på be-

kæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold.

Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i rets

anvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysningerne

om gerningspersonen, jf. straffelovens § 80, stk. 1. Efter § 80, stk. 2, skal der

ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed tages hensyn til den med lov-

overtrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsper-

sonen indså eller burde have indset herom.

Straffelovens §§ 81 og 82 indeholder en række hhv. skærpende og formil-

dende omstændigheder, der skal tages i betragtning ved straffens fastsættelse.

Eksempelvis skal det efter § 81, stk. 1, nr. 8, indgå som en skærpende om-

stændighed, at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller

hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt. Efter

§ 82, nr. 10, skal det indgå som formildende omstændighed, at gerningsper-

sonen har givet oplysninger, som er afgørende for opklaring af strafbare hand-

linger begået af andre.

Straffelovens § 21 indeholder en almindelig mulighed for at straffe for forsøg,

hvis der for en lovovertrædelse kan idømmes en straf, der overstiger fængsel

i 4 måneder. Straffelovens § 23 indeholder endvidere en almindelig regel om

ansvar for medvirken ved tilskyndelse, råd eller dåd.

Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når det

er bestemt ved eller i medfør af lov. Efter straffelovens § 27 forudsætter straf-

ansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en

overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede

personer eller den juridiske person som sådan.

Side

28/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

Straffelovens §§ 75-77 a indeholder regler om konfiskation. Det følger bl.a.

af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil

svarende beløb helt eller delvis kan konfiskeres. Savnes der fornødent grund-

lag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes

at svare til det indvundne udbytte. Det følger af § 75, stk. 2, at såfremt det må

anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af bl.a. gen-

stande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbarhandling,

samt af genstande, med hensyn til hvilke, der i øvrigt er begået en strafbar

handling.

Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den som udøver en virksomhed, som kræ-

ver særlig offentlig autorisation eller godkendelse, frakendes retten til at ud-

øve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former,

såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil-

lingen. Det samme gælder efter § 79, stk. 2, når særlige omstændigheder taler

derfor, om udøvelse af en anden virksomhed. Efter samme regel kan der ske

frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i

landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhe-

dens forpligtelser.

Forældelsesfristerne er fastsat i straffelovens 11. kapitel. Forældelsesfristen

er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år, 5 år, når der

ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år, 10 år, når der ikke er hjemlet

højere straf end fængsel i 10 år, og 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf

end fængsel på bestemt tid, jf. straffelovens § 93, stk. 1. Efter straffelovens §

97, stk. 1, kan idømt fængselsstraf forældes. Det fremgår bl.a. af § 97, stk. 2,

at forældelsesfristen er 5 år for fængsel indtil 1 år og 10 år for fængsel i mere

end 1 år, men ikke over 4 år, jf. § 97, stk. 2, nr. 1 og 2.

Straffelovens §§ 6-12 indeholder regler om dansk straffemyndighed (juris-

diktionskompetencer). Efter straffelovens § 6, stk. 1, er der dansk straffemyn-

dighed for handlinger, der foretages i den danske stat eller på et dansk fartøj.

Af straffelovens § 7, stk. 1, fremgår det, at under dansk straffemyndighed

hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af

en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den

danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også

er strafbar efter lovgivning på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), eller ger-

ningsmanden har den nævnte tilknytning til landet, og der er tale om nogle

nærmere bestemte handlinger.

Side

29/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er, som anført ovenfor i afsnit 6, omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil således ikke i sig selv

have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Da der imidlertid er tale om et forslag, som udgør en videreudvikling af

Schengenreglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Dan-

marks stilling, inden seks måneder efter forslagets vedtagelse skulle meddele

Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af direk-

tivet i dansk ret.

En dansk gennemførelse af direktivet, vurderes at medføre behov for tilpas-

ning af dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet vil Danmark som udgangspunkt

modtage refusion for sin forholdsmæssige andel af udgiften. Ved dansk til-

slutning vil denne refusion bortfalde, hvorved Danmark vil skulle bidrage

med cirka 2 pct. af udgifterne. Disse vurderes ikke-væsentlige, idet Kommis-

sionen anslår, at der er behov for fire årsværk til at sikre støtte til medlems-

staterne i forbindelse med den korrekte gennemførelse af den lovgivnings-

pakke, der omfatter forslaget. Udgifterne til de fire årsværk er ikke opgjorte

nærmere af Kommissionen, men må forventes at falde under bagatelgrænsen

for ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har senest den 9. februar 2024 været sendt i høring hos Specialudvalget

for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) og Specialudvalget for Politi-

mæssigt og Retligt Samarbejde.

DRC Dansk Flygtningehjælp har udtrykt bekymring for, at direktivet om mi-

nimumsregler til forebyggelse af smugling af migranter vil gøre det endnu

sværere for flygtninge at søge om asyl på europæisk jord. Der henvises i den

forbindelse til, at hvis irregulær migration udelukkende betragtes som en

ulovlig handling domineret af organiserede kriminelle netværk, er der risiko

for, at flygtninge og andre, som er nødt til at bevæge sig irregulært for at opnå

beskyttelse, ender i en endnu mere sårbar situation, end de allerede er. Det

Side

30/31

Rådsmøde nr. 4009 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/3-24 (integrationsdelen)

fremhæves desuden, at indsatser mod irregulær migration og menneskesmug-

ling ikke kun påvirker betingelserne og råderummet for kriminelle smugler-

netværk, men også har alvorlige (både direkte og indirekte) konsekvenser for

flygtninge og migranters sikkerhed og rettigheder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser generelt positiv på forslaget. Forebyggelse og bekæmpelse af

hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen er en vigtig

prioritet for regeringen.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de stats-

finansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen

finder, at de økonomiske konsekvenser af forslaget bør afklares inden vedta-

gelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

31/31