Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4011 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Samlenotat og indstillingsnotat forud for

EPSCO-rådsmøde den 11. -12. marts 2024

20. februar 2024

J.nr. 2022 - 548

CAIJ

2. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for plat-

formsarbejde

- Politisk drøftelse og vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer i samlenotat forud for EPSCO-rådsmøde den 12. juni

2023 er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 10. december 2021 offentliggjort forslag til direktiv

om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Den danske sprogversion

af direktivforslaget er modtaget den 17. december 2021.

Direktivforslaget om platformsarbejde skal sikre korrekt beskæftigelsesstatus for

platformsarbejdere; det vil sige, at forslaget skal sikre mere klarhed om, hvornår

en platformsarbejder anses som arbejdstager eller som selvstændigt erhvervsdri-

vende. Derudover skal direktivforslaget sikre gennemsigtighed i algoritmeledelse

samt bedre mulighed for myndighedernes håndhævelse, herunder på tværs af lan-

degrænser.

Rådets generelle indstilling blev vedtaget på EPSCO den 12. juni 2023. Efter otte

triloger mellem Rådet og Europa-Parlamentet blev der den 13. december 2023 ind-

gået en foreløbig aftale, der dog ikke efterfølgende kunne opnå det nødvendige

flertal i Coreper. Det belgiske formandskab genoptog herefter forhandlingerne

med Europa-Parlamentet, og den 8. februar 2024 blev der indgået en ny foreløbig

aftale. Aftalen indebærer, at alle EU-medlemslandene forpligtes til at etablere en

effektiv national formodningsregel, der hjælper til at afgøre beskæftigelsesstatus

for personer, der arbejder for en digital arbejdsplatform.

På et efterfølgende møde i Coreper den 16. februar stod det imidlertid klart, at der

fortsat ikke kunne samles et kvalificeret flertal. Den 21. februar godkendte Coreper

et forslag fra formandskabet om at sætte sagen på dagsordenen for EPSCO-råds-

mødet den 11.-12. marts til politisk drøftelse og eventuel vedtagelse. Formandska-

bet vil forud for rådsmødet afsøge mulighederne for at få opbakning fra de med-

lemslande, der ikke havde kunnet støtte den foreløbige aftale. Det er endnu usik-

kert, om der kan opnås det tilstrækkelige kvalificerede flertal i Rådet til at vedtage

den foreløbige aftale.

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til formod-

ningsreglen og reglen om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes be-

skæftigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrø-

rende algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning

afventer den endelig tekst.

Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med at

skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme gennem kor-

rekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus. Regeringen vil arbejde for et direktiv, der

respekterer nationale arbejdsmarkedsmodeller, national kompetence og arbejds-

markedets parters autonomi.

Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der indføres en formod-

ningsregel med fælles kriterier på EU-niveau, og regeringen finder Kommissionens

forslag til formodningsreglen balanceret. Der kan dog ikke samles tilstrækkelig op-

bakning i Rådet til Kommissionens oprindelige forslag til formodningsregel, hvor-

for der er blevet arbejdet videre på at finde et kompromis, som et kvalificeret fler-

tal kan støtte. Regeringen kan bakke op om det foreslåede kompromisforslag, der

vil indføre krav om etablering af en nationalformodningsregel.

Regeringen arbejder for, at reelt selvstændige kan forblive selvstændige. Det er re-

geringens prioritet, at der ikke skabes en tredje kategori på arbejdsmarkedet, som

ligger mellem selvstændig og lønmodtager. Der arbejdes desuden for, at virksom-

hederne ikke pålægges unødigt store administrative byrder. Regeringen vil arbejde

for nationalt råderum i implementeringen.

Flertallet af medlemslandene støtter som udgangspunkt en formodningsregel med

fælles kriterier og forslaget om omvendt bevisbyrde. Dog arbejder en række med-

lemslande for en højere tærskel for udløsning af formodningsreglen, mens andre

medlemslande ønsker, at flest muligt omfattes af direktivet.

Flertallet af medlemslande er positivt stemt over for, at forslagets bestemmelser om

automatiske overvågnings- og beslutningssystemer samt gennemsigtighed både

omfatter selvstændige og lønmodtagere.

2. Baggrund

Direktivforslaget er en del af en pakke, der også indeholder udkast til retningslinjer

om anvendelsen af EU-konkurrencereglerne på kollektive overenskomster om solo-

selvstændiges arbejdsvilkår. Retningslinjerne blev udstedt den 29. september 2022.

Endelig indeholder pakken en tværgående meddelelse med titlen ”Bedre arbejdsbe-

tingelser for et stærkere socialt Europa: høste det fulde udbytte af digitalisering for

fremtidens arbejdsmarked”.

Pakken tager afsæt i, at flere europæere arbejder via digitale platforme, herunder på

tværs af landegrænser. Dette bidrager til innovation og vækst; men skaber samtidig

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

behov for at sikre platformsarbejderes arbejdsvilkår og understøtte udvikling af en

bæredygtig platformsøkonomi.

Udgangspunktet for forslaget er, at digitale arbejdsplatforme ifølge Kommissionen

fremmer innovation og nye forretningsmuligheder og skaber muligheder for kunder

og virksomheder. Digitale virksomheder giver nye muligheder for at matche udbud

og efterspørgsmål af arbejdskraft og giver muligheder for indkomst eller supple-

ment til indkomst, herunder også for personer, som har svært ved at komme ind på

arbejdsmarkedet. Ligeledes har platformsvirksomhederne bredere adgang til for-

brugerne og til at udvikle nye forretningsmodeller. Således har digitale platforme

skabt nye vækstmuligheder for platformsvirksomhederne og samtidig fleksibilitet

for arbejdstagerne.

Digitale forandringer har dog samtidig givet nye udfordringer på arbejdsmarkedet,

idet det traditionelle forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver er blevet mere

uklart. På den baggrund understregede EU-Kommissionens formand Ursula von

der Leyen i sine politiske guidelines, at der var behov for at forbedre arbejdsvilkå-

rene for platformsarbejdere.

Ifølge Kommissionen er op mod 5,5 mio. mennesker i EU reelt arbejdstagere på

trods af, at de er klassificeret som selvstændige, hvorved de ikke har de rettigheder,

der gælder for arbejdstagere, herunder vedrørende arbejdsforhold og social sikring.

Automatisk overvågning og beslutningstagning styret af algoritmer erstatter i følge

Kommissionen samtidig i stigende grad ledelsesmæssige funktioner, herunder for-

deling af opgaver, instruktion, evaluering, tildeling af incitamenter og pålæg af

sanktioner. Arbejdstagerne mangler imidlertid ofte information om, hvilke oplys-

ninger der findes om dem, og hvordan beslutningerne træffes.

Mange platformsvirksomheder opererer på tværs af landegrænser, ligesom plat-

formsvirksomheder ofte er placeret i ét medlemsland, mens arbejdet udføres i et

andet. Imidlertid betyder manglende adgang for de nationale myndigheder til op-

lysninger om platformsarbejderne og deres vilkår, at håndhævelse af eksisterende

regler om arbejdstagerrettigheder samt rettigheder til social beskyttelse komplice-

res.

Det foreslåede direktiv er baseret på Traktatens artikel 153. Artikel 153, stk. 1, litra

b), giver Unionen beføjelse til at støtte og supplere medlemsstaternes indsats med

henblik på at forbedre arbejdsvilkårene. Artikel 153, stk. 2, litra b) giver mulighed

for efter den almindelige lovgivningsprocedure at vedtage direktiver, der fastsætter

mindstekrav under hensyntagen til de vilkår og tekniske regler, der gælder i hver

enkelt medlemsstat.

Direktivforslaget er også baseret på artikel 16, stk. 2 for så vidt som det omhandler

situationen for personer, der udfører platformsarbejde, i forbindelse med beskyt-

telse af deres personoplysninger, der behandles af automatiserede overvågnings- og

beslutningsordninger. Denne artikel bemyndiger til at fastsætte regler om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Direktivforslaget skal forbedre arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via plat-

forme. Det skal ske ved 1) at sikre personer, der arbejder via digitale platforme den

korrekte juridiske ansættelsesstatus baseret på de faktiske ansættelsesforhold. Di-

rektivet indeholder forslag om en formodningsregel, som medfører, at der er tale

om et arbejdstagerforhold, såfremt en række kriterier er opfyldt; 2) at sikre retfær-

dighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i platformes brug af algoritmer, herunder

særligt i forbindelse med automatisk overvågning og beslutningstagen; 3) at øge

gennemsigtigheden og sporbarheden i platformsøkonomien, herunder på tværs af

landegrænser.

Kapitel 1: Generelle bestemmelser

•

Kapitlet beskriver formålet med direktivforslaget og definerer dets anven-

delsesområde. Direktivforslaget omfatter personer, der udfører platforms-

arbejde i EU, uanset beskæftigelsesstatus, dvs. uanset om den pågældende

er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Der sondres mellem

”platformsarbejdere” (arbejdstagere) og ”personer, der udfører platforms-

arbejde” uanset beskæftigelsesstatus, hvilket også omfatter selvstændige,

idet visse af bestemmelserne også omfatter denne gruppe.

Direktivforslaget vil gælde for digitale platforme, der tilrettelægger plat-

formsarbejde, som udføres i EU, uanset hvor platformen er etableret.

•

Kapitel 2: Beskæftigelsesstatus

•

Medlemsstaterne forpligtes til at have passende procedurer til at kontrol-

lere og sikre korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder via

platforme.

Vurdering af beskæftigelsesstatus skal baseres på et princip om de faktiske

omstændigheders forrang.

Der foreslås indført en formodningsregel, hvorefter der antages at gælde et

ansættelsesforhold, hvis den digitale platform kontrollerer visse elementer

af arbejdets udførelse. Der foreslås følgende fem kriterier: 1) at afløn-

ningsniveauet fastsættes, eller at der fastlægges øvre grænser herfor i prak-

sis, 2) at det kræves, at den person, der udfører platformsarbejde, overhol-

der specifikke regler med hensyn til udseende, adfærd over for modtageren

af tjenesten eller udførelse af arbejdet, 3) at arbejdets udførelse overvåges,

eller at kvaliteten af arbejdsresultatet kontrolleres ad elektronisk vej, 4) at

friheden til at tilrettelægge arbejdet i praksis begrænses, navnlig friheden

til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise op-

gaver eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere og 5) at

muligheden for at etablere en kundebase eller udføre arbejde for tredje-

mand i praksis begrænses. Der formodes at være tale om et ansættelsesfor-

hold, såfremt to af disse kriterier opfyldt.

Medlemsstaterne forpligtes til at sikre retlige og administrative procedurer

til at afkræfte den retlige formodning, såfremt der er tale om selvstændig

•

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

virksomhed. Formodningsreglen suppleres desuden af en omvendt bevis-

byrde-regel, således at det påhviler platformsvirksomheden at bevise, at

den, der udfører platformsarbejdet ikke er i et ansættelsesforhold.

Kapitel 3: Algoritmeledelse

•

Digitale platforme forpligtes til at informere arbejdstagere om brugen af al-

goritmer samt de centrale funktioner i automatiserede overvågningssyste-

mer, som anvendes til at overvåge, kontrollere og evaluere udførelsen af

arbejdet, og som automatisk tager beslutninger om eksempelvis adgangen

til opgaver, indtjening, sundhed- og sikkerhed, arbejdstid, forfremmelser

og kontraktmæssige status. Det præciseres, i hvilken form og på hvilke

tidspunkter disse oplysninger skal gives, samt at de også skal stilles til rå-

dighed for relevante myndigheder og arbejdstagerrepræsentanter.

Desuden fastsættes det, at platformsvirksomheder ikke må behandle per-

sonoplysninger, som ikke er nødvendige for opfyldelsen af kontrakten.

Medlemsstaterne skal sikre, at platformene jævnligt fører tilsyn med deres

systemer og algoritmer og i særlig grad med de individuelle beslutninger,

der træffes eller støttes på grundlag heraf. Platformene skal særligt sikre, at

algoritmer ikke har negativ effekt på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Digitale platforme skal sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer og

kompetencer til tilsynet.

Medlemsstaterne skal sikre, at platformsarbejdere har ret til at få en skrift-

lig forklaring fra den digitale arbejdsplatform på enhver beslutning, der

træffes eller støttes af et automatiseret overvågningssystem. Platformen

skal udpege en kontaktperson, som har den nødvendige kompetence, ud-

dannelse og beføjelse til at udføre funktionen.

Det fastsættes, at såfremt en platform beslutter at begrænse, suspendere el-

ler afslutte en brugers konto eller at afvise at aflønne platformsarbejderen,

skal platformen give en skriftlig begrundelse herfor. Desuden fastsættes

mulighed for at klage over beslutningen og om nødvendigt modtage pas-

sende kompensation.

Platformen informerer og hører arbejdstagere eller arbejdstagerrepræsen-

tanter om algoritmiske ledelsesbeslutninger, f.eks. hvis der foretages væ-

sentlige ændringer i den algoritmiske styring.

Bestemmelserne om gennemsigtighed, menneskelig overvågning og revi-

sion gælder også for personer, som udfører arbejde via platforme som selv-

stændige

•

Kapitel 4: Gennemsigtighed med hensyn til platformsarbejde

•

Digitale platforme, som er arbejdsgivere, forpligtes til at indberette arbejde

udført af platformsarbejdere til de kompetente arbejdsmarkeds- og social-

sikringsmyndigheder i det medlemsland, hvor arbejdet udføres, samt at ud-

veksle de oplysninger, som er nødvendige efter nationale regler og proce-

durer. Bestemmelsen er særligt relevant i de tilfælde, hvor platformsvirk-

somheden er etableret i et andet land end det, hvor arbejdet udføres.

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

•

Dette omfatter antallet af personer, der regelmæssigt udfører arbejder via

platformene, deres beskæftigelsesstatus eller kontraktlige status samt de

generelle vilkår for kontraktforholdet.

Kapitel 5: Retsmidler og håndhævelse

•

Medlemsstaterne skal sikre adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse

samt til kompensation, såfremt rettigheder er overtrådt.

Medlemsstaterne skal sikre, at repræsentanter for platformsarbejderne kan

tage part i juridiske eller administrative procedurer med henblik på at

håndhæve reglerne i direktivet.

Digitale platforme skal tilvejebringe mulighed for, at personer, der udfører

platformsarbejde kan kontakte og kommunikere med hinanden, samt at de

kan kontaktes af arbejdstagerrepræsentanter gennem platformens digitale

infrastruktur eller lignende.

Nationale domstole og relevante myndigheder skal have adgang til at an-

mode platformsvirksomheden om at give relevant materiale under behand-

lingen af en sag, som vedrører korrekt beskæftigelsesstatus, herunder for-

troligt materiale om algoritmer, hvis det vurderes relevant.

Medlemsstaterne forpligtes til at tilvejebringe beskyttelse mod negative

følger til personer, som arbejder via platforme, og som klager over brud på

deres rettigheder efter direktivet.

Hvis en person er af den opfattelse, at han eller hun er blevet afskediget el-

ler har været udsat for foranstaltninger med tilsvarende virkning (f.eks. at

vedkommendes konto er blevet deaktiveret) på grundlag af at have udøvet

sine rettigheder i henhold til direktivet, pålægges det platformsvirksomhe-

den at løfte bevisbyrden for, at der er tale om objektive grunde.

Den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at overvåge anvendelsen af

forordning (EU) 2016/679 (databeskyttelsesforordningen), skal også være

ansvarlige for at overvåge anvendelsen af bestemmelserne i direktivet om

algoritmer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bl.a. data-

beskyttelsesforordningens kapitel VIII, herunder undtagelsesbestemmelsen

i artikel 83, stk. 9. De skal desuden have kompetence til at pålægge admi-

nistrative bøder op til det beløb, der er omhandlet i artikel 83, stk. 5, i

nævnte forordning. Det bemærkes dog i relation hertil, at undtagelsesbe-

stemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 9, også finder

anvendelse her, hvorfor bestemmelsen ikke giver anledning til forfatnings-

mæssige betænkeligheder.

Myndighederne skal desuden samarbejde med de myndigheder, som er an-

svarlige for arbejdsmarked og sociale ydelser, når det er relevant for hånd-

hævelsen af direktivet, og medlemsstaterne skal fastlægge regler om bøder.

•

Kapitel 6: Afsluttende bestemmelser

•

Medlemsstaterne må ikke på baggrund af direktivet reducere det beskyttel-

sesniveau, som allerede er gældende, og direktivet forhindrer ikke med-

lemsstaterne i at vedtage love, regler eller administrative bestemmelser,

som er mere gunstig for platformsarbejderen.

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

•

Der fastsættes en implementeringsfrist på to år efter direktivets ikrafttræ-

delse. Medlemsstaterne kan overlade implementeringen til arbejdsmarke-

dets parter.

Kommissionen skal gennemføre en evaluering fem år efter direktivets

ikrafttrædelse.

Indhold af den foreløbige aftale

Den foreløbige aftale ligger tæt op ad den generelle indstilling i Rådet på kapitlerne

om algoritmeledelse, gennemsigtighed, retshjælp og håndhævelse. For så vidt an-

går formodningsreglen er der

–

som følge af at det ikke har været muligt at nå til

enighed om en formodningsregel med fælles EU-kriterier

–

udarbejdet et kompro-

mis, der adskiller sig fra både Kommissionens oprindelige forslag samt Rådets ge-

nerelle indstilling. Følgende er indeholdt i den foreløbige aftale:

•

EU-medlemslandene forpligtes til at etablere en effektiv national formod-

ningsregel, der hjælper til at afgøre beskæftigelsesstatus for personer, der

arbejder for en digital arbejdsplatform.

Medlemslandene fastlægger selv formodningsreglens konkrete indhold og

udformning. Det vil sige, at det er op til medlemsstaterne at definere, hvor-

når platformen foretager så meget kontrol og instruktion af arbejdet, at der

er formodning for lønmodtagerstatus.

Platformsvirksomheden skal have mulighed for at modbevise lønmodtager-

status, når formodningsreglen anvendes.

Afgørelsen af, om platformsarbejderen er lønmodtager eller selvstændig,

skal altid ske på baggrund af de faktiske forhold.

Medlemsstaterne skal sørge for understøttende tiltag, der skal sikre den ef-

fektive indførelse af formodningsreglen, herunder vejledning af platforms-

virksomheder og platformsarbejdere, tværgående myndighedssamarbejde

og tilsyn i overensstemmelse med national lov og praksis. Desuden skal de

nationale kompetente myndigheder uddannes, herunder inden for algorit-

meledelse.

Det er op til medlemslandene selv at beslutte, om formodningsreglen også

skal gælde for procedurer i skatte-, straffe- og socialsikringssager.

•

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 16. september 2021 en resolution om rimelige ar-

bejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere

–

nye beskæfti-

gelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling.

Europa-Parlamentet finder, at den europæiske juridiske ramme er utilstrækkelig, og

at mange platformsarbejdere ikke nyder de rettigheder, som følger af de forskellige

EU-instrumenter, fordi deres beskæftigelsesstatus defineres fejlagtigt.

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

Europa-Parlamentet hilser et initiativ fra EU-Kommissionen velkomment og opfor-

drer til, at platformsarbejdere sikres tilstrækkelig beskyttelse og rettigheder samt til

gennemsigtighed i algoritmerne for opgavefordeling, vurderinger og interaktioner.

Europa-Parlamentet vedtog i december 2022 sine ændringsforslag til direktivtek-

sten. Europa-Parlamentet har bl.a. foreslået, at platformsarbejdere i udgangspunktet

anses for at være lønmodtagere.

Europa-Parlamentet ventes at bakke op om den foreløbige aftale, såfremt der kan

opnås enighed i Rådet.

5. Nærhedsprincippet

Direktivforslaget er baseret på Traktatens art. 153, stk. 1 litra b, som giver mulig-

hed for at støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at forbedre arbejdsvilkå-

rene. Supplerende anvendes Traktatens art. 16, stk. 2, som vedrører beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Platformsøkonomien er kendetegnet ved fleksibilitet og konstant tilpasning af for-

retningsmodeller. Virksomhederne er ikke nødvendigvis knyttet til en bestemt lo-

kalitet, idet de primære aktiver er algoritmer og data, hvilket muliggør en hurtig til-

pasning til andre medlemsstaters markeder og lovgivning, herunder at søge mod

markeder med lempeligere regler.

Platformsvirksomheder har ofte hjemsted i én medlemsstat, mens de opererer gen-

nem personer, der er baseret andre steder. Ifølge Kommissionen gælder det, at 59

procent af de personer, der arbejder gennem europæiske platforme, har klienter i

andre lande, hvilket skaber kompleksitet i de kontraktlige forhold og usikkerhed for

myndighederne vedrørende social sikring, arbejdsforhold og skatteforhold på tværs

af landegrænserne. Risikoen for manglende overholdelse af nationale regler og hin-

dringer for imødegåelse af sort arbejde er højere i grænseoverskridende situationer,

navnlig når det drejer sig om platformsarbejde.

Kommissionen angiver, at formålet udover at beskytte arbejdstagerne og undgå et

nedadgående pres på arbejdsvilkårene også er at understøtte lige konkurrencevilkår

mellem europæiske platformsvirksomheder, hvorfor et initiativ på EU-niveau er

nødvendigt.

Et initiativ på EU-niveau giver mulighed for at fastsætte regler, der er gældende for

samtlige platformsvirksomheder i EU, og etablering af minimumsregler vurderes at

bane vejen for konvergens i opadgående retning og lette udviklingen af en europæ-

isk platformsøkonomi.

Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-

ring af nærhedsprincippet, herunder at der tale om håndhævelse af et eksisterende

retsprincip på EU-plan, og at målet om ensartet anvendelse og håndhævelse i EU

nødvendiggør bindende regler i direktivform.

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke regulering specifikt for arbejde, der udfø-

res via digitale platforme.

Beskæftigelsesstatus

Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter

via kollektive overenskomster fastlægger, hvad der gælder i forhold til løn- og ar-

bejdsvilkår.

Overenskomsterne suppleres på en række områder af den arbejdsretlige lovgivning,

der bl.a. fastsætter regler om sikring af arbejdsvilkår og beskyttelse af den person,

der udfører arbejdet (ferieregler, anti-diskriminationsregler, arbejdsmiljøregler

mm.), regler om medarbejderinddragelse (repræsentation, information og høring).

Dertil kommer regler om social sikring (ydelser ved ledighed, sygdom, pension

mm.).

Samlet udgør overenskomster, lovgivning, den individuelle ansættelsesaftale og en

række retsprincipper udviklet af det fagretlige system og de almindelige domstole

det arbejdsretlige regel- og normsæt.

I forhold til ”beskæftigelsesstatus” skelnes der i dansk ret mellem arbejde, der ud-

føres i et ansættelsesforhold og arbejde, der udføres af selvstændigt erhvervsdri-

vende. Når arbejdet udføres i et ansættelsesforhold gælder de arbejdsretlige regler;

alternativt udføres arbejdet af en selvstændigt erhvervsdrivende for en opdragsgi-

ver inden for kontraktrettens rammer. Den kategori, som et konkret arbejdsforhold

hører til, er dermed bestemmende for, hvilke regler der skal overholdes i relationen

mellem parterne, og hvem der har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt.

Beskæftigelsesstatus afgøres ved, at der tages udgangspunkt i et ”arbejdstagerbe-

greb” (omtales også ofte som ”lønmodtagerbegreb”)

, der definerer, hvornår en per-

son, der udfører arbejde, er at betragte som lønmodtager/arbejdstager. Hvis ikke

personen er omfattet af arbejdstagerbegrebet, betragtes den pågældende som selv-

stændigt erhvervsdrivende.

Der anvendes ikke et fuldstændig ensartet tværgående arbejdstagerbegreb på tværs

af lovgivningen, hverken i de arbejdsretlige love eller i anden lovgivning som fx

arbejdsmiljø- eller skattelovgivningen. I stedet defineres arbejdstagerbegrebet i re-

lation til hver enkelt lovs anvendelsesområde under hensyn til lovens specifikke

formål. Uanset lovgrundlaget består arbejdstagerbegrebet af en række delelemen-

ter, der alle indgår i en samlet vurdering.

I situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt arbejdet er udført af en arbejdstager el-

ler en selvstændigt erhvervsdrivende, har retspraksis fastlagt en række kriterier til

brug for vurderingen. Der er tale om relativt faste kriterier, men vægtningen af kri-

terierne indbyrdes er ikke ensartet. Det gælder også den vægt det fagretlige system

og de almindelige domstole tillægger de konkrete omstændigheder i den enkelte

sag.

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

Det medfører, at det kan være vanskeligt at forudse den pågældende persons be-

skæftigelsesstatus, herunder om pågældende klassificeres som arbejdstager/løn-

modtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, og således, om forholdet retligt set

placerer sig indenfor eller uden for de arbejdsretlige reglers gyldighedsområde.

Bevisbyrde

Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er, at der er ligefrem bevisbyrde. Det be-

tyder, at vedkommende, der påstår at have et krav, skal løfte bevisbyrde for, at kra-

vet består.

Den ligefremme bevisbyrde gælder i den ansættelsesretlige lovgivning. Eksempel-

vis vil den, der gør gældende, at han/hun er lønmodtager, og derfor fx har ret til fe-

rie, skulle godtgøre, at der består en ansættelsesrelation mellem den pågældende og

en potentiel arbejdsgiver.

Udgangspunktet er fraveget i ligebehandlingsloven, hvor der er omvendt bevis-

byrde. Ligeledes er udgangspunktet fraveget i forskelsbehandlingsloven, hvor der

er delt bevisbyrde.

Opsættende virkning

”Opsættende

virkning”

indebærer, at en

retsafgørelse, der påklages eller appelleres

ikke har virkning, før appelinstansen har truffet sin afgørelse. Hvorvidt en appel

har opsættende virkning, kan bl.a. afspejle en interesseafvejning.

Spørgsmålet om opsættende virkning ved en administrativ eller domstolslignende

afgørelse adresseres typisk i den relevante lovgivning. Som et eksempel kan næv-

nes arbejdsmiljølovens § 81. hvoraf det følger at rettidig klage til Arbejdsmiljøkla-

genævnet over Arbejdstilsynets påbud har opsættende virkning, dog ikke hvor der

er tale om strakspåbud eller forbud, og hvor arbejdsmiljøovertrædelse dermed er af

mere alvorlig karakter. I skatteretten er udgangspunktet omvendt således, at en

klage over en administrativ afgørelse som hovedregel ikke har opsættende virkning

for efterlevelsen af den påklagede afgørelse.

Algoritme-ledelse

Brugen af algoritmer via digitale platforme, herunder algoritmeledelse, er på nuvæ-

rende tidspunkt ikke specifikt reguleret i dansk ret.

Det er de generelle regler om ledelsesretten, der finder anvendelse også ved ledelse

via algoritmer. Det er et almindeligt ansættelsesretligt princip, at en arbejdsgiver

har ledelsesretten i forhold til sine ansatte. Ledelsesretten har karakter af en retlig

standard og antages at gælde ved alle ansættelsesforhold. Ledelsesretten er udtryk-

keligt fastsat i hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation (FH, tidligere LO).

I en ansættelsesrelation gælder de generelle regler om information og høring af løn-

modtagere (enten i medfør af en kollektiv overenskomst eller lov om information

og høring af lønmodtagere), hvorefter lønmodtagerne skal informeres og oplyses

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

om spørgsmål af væsentlig betydning for deres ansættelse. Endvidere skal lønmod-

tagerne høres på baggrund af den modtagne information og have mulighed for at

komme med en tilkendegivelse over for ledelsen på den virksomhed, hvor de er be-

skæftigede.

De generelle databeskyttelsesregler finder anvendelse i relation til beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger. Det gi-

ver personer, der arbejder via digitale platforme en række rettigheder med hensyn

til deres personoplysninger uanset deres beskæftigelsesstatus. Rettighederne omfat-

ter retten til ikke at blive gjort til genstand for en beslutning, der udelukkende er

baseret på en automatiseret behandling, som har retsvirkninger for den registrerede

eller på tilsvarende vis i væsentlig grad påvirker dem, samt retten til gennemsigtig-

hed i forbindelse med brugen af automatiserede beslutninger.

Gennemsigtighed

Der findes på nuværende tidspunkt ikke regulering specifikt om gennemsigtighed

med hensyn til digitale arbejdsplatforme, som er arbejdsgivere.

Alle danske kapitalplatforme har på nuværende tidspunkt indberetningspligt jf.

Af-

tale om Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkono-

mien,

mens udenlandske kapitalplatforme har mulighed for en frivillig indberet-

ningsaftale.

Oplysninger om arbejdsplatforme, der er arbejdsgivere og beskæftiger platformsar-

bejdere i Danmark, er således ikke indført i et nationalt register.

Fra kalenderåret 2023 vil både kapitalplatforme og arbejdsplatforme blive pålagt

indberetningspligt som følge af reglerne om DAC7 (Direktivet om administrativt

skattesamarbejde). I den forbindelse vil der blive udviklet et digitalt indberetnings-

system, som platformene skal tilslutte sig.

7. Konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til en formod-

ningsregel, regler om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes beskæf-

tigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrørende

algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning afven-

ter den endelige tekst.

Det er forventningen, at lovgivning herom vil skabe større klarhed om platformes

ansvar som arbejdsgivere og rettigheder for personer beskæftiget via platforme.

Platformene forventes samtidig at kunne drage fordel af øget retssikkerhed og lige

konkurrencevilkår.

Forslaget vurderes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af admini-

strative byrder for digitale arbejdsplatforme, bl.a. som følge af krav til virksomhe-

derne vedr. algoritmeledelse, ekspertrådgivning og etablering af kommunikations-

funktion. Det er pt. ikke muligt at kvantificere de administrative konsekvenser

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

grundet manglende viden om bl.a. omkostningsparametre. De administrative om-

kostninger vil alene påvirke de arbejdsplatforme, som omfattes af direktivet. Om-

fanget heraf skal nærmere afklares i forbindelse med implementering.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser som følge af bestem-

melser om retsmidler, håndhævelse og tilsyn, herunder udgifter til Datatilsynet.

Forslaget stiller ikke krav om etablering af nye mekanismer eller organer til fx fast-

sættelse af beskæftigelsesstatus men fastslår, at allerede eksisterende mekanismer

finder anvendelse inden for rammerne af direktivet. Derfor forventes det ikke, at

der vil være yderligere statsfinansielle konsekvenser foruden ovennævnte statslige

udgifter til håndhævelse mv.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA), KL, Danske Regioner samt Akademikerne (AC).

Høringssvarene er opsummeret nedenfor.

FH har afgivet et foreløbigt svar, hvor der tages forbehold for politisk behandling.

Heri byder FH Kommissionens ambitioner om at forbedre arbejdsvilkårene for

selvstændige velkommen og anser forslaget for at være et vigtigt skridt til sikring

af korrekt beskæftigelsesstatus og håndtering af udfordringer relateret til algoritme-

ledelse. FH havde dog gerne set, at initiativet ikke var begrænset til platformsar-

bejde men omfattede hele arbejdsmarkedet og håber, det vil få en afsmittende ef-

fekt, så flere kan opnå arbejdstagerstatus, uanset om de har traditionel eller atypisk

beskæftigelse.

FH er i øvrigt tilfreds med, at direktivforslaget sætter fokus på udfordringerne ved

algoritmeledelse, som ofte er uigennemsigtig for arbejdstagerne og derfor kan have

både konsekvenser, som det kan være vanskeligt at forsvare sig imod. FH er bl.a.

optaget af, at algoritmeledelse skal være undergivet de saglighedskrav m.m., der

gælder generelt ved udøvelse af ledelsesretten i Danmark. Algoritmeledelse vinder

indpas, og arbejdstagernes rettigheder skal sikres.

FH opfordrer til sikring af den danske arbejdsmarkedsmodel. Effektiv håndhævelse

forudsætter, at fagforeninger kan anvende direktivets formodningsregel, når de

kræver eller håndhæver overenskomst over for platforme. FH finder det uklart,

hvordan formodningsregel skal fungere i praksis for at virke effektivt.

FH finder, at definitionerne i direktivet giver et smalt anvendelsesområde, som vil

efterlade mange i prekære ansættelser uden beskyttelse.

FH er meget positive over for indførelsen af en formodningsregel, men det bekym-

rer FH, at mindst to af kriterierne skal være opfyldt for at skabe en formodning om

arbejdstagerstatus. Det er FH’s opfattelse, at en person, der ikke på baggrund af

markedsvilkårene selv fastsætter sin løn/betaling for opgaverne, heller ikke har den

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

uafhængighed, der er en forudsætning for at blive betragtet som selvstændig er-

hvervsdrivende, og derfor bør anses for at være arbejdstager. Når er nødvendigt at

opfylde endnu et kriterie for at skabe en formodning om arbejdstagerstatus, kan

formodningsreglen i sig selv blive en barriere for at opnå status som arbejdstager.

FH opfordrer til, at det sikres, at det fremgår klart af artikel 4, at det ikke er plat-

formsarbejderens ansvar at gøre formodningsreglen gældende. Formodningsreglen

bør ifølge FH være udgangspunktet i alle forhold, hvor platformsarbejderes be-

skæftigelsesstatus er afgørende. Det gælder, når fagforeningen kræver eller hånd-

hæver overenskomst, myndigheder opkræver skat eller tager stilling til sygedag-

penge m.m., eller arbejdsgiveren udarbejder platformsarbejderens kontrakt.

er enig i, at der er behov for tiltag, der skaber mere klarhed om beskæftigelses-

status, hvilket vil være til gavn for både virksomheder og arbejdstagere. DA finder

dog ikke, at udkastet skaber tilstrækkelig klarhed men rejser spørgsmål om, hvilke

personer, virksomheder og forretningsmodeller, der vil være omfattet af direktivet.

Særligt skal der skabes klarhed over hvilke virksomheder, der er omfattet af direk-

tivet og direktivets formodningsregel for lønmodtagerstatus. Samtidig skal der

være fokus på, at direktivet understøtter hurtig afklaring af arbejdstager- og plat-

formsstatus. DA er bekymret for, at direktivet kommer til at omfatte flere personer

og forretningskonstellationer end tilsigtet, samt at direktivet kommer til at omfatte

etablerede og velfungerende virksomheder og forretningsmodeller, uden at der i re-

lation til disse virksomheder har været påpeget de problemer, som direktivforslaget

søger at håndtere.

DA finder, at forslagets artikel 2 definerer platforme for uklart og bredt og finder

det afgørende, at det afdækkes, hvordan ”digitale arbejdsplatforme” skal forstås. I

modsat fald er der ifølge DA, risiko for, at virksomheder, der ikke bør være omfat-

tet falder ind under direktivet, herunder eksempelvis virksomheder, der opererer

med elektroniske værktøjer som en hjemmeside, applikation, webshop eller online

tidsbestilling. DA mener, at definitionen skal målrettes, så den omfatter de områder

og forretningsmodeller, hvor der reelt er konstateret problemer, og derfor er behov

for klarhed.

Vedrørende formodningsregelen har DA samme bekymring vedrørende forslagets

bredde. DA finder, at det på et arbejdsmarked, hvor mere styres digitalt vil være let

at opfylde mindst to af de opsatte kriterier og dermed blive anset som arbejdstager.

DA stiller spørgsmål ved, hvorvidt en formodningsregel er det rigtige værktøj til at

sikre en hurtig afklaring af beskæftigelsesstatus. Med de nuværende danske regler

tages der højde for alle relevante forhold i en konkret vurdering, mens den foreslå-

ede formodningsregel er en mere rigid konstruktion. DA finder, at man i stedet på

udvalgte områder skal kunne give en slags ”bindende” forhåndstilsagn i forhold til

relevant lovgivning. Alternativt kan der gives mulighed for national fravigelse, så-

fremt medlemslandene kan sikre hurtig afklaring, eller at stille krav om at opfylde

flere af de oplistede kriterier, inden formodningsreglen aktiveres.

DA peger på, at direktivet lægger op til administrative byrder for virksomhederne.

Rækkevidden af bestemmelserne om medarbejderrettigheder er ifølge DA uklar, og

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

omfanget af administrative byrder omfattende og afskrækkende, særligt for udsig-

ten til opstart af nye digitale arbejdsplatforme. Dette gælder f.eks. klaret om, at

platformsarbejdere har ret til at få en forklaring fra den digitale arbejdsplatform for

beslutninger, der er truffet eller støttet af et automatiseret beslutningssystem, som i

væsentlig grad påvirker platformsarbejderens arbejdsforhold samt kravet om en

kontaktperson.

bakker op om, at personer, der faktisk og reelt er lønmodtagere, sikres alminde-

lige lønmodtagerrettigheder. I Danmark har platformsarbejde dog ikke samme ud-

bredelse og omfang som i det øvrige i EU. FA kan konstatere, at Kommissionen

finder behov for at regulere platformsarbejde på EU-niveau, men i en dansk kon-

tekst finder FA forslaget vidtgående. FA anerkender, at Kommissionens forslag

alene vedrører platformsarbejde.

FA understreger nødvendigheden af at værne om den danske arbejdsmarkedsmo-

del.

FA bemærker, at forslaget efterlader alene to muligheder (enten lønmodtager eller

selvstændig) og giver ikke plads til en særlig status for de personer, der arbejder på

det nye arbejdsmarked som platformsarbejde skaber. FA peger på, at platformsar-

bejde kan medvirke til at nedbryde barrierer i adgangen til betalt arbejde for perso-

ner, der af forskellige årsager er på kanten af arbejdsmarkedet, hvilket er en styrke

ved platformsarbejde.

FA noterer sig, at forslaget skal skabe lige vilkår (level playing field) for platform-

virksomheder og for traditionelle virksomheder, hvilket FA tror vil være gavnligt

på længere sigt. I den forbindelse er det vigtigt at sikre størst mulig klarhed i af-

grænsningen af hvem, der er lønmodtager og hvem der er selvstændige. Det er ikke

en hensigtsmæssig løsning blot at etablere en formodningsregel, virksomhederne så

skal bruge ressourcer på at modbevise, hvis der reelt er tale om selvstændige.

FA bemærker, at der er betydelige forskelle i typer af digitalt platformsarbejde og

ser en udfordring i, at direktivet omfatter alle former for platformsarbejde. Særligt

platformsarbejdere, der udfører platformsarbejde på specialistniveau, ønsker ikke

nødvendigvis at blive omfattet af direktivet, og FA foreslår, at der skabes mulighed

for at undtage denne type platformsarbejde.

FA ser et behov for, at der fastsættes en bagatelgrænse for direktivets anvendelses-

område, eksempelvis en nominel indtægtsmæssig beløbsgrænse eller en lav pro-

centsats af fx gennemsnitslønnen i medlemsstaten eller lignende, således at direkti-

vet ikke finder anvendelse, når indtægten er bagatelagtig.

Vedrørende direktivets definitioner finder FA, at disse bør afgrænses klart og tyde-

ligt med det formål at sikre enkle og implementer venlige løsninger og undgå flere

gråzoner som følge af direktivet.

Vedrørende formodningsreglen bemærker FA, at forslaget medfører, at en dansk

myndighed skal føre tilsyn med, om personer, der udfører platformsarbejde, har

den korrekte status. Myndighederne fører ikke i dag tilsyn med, om personer har

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

den rette beskæftigelsesstatus. Parterne i et ”arbejdsforhold” kan afgøre dette ved

retlig behandling. FA spørger, hvem der i givet fald skal stå for tilsynsforpligtelsen

og hvilke administrative og økonomiske omkostninger forslaget forventes at med-

føre. Ligeledes findes det uklart, hvordan det skal håndteres, hvis platformsvirk-

somheder ikke efterkommer et pålæg fra den pågældende myndighed.

FA finder det uhensigtsmæssigt, at der indføres omvendt bevisbyrde, hvis der efter

art. 4 er formodning for, at platformsarbejderen er lønmodtager. FA finder det end-

videre uhensigtsmæssigt, at det tilsyneladende kan blive vanskeligt for platformsar-

bejderen at få medhold i, at denne ikke er lønmodtager, hvis platformsarbejderen

trods formodning herfor ikke ønsker lønmodtagerstatus.

FA anerkender og tilslutter sig behovet for, at platformsarbejdere, der er underlagt

algoritmeledelse, nyder en grundlæggende beskyttelse af og indsigt i deres arbejds-

vilkår, arbejdsmiljø mv.

Herudover finder FA generelt Kommissions forslag rimeligt og proportionalt.

KL og Danske Regioner

er enige i, at digitale arbejdsplatforme er en del af fremti-

dens arbejdsmarked og bidrager til innovation, samt at en person, der er at betragte

som arbejdstager, skal have de samme rettigheder. Ligeledes skal arbejdsgiveren

opretholde samme ledelsesret.

Kommuner og regioner udbyder på nuværende tidspunkt ikke arbejde via plat-

forme, og det ønskes afklaret, om kommunerne kan komme til at udbyde arbejde,

der dækkes af direktivet, hvorfor KL ønsker at få præciseret, hvad der ligger i kom-

merciel tjeneste.

Fastlæggelse af, om der er tale om et ansættelsesforhold, bør baseres sig på en sæd-

vanlig konkret arbejdsretlig vurdering. Fastholdes den nuværende formodningsre-

gel bør mere end to betingelser være opfyldt. Desuden bemærkes, at det er plat-

formsejeren der stiller kravet om overholdelse af specifikke regler med hensyn til

udseende, adfærd mv. Det skyldes, at lignende krav kan stilles af kunder til selv-

stændigt erhvervsdrivende, og bestemmelsen adskiller derfor ikke lønmodtagere fra

selvstændigt erhvervsdrivende.

For så vidt angår brug af algoritmer vurderer KL, at det i art. 5, stk. 5 vil være til-

strækkeligt at henvise til forordning 2016/679, så der ikke indføres andre rettighe-

der for platformsmedarbejdere ift. til medarbejdere på det fysiske arbejdsmarked.

Artiklen vil indskrænke ledelsesretten, hvilket der ikke er grundlag for.

Samspillet mellem litra a) og litra b) er ifølge KL uklar. Det skyldes, at oplysninger

om en medarbejders følelsesmæssige og psykologiske tilstand, jf. litra a) vedrører

medarbejderens helbred, som vil være omfattet af litra b).

Litra d) forekommer uklar. Det bør efter KL’s opfattelse være muligt for arbejdsgi-

ver at indsamle de samme personoplysninger i et ansættelsesforhold, som baserer

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

sig på platformsarbejde, som i et sædvanligt fysisk ansættelsesforhold. Arbejdsgi-

veren bør derimod ikke indsamle personoplysninger relateret til medarbejderens

fritid. Det er imidlertid uklart om, det er det, som bestemmelsen dækker over.

Akademikerne

ser med stor tilfredshed på, at der nu er udsigt til bedre vilkår for

platformsarbejdere og støtter varmt Kommissionens forslag om at skabe bedre ar-

bejdsvilkår for dem, der arbejder via platforme og om at øge transparens og indbe-

retning til relevante myndigheder for herved at sikre en effektiv håndhævelse.

Akademikerne havde gerne set et initiativ med et bredere anvendelsesområde.

Akademikerne bakker op om indførelse af en formodningsregel med tilhørende kri-

terier og indførelse af en omvendt bevisbyrderegel for de digitale arbejdsplatforme.

Hermed bliver det op til den stærke part, platformene, at løfte bevisbyrden.

Akademikerne sætter pris på, at det klargøres, at reglerne skal følges i det land,

hvor arbejdet udføres.

Vedrørende algoritmeledelse ser Akademikerne positivt på, at der foreslås klarere

spilleregler for så vidt angår algoritme-ledelse (artikel 6, 7 og 8). Disse regler om-

fatter ikke alene platformsarbejdere i et ansættelsesforhold men også de soloselv-

stændige, som arbejder via digitale arbejdsplatforme. Desuden ses der positivt på,

at de informationer, som indgår i arbejdsplatformenes brug af automatiserede mo-

nitoreringssystemer, og som er af betydning for arbejdsvilkårene, skal tilgå rele-

vante myndigheder og platformsarbejderes repræsentanter.

Akademikerne bemærker dog, at når det handler om anvendelse af AI/algoritmer til

f.eks. at forbedre, udvikle og tildele arbejdsopgaver til platformarbejdere, kan være

problematisk, fordi det ofte kan være umuligt

at ”back tracke” disse beslutninger

og derfor også at afgøre en eventuel tvist. Der bør derfor tilføjes en passus om, at

anvendelse af AI, der leder til denne type ”uklarhed”, skal undgås. I situationer,

hvor der måtte opstå uklarheder, skal funktionen fjernes eller ændres, så de algorit-

miske beslutninger kan forklares.

Akademikerne bakker op om bestemmelserne om skriftlige begrundelser, etable-

ring af kommunikationskanaler og ret for repræsentanter til at føre sager på vegne

af platformsarbejderne. Dog peges der på, at det skal gøres klart, at fagforeningerne

kan rejse sager på eget initiativ.

Vedrørende implementering og håndhævelse savner Akademikerne en præcisering

i teksten, hvor det fremgår, at de nærmere arbejdsretlige regler om bl.a. identifice-

ring af, hvem som udgør den repræsentative kollektive forhandlingspart på løn-

modtagersiden, afgøres nationalt.

For så vidt angår den nationale implementering af direktivet har Danske Fysiotera-

peuter tilkendegivet en bekymring for, om nye regler kan få ødelæggende betyd-

ning for den velfungerende konstruktion med selvstændige indlejere på de fysiote-

rapeutklinikker.

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af medlemslande bakker op om en formodningsregel med fælles kriterier

og forslaget om omvendt bevisbyrde samt er positive overfor, at en del af direktivet

også finder anvendelse for selvstændige.

Dog arbejder en række medlemslande for en højere tærskel for udløsning af for-

modningsreglen, mens andre medlemslande ønsker, at flest muligt omfattes af di-

rektivet. Enkelte medlemslande er fortalere for en nationalt formuleret formod-

ningsregel.

Blandt visse medlemslande har der ligeledes været opmærksomhed på at minimere

de administrative omkostninger, som virksomhederne pålægges. Dette gør sig sær-

ligt gældende i forhold til bestemmelserne om automatiserede overvågnings- og be-

slutningssystemer.

Kompromisteksten blev på Coreper den 16. februar støttet af et stort flertal af med-

lemslande. Ikke desto mindre lykkedes det ikke at opnå det nødvendige kvalifice-

rede flertal. Det er endnu usikkert, om der kan opnås tilstrækkelig opbakning til en

vedtagelse på EPSCO den 11.-12. marts.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med

at skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme ved at bidrage

til at sikre korrekt beskæftigelsesstatus for disse personer.

Regeringen vil arbejde for et direktiv, der respekterer nationale arbejdsmarkedsmo-

deller, national kompetence og arbejdsmarkedets parters autonomi.

Regeringen anerkender, at der skal findes en balance mellem fleksibilitet og be-

skyttelse, således at personer, der reelt er selvstændige, ikke tvinges til at være ar-

bejdstagere.

Regeringen ønsker ikke en tredje kategori, hvor visse selvstændige vil få rettighe-

der i medfør af direktivet. Regeringen vil arbejde for, at regulering af solo-selv-

stændige udgår af direktivets kapitel 3 og 4 om automatiserede overvågnings- og

beslutningssystemer og gennemsigtighed.

Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der nationalt indføres en

formodningsregel, så platformsarbejdere anses som lønmodtagere. Regeringen støt-

ter også forslaget om omvendt bevisbyrde i den forbindelse Desuden støtter rege-

ringen en formodningsregel med fælles kriterier, som tager udgangspunkt i Kom-

missionens forslag.

Regeringen vil arbejde for, at spørgsmålet om opsættende virkning i forhold til for-

modningsreglen overlades til medlemsstaterne.

Regeringen støtter, at der stilles krav til digitale platforme om information og hø-

ring samt til gennemsigtighed vedrørende brugen af automatiserede overvågnings-

og beslutningssystemer tilknyttet personoplysninger, der har indvirkning på løn og

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - social) den 11. marts 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 11-12/3-24, pkt. 2

arbejdsvilkår ved tilrettelæggelsen af arbejdet. Regeringen støtter også, at der stil-

les krav om menneskelig overvågning af automatiserede systemer og gennemgang

af væsentlige beslutninger.

Regeringen vil samtidig være opmærksom på, at kravene til overvågning ikke med-

fører unødige administrative byrder.

Regeringen støtter også krav om indberetning og adgang til oplysninger for rele-

vante myndigheder for herved at sikre en effektiv håndhævelse.

Regeringen vil arbejde for, at regler om håndhævelse respekterer den danske mo-

del, herunder parternes rolle i forhold til at sikre løn og arbejdsvilkår og for at

håndhæve disse. Regeringen vil arbejde for nationalt råderum i implementeringen.

Regeringen vil generelt arbejde for, at der skabes klarhed over direktivets anven-

delsesområde, herunder for så vidt angår definitionen af platformsvirksomheder.

Desuden vil den arbejde for, at der sikres sammenhæng og overensstemmelse med

forslag til forordning om kunstig intelligens samt GDPR.

Regeringens holdning til kompromisteksten

Regeringen har bakket op om en klar formodningsregel til at sikre korrekt beskæf-

tigelsesstatus, der ligger så tæt på Kommissionens oprindelige forslag som muligt.

Regeringen kan bakke op om, at medlemslandene forpligtes til at etablere en natio-

nal formodningsregel. Direktivet vurderes samlet set at forbedre platformsarbejde-

res retsstilling, da det pålægger medlemsstaterne at indføre en effektiv national for-

modningsregel. Direktivet vurderes samtidig at ville kunne skabe større klarhed om

platformes ansvar som arbejdsgivere, og platformene forventes at kunne drage for-

del af øget retssikkerhed og bedre konkurrencevilkår. Derudover vil direktivet være

med til at sikre bedre rettigheder for platformsarbejdere i forhold til platformenes

overvågning og brug af kunstig intelligens og algoritmeledelse

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. november 2022 til forhand-

lingsoplæg samt 2. december 2022, 3. marts 2022 og 9. juni 2023 til orientering.