Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4012 - økofin Bilag 1
Offentligt

28. februar 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12.03.2024

1) Sociale investeringer og reformer (ECOFIN og EPSCO)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

2) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Afrapportering fra G20-mødet i februar

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Revisionsrettens årsberetning om

EU’s budgetgennemførelse

i 2022 (decharge)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomiministeriet

5) Budgetretningslinjer

for EU’s

budget 2025

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomiministeriet

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Dagsordenspunkt 1: Sociale investeringer og reformer

(ECOFIN og EPSCO)

1. Resume

På ECOFIN 12. marts 2024 ventes en drøftelse af sociale investeringer og re-

formers rolle i økonomisk politik, herunder sammenhængen mellem økono-

misk vækst, finanspolitisk holdbarhed og social retfærdighed. Der ventes bl.a.

fokus på erfaringsudveksling om initiativer og effekter heraf i de enkelte lande,

samt på samarbejdet mellem ECOFIN og EPSCO. Alle EPSCO-ministre er in-

viteret til at deltage i drøftelsen.

På uformelt EPSCO 13.-14. juli 2023 gav flere beskæftigelses- og socialministre

udtryk for relevansen af sociale investeringer og reformer ift. at sikre økono-

misk vækst og finanspolitisk holdbarhed. Som opfølgning nedsatte det spanske

og belgiske EU-formandskab i fællesskab en uformel teknisk arbejdsgruppe i

EU, der har til opgave at undersøge evidensen for virkninger af sociale inve-

steringer og reformer. Det belgiske EU-formandskab ventes at lade ECOFIN-

drøftelsen tage afsæt i dette arbejde.

Regeringen mener, at dynamiske effekter på fx beskæftigelse af sociale tiltag

er svære at kvantificere, men at det generelt kan være relevant at sammen-

ligne resultater, metoder og bedste praksis fra de forskellige EU-lande. Det er

dog vigtigt at være opmærksom på, at resultater fra andre lande kan være

drevet af landespecifikke forhold, og derfor ikke nødvendigvis direkte kan

overføres til Danmark. Regeringen lægger vægt på, at kompetencefordelingen

mellem EU og EU-landene respekteres, ikke mindst fordi de politiske priorite-

ter, de sociale modeller og omfanget af sociale investeringer i udgangspunktet

kan variere betydeligt på tværs af EU-lande. EU-samarbejdet om den bredere

økonomiske politik bør ifølge regeringen fortsat fokusere på at fremme be-

skæftigelse og sunde økonomier, så de enkelte EU-lande sikrer finanspolitisk

råderum til nationale investeringer i velfærd, herunder uddannelse.

2. Baggrund

På et uformelt EPSCO møde 13.-14. juli 2023 drøftede beskæftigelses- og soci-

alministrene relevansen af sociale investeringer og reformer ift. at sikre økono-

misk vækst og finanspolitisk holdbarhed. Flere EPSCO-ministre gav udtryk for,

at sociale investeringer og reformer, der er designet rigtigt, herunder særligt in-

vesteringer i bl.a. uddannelse, børn og unge, kan fremme økonomisk vækst. Der

blev desuden efterlyst mere og bedre evidens, der belyser effekten af sociale in-

vesteringer og reformer på blandt andet beskæftigelse, økonomisk vækst og fi-

nanspolitisk holdbarhed. På den baggrund nedsatte det spanske og belgiske for-

mandskab i fælleskab en uformel teknisk arbejdsgruppe i EU vedr. sociale inve-

steringer og reformer.

Arbejdsgruppen ser på samspillet mellem sociale investeringer og reformer,

økonomisk vækst, finanspolitisk holdbarhed og social samhørighed. Arbejdet er

Side 2 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

inddelt i to hovedspor. Det første spor fokuserer særligt på investeringer og re-

former inden for uddannelsesområdet, sundhedsvæsenet og aktiv arbejdsmar-

kedspolitik, og undersøger effekterne på beskæftigelse, BNP og offentlige gælds-

niveauer. Det andet spor er mere metodisk og fokuserer på tilgængeligheden af

effektanalyser, statistisk kapacitet og tilgængeligheden af valide data.

På EPSCO 27.-28. november 2023 gav det belgiske EU-formandskab en status

for det tekniske arbejde om sociale investeringer og reformer, og beskæftigelses-

og socialministrene fortsatte drøftelserne om sociale investeringer og reformer

og deres betydning for EU’s vækst og økonomiske robusthed.

Der henvises til

Beskæftigelsesministeriets samlenotat af 16. november 2023 om dagsordenen

for EPSCO-rådsmøde 27.-28. november 2023.

Definition af sociale investeringer

Der findes ingen officiel definition af hvilke investeringer og reformer, der ka-

rakteriseres som sociale. Det belgiske EU-formandskab definerer det som inve-

steringer og reformer der har til formål at forbedre borgeres muligheder og res-

sourcer ift. at håndtere sociale risici forbundet med det eksisterende samfund.

Der lægges dermed op til en bred definition, der involverer blandt andet inve-

steringer i uddannelse og humankapital, sundhedsydelser, børnepasningstilbud

og aktive arbejdsmarkedsreformer. Det bemærkes, at denne udlægning af ’inve-

steringer’

omfatter en række elementer, der traditionelt og i statistisk forstand

behandles som ’forbrug’, fx offentlige udgifter til sundhed.

Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik kan nævnes som et eksempel på et kon-

kret område, hvor Danmark indregner dynamiske virkninger på beskæftigelse.

Det skal ses i lyset af, at det er et område hvor øgede udgifter udmøntes i kon-

krete initiativer og der samtidig findes gode empiriske studier. Derudover kan

det nævnes, at Danmark indregner dynamiske effekter af uddannelsesreformer

i det omfang, hvor der er tilstrækkeligt empirisk belæg for effekter på uddannel-

sestilbøjeligheden.

I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger indregnes dynamiske ef-

fekter af sociale investeringer og reformer, såfremt der er tilstrækkeligt grund-

lag for at skønne kvantitativt over sådanne effekter.

Der findes ikke faste regnemetoder eller modeller, som kan anvendes tværgå-

ende til at foretage vurderinger af

alle

de mulige konkrete tiltag under det of-

fentlige forbrug. Det skyldes først og fremmest manglende grundlag for at etab-

lere sådanne generelt anvendelige regnemetoder. Fravær af etablerede og gene-

relt anvendelige regnemetoder udelukker ikke, at der kan indregnes effekter af

konkrete tiltag eller forslag på et givent område. Det betyder dog, at eventuel

indregning af effekter af et givent tiltag må baseres på særskilte og konkrete

vurderinger af grundlaget herfor.

Som hovedregel indregnes der ikke dynamiske effekter af sociale investeringer

i de mellemfristede fremskrivninger i Danmark. Det skyldes dels, at der mangler

Side 3 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

et solidt empirisk grundlag, dels at omfanget af sociale investeringer (offentligt

forbrug) i Danmark allerede er højt, og en yderlig forøgelse derfor ikke kan for-

ventes at øge beskæftigelse eller produktivitet væsentligt. De få empiriske stu-

dier der findes, understøtter generelt, at der ikke inkluderes dynamiske effekter

af sociale investeringer i Danmark.

Sammenhængen til EU’s økonomiske samarbejde

Den sociale dimension (fokus på beskæftigelse og socialpolitik mv.) er allerede

integreret i EU-samarbejdet om den bredere økonomiske politik, der hvert år

munder ud i landespecifikke anbefalinger til EU-landene under det

europæiske

semester.

Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst

(’Annual

Sustainable Growth Survey, ASGS) fra 21. november 2023 fremhæves bl.a. so-

cial retfærdighed og implementering af søjlen for sociale rettigheder

, som en

del af de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-

landene. Kommissionen nævner, at EU-landene bør prioritere at fremme ar-

bejdsstyrkernes færdigheder og effektive arbejdsmarkedspolitikker, der frem-

mer beskæftigelse og letter transitionen mellem erhverv i lyset af den grønne og

digitale omstilling. EU-lande med lav dækningsgrad i de sociale sikkerhedsnet

bør styrke tilstrækkeligheden af disse.

Flere EU-landes

genopretningsplaner

inkluderer også en række investeringer

og reformer relateret til beskæftigelses- og socialområdet, herunder ift. at sikre

bedre uddannelse, opkvalificering samt inklusion på arbejdsmarkedet.

EU’s reformerede finanspolitiske regler

indebærer desuden, at implementering

af investeringer og reformer, der opfylder visse kriterier, herunder styrkelse af

vækst og finanspolitisk holdbarhed samt adressering af landespecifikke anbefa-

linger under det europæiske semester, kan give adgang til en længere tilpas-

ningsperiode, inden et land skal nedbringe sin gæld i overensstemmelse med

traktatens krav.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 12. marts 2024 ventes en drøftelse om sociale investeringer og re-

formers rolle i økonomisk politik, herunder sammenhængen mellem økono-

misk vækst, finanspolitisk holdbarhed og social retfærdighed. Alle EPSCO-mi-

nistre er inviteret til også at deltage. Det belgiske EU-formandskab ventes at

tage udgangspunkt i den uformelle tekniske arbejdsgruppes resultater, der

endnu ikke er offentliggjort. Drøftelsen ventes blandt andet at kunne komme

ind på følgende emner:

•

Sociale investeringers rolle i den økonomiske politik, herunder effekter

af sociale investeringer på økonomisk vækst.

Den

europæiske søjle for sociale rettigheder dækker over en række ikke retligt bindende princip-

per, som har til formål at tjene som rettesnor for de sociale og beskæftigelsesmæssige resultater i

EU og EU-landene. Søjlen indeholder bl.a. principper om lige muligheder og adgang til arbejds-

markedet, rimelige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion.

Side 4 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

•

Erfaringsudveksling med konkrete eksempler på samspillet mellem so-

ciale investeringer og økonomisk vækst.

Det fremtidige samarbejde mellem ECOFIN og EPSCO, herunder en fæl-

les forståelse af samspillet mellem sociale investeringer og reformer,

økonomisk vækst, finanspolitisk holdbarhed og social retfærdighed.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af sociale investeringer og reformer vil ikke i sig selv have samfunds-

økonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage drøftelsen til efterretning. Mange lande ven-

tes at udtrykke sig kritisk ift. at lade sociale investeringer og reformer spille en

større rolle i det økonomiske samarbejde i EU. Det er imidlertid forventningen,

at flere lande vil bakke op om øget samarbejde mellem ECOFIN og EPSCO, sær-

ligt fsva. de rådgivende komitéer under det europæiske semester, med henblik

på øget erfaringsudveksling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage drøftelsen til efterretning.

Regeringen mener, at dynamiske effekter af sociale tiltag er svære at kvantifi-

cere, men at der generelt kan være fordele ved at sammenligne resultater, me-

toder og bedste praksis fra de forskellige EU-lande. Det er dog vigtigt at være

opmærksom på, at resultater fra andre lande kan være drevet af landespecifikke

forhold og derfor ikke nødvendigvis direkte kan overføres til Danmark.

Regeringen lægger vægt på, at kompetencefordelingen mellem EU og EU-lan-

dene respekteres, ikke mindst fordi de politiske prioriteter og sociale modeller

Side 5 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

kan variere betydeligt på tværs af EU-lande. EU-samarbejdet om den bredere

økonomiske politik bør ifølge regeringen fortsat fokusere på at fremme beskæf-

tigelse og sunde økonomier, så de enkelte EU-lande sikrer finanspolitisk råde-

rum til nationale prioriteringer inden for velfærd, herunder uddannelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

En relateret sag om sociale investeringer har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg af beskæftigelsesministeren 24. november 2023 forud for EPSCO-

rådsmøde 27.-28. november 2023.

Side 6 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Dagsordenspunkt 2: Økonomiske og finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

1. Resume

ECOFIN 12. marts 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspek-

ter af Ruslands invasion af Ukraine. Det forventes, at drøftelserne vil fokusere

på EU’s finansielle

assistance til Ukraine, herunder særligt aftalen om opret-

telse af en Ukraine-facilitet, som sikrer stabil finansiel støtte til Ukraine i form

af lån og tilskud for 50 mia. euro i 2024-2027. Derudover ventes en drøftelse

af mulighederne for at anvende ekstraordinære indtægter fra immobiliserede

russiske centralbankaktiver til støtte for Ukraines genopbygning.

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine, og at der sikres finansiel assistance til Ukraines

genopbygning og udvikling. Regeringen støtter arbejdet med at bringe de eks-

traordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver i an-

vendelse til støtte af Ukraine.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar

2022. Drøftelserne har dækket over en række forskellige emner, herunder de

økonomiske udsigter for EU-landene og Ukraine, nationale og europæiske tiltag

i lyset af stigende inflation og høje energipriser, EU’s finansielle støtte til

Ukraine samt aspekter af EU’s

sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt

til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine, senest forud for ECOFIN 16. januar 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN 12. marts 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspek-

ter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil bl.a. kunne berøre:

•

EU’s finansielle assistance

til Ukraine

EU’s sanktioner mod Rusland mv.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte

Ukraines genopbygning

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

Der ventes særligt fokus på

EU’s finansielle

assistance til Ukraine, herunder af-

talen om oprettelse af en Ukraine-facilitet og Rådets rolle i implementeringen

af faciliteten. Derudover ventes fokus på, hvordan man kan anvende ekstraor-

dinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til støtte for

Ukraines genopbygning.

Side 7 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Finansiel assistance til Ukraine

På et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (DER) 1. februar 2024 opnå-

ede de 27 EU-lande enighed om en pakke vedr. midtvejsrevision

af EU’s fler-

årige finansielle ramme (MFF), herunder etableringen af en Ukraine-facilitet.

Den 5. februar 2024 blev der indgået en foreløbig aftale med Europa-Parlamen-

tet om oprettelsen af instrumentet til støtte for Ukraine. Aftalen blev endeligt

godkendt af Parlamentet 27. februar. Ukraine-faciliteten skal yde forudsigelig

og fleksibel finansiel assistance til Ukraines genopbygning og modernisering

med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab. Støtten vil tage form af lån og

tilskud på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027.

Faciliteten indebærer, at lån og anden finansiel støtte vil blive tildelt Ukraine

under tre overordnede formål (søjler):

•

Søjle I (Ukraine-plan):

Skal yde lån og anden finansiel støtte til

Ukraine på baggrund af Ukraines gennemførelse af en samlet plan

(Ukraine-planen) for reformer og investeringer inden for offentlig for-

valtning, god regeringsførelse samt økonomisk forvaltning mhp. fremti-

digt EU-medlemskab.

Søjle II (Investeringsramme for Ukraine):

Skal understøtte pri-

vate og offentlige investeringer i Ukraine gennem garantistillelse mv.

Søjle III (Teknisk bistand og øvrig støtte):

Har til formål at yde

teknisk bistand mhp. tilpasning til EU-standarder og et fremtidigt EU-

medlemskab. Søjlen skal derudover dække renteudgifter frem til 2027

ifm. EU-lån til Ukraine, såfremt Ukraine forventeligt anmoder herom.

•

Den fastlagte ramme på 50 mia. euro er fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia.

euro i tilskud. Lånene finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garan-

teres via EU-budgettets såkaldte

headroom,

dvs. margen mellem

EU’s beta-

lings- og indtægtsloft. Tilskuddene mobiliseres gennem et nyt særligt instru-

ment,

Ukraine-reserven,

uden for EU-budgettets forpligtelsesloft. Aftalen giver

endvidere mulighed for brofinansiering, som sikrer en hurtig støtte til Ukraine

med en forventet første udbetaling allerede i marts 2024. Brofinansieringen in-

debærer muligheden for en hurtig støtte på op til 1,5 mia. euro per måned i en

begrænset periode under betingelse af, at der gøres tilstrækkelige fremskridt i

forberedelserne af Ukraine-planen. En betydelig del af investeringerne under

søjle I og II øremærkes til grønne investeringer, mens en del af investeringsram-

men under søjle II målrettes små og mellemstore virksomheder

(SMV’er).

EU har i 2022 og 2023 ydet en markant makrofinansiel assistance (MFA) i form

af lån på meget lempelige vilkår. I 2022 mobiliserede man lån på 7,2 mia. euro

i et MFA-program. I 2023 ydede man yderligere 18 mia. euro i lån i det såkaldte

MFA+-program. Under MFA+ er rente- og administrationsudgifter ifm. lånet

finansieret af bilaterale aftaler med EU-landene til og med foreløbigt 2027.

Side 8 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

EU’s sanktioner mod Ruslands mv.

EU har vedtaget i alt 13 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands

invasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev vedtaget 23. februar 2024

i anledning af to-året for den russiske invasion. Fokus for den seneste sankti-

onspakke har blandt andet været på individuelle sanktioner mod individer og

virksomheder samt nye restriktioner på eksport til Rusland. Der arbejdes i EU

videre ad sanktionssporet.

På det økonomiske og finansielle

område omfatter EU’s sanktioner mod Rus-

land bl.a. markante finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktio-

ner med den russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til

sine valutareserver, udelukkelse af en række af de største russiske banker, her-

under Ruslands største bank, Sberbank, fra det internationale betalingsformid-

lingssystem, SWIFT, samt fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske ban-

ker. Derudover indeholder EU’s sanktioner betydelige handelsrestriktioner.

Det

omfatter fx restriktioner på eksport af avanceret teknologi til Rusland samt for-

bud mod import af bl.a. russisk råolie og raffinerede olieprodukter med få be-

grænsede undtagelser.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraines

genobygning

På anmodning fra DER har der siden slutningen af 2022 pågået et arbejde med

at undersøge mulighederne for at anvende immobiliserede russiske aktiver til

at støtte Ukraines genopretning og genopbygning. Det drejer sig særligt om rus-

siske centralbanksaktiver- og reserver, der er omfattet af transaktionsforbud, og

dermed er immobiliserede som følge af EU’s sanktioner. Kommissionen vurde-

rer, at aktiver til en værdi af i alt ca. 260 mia. euro tilhørende den russiske cen-

tralbank

er immobiliserede, hvoraf omkring to tredjedele befinder sig i EU’s

værdipapircentraler

Den 12. februar 2024 vedtog Rådet en forordning, som indebærer, at værdipa-

pircentraler i EU, der besidder aktiver til en værdi af over 1 mio. euro tilhørende

den russiske centralbank, skal forvalte den ekstraordinære, akkumulerede likvi-

ditet fra de immobiliserede aktiver særskilt fra øvrige aktiviteter samt holde ind-

tægter herfra adskilt. Desuden har værdipapircentralerne fået forbud mod at

disponere over de deraf følgende nettofortjenester. Forordningen gør det muligt

på et senere tidspunkt at træffe afgørelse om, at bringe de ekstraordinære net-

tofortjenester i anvendelse til fordel for Ukraine.

Værdipapircentraler (CSD’er) er nationale eller internationale finansielle organisationer, der

forvalter afvikling (overførsel af ejerskab) i forbindelse med handel med værdipapirer som bl.a.

aktier og obligationer.

Side 9 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

Kommissionen og IMF vurderer generelt, at de afledte effekter på verdenshan-

delen og den geopolitiske og økonomiske fragmentering i kølvandet på Rus-

lands krig i Ukraine på længere sigt vil være negative for den globale økonomi-

ske aktivitet. Kommissionen vurderer, at det især er på råvare- og energimarke-

derne, at fragmenteringen i højere grad bliver synlig. Det kommer blandt andet

til udtryk igennem større prisudsving, som også på den korte bane indebærer

betydelige risici for den globale økonomi.

Ruslands invasion af Ukraine vurderes at have markante negative økonomiske

konsekvenser for Ukraine generelt, herunder for de offentlige finanser,

jf. tabel

1 og 2.

Ruslands invasion af Ukraine har også negativ betydning for EU-landenes øko-

nomier, herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervs-

tillid.

Tabel 1

Seneste skøn for BNP-vækst fra EU-Kommissionens økonomiske prognoser

2022

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Vækstmarkeder og udviklingsøkonomierne

Rusland

Ukraine

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2023.

Kommissionens vinterprognose, februar 2024.

2023

2024

2025

3,3

2,5

1,9

3,4

4,0

-2,1

-29,1

3,1

1,7

2,4

0,5

4,2

2,0

4,8

2,9

1,5

1,4

0,8

4,1

1,6

3,7

3,2

1,9

1,8

1,5

4,3

1,6

6,1

Tabel 2

Ukraine

–

økonomiske nøgletal

2021

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig saldo u. tilskud

(pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Løbende poster

(pct. af BNP)

3,4

9,4

9,9

-3,4

-4,0

47,7

-1,9

2022*

-29,1

20,2

18,6

-16,3

-25,0

77,4

4,1

2023*

4,8

13,5

17,8

-20,5

-27,1

87,0

-4,3

2024*

3,7

7,7

16,2

-19,7

-20,4

96,2

-6,0

2025*

6,1

7,6

14,5

-12,0

-10,2

98,3

-6,5

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2023.

Baseret på IMF landerapport for Ukraine, december 2023

Betalingsbalancens

løbende poster

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

Side 10 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og ko-

ordination på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krigen.

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder langsigtet

finansiel assistance til Ukraine, og der er blandt alle 27 EU-lande opnået enig-

hed om en revision af MFF, som inkluderer etableringen af Ukraine-faciliteten.

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rus-

land.

Derudover er der bred opbakning til at undersøge mulighederne for at anvende

afkastet fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af

Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk assistance til

Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt. Etableringen af Ukraine-

faciliteten anses som et vigtigt fremskridt i arbejdet med at sikre en længereva-

rende og forudsigelig økonomisk støtte til Ukraines genopbygning og moderni-

sering.

Regeringen arbejder løbende for indførelse af de hårdest mulige sanktioner mod

Rusland, som der kan findes enighed om i EU, herunder med henblik på at sikre

en konsekvent og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU, samt

at forhindre omgåelse af sanktionerne.

Side 11 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Regeringen støtter arbejdet med at bringe de ekstraordinære indtægter fra im-

mobiliserede russiske centralbankaktiver i anvendelse til fordel for Ukraine. Re-

geringen finder det ligeledes vigtigt at sikre koordination med internationale

partnere om en mulig løsning, herunder i G7, samt at anvendelse af midlerne

skal være i overensstemmelse med international- og EU-ret. Regeringens ende-

lige stillingtagen vil afvente konkrete forslag og en vurdering af de juridiske,

statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest til orientering 12. januar 2024 forud for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar

2024. Samlenotat om Ukraine-faciliteten til forelæggelse af forhandlingsoplæg

i Folketingets Europaudvalg 29. september 2023 er oversendt 21. september

2023.

Side 12 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Dagsordenspunkt 3: Afrapportering fra G20-mødet i

februar

1. Resume

Kommissionen og det belgiske EU-formandskab ventes at afrapportere fra

G20-møde for finansministre og centralbankchefer 28.-29. februar 2024.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møde for finansministre og centralbankschefer 28.-29. fe-

bruar 2024.

Brasilien har i december 2023 overtaget formandskabet i G20. Det brasilianske

formanskab har meldt ud, at de har tre overordnede prioriteter: Bekæmpelse af

fattigdom, hungersnød og ulighed; Bæredygtig udvikling (økonomisk, social og

miljømæssig) samt reformer af de multilaterale økonomiske og finansielle insti-

tutioner.

G20-mødet bliver det første G20-finansministermøde under det brasilianske

G20-formandskab, og EU vil være repræsenteret ved det belgiske EU-formand-

skab og Kommissionen.

Det indiske G20-formandskab udsendte efter det seneste møde for finansmini-

stre og centralbankchefer 12.-13. oktober 2023 en opsummering af diskussio-

nerne, som bl.a. vedrørte følgende:

•

Udsigter og risici for den globale økonomi

i lyset af de geopolitiske

spændinger og strammere finansielle betingelser.

Den usikre situation for fødevaresikkerheden.

Krigen i Ukraine har haft

negativ betydning for den internationale fødevare- og energisikkerhed,

og der opfordres til at stoppe militære angreb på relevant infrastruktur

for fødevare- og energisikkerheden.

Styrkelse af de multilaterale udviklingsbanker,

så de kan tilvejebringe

yderligere finansiering, også igennem mobilisering af mere privat kapi-

tal, især med fokus på at understøtte udviklingen i mellem- og lavind-

komstlande.

•

Andre emner blev også fremhævet, herunder vigtigheden af at gældssårbarhe-

den for mellem- og lavindkomstlande adresseres, koordinering af rammer for

kryptoaktiver, styrkelse af grænseoverskridende betalinger og bæredygtig fi-

nansiering.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at modtage en afrapportering fra Kommissionen og det belgiske

EU-formandskab vedr. G20-mødet for finansministre og centralbankschefer

28.-29. februar 2024.

Den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbanksche-

fer fortsætter den tidligere linje og lægger bl.a. vægt på følgende:

Side 13 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

•

EU fordømmer

Ruslands krig i Ukraine.

EU står fortsat ved Ukraines

side og vil fortsætte arbejdet med støtte til Ukraine i samarbejde med

internationale partnere.

Tilrettelæggelsen af

finans- og pengepolitikken

bør fortsat fokusere på

vedvarende at tæmme inflationen og styrke de offentlige finanser. Sam-

tidig bør fokus være på at sikre bæredygtig vækst ved bl.a. at

fremme

grøn og digital omstilling

gennem strukturelle reformer og investerin-

ger og på at styrke det multilaterale økonomiske og politiske samar-

bejde med henblik på at undgå global fragmentering og protektionisme.

Implementeringen af

OECD/G20's aftale om international selskabsbe-

skatning,

herunder særligt underskrivelsen den multilaterale konven-

tion om og efterfølgende ratificering af aftalens spor 1 vedr. omfordeling

af beskatningsret.

Støtte til

G20’s arbejde med at styrke de multilaterale udviklingsban-

ker

ved bl.a. at øge deres udlånskapacitet og sikre mobilisering af mere

privat kapital.

EU hilser velkomment, at målet om at kanalisere

100 mia. SDR

til lav-

indkomstlande

er nået, og opfordrer til yderligere frivillige bidrag til

IMF's to fonde, der giver subsidierede lån til lav- og mellemindkomst-

lande, PRGT-fonden (Poverty Reduction and Growth Trust) og RST-

fonden (Recovery and Sustainability Trust).

EU byder

aftalen

om IMF’s

16. kvotegennemgang

velkommen

–

en af-

tale, som sikrede, at niveauet af IMF’s samlede ressourcer blev fast-

holdt, og samtidig gjort mere kvotebaseret

–

og EU vil gå konstruktivt

ind til kommende forhandlinger om den 17. kvotegennemgang.

Der opfordres til yderligere indsatser for at implementere

G20/Paris-

klubbens fælles ramme for gældshåndtering af lavindkomstlande

(Common Framework for Debt Treatment).

EU opfordrer G20 til at fortsætte støtten til arbejdet i

Financial Stabi-

lity Board (FSB)

med at overvåge og håndtere risici for den finansielle

stabilitet, der er forbundet med alle former for kryptoaktiver, og arbej-

det med at styrke grænseoverskridende betalinger.

EU opfordrer G20 til at fremskynde

G20’s køreplan for bæredygtig fi-

nansiering

bl.a. ved implementering af aftalte tiltag om taksonomi og

bæredygtighedsrisici.

EU støtter det brasilianske formandsskabs fokus på

infrastrukturtiltag

og i særdeleshed

tiltag, der fremmer den grønne omstilling.

G20 bør

SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene og er et re-

serveaktiv, der kan bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF. SDR er

værdisat ud fra en sammensætning af de store valutaer (amerikanske dollars, euro, britiske pund,

japanske yen og kinesiske renminbi), og udgør en potentiel fordring på brugbar valuta hos andre

centralbanker mod en vis rente.

Side 14 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

•

arbejde efter at sikre finansiering til investeringer i infrastruktur, her-

under gennem mobilisering af privat kapital og styrket international

samarbejde.

EU opfordrer

G20 Joint Finance and Health Taskforce

til bl.a. at fær-

diggøre en kortlægning af finansiering af pandemiberedskab og en dre-

jebog vedr. institutionel koordinering til fremtidige pandemier.

EU byder de to

nyoprettede taskforces under G20 om fattigdomsbe-

kæmpelse og klima

velkommen (Task Force on the Global Alliance Aga-

inst Hunger and Poverty og Task Force on Global Mobilization Against

Climate Change).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

G20-samarbejdet vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-

gelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrap-

portering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

G20-mødet til efterretning.

Regeringen støtter generelt arbejdet i G20, herunder arbejdet med sikre makro-

økonomisk robusthed og finansiel stabilitet, en håndtering af følgevirkningerne

af Ruslands krig i Ukraine, arbejdet med at assistere sårbare lavindkomstlande,

herunder G20/Parisklubbens fælles ramme for gældshåndtering, samt at G20

skal bidrage til at fremme den grønne omstilling af den globale økonomi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF-

og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer d. 28.-29. februar 2024 blev forelagt Europaudvalget til

Side 15 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

orientering d. 12. januar 2024 forud for rådsmødet (ECOFIN) d. 16. januar

2024.

Side 16 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Dagsordenspunkt 4: Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2022

(decharge)

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af Finansministeriets samlenotat af 11. december 2023. Æn-

dringer er markeret med streg i venstre margen.

1. Resume

Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 9. november 2023 sin årsberet-

ning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2022.

På baggrund af

årsberetningen forventes ECOFIN den 12. marts 2024 at vedtage sin rådshen-

stilling til Europa-Parlamentet om decharge for regnskabsåret 2022.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i

betalingerne som helhed er 4,2 pct. i 2022. Det er en stigning i forhold til 2021,

hvor fejlraten var 3,0 pct. Revisionsretten har på baggrund heraf afgivet en

negativ erklæring om betalingerne som helhed. Regeringen finder dette meget

utilfredsstillende. Ligeledes finder regeringen det utilfredsstillende, at Revisi-

onsretten har været nødsaget til at afgive en erklæring med forbehold om Gen-

opretnings- og Resiliensfaciliteten. Regeringen finder det dog tilfredsstillende,

at Revisionsretten for 16. år i træk har kunnet give en positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. Regeringen vil ydermere arbejde for at styrke fokus

på effektmåling og EU-budgettets resultatopnåelse i forbindelse med fremti-

dige årsrapporter.

Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommis-

sionen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommis-

sionen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme

bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om de-

charge.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentlig-

gjort d. 4. oktober 2023. Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 9. no-

vember 2023 sin årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret

2022. Der er siden blevet udarbejdet et udkast til en rådshenstilling til Europa-

Parlamentet. ECOFIN forventes at vedtage henstillingen den 12. marts 2024.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets ind-

tægter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for insti-

tutionernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen

Side 17 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

er todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rig-

tighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissi-

onen har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissio-

nens foranstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsolide-

rede årsregnskab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

Revisionsretten

udtaler sig på den baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregn-

skab rapporterer pengestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjag-

tigt, og om aktiverne og passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og for-

melle rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om

overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest

sandsynlige fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner for-

delt på budgettets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt

fejlniveau

på 2 pct. Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ

stikprøve fra en række medlemslande, men revisionen giver ikke en vurdering

af forvaltningen i de enkelte medlemslande.

Revisionsretten reviderer ligeledes udgifterne under Genopretnings- og Resili-

ensfaciliteten. Retten kontrollerer betalingsanmodninger fra medlemslandene

og den formelle rigtighed af opnåelsen af de mål og milepæle, som indgår heri.

Som et pilotforsøg ifm. regnskabsårene 2019-2021 offentliggjorde Revisionsret-

ten en separat rapport vedr. performance for programmerne under EU-budget-

tet. Fra og med beretningen om regnskabsåret 2022 offentliggøres én samlet

beretning indeholdende et kapitel om EU-budgettets performance. Kapitlet in-

deholder primært henvisninger til Revisionsrettens tidligere særberetninger om

udvalgte politikområder samt en opfølgning på anbefalinger fra Revisionsretten

i 2019.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og

give erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konso-

liderede regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Re-

visionsretten agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på

at beskytte EU’s finansielle interesser, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s

økonomiske forvaltning.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantifi-

ceres. Ud fra dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de

kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Side 18 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 4,2 pct. i 2022. Det er en stigning i forhold til 2021, hvor den

anslåede fejlforekomst var 3,0 pct.

Revisionsretten giver for 16. år i træk en positiv erklæring vedrørende regnska-

bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede

af EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed,

konkluderer Retten følgende:

•

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. EU's egne indtægter

Retten afgiver en

erklæring med forbehold

vedr. genopretningsfacilite-

ten, som er hovedkomponenten i

EU’s genopretningsinstrument (Next-

GenerationEU).

Det er andet år, hvor en erklæring om genopretnings-

faciliteten gives. I 2022 blev der gennemført 13 betalingsanmodninger,

hvoraf Retten fandt, at 15 ud af 281 revidere mål og milepæle fordelt på

11 betalinger var påvirket af problemer med den formelle rigtighed af

opfyldelsen af mål og milepæle.

Retten afgiver en

negativ

erklæring om udgifterne som helhed. Det er

fjerde år i træk, at der afgives en negativ erklæring herom. Den nega-

tive erklæring forklares med den nævnte fejlrate på 4,2 pct. Herunder

udgør udgifter med høj risiko, særligt godtgørelsesbaserede udgifter,

størstedelen af fejlraten med en anslået fejlforekomst på 6,0 pct. (4,7

pct. i 2021). Denne gruppe af udgifter udgør samtidig en større del af

de samlede udgifter i 2022 (66 pct.) end i 2021 (63 pct.)

•

Uddybende om fejlraten og dens udvikling over tid

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i over-

ensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er for-

sætlig vildledning for vindings skyld. Sager, hvor der er konkret mistanke om

svig indberettes til OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som

i fornødent omfang efterforsker og følger op på sagerne. Revisionsretten oply-

ser, at den i 2022 sendte 14 sager til OLAF med mistanke om svig på grundlag

af 760 reviderede transaktioner. I 2021 var der ifølge Revisionsretten 15 så-

danne sager, og i 2020 seks.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 4,2 pct. i 2022. Der er tale om en stigning i fejlraten på 1,2 pro-

centpoint fra 2021, hvor fejlraten var 3,0 pct.,

jf. figur 1.

Side 19 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Figur 1

Revisionsrettens skøn for den mest sandsynlige fejlrate for EU-budgettet som helhed (2007-2022)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

3,3%

6,9%

5,2%

3,9%

4,8%

4,5%

4,4%

3,8%

3,1%

2,4%

2,6%

2,7% 2,7%

3,00%

4,2%

3,7%

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022

Uddybende om fejlraten for forskellige udgiftstyper

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden, udgifter

afholdes på, og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten skelner mellem

områder, hvor der vurderes at være høj hhv. lav risiko i forhold til lovlighed og

formel rigtighed. Områder med

høj risiko

er hovedsaligt godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på bag-

grund af en udgiftsanmeldelse. Områder med

lav risiko

er hovedsaligt ret-

tighedsordninger, hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne ud-

betales, når visse betingelser er opfyldt.

Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2022 at udgøre 6,0 pct.

mod 4,7 pct. i 2021. Samtidig er andelen af udgifter med høj risiko steget fra 63

pct. i 2021 til 66 pct. i 2022. Fordelingen af udgifter med hhv. høj og lav risiko

fordelt på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme er vist i

figur 2.

Side 20 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Figur 1

Udgifter med hhv. høj og lav risiko

fordelt på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme (mia.

euro)

1 - Det indre

2 - Samhørighed,

4 - Migration og 5 - Sikkerhed og 6 - Naboområder

marked,

resiliens og

Naturressourcer grænseforvaltning

forsvar

og verden

innovation og det

værdier

og miljø

digitale område

7 - Europæisk

offentlig

forvaltning

Høj risiko

Lav risiko

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Fejlraterne varierer på tværs af udgiftsområderne. For 2022 har Revisionsret-

ten estimeret en fejlrate specifikt for tre udgiftsområder, hvor stikprøven inde-

holdt en tilstrækkelig stor mængde transaktioner. For udgiftsområde 1

– ”Det

indre marked, innovation

og det digitale områder” estimeres fejlraten til 2,7

pct., for udgiftsområde 2

– ”Samhørighed, resiliens og værdier” estimeres fejl-

raten til 6,4 pct. og for udgiftsområde 3

– ”Naturressourcer og miljø” estimeres

fejlraten til 2,2 pct.

Udgiftsområde 1 - Det indre marked, innovation og det digitale område

Udgiftsområdet forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, som udbeta-

ler tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, som deltager i et EU-pro-

jekt. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af forsknings- og innovationspro-

grammet Horizon. Derudover indeholder udgiftsområdet en række program-

mer vedr. rummet, transport, energi og digitale tjenester samt investeringsfon-

den InvestEU.

Hovedparten af de konstaterede fejl inden for udgiftsområdet skyldes ikke-støt-

teberettigede direkte personaleomkostninger, alvorlige overtrædelser af reg-

lerne for offentlige udbud samt andre ikke-støtteberettigede omkostninger, her-

under til underentreprise. En stor del af fejlraten kan henføres til fejl i anmel-

delsen af personaleomkostninger i forskningsprogrammerne, hvor Revisions-

retten peger på, at reglerne er komplekse på trods af bestræbelser på forenkling.

Side 21 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Denne konklusion er enslydende med årsrapporten for 2021. Revisionsretten

peger derudover på svagheder i Kommissionens dokumentation ifm. brug af så-

kaldte ”faste engangsbeløb” i udmøntningen af programmer, som er indført

mhp. at lette den administrative byrde.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen 1) fore-

tager en evaluering af, om visse typer projekter er uegnede til finansiering med

faste engangsbeløb samt af risikoen for uregelmæssigheder og svig, 2) vurderer,

om tilskud med faste engangsbeløb er hensigtsmæssige til projekter med store

budgetter, 3) sikrer, at ansøgninger om tilskud med faste engangsbeløb evalue-

res under behørig hensyntagen til de relevante benchmarks og dokumenteres

på passende vis, 4) yderligere præciserer kravene til korrekt gennemførelse af

tilskud i form af faste engangsbeløb, samt 5) fastsætter omfanget af sine efter-

følgende kontroller af tilskud i form af faste engangsbeløb, så de omfatter om-

råder med høj risiko.

Udgiftsområde 2

–

Samhørighed, resiliens og værdier

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhø-

righedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Erasmus+, rentebetalinger til de

fælles genopretningslån samt andre mindre ordninger. Hovedparten af udgif-

terne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemslan-

dene.

Revisionsretten fremhæver, at fejlene under udgiftsområdet særligt skyldes

ikke-støtteberettigede udgifter og overtrædelse af udbuds- og statsstøttereg-

lerne. Revisionsretten peger derudover på, at den eksisterende kontrol hos med-

lemsstaternes revisionsmyndigheder fortsat ikke er tilstrækkelig til at afbøde

den iboende risiko på udgiftsområdet. Disse fejltyper er ligeledes medvirkende

til en højere fejlrate inden for udgiftsområdet sammenlignet med årsrapporten

for 2021.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen 1) styr-

ker foranstaltninger til at afhjælpe tilbagevendende fejl, 2) ved afslutningen af

programmerne for 2014-2020 kontrollerer, at der ifm. store projekter kun er

blevet godkendt udgifter, hvor den er blevet underrettet om disse projekter, 3)

ifm. programmerne for 2021-2027 planlægger og gennemfører fokuserede te-

matiske revisioner om interessekonflikter, 4) ifm. afslutningsrevisioner for

2014-2020 udfører målrettede kontroller for at sikre medlemsstaternes anven-

delse af nødvendig finansiel korrektion for fejl, 5) sikrer, at medlemsstaternes

revisionsmyndigheder har egnede metoder til kontrol af egenerklæringers påli-

delighed og gyldighed, 6) ifm. programmerne for 2021-2027 udfører fokuserede

tematiske revisioner, fastsætter minimumskrav til medlemsstaternes revisions-

myndigheder og over for medlemsstaterne gentager disses forpligtelser mht. at

Side 22 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

rapportere om svig, samt 7) fremrykker datoen for udrulning af det fælles inte-

grerede IT-værktøj til datamining og risikovurdering fra 2028 til 2025.

Udgiftsområde 3

–

Naturressourcer og miljø

Udgiftsområdet omfatter den fælles landbrugspolitik samt øvrige mindre pro-

grammer. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af direkte betalinger, som fi-

nansieres fuldt ud af EU-budgettet. En mindre del udgøres af programmer for

udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger, som medfinansieres af

medlemsstaterne. Udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommis-

sionen og de nationale betalingsmyndigheder.

Revisionsretten estimerer fejlraten for udgiftsområdet til 2,2 pct., hvilket er

over væsentlighedsgrænsen på 2 pct. Revisionsretten noterer, at dens resultater

indikerer, at fejlforekomsten ikke var væsentlig for de direkte betalinger, som

udgør

ca.

2/3 af de samlede landbrugsudgifter. Fejlforekomsten er dog stadig

væsentlig for andre udgiftsområder, bl.a. udvikling af landdistrikter og mar-

kedsforanstaltninger. Fejlraten forklares hovedsageligt med ikke-støtteberetti-

gede modtagere, aktiviteter, projekter og udgifter samt angivelse af unøjagtige

oplysninger om arealer eller dyr. Revisionsretten fremhæver, at fejlraten kunne

have været reduceret med 1,3 procentpoint, hvis betalingsmyndighederne

havde anvendt alle tilgængelige oplysninger ved tilskudsudmålingen.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen fortsat

overvåger, hvor nøjagtigt medlemsstaterne vurderer det støtteberettigede areal

i markedsidentifikationssystemet, eftersom landbrugsareal vil være grundlaget

for præstationsindikatorerne under den nye fælles landbrugspolitik for 2023-

2027.

Udgiftsområde 4 og 5

–

Migration og grænseforvaltning samt Sikkerhed og for-

svar

Udgiftsområderne præsenteres samlet af Revisionsretten, og udgøres af en

række fonde for asyl-, migrations-, integrations- og grænseforvaltningsarbejde

samt Fonden for Intern Sikkerhed. Størstedelen af udgifterne i disse fonde ud-

møntes under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne (el-

ler associerede Schengenlande). Derudover omfatter udgiftsområdet en række

decentrale agenturer, herunder Frontex.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at esti-

mere en fejlrate. Revisionsretten peger dog på, at der er blevet konstateret fejl

vedrørende ikke-støtteberettigede omkostninger og offentlige udbud.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen foreta-

ger en mere målrettet kontrol af udgifternes støtteberettigelse og specifikt foku-

serer på potentielle risici knyttet til f.eks. udgifts- eller støttemodtagertypen.

Side 23 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Udgiftsområde 6

–

Naboområder og verden

Udgiftsområdet omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og

internationalt arbejde

–

et globalt Europa (NDICI), instrumentet til førtiltræ-

delsesbistand og humanitære hjælpeforanstaltninger samt andre mindre aktio-

ner og programmer. Størstedelen af udgifterne udmøntes ved direkte eller indi-

rekte forvaltning.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområdet ikke mulighed for at esti-

mere en fejlrate. Revisionsretten konkluderer, at der er stor risiko for fejl i ud-

giftsområdet. De mest almindelige fejl inden for udgiftsområdet var udbetaling

af tilskud for ikke-støtteberettigede omkostninger, manglende dokumentation,

offentlige udbud og ikke-afholdte udgifter. Revisionsretten konstaterer derud-

over svagheder i Kommissionens risikovurderinger og interne kontroller.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen 1) styr-

ker kontrollen for at forebygge irregulære ændringer af forslag i kontraktindgå-

elsesfasen, 2) gennemfører risikovurderinger som krævet i proceduremanualen,

3) fastsætter en passende tidsramme for kontrahenters forelæggelse af udgifts-

kontrolrapporter vedrørende tilskudsaftaler, samt 4) styrker kontrollen for kun

at inkludere relevante ordrer i beregningen af GD NEAR's korrektionskapacitet.

Udgiftsområde 7

–

Europæisk offentlig forvaltning

Udgiftsområdet omfatter udgifter til personale, bygninger, udstyr, energi og øv-

rige administrative omkostninger for EU’s institutioner.

Revisionsretten konkluderer, at fejlraten er under væsentlighedstærsklen, dog

uden at estimere en konkret fejlrate. De hyppigst konstaterede fejl vedrører of-

fentlige udbud fsva. Europa-Parlamentets udgifter til politiske grupper. Derud-

over konstaterede Revisionsretten fejl vedrørende EU-delegationernes indkøb

og lokale ansættelser.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Europa-Parlamentets

administration styrker sin vejledning om de politiske gruppers gennemførelse

af budgetbevillinger samt at Parlamentets Præsidium gennemfører foranstalt-

ninger mhp. at sikre de politiske gruppers effektive anvendelse af interne regler

og overholdelse af udbudsreglerne.

Uddybende om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten adskiller sig fra revisionen

af EU’s budget, idet udbetaling af midler

sker efter en vurdering af opfyldelsen

af de mål og milepæle, der indgår i de enkelte medlemsstaters genopretnings-

planer. Der sker dermed ikke vurdering i Kommissionen af, hvorvidt de enkelte

Side 24 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

omkostninger er støtteberettigede, overholder reglerne om udbud og statsstøtte

mv., da dette ansvar påhviler medlemsstaterne.

Udgifterne under genopretningsfaciliteten var for første gang omfattet ifm. års-

beretningen for 2021, hvor betalingsanmodningen fra Spanien var den eneste

gennemførte betalingsanmodning. I 2022 er 13 betalingsanmodninger på i alt

46,9 mia. euro gennemført og således omfattet af årsberetningen. Retten har

konstateret problemer med den formelle rigtighed for 15 af 281 reviderede mål

og milepæle, hvilket påvirker 11 af de 13 betalinger. Seks af betalingerne var væ-

sentlig fejlbehæftede.

Revisionsretten anfører, at de 15 mål og milepæle enten ikke var tilfredsstillende

opfyldt, eller at støtteberettigelsesbetingelserne ikke var overholdt. Endvidere

fandt Retten seks tilfælde af svagheder i udformningen af målene eller milepæ-

lene, herunder en for vag definition af mål og milepæle. Fsva. fem af betalin-

gerne konstaterede Retten i alt 11 problemer med pålideligheden af de oplysnin-

ger, som medlemsstaterne havde givet i deres forvaltningserklæringer.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen 1) for-

bedrer sine foreløbige vurderinger og efterfølgende revisioner ved at kontrollere

overholdelsen af specifikke centrale bestemmelser samt ændrer sine efterføl-

gende revisioner, så de kontrollerer, om mål, der tidligere er blevet vurderet som

opfyldt, eventuelt er blevet omgjort, og 2) kontrollerer, at de vurderede genop-

retnings- og resiliensplaner fastsætter og klart definerer mål og milepæle vedr.

alle centrale elementer i foranstaltningerne.

Det bemærkes, at Danmarks første betalingsanmodning blev endeligt gennem-

ført i 2023, og således ikke er omfattet af årsberetningen for 2022.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets henstilling indgår

som en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes

at træffe afgørelsen om afgivelse af decharge i maj 2024.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-bud-

gettet foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller øko-

nomiske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Side 25 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Re-

visionsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer bl.a.,

at Rigsrevisionen deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er et generelt ønske i Rådet om at nedbringe fejlraten, ligesom Rådet gene-

relt beklager stigningen i fejlraten fra 2021 til 2022, og at fejlraten fortsat er over

væsentlighedstærsklen på 2 pct. Der er imidlertid forskellige opfattelser af, hvil-

ket billede, der med Revisionsrettens erklæring er baggrund for at tegne. Af

samme grund er der ligeledes forskellige opfattelser af den rette overordnede

tone i Rådets henstilling samt hvilke midler, der skal tages i brug for at ned-

bringe fejlraten.

En større gruppe lande har i forhandlingerne ønsket, at selvom henstillingen

skal afspejle, at fejlraten er over væsentlighedstærsklen, skal Kommissionens

handlinger for at nedbringe fejlraten ligeledes anerkendes. Samtidig ønsker

denne gruppe afspejlet, at Kommissionens eget skøn over fejlraten er væsentligt

lavere end Revisionsrettens, samt at Kommissionens fejlrate samlet er under

væsentlighedstærsklen på 2 pct.

En række lande i Rådet har derimod sammen med Danmark arbejdet for, at Rå-

dets henstilling i stedet tydeligt afspejler, at Rådet finder Revisionsrettens ne-

gative erklæring vedrørende betalinger såvel som en fejlrate over væsentlig-

hedsgrænsen dybt beklagelig. Denne gruppe anser derudover stigningen i den

samlede fejlrate som et tegn på, at der ikke er sket en forbedring af den formelle

rigtighed og lovlighed af EU’s udbetalinger ift. det foregående

års revionserklæ-

ring. Samme gruppe lande har arbejdet for særligt at udtrykke kritik af den sti-

gende fejlrate for udgiftsområde 2 (samhørighed, resiliens og værdier), hvilket

udgør en betydelig del af EU-udbetalingerne. Enkelte lande forventes pba. oven-

stående potentielt ikke at stemme for Rådets henstilling.

Henstillingen forventes vedtaget med et kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate an-

slås til 4,2 pct. i 2022, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. og samti-

digt udgør en væsentlig stigning i den anslåede fejlrate. Regeringen anser stig-

ningen i fejlraten som et tegn på, at der ikke er sket den nødvendige forbedring

af rigtigheden og lovligheden af EU’s

udbetalinger. Regeringen finder det derfor

vigtigt, at de identificerede problemer adresseres tilstrækkeligt af Kommissio-

nen og medlemslandene med henblik på, at fejlraten nedbringes hurtigst mu-

ligt.

Side 26 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Regeringens finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 16. år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser

EU's regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt

EU's finansielle stilling. Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at der

har kunnet afgives en positiv erklæring vedr. EU’s egne indtægter.

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været

nødsaget til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

kompliceret opgave. Derfor er det en central prioritet for regeringen, at der fo-

kuseres på de bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen

imod enklere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og

støttemodtagere. Det er samtidig regeringens holdning, at krav om mere kontrol

skal stå mål med de administrative byrder og den finansielle risiko for EU-bud-

gettet i de enkelte medlemslande.

Regeringen finder det ligeledes utilfredsstillende, at Revisionsretten har været

nødsaget til at afgive en erklæring med forbehold om Genopretnings- og resili-

ensfaciliteten. Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen i samarbejde

med medlemslandene styrker definitionen af nye mål og milepæle ved eventu-

elle fremtidige revisioner af planerne, samt at Kommissionen fører en proporti-

onal kontrol med medlemslandene ift. overholdelse af støtteberettigelseskrite-

rierne i forordningen om Genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Regeringen ser med beklagelse på, at Revisionsretten ikke har udgivet en sær-

skilt rapport om EU-budgettets performance, og at det kapitel i årsrapporten,

som skulle træde i stedet for, hovedsageligt henviser til tidligere særrapporter.

Regeringen vil arbejde for, at Revisionsretten i fremtidige rapporten styrker sit

fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen. Det er væsentligt for at

sikre, at EU’s budget prioriteres til områder med reel EU-merværdi.

Regeringen tillægger Revisionsrettens konklusioner central betydning og finder

det væsentligt, at Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud adresseres i decharge-

proceduren og implementeres af Kommissionen og medlemsstaterne. Regerin-

gen finder det derfor centralt, at ovenstående afspsejles tilstrækkeligt i Rådets

henstilling om decharge.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Finansministeren forelagde sagen til forhandlingsoplæg d. 12. januar 2024.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 3. november

2023.

Side 27 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Dagsordenspunkt 5: Budgetretningslinjer

for EU’s budget

2025

KOM dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resume

Rådet forventes i lighed med tidligere år at drøfte samt vedtage rådskonklusi-

oner om Rådets

prioriteter for EU’s budget

for det kommende år ifm. ECOFIN

d. 12. marts 2024.

Rådet forventes bl.a. at fremføre, at der i budgettet skal sikres tilstrækkelig

margen til lofterne til håndtering af uforudsete udgifter, samt at der er til-

strækkelige betalinger til at honorere de politiske målsætninger. Rådet forven-

tes ligeledes at opfordre til ansvarlig budgettering samt overholdelse af sunde

budgetprincipper. Rådet forventes endvidere at understrege væsentligheden i

forudsigelighed i medlemsstaternes bidrag til EU’s budget.

I forlængelse af den

reviderede MFF-aftale forventes Rådet at understrege, at evt. merudgifter til

renter på EU’s genopretningslån i videst muligt omfang skal finansieres ved

omprioritering og brug af eksisterende reserver.

Regeringen finder det centralt, at der sikres tilstrækkelige margener til ufor-

udsete

udgifter samt at evt. merudgifter til renter på EU’s genopretningslån i

videst muligt omfang finansieres ved omprioritering. Regeringen agter på det

foreliggende grundlag at tilslutte sig rådskonklusionerne om retningslinjerne

for EU’s

2025-budget.

2. Baggrund

Rådet forventes på linje med tidligere år at drøfte Rådets prioriteter for næste

års budget, således at disse kan fremføres i god tid før Kommissionen fremlæg-

ger sit budgetforslag for 2025. Medlemslandene forventes at opnå enighed om

konklusionerne på ECOFIN-rådsmødet den 12. marts2024.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2025 spiller en vigtig rolle i at

udvikle og levere på EU’s prioriteter, herunder at vise EU's solidaritet og støtte

til Ukraine.

Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at

alle EU’s institutioner respekterer

alle elementerne i den reviderede MFF-aftale. Det forventes ligeledes, at Rådet

finder, at det fremsatte budget skal være i overensstemmelse med de budget-

mæssige principper, der fremgår af

EU’s

finansforordning, herunder princippet

om etårighed, sund finansforvaltning og gennemsigtighed. Det forventes dertil,

at Rådet vil understrege, at der skal udvises budgetdisciplin og fremhæve, at

finansieringen af nødvendige udgifter skal ske ved prioriteringer i overensstem-

melse med de politiske målsætninger.

Side 28 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2025 skal være realistisk, at bud-

getteringen skal være hensigtsmæssig, og at der i overensstemmelse med den

interinstitutionelle aftale med Europa-Parlamentet af 16. december 2020 sikres

tilstrækkelig margen under udgiftslofterne til håndtering af uforudsete udgifter.

Det forventes dertil, at der vil blive lagt vægt på, at der er tilstrækkelige ressour-

cer til implementering af EU’s prioriteter og igangsættelse

af nye programmer.

Det understreges, at der som led heri skal afdækkes muligheder for finansiering

via omprioriteringer. Samtidig forventes det, at der vil være fokus på kontinu-

erlig monitorering af niveauet for indgåede forpligtelser, der henstår til betaling.

Det forventes, at Rådet vil fremhæve behovet for forudsigelighed i medlemssta-

ternes bidrag til EU’s budget og i betalingerne fra EU til medlemsstaterne. Rådet

fremhæver vigtigheden i, at fremskrivninger er pålidelige og præcise, så med-

lemsstaterne

har mulighed for rettidigt at håndtere deres bidrag til EU’s budget.

Det forventes, at Rådet understreger, at brugen af ændringsbudgetter bør be-

grænses, samt at fremsættelse af ændringsbudgetter bør ske rettidigt mhp. at

undgå afbrydelser i EU’s programmer.

Rådet inviterer Kommissionen til at

fremsætte ændringsbudgetter vedrørende indtægtssiden særskilt. Rådet under-

streger sin forpligtelse til at forholde sig til ændringsbudgetterne så hurtigt som

muligt.

I lyset af udgiftspresset på udgiftskategorien for administration, forstærket af

den mekaniske lønregulering for EU-ansatte samt af generelle prisstigninger,

ventes Rådet fortsat at lægge vægt på at sikre holdbarheden af administrations-

udgifter inden for udgiftsloftet herfor. Rådet ventes ligeledes at opfordre Kom-

missionen til at gøre brug af sin kompetence til at udfordre øvrige institutioners

udgiftsønsker fsva. administration.

Rådet forventes at opfordre Kommissionen til rettidigt at fremsætte budgetfor-

slaget for 2025, således Rådet har mulighed for at analysere forslaget og fore-

tage en grundig forberedelse af sin position. Kommissionen opfordres ligeledes

til at fortsætte sine bestræbelser for at forbedre de forklarende dokumenter, der

ledsager budgetforslaget, ved at gøre dem simplere, mere præcise og mere

transparente. Kommissionen anmodes om at stille det fulde sæt af dokumenter

til rådighed, som retningslinjerne i artikel 41 i finansforordningen foreskriver.

Dette gælder også vedrørende midler under EU’s genopretningsinstrument.

Det forventes derudover, at Rådet vil opfordre Kommissionen til at afsætte til-

strækkelige midler til rentebetalingerne for EU’s genopretningslån (NGEU). Det

forventes, at Rådet som led heri vil opfordre til, at en væsentlig andel af merud-

gifter til renter finansieres ved omprioriteringer inden for udgiftslofterne, der-

næst ved at anvende afsatte reserver uden for loft og kun som sidste udvej ved

at ekstraordinære renteinstrument, som indgår i den foreløbige aftale om en

MFF-midtvejsevaluering.

Side 29 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

Rådet forventes ligeledes at anmode Kommissionen om løbende at informere

om formålsbestemte indtægter, der tilføres EU-budgettet, herunder midler un-

der EU’s genopretningsinstrument, samt rentebetalingerne hertil.

Endelig forventes det, at Rådet vil opfordre alle institutioner til at sikre en ef-

fektiv og konstruktiv budgetprocedure i overensstemmelse med de frister, der

fremgår af Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU). I sær-

deleshed inviteres Kommissionen til at spille rollen som ærlig mægler under

hele budgetproceduren og understøtte forligsproceduren ved at sikre rettidig le-

vering af udkastene for fælles konklusioner med al relevant information.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets retningslinjer medfører isoleret set ingen statsfinansielle konsekvenser,

samfunds-, erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser. Retnings-

linjerne er vejledende for Rådets position til

EU’s 2025-budget,

som forventeligt

vil have konsekvenser for det danske EU-bidrag.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet set delt i to grupper af lande: På den ene side lægger

en gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelige margener

til brug for håndtering af eventuelle uforudsete udgifter. Denne gruppe lande

lægger ligeledes vægt på, at merudgifter til renter i størst muligt omfang finan-

sieres ved omprioritering. På den anden side lægger en gruppe af lande vægt på,

at der i budgettet sikres et tilstrækkeligt niveau for betalinger, herunder særligt

til samhørighedspolitikken. Der ventes generelt bred støtte til ønsket om tiltag

til at sikre den finansielle holdbarhed af udgiftskategorien for administration.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det centralt, at det fremgår af retningslinjerne, at der sikres

tilstrækkelige margener under udgiftslofterne til håndtering af uforudsete ud-

gifter, og at budgettet overholder sunde budgetprincipper. Regeringen finder

det i forlængelse heraf vigtigt, at der er fokus på, at merudgifter finansieres via

omprioriteringer. Regeringen finder det særligt vigtigt, at eventuelle merudgif-

ter til rentebetalinger for EU’s genopretningslån

i videst muligt omfang finan-

Side 30 af 31

Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24

sieres ved omprioriteringer. Regeringen støtter i den forbindelse, at Kommissi-

onen løbende fremlægger opdateret information om renteudgifterne under gen-

opretningsinstrumentet.

Regeringen finder det ligeledes væsentligt, at udgiftspresset under udgiftskate-

gorien for administration håndteres inden for det vedtagne udgiftsloft, herun-

der ved at alle institutioner overholder den interinstitutionelle aftale om et sta-

bilt antal ansatte.

På ovenstående baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig

det foreliggende udkast

til retningslinjer for EU’s 2025-budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 31 af 31