Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4013 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 24/00875
Den 8. marts 2024
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine .................................................................................................... 2
- Politisk drøftelse
.................................................................................................................................... 2
KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 2
2. Belarus ................................................................................................................................................... 4
- Politisk drøftelse
.................................................................................................................................... 4
KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 4
3. Situationen i Mellemøsten .................................................................................................................. 6
- Politisk drøftelse
.................................................................................................................................... 6
KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 6
1
 Rådsmøde nr. 4013 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/3-24
2835730_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet ventes der særligt at være fokus på
EU’s militære støtte til Ukraine, herunder etableringen af
Ukraine Assistance Fund under Den Europæiske Fredsfacilitet.
Derudover kan drøftelsen berøre EU’s sikker-
hedstilsagn til Ukraine, sanktioner samt fredsformlen. Regeringen støtter
at styrke EU’s militære
støtte til Ukra-
ine samt
udviklingen af EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine
mhp. at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i
årene frem.
2. Baggrund
Rusland har i løbet af vinteren gennemført massive drone- og missilangreb rettet mod Kyiv og
en række større ukrainske byer. På trods heraf er det lykkedes Ukraine at komme igennem vinte-
ren med adgang til vand og varme. Den 17. februar trak det ukrainske militær deres styrker ud af
frontbyen Avdiivka. Sidenhen har ukrainske styrker også trukket sig tilbage fra byerne Stepove
og Sieverne, som ligger i samme område. Tilbagetrækningen er den største russiske sejr siden maj
sidste år.
Der arbejdes fortsat videre
med udviklingen af EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder kon-
sultationer mellem EU og Ukraine. Etableringen af en militær
bistandsfond (”Ukraine Assistance
Fund”) til støtte for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) i perioden 2024-2027,
og beslutningen om at afsætte et beløb til bistandsfonden, behandles stadig af medlemslandene.
Der arbejdes mod at opnå enighed forud næste møde i Det Europæiske Råd (DER) den 21.-22.
marts 2024 som forudset i seneste DER-konklusioner.
EU vedtog sin 13. sanktionspakke mod Rusland i forbindelse med toårsdagen for invasionen
med særligt fokus på individuelle sanktioner mod knap 200 personer og enheder. Danmark har
sammen med de øvrige nordiske og baltiske EU-medlemsstater offentligt opfordret til en snarlig
14. sanktionspakke relateret til krigen i Ukraine. Samtidig pågår drøftelser om mulige yderligere
sanktioner mod Rusland relateret til demokrati- og menneskerettighedssituationen i Rusland,
også i lyset af Alexei Navalnys død.
Samtidig fortsætter arbejdet med at skabe global opbakning til præsidents Zelenskys fredsformel,
hvor der fra ukrainsk side arbejdes på et muligt kommende fredstopmøde i Schweiz.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. På nuværende tidspunkt
ventes særligt fokus på etableringen af Ukraine Assistance Fund, navnlig i det tilfælde at der ikke
er opnået enighed herom forinden. Dertil kan drøftelsen forventes at berøre
EU’s sikkerhedstil-
sagn til Ukraine, mulighederne for yderligere sanktioner mod Rusland samt et potentielt kom-
mende fredstopmøde i Schweiz.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
2
 Rådsmøde nr. 4013 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/3-24
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser
eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark. Afhængigt af drøftelsen om
den militære bistandsfond til støtte for Ukraine
under EPF’en kan det medføre statsfinansielle
konsekvenser i form af et øget dansk finansieringsbidrag.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær, økonomisk og huma-
nitær støtte til Ukraine, herunder generel opbakning til
det videre arbejde med EU’s sikkerheds-
tilsagn. Der forventes dertil generel opbakning til yderligere sanktioner mod Rusland, ligesom der
fortsat er opbakning til at støtte op om arbejdet med den ukrainske fredsformel.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, militært, civilt og erhvervsmæssigt. Rege-
ringen er stærk fortaler for at
udvikle EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem op-
bygning af Ukraines militære kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene
frem.
Regeringen støtter derfor Rådets vedtagne ramme for EU’s sikkerhedstilsagn, samt EU’s
igangværende konsultationer med Ukraine herom. Regeringen støtter som led heri, at der sker en
forhøjelse af
EPF’en
øremærket militær støtte til Ukraine på 20 mia. euro i perioden 2024-2027,
som i videst muligt omfang baseres på en grundig behovs- og effektanalyse.
Ydermere støtter regeringen op om de hårdest mulige sanktioner, der kan opnås enighed om i
EU, samt et fortsat fokus på forbedret implementering og modarbejdelse af omgåelse af eksiste-
rende sanktioner. Regeringen støtter dertil nye sanktioner relateret til demokrati- og menneske-
rettighedssituationen i Rusland. Endelig støtter regeringen op om arbejdet med den ukrainske
fredsformel og vil i den henseende også støtte op om et kommende fredstopmøde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. februar 2024. Forslag om at
etablere en militær bistandsfond for Ukraine
under EPF’en
har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 22. september 2023.
3
 Rådsmøde nr. 4013 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/3-24
2835730_0004.png
2. Belarus
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i Belarus. Der forventes et overordnet fokus på, hvordan medlems-
staterne kan styrke EU’s politik over for Belarus i lyset af det
belarusiske regimes fortsatte støtte til Ruslands
krig mod Ukraine samt regimets stigende undertrykkelse af befolkningen. Regeringen støtter en fast EU-politik
over for Belarus, herunder gennem indførelsen af flere sanktioner over for regimet samt fortsat støtte til den belaru-
siske opposition og pro-demokratiske kræfter.
2. Baggrund
Rådsmødet finder sted knapt en måned efter gennemførelsen af parlaments- og lokalvalg i Bela-
rus den 25. februar 2024. Valgene gennemførtes uden deltagelse af internationale valgobservatø-
rer fra OSCE og på baggrund af oppositionens opfordring til ikke at deltage i valgene på grund
udelukkelse af oppositionskandidater.
Regimet i Belarus har de seneste år, ikke mindst i forlængelse af det forfalskede præsidentvalg i
august 2020, foretaget adskillige lovændringer for at fastholde magten og fortsætte undertrykkel-
sen.
I 2023 rapporterede FN’s Menneskerettighedskommissær, at rummet for borgerlige og
grundlæggende friheder var ”totalt indskrænket”, samt at belarusiske myndigheders vold
mod
demonstranter kunne udgøre forbrydelser mod menneskeheden. Der vurderes at være flere end
1.400 politiske fanger i Belarus. EU har hertil fordømt det belarusiske regimes involvering i
tvungne deportationer af ukrainske børn fra russisk-besatte områder i Ukraine til Rusland og
Belarus.
EU har haft sanktioner mod Belarus siden 2004 som reaktion på menneskerettighedssituationen
i landet og for nyligt Belarus’ støtte til Ruslands invasion
af Ukraine. Medlemsstaterne drøfter
løbende vedtagelsen af yderligere sanktioner, hvoraf den seneste sanktionspakke blev vedtaget i
august 2023. Hertil har medlemsstaterne støttet den belarusiske opposition i eksil, heriblandt op-
positionslederen Sviatlana Tsikhanouskaya, samt pro-demokratiske kræfter i Belarus.
3. Formål og indhold
På nuværende tidspunkt forventes rådsmødedrøftelsen at have fokus på menneskerettighedssi-
tuationen i Belarus samt det belarusiske regimes involvering i Ruslands krig mod Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser
eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.
4
 Rådsmøde nr. 4013 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/3-24
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt medlemslandene til at fortsætte støtten til den belarusiske
opposition og pro-demokratiske kræfter i Belarus samt til at fortsætte fordømmelsen af det bela-
rusiske regimes menneskerettighedsovertrædelser og involvering i Ruslands krig mod Ukraine.
De nærmere detaljer om, hvordan man skal styrke sanktioneringen af regimet i Minsk, forventes
at blive fokus for drøftelser om, hvilke skridt EU skal tage fremadrettet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en fast EU-politik over for Belarus, herunder gennem indførelsen af flere
sanktioner over for regimet, samt fortsat støtte til den belarusiske opposition og pro-demokrati-
ske kræfter i Belarus. Danmark forlængede i 2023 et flerårigt bidrag til International Accountabi-
lity Platform for Belarus, ligesom man ved flere lejligheder har mødtes med den belarusiske op-
positionsleder Sviatlana Tsikhanouskaya for at udtrykke dansk støtte til et demokratisk og frit
Belarus.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juni 2021.
5
 Rådsmøde nr. 4013 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/3-24
2835730_0006.png
3. Situationen i Mellemøsten
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Israel, Palæstina og regionen, herunder behovet for øget
adgang for humanitær bistand, arbejdet for frigivelse af alle gidsler, vigtigheden af at undgå regional eskalering
samt behovet for en to-statsløsning. Regeringen bakker op om hidtil vedtagne EU-erklæringer vedr. situationen,
herunder fordømmelse af Hamas, behovet for frigivelse af gidsler og afhjælpning af den humanitære situation i
Gaza. Regeringen bakker endvidere op om bestræbelserne på at undgå yderligere regional eskalering og for at få
genstartet en fredsproces frem mod en to-statsløsning.
2. Baggrund (fra 4. marts)
I Gaza fortsætter det israelske militær deres operationer, omend med relativt lavere intensitet.
Der ses stadig løbende taktiske fremskridt med målrettede operationer mod formodede Hamas-
enheder og -faciliteter, ikke mindst i Khan Yunis, men også fortsat længere mod nord. Der vur-
deres fortsat at være 130 gidsler i Gaza, hvoraf mindst 31 vurderes af være afgået ved døden.
Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er over 30.000 palæstinensere blevet dræbt siden den 7.
oktober, heraf ca. 70 pct. kvinder og børn. Dertil anslås mindst 70.400 sårede, og omkring 7.000
mennesker anslås at være savnet. 153 FN-medarbejdere er blevet dræbt siden d. 7. oktober.
Den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Over 500.000 mennesker vurderes at være i akut
fare for hungersnød og ét ud af seks børn under to år lider af akut fejlernæring. Humanitær
adgang er fortsat en hovedudfordring, og humanitære forsyninger er utilstrækkelige til at imøde-
komme de reelle behov. Omtrent 1,7 millioner er internt fordrevne. EU-Kommissionen beslut-
tede den 1. marts 2024 at udbetale en første tranche på 50 mio. EUR til UNRWA på baggrund
af dialog med agenturet om en række tiltag i lyset af meldinger om, at 12 ansatte angiveligt skulle
have
medvirket til Hamas’ terrorangreb den 7. oktober.
På Vestbredden fortsætter israelske militæroperationer. Ifølge FN er 406 palæstinensere (her-
iblandt 103 børn) blevet dræbt på Vestbredden siden 7. oktober. Størstedelen i forbindelse med
israelske sikkerhedsstyrkers operationer. Dertil har der siden 7. oktober været over 600 bosætter-
angreb. Det Palæstinensiske Selvstyres premierminister Shtayyeh indgav den 26. februar regerin-
gens afskedsbegæring til præsident Abbas, der accepterede afskedsbegæringen og gjorde regerin-
gen til en forretningsregering.
EU har siden terrorangrebet den 7. oktober vedtaget en række sanktioner mod Hamas. Yderligere
sanktioner mod Hamas drøftes løbende, mens også mulige sanktioner mod ekstremistiske bo-
sættere drøftes.
Den regionale situation er fortsat anspændt. På grænsen mellem Libanon og Israel fortsætter
træfningerne mellem israelske styrker og Hizbollah. Hizbollah fortsætter angrebene mod israelske
militærbaser mv. i det nordlige Israel, mens IDF rammer Hizbollah-mål stadig dybere i Libanon.
EU fortsætter sin omfattende diplomatiske indsats med løbende drøftelser af udviklingen i regi-
onen med centrale aktører, herunder med henblik på at bidrage til at undgå en regional eskalering
af konflikten.
6
 Rådsmøde nr. 4013 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/3-24
Omkring Det Røde Hav og Adenbugten er sikkerhedssituationen ligeledes fortsat tilspidset.
Houthi-bevægelsen fortsætter sine angreb med bl.a. ballistiske missiler og droner mod den civile
skibstrafik, herunder også mod skibe med danske interesser. På EU-udenrigsrådsmødet 19. fe-
bruar blev der truffet beslutning om, at den sømilitære EU-operation EUNAVFOR ASPIDES
kan begynde at operere. Flere medlemslande, herunder Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien,
Sverige og Tyskland, har annonceret, at de vil deltage i operationen.
3. Formål og indhold
Det nærmere fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. For nuvæ-
rende ventes fokus dels på den aktuelle situation på jorden, herunder de katastrofale humanitære
forhold i Gaza
og en mulig israelsk landoffensiv mod Rafah, dels på EU’s muligheder for at
bidrage til en langsigtet politisk løsning. Dertil ventes fokus på de regionale implikationer og
vigtigheden af at undgå yderligere eskalering, herunder i og omkring Det Røde Hav. Der forven-
tes i forlængelse heraf en status på EUNAVFOR ASPIDES’
aktiviteter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Om end der fortsat er nuanceforskelle mellem EU-medlemslandene på flere punkter, er der enig-
hed om fordømmelse af Hamas’
terrorangreb mod Israel og kravet om frigivelse af gidslerne.
Tilsvarende deler medlemslandene generelt bekymringen over den katastrofale humanitære situ-
ation i Gaza, herunder behovene for beskyttelse af civile og for øget humanitær adgang. Der er
ligeledes enighed om behovet for at undgå yderligere regional eskalering og for at bidrage til at
genstarte fredsprocessen frem mod en to-statsløsning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om de hidtidige vedtagne EU-erklæringer fra bl.a. FAC og DER, som bl.a.
fordømmer Hamas’ terrorangreb mod Israel og kalder på gidslernes frigivelse samt adresserer
den dybt katastrofale humanitære situation i Gaza. Regeringen støtter tillige den fælles udtalelse
fra 26 EU-medlemmer af 22. februar angående situationen i Rafah, hvor en større israelsk land-
offensiv risikerer at få meget alvorlige konsekvenser. Det er for regeringen afgørende, at den
kritiske humanitære situation i Gaza adresseres i form af øget adgang for humanitær bistand samt
etablering af en humanitær våbenhvile. Regeringen støtter desuden yderligere sanktioner mod
Hamas, ligesom der støttes op om mulige sanktioner mod ekstremistiske bosættere. Regeringen
bakker endvidere op om bestræbelserne på at undgå yderligere regional eskalering og for at få
genstartet en fredsproces frem mod en to-statsløsning.
7
 Rådsmøde nr. 4013 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/3-24
Regeringen bakker op om den sømilitære EU-operation, EUNAVFOR ASPIDES, i Det Røde
Hav. I Beslutningsforslag B 103 om det danske fregatbidrag til Operation Prosperity Guardian
gives der mulighed for, at de danske militære bidrag vil kunne indgå i en kommende EU-opera-
tion, forudsat at opgaver og mandat ikke adskiller sig fra Operation Prosperity Guardian.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2024.
8