Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4014 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 24/00879
Den 7. marts 2024
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. marts 2024
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024 (udkast til konklusioner) .2
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
2. Europas fremtid ............................................................................................................................4
3. Det europæiske semester ..............................................................................................................6
-
Udveksling af synspunkter, præsentation ved formandskabet
KOM-dokument foreligger ikke.
1
Rådsmøde nr. 4014 (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-24
2835342_0002.png
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024 (udkast til konklu-
sioner)
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 forventes et udkast til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd (DER) den 21.-22. marts 2024 at blive præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner fore-
ligger endnu ikke. Den foreløbige dagsorden for topmødet omfatter Ukraine, sikkerhed og forsvar, Mellemøsten samt
øvrige emner, herunder det europæiske semester og
DER’s strategiske dagsorden.
Regeringen ventes at hilse konklu-
sionsudkastet velkommen og vil arbejde for at fremme danske synspunkter i forhold til dagsordenen.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024. I henhold til forretningsordenen
for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Eu-
ropæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 forventes et udkast til konklusioner
for mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 21.-22. marts 2024 at blive præsenteret og drøftet.
Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke. Den foreløbige dagsorden for topmødet omfatter
Ukraine, sikkerhed og forsvar, Mellemøsten samt øvrige emner, herunder det europæiske semester
og DER’s strategiske dagsorden.
Ukraine
Drøftelsen om Ukraine forventes at fokusere på en række af de arbejdsspor, som EU har igangsat
i forhold til støtten til Ukraine, herunder sanktioner, indefrosne aktiver,
EU’s sikkerhedstilsagn til
Ukraine, inkl. oprettelsen af en militær bistandsfond under Den Europæiske Fredsfacilitet, samt
udvidelse.
Sikkerhed og forsvar
Drøftelsen om sikkerhed og forsvar forventes at fokusere på opskalering af europæisk forsvarsin-
dustri, herunder i lyset af lanceringen af EU’s
Forsvarsindustrielle Strategi (EDIS) samt forslag til
et Europæisk Program for Forsvarsinvesteringer (EDIP).
Mellemøsten
Drøftelsen om Mellemøsten vil afhænge af udviklingen frem mod topmødet. For indeværende
forventes der fokus på bestræbelserne på at nå frem til en humanitær våbenhvile samt frigivelse af
gidsler, på at undgå yderligere regional eskalering inkl. i Det Røde Hav, samt på hvordan EU bedst
kan understøtte en fredsproces frem mod en to-statsløsning.
Øvrige emner
Under øvrige emner er det forventningen, at der vil blive gjort status for arbejdet med DER’s
næste strategiske dagsorden, som forventes vedtaget i juni 2024. DER ventes dertil uden videre
2
Rådsmøde nr. 4014 (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-24
drøftelse at tiltræde anbefalingerne til euroområdet samt prioriteterne for det europæiske semester
2024.
Det er muligt, at den foreløbige dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts vil
blive justeret frem mod topmødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024 forventes ikke
i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for sam-
fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i
Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller an-
det, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til dagsorden, kendes andre landes holdninger ikke på
nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en første drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som finder
sted få dage før topmødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske syns-
punkter i forhold til dagsordenen.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
Rådsmøde nr. 4014 (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-24
2835342_0004.png
2. Europas fremtid
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat.
1. Resumé
Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 en drøftelse under overskriften Europas
fremtid, herunder om hvordan EU forbereder sig på udvidelse. Scenariet med et udvidet EU rejser en række
spørgsmål om konsekvenserne for EU-samarbejdet,
herunder særligt ift. EU’s budget, indretning af sektorpolitik-
ker som f.eks. den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken samt EU’s beslutningsprocesser. Drøftelsen
ventes bl.a. at tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om følgerne af udvidelse for EU, som ventes præsen-
teret den 12. marts. Regeringen finder, at der er behov for et grundigt analysearbejde, før der kan tages konkret
stilling til det videre arbejde med forberedelse af EU på udvidelse.
2. Baggrund
Den geopolitiske virkelighed efter Ruslands invasion af Ukraine har givet nyt momentum til
EU’s udvidelse. Det har åbnet for drøftelser om, hvordan EU gør sig klar til udvidelse.
Scenariet med et udvidet EU rejser en række spørgsmål om konsekvenserne for EU-samarbejdet,
herunder
særligt ift. EU’s budget, indretning af sektorpolitikker som f.eks. den fælles landbrugs-
politik og samhørighedspolitikken, EU’s beslutningsprocesser, samt
hvordan vi sikrer respekten
for EU’s værdier også efter tiltrædelse.
De nyeste kandidatlande, særligt Ukraine, er de relativt
fattigste i EU’s historie.
Der var blandt stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. december
2023 enighed om, at EU parallelt med udvidelse er nødt til at skabe det nødvendige interne
grundlag og forberede reformer. Medlemslandene var også enige om at ville adressere centrale
spørgsmål vedrørende deres prioriteter og politikker samt deres handleevne. Det planlægges at
vedtage en køreplan for EU-reformer på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2024 sammen med
den strategiske dagsorden for 2024-2029.
Kommissionen ventes den 12. marts at præsentere en indledende meddelelse om før-udvidelses-
reformer og policy reviews, som skal rammesætte diskussionen, herunder belyse hvilke politik-
områder, der forventes at blive mest påvirket af en kommende udvidelse. Senere i år planlægger
Kommissionen at fremlægge mere dybdegående analyser.
3. Formål og indhold
Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 en drøftelse under
overskriften Europas fremtid, herunder om hvordan EU forbereder sig på kommende udvidel-
ser. Drøftelsen ventes bl.a. at tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om følgerne af
udvidelse for EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4
Rådsmøde nr. 4014 (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-24
2835342_0005.png
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen om Europas fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttel-
sesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene enighed om behovet for at se på interne reformer parallelt med
udvidelsen. Der er fokus på at fastlægge langsigtede ambitioner og adressere centrale spørgsmål
vedrørende EU’s prioriteter og politikker samt EU’s handleevne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i behovet for at se på EU’s politikker, budget og handleevne mhp. at sikre, at
EU gøres klar til udvidelse. Regeringen finder, at der er behov for et grundigt analysearbejde, før
der kan tages konkret stilling til det videre arbejde med forberedelse af EU på udvidelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. november 2023.
5
Rådsmøde nr. 4014 (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-24
2835342_0006.png
3. Det europæiske semester
Udveksling af synspunkter, præsentation ved formandskabet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) at præsentere det opdaterede roadmap for arbejdet
med det europæiske semester i 2024. Det er derudover muligt, at Rådet vil udveksle synspunkter om den årlige
synteserapport om det europæiske semester for 2024. Hverken det opdaterede roadmap eller synteserapporten fore-
ligger endnu. Rådet forventes herudover at viderebringe anbefalinger til euroområdet som helhed til Det Europæiske
Råd. Regeringen forventer at tage det opdaterede roadmap og synteserapporten til efterretning, samt notere sig euro-
anbefalingerne, som alene vedtages af eurolandene.
2. Baggrund
Det belgiske formandskab ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 at
præsentere det opdaterede roadmap for arbejdet med det europæiske semester i 2024. Det er der-
udover muligt, at Rådet vil udveksle synspunkter om den årlige synteserapport om det europæiske
semester for 2024, der er udarbejdet af det belgiske formandskab. Synteserapporten sammenfatter
en række forskellige rådsformationers drøftelser af og konklusioner om den årlige undersøgelse
for bæredygtig vækst for 2024, rapporten om varslingsmekanismen, den fælles beskæftigelsesrap-
port samt henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet.
I undersøgelsen for bæredygtig vækst for 2024 fastsættes prioriteterne for det økonomisk-politiske
arbejde i EU for 2024. Disse er som i tidligere år: 1) miljømæssig bæredygtighed, 2) produktivitet,
3) retfærdighed og 4) makroøkonomisk stabilitet.
3. Formål og indhold
Formandskabet ventes at præsentere det opdaterede roadmap for arbejdet med det europæiske
semester i 2024. Derudover vil Rådet (almindelige anliggender) muligvis udveksle synspunkter om
den årlige synteserapport. Hverken det opdaterede roadmap eller synteserapporten foreligger
endnu.
Rådet (almindelige anliggender) ventes desuden at viderebringe anbefalinger for euroområdet som
helhed til Det Europæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
6
Rådsmøde nr. 4014 (almindelige anliggender) den 19. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-24
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det euro-
pæiske semester og landenes implementering af national økonomisk politik vil kunne have positive
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at un-
derstøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU-landene.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hverken formandskabets opdaterede roadmap eller synteserapport foreligger endnu, men det for-
ventes, at begge vil modtage generel opbakning. Det forventes desuden, at anbefalingerne til eu-
roområdet som helhed viderebringes til Det Europæiske Råd.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at tage det opdaterede roadmap og formandskabets synteserapport til efter-
retning.
Fra dansk side støtter man generelt et effektivt europæisk semester, der fokuserer på at sikre sunde
europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er
stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser, som især har store konsekvenser for de
svagest stillede grupper i samfundet.
Fra dansk side kan man generelt støtte de fire prioriteter i undersøgelsen for bæredygtig vækst,
herunder undersøgelsens fokus på grøn omstilling. Danmark støtter også det fortsatte fokus på
produktivitet og makroøkonomisk stabilitet, da sunde økonomier og offentlige finanser er afgø-
rende for at undgå kriser og en forudsætning for at kunne prioritere bl.a. grøn omstilling, velfærd
og sikkerhed.
Fra dansk side noterer man sig euroanbefalingerne, som alene vedtages af eurolandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det opdaterede roadmap og synteserapporten for 2024 har ikke tidligere været forelagt for Fol-
ketingets Europaudvalg.
Der henvises til samlenotat vedr. rådsmøde (almindelige anliggender) den 12. december 2023,
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2023.
Der henvises til samlenotat vedr. rådsmøde (økonomi og finans) den 16. januar 2024, oversendt
til Folketingets Europaudvalg den 4. januar 2024.
7