Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4016 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 14. marts 2024

FVM 339

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024

Behov for svar på de aktuelle udfordringer for i landbrugssektoren

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Markedssituationen for landbrugsvarer

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 9

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) 2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfar-

tøjer i visse andre farvande, for så vidt angår visse fiskerimuligheder for

2024 i EU- og ikke EU-farvande herunder tobis

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

26. marts 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2024) 114

Side 15

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 26. marts 2024

Behov for svar på de aktuelle udfordringer for i landbrugssektoren

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. februar 2024. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Der har i begyndelsen af 2024 været protester fra landbrugssektoren i flere medlemsstater, som bl.a.

har haft fokus på rammevilkårene for landbrugssektoren. Der sigtes både på reduktion af nationale

tilskud, nye grønne krav og administrative byrder i den seneste reform af EU’s fælles

landbrugspolitik

og om forventede nye krav under den europæiske grønne pagt inden for bl.a. klima, naturgenopret-

ning og pesticider. I protesterne har der også været peget på behovet for rimelige afsætningspriser for

landbrugerne og rejst kritik af handelsaftaler og import fra tredjelande, der ikke producerer under

samme produktionsstandarder og miljøkrav. Kommissionens formand har den 25. januar 2024 lan-

ceret en ”strategisk dialog om fremtidens europæiske landbrug”. Kommissionsformanden har desuden

meddelt, at Kommissionen vil lette byrderne for landbrugerne og trække forslaget om bæredygtig an-

vendelse af pesticider tilbage. Det forventes endvidere, at Kommissionen i marts 2024 vil fremlægge

forslag om ændring af visse elementer i basisforordningerne for den fælles landbrugspolitik. Regerin-

gen ønsker, at den fælles landbrugspolitik har fokus på den grønne omstilling, og at den gøres enklere

og mere markedsorienteret. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.

marts 2024 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Formandskabet lægger op til en drøftelse af behovet for både hurtige og strukturelle svar på den aktuelle

krisesituation i landbrugssektoren, og Kommissionen vil informere om tiltag i den sammenhæng.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 med henblik på ud-

veksling af synspunkter.

Formål og indhold

Der har inden for det seneste halve år og særligt i begyndelsen af 2024 været flere protester og demon-

strationer fra landbrugere i bl.a. Belgien, Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Tysk-

land, Rumænien, Spanien og Polen.

Den nuværende fælles landbrugspolitik 2023-27 er under implementering. Hovedparten er implemen-

teret i 2023, men visse dele kan implementeres i løbet af perioden. Kommissionen og formandskabet

har dette halvår indledt drøftelser om fremtidens landbrug og den fælles landbrugspolitik efter 2027.

Kommissionen

har den 25. januar 2024 igangsat en ”strategisk

dialog om fremtidens europæiske land-

brug”, hvor en

bred kreds af aktører fra fødevarekæden og interessenter er inviteret med henblik på at

danne bro og undgå en polariseret debat om EU´s fremtidige landbrugs- og fødevaresystem.

Protesterne sigter på en række forskellige temaer, som f.eks. reduktion af nationale tilskud, nye grønne

krav om bl.a. braklægning

og administrative byrder i den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik

og om forventede nye krav under den europæiske grønne pagt inden for bl.a. klima og pesticider samt i

forbindelse med implementeringen af naturgenopretningsforordningen. I protesterne har der også væ-

ret peget på behov for rimelige priser samt effekten af handelsaftaler med bl.a. Ukraine og Mercosur

(handelsblok bestående af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay). Landbrugerne anfører, at de skal

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

konkurrere mod billigere produkter, der ikke skal leve op til de samme miljøkrav og produktionsstan-

darder, som landbrugerne i EU er underlagt. I Letland har protesterne sigtet mod import af korn og

andre landbrugsprodukter fra Rusland og Belarus. Letland har den 23. februar 2024 vedtaget et natio-

nalt importforbud for korn og visse andre landbrugsprodukter fra Rusland og Belarus.

Handlen med Ukraine er særligt for nabolandene, men også visse andre medlemsstater, blevet et fokus-

punkt med ønske om begrænsning af importen af landbrugsvarer fra Ukraine. Det drejer sig især om

sukker, fjerkræ og æg, hvor der har været en stor procentvis stigning af import siden etablering af den

midlertidige told- og kvotefri adgang for import fra Ukraine. Kommissionen har i forslaget til etårig

forlængelse af den ensidige handelsliberalisering tillige foreslået en automatisk nødbremse for føl-

somme produkter (fjerkræ, æg og sukker), der sikrer genindførsel af told, hvis importen overstiger gen-

nemsnittet for 2022-23. Nogle medlemsstater, herunder Slovakiet, Polen og Rumænien, har givet udtryk

for, at Kommissionens forslag ikke begrænser import fra Ukraine tilstrækkeligt. Bl.a. mener man, at

grænsen for aktiveringen af nødbremsen skal beregnes ud fra mængden af import i årene før Ruslands

invasion.

Hertil kommer en række forhold såsom nationale besparelser på tilskud/skattefordele for diesel for

landbrugerne, hvilket gør sig gældende i Tyskland, Rumænien og Litauen, priser på elektricitet i Græ-

kenland og planer om reduktion af brugen af kvælstof i Nederlandene og Belgien. I Polen og Rumænien

har protesterne bl.a. ført til blokering af grænseovergange til Ukraine. I Belgien har der været blokader

af grænseovergange og havne på grund af utilfredsheden med import af produkter fra tredjelande.

EU-initiativer

Kommissionen har ved flere lejligheder understreget den vigtige rolle, som landbrugerne i EU spiller,

både i relation til produktion af fødevarer og liv i landdistrikterne samt ved at bidrage til klimamålsæt-

ninger og beskyttelse af miljøet. Landbruget og landbrugerne står dog over for en række udfordringer

som bl.a. følgerne af krigen i Ukraine samt klimaforandringer med tilhørende tørke, skovbrande og over-

svømmelser, der alle har konsekvenser for landbrugernes produktion og indkomst.

For at understøtte og udvikle fremtidens landbrug har Kommissionen opfordret til mere dialog og min-

dre polarisering på tværs af emner som f.eks. pesticider og gødning. Kommissionen har derfor iværksat

en strategisk dialog om fremtidens europæiske landbrug. Dialogen omfatter en bred kreds af aktører fra

hele fødevarekæden, herunder landbrugere, landbrugsorganisationer, fødevareproducenter, grønne or-

ganisationer, videnskabsfolk, forbrugere, dyrevelfærdsorganisationer m.m., der kan bidrage til udvik-

lingen af fremtidens landbrug i EU. Den strategiske dialog blev igangsat den 25. januar 2024, og der vil

herefter blive afholdt en række tematiske møder. Arbejdet fortsættes frem mod sommeren 2024, og der

forventes fremlagt en rapport med resultaterne i september 2024. På møde i Det Europæiske Råd den

1. februar 2024 blev udfordringerne og landbrugernes bekymringer samt den vigtige rolle, som landbru-

get spiller, også drøftet. Betydningen af den fælles landbrugspolitik blev understreget, og stats- og rege-

ringscheferne opfordrede Rådet og Kommissionen til at arbejde videre med problemstillingerne. Emnet

skal endvidere drøftes på møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024.

Kommissionsformanden har endvidere annonceret, at Kommissionen vil foreslå administrative byrde-

lempelser for landbruget. Dette var et emne på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024,

hvor konkrete forslag til forenkling og den videre behandling af disse blev drøftet. Der var fra mange

medlemsstater et ønske om, at også forordningerne, som udgør den juridiske ramme for den fælles land-

brugspolitik og andre tilknyttede områder, blev åbnet med henblik på at opnå lettelser og svare på land-

brugernes kritik. Kommissionen viste imødekommenhed i forhold til at tage flere skridt for at opnå re-

duktion af byrder for landbrugerne og i forhold til de forslag, som mange medlemsstater fremførte. Sam-

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

tidig anførte Kommissionen, at de juridiske rammer indeholder betragtelig fleksibilitet for medlemssta-

terne i forhold til udformningen af de strategiske planer, herunder udformningen af tilskudsordninger

og kontrollen af disse.

Kommissionen grupperede medlemsstaternes forslag i fem, hvor den første gruppe omhandler forvalt-

ningen af de strategiske planer, den årlige præstationsrapport, visse elementer af det integrerede admi-

nistrations- og kontrolsystem samt sanktionssystemet. Den næste gruppe vedrører den grønne arkitek-

tur af den fælles landbrugspolitik, primært med fokus på forpligtelser under konditionalitet og kontrol.

Den tredje gruppe omhandler forslag knyttet til risiko- og kriseforvaltning i landbruget. Den fjerde ved-

rører forslag knyttet til andre elementer under den fælles landbrugspolitik som f.eks. koblet støtte, social

konditionalitet og støtteordninger inden for markedssektorerne, mens den sidste gruppe vedrører regu-

lering uden for den fælles landbrugspolitik om f.eks. skovrydning, skovovervågning, sanitære regler og

vedvarende energi.

Kommissionen havde endvidere haft dialog med europæiske landbrugsorganisationer, som særligt

havde opfordret til forenkling af de administrative byrder for landbrugerne, og understreget behovet for

en stabil politisk ramme. Kommissionen anførte endvidere, at dialogen viste om yderligere tiltag mod

illoyal handelspraksis, markedsforvaltning og særlig behandling af små landbrug og økologisk landbrug.

På den baggrund fandt Kommissionen det relevant at overveje en række tiltag på kort sigt (første og

andet kvartal 2024), som kan implementeres uden ændring af basisforordningerne. Det drejer sig bl.a.

om øget fleksibilitet i beregning af andelen af permanente græsarealer, når der sker strukturelle ændrin-

ger som f.eks. fald i husdyrproduktionen. Man ville også revurdere metoden for kvalitetsevalueringen af

arealmonitoreringssystemet og afklare anvendelsen af geo-refererede foto med henblik på at reducere

byrden for landbrugerne. Kommissionen så ligeledes muligheder for afklaringer vedrørende eksempel-

vis force majeure og ekstraordinære omstændigheder og udveksling af praksis, som kunne rationalisere

kontrollen med henblik på at reducere den administrative byrde for landbrugerne og opnå mere enkle

ordninger.

Kommissionen viste endvidere åbenhed for at overveje tiltag, som ville forudsætte en ændring af basis-

retsakterne for den fælles landbrugspolitik. Dette gjaldt i f.eks. i forhold til krav under konditionalitet

som GLM-krav, at undtage små landbrug (under 10 hektar) fra kontrol af konditionalitet og om økologer

kunne undtages fra visse krav. Ligeledes ville man give mere fleksibilitet til flere ændringer af de strate-

giske planer. På mellemlangt sigt overvejes også øget erfaringsudveksling af best practice om koordine-

ring af konditionalitetskontrol og kontrollen udført i henhold til EU-lovgivning inden for klima, miljø

og dyrevelfærd, samt at begrænse forpligtelsen til at registrere brugen af plantebeskyttelsesmidler, som

kun indeholder aktive stoffer, der anses for at være biologiske og at ændre krav til ansøgning om god-

kendelse af flysprøjtning med pesticider, samt krav til journalføring af behandling af dyr med medicin-

ske produkter.

Derudover vil Kommissionen gennemføre studier om forenkling set fra landbrugernes synsvinkel og de

administrative byrder set fra betalingsorganernes side. Kommissionen har i den sammenhæng bl.a. åb-

net en online-undersøgelse den 8. marts - 7. april 2024 blandt landbrugere om forenkling og admini-

strative byrder.

Endelig tilkendegav Kommissionen, at man inden rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024

ville forberede initiativer til forbedring af landbrugernes position i fødevareforsyningskæden og til at

beskytte dem mod illoyale handelspraksisser.

Status for iværksatte initiativer

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Kommissionen har i forordning (EU) 2024/587 givet medlemsstaterne mulighed for i 2024 at fravige et

af kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som skal overholdes for udbetaling af den

fulde direkte støtte. Det drejer sig om kravet om, at landbrugerne skal udlægge en mindsteandel af ikke-

produktive elementer og arealer på bedriftens omdriftsarealer. Medlemsstaterne kan træffe beslutning

om, at GLM8-kravet kan opfyldes uden, at landbrugeren skal udlægge en andel af bedriftens omdrifts-

arealer til ikke-produktive elementer og arealer, hvis 4 pct. af bedriftens omdriftsareal afsættes til ikke-

produktive arealer og landskabstræk, og/eller kvælstoffikserende afgrøder og/eller efterafgrøder uden

brug af pesticider. Hvis medlemsstaten træffer beslutning om at anvende undtagelsen, vil den være gæl-

dende i 2024.

Kommissionen forventes medio marts 2024 at oversende forslag til ændring af reglerne for GLM-krav 1

om opretholdelsen af permanente græsarealer til Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget åbner mulig-

hed for, at medlemsstaten i tilfælde af strukturændringer kan genberegne referenceandelen af perma-

nente græsarealer og giver medlemsstaterne en vis fleksibilitet, hvis landbrugerne ved fald i andelen af

permanente græsarealer skal pålægges at reetablere omlagte permanente græsarealer.

Kommissionen forventes i marts 2024 at offentliggøre en revideret version af EU-metodepapiret om

kvalitetsevaluering af arealmonitoreringssystemet med henblik på at reducere kontrolbyrden for land-

brugerne og administrationen.

Det forventes endvidere, at Kommissionen i marts 2024 vil fremlægge forslag om ændring af visse ele-

menter i basisforordningerne for den fælles landbrugspolitik, som vil skulle vedtages efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure af Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionsformanden har endvidere den 6. februar 2024 oplyst, at Kommissionen vil trække forslag

KOM(2022)305 om bæredygtig anvendelse af pesticider, som bl.a. tog sigte på Kommissionens målsæt-

ning om en halvering af anvendelsen af pesticider.

Fødevareforsyningskæden

Der er i flere medlemsstater også fokus på landbrugernes position i fødevareforsyningskæden. Europa-

Parlamentet og Rådet direktiv 2019/633/EU om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksom-

heder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for

handelspraksis, såkaldt urimelig handelspraksis. Direktivet omfatter handel mellem små og mellem-

store virksomheder (SMV’er) som leverandører og producenter samt store virksomheder

som købere i

samtlige led af landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Direktivet introducerer konkrete handlingsfor-

bud, der anses som illoyale handelspraksisser, hvilke skal beskytte de mindre leverandører og produ-

center mod urimelig anvendelse af købermagt fra eksempelvis større detailvirksomheder. Det drejer sig

blandt andet om forbud mod, at køberen kan betale sine leverandører senere end 30 dage efter levering

af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer samt 60 dage efter levering af andre, ikke-letfordærvelige

landbrugs- og fødevarer. I direktivet defineres letfordærvelige landbrugs- og fødevarer som produkter,

der grundet deres beskaffenhed eller forarbejdningsstadie kan vurderes uegnede til salg inden for 30

dage efter høst, produktion eller forarbejdning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1308/2013 om den fælles markedsordning, der udgør en del

af den fælles landbrugspolitik, fastsætter endvidere regler om muligheden for etablering af producent-

organisationer med henblik på bl.a. at styrke landbrugernes position og samarbejde, ligesom der er reg-

ler, som muliggør kollektive forhandlinger om priser mellem en producentorganisation og opkøbere af

mælk, samt at medlemsstaterne kan indføre krav om skriftlige kontrakter.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes. Eventuelle forslag vil kunne have en betydning for beskyt-

telsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer er meget optaget af, at det momentum, der er skabt, også anvendes til at sikre

reelle forbedringer og forenklinger for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

I forhold til det allerede fremlagte forslag om en undtagelse for GLM 8-kravet om udlægning af fire

procent ikke-produktive arealer, så vil Landbrug & Fødevarer påpege det urimelige i, at det også for

2024 ser ud til, at det kun er danske landmænd (eventuelt også landmænd i et par andre medlemsstater),

der skal leve op til kravet. Det er konkurrenceforvridende og undergravende for princippet om fælles

regler i landbrugspolitikken. I forhold til GLM 1-kravet så opfordrer Landbrug & Fødevarer, at også

strukturudviklingen i Danmark tages i betragtning i det kommende forslag fra Kommissionen, så det

sikres, at risikoen for at udløse kravet om retablering af permanente græsarealer i Danmark minimeres

væsentligt.

I forhold til arealmonitoreringssystemet er Landbrug & Fødevarer optaget af, at det reelt fører til for-

enklinger for landmændene. Som det er nu, er Landbrug & Fødevarer blandt andet meget bekymret for,

at man de facto har vendt bevisbyrden om, således at det ved uenighed er landmanden, der ved hjælp af

geo-refererede billeder skal bevise hvilken afgrøde, der står på en mark. Samtidigt bør hele sanktions-

systemet gentænkes. Det giver ikke mening at have et system med hårde sanktioner for ”gentagne

over-

trædelser” og ”forsætlige overtrædelser”, når myndigheder på baggrund af satellitbilleder har fuldt over-

blik over, hvilke afgrøder, der står på alle marker.

Det forventes også, at Kommissionen vil fremlægge et forslag om ændring af visse elementer i basisfor-

ordningen. Indholdet er i sagens natur ukendt, men Landbrug & Fødevarer vil være optaget af, at man

har fokus på at ændre og/eller justere i en række af GLM-kravene, så de bedre harmonerer med god

landmandspraksis. Det gælder blandt andet i forhold til kravene om afgrøderotation og udlægning af

ikke-produktive arealer (GLM 8). I forhold til GLM 8 er Landbrug & Fødevarer optaget af, at kravet

fjernes, og at ønsket om øget biodiversitet i stedet sikres gennem anvendelse af bioordninger, hvor det

sikres, at udtagning af arealer sker langt mere målrettet.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Men i forbindelse med en mere grundlæggende diskussion af gældende forordninger vil Landbrug &

Fødevarer også stærkt opfordre regeringen til at presse på for, at det bliver muligt at udnytte de op til

1,6 mia. kr. i det tidligere landdistriktsprogram, der ellers risikerer ikke at blive udnyttet. Det kan ske

ved at justere de gældende regler for, hvad der defineres som en ”grøn” investering; at redefinere de

såkaldte ”no-backsliding”-princip;

samt sikre at deadline for udnyttelse af midlerne forlænges med 2 år

(forlænge den såkaldte N+3-regel til en N+5-regel). En sådan tilpasning vil kunne sikre en meget bety-

delig hjælp i form af medfinansiering af den grønne omstilling, som danske landmænd skal igennem i

de kommende år.

Økologisk Landsforening advarer mod at besvare protesterne i landbrugssektoren sænker hastigheden

og målene for den grønne omstilling. Tilpasninger i rammevilkårene skal ikke have til formål at sænke

de grønne ambitioner. Ændringer skal derimod skabe bedre grundlag for grøn omstilling. Der er behov

for, at der sikres sammenhæng mellem produktionsomkostninger og aftrykket på naturressourcerne og

dyrevelfærden. Det skal ledsages af en accept af, at befolkningerne skal være villige til at prioritere føde-

varer i deres disponible indkomst. EU kan understøtte dette med aktiviteter retter mod befolkningerne,

så de kender konsekvenserne af den nuværende situation, hvor mad har meget lav prioritet.

Fremfor at lempe GLM-kravene og overveje at gå tilbage til en situation, hvor økologi er grønt per defi-

nition, bør der foretages justeringer i indretningen af EU's landbrugsstøtte i tråd med Jord til bord-

strategien. I Jord til bord-strategien står der, at fremfor at få landbrugsstøtte for at eje jord, skal land-

brugsstøtten bruges til at betale landbrug, der leverer på grønne ambitioner. Økologisk Landsforening

anbefaler, at Danmark arbejder for, at konditionalitetskravene fastsættes, så de afspejler de enkelte

medlemsstaters forpligtelser i forhold til klima (Fit for 55), Naturgenopretningsloven, Vandrammedi-

rektivet og Nitratdirektivet, Bæredygtig anvendelse af pesticider og dyrevelfærdsregler. Kravene skal

målrettes nationale forpligtelser og regionale forhold. Fordelingen af landbrugsstøtten skal følge doku-

menterede resultater, hvor overskridelse af konditionalitetskravene skal føre til støttetræk, og resultater

der er bedre end konditionalitetskravene udløser ekstra støtte. Over tid skal der kun betales landbrugs-

støtte til bedrifter, der leverer resultater, der er bedre end konditionalitetskravene. Denne model følger

princippet om public good for public money, og vil facilitere en grøn omstilling. Modellen betyder lige-

ledes, at økologien ikke skal have særbehandling.

I tillæg til omstilling af landbrugsstøtten, er der ifølge Økologisk Landsforening behov for, at EU under-

streger nødvendigheden af, at afgiftssystemer understøtter sande priser på fødevarer, så der er sammen-

hæng mellem pris og de reelle omkostninger på det omgivende miljø, natur, klima og dyrevelfærd, hvil-

ket også indgår som en anbefaling i EU's Jord til bord-strategi. Ligeledes er det nødvendigt at undgå, at

indsatsen for den grønne omstilling undermineres som følge af internationale handelsaftaler. Der er

behov for at finde en løsning med inspiration i CBAM også ved handel internt i EU.

Danmarks Naturfredningsforening har noteret sig de voldsomme landmandsprotester i store dele af

Europa. Foreningen har også bemærket, at protesterne er ret diffuse i deres krav, men er meget vold-

somme og aggressive. Det er Danmarks Naturfredningsforenings klare indtryk, at landmændene prote-

sterer over nogle vilkår, som ikke nødvendigvis har med den førte politik at gøre. Mange landmænd er

pressede økonomisk og peger derfor på udefrakommende faktorer, som miljøkrav, frihandelsaftaler og

det potentielle Ukrainske EU-medlemskab. Et medlemskab, der vil rokke fundamentalt ved den centrale

del af den fælles landbrugspolitik, nemlig grundbetalingen, som formentlig ikke vil kunne opretholdes,

som den er i dag. Det vil betyde en voldsom nedgang i den direkte støtte til den enkelte landmand. Det

er også Danmarks Naturfredningsforenings klare indtryk, at det langtfra er specifikke dele af miljøregu-

leringen eller administrationen af disse, der gør landmændene vrede. Det er en følelse uretfærdighed og

usikkerhed.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Danmarks Naturfredningsforenings mener derfor, at det vil være en eklatant misforståelse, hvis Kom-

missionen benytter landbrugsprotesterne til yderligere at lempe på miljøkrav, som det for nylig var til-

fældet på pesticidområdet. Det ville tværtimod være langt mere hensigtsmæssigt at bruge den fælles

landbrugspolitik til at honorere landmændene til at dyrke og producere på en måde, der er hensigts-

mæssig for klima, biodiversitet, miljø og bundlinjen hos den enkelte.

Det kunne bl.a. være ved at animere til at substituere dyrkning af mad direkte til mennesker i stedet for

foder til dyr. På den måde kan vi dyrke langt mere mad på færre arealer. Og måske til en højere pris pr.

kilo korn f.eks. Det kunne også være at animere til at dyrke afgrøder, som kan substituere animalsk

protein med planteprotein i form af bælgplanter. Økologi, dyrevelfærd, klimatiltag, vedvarende græs-

marker, skovrejsning etc. er alle områder, hvor vi forventer, at landmændene bidrager, men hvor vi ikke

nødvendigvis honorerer i tilstrækkeligt omfang.

Danmarks Naturfredningsforening er enige med landmændene i, at reguleringen af de forskellige

miljø/natur/klimaordninger er alt for rigide og på ingen måde motiverer til at ændre dyrkningspraksis.

Tværtimod så er det alt for besværligt og risikabelt at indgå i aftaler om ændringer, fordi der hele tiden

hænger en trussel om at blive modregnet i støtten, hvis ikke man opfylder kravene til punkt og prikke.

Derfor er der alt for lille interesse i at benytte sig af de muligheder, der trods alt er til stede allerede.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at en del af landmændenes pressede økonomi bunder i, at

de fleste større supermarkedskæder har kredit hos landmændene i op til flere måneder. Det sætter store

krav til landmændenes kassekredit, at de ofte først afregnes mange uger eller måneder efter, de har

afleveret til grossisten. Det gælder også herhjemme. Danmarks Naturfredningsforening finder dette uri-

meligt, idet det bemærkes, at det er noget, der ligger uden for en egentlig regulering. Danmarks Natur-

fredningsforening mener dog, at det ville klæde både detailhandel og politikere, at man i højere grad fik

sat spot på den enorme urimelighed. F.eks. ved at indføre et kodeks for grænser for afregning for varer.

Alt i alt er Danmarks Naturfredningsforening chokeret over, at Kommissionen har ladet sig skræmme

af landmændenes demonstrationer til at lempe miljøregler og skabe udsigt til endnu flere dereguleringer

af den fælles landbrugspolitik. Foreningen finder det paradoksalt at følge debatten: Landmændene er

bl.a. vrede over ikke at få tilstrækkelig hjælp til at stå igennem de store hændelser, der er forårsaget af

bl.a. klimaforandringerne. Samtidig protesterer de imod at skulle indrette deres produktion, så den i

højere grad er klimavenlig.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at der må kunne findes løsninger, som både forsikrer land-

mændene om, at deres produktion og deres produkter er nødvendige og velkomne og samtidig hjælper

dem med at indrette deres produktion, så den foregår inden for de planetære grænser. Danmarks Na-

turfredningsforening bemærker i forlængelse heraf, at det, der foregår lige nu, er det stik modsatte. Mil-

jøkravene lempes uden, at de fundamentale problemer i landbruget adresseres.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere af medlemsstaterne har nationalt imødekommet eller delvist imødekommet kravene fra landbru-

gerne eller tilkendegivet, at man vil arbejde for ændringer, som kan hjælpe landbruget. Der ventes ge-

nerelt et fokus på behovet for styrket dialog i fødevarekæden og behov for bedre regulering og forenkling,

samt lettelse af byrder for landbruget. Kommissionens tiltag indtil videre vil ikke anses for tilstrække-

lige, og det forventes, at der vil være bred opbakning til de forslag, som Kommissionen forventes at

offentliggøre i marts måned, jf. overfor, men at der også vil blive efterspurgt yderligere forenkling. Der

ventes også kritik af, at den fælles landbrugspolitik er blevet for kompleks og med for mange formål,

som ikke direkte vedrører fødevareproduktion.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Flere medlemsstater kan også i relation til handel forventes at

foreslå såkaldte ”spejlbestemmelser”, som

skal sikre, at importerede landbrugs- og fødevarer også lever op til de produktionsstandarder, der gæl-

der i EU. Der ventes tillige efterspørgsel efter indsatser for at forbedre landbrugernes position i fødeva-

reforsyningskæden, herunder øget markedstransparens med fokus på fortjenstmarginer samt håndhæ-

velse og om nødvendigt revision af direktivet om illoyal handelspraksis på fødevareområdet (UTP).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser drøftelsen i Rådet (landbrug og fiskeri) velkommen. Regeringen ønsker generelt, at

den fælles landbrugspolitik har fokus på den grønne omstilling, og at den gøres enklere og mere mar-

kedsorienteret. Regeringen ønsker at undgå en renationalisering af den fælles landbrugspolitik. Rege-

ringen er opmærksom på de udfordringer og usikkerheder, som landbruget i EU står over for. Særligt et

styrket fokus på regelforenkling og bedre regulering er vigtigt for at understøtte sektorens konkurren-

ceevne og for at lykkes med den grønne omstilling. Regeringen mener, at det er vigtigt at fastholde det

langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling, herunder i forhold til en fortsat grøn omstilling og

behov for et styrket

bidrag til EU’s klimaindsats.

Regeringen mener, at eventuelle undtagelser fra grønne

krav skal være af midlertidig karakter, samt at det skal være frivilligt for medlemsstaterne at anvende

eventuelle undtagelser. Regeringen støtter omfattende, ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler gene-

relt, herunder på landbrugsområdet. Det er vigtigt at fastholde et velfungerende indre marked for land-

brugsvarer i EU med lige rammevilkår uden yderligere markedsregulering eller afvigelser fra konkur-

rencelovgivningen. Regeringen vil opfordre Kommissionen til at fortsætte sin overvågning af markeds-

situationen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2024 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

15. februar 2024.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen i EU er forholdsvis stabiliseret i forhold til de foregående to år. Den russiske in-

vasion af Ukraine påvirker dog fortsat markedssituationen for landbrugsvarer på en række områder

med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og energi. Polen og Ungarn har indført natio-

nale importforbud for korn fra Ukraine, efter de særlige EU-regler om forbud mod salg af ukrainsk

korn i Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien udløb den 15. september 2023. Samtlige

grænseovergange mellem Polen og Ukraine er blokeret af polske landbrugere, der er utilfredse med

importen fra Ukraine. Letland har indført nationalt importforbud for korn fra Rusland og Belarus.

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor

og et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår og begrænset og målrettet ekstraordi-

nær støtte. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 med

henblik på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 med henblik på orien-

tering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Ifølge FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er de globale fødevarepri-

ser i februar 2024 faldet med 0,7 pct. fra januar 2024. Fødevareprisindekset toppede i marts 2022. Pri-

serne er i februar 2024 10,5 pct. lavere end i februar 2023. Udviklingen fra januar 2024 til februar 2024

i indekset er drevet af faldende priser på korn (5,0 pct.) og madolie (1,3 pct.), mens prisen steg på sukker

(3,2 pct.), kød (1,8 pct.) og mælk (1,1 pct.).

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Det Internationale Kornråd (IGC) estimerer i sin seneste rapport fra februar 2024 en stigning i produk-

tionen for indeværende år 2023/24 på 1,9 pct. sammenlignet med året før. Efterspørgslen på korn for-

ventes at stige med 2,1 pct., primært på grund af stigende industriel efterspørgsel, men også efterspørgs-

len på foder og mad er stigende. Den internationale handel med kornprodukter forventes for tredje år i

træk at falde med 2,2 pct. Priserne på kornafgrøder falder fortsat. I februar 2024 er de samlede kornpri-

ser faldet med yderligere 8 pct. Sammenlignet med 2022 er priserne faldet med 36,2 pct., heraf 46,3 pct.

for hvede, 43,0 pct. for majs og 49,4 pct. for byg.

I forhold til situationen i Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for markedsdyna-

mikken, herunder særligt adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet med

arbejdet og transport af afgrøder. Dette medfører, at der er store usikkerheder forbundet med estimater.

Produktionen i Ukraine forventes i indeværende år 2023/24 for flere afgrøder at ligge under niveauet

før krigen i 2020/21. Det betyder fald på 1,0 pct. for majs og 16,2 pct. for byg, men en forøgelse på 13,0

pct. for hvede. I forhold til det netop afsluttede produktionsår 2022/23 forventes der i Ukraine en for-

øgelse af produktionen på 7,1 pct. for hvede, på 8,4 pct. for majs og 1,1 pct. for byg. Ukrainsk eksport

forventes at falde med 16,7 pct. i forhold til før krigen i 2020/21, herunder med 8 pct. for hvede, 15,4

pct. for majs og 57 pct. for byg. I forhold til 2022/23 forventes Ukraines samlede eksport at falde med

25 pct., herunder med 9,4 pct. for hvede, 33,5 pct. for majs og 33,5 pct. for byg. Af Ukraines korneksport

har andelen til EU siden marts 2022 udgjort ca. 45 pct.

Kommissionen vedtog den 30. juni 2023 et komitéforslag om yderligere krisestøtte til Polen, Ungarn,

Rumænien, Slovakiet og Bulgarien på 100 mio. euro og indgik aftale om garanti for transit af ukrainske

landbrugsprodukter gennem disse medlemsstater. Denne aftale udløb den 15. september 2023. Polen

og Ungarn har efterfølgende indført nationale importforbud for korn og visse andre landbrugsvarer fra

Ukraine, hvilket har fået Ukraine til at anlægge sag mod EU ved Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Slovakiet har også selvstændigt indført et midlertidigt forbud mod import af ukrainsk korn, men har

lavet en aftale med Ukraine den 21. september 2023 om at etablere en licensordning for handel med

korn med henblik på at ophæve importforbuddet, når ordningen er på plads. Ukraine har i oktober 2023

suspenderet sin sag hos WTO, mens der pågår forhandlinger med Polen, Slovakiet og Ungarn. I starten

af november 2023 blokerede polske lastbilchauffører grænsen til Ukraine for lastbiler fra Ukraine. Dette

skete som protest imod antallet af ukrainske lastbiler, der bl.a. kører carbotagekørsel i EU. Blokeringen

medførte lange køer til den polske grænse. Den 16. januar 2024 indgik polske vognmænd en aftale med

den polske regering om at ophæve deres månedlange blokade af flere grænseovergange mellem Ukraine

og Polen frem til den 1. marts 2024.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Til gengæld startede polske landmænd den 20. februar 2024 en større blokade af den ukrainske grænse

i protest mod import af ukrainske landbrugsvarer. Der har også primo marts været blokade af grænse-

overgange mellem Polen og Ukraine. Letland har den 23. februar 2024 valgt at indføre et nationalt for-

bud mod import af korn fra Rusland og Belarus, som er gældende frem til den 1. juli 2025.

Kommissionen har den 10. juli 2023 vedtaget krisestøtte på 330 mio. euro til de 22 medlemsstater, som

ikke tidligere har modtaget krisestøtte i 2023. Støtten målrettedes producenter, som har oplevet usik-

kerhed på de omfattede medlemsstaters markeder grundet en række specifikke problemer, herunder

ugunstige vejrforhold, høje inputpriser, inflation, faldende afsætningspriser og eftervirkninger af covid-

19 og Ruslands invasion af Ukraine. Danmarks andel heraf er 6,35 mio. euro svarende til 47,3 mio. kr.

Kommissionen har i november 2023 fremsat forslag om ekstraordinær støtte til landbrugssektoren i

Grækenland og Slovenien, fordi dele af Grækenland i august og september 2023 blev ramt af skovbrande

af usædvanligt omfang og efterfølgende af oversvømmelser, mens Slovenien den 3.-4. august 2023 blev

ramt af store mængder regn og kraftig storm, der resulterede i jordskred og oversvømmelser. I begge

medlemsstater medførte naturkatastroferne store skader på landbrugsarealerne. Krisestøtten er på i alt

51,7 mio. euro (cirka 385,5 mio. kroner).

Eksport af korn fra Ukraine

Kommissionen fremlagde i maj 2022 en meddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”,

KOM

(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,

der omgik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn

fra Ukraine. For at styrke de alternative fragtruter fremlagde Kommissionen, Den Europæiske Investe-

ringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken samt Ukraine,

Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet og Moldova den 11. november 2022 en fælles erklæring, hvor der

tilsammen mobiliseres 1 mia. euro i perioden 2022-23. Hensigten med de alternative fragtruter var, at

landbrugsprodukter fra Ukraine skulle eksporteres bredt til EU og herfra videre til tredjelande. Indtil

videre har over 61 mio. ton korn, oliefrø og relaterede produkter forladt Ukraine gennem de alternative

fragtruter, som hermed har muliggjort eksport af omkring 60 pct. af Ukraines korn siden krigens

begyndelse. De resterende 40 pct. er blevet eksporteret via Sortehavsruterne. Eksporten fra Ukraine

gennem de alternative fragtruter udgør ca. 40 mia. euro.

Rusland og Ukraine indgik den 22. juli 2022 aftale med FN og Tyrkiet om eksport af korn fra Ukraine

via tre ukrainske havne ved Sortehavet. Aftalen var midlertidig og er gentagne gange blevet forlænget,

men udløb den 17. juli 2023. Ukraine har trods russiske trusler om militær indgriben oprettet humani-

tære korridorer i den vestligste del af Sortehavet. I december 2023 eksporterede Ukraine ca. 4,8 mio.

ton landbrugsprodukter via Sortehavet. Til sammenligning eksporterede Ukraine omkring 6 mio. ton

månedligt via Sortehavet før Ruslands invasion.

Kommissionen har i januar 2024 fremsat forslag om handelsliberalisering med Ukraine. Formålet er

fortsat at bidrage til at afhjælpe de økonomiske og handelsmæssige udfordringer for ukrainsk økonomi,

der er opstået som følge af Ruslands invasion. Forslaget vil sikre en forlængelse af den toldfri adgang for

ukrainske landbrugsvarer til det europæiske marked fra den 6. juni 2024 til den 5. juni 2025. Som følge

af kritik fra en række medlemsstater over ordningens utilsigtede konsekvenser for visse dele af europæ-

isk landbrug foreslås en udbygning af beskyttelsesforanstaltninger fra EU’s side, hvis der opstår

mar-

kedsforstyrrelser i EU eller hos én eller enkelte medlemsstater. Kommissionen vil overvåge markedet og

afrapportere hver anden måned. Derudover vil der for de mest følsomme landbrugsprodukter (fjerkræ,

æg og sukker) blive etableret en automatisk ’nødbremse’, der sikrer genindførsel af told, hvis importen

overstiger gennemsnittet af importen i 2022-23.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

I kalenderåret 2023 er mælkeindvejningen i EU steget 0,1 pct. i forhold til 2022. Markedssituationen

for mælk og mejeriprodukter er efter en periode med historisk høje priser på vej ind i en tid med mere

normaliserede priser. Mælkeprisen lå i december 2022 på 57,4 cent/kg, hvilket historisk er en rekordhøj

pris. I december 2023 lå prisen på 46,6 cent/kg., som set over en længere periode er en god pris. De

faldende priser skyldes vigende efterspørgsel fra forbrugerne. I løbet af efteråret 2023 er der dog sket

en væsentlig forbedring af prisen på mejeriprodukter. Ultimo februar 2024 lå prisen på skummetmælks-

pulver på 254 euro/100 kg. Det er 3 pct. under prisen samme tid i 2023. Smørprisen lå på 557 euro/100

kg, hvilket er 16 pct. over prisen samme tid sidste år.

Markedssituationen for svinekød

I perioden januar-november 2023 er antallet af slagtninger i EU faldet med 7,3 pct., heraf 19,5 pct. i

Danmark. EU's marked for svinekød er præget af høje priser. I løbet af 2023 er priserne steget betydeligt

på grund af det faldende udbud. Dog er priserne nu begyndt at falde. I uge 6 i 2024 er EU-prisen på

204,8 euro/100 kg. Det er historisk fortsat en pæn pris, om end 4,7 pct. pct. lavere end samme tid sidste

år. Den danske notering følger nogenlunde samme tendens. Den danske svinekødssektor er ramt af fal-

dende eksport til

Kina. En større del af den danske produktion skal derfor afsættes på EU’s indre mar-

ked. De danske afregningspriser ligger imidlertid under de øvrige store producentlande i EU. Udbrud af

afrikansk svinepest påvirker ligeledes fortsat markedssituationen. Der er især mange udbrud blandt

tamsvin på Balkan.

Markedssituationen for oksekød

I perioden januar-november

2023 faldt EU’s produktion af oksekød med

3,9 pct. i forhold til samme

periode af 2022. I 2023 har prisniveauet generelt været let faldende og var i medio februar 2024 på

499,3 euro/100 kg, hvilket er 3,4 pct. lavere end samme tid året før. Dette er dog fortsat betydeligt over

gennemsnittet for de seneste tre år. Generelt oplyser Kommissionen, at producenternes indtjeningsmar-

gener er positive.

EU’s eksport

steg med 1,3 pct. i perioden januar-november 2023 sammenlignet med

tilsvarende periode af 2022. EU’s import faldt med

2,9 pct. i perioden januar-november 2023 i forhold

til samme periode af 2022.

Markedssituationen for fjerkrækød

Produktionen af fjerkrækød er stigende i EU. I perioden januar-november 2023 steg produktionen 3,3

pct. i forhold til samme periode af 2022. Markedssituationen i fjerkræsektoren er karakteriseret ved

forholdsvis høje priser. I uge 6 i 2024 var prisen på 255,71 euro/100 kg, hvilket er 0,4 pct. under prisen

samme tid sidste år. Der er ifølge Kommissionen for tiden særdeles positive indtjeningsmargener til

producenter af fjerkrækød. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi.

Fugleinfluenza er fortsat et problem for fjerkræsektoren, og flere tredjelande har indført importforbud.

I perioden januar-november

2023 steg EU’s import af fjerkræ med

5,8 pct. i forhold til samme periode

af 2022, mens eksporten i samme periode faldt 1,8 pct. Importen fra Ukraine steg med 47 pct., og Ukra-

ine er nu næststørste importland med 26 pct. kun overgået af Brasilien med 33 pct. Også for æg er im-

porten fra Ukraine steget, med 126 pct. i perioden januar-november 2023. Ukraine er nu største ekspor-

tør til EU med en andel på 60 pct. I den nævnte periode udgjorde værdien af importen af fjerkrækød 2

mia. euro, mens æggeimporten udgjorde 144 mio. euro.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport

faldt tredje kvartal 2023 med 5 pct. i forhold til samme periode i 2022. Land-

brugsimporten til EU faldt med 16 pct. i samme periode, dog med en stigning i importen af sukker på 76

pct.

For de første tre kvartaler af 2023 var EU’s landbrugseksport på ca. 210,8 mia. euro og ca. 146,1

mia. euro i import, hvilket gav EU et handelsoverskud på landbrugsområdet på ca. 64,7 mia. euro (482

mia. kr.). I 2022 var handelsoverskuddet på landbrugsområdet på ca. 57,8 mia. euro (ca. 430,6 mia. kr.).

EU’s tre største eksportmarkeder var fortsat UK, USA og Kina, som i 2022 udviklede sig med

øget ek-

sport til UK og USA på henholdsvis 14,1 pct. og 15,4 pct., mens eksporten til Kina i 2022 faldt med 7,9

pct. I 2022 var EU’s tre største importmarkeder Brasilien, UK og Ukraine, som steg med henholdsvis

48,9 pct., 28,5 pct. og 90,6 pct. Ukraine har i 2022 overtaget pladsen fra USA.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men den medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder og

store udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden. Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssitu-

ationen for grisekød, at resultatet af svinetællingen fra december 2023 tyder på, at man for første halvår

2024 vil se samlede slagtninger af svin i EU, der ikke vil ligge langt fra året før. Derudover kan man i

andet halvår forvente slagtninger i EU, som vil ligge højere end året før. Når det gælder udviklingen i

antal søer er der store stigninger i Polen og Spanien med mere moderate stigninger i Danmark og Ne-

derlandene. I Tyskland er der en stort set uændret bestand af søer, mens kun Frankrig kan notere en

fortsat nedgang i antallet af søer. Landbrug & Fødevarer anfører, at markedssituationen for mælk og

mejeriprodukter efter en periode med historisk høje priser er på vej ind i en tid med mere normaliserede

priser. Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssituationen for oksekød, at konkurrencen inden for

kvægsektoren i EU er stadig hård

Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssituationen for fjerkræ og æg, at der på fjerkræområdet op-

leves større grad af protektionisme, hvor især udbrud af fugleinfluenza bruges på en række eksportde-

stinationer til at lukke for eksport fra Danmark og EU. Omvendt har sektoren haft stor gavn af de ind-

gåede regionaliseringsaftaler med hovedmarkederne, hvortil eksporten har kunnet fortsætte. Den dan-

ske og EU’s fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af fjerkrækød og æg fra Ukraine.

Den

markante importstigning presser ifølge Landbrug & Fødevarer

EU’s marked for fjerkrækød.

En effekt af

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

den øgede import af fjerkrækød og æg og produkter fra Ukraine ind i EU er, at polsk fjerkrækød presses

ind på det danske marked til priser markant under de danske priser. I lyset af situationen i Ukraine

støttes forslaget om en etårig forlængelse af handelsliberaliseringen med Ukraine, herunder at der fast-

sættes en automatisk mekanisme, hvor der indføres importtold på fjerkrækød og æg, når et fastsat im-

portniveau nås.

Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssituationen for korn og raps, at der generelt ses langsomt

faldende afgrødepriser, mens efterspørgslen ser stabil ud. Globalt er der rigelige mængder korn fra Rus-

land og Ukraine samt soja fra Brasilien til at mætte lokal efterspørgsel. Samtidig efterspørger Kina min-

dre grundet landets økonomiske situation. Det største problem for europæiske landmænd er lave priser

på afsætning kombineret med høje priser på input, hvilket skærer direkte i indkomsten.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine. Det ventes, at flere medlemsstater vil give udtryk for, at importerede produkter ikke produceres

under samme standarder som europæiske, og særligt nabolandene til Ukraine er kritiske over for im-

portens påvirkning af EU-markedet, hvilket inden for enkelte sektorer som fjerkrækød, æg og sukker

også kan ventes anført af flere medlemsstater.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår og begrænset og målrettet ekstraordinær

støtte. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel, der også kan betyde større

robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Det er vigtigt, at Kommissionen overvåger markedssi-

tuationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter, at EU un-

derstøtter eksport af korn fra Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2023 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 10-11. december 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til sekto-

rer for korn og oliefrø i Bulgarien, Polen og Rumænien oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22.

marts 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om yderligere ekstraordinær

støtte til sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til land-

brugssektorer berørte af særlige problemer, der påvirker landbrugsproducenternes økonomiske leve-

dygtighed, oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. juni 2023.

Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til land-

brugssektorer til de landbrugssektorer i Grækenland og Slovenien, der er påvirket af naturkatastrofer,

er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. november 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre

farvande, for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2024 i EU- og ikke EU-far-

vande herunder tobis

KOM (2024) 114

Nyt notat.

Resumé

På baggrund af Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) rådgivning for tobis, som blev of-

fentliggjort den 29. februar 2024, foreslår Kommissionen en tilpasning af fiskerimulighederne for

2024 for så vidt angår tobis, hvor sæsonen traditionelt starter 1. april. Forslaget introducerer også

nye samlede fiskerimuligheder (TAC’er)

for EU for arterne skærising, rødtunge og slethvar i Skager-

rak og Kattegat. Desuden inkluderer forslaget opdateringer for visse regionale fiskeriforvaltningsor-

ganisationer samt korrektioner af fejl. Sagen skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesni-

veauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Regeringen støtter, at fiskerimuligheder for tobis fastsættes i overensstemmelse med den videnskabe-

lige rådgivning og finder det vigtigt, at danske fiskeriinteresser så vidt muligt fastholdes i britisk far-

vand. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024, men

forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 114 af 6. marts 2024 fremlagt forslag til Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) 2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande, for så vidt

angår visse fiskerimuligheder for 2024 i EU- og ikke EU-farvande herunder tobis. Forslaget er endnu

ikke modtaget i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024, men forventes

vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2023 politisk enighed om en forordning om fastsættelse

af fiskerimuligheder for 2024, 2025 og 2026 for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194 (2024/257). Forord-

ningen indeholdt ikke fiskerimuligheder for tobis for fiskerisæsonen 2024, da den videnskabelige råd-

givning ikke forelå.

Forslaget indeholder derfor bl.a. en fastsættelse af fiskerimuligheder for tobis for 2024. Ligeledes intro-

ducerer forslaget nye samlede fiskerimuligheder (TAC’er) for EU for de tidligere ikke kvoterede arter

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

skærising, rødtunge og slethvar i Skagerrak og Kattegat, baseret på en forpligtigelse i Handels- og Sam-

arbejdsaftalen mellem EU og UK. Desuden inkluderer forslaget opdateringer for visse regionale fiskeri-

forvaltningsorganisationer samt korrektioner af fejl.

Tobis

Tobis er en delt bestand mellem EU og UK. Kommissionen foreslår, at EU baserer sig på rådgivningen,

som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) offentliggjorde den 29. februar 2024. Tobissæso-

nen forudsættes påbegyndt den 1. april 2024.

TAC-rådgivningen for tobis gives pr. område for hvert af de syv følgende forvaltningsområder:

For 2024 har ICES fremlagt ny rådgivning for følgende fire forvaltningsområder (i parentes rådgivnin-

gen for 2023).

•

Område 1r (Dogger Banke området og sydlige Nordsø): 132.315 tons (120.428 tons).

Område 2r (centrale østlige Nordsø og Skagerrak): 35.925 tons (40.997 tons).

Område 3r (Norske farvande i Nordsøen og Skagerrak): 0 tons (30.570 tons).

Område 4 (skotske østkyst): 0 tons (35.020 tons).

For områderne 5r, 6 og 7r er der ikke udført en analytisk bestandsvurdering af ICES. For disse områder

dækker ICES rådgivningen for 2023 også 2024:

•

Område 5r (Viking og Bergen Bank i norsk zone i Nordsøen): 0 tons.

Område 6 (Kattegat): 140 tons.

Område 7r (Shetlandsområdet): 0 tons.

For område 3r og 4 anbefaler ICES, at der fastsættes en monitorerings-TAC på 5.000 tons for at have et

datagrundlag til bestandsvurdering i 2025.

Den 8. februar 2024 notificerede UK EU i henhold til Handels- og Samarbejdsaftalen om, at UK lukker

for tobisfiskeri i den engelske del af Nordsøen (ICES område 4) og i skotsk farvand fra 26. marts 2024.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

EU og UK er fortsat forpligtet i henhold til Handels- og Samarbejdsaftalen at afholde konsultationer

med henblik på at fastsætte en TAC for alle syv tobisbestande.

På baggrund af konsultationer med UK i første halvdel af marts 2024 forventes Kommissionen at frem-

sætte forslag til konkrete TAC og kvoter for tobis for 2024, som følger rådgivningen i område 2r, 3r (med

en moniteringskvote på 5.000 tons), 4 (ingen moniteringskvote), 5r, 6 og 7r. For område 1r fastsættes

TAC til 97 pct. af rådgivningen til 169.411 tons.

Fastsættelse af fiskerimuligheder for slethvar, skærising og rødtunge i Skagerrak og Kattegat

Der har ikke tidligere været fastsat kvoter og fordelingsnøgler ("relativ stabilitet") for arterne skærising,

rødtunge og slethvar i Skagerrak og Kattegat. Imidlertid har EU og UK en forpligtelse i Handels- og

Samarbejdsaftalen til efter rådgivning fra ICES at analysere forvaltningen af de tidligere fælleskvoter for

nordsøbestandene af "pighvar/slethvar" og "rødtunge/skærising". Som opfølgning på dette og på bag-

grund af rådgivning fra ICES af 16. december 2022 har EU og UK besluttet at opdele bestandene og

fordele dem på de farvandsområder, som ICES-rådgivningen dækker respektivt. For de tre bestande

slethvar, rødtunge og skærising omfatter rådgivningen både Nordsøen og Skagerrak og Kattegat. Derfor

fastsættes der nu en samlet EU-TAC for henholdsvis rødtunge og skærising i Skagerrak og Kattegat. Der

bliver ikke introduceret en intern fordelingsnøgle på de respektive bestande, men Kommissionen næv-

ner muligheden for at introducere dette senere. Slethvar er ved en fejl ikke i forslaget, men forventes

inkluderet i et supplerende non paper fra Kommissionen inden vedtagelsen af forslaget, hvor der også

fastsættes en samlet EU-TAC for denne bestand.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er samlet set faldende fi-

skerimuligheder for tobis af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Konsekvenserne for brutto-indtjenin-

gen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger,

herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har også afledte erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien. UK's beslutning om at lukke for tobisfiskeriet i en-

gelske og skotske farvande har alvorlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det danske fiskeri, som

hovedsagelig fisker deres kvote i UK-farvande. Ligeledes har det store erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for forarbejdningsindustrien, som forventes at få en nedgang i udbud af råvarer.

Tobis er en industrifisk, som anvendes til at fremstille fiskemel og fiskeolie. Det er økonomisk en vigtig

fisk for dansk fiskeri, samt for den danske fiskemel- og fiskeolieindustri. Tobis er sammen med brisling

de to vigtigste industriarter i dansk fiskeri. Priserne for tobis svinger, også afhængigt af udbuddet på

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24

verdensmarkedet. Ligeledes svinger niveauet af fiskerimulighederne, som følge af den biologiske råd-

givning. Danmark har 96 pct. af EU's fiskerimuligheder efter tobis. Danske fiskeres samlede fiskerimu-

ligheder for tobis var i 2023 på 181.637 tons. I gennemsnit var prisen for tobis i 2023 2,28 kr. pr. kilo,

hvilket svarer til en førstehåndsværdi for fiskeriet på omkring 414 mio. kr. i 2023 og dertil kommer

betydningen af tobis som råvare for fiskemel- og fiskeolieindustrien. Som følge af den videnskabelige

rådgivning for 2024 for tobis og UK's lukning af fiskeriet i engelske og skotske farvande, forudses der et

fald i bruttoindtjeningen i tobisfiskeriet.

Sagen skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager

højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) er overordnet positiv over for resultatet af konsul-

tationerne mellem EU og UK om selve kvotefastsættelsen for tobis.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO)

støtter DPPO’s bemærkninger om kvote-

fastsættelsen for tobis. Endvidere bemærker DFPO, at det er positivt, at Kommissionen har fokus på

UK’s lukning af tobisfiskeriet i britisk farvand. I forhold til rødtunge, skærising og slethvar er DFPO

forundret over, at der fastsættes kvoter. DFPO stiller sig tvivlende over for nødvendigheden og er meget

bekymret for de afledte effekter heraf, idet der alene er tale om bifangster.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at fiskerimuligheder for tobis fastsættes i overensstemmelse med den videnskabelige

rådgivning og finder det vigtigt, at danske fiskeriinteresser så vidt muligt fastholdes i britisk farvand.

Regeringen finder i den sammenhæng, at der bør findes proportionale alternativer til en fuldstændig

lukning. Regeringen finder det desuden vigtigt, at fiskerimuligheder for tobis fastsættes hurtigst muligt,

så fiskeriet kan påbegyndes fra den 1. april 2024.

Regeringen finder, at fastsættelse af fiskerimuligheder

(TAC’er) for EU og eventuelle interne fordelings-

nøgler for de tidligere ikke kvoterede arter skærising, rødtunge og slethvar i Skagerrak og Kattegat bør

tage hensyn til dansk historisk fiskeri, således at danske fiskeriinteresser tilgodeses bedst muligt.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. november 2023, jf. samle-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2023.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2023,

Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2023 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 30. november 2023.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 4016 (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/3-24