Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4017 - økofin Bilag 1
Offentligt

27. marts 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12.04.2024

1) Implementering af genopretningsfaciliteten

KOM(2024) 82 final

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

2) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Forberedelse af G20- og IMF-møder 18.-19. april 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Makrofinansiel assistance (MFA) til Egypten

KOM (2024) 460, KOM (2024) 461

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Side 1 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Dagsordenspunkt 1: Implementering af

genopretningsfaciliteten

KOM(2024) 82 final

1. Resume

Der ventes på ECOFIN 12. april 2024 en drøftelse af implementeringen af gen-

opretningsfaciliteten med udgangspunkt i Kommissionens midtvejsevaluering

af genopretningsfaciliteten, der blev offentliggjort 21. februar 2024. Formand-

skabet ventes at lægge op til vedtagelse af rådskonklusioner om midtvejseva-

lueringen.

Udkastet til rådskonklusioner lægger bl.a. op til, at Rådet fremhæver genop-

retningsfacilitetens rolle i den fælles reaktion på de økonomiske og sociale kon-

sekvenser af COVID-19-pandemien, og rolle i at støtte genopretningen af øko-

nomien, øge modstandsdygtighed og tillid til i økonomien og stabilisere mar-

kedets forventninger. Konklusionerne anerkender endvidere genopretningsfa-

cilitetens bidrag til grøn og digital omstilling og andre prioriteter og dens in-

citamenter til efterlevelse af de landespecifikke anbefalinger under det euro-

pæiske semester og til gennemførelse af strukturreformer.

Rådet ventes samtidig at konkludere, at midtvejsevalueringen er lavet for tid-

ligt til at kunne konkludere endegyldigt på facilitetens effekt på bl.a. CO2 ud-

ledning, konkurrenceevne, produktivitet og potentiel vækst mm. Rådet aner-

kender Kommissionens foreløbige positive vurdering ift. økonomisk vækst og

modstandsdygtighed, beskæftigelse og investeringer. Derudover vil Rådet

bl.a. invitere Kommissionen til at videreudvikle redskaber til at vurdere effek-

ten af genopretningsfaciliteten på økonomien.

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om midtvejsevaluerin-

gen af genopretningsfaciliteten med det ventede hovedindhold. Kommissio-

nens midtvejsevaluering kunne med fordel have indeholdt en mere balanceret

og kvalificeret vurdering af de økonomiske effekter med mere diskussion af

både positive effekter og udfordringer, herunder ift. fælles gældsfinansiering,

balancen mellem direkte tilskud og lån, omkostninger og renter samt pres på

inflationen,

negative (’crowding out’) effekter på private investeringer mv.

Den næstkommende forordningsfastsatte evaluering af genopretningsfacilite-

ten i 2028 bør således indeholde en grundigere og mere balanceret analyse af

genopretningsfacilitetens effekter på økonomien.

Regeringen er generelt positiv over for genopretningsfacilitetens resultatba-

serede tilgang og udbetaling af EU-midler, hvor landene udarbejder og får

godkendt planer, der fastlægger tiltag for at opnå formålene med assistancen,

herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse samt investeringer i grøn omstil-

ling m.v., og hvor udbetalingen af EU-midler til landene afhænger af deres

Side 2 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

opnåede resultater. Den resultatorienterede udbetaling af EU-midler kan bi-

drage til at minimere fejludbetalinger og sikre en mere effektiv implemente-

ring, herunder via færre forsinkelser i implementeringen.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i

kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage

højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af

fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forord-

ning trådte i kraft 1. marts 2023.

Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete

milepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af

genopretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger

af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kommis-

sionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at lan-

dene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er

fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner,

jf. figur 1.

Kommissionens midtvejsevaluering, der blev offentliggjort 21. februar 2024, er

en del af forordningen om genopretningsfaciliteten.

Det fremgår af midtvejsevalueringen, at Kommissionen har udbetalt mere end

225 mia. euro, og implementeringen af planerne skrider generelt frem. Omkring

75 pct. af de milepæle og mål, som var planlagt opnået inden udgangen af 2023,

er blevet vurderet som værende opnået af Kommissionen eller er blevet rappor-

teret som værende gennemført af EU-landene.

1. februar 2024 var 1.153 milepæle og mål ud af 6.266 blevet vurderet tilfreds-

stillende opfyldt, og yderligere 1.238 milepæle og mål var blevet rapporteret af

EU-landene som afsluttede, hvilket svarer til en fremskridtsrate på cirka 38 pct.

af det samlede antal milepæle og mål under genopretningsfaciliteten. 18 pct. af

alle milepæle og mål er vurderet som tilfredsstillende opfyldt.

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træf-

fer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

udvalg

(EFC). Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en til-

fredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Euro-

pæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæiske Råd.

Side 3 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Figur 1

Andel af mål og milepæle opfyldt fordelt på EU-lande

Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering af genopretningsfaciliteten.

Det fremhæves derudover særligt i midtvejsevalueringen, at

•

Genopretningsfaciliteten har bidraget til den økonomiske genopretning ef-

ter COVID-19-krisen, herunder at niveauet for offentlige investeringer i EU

er fastholdt og endda forøget.

Genopretningsfaciliteten har bidraget til EU-landenes økonomisk-politiske

reaktion på COVID-19-krisen, særligt for så vidt angår lande uden finanspo-

litisk råderum og sårbare lande relativt hårdt ramt af krisen. Herunder har

faciliteten bidraget til at reducere rentespændet mellem EU-landene under

COVID-19-krisen og dermed mindske risikoen for finansiel fragmentering i

EU.

Genopretningsfaciliteten har bidraget til, at flere EU-lande i højere grad har

gennemført strukturreformer, herunder reformer i de landespecifikke anbe-

falinger under det europæiske semester. Dette skyldes ifølge rapporten sær-

ligt den resultatbaserede tilgang, hvor udbetaling af midler er koblet til op-

nåelsen af aftalte milepæle og mål.

Genopretningsfaciliteten har bidraget til at styrke den grønne omstilling,

herunder gennem REPowerEU-planen og tiltagene i landenes reviderede

genopretningsplaner rettet mod diversificering af EU’s energiforsyning og

uafhængighed af fossile brændsler. Alle EU-lande har dedikeret over 37 pct.

af midlerne til den grønne omstilling, og nogle EU-lande over 50 pct. Det

•

Side 4 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

bemærkes, at klimatiltag udgør 69 pct. af de skønnede omkostninger for-

bundet med den danske genopretningsplan.

Midtvejsevalueringen fremhæver derudover elementer af den midlertidige gen-

opretningsfacilitet, som der kan tages højde for i fremtidige EU-instrumenter,

herunder den næste flerårige finansielle ramme (MFF) fra 2028. Det er særligt

den resultatbaserede tilgang, hvor udbetaling af midler er koblet til efterlevelse

af aftalte milepæle og mål, der fremhæves at kunne bidrage til, at landene im-

plementerer EU-tiltag rettidigt. Derudover fremhæves kombinationen af tiltag

til fremme af reformer og investeringer i ét instrument samt et klart fokus på

EU's politiske prioriteringer, herunder klima og digital omstilling, som elemen-

ter der er relevante i eventuelle fremtidige EU-instrumenter. Der konkluderes

også, at der i formuleringen af milepæle og mål i eventuelle fremtidige resultat-

baserede instrumenter bør sikres et tilstrækkelig detaljeniveau, samtidig med at

der gives mulighed for eventuelt nødvendige justeringer under implementerin-

gen. Den resultatbaserede tilgang har dog for nogle lande medført øgede admi-

nistrative omkostninger, som følge af krævende revisions- og kontrolkrav samt

omfanget af information, der kræves for at dokumentere opfyldelsen af mile-

pæle og mål. Derudover er der videre rapporteringskrav, der bruges til publika-

tioner og anden transparens, der giver yderligere administrative byrder for EU-

landene.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 12. april 2024 ventes en drøftelse om status for implementering af

genopretningsfaciliteten med udgangspunkt i midtvejsevalueringen af genop-

retningsfaciliteten. Formandsskabet lægger op til, at der vedtages rådskonklu-

sioner. Udkastet til rådskonklusionerne fremhæver, at Rådet:

1) hilser Kommissionens midtvejsevaluering velkommen.

2) fremhæver genopretningsfacilitetens rolle i det fælles, exceptionelle og mid-

lertidige modsvar til de økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19-pan-

demien. Rådet anerkender genopretningsfacilitetens rolle i at støtte genopret-

ningen af økonomien, øge modstandsdygtighed og tillid til økonomien og stabi-

lisere markedets forventninger.

3) anerkender genopretningsfacilitetens bidrag til grøn og digital omstilling, til

EU’s prioriteter og til efterlevelse af de landespecifikke anbefalinger under det

europæiske semester. Rådet anerkender fleksibiliteten i genopretningsfacilite-

ten til at reagere til skiftende omstændigheder og vigtigheden af REPowerEU-

kapitlerne, der blev tilføjet som svar på Ruslands uprovokerede angreb mod

Ukraine, og deres implementering.

4) er enig i, at midtvejsevalueringen er lavet for tidligt til at kunne konkludere

endegyldigt på facilitetens effekt på bl.a. CO2 udledning, konkurrenceevne, pro-

duktivitet og potentiel vækst mm. Rådet anerkender Kommissionens foreløbige

Side 5 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

positive vurdering ift. økonomisk vækst og robusthed, beskæftigelse og investe-

ringer. Rådet inviterer Kommissionen til at videreudvikle redskaber til at vur-

dere effekten af genopretningsfaciliteten på makroøkonomiske nøgleindikato-

rer.

5) anerkender, at den store stigning i tilgængelige EU-midler til at understøtte

investeringer gennem genopretningsfaciliteten har medført betydelige absorp-

tionsudfordringer (dvs. udfordringer med at få anvendt midlerne i tide) på na-

tionale administrationer, inklusiv på regionalt og lokalt niveau.

6) noterer sig de administrative byrder relateret til implementeringen af facili-

teten. Rådet inviterer Kommissionen til, i tæt samarbejde med EU-landene, at

identificere mulige måder at strømline rapporteringsprocessen, undgå dobbelt-

arbejde og reducere administrative byrder relateret til implementeringen, sam-

tidig med at EU’s finansielle interesser beskyttes tilstrækkeligt.

7) Rådet anerkender genopretningsfacilitetens innovative natur som et resultat-

baseret EU udgiftsinstrument. Rådet bifalder genopretningsfacilitetens mål om

at styrke det nationale ejerskab (til reformer) og instrumentets fokus på at le-

vere resultater og på implementering. Rådet understreger den rolle, som klar og

rettidig vejledning fra Kommissionen spiller i at sikre transparens og ligebe-

handling mellem EU-landene.

8) inviterer Kommissionen til at fortsætte med at drage lære af implementerin-

gen af dette resultatbaserede instrument.

9) anerkender den grundige multilaterale overvågning i at godkende og revidere

planer og i vurderingen af de betalingsanmodninger, EU-landene har indsendt.

Rådet inviterer Kommissionen og EU-landene til at forbedre de tekniske bilate-

rale diskussioner under evalueringen af opfyldelse af mål og milepæle, og gøre

dem mere forudsigelige og effektive.

10) understreger behovet for at vurdere implementering af mål og milepæle på

linje med kravene i forordningen. Rådet inviterer Kommissionen til at under-

søge muligheden for at gøre bedst mulig brug af den fleksibilitet, der er tilgæn-

gelig under Kommissionens retningslinjer for vurdering af opfyldte mål og mi-

lepæle og bestemmelse af suspension af betalingsanmodninger, inden for ram-

merne af forordningen om genopretningsfaciliteten og de rådsimplementer-

ende beslutninger.

11) noterer sig, at kravene til revision og kontrol

til at beskytte EU’s finansielle

interesser og inviterer relevante revisionsmyndigheder til at sikre harmonise-

ring og proportionalitet i revisionspraksis og undgå, gennem styrket koordina-

tion, unødig overlap i kontrol af opnåelse af mål og milepæle.

12) understreger at hurtig implementering af investeringer og reformer fortsat

er vigtigt for at opnå fuld implementering af faciliteten. Rådet ser frem til den

endelige evaluering af genopretningsfaciliteten i 2028.

Side 6 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Foruden rådskonklusionerne om midtvejsevalueringen, er det også muligt, at

ECOFIN 12. april 2024 skal godkende rådsbeslutninger om reviderede genop-

retningsplaner for enkelte EU-lande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økono-

misk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretnings-

faciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere og effektiv ud-

fasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i udmøntningen

af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og

digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

Side 7 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne om midtvejs-

evalueringen af genopretningsfaciliteten med det ventede hovedindhold.

EU-landene ventes generelt at tage positivt imod midtvejsevalueringen af gen-

opretningsfaciliteten. Mange EU-lande ventes at være positive over for den re-

sultatbaserede tilgang til udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten.

Nogle EU-lande ventes at fremhæve et ønske om mindre administrative byrder

fsva. revision og kontrol, mens andre lande forventes at fremhæve behovet for

fastholde høje standarder, som beskytter EU’s finansielle interesser.

Nogle lande ventes at efterspørge mere fleksibilitet, herunder bl.a. mulighed for

at flytte milepæle mellem betalingsanmodninger, uden at skulle få godkendt en

revideret plan på baggrund heraf på ECOFIN.

Nogle lande, herunder Danmark, finder, at midtvejsevalueringen med fordel

kunne have indeholdt en mere balanceret vurdering af de økonomiske effekter

og diskussion af både positive effekter og udfordringer ved genopretningsfacili-

teten, herunder den fælles gældsfinansiering af direkte tilskud og lån m.v.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om midtvejsevaluerin-

gen af genopretningsfaciliteten med det ventede hovedindhold.

Regeringen finder generelt, at Kommissionens midtvejsevaluering med fordel

kunne have indeholdt en mere balanceret og kvalificeret vurdering af de økono-

miske effekter med mere diskussion af både positive effekter og udfordringer,

herunder ift. fælles gældsfinansiering, balancen mellem direkte tilskud og lån,

omkostninger og renter samt pres på inflationen, negative (’crowding out’)

ef-

fekter på private investeringer mv. Den forordningsfastsatte evaluering af gen-

opretningsfaciliteten i 2028 bør således indeholde en grundigere og mere ba-

lanceret analyse af genopretningsfacilitetens effekter på økonomien.

Regeringen ser generelt positivt på resultatbaserede udmøntning af EU-midler,

hvor udbetaling kobles til aftalte resultater frem for afholdte udgifter, samt tæt-

tere kobling til det europæiske semester mhp. at understøtte nødvendige, struk-

turelle reformer samt til retsstatsprincippet. Regeringen finder dertil, at den re-

sultatorienterede udmøntning af EU-midler kan bidrage til at minimere fejlud-

betalinger og sikre en mere effektiv implementering, herunder via færre forsin-

kelser i implementeringen. Rammerne for overvågning og håndhævelse af en

performance-baseret tilgang skal samtidigt stå mål med de administrative byr-

der og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte EU-lande.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

Side 8 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s

grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at

Kommissionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af rådsbeslutninger vedr. EU-landenes

genopretningsplaner, herunder planer udvidet med et REPowerEU-kapitel, på

baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i over-

ensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at

Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud

for ECOFIN 16. maj 2023.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober, 9. november og 7. december 2021.

I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj 2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni

2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober 2022, ECOFIN 8. november

2022 og ECOFIN 6. december 2022.

I 2024 er samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten oversendt

til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 12. april 2024. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj

forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.

februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december

2023. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden

oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og

ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for

begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Side 9 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

Side 10 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Dagsordenspunkt 2: Økonomiske og finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 12. april 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspek-

ter af Ruslands invasion af Ukraine. Det forventes, at drøftelserne vil fokusere

på EU’s finansielle

assistance til Ukraine, herunder implementeringen af

Ukraine-faciliteten og status på Ukraines økonomiske situation. Derudover

ventes en drøftelse af mulighederne for at anvende ekstraordinære indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til at afhjælpe Ukraines likvi-

ditetsbehov.

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine, og at der sikres finansiel assistance til Ukraines

genopbygning og udvikling. Regeringen støtter arbejdet med at bringe de eks-

traordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver i an-

vendelse til støtte af Ukraine.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar 2022.

Drøftelserne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økono-

miske udsigter for EU-landene og Ukraine, nationale og europæiske tiltag i lyset

af kraftig

inflation og høje energipriser, EU’s finansielle støtte til Ukraine samt

aspekter af EU’s

sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt til tidligere

samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine, senest forud for ECOFIN 12. marts 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN 12. april 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil bl.a. kunne berøre:

•

EU’s finansielle assistance til Ukraine

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til støtte af

Ukraine

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

Der ventes særligt fokus på

EU’s finansielle

assistance til Ukraine, herunder im-

plementeringen af Ukraine-faciliteten og status på Ukraines finansieringsbe-

hov. Derudover ventes fokus på, hvordan man kan anvende ekstraordinære ind-

tægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til støtte af Ukraine.

Finansiel assistance til Ukraine

På et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (DER) 1. februar 2024 opnå-

ede de 27 stats- og regeringschefer enighed om en pakke vedr. revision

af EU’s

Side 11 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

flerårige finansielle ramme (MFF), herunder etableringen af en Ukraine-facili-

tet. Den 5. februar 2024 blev der indgået en foreløbig aftale med Europa-Parla-

mentet om oprettelsen af instrumentet til støtte for Ukraine. Aftalen blev ende-

ligt godkendt af Parlamentet 27. februar. Ukraine-faciliteten skal yde forudsige-

lig og fleksibel finansiel assistance til Ukraines genopbygning og modernisering

med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab. Støtten vil tage form af lån og

tilskud på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027.

Faciliteten indebærer, at lån og anden finansiel støtte vil blive tildelt Ukraine

under tre overordnede formål (søjler):

•

Søjle I (Ukraine-plan):

Skal yde lån og anden finansiel støtte til

Ukraine på baggrund af Ukraines gennemførelse af en samlet plan

(Ukraine-planen) for reformer og investeringer inden for offentlig for-

valtning, god regeringsførelse samt økonomisk forvaltning mhp. fremti-

digt EU-medlemskab.

Søjle II (Investeringsramme for Ukraine):

Skal understøtte pri-

vate og offentlige investeringer i Ukraine gennem garantistillelse mv.

Søjle III (Teknisk bistand og øvrig støtte):

Har til formål at yde

teknisk bistand mhp. tilpasning til EU-standarder og et fremtidigt EU-

medlemskab. Søjlen skal derudover dække renteudgifter frem til 2027

ifm. de lån, EU optager for at finansiere faciliteten samt rentebetalinger

mv. ifm. EU’s makrofinansielle

støtte og EIB-lån til Ukraine i 2022.

•

Den fastlagte ramme på 50 mia. euro er fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia.

euro i tilskud. Lånene finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garan-

teres via EU-budgettets såkaldte

headroom,

dvs. margen mellem

EU’s beta-

lings- og indtægtsloft. Tilskuddene mobiliseres gennem et nyt særligt instru-

ment,

Ukraine-reserven,

uden for EU-budgettets forpligtelsesloft. Aftalen giver

endvidere mulighed for brofinansiering, som sikrer en hurtig støtte til Ukraine

under betingelse af, at der gøres tilstrækkelige fremskridt i forberedelserne af

Ukraine-planen. Der er som led i brofinansieringen foretaget en første udbeta-

ling på 4,5 mia. euro i marts 2024. Udbetalingerne i 2024 ventes samlet set at

nå 15,9 mia. euro. En betydelig del af investeringerne under søjle I og II øre-

mærkes til grønne investeringer, mens en del af investeringsrammen under

søjle II målrettes små og mellemstore virksomheder

(SMV’er).

Den 20. marts

2024 har de ukrainske myndigheder afleveret Ukraine-planen. Planen forventes

inden for kort tid at blive godkendt i Rådet, hvorefter de faste kvartalsvise ud-

betalinger fra Ukraine-faciliteten påbegyndes.

EU har i 2022 og 2023 ydet en markant makrofinansiel assistance (MFA) i form

af lån på meget lempelige vilkår. I 2022 mobiliserede man lån på 7,2 mia. euro

i et MFA-program. I 2023 ydede man yderligere 18 mia. euro i lån i det såkaldte

MFA+-program. Under MFA+ er rente- og administrationsudgifter ifm. lånet

finansieret af bilaterale aftaler med EU-landene til og med foreløbigt 2027.

Side 12 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

EU’s sanktioner mod Ruslands mv.

EU har vedtaget i alt 13 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands

invasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev vedtaget 23. februar 2024

i anledning af to-året for den russiske invasion. Fokus for den seneste sankti-

onspakke har blandt andet været på individuelle sanktioner mod individer og

virksomheder samt nye restriktioner på eksport til Rusland. Der arbejdes i EU

videre ad sanktionssporet. Sideløbende er der fortsat stort fokus på at sikre, at

sanktionerne har den størst mulige effekt. Det indebærer blandt andet modar-

bejdelse af russiske forsøg på at omgå sanktionerne.

På det økonomiske og finansielle

område omfatter EU’s sanktioner mod Rus-

land bl.a. markante finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktio-

ner med den russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til

sine valutareserver, udelukkelse af en række af de største russiske banker, her-

under Ruslands største bank, Sberbank, fra det internationale betalingsformid-

lingssystem, SWIFT, samt fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske ban-

ker. Derudover indeholder EU’s sanktioner betydelige handelsrestriktioner. Det

omfatter fx restriktioner på eksport af avanceret teknologi til Rusland samt for-

bud mod import af bl.a. russisk råolie og raffinerede olieprodukter med få be-

grænsede undtagelser.

Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til støtte af Ukraine

På anmodning fra DER har der siden slutningen af 2022 pågået et arbejde med

at undersøge mulighederne for at anvende immobiliserede russiske aktiver til

at støtte Ukraine. Det drejer sig særligt om russiske centralbanksaktiver- og re-

server, der er omfattet af transaktionsforbud, og dermed er immobiliserede som

følge af EU’s sanktioner.

Kommissionen vurderer, at aktiver til en værdi af i alt

ca. 260 mia. euro tilhørende den russiske centralbank er immobiliserede, hvoraf

mere end to tredjedele befinder sig i EU’s værdipapircentraler

. EU’s arbejde på

området koordineres med øvrige G7-partnere.

Den 12. februar 2024 vedtog Rådet en forordning, som indebærer, at værdipa-

pircentraler i EU, der besidder aktiver til en værdi af over 1 mio. euro tilhørende

den russiske centralbank, skal forvalte den ekstraordinære, akkumulerede likvi-

ditet fra de immobiliserede aktiver særskilt fra øvrige aktiviteter samt holde ind-

tægter herfra adskilt. Desuden har værdipapircentralerne fået forbud mod at

disponere over de deraf følgende nettofortjenester.

Kommissionen og den Højtstående Repræsentant har 20. marts 2024 fremsat

forslag om næste trin, som indebærer, at nettofortjenester optjent efter 15. fe-

bruar 2024 anvendes til støtte af Ukraine. Det forventes i 2024 og efterfølgende

år at nå op på 2,5-3 mia. euro årligt, som ifølge forslaget fortrinsvis skal gå til

støtte til indkøb af militært udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF),

Værdipapircentraler

(CSD’er) er nationale eller internationale finansielle organisationer, der

forvalter afvikling (overførsel af ejerskab) i forbindelse med handel med værdipapirer som bl.a.

aktier og obligationer.

Side 13 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

mens en mindre del går til finansiel støtte gennem Ukraine-faciliteten. Forslaget

har endnu ikke været genstand for behandling i Rådet.

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

Kommissionen og IMF vurderer generelt, at Ruslands krig i Ukraine har væ-

sentlige negative effekter på verdenshandelen og den globale økonomiske akti-

vitet. På længere sigt kan tiltagende geopolitisk og geoøkonomisk fragmentering

som følge af krigen påvirke den globale økonomiske vækst negativt. Kommissi-

onen vurderer, at det især er på råvare- og energimarkederne, at fragmenterin-

gen vil komme til udtryk. Det sker blandt andet gennem større prisudsving, som

også på den korte bane indebærer betydelige risici for den globale økonomi.

Ruslands invasion af Ukraine vurderes at have markante negative økonomiske

konsekvenser for Ukraine generelt, herunder for de offentlige finanser,

jf. tabel

1 og 2.

Ruslands invasion af Ukraine har også negativ betydning for EU-landenes øko-

nomier, herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervs-

tillid.

Tabel 1

Seneste skøn for BNP-vækst fra EU-Kommissionens økonomiske prognoser

2022

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Vækstmarkeder og udviklingsøkonomierne

Rusland

Ukraine

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2023.

Kommissionens vinterprognose, februar 2024.

2023

2024

2025

3,3

2,5

1,9

3,4

4,0

-2,1

-29,1

3,1

1,7

2,4

0,5

4,2

2,0

4,8

2,9

1,5

1,4

0,8

4,1

1,6

3,7

3,2

1,9

1,8

1,5

4,3

1,6

6,1

Tabel 2

Ukraine

–

økonomiske nøgletal

2021

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Løbende poster

(pct. af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2023.

Betalingsbalancens

løbende poster.

2022*

-29,1

20,2

18,6

-16,3

77,4

4,1

2023*

4,8

13,5

17,8

-20,5

87,0

-4,3

2024*

3,7

7,7

16,2

-19,7

96,2

-6,0

2025*

6,1

7,6

14,5

-12,0

98,3

-6,5

3,4

9,4

9,9

-3,4

47,7

-1,9

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

Side 14 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og ko-

ordination på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krigen.

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder langsigtet

finansiel assistance til Ukraine, og der er blandt alle 27 EU-lande opnået enig-

hed om en revision af MFF, som inkluderer etableringen af Ukraine-faciliteten.

Derudover ventes der at være bred opbakning blandt EU-landene til forslaget

om at anvende ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske central-

bankaktiver til at støtte Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk assistance til

Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt. Etableringen af Ukraine-

faciliteten anses som et vigtigt fremskridt i arbejdet med at sikre en længereva-

rende og forudsigelig økonomisk støtte til Ukraines genopbygning og moderni-

sering.

Regeringen støtter forslaget om at bringe de ekstraordinære indtægter fra im-

mobiliserede russiske centralbankaktiver i anvendelse til fordel for Ukraine.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest til orientering 1. marts 2024 forud for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts

2024. Samlenotat om Ukraine-faciliteten til forelæggelse af forhandlingsoplæg

i Folketingets Europaudvalg 29. september 2023 er oversendt 21. september

2023.

Side 15 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Dagsordenspunkt 3: Forberedelse af G20- og IMF-møder

18.-19. april 2024

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 12. april 2024 ventes både at drøfte en overordnet fælles EU-holdning

til G20-mødet for finansministre og

centralbankchefer 18. april 2024 og EU’s

fælles skriftlige erklæring til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC, 18.-19.

april.

Møderne afholdes i forbindelse IMF’s og Verdensbankens forårsmøder

15.-20. april.

2. Baggrund

Brasilien overtog i december 2023 formandskabet for G20 fra Indien. Det første

G20-møde for finansministre og centralbankschefer under det brasilianske for-

manskab blev afholdt d. 28.-29. februar 2024, hvor EU var repræsenteret ved

det belgiske formandskab og Kommissionen. Der kunne ikke opnås enighed om

en fælles erklæring fra G20-mødet pga. manglende enighed om den geopolitiske

situation, hvorfor det brasilianske formandskab efterfølgende udsendte en op-

summering af diskussionerne.

Det brasilianske formandskab har tre overordnede hovedprioriteter, som også

var afspejlet i den opsummering af drøftelserne, som det brasilianske formand-

skab udsendte efter G20-mødet d. 28.-29. februar. Det gælder: i) Bekæmpelse

af fattigdom, hungersnød og ulighed, ii) Bæredygtig udvikling (økonomisk, so-

cial og miljømæssig), iii) Reformer af multilaterale økonomiske og finansielle

institutioner. Opsummeringen berørte desuden den globale økonomiske udvik-

ling, herunder at den økonomiske genopretning har vist sig mere robust end

ventet. Den globale økonomi vurderes dog fortsat at stå over for en række ud-

fordringer som kræver internationalt samarbejde. Udfordringerne omfatter fx

konflikter, geopolitiske spændinger, ulighed og fattigdom.

3. Formål og indhold

ECOFIN 12. april 2024 ventes at drøfte en overordnet fælles EU-holdning

(Terms

of Reference)

til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 18.

april. Derudover ventes en drøftelse af en fælles skriftlig EU-erklæring (IMFC

Statement)

til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC, 18.-19.

april.

Holdningen til G20-mødet og den fælles skriftlige EU-erklæring til IMFC ventes

generelt at fortsætte den tidligere linje og prioriteringer i hhv. holdningen og

erklæringen forud for de seneste møder i G20 og IMFC under årsmøderne 13.-

14. oktober 2023. Der henvises til samlenotatet til Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN 17. oktober 2023 og ECOFIN 12. marts 2024.

Både den fælles EU-holdning til G20-mødet og den skriftlige erklæring til mø-

derne i IMFC forventes således bl.a. at lægge vægt på:

Side 16 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

•

At EU fortsat på det kraftigste fordømmer Ruslands krig mod Ukraine,

og at EU vil fortsætte sin støtte til Ukraine. Hertil ventes EU at kommen-

tere på konflikten i Mellemøsten og den humanitære situation i Gaza i

tråd med konklusionerne fra mødet i det Europæiske Råd 22. marts.

At tilrettelæggelsen af

finans- og pengepolitikken

fortsat bør fokusere

på vedvarende at holde inflationen nede og styrke de offentlige finanser.

Samtidig bør fokus være på at sikre bæredygtig vækst ved bl.a. at fremme

grøn og digital omstilling gennem strukturelle reformer og investerin-

ger.

At man bør styrke det internationale samarbejde og det regelbaserede

internationale system, samt undgå global fragmentering og undgå uhen-

sigtsmæssigt subsidiekapløb, samt fremme en fair international beskat-

ning via OECD-aftalen om selskabsbeskatning og bekæmpelse af skatte-

undgåelse m.v.

At de multilaterale udviklingsbanker styrkes, så de kan tilvejebringe

yderligere finansiering, også igennem mobilisering af mere privat kapi-

tal, inden for deres mandat og nuværende kapitalgrundlag, herunder til

infrastrukturprojekter.

At EU bakker op om at sikre midler til IMFs fonde, som yder lån på lem-

pelige vilkår til lavindkomstlande og sårbare mellemindkomstlande

(Fonden for Fattigdomsreduktion og Vækst (PRGT) og Fonden for mod-

standsdygtighed og bæredygtighed (RST)), og at EU opfordrer til yderli-

gere indsatser for sikre koordinering og håndtering af gæld i lavind-

komst- og mellemindkomstlande.

At EU vil gå konstruktivt ind til kommende forhandlinger om den 17.

kvotegennemgang i IMF.

At internationalt samarbejde er essentielt for at fremme både den glo-

bale grønne og digitale omstilling.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Side 17 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Samarbejdet i G20 og IMF vurderes generelt at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og

beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mø-

det 18. april 2024 og den fælles EU-erklæring til IMFC-møderne 18.-19. april

2024, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tilslutte sig en fælles EU-holdning til G20-mødet

18. april 2024 og den fælles EU-erklæring til IMFC-møderne 18.-19. april, som

er i forlængelse af tidligere prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 18 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Dagsordenspunkt 4: Makrofinansiel assistance (MFA) til

Egypten

KOM (2024) 460, KOM (2024) 461

1. Resume

Kommissionen har 18. marts 2024 offentliggjort to forslag om makrofinansiel

assistance (MFA) til Egypten i form af lån på i alt 5 mia. euro. Det ene forslag

(KOM (2024) 460) indebærer et lån på 1 mia. euro mhp. udbetaling i andet

halvår 2024. Det andet forslag (KOM (2024) 461) indebærer et lån på 4 mia.

euro, som udbetales over perioden 2025-2027. Assistancen er opdelt på to for-

slag i lyset af det forestående valg til Europa-Parlamentet, og det er således

kun Rådet, der træffer beslutning vedr. forslaget til et lån på 1 mia. euro til

udbetaling i år. Det andet låneforslag besluttes efter den almindelige beslut-

ningsprocedure. Forslagene vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bi-

draget. Forslaget om et lån på 1 mia. euro i 2024 ventes vedtaget uden drøf-

telse ifm. det kommende ECOFIN 12. april 2024 (A-punkt), mens der snarligt

herefter ventes enighed på teknisk niveau om forslaget til et lån på 4 mia. euro

for 2025-2027. Regeringen kan støtte Kommissionens to forslag om MFA til

Egypten. Assistancen og de medfølgende betingelser ventes at hjælpe Egypten

og understøtte landets finansielle og økonomiske situation samt give anled-

ning til gavnlige reformer. Regeringen støtter, at der for hvert lån fastlægges

et aftalememorandum, hvor de egyptiske myndigheder forpligter sig til at leve

op til relevante økonomiske og politiske betingelser for MFA. Regeringen støt-

ter ligeledes, at forslaget om MFA til Egypten afholdes inden for EU’s eksiste-

rende budgetramme. Regeringen finder, at makrofinansiel assistance og de

medfølgende betingelser er sagligt begrundet med henvisning til konkrete be-

hov.

2. Baggrund

Kommissionen har 18. marts 2024 fremsat to forslag om makrofinansiel assi-

stance (MFA) til Egypten på i alt 5 mia. euro (ca. 37,3 mia. kr.) i form af lån.

MFA-lånene er en del af et nyt strategisk og omfattende partnerskab mellem EU

og Egypten annonceret 17. marts 2024, der skal bidrage til mere stabilitet i

Egypten og som består af finansiel assistance på i alt 7,4 mia. euro, herunder 5

mia. euro i MFA-lån.

MFA er et instrument

i EU’s eksterne samarbejde

med tredjelande, som er geo-

grafisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstru-

ment, som skal lette kortvarige økonomiske og finansieringsmæssige vanske-

ligheder for modtagerlande. MFA kan tage form af enten lån, gavebistand eller

en kombination heraf.

Egypten

er omfattet af EU’s naboskabspolitik,

og er dermed berettiget til MFA.

Egypten har ikke tidligere modtaget lån via MFA-programmer.

Det ene forslag (KOM (2024) 460) indebærer lån på op til 1 mia. euro til udbe-

taling i 2024, forventeligt i andet halvår startende fra 1. juli, og det andet forslag

(KOM (2024) 461) indebærer lån på op til 4 mia. euro til udbetaling over årene

2025-2027.

Side 19 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Opdelingen af lånet på to forslag skyldes det forestående valg til Europa-Parla-

mentet, der umuliggør, at der kan træffes beslutning om lån til udbetaling alle-

rede i andet halvår 2024 efter almindelig lovgivningsprocedure. Forslaget om et

lån på 1 mia. euro til udbetaling i år er således fremsat med hjemmel i TFEU

213, der tillader Rådet alene at vedtage forslaget. Forslaget om den resterende

del af lånet på op til i alt 4 mia. euro i årene 2025-2027 er fremsat med hjemmel

i TFEU artikel 212, der følger den almindelige lovgivningsprocedure.

Behovet for MFA begrundes med, at Egyptens ellers tidligere stærke serviceek-

sport i form af turisme er aftaget som følge af konflikten i Gaza, ligesom angre-

bene foretaget af Houthi-bevægelsen har nedbragt indtægterne fra skibstrafik i

Suezkanalen. Derudover finder Kommissionen, at Egyptens økonomi allerede

var sårbar forinden nævnte hændelser med høj inflation og aftagende vækst,

hvilket sammenholdt med den geopolitiske udvikling bidrager til ustabilitet i

regionen.

Pba. den forværrede stabilitet i Egypten har den Internationale Valutafond

(IMF) 6. marts 2024 på teknisk niveau indgået aftale om et nyt låneprogram til

Egypten på 8 mia. USD. I den forbindelse har IMF vurderet Egyptens finansie-

ringsbehov for årene 2024-2027 til 17,7 mia. USD (16,3 mia. euro), herunder

med et særligt akut behov i 2024.

Der ventes enighed i Rådet om et lån på 1 mia. euro i 2024 ifm. ECOFIN 12. april

2024 (som A-punkt), og det ventes, at Rådet generelt vil fastholde Kommissio-

nens forslag. Det ventes, at Rådet senere i første halvår 2024 vil nå til enighed

om det resterende lån på 4 mia. euro, hvorefter en endelig aftale skal forhandles

med Europa-Parlamentet. For hvert af de to lån skal der indgås et såkaldt afta-

lememorandum (Memorandum of Understanding

–

MoU), der fastsætter de

nærmere økonomisk og politiske betingelser, som lånene vil være betinget af.

Når de respektive aftalememoranda er trådt i kraft, kan lånene stilles til rådig-

hed.

3. Formål og indhold

Økonomisk udvikling i Egypten

Efter at have vist sig nogenlunde modstandsdygtig i en række år, herunder i lø-

bet af Covid-19 pandemien og invasionen af Ukraine, er den egyptiske økonomi

særligt blevet svækket de seneste måneder, blandt andet pga. færre indtægter

fra turisme og skibstrafikken i Suezkanalen. I 2024 ventes Egypten ifølge IMF

at opleve BNP-vækst på 3,6 pct. mod 6,7 og 4,2 pct. i 2022 og 2023,

jf. tabel 1.

Ledigheden ventes at stige fra 7,1 pct. i 2023 til 7,5 pct. i 2024, mens BNP pr.

indbygger målt i amerikanske dollars (USD) ventes at falde fra 3.770 til 3.320

bl.a. som følge af en svag udvikling i kursen på det egyptiske pund (EGP).

Den svage udvikling i Egyptens valutakurs har gennem høje importpriser med-

virket til, at inflationen i Egypten ifølge IMF anslås at blive over 32 pct. i 2024

mod 8,5 og 23,5 pct. i 2022 og 2023. Særligt priserne på fødevarer, som landet

er nettoimportør af, presser de egyptiske forbrugere.

Side 20 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

De offentlige finanser udfordres af den økonomiske udvikling, og IMF venter,

at underskuddet stiger fra 4,7 pct. af BNP i 2023 til hhv. 10,6 og 11,1 pct. af BNP

i 2024 og 2025. Trods stigende underskud anslår IMF, at gælden falder fra 92,7

pct. af BNP i 2023 til hhv. 88,1 og 83,4 pct. af BNP i 2024 og 2025 som følge af

den høje inflation.

Internationale kreditvurderingsbureauer har slutningen af 2023 og starten af

2024 sænket deres kreditvurderinger af Egyptens statsgæld.

Tabel 1

Makroøkonomiske indikatorer, Egypten

2020

Realøkonomiske nøgletal

Realvækst i BNP (pct.)

Indbyggertal (mio.)

Inflation (pct.)

BNP pr. indbygger (USD)

Ledighed (pct.)

3,6

107,5

5,7

3802

8,3

3,3

109,3

4,5

4146

7,3

6,7

111,0

8,5

4587*

7,3

4,2*

112,7

23,5*

3770*

7,1*

3,6*

114,5*

32,2*

3320*

7,5*

5,0*

116,3*

19,9*

3720*

7,1*

5,4*

118,1*

13,8*

4112*

7,1*

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Offentlige finanser

Offentlige indtægter (pct. af BNP)

Offentlige udgifter (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig bruttogæld (pct. af BNP)

18,2

25,7

-7,5

86,2

18,6

25,5

-6,9

89,9

18,9

24,7

-5,8

88,5

18,1

22,8

-4,7

92,7

18,2*

28,8*

-10,6*

88,1*

18,3*

29,4

-11,1*

83,9*

18,8*

28,8

-10,0*

81,5*

Ekstern balance

Betalingsbalancens løbende poster

(pct. af BNP)

Internationale

(mia. USD)

valutareserver

netto

-2,9

40,1

-4,4

40,9

-3,5

34,0

-1,7*

35,2

-2,4*

35,3

-2,6*

-2,7*

Anm.: * Tallene er skøn.

Kilde: FN, IMF, Verdensbanken og Egyptens centralbank.

Egyptens finansieringsbehov

Egyptens finansieringsbehov på 17,7 mia. USD i perioden 2024-2027 er ifølge

IMF særligt akut i andet halvår af 2024, da der alene for landets budgetår juli

2024 til juni 2025 estimeres at være et udækket finansieringsbehov på 9,3 mia.

USD. IMF’s låneprogram fra marts 2024 på 8 mia. USD efterlader et finansie-

ringsgab (dvs. et behov, der ikke allerede er dækket af ydelser og lån fra fx IMF)

på 9,7 mia. USD svarende til cirka 8,9 mia. euro

i perioden 2024-2027. Den

Beregnet ud fra kurs 0,92 EUR/USD 19. marts 2024.

Side 21 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

foreslåede todelte MFA på samlet 5 mia. euro vil dække ca. 56 pct. af det anslå-

ede finansieringsbehov i perioden. Kommission oplyser, at forslaget hermed er

på

linje med EU’s principper om fair

byrdefordeling mellem donorer, når der

tages højde for donationer og lån samt øvrige multilaterale og bilaterale dono-

rer.

Lånebetingelser

MFA-lånene til Egypten forudsætter et aktivt IMF-program til landet med lø-

bende opfyldelse af betingelser, ligesom de fastlagte aftalememoranda mellem

EU og Egypten skal opfyldes. Betingelserne vedr. MFA-lånene ventes at vedrøre

relevante økonomiske og politiske reformer.

MFA-lånet på 1 mia. euro i 2024 ventes udbetalt i en rate, mens det resterende

lån på 4 mia. euro ventes udbetalt over en periode på 2,5 år og i tre rater. Udbe-

talingen skal ske i takt med den løbende implementering af det igangværende

IMF-program samt tiltagene i de aftalememoranda mellem EU og Egypten, der

skal fastlægges.

EU’s MFA-lån

til Egypten ydes på favorable lånebetingelser. Dette indebærer

blandt andet at begge lån har en løbetid på op til 35 år, og tilbagebetalingen skal

begynde efter senest 10 år. Lånene ventes desuden ydet til favorable renter, af-

hængigt af hvilke renter Kommissionen kan optage lån til på kapitalmarke-

derne, og renterne ventes dermed at være lavere end de renter, Egypten selv kan

lånefinansiere til på kapitalmarkederne.

Risici forbundet med MFA til Egypten

Kommissionen vurderer, at MFA-lån til Egypten indebærer nationale såvel som

eksterne risici. Den økonomiske situation i Egypten er i høj grad blevet påvirket

af Ruslands invasion af Ukraine, konflikten i Gaza samt Houthi-bevægelsens

angreb i Rødehavet, og en eskalering af særligt situationen i regionen omkring

Egypten kan således yderligere forværre den økonomiske situation nationalt. De

nationale risici vedrører bl.a. manglende implementering af makroøkonomiske

og strukturelle reformer og social uro. Kommissionen vurderer dog, at en snar-

lig bevilling af MFA-lån til Egypten kan bidrage til at adressere flere af årsagerne

til disse risici.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens to forslag om MFA til Egyp-

ten kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget om MFA til Egypten har ikke relevans ift. dansk ret eller lovgivnings-

mæssige konsekvenser i Danmark.

Side 22 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget. De to foreslå-

ede MFA-lån til Egypten på i alt 5 mia. euro dækkes inden for rammerne af den

flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Et beløb svarende til 9 pct. af låne-

beløbet til Egypten tilføres garantifonden på EU-budgettet i overensstemmelse

med Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 947/2021 om oprettelse af

en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande.

I dette tilfælde med et lån på 5 mia. euro vil i alt 450 mio. euro således skulle

tilføres

garantifonden. Danmark finansierer godt 2 pct. af udgifterne i EU’s bud-

get og skønnes således en finansieringsandel på ca. 77 mio. kr. af midlerne, der

tilføres garantifonden. Ved forslaget om MFA-lån til Egypten får Kommissionen

tildelt beføjelser til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil

kunne videreformidle låneprovenuet til Egypten på lignende vilkår. Tilbagebe-

talingen af de lån, som Kommissionen optager, garanteres af EU-budgettet.

Hvis Egypten ikke lever op til forpligtigelserne over for EU ift. tilbagebetaling af

MFA-lånet, dækkes disse af hensættelser under garantifonden for aktioner i for-

hold til tredjelande på EU-budgettet.

I det omfang Egyptens evt. manglende tilbagebetaling af MFA-lån ikke kan dæk-

kes ved hensættelser i garantifonden til aktioner i forhold til tredjelande på EU-

budgettet, vil det have statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirk-

ning af EU-budgettet. Ved et MFA-lån på 5 mia. euro skønnes Danmark således

i sidste ende at garantere for ca. 857 mio. kr. via EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Egyp-

ten, idet MFA-lånene bidrager til at understøtte Egyptens makroøkonomiske,

finansielle og politiske stabilitet. EU som helhed er den største samhandelspart-

ner for Egypten, både ift. import og eksport, og øget økonomisk stabilitet i Egyp-

ten ventes således at have en positiv indirekte effekt på EU som helhed.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning fra EU-landene til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens to forslag om MFA til Egypten på op til

5 mia. euro i lån i alt. Assistancen og de medfølgende betingelser ventes at

hjælpe Egypten og understøtte landets finansielle og økonomiske situation, her-

under ved at fremme gennemførelsen af gavnlige reformer.

Side 23 af 24

Rådsmøde nr. 4017 (økonomi og finans) den 12. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/4-24

Regeringen støtter, at der fastlægges et aftalememorandum for hver låneaftale,

hvor de egyptiske myndigheder forpligter sig til at leve op til relevante økono-

miske og politiske betingelser for MFA, særligt gennemførelse af reformer og

overholdelse af retsstatsprincipper, grundlæggende rettigheder og menneske-

rettigheder. Regeringen støtter ligeledes, at forslaget om MFA til Egypten afhol-

des inden for EU’s eksisterende budgetramme.

Regeringen finder, at makrofinansiel assistance og de medfølgende betingelser

er sagligt begrundet med henvisning til konkrete behov.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 24 af 24