Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4019 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 16. april 2024

FVM 346

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. april 2024

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

- Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Behov for svar på de aktuelle udfordringer i landbrugssektoren

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 9

Årlige præstationsrapporter under den fælles landbrugspolitik

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 18

Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndi-

gelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på Den Europæiske

Unions vegne om indgåelse af en ny protokol om gennemførelse af fiskeri-

partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri med den danske regering og

det grønlandske landsstyre

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

29. april 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM-dokument foreligger ikke

Side 21

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 29. april 2024

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. januar 2024. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Generelt vil re-

geringen arbejde for en mere robust handelspolitik, der skaber vækst og velstand, men samtidig un-

derstøtter europæisk forsyningssikkerhed. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 29. april 2024 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af synspunk-

ter.

Baggrund

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. april 2024 med henblik på infor-

mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Den russiske invasion af Ukraine medfører en række afledte konsekvenser og påvirker markedssituati-

onen for landbrugsvarer på en række områder med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og

energi. Polen og Ungarn har indført nationale importforbud for korn fra Ukraine, efter de særlige EU-

regler om forbud mod salg af ukrainsk korn i Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien udløb

den 15. september 2023. Grænseovergange mellem Polen og Ukraine er blokeret af polske landbrugere,

der er utilfredse med importen fra Ukraine. I den seneste prognose fra Det Internationale Kornråd (IGC)

af den 14. marts 2024 skønnes det, at Ukraines andel i produktionsåret 2024/25 kommer til at udgøre

6 pct. af den globale eksport af hvede og 12 pct. af den globale eksport af majs. Til sammenligning ud-

gjorde Ukraines andel i produktionsåret 2020/21 9 pct. af den globale eksport af hvede og 13 pct. af den

globale eksport af majs.

Det globale kornmarked er generelt inde i en stabil periode, hvilket bl.a. skal ses i lyset af en god høst i

2023, og at eksporten fra Ukraine er tilbage på et højt niveau trods Ruslands udtrædelse den 17. juli

2023 af aftalerne med FN, Tyrkiet og Ukraine om udskibning af korn fra tre ukrainske havne ved Sorte-

havet.

EU’s initiativ om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”)

samt etablering af den vestlige Sor-

tehavskorridor bidrager fortsat til at fastholde eksporten af ukrainske landbrugsprodukter til EU og ver-

densmarkedet.

Kommissionen har i januar 2024 fremlagt forslag om midlertidige ensidige handelsliberaliserende for-

anstaltninger for ukrainske varer eksporteret til EU. Der er tale om en videreførelse af den nugældende

ordning med midlertidig suspension af indgangsprisordningen for frugt og grøntsager samt ophævelse

af alle toldkvoter og told på import af landbrugsprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter fra Ukra-

ine, der udløber den 5. juni 2024. Formålet er fortsat at bidrage til at afhjælpe de økonomiske og han-

delsmæssige udfordringer for ukrainsk økonomi, der er opstået som følge af Ruslands invasion. Som

følge af kritik fra en række medlemsstater over ordningens utilsigtede negative konsekvenser for visse

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

dele af europæisk landbrug

foreslås en udbygning af beskyttelsesforanstaltninger fra EU’s side, hvis der

opstår markedsforstyrrelser i EU eller i én eller flere medlemsstater. Derudover foreslås der for de mest

sensitive landbrugsprodukter (fjerkræ, æg og sukker) at etablere en automatisk

’nødbremse’, der sikrer

genindførsel af told, hvis importen overstiger bestemte niveauer. Som en del af det endelige kompromis

mellem Rådet og Europa-Parlamentet

kan ’nødbremsen’ etableres for yderligere landbrugsprodukter

(havre, majs, gryn og honning). Det forventes, at forordningen vil træde i kraft den 6. juni 2024.

Kommissionen har fremlagt forslag til markant forhøjelse af importtolden på kornprodukter fra Rusland

og Belarus, som i dag har ingen eller meget lav told. De pågældende produkter vil samtidig blive ude-

lukket fra adgang til EU’s toldkontingenter.

Formålet er at begrænse importen af en række landbrugs-

varer fra Rusland og Belarus og dermed forhindre dels mulig forstyrrelse af EU-markedet for korn, dels

fortsatte indtægter til russisk økonomi. Belarus er inkluderet i forslaget pga. landets nære relationer til

Rusland, som skaber risiko for russisk omgåelse via det belarusiske marked. Forslaget skal ses i sam-

menhæng med EU’s sanktioner mod Rusland og Belarus og støtte til Ukraine efter den

russiske invasion

Eksport generelt

EU eksporterede i 2023 for ca. 228,6 mia. euro og importerede for ca. 158,6 mia. euro, hvilket gav EU

et rekordhøjt handelsoverskud på landbrugsområdet på ca. 70,1 mia. euro (ca. 521,5 mia. kr.) i 2023.

EU’s tre største eksportmarkeder

i 2023 var fortsat UK, USA og Kina, som sammenlignet med 2022

udviklede sig med øget eksport til UK på 7 pct., mens eksporten til USA og Kina i 2022 faldt med hen-

holdsvis 6 pct. og 8 pct. I 2023

var EU’s tre største importmarkeder

Brasilien, UK og Ukraine, dog faldt

importen fra Brasilien med 15 pct. sammenlignet med 2022. Importen fra Ukraine faldt med 10 pct.

sammenlignet med 2022, men var dog stadig 71 pct. højere end i 2021.

WTO-forhandlingerne

Verdenshandelsorganisationen (WTO) er i høj grad præget af manglende fremdrift i forhandlingssporet

på landbrugsområdet, hvilket traditionelt har været og stadig er et af de mest komplicerede områder

med meget fastlåste positioner og kun begrænset fleksibilitet hos medlemmerne. I forlængelse heraf er

et udfordrende område spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO.

WTO’s 13. ministerkonference (MC13)

blev afholdt i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater fra den

26. februar til 2. marts 2024. Optimismen og det positive momentum fra den relativt succesfulde 12.

ministerkonference (MC12) i Genève i juni 2022 blev ikke videreført på den 13. ministerkonference. Der

blev således ikke opnået enighed om anden del af forhandlingerne om miljøskadelige fiskerisubsidier

eller opnået en form for enighed om et arbejdsprogram for landbrugsforhandlingerne frem mod WTO’s

14. ministerkonference (MC14), der ventes afholdt i starten af 2026. Ambitionsniveauet og en række

nationale politikker mv. spændte i sidste ende ben for resultaterne. Dog var der på udviklingsområdet

konsensus om en ministererklæring om sundheds- og plantesundhedsmæssige tiltag og tekniske han-

delshindringer, som især retter sig mod teknisk bistand og fortsatte drøftelser mht. særlig og differenti-

eret behandling af udviklingslande.

Bilaterale handelsforhandlinger

EU og New Zealand annoncerede den 30. juni 2022 politisk enighed om en bilateral handelsaftale. Ud

over en høj grad af gensidig handelsliberalisering sætter aftalen den hidtil mest ambitiøse standard for

bæredygtig udvikling

i EU’s bilaterale handelsaftaler.

Endvidere indgår et kapitel om bæredygtige føde-

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

varesystemer for første gang i EU's handelsaftaler. Det omfatter bl.a. øget samarbejde om dyrevelfærds-

standarder, initiativer om udfasning af antibiotika i den animalske produktion og samarbejde om re-

duktion af fødevaretab og madspild. Aftalen er efter Europa-Parlamentets godkendelse vedtaget i Rådet

og ligeledes ratificeret i New Zealand. Aftalen træder i kraft den 1. maj 2024.

EU og UK indgik den 24. december 2020 en Handels- og Samarbejdsaftale. Selvom aftalen formelt

trådte i kraft den 1. maj 2021, er der fortsat udfordringer i forhold til at afbøde negative konsekvenser af

Brexit med blandt andet overgangsordninger. EU og UK indgik den 27. februar 2023 en politisk prin-

cipaftale (”Windsor Framework”) om implementering af Nordirlandsprotokollen. Aftalen dækker blandt

andet over varehandel, herunder told og sundheds- og plantesundhedsstandarder (SPS), medicin samt

moms og afgifter. Efter flere udskydelser startede udrulning

af UK’s grænsekontrolmodel den

31. januar

2024 med krav om sundhedscertifikater for animalske produkter, planter og planteprodukter, der er

kategoriseret med middel risiko. Hidtil har UK stillet krav om eksportcertifikater på varer, som af UK er

kategoriseret som højrisikoprodukter. Implementeringen af sundhedscertifikater er forløbet uden de

store udfordringer. For planteområdet vil de største konsekvenser af første fase dog først mærkes til

efteråret, når juletræssæsonen starter. Dokumentkontrol og fysisk kontrol ved grænsen til UK indføres

fra den 30. april 2024. UK har meddelt, at der ved denne fase indføres importkontrolgebyrer for ekspor-

tørerne.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) opnåede den 28. juni 2019 enighed

om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I 2023 mødtes Kommissionen og Mercosur for at

drøfte et tillægsinstrumentet til selve handelsaftalen, der skal understrege bæredygtighedsforpligtel-

serne uden at genforhandle selve aftalen. Særligt skovrydning er i fokus. Forhåbningen er at færdiggøre

aftalen i løbet af 2024.

EU og Mexico blev i starten af 2020 enige om de sidste udeståender i forhandlingerne om en moderni-

sering af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000. Med moderniseringen af aftalen sikres yderligere

liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser samt reduktion af ikke-toldmæssige handelshin-

dringer m.m. Aftalen indeholder et ambitiøst bæredygtighedskapitel med stærke og juridisk bindende

forpligtelser ift. miljø- og klimabeskyttelse.

EU og Chile opnåede i december 2022 enighed om en modernisering af handelsdelen af den eksisterende

associeringsaftale mellem parterne. Aftalen forbedrer markedsadgang for handel og investeringer og

indeholder et bæredygtighedskapitel. Aftalen blev undertegnet den 13. december 2023 og afventer

ratifikation i Chile.

Forhandlingerne med Australien blev igangsat i sommeren 2018, men er aktuelt sat på pause. På trods

af, at parterne nåede langt i forhandlingerne, er der dog fortsat substantielle udeståender, især på land-

brugsdelen.

EU indledte i 2016 forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil inde-

bære fordele for landbrugssektoren i EU. Fra dansk side arbejdes sammen med ligesindede EU-lande

for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råvarer, især palmeolie.

Frihandelsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, blev sat i bero efter militærkuppet i

2014. På EU-ASEAN topmødet i december 2022 fremkom et fælles ønske om at genoptage forhandlin-

gerne. Formelt blev dette annonceret i marts 2023 af Thailands vicepremier- og handelsminister og EU's

handelskommissær.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale blev besluttet genoptaget ved EU-Indien topmødet

i maj 2021. En frihandelsaftale med Indien vil være af stor strategisk, politisk og økonomisk betydning.

Forhandlinger om en frihandelsaftale, investeringsbeskyttelsesaftale samt om en aftale om geografiske

betegnelse (GI’er) vil være parallelle.

Undersøgelse af fremtidige handelsaftalers indvirkning på landbrugssektoren

På gentagne opfordringer fra en række medlemsstater udarbejdede Kommissionen i 2016 en undersø-

gelse af konsekvenserne for europæisk landbrug af allerede indgåede handelsaftaler og igangværende

handelsforhandlinger. Den første opdatering af undersøgelsen blev

præsenteret på videomødet for EU’s

landbrugs- og fiskeriministre den 25. januar 2021. Den nyligt offentliggjorte anden opdatering af under-

søgelsen omfatter 10 handelsaftaler, som enten er under forhandling eller afsluttet, men ikke implemen-

teret. Der er tale om Australien, Chile, Indien, Indonesien, Malaysia, Mercosur (Argentina, Brasilien,

Paraguay og Uruguay), Mexico, New Zealand, Filippinerne og Thailand. Handelsaftaler, der allerede er

trådt i kraft (for eksempel Canada, Sydkorea, Japan, Ukraine og Vietnam) indgår som baseline, og dette

gælder også de ensidige handelsliberaliseringer over for Ukraine. Undersøgelsen fokuserer udelukkende

på virkningerne af en gensidig liberalisering af told mellem EU og de relevante handelspartnere. Der

tages således ikke hensyn til andre tiltag med økonomiske effekter, for eksempel begrænsning af ikke-

toldmæssige foranstaltninger, især sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, den europæiske

grønne pagt og afskovningsforordningen.

Undersøgelsens overordnede resultat er, at

værdien af EU’s eksport vil stige med mellem 3,1 og 4,4 mia.

euro i 2032 sammenlignet med en situation, hvor handelsaftalerne ikke indgås. Særligt ses gode mulig-

heder for øget eksport af mejeriprodukter, grisekød, vin/drikkevarer og forarbejdede fødevarer. På den

anden side viser undersøgelsen, at der kan forventes stigende import af blandt andet oksekød, fjerkræ,

sukker og ris.

Generelt viser undersøgelsen,

at EU’s handelspolitik er til fordel for EU’s landbrugssektor og bidrager

til at diversificere importen, hvilket forbedrer modstandsdygtigheden af fødevareforsyningskæderne i

EU. Kommissionen konkluderer derudover, at resultaterne af undersøgelsen bekræfter, at EU's nuvæ-

rende tilgang, som består i at begrænse liberaliseringen af følsomme landbrugsprodukter i alle handels-

forhandlinger (gennem toldkvoter), er den rette fremgangsmåde.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel

207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Landbrug & Fødevarer

støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er afgørende for at sikre vækst og

beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Landbrug & Fødevarer støtter den nyligt indgåede EU-aftale om midlertidige, ensidige handelsliberali-

serende foranstaltninger (ATM) for ukrainske varer eksporteret til EU, som afløser for den gældende

handelsliberaliseringaftale, der udløber d. 5. juni 2024. Det er vigtigt, at aftalen både bidrager til at af-

hjælpe de økonomiske og handelsmæssige udfordringer for ukrainsk økonomi, der er opstået som følge

af Ruslands invasion, og at den samtidig beskytter mod utilsigtede negative konsekvenser for visse dele

af europæisk landbrug via de vedtagne beskyttelsesforanstaltninger og trigger-mekanismer for kon-

krete, sensitive sektorer.

Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den indgåede handels-

aftale med UK i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt. Derfor er det fortsat vigtigt,

at den praktiske implementering af aftalerne strømliner de administrative procedurer og dokumentati-

onskrav ved handlen mellem parterne, så im- og eksporten faciliteres maksimalt, og at flaskehalse i

samhandlen undgås. Dette gælder også indførelsen af den britiske grænsekontrolmodel og fra d. 30.

april 2024 den fysiske kontrol og dokumenttjek vedr. fødevarer.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den igangsatte dialog med USA fastholdes og leder frem til

fælles forståelse på handelspolitiske problemstillinger. Derfor bør det afsluttende arbejde under EU-US

Trade & Technology Council følges op, og der bør bygges oven på de søsatte initiativer i de rette fora.

Den fortsatte dialog må ske på grundlag af videnskabelige standarder af de forskellige reguleringstil-

gange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpeges fra dansk fjerkræssektors side, at der i det fortsatte

samarbejde generelt

bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtighedsprincip og følsomme sektorer, hvor

EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, f.eks. i form af

veterinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Det er dog vigtigt for de fælleseuropæiske

certifikater, at de veterinære certifikater udarbejdes på baggrund af nuværende certifikaterfaringer og

bl.a. giver mulighed for at source råvarer på tværs af EU. Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der ved en

eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet grisekød. For

eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig situa-

tion.

Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med Mercosur, som EU har indgået en

politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med

de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har

okse- og fjerkrækødssektorerne mere defensive interesser, da der på EU-niveau er betalt en høj pris for

aftalen, således at Mercosur får en eksportkvote for oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvi-

valens (ca. 76.000 tons produktvægt) og for fjerkræ en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens

(129.000 tons produktvægt), der samtidig bliver toldfri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke

af kvotedelingen i forbindelse med Brexit, hvorfor den alene tilfalder EU27. Dette vurderes ikke at være

holdbart for stabiliteten på EU’s marked for okse-

og- fjerkrækød eller for

den danske eller EU’s samlede

okse- og fjerkræsektor.

Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere

anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af mar-

kedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed for at agere på

markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig implemente-

ring af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implementering i

Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af chief trade enforcement officer-funktionen i Eu-

ropa-Kommissionen.

Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-

asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale forhandlinger med Indonesien og

Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet dansk mejeri-

eksport.

I forhold til Australien-frihandelsforhandlinger, der senest er sat i bero, har særligt mejerisektoren of-

fensive interesser, forudsat at indrømmelser fra EU’s side afstedkommer indrømmelser

fra australsk

side. Desuden er det vigtigt at rådføre sig med branchen, hvis der gives væsentlige tilbud.

Landbrug & Fødevarer støtter de igangværende frihandelsforhandlinger med Indonesien. Landet har

uafhængigt af forhandlingerne vedtaget en revideret halal-lovgivning, der træder i kraft i oktober 2024

og som stiller krav om, at varer der eksporteres til Indonesien skal være halalgodkendt af et akkrediteret

halalcertificeringsorgan i eksportlandet. Derudover skal sikres, at der på et udvalgt politikområde alle-

rede eksisterer en samarbejdsaftale mellem det eksporterende land og Indonesien, som afsæt for aner-

kendelse af halaleksporten. L&F noterer, at dansk eksport opfylder begge betingelser. Landbrug & Fø-

devarer opfordrer til, at en kommende EU-Indonesien frihandelsaftale inkluderer et kapitel, der netop

dækker kravet om en form for aftale om halal, og som derved kan erstatte de individuelle aftaler mellem

Indonesien og de enkelte EU-medlemslande.

Desuden støtter Landbrug & Fødevarer generelt EU’s forhandlinger med Indien om en frihandelsaftale,

og der er interesse i at opnå markedsadgang for en række produkter inden for grise-, mejeri- og fjerkræ-

produktionen, mens især biprodukter fra oksekødsproduktion bør behandles som en sensitiv produkt-

kategori. Desuden bør en eventuel aftale adressere eksisterende tekniske handelshindringer og sikre

anerkendelse af regionaliseringsprincippet inden for visse produktionsgrene i fødevareklyngen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at øvrige handelsaftaler og -forhandlinger uden om EU

–

som f.eks.

CPTPP, den indgåede USA-Japan-aftale, RCEP, britiske handelsforhandlinger med tredjelande og den

bredere IPEF-aftale

–

lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I denne sammen-

hæng støtter Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsrelateret del

og en investeringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurtigere ratifika-

tion og anvendelse.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes

som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)

har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der

ikke mindst lever op til EU’s egne regler for

dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed

transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Global Aktion, Greenpeace, NOAH, Nyt Europa, Verdens Skove og World Animal Protection har føl-

gende bemærkninger til handelsaftalen mellem EU og Mercosur-handelsblokken. Organisationerne fin-

der det bekymrende, at aftalen er forhandlet så længe at dele af aftalen ikke længere er tidsvarende og

derfor vil medføre en lang række negative konsekvenser. Særligt de dele, der skal beskytte klimaet, na-

turen og oprindelige folk. Organisationerne finder det konkret bekymrende, at man fra dansk side ikke

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

har taget stilling til: En nærmere faglig vurdering af de klimapåvirkninger, som en aftale med Mercosur

landene vil indebære, at der ikke er en faglig vurdering af aftalens påvirkning af biodiversiteten, herun-

der særligt afskovning af Amazonas, at der ikke er en faglig vurdering af hvordan aftalen vil påvirke de

indfødte folks rettigheder og at der ikke er en vurdering af dansk landbrugs klimaansvar, med en forud-

set øget import af soja og ethanol.

Organisationerne har tidligere sendt et brev for at understrege de negative konsekvenser for natur, klima

og mennesker, som aftalen vil have. Selvom der nu er en række krav til klima og arbejdstagerrettigheder

i aftalen, er disse ikke juridisk bindene, men et tillæg til aftalen. Organisationerne understreger, at han-

del bør bruges som endnu en løftestang til at sikre klima, biodiversitet og mennesker

–

ikke det mod-

satte. Den nye lov om afskovning vil være med til at forhindre, at europæisk import er skyld i afskovning

og et vigtigt initiativ mod kraftigt at begrænse EU’s globale skovrydningsaftryk samt

bryde forbindelsen

mellem vores forbrug og produktionsmetoder, der medfører skovrydning. Organisationerne mener dog,

at det afhænger af hvordan loven implementeres. Selvom loven er en kæmpe sejr for klimaet og naturen,

så mener organisationerne, at Kommissionen bruger loven som argument for, at Mercosur-aftalen kan

vedtages. Det er ikke et holdbart argument, da loven i sig selv ikke kan ændre Mercosur-aftalens indlej-

rede negative konsekvenser. Herunder muligheden for en stigende import af produkter som oksekød,

soja og ethanol. Ligeledes beskytter loven mod afskovning udelukkende skov og ikke andre økosystemer.

Brasiliens nye præsident ønsker en politik, der skal være med til at skabe bedre forhold for oprindelige

folk og naturen i Brasilien. Organisationerne mener ikke, at Mercosur-aftalen står til at kunne under-

støtte disse mål, men vil nærmere skabe yderligere incitament for skovrydning samt skævvride magtfor-

holdet mellem EU. Grundlæggende mener organisationerne ikke, at handelsaftalen mellem EU og Mer-

cosur passer ind i den nuværende og grønne kurs fra EU. Derfor opfordrer organisationerne regeringen

til ikke at ratificere EU-Mercosur-aftalen i dens nuværende form. En handelsaftale med så negative kon-

sekvenser for klima, natur og mennesker, passer ikke til den tid, vi lever i.

Dyrenes Beskyttelse

støtter EU’s handelspolitiske ønske om gensidigt, lukrative handelsaftaler på glo-

balt niveau. Det er særligt med den begrundelse, at man undgår et dyrevelfærdsmæssigt ”race to the

bottom”, hvor lav dyrevelfærdsmæssig

standard bliver økonomisk og konkurrencemæssigt attraktivt for

producenter uden for EU. Dyrenes beskyttelse henstiller til, at EU i samtlige handelsaftaler stiller krav

om, at animalske produkter eller produkter, der på anden vis involverer eller har betydning for dyr,

underlægges de samme krav til dyrevelfærd, som er gældende for produkter produceret i EU. Dyrenes

Beskyttelse henstiller desuden til gennemsigtighed i forhold til dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af

handelsaftaler mellem EU og tredjelande, herunder indirekte konsekvenser for biodiversiteten i oprin-

delseslandet. Dyrenes Beskyttelse anerkender konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine og

deraf de midlertidige handelsliberaliseringer af ukrainske varer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer dog til,

at også Ukraine underlægges krav om dyrevelfærd matchende niveauet for EU-lande snarest muligt.

Dyrenes Beskyttelse henstiller til, at import og eksport og deraf følgende transport af levende dyr i videst

muligt omfang erstattes af handel med og transport af slagtede dyr og forarbejdede animalske produk-

ter. Dette med henblik på at undgå eller begrænse dyrs potentielle lidelser og ubehag forbundet med

lange transporter.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) er generelt tilhænger af en EU-handelspolitik med fokus på indgåelse

af frihandelsaftaler. Omkring de meget vanskelige handels- og logistikforhold vedrørende Ukraines ek-

sport af korn-

og proteinråvarer har DAKOFO’s medlemsvirksomheder og de EU-

brancheorganisatio-

ner, som DAKOFO er medlemmer af, stærk fokus på at støtte bestræbelserne på at udbygge de alterna-

tive transportruter gennem EU som nødvendig erstatning for de helt eller delvis umulige transporter

gennem Sortehavet. Det foretrækkes meget stærkt, at EU sikrer løsninger, så der ikke opstår forskellige

nationale restriktioner i logistik- og handelsregler i de Central- og Østeuropæiske nabolande til Ukraine.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

DAKOFO foretrækker således, at EU følger markedsudviklingen tæt

–

og at eventuelt nødvendige for-

holdsregler tages på et samlet, fælles EU-grundlag.

I forhold til drøftelser om tillægsinstrumentet til selve handelsaftalen, hvor bæredygtighedselementerne

bl.a. skovrydning er understreget, ønsker DAKOFO at fremhæve betydningen af, at der i lyset af EU's

nye EUDR lovgivning indgås aftaler med Mercosur-landene, der kan skabe grundlag for et konstruktivt

samarbejde om opfyldelse af intentionerne i den nye EU-lovgivning. En tæt dialog med de sydamerikan-

ske eksportører og myndighederne i landene vil på en række områder være ret afgørende for bidrag til

positive resultater i tilknytning til EUDR-målene.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke

mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige

negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med

fødevarer. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive

indsats for at fremme og reformere det multilaterale handelssystem.

Regeringens generelle holdning

Generelt vil regeringen arbejde for en mere robust handelspolitik, der skaber vækst og velstand, men

samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed og sikrer EU’s rolle i morgendagens teknologier

–

uden at EU lukker sig om sig selv.

I forhold til handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet vil man fra regeringens side tage

Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende, ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler

generelt, herunder på landbrugsområdet, er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at

opnå forbedret adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og

vækst i Danmark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt, herunder på landbrugsområdet,

danske forbrugere til gode i form af lavere priser og større udvalg af varer og tjenesteydelser. Regeringen

bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.

Regeringen arbejder endvidere for stabile, sikre og bæredygtige globale fødevareforsyningskæder for at

modgå konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine. Regeringen støtter endvidere indsatsen for

at sikre alternative fragtruter for eksport af korn fra Ukraine til verdensmarkedet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2024 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 23. januar 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

11. januar 2024.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Behov for svar på de aktuelle udfordringer i landbruget

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2024. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Resumé

Der har siden starten af 2024 været protester fra landbrugssektoren i flere medlemsstater, som bl.a.

har haft fokus på rammevilkårene for landbrugssektoren. Der sigtes både på reduktion af nationale

tilskud, nye grønne krav og administrative byrder i den seneste reform af EU’s fælles

landbrugspolitik

og om forventede nye krav under den europæiske grønne pagt inden for bl.a. klima, naturgenopret-

ning og pesticider. I protesterne har der også været peget på behovet for rimelige afsætningspriser for

landbrugerne og rejst kritik af handelsaftaler og import fra tredjelande, der ikke producerer under

samme produktionsstandarder og miljøkrav. Kommissionens formand har den 25. januar 2024 lan-

ceret en ”strategisk dialog om fremtidens europæiske landbrug”. Kommissionsformanden har desuden

meddelt, at Kommissionen vil lette byrderne for landbrugerne og trække forslaget om bæredygtig

anvendelse af pesticider tilbage. Kommissionen har derudover den 15. marts 2024 fremlagt forslag

om ændring af visse elementer i basisforordningerne for den fælles landbrugspolitik. Regeringen øn-

sker, at den fælles landbrugspolitik har fokus på den grønne omstilling, og at den gøres enklere og

mere markedsorienteret. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. april

2024 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Formandskabet lægger op til en drøftelse af behovet for både hurtige og strukturelle svar på den aktuelle

krisesituation i landbrugssektoren, og Kommissionen vil informere om tiltag i den sammenhæng.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. april 2024 med henblik på udveks-

ling af synspunkter.

Formål og indhold

Der har inden for det seneste halve år og særligt i begyndelsen af 2024 været flere protester og demon-

strationer fra landbrugere i bl.a. Belgien, Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Tysk-

land, Rumænien, Spanien og Polen.

Den nuværende fælles landbrugspolitik 2023-27 er under implementering. Hovedparten er implemen-

teret i 2023, men visse dele kan implementeres i løbet af perioden. Kommissionen og formandskabet

har dette halvår indledt drøftelser om fremtidens landbrug og den fælles landbrugspolitik efter 2027.

Kommissionen har den 25. januar 2024 igangsat en ”strategisk dialog om fremtidens europæiske land-

brug”, hvor

en bred kreds af aktører fra fødevarekæden og interessenter er inviteret med henblik på at

danne bro og undgå en polariseret debat om EU´s fremtidige landbrugs- og fødevaresystem.

Protesterne sigter på en række forskellige temaer, som f.eks. reduktion af nationale tilskud, nye grønne

krav om bl.a. braklægning og administrative byrder i den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik

og om forventede nye krav under den europæiske grønne pagt inden for bl.a. klima og pesticider samt i

forbindelse med implementeringen af naturgenopretningsforordningen. I protesterne har der også væ-

ret peget på behov for rimelige priser samt effekten af handelsaftaler med bl.a. Ukraine og Mercosur

(handelsblok bestående af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay). Landbrugerne anfører, at de skal

konkurrere mod billigere produkter, der ikke skal leve op til de samme miljøkrav og produktions-stan-

darder, som landbrugerne i EU er underlagt. I Letland har protesterne sigtet mod import af korn og

andre landbrugsprodukter fra Rusland og Belarus.

Kommissionen har den 22. marts 2024 fremlagt forslag til markant forhøjelse af importtolden på korn-

produkter fra Rusland og Belarus, som i dag har ingen eller meget lav told. De pågældende produkter

vil samtidig blive udelukket fra

adgang til EU’s toldkontingenter. Formålet er at begrænse importen af

en række landbrugsvarer fra Rusland og Belarus og dermed forhindre dels mulig forstyrrelse af EU-

markedet for korn, dels fortsatte indtægter til russisk økonomi. Belarus er inkluderet i forslaget pga.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

landets nære relationer til Rusland, som skaber risiko for russisk omgåelse via det belarusiske marked.

Forslaget skal ses i sammenhæng med EU’s sanktioner mod Rusland og Belarus og støtte til Ukraine

efter den russiske invasion.

Handlen med Ukraine er særligt for nabolandene, men også visse andre medlemsstater, blevet et fokus-

punkt med ønske om begrænsning af importen af landbrugsvarer fra Ukraine. Det drejer sig især om

sukker, fjerkræ og æg, hvor der har været en stor procentvis stigning af import siden etablering af den

midlertidige told- og kvotefri adgang for import fra Ukraine. Kommissionen har i forslaget til etårig

forlængelse af den ensidige handelsliberalisering tillige foreslået en automatisk nødbremse for føl-

somme produkter (fjerkræ, æg og sukker), der sikrer genindførsel af told, hvis importen overstiger

gennemsnittet for en referenceperiode. Som en del af det endelige kompromis mellem Rådet og Europa-

Parlamentet kan nødbremsen etableres for yderligere landbrugsprodukter (havre, majs, gryn og hon-

ning). Det forventes, at forordningen vil træde i kraft den 6. juni 2024.

Hertil kommer en række forhold såsom nationale besparelser på tilskud/skattefordele for diesel for

landbrugerne, hvilket gør sig gældende i Tyskland, Rumænien og Litauen, priser på elektricitet i Græ-

kenland og planer om reduktion af brugen af kvælstof i Nederlandene og Belgien. I Polen og Rumænien

har protesterne bl.a. ført til blokering af grænseovergange til Ukraine. I Belgien har der været blokader

af grænseovergange og havne på grund af utilfredsheden med import af produkter fra tredjelande.

EU-initiativer

Kommissionen har ved flere lejligheder understreget den vigtige rolle, som landbrugerne i EU spiller,

både i relation til produktion af fødevarer og liv i landdistrikterne samt ved at bidrage til klima-målsæt-

ninger og beskyttelse af miljøet. Landbruget og landbrugerne står dog over for en række udfordringer

som bl.a. følgerne af krigen i Ukraine samt klimaforandringer med tilhørende tørke, skovbrande og over-

svømmelser, der alle har konsekvenser for landbrugernes produktion og indkomst.

For at understøtte og udvikle fremtidens landbrug har Kommissionen opfordret til mere dialog og min-

dre polarisering på tværs af emner som f.eks. pesticider og gødning. Kommissionen har derfor iværksat

en strategisk dialog om fremtidens europæiske landbrug. Dialogen omfatter en bred kreds af aktører fra

hele fødevarekæden, herunder landbrugere, landbrugsorganisationer, fødevareproducenter, grønne or-

ganisationer, videnskabsfolk, forbrugere, dyrevelfærdsorganisationer m.m., der kan bidrage til udvik-

lingen af fremtidens landbrug i EU. Den strategiske dialog blev igangsat den 25. januar 2024, og der vil

herefter blive afholdt en række tematiske møder. Arbejdet fortsættes frem mod sommeren 2024, og der

forventes fremlagt en rapport med resultaterne i september 2024. På møde i Det Europæiske Råd den

1. februar 2024 blev udfordringerne og landbrugernes bekymringer samt den vigtige rolle, som landbru-

get spiller, også drøftet. Betydningen af den fælles landbrugspolitik blev understreget, og stats- og rege-

ringscheferne opfordrede Rådet og Kommissionen til at arbejde videre med problemstillingerne. Emnet

blev endvidere drøftet på møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024.

Kommissionsformanden har endvidere annonceret, at Kommissionen vil foreslå administrative byrde-

lempelser for landbruget. Dette var et emne på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024,

hvor konkrete forslag til forenkling og den videre behandling af disse blev drøftet. Der var fra mange

medlemsstater et ønske om, at også forordningerne, som udgør den juridiske ramme for den fælles land-

brugspolitik og andre tilknyttede områder, blev åbnet med henblik på at opnå lettelser og svare på land-

brugernes kritik. Kommissionen viste imødekommenhed i forhold til at tage flere skridt for at opnå re-

duktion af byrder for landbrugerne og i forhold til de forslag, som mange medlemsstater fremførte. Sam-

tidig anførte Kommissionen, at de juridiske rammer indeholder betragtelig fleksibilitet for medlemssta-

terne i forhold til udformningen af de strategiske planer, herunder udformningen af tilskudsordninger

og kontrollen af disse.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Kommissionen grupperede medlemsstaternes forslag i fem, hvor den første gruppe omhandler forvalt-

ningen af de strategiske planer, den årlige præstationsrapport, visse elementer af det integrerede admi-

nistrations- og kontrolsystem samt sanktionssystemet. Den næste gruppe vedrører den grønne arkitek-

tur af den fælles landbrugspolitik, primært med fokus på forpligtelser under konditionalitet og kontrol.

Den tredje gruppe omhandler forslag knyttet til risiko- og kriseforvaltning i landbruget. Den fjerde ved-

rører forslag knyttet til andre elementer under den fælles landbrugspolitik som f.eks. koblet støtte, social

konditionalitet og støtteordninger inden for markedssektorerne, mens den sidste gruppe vedrører regu-

lering uden for den fælles landbrugspolitik om f.eks. skovrydning, skovovervågning, sanitære regler og

vedvarende energi.

Kommissionen havde endvidere haft dialog med europæiske landbrugsorganisationer, som særligt

havde opfordret til forenkling af de administrative byrder for landbrugerne, og understreget behovet for

en stabil politisk ramme. Kommissionen anførte endvidere, at dialogen viste om yderligere tiltag mod

illoyal handelspraksis, markedsforvaltning og særlig behandling af små landbrug og økologisk landbrug.

Status for iværksatte initiativer

Kommissionen har i forordning (EU) 2024/587 givet medlemsstaterne mulighed for i 2024 at fravige et

af kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som skal overholdes for udbetaling af den

fulde direkte støtte. Det drejer sig om kravet om, at landbrugerne skal udlægge en mindsteandel af ikke-

produktive elementer og arealer på bedriftens omdriftsarealer. Medlemsstaterne kan træffe beslutning

om, at GLM8-kravet kan opfyldes uden, at landbrugeren skal udlægge en andel af bedriftens omdrifts-

arealer til ikke-produktive elementer og arealer, hvis 4 pct. af bedriftens omdriftsareal afsættes til ikke-

produktive arealer og landskabstræk, og/eller kvælstoffikserende afgrøder og/eller efterafgrøder uden

brug af pesticider. Hvis medlemsstaten træffer beslutning om at anvende undtagelsen, vil den være gæl-

dende i 2024.

Kommissionen har den 12. marts 2024 oversendt forslag til ændring af reglerne for GLM-krav 1 om

opretholdelsen af permanente græsarealer til Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget åbner mulighed

for, at medlemsstaten i tilfælde af strukturændringer kan genberegne referenceandelen af permanente

græsarealer og giver medlemsstaterne en vis fleksibilitet, hvis landbrugerne ved fald i andelen af perma-

nente græsarealer skal pålægges at reetablere omlagte permanente græsarealer.

Kommissionen har den 15. marts 2024 offentliggjort en revideret udgave af EU-metodepapiret om kva-

litetsevaluering af arealmonitoreringssystemet med henblik på at reducere kontrolbyrden for landbru-

gerne og administrationen.

Kommissionen har den 15. marts 2024 fremlagt forslag om ændring af visse elementer i basisforordnin-

gerne for den fælles landbrugspolitik, som skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure af

Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget giver bl.a. mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte spe-

cifikke undtagelser samt giver medlemsstaterne mulighed for fleksibilitet i implementeringen af en

række krav om krav for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Kommissionen foreslår også en

ændring af GLM krav 8 om mindsteandel af ikke-produktive arealer mv., så delkravet om udlægning af

en mindsteandel af bedriftens omdriftsarealer som ikke-produktive arealer (bl.a. braklægning) bortfal-

der. Forslaget indebærer, at medlemsstaterne forpligtes til at etablere en bioordning, hvor der skal ydes

tilskud til praksis for vedligeholdelse af ikke-produktive områder. Bedrifter under 10 hektar fritages des-

uden for kontrol samt sanktion af konditionalitetskrav.

Kommissionen har den 9. april 2024 præsenteret udkast til forklarende note om anvendelsen af force

majeure i relation til arealbetalinger under den fælles landbrugspolitik.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Kommissionsformanden har endvidere den 6. februar 2024 oplyst, at Kommissionen vil trække forslag

KOM (2022) 305 om bæredygtig anvendelse af pesticider.

Fødevareforsyningskæden

Der er i flere medlemsstater også fokus på landbrugernes position i fødevareforsyningskæden. Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv 2019/633/EU om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksom-

heder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for

handelspraksis, såkaldt urimelig handelspraksis. Direktivet omfatter handel mellem små og mellem-

store virksomheder (SMV’er) som leverandører og producenter samt store virksomheder som købere i

samtlige led af landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Direktivet introducerer konkrete handlingsfor-

bud, der anses som illoyale handelspraksisser, hvilke skal beskytte de mindre leverandører og produ-

center mod urimelig anvendelse af købermagt fra eksempelvis større detailvirksom-heder. Det drejer sig

blandt andet om forbud mod, at køberen kan betale sine leverandører senere end 30 dage efter levering

af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer samt 60 dage efter levering af andre, ikke-letfordærvelige

landbrugs- og fødevarer. I direktivet defineres letfordærvelige landbrugs- og fødevarer som produkter,

der grundet deres beskaffenhed eller forarbejdningsstadie kan vurderes uegnede til salg inden for 30

dage efter høst, produktion eller forarbejdning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1308/2013 om den fælles markedsordning, der udgør en del

af den fælles landbrugspolitik, fastsætter endvidere regler om muligheden for etablering af producent-

organisationer med henblik på bl.a. at styrke landbrugernes position og samarbejde, ligesom der er reg-

ler, som muliggør kollektive forhandlinger om priser mellem en producentorganisation og opkøbere af

mælk, samt at medlemsstaterne kan indføre krav om skriftlige kontrakter.

Kommissionen har i et non-paper den 15. marts 2024 oplyst, at Kommissionen i andet kvartal 2024

påtænker at fremsætte forslag, der har til formål at styrke landbrugernes stilling i fødevareforsynings-

kæden. Initiativer, der kan iværksættes straks uden ny lovgivning, vil være etablering af et observato-

rium for produktionsomkostninger, indtjeningsmargener og handelspraksisser. Endvidere vil Kommis-

sionen udarbejde en rapport om implementering af direktivet om urimelig handelspraksis. På kort sigt

peger Kommissionen på en styrkelse af de bestemmelser i den fælles markedsordning, der vedrører kon-

trakter. I forordningens artikel 168 er der hjemmel til, at medlemsstaterne kan indføre krav om, at leve-

ringer på deres område af landbrugsprodukter fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed eller

en distributør skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne. Kommissionen overvejer en

opstramning af den obligatoriske karakter af de skriftlige kontrakter. Kommissionen overvejer desuden

at styrke producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationers rolle for at kom-

pensere for landbrugernes svagere position i forhandlinger. Det kan ske ved at styrke disse organisatio-

ners rolle i kollektive forhandlinger. Desuden overvejes at yde tilskud til producentorganisationer og

brancheorganisationer, der anvender krisehåndtering. Kommissionen overvejer også at indføre regler

for frivillige ordninger, der kan forbedre landbrugernes indtjening. Der peges på eksisterende ordninger

på markedet, hvor der er aftaler mellem aktørerne i kæden om at sikre landbrugerne en større andel af

indtjeningen.

Kommissionens overvejelser på mellemlangt sigt relaterer sig til direktivet om urimelig handelspraksis,

idet Kommissionen overvejer et forslag, der skal omfatte grænseoverskridende håndhævelse af direkti-

vet set i lyset af, at 20 pct. af de landbrugsprodukter og fødevarer, der forbruges, kommer fra en andet

medlemsstat. Hensigten er at styrke de nationale håndhævelsesmyndigheder og deres muligheder for at

samarbejde og udveksle oplysninger. Herved kan det undgås, at multinationale virksomheder og super-

markedskæder udnytter fordele ved at kunne operere i flere medlemsstater.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes. Eventuelle forslag vil kunne have en betydning for beskyt-

telsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer er meget optaget af, at det momentum, der er skabt, også anvendes til at sikre

reelle forbedringer og forenklinger for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

I forhold til det allerede fremlagte forslag om en undtagelse for GLM 8-kravet om udlægning af fire

procent ikke-produktive arealer, så vil Landbrug & Fødevarer påpege det urimelige i, at det også for

2024 ser ud til, at det kun er danske landmænd (eventuelt også landmænd i et par andre medlemsstater),

der skal leve op til kravet. Det er konkurrenceforvridende og undergravende for princippet om fælles

regler i landbrugspolitikken. I forhold til GLM 1-kravet så opfordrer Landbrug & Fødevarer, at også

strukturudviklingen i Danmark tages i betragtning i det kommende forslag fra Kommissionen, så det

sikres, at risikoen for at udløse kravet om retablering af permanente græsarealer i Danmark minimeres

væsentligt.

I forhold til arealmonitoreringssystemet er Landbrug & Fødevarer optaget af, at det reelt fører til for-

enklinger for landmændene. Som det er nu, er Landbrug & Fødevarer blandt andet meget bekymret for,

at man de facto har vendt bevisbyrden om, således at det ved uenighed er landmanden, der ved hjælp af

geo-refererede billeder skal bevise hvilken afgrøde, der står på en mark. Samtidigt bør hele sanktions-

systemet gentænkes. Det giver ikke mening at have et system med hårde sanktioner for ”gentagne over-

trædelser” og ”forsætlige overtrædelser”, når myndigheder på baggrund af satellitbilleder har fuldt over-

blik over, hvilke afgrøder, der står på alle marker.

Det forventes også, at Kommissionen vil fremlægge et forslag om ændring af visse elementer i basisfor-

ordningen. Indholdet er i sagens natur ukendt, men Landbrug & Fødevarer vil være optaget af, at man

har fokus på at ændre og/eller justere i en række af GLM-kravene, så de bedre harmonerer med god

landmandspraksis. Det gælder blandt andet i forhold til kravene om afgrøderotation og udlægning af

ikke-produktive arealer (GLM 8). I forhold til GLM 8 er Landbrug & Fødevarer optaget af, at kravet

fjernes, og at ønsket om øget biodiversitet i stedet sikres gennem anvendelse af bioordninger, hvor det

sikres, at udtagning af arealer sker langt mere målrettet.

Men i forbindelse med en mere grundlæggende diskussion af gældende forordninger vil Landbrug &

Fødevarer også stærkt opfordre regeringen til at presse på for, at det bliver muligt at udnytte de op til

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

1,6 mia. kr. i det tidligere landdistriktsprogram, der ellers risikerer ikke at blive udnyttet. Det kan ske

ved at justere de gældende regler for, hvad der defineres som en ”grøn” investering; at redefinere de

såkaldte ”no-backsliding”-princip;

samt sikre at deadline for udnyttelse af midlerne forlænges med 2 år

(forlænge den såkaldte N+3-regel til en N+5-regel). En sådan tilpasning vil kunne sikre en meget bety-

delig hjælp i form af medfinansiering af den grønne omstilling, som danske landmænd skal igennem i

de kommende år.

I forhold til landmændenes position i fødevareforsyningskæden er Landbrug & Fødevarer er meget op-

taget af, at landmændene har den stærkest mulige position i fødevareforsyningskæden, og har i den

sammenhæng særligt peget på vigtigheden af stærke andelsvirksomheder. Landbrug & Fødevarer ser

frem til at kunne kommentere på de eventuelt kommende konkrete forslag

–

men understreger, at der

grundlæggende er tilfredshed med den nuværende danske udmøntning af direktivet om urimelige han-

delspraksisser.

Økologisk Landsforening advarer mod at besvare protesterne i landbrugssektoren sænker hastigheden

og målene for den grønne omstilling. Tilpasninger i rammevilkårene skal ikke have til formål at sænke

de grønne ambitioner. Ændringer skal derimod skabe bedre grundlag for grøn omstilling. Der er behov

for, at der sikres sammenhæng mellem produktionsomkostninger og aftrykket på naturressourcerne og

dyrevelfærden. Det skal ledsages af en accept af, at befolkningerne skal være villige til at prioritere føde-

varer i deres disponible indkomst. EU kan understøtte dette med aktiviteter retter mod befolkningerne,

så de kender konsekvenserne af den nuværende situation, hvor mad har meget lav prioritet.

Fremfor at lempe GLM-kravene og overveje at gå tilbage til en situation, hvor økologi er grønt per defi-

nition, bør der foretages justeringer i indretningen af EU's landbrugsstøtte i tråd med Jord til bord-

strategien. I Jord til bord-strategien står der, at fremfor at få landbrugsstøtte for at eje jord, skal land-

brugsstøtten bruges til at betale landbrug, der leverer på grønne ambitioner. Økologisk Landsforening

anbefaler, at Danmark arbejder for, at konditionalitetskravene fastsættes, så de afspejler de enkelte

medlemsstaters forpligtelser i forhold til klima (Fit for 55), Naturgenopretningsloven, Vandrammedi-

rektivet og Nitratdirektivet, Bæredygtig anvendelse af pesticider og dyrevelfærdsregler. Kravene skal

målrettes nationale forpligtelser og regionale forhold. Fordelingen af landbrugsstøtten skal følge doku-

menterede resultater, hvor overskridelse af konditionalitetskravene skal føre til støttetræk, og resultater

der er bedre end konditionalitetskravene udløser ekstra støtte. Over tid skal der kun betales landbrugs-

støtte til bedrifter, der leverer resultater, der er bedre end konditionalitetskravene. Denne model følger

princippet om public good for public money, og vil facilitere en grøn omstilling. Modellen betyder lige-

ledes, at økologien ikke skal have særbehandling.

I tillæg til omstilling af landbrugsstøtten, er der ifølge Økologisk Landsforening behov for, at EU under-

streger nødvendigheden af, at afgiftssystemer understøtter sande priser på fødevarer, så der er sammen-

hæng mellem pris og de reelle omkostninger på det omgivende miljø, natur, klima og dyrevelfærd, hvil-

ket også indgår som en anbefaling i EU's Jord til bord-strategi. Ligeledes er det nødvendigt at undgå, at

indsatsen for den grønne omstilling undermineres som følge af internationale handelsaftaler. Der er

behov for at finde en løsning med inspiration i CBAM også ved handel internt i EU.

Danmarks Naturfredningsforening har noteret sig de voldsomme landmandsprotester i store dele af

Europa. Foreningen har også bemærket, at protesterne er ret diffuse i deres krav, men er meget vold-

somme og aggressive. Det er Danmarks Naturfredningsforenings klare indtryk, at landmændene prote-

sterer over nogle vilkår, som ikke nødvendigvis har med den førte politik at gøre. Mange landmænd er

pressede økonomisk og peger derfor på udefrakommende faktorer, som miljøkrav, frihandelsaftaler og

det potentielle Ukrainske EU-medlemskab. Et medlemskab, der vil rokke fundamentalt ved den centrale

del af den fælles landbrugspolitik, nemlig grundbetalingen, som formentlig ikke vil kunne opretholdes,

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

som den er i dag. Det vil betyde en voldsom nedgang i den direkte støtte til den enkelte landmand. Det

er også Danmarks Naturfredningsforenings klare indtryk, at det langtfra er specifikke dele af miljøregu-

leringen eller administrationen af disse, der gør landmændene vrede. Det er en følelse uretfærdighed og

usikkerhed.

Danmarks Naturfredningsforenings mener derfor, at det vil være en eklatant misforståelse, hvis Kom-

missionen benytter landbrugsprotesterne til yderligere at lempe på miljøkrav, som det for nylig var til-

fældet på pesticidområdet. Det ville tværtimod være langt mere hensigtsmæssigt at bruge den fælles

landbrugspolitik til at honorere landmændene til at dyrke og producere på en måde, der er hensigts-

mæssig for klima, biodiversitet, miljø og bundlinjen hos den enkelte.

Det kunne bl.a. være ved at animere til at substituere dyrkning af mad direkte til mennesker i stedet for

foder til dyr. På den måde kan vi dyrke langt mere mad på færre arealer. Og måske til en højere pris pr.

kilo korn f.eks. Det kunne også være at animere til at dyrke afgrøder, som kan substituere animalsk

protein med planteprotein i form af bælgplanter. Økologi, dyrevelfærd, klimatiltag, vedvarende græs-

marker, skovrejsning etc. er alle områder, hvor vi forventer, at landmændene bidrager, men hvor vi ikke

nødvendigvis honorerer i tilstrækkeligt omfang.

Danmarks Naturfredningsforening er enige med landmændene i, at reguleringen af de forskellige

miljø/natur/klimaordninger er alt for rigide og på ingen måde motiverer til at ændre dyrkningspraksis.

Tværtimod så er det alt for besværligt og risikabelt at indgå i aftaler om ændringer, fordi der hele tiden

hænger en trussel om at blive modregnet i støtten, hvis ikke man opfylder kravene til punkt og prikke.

Derfor er der alt for lille interesse i at benytte sig af de muligheder, der trods alt er til stede allerede.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at en del af landmændenes pressede økonomi bunder i, at

de fleste større supermarkedskæder har kredit hos landmændene i op til flere måneder. Det sætter store

krav til landmændenes kassekredit, at de ofte først afregnes mange uger eller måneder efter, de har

afleveret til grossisten. Det gælder også herhjemme. Danmarks Naturfredningsforening finder dette uri-

meligt, idet det bemærkes, at det er noget, der ligger uden for en egentlig regulering. Danmarks Natur-

fredningsforening mener dog, at det ville klæde både detailhandel og politikere, at man i højere grad fik

sat spot på den enorme urimelighed. F.eks. ved at indføre et kodeks for grænser for afregning for varer.

Alt i alt er Danmarks Naturfredningsforening chokeret over, at Kommissionen har ladet sig skræmme

af landmændenes demonstrationer til at lempe miljøregler og skabe udsigt til endnu flere dereguleringer

af den fælles landbrugspolitik. Foreningen finder det paradoksalt at følge debatten: Landmændene er

bl.a. vrede over ikke at få tilstrækkelig hjælp til at stå igennem de store hændelser, der er forårsaget af

bl.a. klimaforandringerne. Samtidig protesterer de imod at skulle indrette deres produktion, så den i

højere grad er klimavenlig.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at der må kunne findes løsninger, som både forsikrer land-

mændene om, at deres produktion og deres produkter er nødvendige og velkomne og samtidig hjælper

dem med at indrette deres produktion, så den foregår inden for de planetære grænser. Danmarks Na-

turfredningsforening bemærker i forlængelse heraf, at det, der foregår lige nu, er det stik modsatte. Mil-

jøkravene lempes uden, at de fundamentale problemer i landbruget adresseres.

Dyrenes Beskyttelse finder det vigtigt at fastholde ambitionen i den grønne omstilling af europæisk land-

brug i henhold til Jord til Bord-strategien samt beskyttelsen af biodiversitet. Dyrenes Beskyttelse finder

det således bekymrende, at Kommissionen vil lempe på kravene til god landbrugs- og miljømæssig

stand. Dette bl.a. ved at give medlemsstaterne øgede muligheder for fastsættelse af udtagelser samt ved

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

at fjerne delkrav om udlægning af en mindsteandel af bedriftens omdriftsarealer (ikke-produktive are-

aler).

Dyrenes Beskyttelse har noteret sig protesterne fra dele af landbruget i EU. Dyrenes Beskyttelse mener

dog ikke, at der på baggrund af disse skal være reducerede miljøkrav. Dyrenes Beskyttelse opfordrer

derfor til, at der findes løsninger, der ikke har negative konsekvenser for dyrevelfærd, natur og biodiver-

sitet, samt at der på sigt arbejdes på at ændre tildelingskriterierne i landbrugsstøtteordning, således at

de enkelte bedrifter i højere grad honoreres efter evnen til at producere under hensyntagen til dyrevel-

færd, biodiversitet og natur.

Dyrenes Beskyttelse deler den italesatte bekymring om, at importerende varer, der ikke er underlagt de

samme dyrevelfærdsmæssige og miljømæssige krav, som er glædende for EU-producerede varer, er pro-

blematiske og i uoverensstemmelse med befolkningens moralske forventninger produkter, der kan kø-

bes i EU. Dyrenes Beskyttelse vil derfor opfordre til, at der i EU-lovgivning og handelsaftaler indskrives

krav om, at varer importeret til EU, lever op til bl.a. de samme dyrevelfærdsmæssige standarder, som er

gældende for varer produceret i EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere af medlemsstaterne har nationalt imødekommet eller delvist imødekommet kravene fra landbru-

gerne eller tilkendegivet, at man vil arbejde for ændringer, som kan hjælpe landbruget. Der ventes ge-

nerelt et fokus på behovet for styrket dialog i fødevarekæden og behov for bedre regulering og forenk-

linger for landbrugerne. Der forventes at vil kunne blive efterspurgt yderligere forenklingstiltag, da der

ventes fortsat kritik af, at den fælles landbrugspolitik er blevet for kompleks, ligesom nogle medlems-

stater forventes at påpege behovet for, at landbruget fortsat leverer til den grønne omstilling. Flere med-

lemsstater kan også i relation til handel forventes at foreslå såkaldte ”spejlbestemmelser”, som skal

sikre, at importerede landbrugs- og fødevarer også lever op til de produktionsstandarder, der gælder i

EU, eller at der sker en styrket kontrol af import fra tredjelande. Der ventes tillige efterspørgsel fra en

række medlemsstater efter forslag fra Kommissionen med henblik på at forbedre landbrugernes posi-

tion i fødevareforsyningskæden, herunder øget markedstransparens med fokus på fortjenstmarginer

samt håndhævelse og om nødvendigt revision af direktivet om illoyal handelspraksis på fødevareområ-

det. Nogle medlemsstater ventes at ville afvente evalueringen af direktivet og ser ikke umiddelbart behov

for ny lovgivning.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser drøftelsen i Rådet (landbrug og fiskeri) velkommen. Regeringen ønsker generelt, at

den fælles landbrugspolitik har fokus på den grønne omstilling, og at den gøres enklere og mere mar-

kedsorienteret. Regeringen ønsker at undgå en renationalisering af den fælles landbrugspolitik. Rege-

ringen er opmærksom på de udfordringer og usikkerheder, som landbruget i EU står over for. Særligt et

styrket fokus på regelforenkling og bedre regulering er vigtigt for at understøtte sektorens konkurren-

ceevne og for at lykkes med den grønne omstilling. Regeringen mener, at det er vigtigt at fastholde det

langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling, herunder i forhold til en fortsat grøn omstilling og

behov for et styrket bidrag til EU’s klimaindsats.

Regeringen støtter omfattende, ambitiøse og bæredyg-

tige handelsaftaler generelt, herunder på landbrugsområdet. Det er vigtigt at fastholde et velfungerende

indre marked for landbrugsvarer i EU med lige rammevilkår uden yderligere markedsregulering eller

afvigelser fra konkurrencelovgivningen. Det er desuden vigtigt, at den eksisterende andelsstruktur i

jordbrugssektoren respekteres ved eventuelle regler om kontrakter. Regeringen vil opfordre Kommissi-

onen til at fortsætte sin overvågning af markedssituationen.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2024 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 26. marts 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. marts

2024.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2024 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 26. februar 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15.

februar 2024.

Forslaget om ændring af den fælles landbrugspolitik er endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg den 23. marts 2024 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024,

jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. marts 2024.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Årlige præstationsrapporter under den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Medlemsstaterne har senest den 15. februar 2024 fremsendt den første årlige præstationsrapport om

implementeringen af den strategiske plan for den fælles landbrugspolitik til Kommissionen. Rappor-

ten er et centralt element i implementeringen af reformen af den fælles landbrugspolitik (2023-27). I

præstationsrapporten afrapporteres både kvalitativt og kvantitativt på implementering af den fælles

landbrugspolitik, som beskrevet i medlemsstatens strategiske plan. I den første præstationsrapport

indgik informationer relateret til implementering af den strategiske plan for regnskabsåret 2023, som

sluttede den 15. oktober 2023. Det forventes, at præstationsrapporten fremadrettet vil være mere om-

fattende og administrativt tung at forberede. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 29. april 2024 med henblik på udveksling af synspunkter. Regeringen finder det positivt

med en drøftelse på baggrund af erfaringerne med forberedelse og afsendelse af den første præstati-

onsrapport.

Baggrund

Formandskabet lægger op til en drøftelse af årlige præstationsrapporter om implementering af den fæl-

les landbrugspolitik.

I henhold til artikel 9 i den horisontale forordning 2021/2116 om den fælles landbrugspolitik skal med-

lemsstaterne årligt senest den 15. februar fremsende en præsentationsrapport til Kommissionen om det

foregående regnskabsårs implementering af den fælles landbrugspolitik.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. april 2024 med henblik på udveks-

ling af synspunkter.

Formål og indhold

En central del af implementeringen af reformen af den fælles landbrugspolitik (2023-27) er et resultat-

orienteret fokus, som også betegnes som den nye gennemførelsesmodel. Medlemsstaterne har fået

større subsidiaritet i implementeringen af den fælles landbrugspolitik. Til gengæld stilles der større krav

til detaljeret planlægning og fastsættelse af resultatmål i den strategiske plan. Helt konkret udmøntes

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

dette som en del af den nye gennemførselsmodel, hvor et centralt element er en årlig præstationsrap-

port, som skal sendes til Kommissionen hvert år senest den 15. februar og omfatter implementering af

den strategiske plan i det forudgående regnskabsår. Medlemsstaterne har dermed skulle fremsende den

første præstationsrapport senest den 15. februar 2024, som omfatter perioden fra den 1. januar 2023 til

den 15. oktober 2023. Det vil sige perioden fra den nye reform trådte i kraft den 1. januar 2023 og frem

til regnskabsårets udgang den 15. oktober 2023. Den næste rapport vil dække perioden den 16. oktober

2023 til 15. oktober 2024. Rapporten skal også forelægges den nationale overvågningskomite.

I præstationsrapporten afrapporteres både kvalitativt og kvantitativt på implementering af den strate-

giske plan. Den kvalitative del indeholder informationer om implementering af de forskellige ordninger,

herunder identificerede problemstillinger og evt. afhjælpende tiltag, som medlemsstaten har gennem-

ført eller planlægger at gennemføre. Den kvantitative del indeholder data relateret til gennemførte ud-

betalinger, samt realiserede hektar, projekter og resultater i løbet af regnskabsåret.

Efter modtagelse af rapporten gennemfører Kommissionen en præstationsafstemning og præstations-

gennemgang på baggrund af de kvantitative data i rapporten. Her sammenlignes og afstemmes data i

rapporten med de planlagte i den strategiske plan. I den forbindelse har Kommissionen mulighed for at

sanktionere medlemsstaten, såfremt der konstateres væsentlige afvigelser fra det planlagte i den strate-

giske plan. Ved præstationsafstemning, som gennemføres efter hvert regnskabsår, gennemgår Kommis-

sionen de realiserede omkostninger for gennemførte indsatser, herunder om der er situationer, hvor de

gennemsnitlige omkostninger for projekter er blevet væsentligt højere end planlagt. Kommissionen skal

inden for en måned efter modtagelse af rapporten fremsætte eventuelle bemærkninger. Ellers anses rap-

porten for godkendt. Der skal endvidere afholdes et årligt møde mellem medlemsstaten og Kommissio-

nen om præstationsrapporten.

Ved præstationsgennemgang, som gennemføres efter regnskabsåret 2024 og 2026, gennemgår Kom-

missionen opfyldelse af fastsatte resultatmål i den strategiske plan og evt. underopfyldelse af disse -

f.eks. hvor der er realiseret færre hektar med en klima- eller miljøeffekt end planlagt

–

og kan i den

sammenhæng bede medlemsstaten foretage afhjælpende foranstaltninger. Sanktioner kan tage form af

krav til justeringer af den planlagte implementering, men også i sidste ende suspension af EU-refusion

for gennemførte indsatser. Det bemærkes, at eventuelle sanktioner i forlængelse af præstationsrappor-

ten ikke berører støttemodtageren, men medlemsstaten. Kommissionen har også mulighed for at stille

spørgsmål til øvrige informationer i rapporten og aspekter af den gennemførte implementering.

Præstationsrapporten for regnskabsåret 2023

Danmark afsendte den første præstationsrapport til Kommissionen den 8. februar 2024, hvori der ind-

gik informationer relateret til implementering af den strategiske plan for regnskabsåret 2023. Det be-

mærkes, at indholdet af den første rapport var relativt begrænset, idet der kun blev gennemført meget

få udbetalinger under den strategiske plan i regnskabsåret. Det skyldes, at alle udbetalinger under fæl-

lesskemaet (grundbetaling, bio-ordninger, koblet støtte etc.) først blev påbegyndt ultimo 2023 og der-

med først er blevet realiseret i regnskabsåret 2024. I den afgivne præstationsrapport indgik data relate-

ret til gennemførte udbetalinger under Biavlsprogrammet og til Lokale Aktionsgrupper (LAG). I tillæg

til dette indgik kvalitativ information om status for åbning af de første ordninger under den strategiske

plan.

Rapporten er under godkendelse i Kommissionen. Det forventes dog, at rapporten godkendes i løbet af

april 2024, mens afstemning af data forventes gennemført frem mod efteråret 2024. Rapporten vil blive

offentliggjort af Landbrugsstyrelsen efter Kommissionens godkendelse.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Udarbejdelse og afsendelse af den første præstationsrapport har ikke været præget af større udfordrin-

ger i Danmark, da rapporten som beskrevet ovenfor var meget begrænset, som følge af få udbetalinger i

løbet af regnskabsåret. Den kommende præstationsrapport for regnskabsåret 2024 forventes at være

langt mere omfattende og administrativ byrdefuld for Landbrugsstyrelsen at forberede, idet der vil

skulle inkorporeres og behandles langt større datamængder. På den baggrund forventes det også, at af-

sendelse af præstationsrapporten for regnskabsåret 2024 til Kommissionen inden fristen den 15. februar

2025 kan blive udfordret som følge af en række restriktive processuelle krav, hvorefter rapporten både

skal revideres, afstemmes med årsregnskabet og forelægges for overvågningskomitéen for gennemførs-

len af den strategiske plan, inden afsendelse til Kommissionen kan foretages.

Kommissionen har i deres vejledning af medlemsstaterne fastlagt en række restriktive fortolkninger af

tekniske bestemmelser i regelgrundlaget, som på sigt kan få betydning for den samlede fleksibilitet og

administrative byrde forbundet med udarbejdelse og afsendelse af præstationsrapporten, i takt med at

rapportens indhold og kompleksitet øges.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der er ikke indkommet høringssvar.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række medlemsstater vil anføre, at præstationsrapporten er administrativt byrde-

fuld. Tidligere har særligt regionaliserede medlemsstater, som har mange betalingsorganer, givet udtryk

for, at det er byrdefuldt at skulle samle og aggregere data på tværs af de forskellige regioner. Mange

medlemsstater har desuden tidligere efterspurgt yderligere vejledning fra Kommissionen i forbindelse

med forberedelse og implementering af krav til rapporten. Det forventes, at flere medlemsstater vil give

udtryk for, at fristen for afsendelse af rapporten den 15. februar er for restriktiv.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det positivt med en drøftelse på baggrund af erfaringerne med forberedelse og afsen-

delse af den første præstationsrapport, som er element i den mere resultatorienterede udmøntning af

den fælles landbrugspolitik. Regeringen vil arbejde for, at erfaringer, der kan lede til forenkling, inddra-

ges i forbindelse med udarbejdelsen af de fremtidige præstationsrapporter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne om

indgåelse af en ny protokol om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen om

bæredygtigt fiskeri med den danske regering og det grønlandske landsstyre

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Den eksisterende protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland (fi-

skeriprotokollen) udløber den 31. december 2024. Fiskeriprotokollen indeholder fastsættelse af fiske-

rimulighederne og EU’s finansielle modydelse. Kommissionen

forventes at fremlægge en henstilling til

Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til på EU’s vegne at indlede forhandlinger om en ny protokol

til fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre be-

skyttelsesniveauet i Danmark og EU. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 29. april 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsende henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til på vegne af Den Europæiske Union at indlede forhandlinger om en ny protokol til

gennemførelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri med Grønland. På baggrund af Kommis-

sionens henstilling udarbejdes der et forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til

at indlede forhandling på Den Europæiske Unions vegne om en ny protokol om bæredygtigt fiskeri.

Rådets afgørelse fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 43 sammenholdt med artikel 218, stk. 3, og 4,

og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. april 2024, men forventes

vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

I det forventede forhandlingsmandat vil Kommissionen blive bemyndiget af Rådet til at indlede og føre

forhandlinger om en ny fiskeriprotokol om fastsættelse af fiskerimuligheder og den finansielle mod-

ydelse omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri med Grønland. Forhandlingerne

skal gennemføres i konsultation med Rådet og i overensstemmelse med et sæt forhandlingsdirektiver.

Kommissionen forventes i udkastet til forhandlingsdirektiver at anføre, at formålet med forhandlin-

gerne er at få vedtaget en ny protokol som led i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland i

overensstemmelse med grundforordningen (1830/2013) om den fælles fiskeripolitik og Rådets konklu-

sioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse af 13. juli 2011 om den eksterne dimension af

den fælles fiskeripolitik.

Med henblik på at sikre, at den nye protokol fremmer et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri, forventes

Kommissionen at basere forhandlingerne på følgende mål:

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Der tages behørigt hensyn til de bedste videnskabelige udtalelser, der foreligger, og til de relevante

regionale forvaltningsplaner for at sikre og fremme et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri, der udeluk-

kende vil være rettet mod de overskudsressourcer, der er til rådighed, under hensyntagen til fiske-

rikapaciteten hos den lokale flåde.

Det sikres, at adgangen til fiskeressourcerne fastsættes ud fra de kriterier, der gælder for den nuvæ-

rende protokol, idet der tages hensyn til den udvikling, der er observeret i de seneste år, og til de

seneste videnskabelige vurderinger.

Dialogen videreføres for at styrke sektorpolitikken for at fremme gennemførelsen af en ansvarlig

fiskeripolitik i tråd med Grønlands udviklingsmål, idet der tages hensyn til de lokale fiskersamfunds

levebrød og interesser.

Der bør indføres en klausul om konsekvenserne i tilfælde af en tilsidesættelse af menneskerettighe-

der og demokratiske principper.

Der bør indføres en klausul om forrang til EU-fartøjer frem for andre tredjelandes fartøjer til at fiske

på overskuddet af fiskeriressourcer samt ensartede tekniske og finansielle betingelse for alle uden-

landske flåder.

Fiskeriprotokollen skal særligt definere:

De fiskerimuligheder, der tildeles EU-fartøjer.

Den finansielle kompensation og betingelserne for betaling.

Instrumenter med henblik på implementering af sektorstøtten.

Den eksisterende protokol løber i fire år fra den 21. april 2021, men af hensyn til de årlige finansielle

overførsler, er parterne blevet enige om at lade protokollen udløbe den 31. december 2024. Protokollen

omfatter adgang til fiskeri efter torsk, rødfisk, hellefisk, rejer, lodde, skolæst og makrel. I protokollen

fastsætter man et foreløbigt niveau for de fiskerimuligheder, som EU modtager. Disse såkaldte indika-

tive kvoter danner udgangspunkt for de årlige forhandlinger om kvoterne for et konkret år i lyset af den

videnskabelige rådgivning for bestanden og overskud af fiskerimuligheder.

Fiskerimulighederne, som er fastsat i protokollen, fiskes af fartøjer fra Danmark, Tyskland, Estland,

Polen, Litauen og Sverige. Danmark har 50 pct.

af EU’s rejekvote i grønlandske farvande, men forestår

i praksis næsten hele rejefiskeriet, da Frankrig som den anden kvoteholder overfører deres mængder til

Danmark. Danmark har i nogle år overført rejekvote ved Østgrønland til Estland og Litauen. Blandt EU-

medlemsstaterne er den danske kvoteandel af lodde 85 pct. Der har i protokollens løbetid ikke været

fangst af lodde ved Grønland, og fiskerimulighederne har derfor indgået i EU’s årlige aftaler med Norge

om udveksling af fiskerimuligheder.

I den eksisterende

fiskeriprotokol udgør EU’s årlige finansielle modydelse til Grønland i alt ca. 16,5 mio.

euro (ca. 123 mio. kr.). Heraf ydes ca. 13,6 mio. euro (ca. 101 mio. kr.) årligt for adgang til fiskerimulig-

hederne og et årligt finansielt bidrag på 2,9 mio. euro (ca. 21,8 mio. kr.) til sektorstøtte til implemente-

ring af den grønlandske fiskeripolitik. Hertil kommer en øget betaling fra rederne for fiskerimuligheder,

der ved fuld udnyttelse vil stige fra ca. 2,5 mio. euro årligt til ca. 3,1 mio. euro (ca. 23 mio. kr.) årligt i de

to første år og 4,6 mio. euro (ca. 34 mio. kr.) i de sidste to år af protokollens løbetid. I alt indeholder

protokollen således en årlig finansiel kompensation, inklusiv rederbetaling, på op til 19,5 mio. euro (146

mio. kr.) i de to første år og 21,1 mio. euro (ca. 157 mio. kr.) i de to sidste år.

Fiskerimulighederne kan efter aftale udvides, hvis udvidelsen er i overensstemmelse med konklusio-

nerne fra Den Fælles Videnskabelige Komité og ikke er til skade for en bæredygtig udnyttelse af de grøn-

landske fiskeressourcer.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Evaluering af fiskeriprotokollen 2021-24

Der er udarbejdet en evalueringsrapport af den eksisterende protokol mellem EU og Grønland. Rappor-

ten er udarbejdet for Kommissionen af uafhængige konsulenter. Det fremgår af rapporten, at parterne i

2021 og 2023 har fulgt de indikative kvoter, der fremgår af den eksisterende protokol, mens der i 2022

var en væsentlig forøgelse af kvoten for lodde. Dele af kvoterne inden for protokollen anvendes i kvote-

udveksling med Norge, der sikrer EU-fiskere andre fiskerimuligheder. I henhold til evalueringsrappor-

ten er EU-medlemsstaternes kvoteudnyttelse efter udveksling med Norge på 95 pct. i de tre år, der er

evalueret.

Den samlede finansielle kompensation og betaling fra rederne har gennemsnitligt været 20,6 mio. euro

(ca. 153 mio. kr.). For hver euro, der er investeret fra EU’s budget for fiskerimuligheder, er der en vær-

diøgning på 6,88 euro (ca. 51 kr.), heraf 4,32 euro (ca. 32 kr.) til EU og 2,12 euro (ca. 16 kr.) til Grønland

samt 0,24 euro (ca. 2 kr.) til andre parter. Det anslås i rapporten, at Grønland gennemsnitligt har mod-

taget 945 euro (ca. 7.000 kr.) pr. ton fisk fanget af EU-fartøjer i grønlandsk farvand. Protokollen med-

virker til 118 ansættelser i årsværk på fartøjerne, primært EU-besætningsmedlemmer. På det danske

rejefartøj, der fisker ved Grønland, er der ansat fem årsværk grønlandske besætningsmedlemmer.

I henhold til evalueringsrapporten er fiskeriprotokollen meget effektiv i at opnå målene for fiskeripart-

nerskabsaftalen og den tilhørende protokol til gennemførelse af partnerskabsaftalen. Fiskerimulighe-

derne til EU udgør kun en relativt lille del af Grønlands samlede fiskerimuligheder, men der er i rappor-

ten udtrykt en vis bekymring over, at bestandssituationen for visse bestande ikke er forbedret, at der er

mangel på opdateret og robust bestandsvurderinger, samt at nogle bestande (rejer) overfiskes.

Protokollen er ligeledes meget effektiv i forhold til værdi for pengene

–

både for EU, EU's fartøjsejere og

anvendelse af sektorstøtte med positiv påvirkning økonomisk, miljømæssigt og socialt og for Grønland

i forhold til indtægt og værdi i at give adgang til EU-fartøjer. I rapporten konkluderes, at sektorstøtten

passer til Grønlands behov, og at fiskeripartnerskabsaftalen og protokollen er i overensstemmelse med

EU’s fælles fiskeripolitik, herunder EU’s Arktiske politik, og Grønlands politikker vedrørende bæredyg-

tighed, gennemsigtighed, egenkapital og national udvikling. Mange grønlandske interessenter ønsker

dog ikke en fiskeriprotokol med EU

Evalueringsrapporten konkluderer, at fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende fiskeriprotokol er

moderat relevant for EU og Grønland med stor vægt på bæredygtighed og bidrag til samarbejde i regio-

nale fora.

I evalueringsrapporten anbefales det at forhandle en ny fiskeriprotokol, og der understreges en række

nøgleelementer for begge parter, blandt andet vedrørende bæredygtig udnyttelse af ressourcer og fair

fordeling af fordele. Særligt for Grønland er der behov for fortsat økonomisk kompensation for fiskeri-

muligheder, sektorstøtte, fiskerimuligheder til egen flåde og godt samarbejde med EU. For EU er der

behov for fortsatte fiskerimuligheder, import af fiskevarer fanget i grønlandske farvande, ændring af

protokol i forhold til fleksibilitet og varighed, implementering af elektronisk fangstrapportering samt

effektiv udstedelse af fiskeritilladelser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslag til henstillinger om at indlede forhandlinger. Forslag

til endelig indgåelse af nye fiskeriprotokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets god-

kendelse.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

Nærhedsprincippet

Henstillingen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Konsekvenser

Forslaget om indledning af forhandling om en ny fiskeripartnerskabsaftale og protokol har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser, men en eventuel indgåelse af en ny protokol vil

kunne have statsfinansielle konsekvenser gennem EU-budgettet.

Den samlede finansielle modydelse til Grønland i den eksisterende protokol er fastsat til en samlet udgift

på EU’s budget på i alt ca. 16,5 mio. euro (ca. 123 mio. kr.) pr. år i perioden 2021-24.

Den finansielle

modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens

ramme. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettet, svarende til en statslig udgift ved aftalen på ca.

2,5 mio. kr. pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 16,6 mio. euro (ca. 123 mio. kr.).

De erhvervsøkonomiske konsekvenser for det danske rejefartøj og eventuelle danske fartøjer, der fisker

lodde, der har kvote under protokollen, afhænger af forhandlingsresultatet. Forhandlingsresultatet får

også erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske fiskeres fiskeri i norsk farvand, idet dele af fiskeri-

mulighederne traditionelt indgår i balancen for udveksling af fiskerimuligheder mellem EU og Norge.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisa-

tion (DPPO) noterer med tilfredshed, at både Grønland og EU er indstillet på at forny partnerskabsaf-

talen for en ny fireårig periode med virkning fra den 1. januar 2025. DFPO og DPPO anerkender, at det

umiddelbart synes vanskeligt at udvide aftalen, ikke bare for de arter og bestande, der allerede indgår i

den eksisterende aftale, men også at få andre arter indlemmet i aftalen, så den i højere grad afspejler de

faktiske fiskerimuligheder og virkeligheden i Nordsøen og Nordatlanten efter, at UK har forladt EU.

I 2021 kunne et samlet dansk fiskerierhverv konstatere, at den eksisterende aftale på ingen måde pegede

i EU’s retning, endsige bidrog til at løse nogle af de udfordringer, som aftalen med Grønland kan bidrage

til at løse med andre tredjelande, som EU indgår fiskeriaftaler med. Her tænkes ikke mindst på aftalen

mellem EU og Norge. Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation har stor

forståelse for, at man i Grønland ønsker at udvikle fiskerierhvervet og øge fiskerikapaciteten. Men en

bilateral aftale burde også afspejle en fælles balance, som tager hensyn til begge parters behov for at

finde et niveau, som gør aftalen attraktiv. DFPO og DPPO finder ikke, at det har været tilfældet med

nugældende aftale, som i for høj grad ensidigt tager hensyn til det grønlandske fiskerierhverv.

Det er skuffende, at det endnu ikke er lykkedes at få en højere kvote på rejer i både Vest- og Østgrønland.

Ikke mindst i lyset af, at grønlandske fiskere ikke opfisker hele kvoten, ligesom man tilsyneladende be-

vidst går efter at fiske andre arter for blot at overføre den resterende mængder rejer til næste år. Det

forhold, at man i Grønland har 100 pct. fleks på både rejer og hellefisk strider fundamentalt imod de

principper, som gælder for EU’s fiskere, og giver Grønland

en urimelig mulighed for at hævde, at der

ikke er overskudsmængder af rejer i aftalen.

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

DFPO og DPPO vurderer endvidere, at lodde er et vigtigt element og derfor fortsat skal indgå i aftalen,

selvom det synes tvivlsomt om aftalen kan omsættes til et egentligt fiskeri, når 25.000 tons forlods er

afsat til grønlandske fiskere, ligesom lodde traditionelt også har indgået i fiskeriaftalen med Norge. Hvis

loddefiskeriet skal være rentabelt, bliver man nødt til at afsætte mængder, der afspejler en reel fiskeri-

mulighed. Endvidere skal referencepriserne afspejle de reelle priser i markedet. Når det gælder lodde,

er det også vigtigt at sikre, at aftalen på ingen måde må skabe forhindringer for EU-flådens mulige frem-

tidige adgang til andre kyststaters farvande.

DFPO og DPPO finder også at makrel bør indgå i aftalen. Håbet om en global fordelingsaftale imellem

alle kyststater svinder og det bør ikke være en forudsætning for, at EU og Grønland kan indgå en bære-

dygtig bilateral aftale, der inkluderer makrel.

Det er også vigtigt, at aftalen træder i kraft og har virkning fra den 1. januar 2025, så EU's fiskere har

mulighed for at igangsætte fiskeriet når aftalen træder i kraft.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være bred opbakning til henstillingen i Rådet.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at EU’s fiskeripartnerskabsaftale med Grønland er en vigtig aftale både i relation til

de fiskerimuligheder, den giver EU’s fiskere, og i form af aftalens væsentlige bidrag til EU’s fiskeriaftaler

i Nordatlanten (primært med Norge), hvor kvoter i grønlandske farvande stilles til rådighed af EU til

gengæld for fiskerimuligheder i de pågældende tredjelandes farvande. Samarbejde mellem EU og Grøn-

land på fiskeriområdet er også vigtigt i en bredere Nordatlantisk kontekst.

Regeringen støtter særligt, at følgende principper indgår i nye fiskeriprotokoller:

•

At der alene må fiskes på et overskud af fiskerimuligheder,

•

Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

•

At parterne for vandrende og stærkt vandrende arter skal følge den regionale videnskabelige råd-

givning og forvaltningstiltag vedtaget i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer,

•

Styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

•

Krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af op-

bygning af høringsprocesser,

•

Størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne, og

•

Størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalens indgåelse og evaluering.

Regeringen finder endvidere, at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter bør forvaltes og kontrolleres ef-

ter samme standard som inden for EU-farvande,

herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal under-

støtte en social og miljømæssigt bæredygtig udvikling.

Det er vigtigt, at den nye fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen opfylder de generelle principper

om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne di-

mension af 19. marts 2012 og er i overensstemmelse med de generelle principper om bæredygtige fiske-

ripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen). Midlerne fra fi-

skeripartnerskabsaftalerne bør i den sammenhæng komme lokalbefolkningen til gode. Desuden er det

Rådmøde nr. 4019 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. april 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29/4-24

vigtigt, at der fastsættes en eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiske-

ripartnerskabsaftale med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af

aftalen og ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.