Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender - udvikling) den 7. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (udvikling) 7/5-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4021 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EUKOOR, sagsnr.: 24/00888

Den 26. april 2024

Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 7. maj 2024

SAMLENOTAT

1. Ukraine, Ukraine-planen ..................................................................................................................... 2

- Politisk drøftelse

.................................................................................................................................... 2

KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 2

2. Palæstina og situationen i Gaza ......................................................................................................... 4

- Politisk drøftelse

.................................................................................................................................... 4

KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 4

3. EU-engagement i skrøbelige kontekster ........................................................................................... 7

- Politisk drøftelse

.................................................................................................................................... 7

KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 7

Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender - udvikling) den 7. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (udvikling) 7/5-24

1. Ukraine, Ukraine-planen

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet (udvikling) den 7. maj 2024 ventes en drøftelse af EU genopbygningsstøtte til Ukraine på baggrund

af en status fra KOM om fremdriften i at få Ukraine-facilitetens 50 mia. euro til at gøre en positiv forskel i

Ukraines yderst vanskelige aktuelle situation. Den ukrainske regering har oversendt en plan for udnyttelsen af

hovedparten af Ukraine-facilitetens midler, der sigter på at styrke og prioritere investeringer, reformer og retsstats-

principper. Planen er udarbejdet i samspil med EU og opfyldelse af planens reformmål er en betingelse for udbeta-

linger fra faciliteten. Regeringen arbejder aktivt for, at EU og medlemslandene øger den civile støtte til Ukraine

–

og lægger stor vægt på en snarlig rådsgodkendelse af Ukraine-planen.

2. Baggrund

Ukraine-faciliteten med 50 mia. euro i lån og gavebistand blev godkendt på DER 1. februar i år.

Retsakten for faciliteten blev vedtaget af Europa Parlamentet en måned senere. I marts-april blev

en bro-finansiering fra faciliteten på 6 mia. euro udbetalt. I midten af april blev 990 mio. euro

fordelt fra Ukraine-facilitetens privatsektorvindue (søjle II) til 11 allerede igangværende program-

mer, hvormed udviklingsinstitutioner og -banker, herunder EIB og EBRD hurtigt kunne øge

deres støtte den private sektor i Ukraine, herunder små og mellemstor virksomheder. Ukraine-

faciliteten er imidlertid ikke fuld operationel før vedtagelse af en implementerende rådsbeslutning

på baggrund af Kommissionens anbefaling om godkendelse af Ukraine-planen. Det forventes at

ske på ECOFIN rådsmøde den 14. maj.

Ukraine-planen er udarbejdet af den ukrainske regering i samspil med Kommissionen. Etablering

af Ukraine-planen indgår i mandatet fra FEU fra 29. september 2023 og i retsakten om Ukraine-

faciliteten, og skal guide udnyttelsen af hovedparten af midlerne i Ukraine-faciliteten. Planen om-

fatter prioriterede investeringer i udvalgte sektorer, på tværgående tematiske områder og ift. re-

former, der vil styrke den ukrainske økonomi og retssikkerhed, herunder anti-korruption. Gen-

nemførelse af de prioriterede reformer er en betingelse for kvartalsvise udbetalinger fra faciliteten

til Ukraine. Kommissionen må forventes at forelægge mindre justeringer af planen til godken-

delse i rådets i gennemførselsfasen, hvis konteksten ændres, fx pga. udvikling i krigen. Ukraine-

planen kan potentielt udgøre en ramme for koordinering af EU’s medlemslandes og internatio-

nale partneres assistance til Ukraine. Ukraine-planens reformspor samt særlige midler afsat i fa-

cilitetens søjle III til at yde teknisk assistance

til Ukraines opfyldelse af EU’s acquis, vil bringe

Ukraine tættere på et EU medlemskab. Ukraine-faciliteten

står ikke alene i EU’s støtte til Ukraine.

Ud over den altafgørende militære assistance yder EU på den civile front humanitær bistand til

Ukraine. Europa-Kommissionen

og EU’s medlemslande har tilsammen givet mere end 22 mia.

DKK (3 mia. EUR) i humanitær bistand til Ukraine. Siden februar 2022 har Kommissionen pla-

ceret sig som en af de største donorer med samlet 7 mia. DKK (926 mio. EUR) allokeret til

håndtering af de humanitære konsekvenser af krigen i Ukraine.

3. Formål og indhold

Rådsmødet vil fokusere på Ukraine-faciliteten, herunder Ukraine-planen

som led i EU’s samlede

assistance til Ukraine. Ukraine-planens godkendelse i Rådet midt-maj er et væsentligt skridt for

at Ukraine-faciliteten kan træde i kraft og gøre en forskel for livsvilkår, modstandskraft og vigtige

reformer, der bringer Ukraine tættere på et EU medlemskab.

Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender - udvikling) den 7. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (udvikling) 7/5-24

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser

eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til økonomisk støtte til Ukraine,

herunder at Ukraine-faciliteten operationaliseres ved snarlig positiv rådsbeslutning, på baggrund

af Kommissionens vurdering og anbefaling af at godkende Ukraine-planen. Visse lande kan rejse

spørgsmål, som landene finder bør vægtes under gennemførelsen af Ukraine-planen. Ungarns

holdning er pt. ukendt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, militært, civilt og erhvervsmæssigt. Ukra-

ine-faciliteten demonstrerer EU's vilje til langsigtet og stabil civil støtte til Ukraine - en flersidet

støtte, der reformerer økonomien, fremmer den private sektor og bringer Ukraine tættere på

EU’s standarder og normer. Det komplementeres af EU’s humanitære støtte til Ukraine.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2024.

Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender - udvikling) den 7. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (udvikling) 7/5-24

2. Palæstina og situationen i Gaza

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Israel, Palæstina og regionen, herunder særligt beho-

vet for en humanitær våbenhvile, øget og uhindret humanitær adgang samt beskyttelse af nødhjælpsarbejdere.

Derudover forventes den uafhængige undersøgelse

af UNRWA’s kontrolmekanismer at

blive drøftet i rådet.

Regeringen bakker op om hidtil vedtagne EU-erklæringer vedr. situationen, herunder behovet for en humanitær

våbenhvile og uhindret humanitær adgang til og i Gaza. Regeringen bakker endvidere fuldt op om anbefalin-

gerne fra den uafhængige undersøgelse af UNRWA, og at rapportens konklusioner nu hurtigst muligt bliver im-

plementeret. Mødet vil endeligt give mulighed for at informere om ny dansk humanitær støttestøttepakke til

Gaza på 100 mio. kr.

2. Baggrund

Den humanitære situation i Gaza er fortsat katastrofal. Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza

er over 34.000 palæstinensere blevet dræbt og mindst 76.800 er sårede. 1,7 mio. mennesker,

svarende til 75% af befolkningen, er fordrevet fra deres hjem. FN advarer om en nært forestå-

ende hungersnød i det nordlige Gaza og risiko for spredning af hungersnød i hele Gaza frem

mod midt juli. 31 pct. af børn under to år lider af akut fejlernæring, og flere meldes døde af sult

eller dehydrering. Den humanitære adgang, sikkerhed for nødhjælpsarbejdere og distribuering

af nødhjælp er fortsat en hovedudfordring, særligt i det nordlige Gaza. Ifølge FN og humani-

tære aktører står nødhjælpen klar, men de begrænses ikke mindst af israelske restriktioner og

den utrolig vanskelige sikkerhedssituation for civile og nødhjælpsarbejdere i Gaza. I april er der

i gennemsnit kommet ca. 192 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza om dagen, sammenlignet med

ca. 161 i marts måned. Dertil skal det bemærkes, at der i denne uge er blevet slået rekord i an-

tallet af lastbiler med nødhjælp, der har fået adgang til Gaza på én dag siden krigens begyndelse

den 7. oktober. FN vurderer, at der er behov for mindst 500 lastbiler hver dag bare for at

kunne imødekomme de mest basale behov. Implementering af den israelske regerings udmel-

ding om at genåbne Erez-grænseovergangen og den israelske havn Ashdod nord for Gaza af-

venter fortsat, og er kun blevet anvendt få gange. Ifølge FN vil Erez-grænseovergangen kunne

have kapacitet til op mod 200 lastbiler om dagen. Danmark opfordrer både i samarbejde med

EU og nordisk kreds til, at Israel forbedrer adgangsforholdene ind i Gaza.

Regeringen lancerede den 9. april en ny humanitær støttepakke på 100 mio. kr. til Palæstina i til-

læg til den udbetalte støtte af det årlige danske kernebidrag til UNRWA på 105 mio. kr. Støtte-

pakken har fokus på livsreddende humanitære indsatser, og går til danske civilsamfundsorgani-

sationer aktive i Palæstina, FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) samt International Røde

Kors Komite (ICRC). Derudover støttes en ny FN mekanisme der -mekanisme, der blandt an-

det skal sikre en mere effektiv håndtering og koordinering af nødhjælpen til Gaza og styrke det

internationale spor, der arbejder på at skabe bedre humanitær adgang samt humanitære diplo-

mati.

Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender - udvikling) den 7. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (udvikling) 7/5-24

Den endelige rapport for den uafhængige undersøgelse

af UNRWA’s kontrolmekanismer, som

ledes af den tidligere franske udenrigsminister, Catherine Colonna, er nu afsluttet. Udenrigsmi-

nisteriet modtog rapporten med undersøgelsens konklusioner mandag aften den. 22 april 2024.

Colonna briefede EU-kredsen om rapporten samme dag i New York. Ifølge Colonna under-

streger rapporten, at UNRWA spiller en uundværlig rolle og er

en ”livline” for millioner af pa-

læstinensiske flygtninge i fraværet af en politisk løsning. Ifølge Colonna har

UNRWA det ”mest

komplette” kontrolsystem af alle FN-organisationer,

som består af flere kontrolmekanismer og

procedurer til at sikre efterlevelse af neutralitetsprincippet end nogen anden organisation.

Hun fremhævede, at dette er nødvendigt for, at UNRWA kan operere i den komplekse og

unikke kontekst, som organisationen befinder sig i. Samtidig fremlægger rapporten 8 områder

som kan

forbedre UNRWA’s kontrolmekanismer.

Rapporten vil blive fulgt op med en hand-

lingsplan for implementering af undersøgelsens konklusioner.

3. Formål og indhold

Det nærmere fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. For nuvæ-

rende ventes fokus dels på den aktuelle situation på jorden, herunder de katastrofale humanitære

forhold i

Gaza og på EU’s muligheder for

at presse på for en humanitær våbenhvile og, behovet

for langt større sikkerhed for humanitære nødhjælpsarbejdere og uhindret humanitær adgang.,

samt de fatale humanitære konsekvenser ved en israelsk landoffensiv i Rafah. Dertil forventes

der at være fokus

på den det nyligt afsluttede uafhængige undersøgelse af UNRWA’s kontrolme-

kanismer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Om end der fortsat er forskelle mellem EU-medlemslandene på flere punkter, deler medlems-

landene generelt bekymringen over den katastrofale humanitære situation i Gaza, herunder be-

hovene for beskyttelse af civile og for øget humanitær adgang. Flere af de EU-lande der havde

pauset støtten til UNRWA har nu genoptaget støtten. Danmark har som bekendt udbetalt ker-

nebidrag på DKK 105 mio. til UNRWA som forudset i det første kvartal af 2024.

Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender - udvikling) den 7. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (udvikling) 7/5-24

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om de hidtidige vedtagne EU-erklæringer fra bl.a. FAC og DER, som bl.a.

kalder på behovet for en humanitær våbenhvile og uhindret humanitær adgang. Regeringen bak-

ker ligeledes op om humanitær støtte via airdrops og den maritime humanitære korridor når den

bliver operationel. Fra dansk side har man ligeledes været aktiv ifm. at finde en konstruktiv vej

frem ift. genetableringen af tilliden til UNRWA i lyset af organisationens uomgængelige humani-

tære rolle. For Danmark er det centralt, at de uafhængige anbefalingerne

om UNRWA’s kontrol-

mekanismer bliver implementeret hurtigst muligt og indgår i det samlede arbejde med reform-

modernisering af UNRWA.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den generelle humanitære situation i Gaza har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 15. marts 2024.

Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender - udvikling) den 7. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (udvikling) 7/5-24

3. EU-engagement i skrøbelige kontekster

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet ventes en drøftelse af EU og medlemslandenes engagementer i skrøbelige situationer, herunder an-

vendelsen af de forskellige finansieringsinstrumenter. Spørgsmålet om EU og medlemslandenes engagementer i

skrøbelige og politisk komplekse situationer skal ses i lyset af de senere års udvikling med forfatningsstridige

magtovertagelser, omstridte valgsituationer og alvorlige menneskerettighedskrænkelser i en række tredjelande, og

de heraf afledte konsekvenser for EU og medlemslandenes kort-, mellem- og langsigtede engagementer i disse

lande. Drøftelsen er en forlængelse af dagsordenspunktet fra det formelle rådsmøde for udvikling d. 21. november

2023 om Team Europe engagementer i komplekse situationer i Afrika og vil være en mulighed for at diskutere

fælles tilgange og udfordringer for EU og medlemslandene.

2. Baggrund

EU og medlemslandenes (Team Europe) engagementer i komplekse situationer blev senest

drøftet på det formelle rådsmøde for udviklingsanliggender d. 21. november 2023. I den forbin-

delse lagde Danmark vægt på de politisk vanskelige udfordringer og dilemmaer ved at fastholde

udviklingsengagementer i sådanne kontekster og foreslog samtidig, at der udvikles en mere sy-

stematisk og transparent tilgang til medlemslandenes involvering i beslutninger relateret til EU's

engagementer i komplekse situationer.

Opretholdelsen af udviklingsengagementer i skrøbelige og politisk komplekse situationer rejser

særlige dilemmaer. Desuden kan afvikling eller suspension af engagementer forværre eksiste-

rende sociale, økonomiske og politiske udfordringer og fremskynde yderligere tilbagegang. Sær-

ligt risikoen for indirekte at legitimere et illegitimt regime bør indgå i overvejelserne. Samtidig

må der tages højde for de nye geopolitiske realiteter, som har givet mulighed for styrket tilstede-

værelse af andre aktører, hvis dagsordener er i strid

med EU’s værdier og interesser.

Humanitære indsatser og nexus-programmering har været måder at forblive engageret på og

samtidig støtte lokalbefolkningen uden risiko for indirekte at legitimere illegitime regimer. Så-

danne modaliteter viser sig imidlertid mindre effektive til at fremme langsigtet social og økono-

misk udvikling og stabilisering m.v. Regeringen ser således behov for, at EU og dets medlems-

lande identificerer fælles tilgange, der sikrer en balance i henhold til at forblive engageret uden

at styrke illegitime regimers magtpositioner.

3. Formål og indhold

Det belgiske formandskab har taget drøftelsen videre med henblik på at udvikle fælles retnings-

linjer for Team Europes engagementer i skrøbelige situationer. Formandskabet lægger blandt

andet op til styrket koordination mellem EU og medlemslandene, styrkelse af strategisk kom-

munikation for at imødegå desinformation og fremme universelle værdier, samt udarbejdelsen

af fælles analyser af lokale kontekster med henblik på at afdække mulighederne for fortsat enga-

gement. Det er forventningen, at retningslinjerne vil blive genstand for drøftelse på rådsmødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender - udvikling) den 7. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (udvikling) 7/5-24

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-medlemslandene et generelt ønske om at fastholde fokus på Team Europe

engagementer i skrøbelige situationer, herunder tilstræbe en Team Europe-tilgang i form af et

mere dybdegående og koordineret samarbejde med forbedret fælles respons som følge heraf.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en Team Europe-tilgang til et mere dybdegående og koordineret samarbejde

om engagementer i skrøbelig situationer. Det indebærer bl.a. en fælles analyse og forståelse for,

hvordan

EU’s og medlemslandenes udviklingssamarbejde kan tilrettelægges således, at lokalbe-

folkningen støttes, og langsigtede udviklingsproblematikker fortsat adresseres, uden at EU eller

medlemslandene risikerer at legitimere illegitime regimer. Regeringen støtter endvidere, at der

udvikles en mere systematisk og transparent tilgang til medlemslandenes involvering i beslut-

ninger relateret til EU's engagementer i skrøbelige situationer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Team Europe engagement i komplekse situationer i Afrika har senest været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg den 10. november 2023 under punkt vedr. rådsmødet for udvikling.