Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4022 - uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt
2859173_0001.png
Den 26. april 2024
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 13. maj 2024
Ungdom
Punkt 1: Rådskonklusioner om arven fra det Europæiske Ungdomsår 2022
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 2: Rådskonklusioner om de europæiske og internationale politiske dagsordener for børn, unge og
børns rettigheder
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 4)
Punkt 3: Rådsresolution om politik for ungdomsarbejde i Europa
-
KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 6)
Punkt 4: Rådskonklusioner om inkluderende samfund for unge
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 8)
Punkt 5:
Opfølgningen på resultaterne af EU’s ungdomskonference
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 10)
Uddannelse
Punkt 6: Rådshenstilling om Et mobilt Europa
–
muligheder for læringsmobilitet for alle
- KOM (2023)719
- vedtagelse
(s. 12)
Punkt 7: Rådskonklusioner om evidensinformeret politik og praksis inden for uddannelse mhp. at opnå
det europæiske uddannelsesområde
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 19)
Punkt 8: Kunstig intelligens inden for uddannelse: At kombinere teknologisk innovation med
kvalitetsuddannelse for alle
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 21)
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
Punkt 1: Rådskonklusioner om arven fra det Europæiske Ungdomsår 2022
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Det belgiske formandskab ønsker at få vedtaget et sæt rådskonklusioner med fokus på Kommissionens
meddelelse om det europæiske ungdomsår. Meddelelsen opsummerer aktiviteter og initiativer i ungdomsåret (2022) og
peger på fremtidige indsatser i KOM på ungdomsområdet.
Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne, men er kritisk over for en række elementer i
EU’s
ungdomsdialog. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 13. maj 2024 (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Det belgiske formandskab har udarbejdet en række rådskonklusioner på ungdomsområdet heriblandt
konklusioner om Kommissionens meddelelse om det europæiske ungdomsår 2022 (KOM(2024)1).
Meddelelsen er en opfølgning på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22.
december 2021 om det europæiske ungdomsår (2022) og tager afsæt i artikel 6, litra e), i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, som giver EU kompetence til at gennemføre tiltag for at
understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag på ungdomsområdet.
Meddelelsen skal ses i sammenhæng med det tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene og den kommende evaluering af EU-strategien for unge 2019-2027, som ventes
offentliggjort i løbet af 2024.
I rådskonklusionerne hilses Kommissionens meddelelse velkommen, resultaterne fra ungdomsåret
fremhæves, og behovet for at arbejde videre og skabe resultater på ungdomsområdet understreges.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på resultaterne af det europæiske ungdomsår.
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at udveksle erfaringer ift. at adressere unges
udfordringer og bekymringer på tværs af politikområder bl.a. ved at etablere gensidige læringsaktiviteter
fx gennem en ny platform for interessenter på ungdomsområdet.
Dertil kommer en opfordring til at styrke EU's ungdomsdialog gennem eksempelvis
midtvejsevalueringen af EU's ungestrategi eller en opdatering af rådskonklusionerne om styringen af
EU's ungdomsdialog. Kommissionen og medlemsstaterne tilskyndes desuden til at kommunikere på en
ungdomsvenlig måde med fokus på at inkludere alle unge, særligt unge med færre muligheder.
Endelig er der fokus på vigtigheden af EU-programmerne Erasmus+ og Det europæiske
Solidaritetskorps samt løbende opfølgning på EU's ungdomsstrategi og
–arbejdsplan.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
2
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. april 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter ambitionen om at styrke unges inddragelse og deltagelse i politiske processer, men
samtidig er det vigtigt for regeringen, at det sker på en meningsfuld måde, som reelt inddrager unge og
ikke skaber unødigt tunge administrative processer.
Regeringen er kritisk over for de tunge processer, den manglende kontinuitet og de meget overordnede
debatter uden konkrete resultater, som ofte præger EU’s ungdomsdialog,
og mener ikke, at
ungdomsåret i sig selv har ændret noget substantielt i ungdomspolitikken.
Regeringen er således enig med Kommissionen i, at EU's ungdomsdialog bør tilpasses, så dialogen
fremover fokuserer på konkrete politiske temaer i Kommissionens arbejdsprogram. Regeringen støtter
ligeledes en fortsættelse af dialogen mellem ungerepræsentanter og relevante kommissærer.
Regeringen er skepisk over for Kommissionens initiativ om etablering af en platform for interessenter
på ungdomsområdet samt udpegning af nationale ungdomskoordinatorer efter Kommissionens
forbillede. Samarbejdet mellem Kommissionen, interessenter på ungdomsområdet og medlemsstaternes
repræsentanter bør kunne rummes inden for den eksisterende struktur for det europæiske samarbejde.
Der findes således allerede en række fora på EU-niveau, ligesom der findes nationale
ungdomsarbejdsgrupper ledet af ungdomsorganisationer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om meddelelsen om det europæiske ungdomsår 2022 den
6. februar 2024.
3
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
Punkt 2: Rådskonklusioner om de europæiske og internationale politiske dagsordener for børn,
unge og børns rettigheder
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Det belgiske formandskab ønsker at få vedtaget et sæt rådskonklusioner om europæiske og internationale
politiske dagsordener om børn, unge og børns rettigheder. Konklusionerne sætter fokus på børn og unges rettigheder,
herunder at sikre mulighed for børn og unges deltagelse i demokratiske processer og forebygge og bekæmpe vold mod børn
og unge samt diskrimination.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 13. maj 2024
(uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Det belgiske formandskab har udarbejdet en række rådskonklusioner på ungdomsområdet herunder om
europæiske og internationale politiske dagsordener om børn, unge og børns rettigheder.
Rådskonklusionerne følger op på studiet ”The European and International Policy Agendas on
Children, Youth and Children’s Rights”, som første gang blev udarbejdet
under det belgiske EU-
formandskab i 2010. Studiet giver et overblik over de vigtigste politiske dagsordener om børn og unge
og deres rettigheder i regi af EU og FN. Publikationen blev opdateret i 2012, 2014, 2016, 2018, 2021
samt 2023.
Konklusionerne skal desuden ses i sammenhæng med øvrige dokumenter, der sætter fokus på børn og
unges rettigheder, antidiskrimination og unges deltagelse i demokratiske processer, herunder
EU-strategi for børns rettigheder (2021-24), EU-strategien for unge 2019-2027 og den europæiske
børnegaranti.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på børn og unges rettigheder, herunder at sikre
mulighed for børn og unges deltagelse i demokratiske processer og forebygge og bekæmpe vold mod
børn og unge samt diskrimination.
Rådskonklusionerne anerkender, at der siden 2010 er opnået betydeligt fremskridt i forhold til
anerkendelse og fremme af børns og unges rettigheder og trivsel. Det understreges, at det er
nødvendigt at integrere børns rettigheder samt børne- og ungdomsperspektivet i alle relevante
politikområder for at sikre sammenhængende, omfattende og inkluderende politikker for børn og unge,
særligt unge med færre muligheder og i de mest sårbare situationer, herunder unge med handicap,
LGBTI-unge, samt unge med indvandrerbaggrund, der er fordrevne eller søger tilflugt.
Medlemsstaterne inviteres bl.a. til at udvikle og videreudvikle eksisterende nationale strategier, der skal
sikre koordinerede politikker for børn og unges rettigheder, samt sikre en koordineret tilgang til disse
rettigheder. Derudover inviteres medlemsstaterne til at indarbejde muligheder for børns og unges
deltagelse i beslutningsprocesser gennem platforme og mekanismer samt at promovere deres aktive
deltagelse. Endelig inviteres medlemsstaterne til at forebygge og bekæmpe vold mod børn og unge samt
diskrimination og sikre et sikkert, støttende og inkluderende miljø for alle børn i skolen, især dem, der
tilhører sårbare grupper.
4
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
2859173_0005.png
Europa-Kommissionen inviteres bl.a. til at styrke synergierne i implementeringen af eksisterende
strategier og indsatser i regi af EU, herunder en række platforme, der giver borgere mulighed for at
deltage i demokratiske processer. Derudover inviteres Europa-Kommissionen til at overveje
mulighederne for at opdatere studiet ”The European and International Policy Agendas on Children,
Youth and Children’s Rights”
hvert andet år.
Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen inviteres i fællesskab til at sikre og muliggøre meningsfuld,
inkluderende og sikker deltagelse samt at monitorere effekten af politikker relateret til børn og unge og
deres rettigheder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. april 2024.
Der indkom følgende bemærkning:
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
DLI bakker op om en opdatering hvert andet år af studiet ”The European and International Policy
Agendas on Children, Youth and Children’s Rights”, som giver et vigtigt overblik over de vigtigste
politiske dagsordener på områderne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter ambitionen med rådskonklusionerne og anerkender vigtigheden af at sætte fokus på
børn og unges rettigheder og deres muligheder for at deltage i demokratiske processer. Samtidig er
regeringen kritisk over for, om nogle af de konkrete metoder, der foreslås i rådskonklusionerne, vil
have den ønskede effekt, fx platforme til at understøtte børn og unges demokratisk deltagelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
Punkt 3: Rådsresolution om politik for ungdomsarbejde i Europa
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Det belgiske formandskab ønsker at få vedtaget et sæt rådskonklusioner med fokus på ungdomsarbejde og
betydningen af dette. Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den
13. maj 2024 (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Den europæiske ungdomsstrategi 2019-2027 og de underliggende europæiske ungdomsmål udgør
rammen for det europæiske ungdomsarbejde. Strategien har bl.a. fokus på inddragelse af unge,
ungdomsorganisationer og andre aktører inden for ungdomsarbejde i forhold til politik, der berører
unges liv. I den sammenhæng har det belgiske EU-formandskab udarbejdet en rådsresolution om
ungdomsarbejde i Europa.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på værdien af ungdomsarbejde i EU.
”Ungdomsarbejde” skal i denne sammenhæng forstås som et bredt begreb, der dækker sociale,
kulturelle, uddannelsesmæssige, sportslige, miljømæssige og politiske aktiviteter for unge, men ikke
lønnet arbejde.
I rådskonklusionerne fremhæves vigtigheden af at nedbryde barrierer for, at unge kan deltage i
ungdomsarbejde og
–aktiviteter,
at inkludere unge med forskellige baggrunde og sikre lige adgang til
ungdomsarbejde.
Medlemsstaterne og Kommissionen inviteres til at udvikle eller udbygge en politik for ungdomsarbejde,
støtte ungdomsarbejde af høj kvalitet, skabe gode vilkår for at ungdomsarbejde kan udfolde sig på
offentlige steder, gøre brug af eksisterende EU-programmer lokalt, indsamle data om effekten af
ungdomsarbejde, udveksle erfaringer vedr. uddannelse og træning af ungdomsarbejdere samt anerkende
ungdomsarbejde som et middel til at støtte unge i deres overgang fra ungdom til voksenliv.
Medlemsstaterne inviteres desuden til at støtte udfoldelsen af ungdomsarbejde, herunder også lokalt og
gennem partnerskaber mellem forskellige sektorer samt ved at tilstræbe simple administrative
procedurer for administratorer af ungdomsarbejde.
Kommissionen inviteres til at sætte øget fokus på udvikling af politikker for ungdomsarbejde bl.a. ved
at facilitere udveksling af god praksis og opbygge kapacitet blandt ungdomsarbejdere, unge mennesker
og beslutningstagere, særligt gennem EU's ungdomsprogrammer. I den forbindelse fremhæver
resolutionen også behovet for at gøre EU's ungdomsprogrammer mere enkle, attraktive og tilgængelige
for interessenter inden for ungdomssektoren samt udbrede kendskabet til støttemulighederne.
Kommissionen opfordres desuden til at styrke samarbejdet med Europarådet på ungdomsområdet og
undersøge mulige tilgange til at monitorere udviklingen inden for ungdomsarbejde gennem etablering af
et nyt indeks, der giver et indblik i status for ungdomsarbejde.
6
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
Endelig indeholder rådsresolutionen også en række invitationer til ungdomssektoren med henblik på
bl.a. at øge unges samfundsmæssige engagement, styrke og udvikle netværk inden for ungdomsarbejde
og promovere anerkendelse af ungdomsarbejde i samfundet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. april 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, idet regeringen anerkender vigtigheden af et stærkt
civilsamfund med dialog på tværs af forskellige generationer og fællesskaber, herunder via foreningslivet
og i ungdomsorganisationer. Samtidig noterer regeringen sig, at unges engagement kan finde sted i
mange forskellige sammenhænge og fora og ikke nødvendigvis kun inden for rammen ungdomsarbejde,
som rådsresolutionen fra det belgiske formandskab fokuserer på.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
Punkt 4: Rådskonklusioner om inkluderende samfund for unge
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Det belgiske formandskab ønsker at få vedtaget et sæt rådskonklusioner om inkluderende samfund for
unge. Konklusionerne sætter fokus på lige muligheder, inklusion og støtte til unge samt at sikre aktiv, meningsfuld og
ligeværdig deltagelse.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 13. maj 2024
(uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Det belgiske formandskab har udarbejdet en række rådskonklusioner på ungdomsområdet, herunder
om inkluderende samfund for unge.
Konklusionerne skal ses i sammenhæng med en række andre strategier og tiltag, der sætter fokus på
unges rettigheder, lige muligheder og inklusion af unge med handicap, herunder Den europæiske søjle
for sociale rettigheder, EU-strategien for unge 2019-2027 og ungdomsmålene i strategien.
Rådkonklusionerne anfører også de input, som ungdomsdelegater har udarbejdet på EU
ungdomskonferencen under det belgiske EU-formandskab i marts 2024.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at fremme lige muligheder, inklusion og støtte til unge samt at
sikre aktiv, meningsfuld og ligeværdig deltagelse i de sammenhænge, der vedrører de unges liv.
Medlemsstaterne inviteres bl.a. til at identificere og undersøge de barrerier og udfordringer, som unge
står overfor i deres liv, herunder særligt unge med færre muligheder samt at forbedre levevilkår og
trivsel, bl.a. ved at øge bevidstheden hos offentlige myndigheder om de specifikke behov hos unge med
færre muligheder. Derudover inviteres medlemsstaterne til at sikre let og tilgængelig adgang til
information, fysiske og digitale rum og tjenester, hvor unge kan mødes. Endelig opfordres
medlemsstaterne til at fjerne barrierer for, at unge med færre muligheder kan engagere sig i
ungdomsarbejde.
Europa-Kommissionen og medlemsstaterne inviteres i fællesskab til at promovere inkluderende
ungeinddragelse, fx gennem konsultationer i politikudvikling samt at understøtte beslutningstagere på
alle niveauer ved at dele viden om best practice vedrørende inkluderende samfund samt inkluderende
og mangfoldighedssensitivt ungdomsarbejde.
Europa-Kommissionen inviteres til at understøtte formålet gennem de eksisterende EU-programmer
(fx Erasmus+) og derigennem styrke social inklusion og sammenhængskraft samt at arbejde for at
styrke inklusionen i programmerne, så flere unge med færre muligheder inkluderes.
Øvrige fokusområder er unges mentale sundhed og trivsel, kompetencer i ungdomsarbejdet samt at
sikre en reel dialog mellem unge og beslutningstagere i regi af EU's ungdomsdialog.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
8
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. april 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter rådskonklusionerne og ambitionen om at fremme lige muligheder, inklusion og
støtte til unge samt at sikre aktiv, meningsfuld og ligeværdig deltagelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
Punkt 5:
Opfølgningen på resultaterne af EU’s ungdomskonference
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resume:
Det belgiske formandskab ønsker en politisk drøftelse om opfølgning på EU's ungdomskonference og
forbedring af EU's ungdomsdialog. Drøftelsen tager afsæt i det belgiske formandskabs opsamling på ungdomskonferencen
i Gent i marts 2024. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 13. maj 2024 (uddannelse og ungdom) med henblik på
politisk drøftelse.
2. Baggrund
Oplægget til den politiske drøftelse på rådsmødet tager afsæt i EU's ungdomsdialog med fokus på
udkommet af EU's ungdomskonference i Gent i marts 2024.
Som et led i EU's ungdomsdialog afholder hvert formandskab en ungdomskonference under et
overordnet tema, som fastsættes af det aktuelle trioformandskab. I perioden 1. juli 2023 til 31.
december 2024 udgør Belgien sammen med Spanien og Ungarn trioformandskabet, og dette
trioformandskab har med afsæt i EU's ungdomsstrategi valgt det overordnede tema for den europæisk
ungdomsdialog: ”Inkluderende
samfund”.
Ungdomskonferencen har til formål at facilitere dialog mellem unge (to ungdomsdelegater fra hver
medlemsstat) og beslutningstagere i EU. Som afslutning på konferencen formulerer de unge en række
anbefalinger til beslutningstagerne i EU. Under det belgiske formandskab er disse anbefalinger blevet
vedlagt rådskonklusionerne om inkluderende samfund.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om, hvordan opfølgningen på EU's
ungdomsdialog kan forbedres samt udveksle erfaringer om, hvilke af de 34 anbefalinger, de enkelte
medlemsstater kan implementere.
Anbefalingerne er inddelt i seks overordnede kategorier med fokus på hhv. strukturelle barrierer for
social inklusion, sundhed og mental trivsel, inkluderende læringsmiljøer inden for både formel og
uformel uddannelse, information og bekæmpelse af diskrimination. Et konkret eksempel på en
anbefaling er forslaget om inden for eksisterende EU-programmer at tage et initiativ for undervisere og
ungdomsarbejdere med fokus på mental trivsel blandt unge.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
10
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. april 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er kritisk over for de tunge processer, den manglende kontinuitet og de meget overordnede
debatter uden
konkrete resultater, som ofte præger EU’s ungdomsdialog. Regeringen vil benytte
drøftelsen til at fremhæve behovet for at gøre EU's ungdomsdialog mere konkret og relevant for alle
deltagende parter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
2859173_0012.png
Punkt 6: Rådshenstilling om Et mobilt Europa
–
muligheder for læringsmobilitet for alle
- KOM(2023)719
- vedtagelse
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med streg i venstre margen.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om ”Et mobilt Europa” –
muligheder for læringsmobilitet for
alle den 15. november 2023. Formålet med forslaget til rådshenstilling er at fremme, at læringsophold i udlandet bliver en
almindelig og tilgængelig mulighed for alle som en del af det såkaldte europæiske uddannelsesområde. Forslaget er samtidig
en opdatering af rådshenstillingen fra 2011
om ”Unge på vej” –
flere unge i læringsmobilitet.
I forslaget henstilles medlemsstaterne til at arbejde hen imod følgende EU-mål for 2030:
-
Mindst 23 pct. af de færdiguddannede fra videregående uddannelser skal have deltaget i læringsmobilitet.
-
Mindst 12 pct. af elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne skal have deltaget i læringsmobilitet.
Inden for alle uddannelses-, ungdoms- og sportssystemer bør medlemsstaterne aspirere efter, at personer med såkaldt færre
muligheder skal udgøre mindst 20 pct. af dem, der deltager i læringsmobilitet i udlandet i 2027 baseret på eksisterende
mobilitetsdata. Baseret herpå skal medlemsstaterne overveje at sætte et EU-mål for 2030 om deltagelse af personer med
færre muligheder på grundlag af et nyt forslag fra Kommissionen om en metodologi herfor.
Regeringen ser grundlæggende positivt på Kommissionens intention om at øge læringsmobiliteten på tværs af grænserne i
EU, og regeringen støtter derfor vedtagelsen af rådshenstillingen. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 13. maj
2024 (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til
rådshenstilling om
”Et mobilt Europa” –
muligheder for
læringsmobilitet for alle
den 15. november 2023. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den
8. december 2023. Forslaget til rådshenstilling, som er en juridisk ikke-bindende retsakt, er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med forslaget til rådshenstilling er at fremme, at læringsophold i udlandet bliver en almindelig
og tilgængelig mulighed for alle som en del af det såkaldte europæiske uddannelsesområde. Forslaget er
samtidig en opdatering af rådshenstillingen fra 2011 om
”Unge på vej” –
flere unge i læringsmobilitet.
Indhold
I forslagets indledende betragtninger fremgår det, at målgruppen for forslaget er lærende og personale
inden for alle uddannelsessektorer samt læringsmobilitet for unge, ungearbejdere og personale inden for
dagtilbud og sport. Det dækker alle typer læringsmobilitet fra korte ophold i udlandet, gruppemobilitet
(studierejser), mobilitet bestående af en blanding af virtuel udveksling og fysisk udveksling,
meritmobilitet samt mobilitet for at tage hele uddannelser. Endvidere defineres de centrale begreber.
Kommissionens oprindelige forslag
indeholdt følgende:
I forslaget
henstilles det til medlemsstaterne,
at de i overensstemmelse med de nationale uddannelsessystemer
og ungdoms- og sportssektorer skal etablere og arbejde hen imod følgende tre EU-mål for 2030:
12
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
2859173_0013.png
-
-
-
Inden for videregående uddannelse skal mindst 25 pct. af de færdiguddannede have haft en
læringsmobilitetserfaring.
Inden for erhvervsuddannelserne skal mindst 15 pct. af erhvervsuddannelseselever have haft en
læringsmobilitet i udlandet.
Inden for alle uddannelses-, ungdoms- og sportssystemer skal personer med færre muligheder
udgøre mindst 20 pct. af alle lærende med adgang til læringsmobilitet i udlandet.
Derudover
henstilles det til medlemsstaterne,
at de bør:
- Skabe muligheder for systemisk læringsmobilitet ved bl.a. at gøre læringsmobilitet i udlandet til
en integreret del af uddannelsessystemerne ved at medtage muligheden for mobilitetsophold i
udlandet i alle læreplaner.
- Styrke sproglæring ved bl.a. at styrke sprogundervisning på alle uddannelsesniveauer og inden
for ungdom og sport herunder at undervise på andre EU-sprog end det nationale.
- Styrke deltagelsen i læringsmobilitetsaktiviteter.
- Tilvejebringe information om muligheder for læringsmobilitet ved bl.a. at oprette koordinatorer
for læringsmobilitet på lokalt niveau.
- Understøtte gennemsigtighed og anerkendelse af læringsresultater bl.a. ved at styrke automatisk
anerkendelse af resultater af læringsperioder i udlandet inden for alle uddannelsessektorer.
- Understøtte overgangen til arbejdsmarkedet og jobmobilitet ved at hjælpe elever, studerende og
undervisere m.fl. på mobilitet med at få adgang til støtte fra offentlige arbejdsformidlinger og
hjælpe lærende med at gennemføre praktikophold i udlandet.
- Gøre læringsmobilitet mere inkluderende og tilgængelig bl.a. ved at opsætte inklusionsmål for
læringsmobilitet på nationalt niveau og sikre, at læringsmobilitet er tilgængelig for personer med
handicap.
- Gøre læringsmobilitet mere miljømæssigt bæredygtigt.
- Gøre brug af digitale teknologier til fremme af læringsmobilitet.
-
Fremme EU’s værdier gennem læringsmobilitet bl.a. ved at opfordre alle lærende, undervisere
og personale til at deltage i livet i deres værtslande.
- Fremme EU som læringsdestination bl.a. ved at samarbejde tæt om at øge
EU’s
tiltrækningskraft som læringsdestination og lette læringsmobilitet med andre dele af verden.
- Støtte implementeringen af rådshenstillingen ved inden maj 2025 at udvikle handlingsplaner for
2025-2030 på nationalt niveau og notificere Kommissionen om, hvordan rådshenstillingen vil
blive implementeret inden for alle uddannelsessektorer og ungdoms- og sportssystemer.
I betragtningerne
anerkendes Kommissionens intention om at bygge videre på eksisterende initiativer for at støtte
gennemførelsen af rådshenstillingen og styrke evidensgrundlaget for læringsmobilitet
ved bl.a. at udarbejde
retningslinjer for ovennævnte handlingsplaner, fremme brugen af EU-redskaber, der støtter
gennemførelsen af læringsophold i udlandet og gennemsigtighed og validering af resultater af
læringsophold samt videreudvikle alliancerne af Europæiske Universiteter. Endelig vil Kommissionen
samarbejde med medlemsstater og interessenter om yderligere at forbedre kvalitet og tilgængelighed af
data.
I
formandskabets kompromisforslag
er følgende elementer ændret i henstillingerne til
medlemsstaterne:
Målsætningerne for læringsmobilitet på de videregående uddannelser og erhvervsuddannelser er blevet
sænket:
- På videregående uddannelser skal mindst 23 pct. af de færdiguddannede have haft en
læringsmobilitetserfaring i udlandet.
- På erhvervsuddannelserne skal mindst 12 pct. have haft en læringsmobilitetserfaring i udlandet.
13
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
2859173_0014.png
Disse EU-mål kan blive revideret af Rådet i lyset af et forslag fra Kommissionen om en opdateret
metodologi for data om videregående uddannelser og den kommende revision af den strategiske ramme
for det europæiske samarbejde inden for uddannelse.
Det fremgår endvidere af henstillingen, at medlemsstaterne bør have en inkluderende tilgang til
læringsmobilitet inden for alle sektorer. Konkret fremgår det, at medlemsstaterne skal aspirere efter
kollektivt at opnå, at der blandt alle lærende er mindst 20 pct. af personer med færre muligheder på
læringsmobilitet i 2027. Det vil blive opgjort ud
fra data fra Erasmus+ (EU’s program for uddannelse,
ungdom og sport) og det Europæiske Solidaritetskorps (EU’s program for ungdom og frivillighed).
Herefter skal medlemsstaterne overveje at sætte et EU-mål for inklusion for 2030 på baggrund af et
forslag til opgørelsesmetode, som Kommissionen skal præsentere i 2026. Der skal endvidere ikke
opsættes inklusionsmål for lærende på nationalt niveau.
I forhold til henstillingen om styrket sprogundervisning er forslaget om at undervise på andre sprog
end det nationale udgået.
Henstillingen om at styrke automatisk anerkendelse af resultater af læringsperioder i udlandet inden for
alle uddannelsessektorer er ændret til kun at omfatte de videregående uddannelser og
ungdomsuddannelser, jf. rådshenstillingen herom fra 2018.
Medlemsstaterne skal ikke som i Kommissionens forslag udvikle nationale handlingsplaner for
implementering af rådshenstillingen. I stedet henstilles medlemsstaterne til at fremme strategiske
diskussioner på europæisk og nationalt plan om mulige internationaliserings- og/eller
mobilitetsstrategier eller tilgange. Medlemsstaterne skal endvidere informere Kommissionen inden
udgangen af 2026 om sådanne strategier eller tilgange.
I
formandskabets kompromisforslag
opfordres
Kommissionen
som noget nyt til i 2026 i tæt samarbejde med
medlemsstaterne at udvikle et forslag til nye metodologier for hhv. læringsmobilitet på videregående
uddannelser og for andelen af personer med færre muligheder blandt alle lærende på læringsmobilitet i
udlandet, jf. ovenstående beskrivelse af det mulige EU-mål på området for 2030.
Endvidere opfordres Kommissionen til at udarbejde et studie om muligheder, udfordringer og effekter
af såkaldt balanceret mobilitet i EU i 2025.
Endelig er der blevet indsat en betragtning om, at rådshenstillingen ikke foregriber fremtidige
forhandlinger om finansieringsinstrumenter under den flerårige finansielle ramme.
Endvidere følger to bilag med forslaget til rådshenstilling:
Bilag I En politisk ramme for mobilitet for lærere
Rammen skitserer en række tiltag, der kan gennemføres på skoleniveau samt på lokalt og regionalt
niveau og systemniveau for at fjerne hindringer for lærermobiliteten som identificeret i EU’s
medlemsstater. Ambitionen er, at rammen skal tjene som inspiration for interessenter, der ønsker at
udvikle egne strategier for lærermobilitet i overensstemmelse med deres respektive systemer.
Hovedelementerne heri er følgende:
1. Integrere mobilitet i lærernes grunduddannelse og løbende faglige udvikling
2. Forbedre samarbejdet på lokalt plan ved at udvikle og gennemføre en strategisk tilgang til
lærermobilitet
14
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
2859173_0015.png
o
Integrere lærermobilitet i skolernes overordnede udvikling
o
Tildele de nødvendige ressourcer
3. Fremme fordelene ved læringsmobilitet og støtte den med nødvendig uddannelse
Bilag II En politisk ramme for mobilitet for lærlinge
I dette bilag foreslås et sæt initiativer på nationalt niveau, der kan lette lærlinges mobilitet inden for
erhvervsuddannelse, der inkluderer:
1. Krav på systemniveau til fremme af mobiliteten for lærlinge
2. Støtte til lærlinge
3. Støtte til virksomheder
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret, da en rådshenstilling
er en ikke-bindende retsakt.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling har ikke i sig selv konsekvenser for lovgivningen, EU-
budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Rådshenstillingen vedrørende EU-målsætninger for øget læringsmobilitet kan medføre merudgifter på
EU-budgettet, i det omfang denne ikke kan opnås via omfordeling, men skal opnås via flere midler i
Erasmus+, men det nærmere omfang heraf kan ikke estimeres på nuværende tidspunkt, da definitioner
og udgangspunkt for målsætningerne er uklare i Kommissionens forslag. Disse merudgifter vil i så fald
repræsentere en national
udgift svarende til Danmarks forholdsmæssige finansiering af EU’s udgifter,
der aktuelt udgør ca. 2 pct.
Skulle regeringen vælge at udmønte rådshenstillingen i den foreliggende form, vil henstillingerne om
styrket sproglæring og oprettelse af læringsmobilitetskoordinatorer kunne medføre statsfinansielle
udgifter. Disse udgifter kan ikke estimeres på nuværende tidspunkt.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 21. november 2023. Der indkom følgende høringssvar:
Danske Universiteter:
Danske Universiteter takker for ovennævnte forslag, som er modtaget i høring fra Børne- og
Undervisningsministeriet den 21. november 2023. Udkastet har været sendt i høring i det relevante
netværk under Danske Universiteter. Aarhus Universitet bemærker, at de bakker op om de gode,
ambitiøse mål for mobilitet i europæisk regi.
15
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
2859173_0016.png
Kommunernes Landsforening (KL):
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar og har enkelte bemærkninger:
-
EU’s mål om at 15 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne skal på udveksling (’benefit from a
learning mobility experience abroad’) synes meget ambitiøs og ligger umiddelbart over, hvad der er
muligt på fx SOSU-uddannelserne. Ikke desto mindre er en del SOSU-elever allerede i dag på
udlandsophold som led i deres uddannelse. Dette foregår bl.a. via Erasmus-programmet.
-
Den primære interesse for KL er umiddelbart ift. ”learning mobility” og i at tiltrække elever til
Danmark (på et studie/praktikophold) mhp. at de vælger at arbejde her efterfølgende. Her er nem
adgang til (online) danskundervisning en vigtig faktor, da sprog udgør en betydelig barriere for at kunne
være i praktik inden for velfærdsfagene (jf. anbefaling nr. 2 s. 21
–
her kunne være behov for yderligere
fokus på adgang til ”små sprog” som bl.a. dansk).
- Endelig har KL en interesse i, at der er mulighed for en hurtig, smidig, transparent og ubureaukratisk
proces for anerkendelse af uddannelse/kompetencer opnået i andre medlemslande (jf. anbefaling 5, s.
22), bl.a. via implementering af de fælles europæiske klassificeringsstandarder for kompetencer og
kvalifikationer (jf. 5
–
e, s. 23).
Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier
(DEG):
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) takker for muligheden for at afgive
høringssvar ifm. ovenstående høring.
DEG-L finder det indledningsvist positivt, at der er fokus på at forbedre både lærlinge, elever og
underviseres muligheder for at hente perspektiver i udlandet gennem læringsmobiliteter. Derudover har
DEG-L følgende bemærkninger:
Erhvervsuddannelserne i Danmark er en mangfoldig størrelse, hvorfor det er forskelligt, hvordan den
enkelte uddannelse og institution kan gribe mobilitet an. På nogle uddannelser er der stor tradition for
internationale mobiliteter, imens det på andre er svære at passe ind. Her finder DEG-L det positivt, at
der er fokus på, at mobiliteter kan have forskellige længder, så det kan tilpasses de forskellige
erhvervsuddannelser. I den forbindelse vil DEG-L også opfordre til, at der tages hensyn til forskellen
på uddannelserne, når det f.eks. foreslås at lave dedikerede mobilitetsmoduler på uddannelserne, da der
også her kan være forskel på, hvordan det kan passes ind. Derudover kan DEG-L kun opfordre til, at
der søges inspiration hos nogle af de erhvervsuddannelser, som f.eks. har stor succes med at sende folk
til udlandet via f.eks. OPU-ordningen.
Derudover hilser DEG-L undervisermobilitet velkomment, men foreningen ser også en række
udfordringer, ift. at det kan blive brugt mere på de danske erhvervsskoler. For det første er
uddannelsen til underviser på erhvervsuddannelserne ikke nødvendigvis en fuldtidsuddannelse, men en
uddannelse, som tages sideløbende med, at der undervises på en erhvervsskole. Derfor er det ikke
nødvendigvis lige så nemt at tilrettelægge mobilitetsprogrammer som en del af undervisningen, som det
er tilfældet på fuldtids læreruddannelser. Her vil DEG-L opfordrer til, at hvis en lignende ordning
ønskes udfoldet på uddannelsen i erhvervspædagogik, bør der tages en dialog med
professionshøjskolerne og erhvervsskolerne, ift. hvordan dette eventuelt kan gøres.
For det andet, så er det en generel udfordring for erhvervsskolerne at finde timelærer, vikarer og
gæstelærer, som kan dække ind for undervisere, når de er på uddannelse. Dette gør sig formentlig også
gældende, hvis man ønsker at øge mængden af undervisere på erhvervsuddannelserne, som kommer til
udlandet. Derfor vil DEG-L opfordrer til, at der også ses på, hvordan det kan blive nemmere at
anvende gæstelærer på erhvervsskolerne, da det kan være fremmende for den mobilitetsprojekter.
Foruden ovenstående har DEG-L ikke yderligere kommentarer.
16
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
2859173_0017.png
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
Generelle kommentarer
Overordnet finder DA det positivt, at der lægges op til øget mobilitet under uddannelse, bl.a. fordi
mobilitet under uddannelse kan bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, særligt i forbindelse
med den digitale og grønne omstilling.
DA ser positivt på det særlige fokus på at øge mobiliteten blandt EUD-elever og lærlinge, bl.a. med
målsætningen om at 15 % af eleverne på erhvervsuddannelserne skal deltage i mobilitet under
uddannelse, samt det specifikke bilag om mobilitet for lærlinge.
DA støtter i den forbindelse op om at forenkle ansøgningsprocedurerne. Erhvervsskolerne har generelt
færre internationale aktiviteter end videregående uddannelsesinstitutioner og har sjældent mulighed for
at etablere specialiserede internationale enheder, der kan opbygge erfaring med ansøgning om og
afrapportering af mobilitetsprojekter. En forenkling vil kunne gøre det mere attraktivt for
erhvervsskoler
–
og virksomheder
–
at deltage som partnere i mobilitetsprojekter.
DA bakker op om at udbrede kendskabet til forskellige muligheder for mobilitet for unge på
erhvervsuddannelserne. Mobilitet kan komme både de unge og deres fremtidige arbejdspladser til gode
med ny viden og kompetencer. Muligheden for uddannelsesophold i udlandet har desuden potentialet
til at styrke erhvervsuddannelsernes image som et attraktivt uddannelsesvalg. Desuden er det positivt, at
man ønsker at styrke den internationale dimension ved at give mulighed for mobilitet uden for EU.
Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at uddannelsesophold i udlandet skal være i tråd med den danske
vekseluddannelsesmodel.
DA støtter op om skabe et bedre overblik over og understøtte et større samarbejde mellem de
eksisterende programmer på nationalt, EU- og internationalt niveau, og derigennem bedre udnytte
potentielle samspil mellem programmerne.
DA har følgende mere specifikke bemærkninger til forslagene:
Øget digitalisering er et vigtigt redskab
Det er for DA positivt, at der lægges op til mere digitalisering i forbindelse med mobilitet under
uddannelse. Det kan bidrage til at forenkle ansøgningsprocessen og understøtte overførsel og
anerkendelse af læringsophold.
DA støtter desuden op om at sikre fleksible rammer for mobilitet under uddannelse, herunder
muligheden for
at anvende ’mikroeksamensbeviser’ i tråd med
det danske AMU-system.
Medlemslandene kan lære af hinandens erfaringer
DA støtter op om Kommissionens tilgang, hvor der lægges op til at øge mobiliteten under uddannelse
igennem udveksling af erfaringer og eksisterende bedste praksis mellem medlemslandene og i tæt
samarbejde med interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter.
Positivt med fokus på lærlinges mobilitet
Det er for DA positivt, at Kommissionen sætter særligt fokus på de udfordringer, som findes i
forbindelse med lærlinges mobilitet, for både lærlinge og virksomheder. Det er et vigtigt og positivt
signal, at der lægges op til at yde mere støtte til arbejdsgiverne, herunder finansielle incitamenter
udenfor AUB-systemet.
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. april 2024.
Der indkom følgende bemærkning:
17
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
2859173_0018.png
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
DLI kan støtte det reviderede forslag til rådshenstilling, som det fremgår af samlenotatet. Set i lyset af
den globale udfordring i manglen på kvalificerede pædagoger, lærere og undervisere samt udviklingen i
behov for færdigheder og kompetencer, ikke mindst set i lyset af den digitale og grønne omstilling, har
DLI følgende bemærkninger:
Der er behov for en prioriteret indsats i EU og medlemsstaterne omkring læringsmobilitet for
pædagoger, lærere og undervisere. Det kan medvirke til at styrke kompetenceudviklingen for disse
professionsgrupper, som er grundlæggende for uddannelsessystemerne samt understøtte at
interkulturelle kompetencer og internationalisering får en reel plads i uddannelsessystemet.
DLI støtter desuden at ambitionen om en politisk ramme for
mobilitet for lærere skal ”…tjene som
inspiration for interessenter, der ønsker at udvikle egne strategier for lærermobilitet…”. Dog er det
svært at læse ud fra teksten i samlenotatet hvad der nærmere menes. DLI ser det som en styrke hvis
arbejdsmarkedets parter får en rolle i forhold til den politiske ramme for mobilitet. DLI bemærker
desuden af den politiske ramme for mobilitet for lærere bør omfatte hele uddannelsessystemet, dvs.
pædagoger, lærere og undervisere.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådshenstillingen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser grundlæggende positivt på Kommissionens intention om at øge læringsmobiliteten på
tværs af grænserne i EU. Regeringen støtter således, at der sættes ambitiøse EU-mål for
læringsmobilitet for at styrke den europæiske konkurrenceevne inden for de videregående uddannelser
og for at fremme erhvervsuddannelsernes attraktivitet til fordel for den grønne og digitale omstilling. På
sigt er det regeringens ambition, at læringsmobilitet kan blive lige så udbredt for lærlinge og elever på
erhvervsuddannelser som på videregående uddannelser.
Regeringen sætter pris på, at rådshenstillingen lægger op til, at der skal arbejdes videre med
metodologien for dataindsamling for målsætningernes målgrupper, og at målsætningerne på baggrund
heraf kan revideres. Regeringen finder det vigtigt, at det fremgår af en betragtning, at rådshenstillingen
ikke foregriber fremtidige forhandlinger om EU’s budget eller flerårige finansielle ramme.
Danmark støtter intentionen om at styrke sprogundervisningen og sproglige kvalifikationer generelt,
men forslaget bør i afspejle, at undervisning er national kompetence. Regeringen sætter derfor pris på,
at anbefalingerne i forhold til denne del af forslaget er blevet mindre præskriptive.
Endelig er regeringen positiv over for øvrige tiltag, der kan understøtte gensidig læring og udveksling af
god praksis mellem medlemsstaterne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 30. januar 2024.
18
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
Punkt 7: Rådskonklusioner om evidensinformeret politik og praksis inden for uddannelse
mhp. at opnå det europæiske uddannelsesområde
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Formålet med rådskonklusionerne, som er en prioritet for det belgiske formandskab, er at sætte fokus på
vigtigheden af evidens, forskning og data som bidragende til udformningen af politik og praksis inden for uddannelse.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 13. maj 2024 (uddannelse
og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Evidensinformeret politik og praksis på uddannelsesområdet er en prioritet for det belgiske
formandskab, som har sat fokus på emnet bl.a. på en konference afholdt af formandskabet.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på vigtigheden af evidens, forskning og data som
bidragende til udformningen af politik og praksis inden for uddannelse.
Evidensinformeret politik og praksis defineres i rådskonklusionerne som politik og praksis, der udvikles
ud fra den bedst tilgængelige og mest relevante evidens fra forskning og/eller data. Det skal forstås
således, at selv om evidens fra forskning og data bør spille en afgørende rolle i politikudformningen, vil
en række andre væsentlige overvejelser indgå. Det kan være værdier, normer, interessenters holdninger,
teknisk ekspertise, viden om konteksten samt politiske, sociale og økonomiske overvejelser. Derfor
beskriver begrebet ”evidensinformeret” bedre
politikudformning og praksis inden for uddannelse end
begrebet ”evidensbaseret”. Brugen af evidens inden for uddannelsespolitik og –praksis
må således være
kontekstualiseret
–
eller tilpasset
–
til de specifikke behov, kultur og omstændigheder på det
administrative niveau og læringsmiljø, der er tale om.
Rådskonklusionerne fastslår, at relevant, tilgængelig evidens af høj kvalitet sikret af stærke
forskningsmiljøer og datainfrastruktur er forudsætningen for evidensinformeret politik og praksis. Det
påpeges, at evidens, der kommer fra kvalitetsdata og forskning i, hvad der virker for hvem, i hvilken
sammenhæng og med hvilke formål, giver et stærkere grundlag for politikudformning.
I rådskonklusionerne identificeres følgende
fire prioriteter
med henblik på at fremme evidensinformeret
politik og praksis inden for uddannelse:
1. Fremme evidensinformeret politik og praksis inden for uddannelse og stimulere
uddannelsesmæssig forskning.
2. Styrke kapacitetsopbygningen hos alle aktører inden for uddannelse, så de kan anvende evidens
og overvinde udfordringerne inden for forskningsproduktion, formidling og anvendelse.
3. Fremme anvendelsen af data i evidensinformeret politik og praksis inden for uddannelse.
4. Videreudvikle Kommissionens læringslaboratorium om investering i kvalitetsuddannelse som et
værdifuldt redskab for fremme af evidensinformeret politik inden for uddannelse.
I den forbindelse opfordres medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres respektive
kompetencer bl.a. til at fremme stærke forskningsmiljøer på uddannelsesområdet og på forskellig vis at
fremme forskeres og undervisningspersonales deltagelse inden for udformning af uddannelsespolitik og
forskning. Derudover opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at forsøge at sikre, at data er
19
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
tilgængelige, sammenlignelige og genanvendelig på tværs, og endelig opfordres de til at sikre, at
dataindsamling og
–analyse
giver en merværdi, der er proportionel med omkostningerne.
Medlemsstaterne opfordres derudover bl.a. til at overveje at oprette særlige enheder inden for
uddannelsesforvaltningerne, der fremmer evidensinformeret politik og praksis. Endelig opfordres
Kommissionen i forhold til læringslaboratoriet til at samarbejde med internationale organisationer som
OECD, UNESCO og Verdensbanken for at udnytte synergier og undgå duplikering af arbejdet.
Afslutningsvis anmodes medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres kompetencer til at arbejde
sammen om opfølgning på disse konklusioner. Kommissionen anmodes om at understøtte disse
konklusioner ved at anlægge en evidensinformeret tilgang, når nye initiativer på uddannelsesområdet
tilrettelægges og foreslås. Rådets uddannelsesudvalg pålægges at have særlig opmærksomhed på brugen
af evidens i sine forskellige drøftelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. april 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, som ikke indeholder væsentligt nyt, men hvor
forståelsen af evidensinformeret politik og praksis i forhold til evidensbaseret ligger på linje med
forståelsen af evidens i et dansk perspektiv.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
20
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
Punkt 8: Kunstig intelligens inden for uddannelse: At kombinere teknologisk innovation med
kvalitetsuddannelse for alle
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé
:
Det belgiske formandskab planlægger en politisk drøftelse blandt
EU’s undervisningsministre om,
hvordan
kunstig intelligens vil påvirke de nationale uddannelsessystemer, og hvilke tiltag, der kan tages, for at få mest mulig gavn
af teknologien og samtidig sikre kvalitetsundervisning for alle. Regeringen ser frem til at bidrage med danske erfaringer
med indvirkningen af kunstig intelligens på uddannelsesområdet i Danmark. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet
(uddannelse og ungdom) den 13. maj 2024 med henblik på politisk drøftelse.
2. Baggrund
I det belgiske formandskabs baggrundsnote beskrives fremkomsten af kunstig intelligens som den
største teknologiske revolution i vor tid. Det kan give væsentlige muligheder for at understøtte
resultater inden for uddannelse, men noten fremhæver også risici og etiske spørgsmål i forbindelse med
anvendelsen af kunstig intelligens.
3. Formål og indhold
Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle
synspunkter og erfaringer om, hvordan fremkomsten af kunstig intelligens vil påvirke
uddannelsessystemerne.
Drøftelsen forventes at omhandle, hvordan nationale uddannelsessystemer kan blive forberedt på de
udfordringer, som kunstig intelligens bringer med sig, og samtidig få gavn af dens muligheder. Det
ventes, at medlemsstaterne vil fremhæve deres erfaringer med kunstig intelligens, og drøftelsen vil
komme ind på hvilke tiltag, der kan tages på europæisk plan, for at få størst gavn af kunstig intelligens
inden for uddannelse og samtidig sikre kvalitetsundervisning for alle.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en politisk drøftelse.
6. Gældende dansk ret
Den politiske drøftelse medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 12. april 2024.
Der indkom følgende bemærkning:
21
 Rådsmøde nr. 4022 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 13.-14. maj 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 13/5-24, uddannelse og ungdomsdelen
2859173_0022.png
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
DLI hilser den politiske drøftelse velkommen, som forhåbentlig bliver et vigtigt input til hvordan EU-
forordning om kunstig intelligens (AI Act) bør suppleres i forhold til uddannelsessektoren for at møde
sektorens behov. DLI opfordrer til at Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne i den sammenhæng
forholder sig til Europarådets arbejde omkring kunstig intelligens i uddannelse, herunder resolutionen
om at udarbejde relevante retsinstrumenter for reguleringen af anvendelse af kunstig intelligens i
uddannelse.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at kunstig intelligens har et stort potentiale for at forandre uddannelsesområdet,
som vi kender det i dag, og at det derfor er et væsentligt emne at dele erfaringer om i europæisk regi.
Regeringen ser derfor frem til at bidrage med danske erfaringer i forhold til betydningen af kunstig
intelligens på uddannelsesområdet i Danmark.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
22