Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4023 - økofin Bilag 2
Offentligt

30. april 2024

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) 14.05.2024

1) Forslag til direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat

udsendt

(FASTER)

KOM(2023)324

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

Forslag om ”Moms i den digitale tidsalder”

(ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)703, KOM(2022)704

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

3) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)185, KOM (2024)193

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Aldringsrapport for 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Internationale møder: Afrapportering fra G20- og IMF-møder 17.-19. april 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

udsendt

7) Rådskonklusioner om finansiel forståelse

udsendt

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet og Børne-

og Undervisningsministeriet

8) Makrofinansiel assistance (MFA) til Jordan

KOM(2024)159 final

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

udsendt

Side 1 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

Dagsordenspunkt 2: Forslag om Moms i den digitale

tidsalder (ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)703, KOM(2022)704

1. Resume

Formandskabet ventes at søge politisk enighed om kompromisteksten for hele

eller dele af ViDA-lovpakken på ECOFIN den 14. maj 2024. Lovpakken består

overordnet af tre dele: (A) Indførelse af digitale rapporteringskrav baseret på

e-fakturering, (B) Ændrede regler for platformsøkonomien og (C) Én moms-

registrering i EU. Formålet med lovpakken er at modernisere og digitalisere

momssystemet samt at håndtere momsudfordringer i forbindelse med plat-

formsøkonomien. De foreslåede tiltag skal ved brug af den nyeste teknologi

dels opdatere det nuværende momssystem til den digitale tidsalder, dels redu-

cere de administrative byrder og omkostninger for virksomhederne samt dels

bekæmpe momssvig (dvs. bekæmpe, at virksomheder forsætligt undlader at

indberette korrekte oplysninger vedr. moms til skattemyndighederne og der-

med øge myndighedernes kontrol med, at den rette moms indbetales).

Med den seneste kompromistekst ventes forslaget kun at have en begrænset

positiv effekt på momsprovenuet, regelefterlevelsen og muligheder for kontrol

af grænseoverskridende EU-handel. Samtidig vil det medføre betydelige ad-

ministrative konsekvenser for det offentlige, som især kan henføres til udvik-

ling af ny it-infrastruktur som følge af forslagene vedrørende digitale rappor-

teringskrav baseret på e-fakturering (A) og i mindre grad én momsregistre-

ring (C). Hertil forventes betydelige afledte årlige udgifter hos Skatteforvalt-

ningen såvel som både administrative byrder og lettelser for erhvervslivet,

som på nuværende tidspunkt ikke kan opgøres.

Regeringen er positiv over for flere af pakkens elementer, herunder særligt

forslag om obligatorisk e-fakturering (A), og det forenklingsforslag i direkti-

vet der fører hen imod, at virksomheder kun skal momsregistreres i ét EU-land

(C). Regeringen ser med nogen bekymring på den del af kompromisforslaget,

der vedrører digitale indrapporteringskrav (A), idet den seneste kompromis-

tekst ikke ses at bidrage til den forventede harmonisering af reglerne på

momsområdet og effektivisering af kontrollen af den grænseoverskridende

EU-handel i nævneværdig grad. Kompromisforslaget indebærer dermed, at

de forretningsmæssige gevinster ved digitale indrapporteringskrav (A) be-

grænses. I relation til forslaget vedr. platformsøkonomien (B) vurderer rege-

ringen, at EU-landene bør have mulighed for at tilpasse reglerne til de natio-

nale forhold for ferieudlejning og konkurrencesituationen på området. Rege-

ringen finder det derfor positivt, at der i det seneste kompromisforslag fast-

holdes fleksibilitet ift. at sætte kriterier for, hvilke typer af korttidsudlejning

der pålægges moms, så sommerhusudlejning fortsat kan momsfritages. Rege-

ringen er dog samtidig skeptisk over for den del af kompromisteksten vedrø-

Side 2 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

rende platformsøkonomien, som holder fast i en model, hvor platformene bli-

ver momsansvarlige for

korttidsudlejning og levering af personbefordring, hvis

disse nationalt er momsbelagte.

Den seneste kompromistekst giver dog EU-

landene mulighed for at beslutte, at hvis de underliggende udbydere af ydel-

serne har en momspligtig omsætning under den nationale momsregistrerings-

grænse (i Danmark 50.000 kr.), så skal platformene ikke anses for momsan-

svarlige.

Fra dansk side kan man støtte et ventet kompromis på linje med det seneste

kompromisforslag, som vurderes at ligge inden for rammerne af mandatet gi-

vet af Folketingets Europaudvalg 1. december 2023.

For en mere detaljeret gennemgang af Kommissionens forslag henvises til

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 7. marts 2023.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. december 2022 en lovpakke med forslag til æn-

dringer af det fælles momssystem i EU for at tilpasse momsreglerne til stigende

grad af digitalisering. Med afsæt i den hastige teknologiske og digitale udvikling

samt behovet for at tilpasse momssystemet denne udvikling, foreslår Kommis-

sionen at indføre digitale rapporteringskrav om elektronisk fakturering (e-fak-

turering), nye regler for platformsøkonomien, og at virksomheder som hoved-

regel skal kunne nøjes med at have én momsregistrering i EU via bl.a. en udvi-

delse af Moms-One-Stop-Shoppen (OSS).

E-fakturering er en automatiseret måde at sende og behandle fakturaer mellem

leverandør og kunde i et struktureret elektronisk format og dækker således ikke

over eksempelvis pdf-filer sendt via en mail. Ved offentlige indkøb (B2G) er det

i Danmark påkrævet, at køber og sælger anvender e-fakturering, mens det ikke

er påkrævet ved handel mellem virksomheder (B2B). På området for indberet-

ning og rapportering af moms er flere EU-lande enten i færd med eller har

iværksat nationale løsninger, herunder indførelse af obligatorisk B2B og B2G e-

fakturering. De nationale løsninger er meget forskellige EU-landene i mellem,

herunder i form af forskellige formater og indberetningskrav, hvilket øger de

administrative byrder for de virksomheder, der handler i og med flere EU-lande.

Der er i de seneste år sket en udvikling i brugen af platformsøkonomier. En plat-

form er kendetegnet ved at formidle ydelser mellem en køber og sælger, der ty-

pisk er internetbaseret, fx GoMore, sommerhusudlejningsportaler og Airbnb.

Kommissionen anfører, at udviklingen har skabt konkurrencemæssige udfor-

dringer i forholdet mellem traditionelle udbydere (fx hoteller) og udbydere af fx

ferielejligheder via platforme (fx udlejere på Airbnb). Dette ses særligt i større

europæiske byer, hvor momspligtig hoteludlejning konkurrerer med et stort ud-

bud af privatpersoners momsfri udlejninger af fx lejligheder via platforme.

Kommissionen ønsker derfor at skabe lige konkurrencevilkår mellem traditio-

Side 3 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

nelle udbydere og udbydere, der benytter platforme, herunder sikre at al kort-

tidsudlejning bliver momspligtig samt øge platformenes rolle i opkrævning og

indbetaling af momsen.

One-Stop-Shop systemet (OSS) blev den 1. juli 2021 udvidet fra kun at omfatte

visse ydelser til at omfatte alle ydelser og fjernsalg af varer. Hermed er det mu-

ligt for virksomheder at angive og betale moms for salg af varer og levering af

ydelser til forbrugere i andre EU-lande gennem systemet,

jf. figur 1.

Herudover

blev der indført en Import-One-Stop-Shop (IOSS) for salg af varer fra virksom-

heder i lande uden for EU til forbrugere i EU. Hensigten med at indføre OSS og

IOSS var at gøre det nemmere for virksomheder, i og uden for EU, at sælge til

private forbrugere (B2C) i EU, således at momsen i forbrugslandene opkræves

direkte ved salget og betales gennem OSS/IOSS uden krav om momsregistre-

ringer i forbrugslande eller betaling af importmoms. En given virksomhed und-

går således generelt at skulle lade sig momsregistrere i samtlige af de EU-lande,

hvortil dennes varer eller ydelser sælges.

Med indførelsen af OSS skal nogle virksomheder dog i visse tilfælde fortsat

momsregistreres i mere end ét EU-land. Det gælder eksempelvis ved overførsel

af egne varer til eget lager i et andet EU-land og ved bestemte handler, herunder

installering og montering, der fx finder sted i forbindelse med salg af specialva-

rer som swimmingpool, eller et køkken, samt visse e-handelstransaktioner, hvor

leverandører sælger en vare, som befinder sig i et andet EU-land på salgstids-

punktet mv.

Figur 1

Afregning af virksomheders salg af varer og levering af ydelser via

One-Stop-Shop systemet (OSS)

Kilde:

Egen tilvirkning

Side 4 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

Platforme har momspligt, når de videreformidler salg til private købere i EU fra

en underliggende

sælger uden for EU

(dvs. der er tale om varer fra tredjelande),

uagtet af, hvor platformen er etableret. Platformene kan bruge OSS-ordningen

til salg til forbrugere i EU, når disse tredjelandsvarer befinder sig i EU (fx på et

lager). Platforme har derimod ikke momspligt, når de videreformidler salg af

varer fra en underliggende

sælger i EU til forbrugere i EU

(dvs. formidler EU-

varer), da momspligten i så fald tilhører den underliggende sælger af varen (el-

ler ydelsen) i EU. Hvem der i dag har momspligt afhænger således af, hvor den

underliggende sælger er etableret

–

dvs. om der er tale om tredjelandsvarer eller

EU-varer.

Nedenstående giver en prioriteret gennemgang af Kommissionens lovpakke.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at modernisere og digitalisere momssystemet i EU.

Det betyder, at momsreglerne i højere grad skal afspejle virksomhedernes måde

at drive virksomhed på i dag, ligesom myndighedernes mulighed for kontrol

øges, så momssvig bedre kan konstateres og begrænses.

Den samlede lovpakke moderniserer momsindberetningsforpligtelserne, indfø-

rer et generelt krav om e-fakturering ved grænseoverskridende EU-handel mel-

lem virksomheder, ajourfører reglerne for platformsøkonomi og ændrer regler,

så flere virksomheder kun får brug for én momsregistrering i EU.

Samlet set forventer Kommissionen, at indførelsen af lovpakken vil øge moms-

provenuet på EU-plan, mindske forskellen mellem, hvad der burde blive opkræ-

vet i moms efter gældende lovgivning, og hvad der faktisk opkræves (”momsga-

bet”), samt reducere virksomheders administrative byrder på

sigt.

Side 5 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Eksisterende regler

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

Overordnet

Anvendelse af e-fakture- E-fakturering bliver obligatorisk ved E-fakturering bliver obligatorisk ved

ring forudsætter at modta- grænseoverskridende B2B og B2G EU- grænseoverskridende B2B og B2G EU-

geren er indforstået.

handel.

(A) Digitale rapporte-

rings-krav

Både køber og sælger skal indrapportere

oplysninger vedrørende grænseoverskri-

dende transaktioner baseret på e-fakture-

ring.

De enkelte EU-lande kan vælge, at det

alene er sælger, der skal indrapportere

oplysninger vedrørende grænseoverskri-

dende transaktioner.

Platforme bliver momsansvarlige, hvis

den underliggende ydelse (personbefor-

dring og korttidsudlejning) er det.

(B)

Platforme har ingen rolle i Platforme bliver momsansvarlige, hvis

opkrævning og indbeta- den underliggende ydelse (personbefor-

ling af moms på personbe- dring og korttidsudlejning) er det.

fordring og korttidsudlej-

ning.

Platforms-økonomi

Alt kortidsudlejning anses for hotellig-

Udlejere af fast ejendom nende og derfor momspligtig.

er momsfritaget undtagen

udlejere i hotelsektoren.

EU-landene får fuld fleksibilitet til at

fastsætte kriterier for, hvad der anses

som hotellignende korttidsudlejning og

derfor momspligtig.

OSS muliggør at betale

moms i forbrugslandet

med en momsregistrering i

et andet EU land, dog fin-

des der fortsat tilfælde,

hvor momsregistrering i

flere EU-lande er nødven-

digt.

ring

Udvidelse af OSS, så virksomheder i føl- Udvidelse af OSS, så virksomheder i føl-

gende tilfælde kan nøjes med én momsre- gende tilfælde kan nøjes med én momsre-

gistrering:

Overførsel af varer til eget lager i et -

andet EU-land.

Installering og montering af varer. -

Bespisning på skibe og fly.

Handel med gas/el.

Overførsel af varer til eget lager i et

andet EU-land.

Installering og montering af varer.

Bespisning på skibe og fly.

Handel med gas/el.

Platforme etableret i EU gøres ansvarlige Kommissionen skal inden for tre år under-

for momsbetaling af EU-varer.

søge behovet for at gøre platforme ansvar-

lige for momsbetaling af EU-varer.

IOSS er OSS-systemet,

Brug af IOSS gøres obligatorisk for plat-

som kan bruges af plat-

forme, der formidler tredjelandsvarer og

forme og udpegede for-

som derved gøres momsansvarlige.

midlere af fjernsalg af va-

rer uden for EU til en

værdi op til 150 EUR, der

sælges til forbrugere i EU.

Moms opkræves ved salget

og angives og betales i

IOSS. Hermed vil forbru-

gerne ikke blive opkrævet

importmoms ved varernes

ankomst til EU. Hvis IOSS

ikke bruges, er forbruger

ansvarlig for momsbetalin-

gen..

Alle leverandører, herunder platforme og

formidlere i øvrigt, gøres momsansvar-

lige, selvom de ikke anvender IOSS for

varer op til 150 EUR. De skal dermed be-

tale importmomsen i stedet for forbruge-

ren, hvilket vil kræve momsregistrering i

alle forbrugslande, og de skal udpege en

solidarisk hæftende EU-etableret skatte-

repræsentant.

Postoperatører undtages fra reglen i en

overgangsperiode.

Side 6 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

A. Digitale rapporteringskrav

I Kommissionens forslag skulle e-fakturering gøres obligatorisk ved grænse-

overskridende B2B og B2G EU-handel. Efter det gældende momssystemdirektiv

forudsætter anvendelse af e-fakturering, at modtageren af fakturaen er indfor-

stået hermed. De enkelte EU-landene kan derfor ikke indføre obligatorisk e-fak-

turering efter de gældende regler.

Kommissionens forslag indebar derudover, at det nuværende system for ud-

veksling af momsoplysninger (herefter ”VAT Information Exchange System” –

VIES), der bygger på nationale systemer med månedlige indberetninger af op-

lysninger fra sælger om det samlede salg pr. virksomhed til andre EU-lande,

skulle erstattes af et nyt centralt VIES-system (en fælleseuropæisk database).

Indberetning til det nye VIES-system skulle efter Kommissionens forslag ske

hurtigere end tilfældet er i dag, ligesom indberetningen skulle være transakti-

onsbaseret og skulle ske fra både sælger og køber. Virksomhedernes rapporte-

ring skulle kanaliseres via en national database til den nye centrale EU-database

(”Central VIES”), hvilket kræver, at EU-landene

indfører obligatorisk e-faktu-

rering ud fra en fælles EU-standard. Central VIES skulle udvikles og admini-

streres af Kommissionen.

Det bemærkes, at Kommissionens oprindelige forslag alene lægger op til obli-

gatorisk e-fakturering for de

grænseoverskridende

transaktioner. Det er op til

de enkelte EU-lande, om de også vil indføre indrapporteringskrav vedrørende

nationale

momspligtige transaktioner. Evt. nationale indrapporteringsløsnin-

ger skal leve op til EU-standarden.

Den seneste kompromistekst indeholder en mulighed for, at EU-landene natio-

nalt kan fastsætte regler om, at det bliver obligatorisk at udstede e-fakturaer for

nationale momspligtige transaktioner, ligesom der vil kunne fastsættes regler

om, at køber ikke skal acceptere modtagelse af en e-faktura.

I Kommissionens forslag var fristen for udstedelse af en faktura to dage efter

den afgiftspligtige begivenhed. Oplysningerne skulle derefter indrapporteres to

arbejdsdage efter udstedelse af fakturaen.

Efter den seneste kompromistekst skal der indrapporteres oplysninger for hvert

enkelt transaktion i forbindelse med udstedelse af fakturaen eller på det tids-

punkt, hvor fakturaen skulle have været udstedt (som udgangspunkt 10 dage

efter den afgiftspligtige begivenhed).

Efter Kommissionens forslag skulle såvel sælger som køber indrapportere fak-

turaoplysninger vedrørende grænseoverskridende transaktioner.

Den seneste kompromistekst indeholder en mulighed for, at det nationalt kan

besluttes, at køber ikke skal foretage indrapportering vedrørende grænseover-

skridende transaktioner. Det kompromis, der har kunnet opnås under forhand-

lingerne, er begrænset ift. den harmonisering, der oprindeligt var foreslået og

giver ikke de tilsigtede muligheder for at gennemføre krydsrevision i den nye

Side 7 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

centrale VIES-database og for at bekæmpe den grænseoverskridende momssvig

i samme grad som efter Kommissionens oprindelige forslag. Muligheden for at

gennemføre krydsrevision og have adgang til både køber og sælgers indrappor-

tering udgør en væsentlig del af forslagets forretningsværdi ift. at bekæmpe

grænseoverskridende momssvig. Kompromisforslaget indebærer dermed en

begrænsning i forretningsværdien fsva. delelementet om digitale rapporterings-

krav baseret på e-fakturering.

For at øge incitamentet både for sælger og køber til at udstede korrekte e-faktu-

raer

–

også i de tilfælde, hvor sælger ikke er forpligtet til at foretage indrappor-

teringer

–

indeholder den seneste kompromistekst en bestemmelse om, at kø-

ber kun har fradrag for købsmomsen, hvis vedkommende er i besiddelse af en

e-faktura for købet, der opfylder direktivets krav. Er der tale om tilfælde, hvor

det er køber, der på vegne af sælger udsteder faktura (udsteder afregningsbilag),

vil sælger dog skulle foretage indrapportering.

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Kommissionen anfører, at øget brug af platforme har skabt konkurrencemæs-

sige udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere (fx hoteller og taxa-

selskaber) og udbydere via platforme (fx udlejning via Airbnb og udbud af taxa-

kørsel via Uber). Kommissionen ønsker at skabe lige konkurrencevilkår mellem

traditionelle udbydere og udbydere, der benytter platforme ved at øge platfor-

menes rolle i opkrævning og indbetaling af momsen.

Efter EU-reglerne er udlejning af fast ejendom momsfritaget undtagen udlej-

ning i fx hotelsektoren, der er momspligtig. Af konkurrencemæssige grunde har

Kommissionen foreslået, at al korttidsudlejning af indkvartering på under 30

dage, med eller uden tilknyttede serviceydelser (fx forplejning), som udgangs-

punkt skal anses for ”hotellignende” og dermed bliver udlejningen momspligtig.

For udlejning over 30 dage kan EU-landene fortsat selv fastsætte, hvad der er

”hotellignende” eller ikke. I mange EU-lande,

herunder Danmark, vil forslaget

udvide momspligten væsentligt, idet korttidsudlejninger uden tilknyttede ser-

viceydelser i dag ikke anses for hotellignende og derfor ikke er momspligtigt.

I den seneste kompromistekst fastholdes fuld fleksibilitet for EU-landene ift. at

fastsætte nationale kriterier for, hvad der skal anses for ”hotellignende” udlej-

ning, hvilket vil betyde, at den danske momsfritagelse for bl.a. sommerhusud-

lejning vil kunne opretholdes,

jf. tabel 2.

For så vidt angår personbefordring, er

hovedreglen, at ydelserne pålægges moms, men centrale dele af persontrans-

porten (fx international flytransport) er momsfritaget, og enkelte lande har en

særbestemmelse om momsfritagelse af indenlandsk personbefordring. Disse

regler foreslås ikke ændret og Danmark kan derfor opretholde den gældende

momsfritagelse for indenlandsk personbefordring, som dog ikke gælder turist-

kørsel med bus.

Side 8 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

Tabel 2. Pålægning af momspligt for korttidsudlejning i henhold til gældende regler og kompromis-

teksten

National bestemmelse

Ansvarlig for momsbetaling

Gældende regler

ViDA

Platformen

Danmark fastholder momsfritagelse af al korttidsudlejning

Danmark indfører moms på korttidsudlejning udenfor

sommerhusområder

Danmark indfører moms på al korttidsudlejning

Udlejer

1) I henhold til formandskabets seneste kompromistekst for ViDA

Anm.: Det bemærkes, at det fremgår af kompromisteksten, at det nationalt kan bestemmes, at platforme ikke vil blive gjort

momsansvarlig for ydelser leveret af SMV’er, hvis omsætning er under den nationale grænse for momspligt (i Danmark

50.000 kr. årligt).

Kilde: Skatteministeriet og Økonomiministeriet.

Kommissionen foreslår herudover for at skabe lige konkurrence mellem tradi-

tionelle udbydere og udbud gennem platforme, at der indføres en model, hvor

det ikke er den enkelte virksomhed eller person, der anses som leverandør af

ydelsen og dermed er momspligtig, men derimod de platforme, der formidler

ydelsen til forbrugeren.

Konkret betyder denne model, at såfremt den underliggende sælger af ydelsen

–

fx ejeren af et sommerhus

–

ikke opgiver et momsregistreringsnummer, er det

platformen, der vil være ansvarlig for en eventuel momsbetaling. I leddet mel-

lem den underliggende sælger og platformen vil der ikke være momspligt.

Kommissionens forslag om at gøre platformene momsansvarlige indeholdt

momsneutralitetsproblemer, fordi momspligt ved salg og fradragsret for moms

af indkøb relateret til salget ikke hænger sammen, når platformene bliver

momsansvarlige. Hvis udlejning af sommerhuse fx blev momspligtigt, ville en

udlejningsplatform opkræve moms, men ikke have mulighed for at fratrække

moms af omkostninger forbundet med udlejningen (købsmoms). Hvis udleje-

ren selv er momsregistreret, vil vedkommende efter forslaget kunne oplyse plat-

formen om, at vedkommende som udlejer selv vil stå for alle momsforpligtelser,

og dermed vil platformen ikke blive momsansvarlig. Udlejer vil dermed både

betale salgsmoms og have fradragsret for købsmoms.

I tilfælde af at den underliggende udbyder af ydelserne har en momspligtig om-

sætning under den nationale momsregistreringsgrænse som SMV-virksomhed

(fx i DK med årlig omsætning under 50.000 kr.), , vil Kommissionens forslag

betyde, at platformen altid vil blive momsansvarlig, hvorved leveringen uanset

SMV-reglen vil blive momset, men ingen vil have fradragsret for moms af ind-

køb.

Side 9 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

I henhold til den seneste kompromistekst vil platformene ikke skulle opkræve

moms af korttidsudlejning og personbefordringsydelser, hvis ydelserne er om-

fattet af en national momsfritagelse. Kompromisteksten foreslår desuden en

undtagelse

for SMV’er således, at hvis

en udlejer eller leverandør af personbe-

fordring er under den nationale momsgrænse som SMV-virksomhed (dvs. har

en årlig omsætning under 50.000 kr.), vil platformen ikke blive momsansvarlig,

når disse underleverandører bruger platformen som formidler.

Kompromisteksten fastslår også, at reglen om at gøre platforme momsansvar-

lige ikke vedrører anden national eller EU-lovgivning, som fx den danske som-

merhuslovgivning.

Med gældende momsregler (og evt. anvendelse af undtagelsen for underlig-

gende udbydere med en årlig omsætning under 50.000 kr., i tilfælde af beslut-

ninger om hel eller delvis ophævelse af momsfritagelserne) forventes ingen plat-

forme i Danmark gjort momsansvarlige.

Det foreslås endvidere i forslaget, at opkrævning af moms på formidlingsydelser

i relation til korttidsudlejning skal ske i det land, hvor den udlejede ejendom er

beliggende, og således der, hvor momsen af selve udlejningen skal betales. Efter

gældende regler betales moms af en formidlingsydelse i det land, hvor kunden

er etableret.

C. Én momsregistrering i EU

Selvom virksomheder, der sælger varer og ydelser til forbrugere i andre EU-

lande, kan anvende den gældende One Stop Shop-ordning (OSS), hvor de med

én momsregistrering i ordning kan angive og betale moms i forbrugslandene, er

der fortsat tilfælde, hvor virksomheder skal momsregistreres i flere EU-lande.

Momsregistreringer i flere EU-lande medfører administrative byrder for virk-

somhederne. Kommissionen foreslår derfor en række udvidelser af OSS ud fra

et princip om, at flere virksomheder skal kunne nøjes med at have én momsre-

gistrering inden for hele EU, uanset hvilke momspligtige transaktioner, der er

tale om.

Det foreslås for det første, at OSS-ordningen med én momsregistrering også

skal gælde virksomheder, der overfører varer til eget lager i et andet EU-land,

hvor de ikke er etableret og derefter foretager salg fra lageret til forbrugere og

virksomheder i dette land.

I forbindelse med overførsel af varer til eget lager i et andet EU-land foreslås

det, at der laves et nyt OSS-modul, hvor virksomheder (eller platforme, hvis de

står for overførslen) skal kunne registreres og afgive oplysninger om de over-

førte varer. Der skal ikke betales moms ved denne transaktion. Efter gældende

regler skal virksomheder/platforme momsregistreres i det land, hvor lageret er

Side 10 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

beliggende, for at de kan angive og betale moms i dette lande, når varerne efter-

følgende sælges ”nationalt” til en forbruger (B2C-salg)

eller en virksomhed

(B2B-salg).

For at denne momsregistrering kan undgås foreslås det, at virksomhe-

derne/platformene kan bruge OSS til angivelse og betaling af momsen ved salg

til forbrugere, og at de kan anvende regler om omvendt betalingspligt ved salg

til virksomheder

–

fx en butik,

jf. figur 2.

Omvendt betalingspligt betyder, at det

er køber, der skal angive og indbetale momsen via sin momsregistrering i sit

eget land. Samlet set betyder forslaget, at den virksomhed, der sælger overførte

varer, kun behøver at være momsregistreret i ét EU-land.

Figur 2. Eksempel på Kommissionens forslag til én momsregistrering i relation til overførsel af varer

til eget lager og efterfølgende salg derfra.

Anm.: Ved Kommissionens forslag vil virksomhed A, som er etableret i Sverige og ejer et lager i Danmark, ikke skulle blive

momsregistreret i Danmark ved overførelse af egne varer til lager og videresalg til virksomhed B eller forbruger i

Danmark. Virksomhed A kan således nøjes med én momsregistrering i Sverige. Dette gælder også, hvis virksomhed

A overfører varen til eget lager ved brug af en platform.

Kilde: Skatteministeriet

For det andet foreslår Kommissionen mindre udvidelser af anvendelsesområdet

for OSS-ordningen til også at inkludere tilfælde med installering og montering

af varer i et andet land, end der hvor sælgeren er registreret, bespisning på

skibe/fly mv., handel med gas/el mv.

For det tredje indeholdt Kommissionens forslag bl.a. også forslag om at gøre

platforme etableret i EU ansvarlige for momsbetalingen af de EU-varer, som de

formidler salget af til forbrugere i andre EU-lande. Hermed ville disse platforme

blive momsansvarlige i stedet for sælgeren.

Den seneste kompromistekst indeholder ikke dette forslag, men i stedet en be-

stemmelse om, at Kommissionen inden for 3 år skal evaluere de gældende regler

og undersøge behov for evt. udvidelse af reglen om at gøre platforme momsan-

svarlige for salg indenfor EU.

Side 11 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

For det fjerde foreslog Kommissionen i relation til import af varer fra lande uden

for EU solgt via platforme til forbrugere i EU, at det blev obligatorisk at anvende

Import One Stop Shop-ordningen IOSS, i stedet for at platformene efter gæl-

dende regler kan undlade at bruge IOSS, hvorefter der vil blive opkrævet im-

portmoms af forbrugerne ved varernes ankomst. Flere EU-lande var dog betæn-

kelige ved dette forslag, idet man fandt det svært at håndhæve evt. sanktionsbe-

stemmelser. Samtidig var der dog enighed omkring, at forbrugerne ikke længere

skulle opkræves importmoms ved ankomst af varen.

For at balancere disse hensyn indeholder den seneste kompromistekst i stedet

regler om, at leverandører (herunder platforme) af varer fra tredjelande til for-

brugere i EU altid skal være ansvarlige for betaling af moms. Det vil dog ikke

være obligatorisk at anvende IOSS, så platforme, der ikke efterlever reglerne for

ordningen, kan udelukkes fra at bruge IOSS (dvs. den nuværende sanktionsmu-

lighed bevares).

I henhold til kompromisteksten vil platforme mv., der ikke anvender IOSS, og

alle andre leverandører - fx sælgervirksomheder i tredjelande, som i dag blot

sender varerne med postvæsenet til forbrugerne i EU

–

være ansvarlig for beta-

lingen af importmomsen i stedet for forbrugeren. Dermed vil disse sælgere eller

platforme skulle momsregistreres i alle forbrugslande i EU med henblik på be-

taling af denne importmoms.

For at sikre momsbetalingen vil der desuden skulle udpeges en EU-etableret

skatterepræsentant (dvs. en EU-etableret person, der er solidarisk hæftende for

momsen). (Postoperatører vil dog være undtaget i en overgangsperiode.) Kom-

promisteksten indebærer således et stort incitament til at bruge IOSS, men be-

varer muligheden for at sanktionere visse leverandører/platforme ved at ude-

lukke dem fra IOSS.

Det foreslås, at de ovenfor nævnte regler om leverandøransvar for varer fra tred-

jelande kun skal gælde for salg af varer til en værdi under 150 EUR, hvor IOSS-

ordningen i dag kan anvendes.

Til sidst indeholder forslaget nogle mindre tekniske forbedringer og justeringer

af OSS og IOSS. Kommissionens forslag indeholdt regler vedrørende brugte va-

rer og kunstgenstande, men disse er udgået i kompromisteksten.

Der er i forslaget forskellige frister for, hvornår elementerne skal være gennem-

ført nationalt, hovedsageligt afhængigt af, hvorvidt og i hvilket omfang elemen-

tet kræver it-udvikling, hvor der afsættes længst implementeringstid til elemen-

ter, der indebærer omfattende it-udvikling. Det foreslås, som tidligste gennem-

førelsesfrist, at EU-landene nationalt kan indføre regler om obligatorisk e-fak-

turering i den nationale handel allerede fra forslagets vedtagelse og offentliggø-

relse, sådan at der ikke som i dag kræves særlig EU-tilladelse til det. Seneste

gennemførelsesfrist for elementet om obligatorisk e-fakturering og indrappor-

tering i den grænseoverskridende handel er blevet forlænget af hensyn til at

sikre til tilstrækkelig tid til implementering.

Side 12 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113. I en

udtalelse af 22. november 2023 støttede Europa-Parlamentet Kommissionens

forslag, idet man dog anbefalede at alle ikrafttrædelsesdatoer blev udskudt med

1 år således, at erhvervslivet får god tid til at indrette sig.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Kommissionen vurderer, at EU-landene ikke selv kan opnå målene med

initiativet, og at Kommissionen har ansvar for at sikre et smidigt og velfunge-

rende marked. Ukoordinerede nationale tiltag kan potentielt være konkurren-

ceforvridende og besværliggøre grænseoverskridende handel internt i EU, samt

medføre betydelige administrative byrder og omkostninger.

Derudover vurderer Kommissionen, at momsgabet indikerer, at nationale tiltag

ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for ko-

ordinerede EU-tiltag.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at nærhedsprincip-

pet er overholdt. Momssystemet bør på de væsentlige punkter være harmonise-

ret både af hensyn til virksomheder, der driver grænseoverskridende forretning,

og af hensyn til skattemyndighedernes kontrolarbejde mv.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

A) Digitale rapporteringskrav

Ved handel mellem danske virksomheder gælder i dag, at papirfakturaer og e-

fakturaer er ligestillet. Kun ved offentlige indkøb er e-fakturering påkrævet.

Der findes ingen fælles EU-regler om e-fakturering ved grænseoverskridende

handler, og for at skabe nationale regler på området skal der gives tilladelse fra

Rådet. Der er givet sådanne tilladelser, men de er alle tidsbegrænsede. De gæl-

dende danske indberetningskrav til systemet VIES om grænseoverskridende

handel mellem virksomheder bygger på de gældende EU-regler. Det gældende

system har længe været kritiseret for ikke at være hensigtsmæssigt i relation til

fx kontrolformål ifm. momsafregning.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de ved-

tages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller momsbekendt-

gørelsen, hvor der stilles krav om, at e-fakturering i den grænseoverskridende

handel bliver obligatorisk, og regler for, hvornår og hvordan der skal foretages

indberetninger af transaktionerne.

B) Platformsøkonomi

I overensstemmelse med gældende EU-regler er national personbefordring,

undtagen turistkørsel med bus, momsfritaget, og korttidsudlejning af fast ejen-

dom til indkvartering er ligeledes momsfritaget, hvis der ikke i forbindelse med

udlejning medfølger ydelser svarende til de ydelser, der leveres i hotelsektoren

Side 13 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

–

fx mulighed for forplejning og adgang til fællesfaciliteter. Det betyder, at ud-

lejning af fx almindelige sommerhuse ikke anses for at være hotellignende og

dermed ikke momspligtig.

I dag findes der hverken i EU-retten eller i dansk momslovgivning særlige regler

om, at platforme, der formidler persontransport eller korttidsudlejning af ind-

kvartering, anses for selv at have modtaget og leveret ydelsen. Platformene an-

ses derfor som formidler. Ligesom der er regler for, hvad der er ”hotellignende”.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de ved-

tages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller momsbekendt-

gørelsen.

C. Én momsregistrering

Alle de nuværende EU-regler om One-Stop-Shop-ordningerne, samt de særlige

regler for platforme mv., der formidler salg af tredjelandsvarer til forbrugere i

EU, er implementeret i dansk ret. Alle de nu foreslåede regelændringer vil kræve

dansk implementering.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de ved-

tages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller momsbekendt-

gørelsen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Skatteforvaltningen vurderede, at Kommissionens forslag om digitale rapporte-

ringskrav baseret på e-fakturering (A) ville have en positiv effekt på momspro-

venuet på grund af større regelefterlevelsen og bedre muligheder for effektivt at

kontrollere den grænseoverskridende EU-handel markant. Merprovenuet kan

dog ikke kvantificeres nærmere. Med den seneste kompromistekst vurderes for-

slaget ikke at ville medføre en så stor regelefterlevelse, som oprindeligt skønnet,

ligesom forslaget heller ikke vurderes at ville bidrage til effektivisering af kon-

trollen af den grænseoverskridende EU-handel i så stort omfang, som Kommis-

sionens forslag ville have gjort.

Kommissionen vurderer, at forslaget vedrørende platformsøkonomien (B) vil

medføre et betydeligt merprovenu. Efter kompromisteksten vil den danske

momsfritagelse af indenlandsk personbefordring og korttidsudlejning kunne

bevares, og forslaget vil derfor ikke påvirke det dansk momsprovenu.

Forslaget om én momsregistrering (C) vil ikke påvirke dansk momsprovenu i

nævneværdig grad.

Skatteforvaltningen har foreløbigt og med stor usikkerhed skønnet, at Kommis-

sionens forslag vil medføre administrative konsekvenser for Skatteforvaltnin-

gen for samlet op til 365 mio. kr., som især kan henføres til udvikling af nyt it-

infrastruktur som følge af forslagene vedrørende digitale rapporteringskrav ba-

seret på e-fakturering (A) og i mindre omfang én momsregistrering (C). Hertil

Side 14 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

forventes betydelige afledte årlige udgifter, som på nuværende tidspunkt ikke

kan opgøres.

Der vil være risiko for, at it-implementeringen af et eller flere af elementerne

har en størrelse, der i sig selv giver anledning til betydelige risici. It-understøt-

telsen skal desuden prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udvik-

lingsopgaver i Skatteforvaltningen. Derfor er det også positivt, at fristen for gen-

nemførelse af reglerne om obligatorisk e-fakturering og indberetninger i den

grænseoverskridende EU-handel mellem virksomheder i det seneste kompro-

misforslag er blevet forlænget.

Det bemærkes, at det følger af budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksiste-

rende bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den foreliggende kompromistekst vedrørende platformsøkonomien (B), som

giver EU-landene fuld fleksibilitet ifm. definitionen af momspligtig korttidsud-

lejning af indkvartering, vurderes at indebære, at forslaget ikke umiddelbart vil

have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre både væsentlige administrative byrder og admi-

nistrative lettelser for erhvervslivet. Det har ikke været muligt at kvantificere de

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der er usikkerhed ift., hvordan de kon-

krete artikler i Kommissionens forslag skal udmøntes.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at ind-

førslen af digitale indberetningskrav og obligatorisk e-fakturering for den græn-

seoverskridende handel mellem virksomheder medfører betydelige omstillings-

omkostninger for danske virksomheder.

Det vurderes, at erhvervslivet kan få administrative lettelser i forbindelse med

forslaget om én momsregistrering, da virksomhederne vil kunne nøjes med at

være momsregistreret i deres hjemland fremfor i hvert EU-land, de har salg til.

Der vil blive foretaget en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser

i forbindelse med den danske implementering af direktivet. Kommissionen vur-

derer, at harmonisering af rapporteringskrav og standarder på sigt vil medføre

betydelige administrative lettelser hos de virksomheder, der opererer i flere EU-

lande.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos interessenter og erhvervslivet den 13. december

2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 24. januar 2023. Høringen er

foretaget på baggrund af den engelske sprogversion af forslaget. Der er modta-

get høringssvar fra Advokatrådet, Danske Advokater/Danmarks Skatteadvoka-

ter, Dansk Erhverv, Dansk Industri, De Samvirkende Købmænd, EjendomDan-

Side 15 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

mark, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, FSR

–

danske re-

visorer, Horesta og ITD

–

Brancheforeningen for den danske vejgodstransport.

Høringssvarene er kort gengivet nedenfor.

A. Digitale indberetningskrav

Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark, FSR

–

danske revisorer og ITD - Brancheforeningen for den danske vejgodstransport

har i deres høringssvar adresseret forslaget om e-fakturering og digitale indbe-

retninger. Generelt udtrykkes forståelse for hensigterne bag forslaget og opbak-

ning til større ensartethed af reglerne

–

også hvis medlemslandene har natio-

nale indberetningskrav. Der gives dog bl.a. udtryk for, at forslaget vil medføre

ændringer hos virksomhederne med deraf følgende administrative byrder.

Dansk Erhverv og Finans Danmark anfører, at også forslaget om at fjerne ad-

gangen til at udarbejde summariske fakturaer vil øge de administrative byrder

og omkostninger for virksomhederne, når fakturaer fremadrettet skal udstedes

enkeltvis og reelt på daglig basis.

Dansk Industri er positiv over for et samlet realtidsrapporteringssystem, men

ikke den obligatoriske e-fakturering som skitseret. Det anføres, at fokus bør

være på de påkrævede datapunkter, som bør være harmoniserede, og som ikke

nødvendigvis bør følges op af obligatorisk e-fakturering. Mange virksomheder

har i dag velfungerende elektroniske interfaces med deres samhandelspartnere,

og her vil obligatorisk e-fakturering være en unødvendig byrde.

Danske Advokater anfører, at det ikke bør være de enkelte medlemslande, der

udvikler nye it-systemer, men at der i stedet bør udvikles et fælles EU-system,

hvilket vil gøre det lettere at udveksle oplysninger mv. medlemslandene imel-

lem.

Det anføres samstemmende, at den foreslåede frist for virksomhederne på 2

dage fra fakturaudstedelse til indberetning af oplysninger til skattemyndighe-

derne er alt for kort, da virksomhedernes interne kontroller sættes under et for

stort tidspres, og fejl/korrektioner bliver vanskelige at håndtere samtidig med

et meget broget billede ift. de forskellige medlemslandes sanktioner. Dansk In-

dustri foreslår, at fristen kan fastsættes til fx 7 dage, og desuden bør der være en

løsning i forhold til ferieperioder særligt af hensyn til SMV-segmentet.

ITD anfører, at der med digital indberetning følger et øget ansvar for staten til

at understøtte virksomhedernes digitalisering. Dette gælder ikke mindst

SMV´er, som langt fra er digitaliserede alle sammen. I denne sammenhæng ser

ITD gerne, at transportvirksomheder også kan få støtte til fysisk IT-udstyr, IT-

softwareprogrammer og til cybersikkerhedssystemer mv.

Dansk Industri efterspørger mere fokus på skattemyndighedernes forpligtelse

til at gøre brug af/udnytte de nye indberettede data til kontrolformål, herunder

også at de bør være forpligtede til at anvende dataene hurtigt, især henset til de

korte frister virksomhederne bliver stillet over for.

Side 16 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

ITD påpeger, at den digitale udvikling af myndighedssystemer skaber et øget

behov for klarere retningslinjer for, hvad myndigheder må indsamle af data, og

hvad disse data må anvendes til.

Dansk Industri anfører, at udover at sløjfe listeindberetningerne til det nuvæ-

rende VIESsystem, bør det også overvejes at fjerne Intrastat-indberetningerne.

FSR og Finans Danmark ønsker information om, hvorvidt Danmark forventer

at indføre krav om digitale indberetninger af nationale transaktioner af hensyn

til implementering af virksomhedernes it-systemer og virksomhedernes admi-

nistrative byrder.

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Af de høringsparter, der adresserede forslaget om platformsøkonomien udtalte

HORESTA, FSR og EjendomDanmark sig overvejende positivt. HORESTA an-

fører, at der med de gældende regler er ulige konkurrenceforhold mellem kor-

tidsudlejning af helårs-boliger og anden korttidsudlejning

–

fx hoteludlejning.

HORESTA bakker derfor op om forslaget om ”deemed supplier”-modellen

og er

enige i, at korttidsudlejning af private boliger til helårsbeboelse skal anses for

”hotellignende” og dermed momspligtig. FSR har overordnet forståelse for hen-

synet til ensartethed i EU ift. håndtering og kontrol af de store platforme, men

at der med fordel kan være plads og tages hensyn til mindre udlejningsportaler,

der via en hjemmeside handler i eget navn og for fremmed regning via en hjem-

meside. FSR og EjendomDanmark finder, at der bør være en nedre grænse for

momspligt ved korttidsudlejning bl.a. af hensyn til forskellene mellem med-

lemslandene eller på anden måde tages hensyn til mindre udlejningsportaler,

der handler i eget navn og for fremmed regning via en hjemmeside.

Andre høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Er-

hverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri, Feriehusudlejernes Bran-

cheforening udtalte bekymringer vedrørende forslaget om platformsøkonomien

–

i særdeleshed forslaget om momspligt for udlejning af sommerhuse og plat-

formenes rolle i forhold hertil.

Som en væsentlig og generel bekymring anføres af flere, at forslaget kan bringe

den dansk sommerhusregel, som har til formål at afskære andre EU-borgere fra

at erhverve sommerhuse i Danmark, i fare.

Advokatrådet, Danske Advokater og Dansk Erhverv stiller spørgsmålstegn ved,

om forslaget om momspligt af lejeindtægter fra fx udlejning af et sommerhus

gennem en platform eller et bureau, er den faglige eller saglige rette løsning,

hvis problemet er utilfredshed med, hvordan platformsøkonomien fungerer. De

er af den opfattelse, at forslaget vil gøre reglerne uigennemskuelige og dermed

gå på tværs af retssikkerhedsmæssige hensyn.

Flere høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv

og Feriehusudlejernes Brancheforening anfører, at det vurderes at være i kon-

Side 17 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

flikt med momssystemet og neutralitetsprincippet, at lejeindtægter skal beskat-

tes fra første krone uanset nationale registreringsgrænser, og at der ikke er fra-

dragsret for købsmoms ved udlejning gennem platforme.

Særligt Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri og Ferie-

husudlejernes Brancheforening anfører, at momspligt på korttidsudlejning af

sommerhuse vil medføre højere priser og mindre udbud med den konsekvens,

at turismeindustrien i Danmark vil blive negativt berørt, da Danmark vil kunne

tiltrække færre turister, hvilket igen vil gå ud over en lang række erhverv, her-

under detailhandel, forlystelser mv., der er placeret i sommerhusområderne.

Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening giver desuden udtryk

for, at sommerhuse kun i ringe omfang er i konkurrence med fx hoteller, idet

der er tale om to forskellige oplevelser bl.a. på grund af beliggenhed og omgivel-

ser samt medfølgende ydelser.

Endelig mener Advokatrådet, at den danske momsfritagelse for personbefor-

dring kunne være i risiko for at blive undermineret.

Danske Advokater foreslår konkret, at såfremt det besluttes, at der skal betales

moms af formidlingsaktiviteten ved udlejning, kan der indføres en fortjenst-

margenordning på sommerhusområdet, som der findes ift. rejsebranchen.

C. Én momsregistrering

Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR

–

danske revisorer giver udtryk for en

overordnet positiv holdning til forslaget.

Dansk Industri anfører, at forslaget om at udvikle momssystemet hen imod én

momsregistrering i EU, er et skridt i den rigtige retning, da udenlandske regi-

streringer giver virksomhederne en ikke uvæsentlig byrde. Dansk Industri an-

fører, at der stadig ved en gennemførelse af forslaget vil være tilfælde, hvor flere

registreringer er nødvendige og/eller fordelagtige. Fx vil en række virksomhe-

der have en fordel ved en eller flere lokale momsregistreringer, særligt hvis de

har købsmoms i de pågældende lande som de ellers skal søge tilbage på grund

af, at den gældende OSS ikke indeholder mulighed for fradrag af købsmoms.

Dansk Industri efterlyser derfor en mere ambitiøs tilgang.

FSR

–

danske revisorer bakker op om forslaget om en obligatorisk omvendt be-

talingsordning for B2B-leverancer af varer og ydelser, hvor leverandøren ikke

er etableret eller har et momsregistreringsnummer i det land, hvor momsen er

skyldig, men kunden er momsregistreret i det pågældende land. Der bakkes li-

geledes op om at gøre IOSS obligatorisk for platforme, der formidler handel med

varer fra tredjelande. Herudover anfører FSR

–

danske revisorer, at man på det

foreliggende grundlag ikke kan vurdere, om de foreslåede regler for overførsel

af egne varer de facto vil være en forenkling for handlende.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne om digitale rapporteringskrav baseret på e-fakturering har

vist, at der er forskellige holdninger til, hvordan et grænseoverskridende system

Side 18 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

skal opbygges og fungere, herunder hvordan og i hvilket omfang det skal kunne

fungere sammen med nationale digitale rapporteringssystemer, som en række

EU-lande allerede har indført. Den seneste kompromistekst er blevet modtaget

overordnet positivt i Rådet. Vedtagelsen af forslaget kræver dog enstemmighed,

hvorfor det fortsat er uklart om der kan opnås enighed om dette element af lov-

pakken på ECOFIN i maj 2024.

Kommissionens forslag om nye regler for platformsøkonomien blev mødt med

betænkelighed fra en række EU-lande, herunder Danmark, som ønsker større

fleksibilitet ift. momspligt for korttidsudlejning af indkvartering (fx sommer-

husudlejning) og for personbefordring. Desuden har der været betænkeligheder

ved forslaget om, at platformene bliver ansvarlige for momsbetalingen, hvilket

bl.a. vurderes at være i strid med neutralitetsprincippet

og desuden bevirker, at

virksomheder med lav omsætning ikke længere vil kunne sælge momsfrit i hen-

hold til særordningen for små virksomheder. Forhandlingerne har medført væ-

sentlige ændringer af Kommissionens forslag. EU-landene ventes at kunne ac-

ceptere den del af kompromisteksten, som giver EU-landene fuld fleksibilitet til

at sikre national momsfritagelse af korttidsudlejning. Der ventes desuden støtte

til, at EU-landene får mulighed for at beslutte nationalt at undtage underlig-

gende udbydere med en momspligtig omsætning under den nationale omsæt-

ningsgrænse

(SMV’er) fra reglen om at

gøre platforme momsansvarlige således,

at SMV´er fortsat kan være momsfritaget under de nationale grænser derfor.

Flere EU-lande ønsker, at der indføres en klar og enkel regel om, at landende

nationalt kan vælge slet ikke at anvende reglen om at gøre platforme momsan-

svarlige, dvs. en ren frivillig model.

Der forventes bred støtte til den foreliggende kompromistekst om én momsre-

gistrering, der erstatter obligatorisk brug af IOSS med en regel om at leveran-

døren (herunder platformen) altid er ansvarlig for momsbetaling af varer fra

tredjelande (og dermed krav om momsregistreringer i alle forbrugslande), hvis

IOSS ikke bruges, og som således medfører et stort incitament til at bruge IOSS.

10. Regeringens generelle holdning

Generelt støtter regeringen en modernisering og forbedring af det nuværende

momssystem og en fælles harmonisering af EU-momsregler, der alt andet lige

fører til færre administrative byrder og en formindskelse af momsgabet og

momsundgåelse/svig. Regeringen finder det vigtigt, at de valgte løsninger er ef-

fektive, mindst muligt omkostningstunge, samt at der er tilstrækkelig tid til im-

plementering efter vedtagelse.

Regeringen stiller sig overordnet positiv over for forslaget om obligatorisk e-

fakturering. E-fakturering bliver mere udbredt i Danmark, hvorfor det vurderes

hensigtsmæssigt at gøre e-fakturering obligatorisk i den grænseoverskridende

Neutralitetsprincippet indebærer, at momsen ikke må hvile som en økonomisk belastning for de

momspligtige virksomheder, dvs. at momspligtige virksomheder skal kunne fradrage den betalte

købsmoms i den salgsmoms, som virksomhederne opkræver på vegne af skattemyndighederne.

Side 19 af 20

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/5-24, pkt. 2

EU-handel. Det vurderes ligeledes hensigtsmæssigt, at fristen for national gen-

nemførelse er blevet forlænget. Regeringen ser med nogen bekymring på den

del af kompromisteksten, der vedrører digitale indrapporteringskrav Kommis-

sionens oprindelige forslag.

Kompromisteksten om nye regler for platformsøkonomien indebærer, at den

nuværende momsfritagelse for både indenlandsk personbefordring og korttids-

udlejning af fx sommerhuse kan bevares, hvilket er positivt.

Det vurderes hensigtsmæssigt at støtte en helt frivillig model for at gøre plat-

forme momsansvarlige for korttidsudlejning og levering af personbefordring.

Regeringen kan dog også støtte en obligatorisk regel om at gøre platforme

momsansvarlige med mulighed for undtagelse af underliggende udbydere med

en momspligtig omsætning under den nationale momsregistreringsgrænse

(SMV’er), som der lægges op til i kompromisteksten.

Kompromisteksten om én momsregistrering kan fra dansk side støttes, idet

virksomheder herefter i flere tilfælde end i dag vil kunne nøjes med én moms-

registrering på EU-plan.

Regeringen kan samlet set støtte et ventet kompromis på linje med det seneste

kompromisforslag for hele forslagspakken, som vurderes at ligge inden for ram-

merne af mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 1. december 2023. Alter-

nativt kan regeringen støtte en vedtagelse af (A) digitale rapporteringskrav og

platformsøkonomien.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for ECOFIN den 8. december 2023. Der henvises til samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2023 samt Skatteministeriets

grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg den

7. marts 2023.

Side 20 af 20