Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4026 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
2863498_0001.png
SAMLENOTAT
7. maj 2024
2024 - 4704
son
Rådskonklusioner om EU's Industripolitik ................................................ 2
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Rådskonklusioner om fremtidens indre marked ........................................ 6
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Rådskonklusioner om udbud.................................................................... 10
- Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
2/13
Rådskonklusioner om EU's Industripolitik
KOM nr. foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På konkurrenceevnerådsmødet den 24. maj 2024 skal der vedtages råds-
konklusioner om EU’s industripolitik.
Formålet med rådskonklusionerne er at give indspil til den kommende
Kommission for den ønskede retning for industripolitikken. Rådskonklusi-
onerne har fokus på tiltag til at styrke EU's konkurrenceevne i lyset af kli-
maforandringer, den geopolitiske udvikling og stormagtrivalisering.
Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige
konsekvenser.
Regeringen byder konklusionerne velkommen. Det er vigtigt for regerin-
gen, at den grønne omstilling står centralt i EU’s industripolitik. Regerin-
gen arbejder for langsigtede løsninger, som skal levere på EU’s klimamål,
sikre EU en stærk position i forhold til nye teknologier samt tiltag, der kan
fremme private investeringer i strategiske teknologier.
2. Baggrund
Der er et voksende fokus i EU på at opnå øget forsyningssikkerhed, en
stærkere position inden for strategiske sektorer og generelt at forbedre kon-
kurrenceevnen for det indre marked. Dette er både som følge af voksende
geopolitiske spændinger og pga. en intensiveret global konkurrencesitua-
tion. Både Kina og USA har iværksat en aktiv industripolitik, som bl.a. med
statsstøtte skal stille dem stærkere inden for en række nøgleteknologier og
-sektorer.
Som reaktion på den øgede globale konkurrence har EU igangsat en række
industripolitiske tiltag, der rammesættes af Kommissionens Green Deal In-
dustrial Plan. På reguleringssiden har EU vedtaget Chips Act, der skal for-
doble EU's andel af den globale mikrochipproduktion; Critical Raw Mate-
rials Act, der skal bidrage til større forsyningssikkerhed for kritiske råstof-
værdikæder; Net Zero Industry Act, der bl.a. skal sikre hurtigere tilladel-
sestider for etablering af produktionsanlæg til grønne teknologier; samt en
Strategic Technologies for Europe Platform, der skal bidrage til at EU-mid-
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
3/13
ler i højere grad kanaliseres mod at støtte udvalgte strategiske teknologi-
områder. Samtidig har Kommissionen frem til udgangen af 2025 midlerti-
digt givet særlig fleksibilitet for at yde statsstøtte med fokus på grønne in-
vesteringer (TCTF). Dertil kommer en række energi- og forsvarspolitiske
initiativer, som ligeledes skal føre til styrket europæisk produktionskapaci-
tet og forsyningssikkerhed.
3. Formål og indhold
Formandskabet har meddelt, at man agter at behandle rådskonklusionerne
om industripolitik ved rådsmødet den 24. maj 2024.
Formålet ved rådskonklusionerne er at give indspil til den kommende nye
Kommission om retningen for
EU’s
industripolitik. Bagtæppet er især, at
de seneste års teknologiske, økonomiske og geopolitiske udviklinger har
ændret på de globale magtbalancer med konsekvenser til følge for europæ-
isk industri.
Konklusionerne peger på, at den grønne og digitale omstilling fortsat vil
være centrale for EU’s konkurrenceevne, mens
der i tråd med konklusio-
nerne fra det ekstraordinære Europæiske Råd d. 17.-18. april også lægges
op til sektorspecifikt fokus på energi, råstoffer, halvledere, sundhed, føde-
varer, kemikalier, bioteknologi og rumteknologier. Der foreslås desuden en
ny EU-strategi for den maritime industri. Konklusionerne fremhæver også
potentialet inden for nye teknologier som generativ AI og kvanteteknologi.
Rådskonklusionerne om EU's industripolitik dækker en bred vifte af poli-
tikområder, der kan bidrage til at sikre europæisk industris konkurrence-
evne og gøre det mere attraktivt for virksomheder at udvikle og producere
strategiske teknologier i EU. For at varetage EU’s interesser i lyset af kon-
kurrenceforvridende ageren fra visse tredjelande og geopolitiske risici er
der blandt andet fokus på økonomisk sikkerhed og en handelspolitik, hvor
åbenhed skal balanceres med en mere aktivt brug af handelsdefensive in-
strumenter.
I forhold til finansiering af industripolitikken lægges der op til en fleksibel,
men målrettet brug af statsstøtte, fremme af private investeringer, en styr-
ket rolle til Den Europæiske Investeringsbank samt bedre adgang til EU-
finansiering. Der bliver også peget på, at en mere strategisk brug af udbuds-
regler, der fremmer bæredygtighed og resiliens, kan være et værktøj til at
fremme EU’s industripolitiske interesser.
Afrundingsvist opfordres Kommission til at gøre industripolitik og konkur-
renceevne til en central del af det politiske mandat i den næste legislatur-
periode.
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
2863498_0004.png
4/13
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Rådskonklusionerne har ikke relevansfor nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Indhol-
det i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der
kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget en særskilt
vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter. Særligt efter-
spørgsel på øget fællesfinansieret investeringer fra EU-budgettet i bl.a.
strategiske sektorer, vil kunne medføre væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ikke øvrige konsekvenser eller påvirkning på be-
skyttelsesniveauet.
8. Høring
Rådskonklusionerne har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt enighed blandt medlemslandene om, at der skal arbejdes
målrettet for at styrke EU's rolle i udviklingen og produktionen af strategi-
ske teknologier, og at kritiske afhængigheder skal nedbringes.
Drøftelserne om fremtidens industripolitik er præget af, at en række med-
lemslande ønsker en mere aktiv industripolitik på EU-niveau, der skal bi-
drage til at bevare og øge europæisk egenproduktion gennem mere fleksi-
bilitet i statsstøttereglerne for at kunne understøtte industripolitiske priori-
teter. Andre medlemslande er mere tilbageholdende ift. disse ønsker, men
anerkender dog, at der kan være behov for særlige tiltag på strategisk vig-
tige områder, navnlig i forbindelse med særlig kriseudfordringer såsom ef-
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
5/13
ter den russiske invasion af Ukraine. En række sydlige og østlige medlems-
lande ønsker desuden en strukturel og langsigtet løsning med udgangspunkt
i fælles EU-midler
gerne i form af en permanent europæisk Suverænitets-
fond, som kan gennemføre betydelige økonomiske investeringer i strate-
gisk vigtige områder.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser drøftelsen om industripolitik velkommen. Det er vigtigt
for regeringen, at den grønne omstilling forbliver en central og langsigtet
prioritet i EU’s industripolitik, da udvikling og udrulning af
grønne tekno-
logier er afgørende for EU’s globale konkurrenceevne, for at sikre fremti-
dens arbejdspladser og for at indfri klimamålene. Derudover ser regeringen
gerne et tydeligere fokus i industripolitikken på at sikre EU en førende rolle
inden for kritiske teknologier som blandt andet bioteknologi og kvantetek-
nologi, da dette også kan bidrage til, at kritiske afhængigheder nedbringes.
Regeringen arbejder også for at fremme omstillingen til cirkulær økonomi
for at mindske kritiske afhængigheder og øge forsyningssikkerheden inden
for bl.a. kritiske råstoffer. Desuden bør der fokuseres på tætte samarbejder
med ligesindede lande om udviklingen af kritiske teknologier.
Desuden er det vigtigt for regeringen, at en ny industripolitik ikke medfører
et statsstøttekapløb, ligesom det skal sikres, at EU ikke lukker sig om sig
selv. Samtidig er det vigtigt, at have det langsigtede perspektiv for øje, når
der skal findes løsninger på de udfordringer, EU vi står overfor. Derfor skal
brugen af midlertidige statsstøtte være målrettet et konkret behov, begræn-
set og kun bruges når andre muligheder er udtømte. Regeringen er enige i,
at der er et massivt investeringsbehov for at sikre indfrielsen af EU's kli-
mamål. Det kræver en strømligning af adgangen til eksisterende EU-finan-
siering og ved at arbejde målrettet for aktiveringen af private investeringer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
6/13
Rådskonklusioner om fremtidens indre marked
KOM nr. foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På konkurrenceevnerådsmødet den 24. maj 2024 skal der vedtages råds-
konklusioner om fremtiden for EU's indre marked.
Formålet med rådskonklusionerne er at give indspil til den kommende
Kommission for den ønskede retning for det indre marked. Rådskonklusio-
nerne har fokus på tiltag til at styrke EU's konkurrenceevne i lyset af kli-
maforandringer, den geopolitiske udvikling og stormagtrivalisering.
Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige
konsekvenser.
Regeringen byder konklusionerne velkommen. Regeringen støtter ambitio-
nen om at styrke det indre marked ved en proaktiv tilgang til systemiske
udfordringer. Det er vigtigt for regeringen, at det står centralt i konklusio-
nerne, at den grønne omstilling er en forudsætning for en konkurrencedyg-
tig indre marked. Regeringen vil aktivt arbejde for at nedbryde og fore-
bygge barrierer og arbejde for at nedbringe byrder for erhvervslivet.
2. Baggrund
Der er et voksende fokus i EU på at forbedre sin konkurrenceevne i lyset
af den ændrede geopolitiske situation og stigende globale konkurrence om
grønne og strategiske teknologier.
Både Kina og USA har iværksat aktive politikker for at styrke deres posi-
tioner inden for innovation og produktion af strategiske teknologer, bl.a.
ved brug af statsstøtte.
Foruden de sektorspecifikke tiltag i forbindelse med EU's industripolitik,
er der en stigende opmærksomhed om det indre markeds konkurrenceevne
og byrderne, der pålægges europæiske virksomheder. På baggrund af an-
modning fra det Europæiske Råd har den tidligere italienske premiermini-
ster Enrico Letta, udarbejdet en rapport om fremtidens indre marked. Rap-
porten blev præsenteret den 16. april 2024 forud for det ekstraordinære
møde for det Europæiske Råd den 17. og 18. april 2024.
Ved sin tale om den Europæiske Unions tilstand den 13. september 2023,
meddelte formanden for Kommissionen Ursula von der Leyen, at der skal
arbejdes mere målrettet for at forbedre europæisk konkurrenceevne. Hun
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
2863498_0007.png
7/13
har derfor anmodet tidligere italienske premierminister Mario Draghi om
at udarbejde en højniveaurapport for forbedring af EU's konkurrenceevne.
Ligeledes har Kommissionen gjort klart, at man ønsker at reducere rappor-
teringsbyrderne i EU med 25 pct. Kommissionen har ligeledes præsenteret
en meddelelse om en hjælpepakke for SMV'er
1
.
3. Formål og indhold
Formålet ved rådskonklusionerne er at give indspil til den kommende nye
Kommission om retningen for hvordan det indre markeds konkurrenceevne
forbedres.
Rådskonklusionerne tager dels udgangspunkt i resultatet fra det ekstraordi-
nære møde i det Europæiske Råd den 17. og 18. april 2024 og Lettas rapport
om fremtidens indre marked. Konklusionerne fremhæver særligt:
Behovet for en holistisk ny strategi for det indre marked, der betoner beho-
vet for en ny strategi for fornyelse af det indre marked, og byder Letta-
rapporten velkommen. Afsnittet har også et stærkt fokus på samhørigheds-
politik, hvor det bl.a. anføres, at det indre marked skal sikre tilgængelighe-
den af offentlige ydelser i ydreområderne.
Der bør arbejdes mod en fremtidssikret indre marked, som ser på mere
"klassiske" indre markeds emner ift. europæisk lovgivning, herunder sik-
ring af fri bevægelighed, administrative byrder, standardisering, finansie-
ring, bedre regulering, digitalisering og håndhævelse mv.
Unionens friheder skal forbedres, herunder adgangen til kapital, udbud, tje-
nesteydelser, og arbejdstagerrettigheder. Hertil efterspørges der en effektiv
europæisk industripolitik og implementering af Letta-rapportens "femte
frihed" med fokus på forskning, innovation, viden og uddannelse, for at
styrke det indre markeds innovationskapacitet inden for det nye globale
landskab.
Det indre marked uden for dets grænser skal promoveres, hvor der sættes
fokus på vigtigheden af den internationale multilaterale regelbaseret han-
delssystem (WTO) og en strategisk tilgang til standardisering
Konklusionerne afsluttes med opfordring til handling, hvor Kommissionen
opfordres til at rapportere om implementeringen af den foreslåede horison-
tale rapport og nærværende konklusioner. Ligeledes opfordres Kommissi-
onen og Rådet til at analysere opfordringerne i Letta-rapporten. Slutligt op-
fordres kommende formandskaber til at følge op på rådskonklusionerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
1
KOM (2023) 535
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
2863498_0008.png
8/13
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Rådskonklusionerne har ikke relevansfor nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ikke øvrige konsekvenser eller påvirkning på be-
skyttelsesniveauet.
8. Høring
Rådskonklusionerne har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt enighed blandt medlemslandene om, at der skal arbejdes
målrettet for at styrke EU's og det indre markeds konkurrenceevne.
Der er generelt enighed blandt medlemslandene om, at det indre markeds
konkurrenceevne skal forbedres, så det er mere attraktivt for virksomheder
at placere fremtidige investeringer i Europa frem for EU's globale konkur-
renter, herunder USA og Kina. En lang række ligesindede lande, sammen
med Danmark, har opfordret Kommissionen til at udarbejde ny horisontal
strategi for det indre marked med fokus på fjernelse af barrierer for tjene-
steydelser og varer, bedre håndhævelse og implementering af indre mar-
kedsreglerne og byrdereduktion for europæiske virksomheder.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser rådskonklusionerne og drøftelsen om fremtidens indre
marked velkommen. Det er påliggende for regeringen, at EU sikrer de rette
rammevilkår for europæiske virksomheder, der gør, at EU kan konkurrere
globalt om fremtidens innovation og produktion af grønne og strategiske
teknologier. Det er samtidigt vigtigt, at der arbejdes aktivt for, at kritiske
afhængigheder nedbringes. Regeringen mener, at udvikling og produktion
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
9/13
af grønne og digitale teknologier er helt centralt for at EU kan forblive glo-
balt konkurrencedygtige på lang sigt, sikre fremtidens arbejdspladser og
indfri klimamålene. Regeringen hilser dertil velkommen, at forskning og
innovation indgår som en central komponent ift. realisering af EU's indre
marked.
Regeringen deler opfattelsen af, at et stærkt indre marked og en åben øko-
nomi er de primære redskaber til at sikre EU’s velstand og globale indfly-
delse.
Det er vigtigt for regeringen, at konkurrencedygtighed og grøn omstilling
går hånd i hånd, og at dette står centralt i rådskonklusionerne. Samtidig ser
regeringen skeptisk på visse dele af teksten, for så vidt angår kompetence-
fordelingen mellem EU og medlemslandene.
For fremtidens indre marked er det en prioritet for regeringen at sikre en
effektiv håndhævelse af indre markedsreglerne og reducere byrder for virk-
somhederne. Samtidigt er det vigtigt, at det indre marked tilpasses den
grønne og digitale tidsalder og at rammebetingelser for den europæisk in-
dustri styrkes. Herunder er det en prioritet, at fremtidig regulering benytter
en digital tilgang, hvor overlap i krav til virksomheder undgås. Regeringen
vil derfor aktivt arbejde for at nedbryde og forebygge barrierer på det indre
marked samt nedbringe byrder for erhvervslivet. Her fremhæver regerin-
gen, at der kan opnås betydelige byrdereduktioner ved at standardisere og
digitalisere virksomhedsdata, som vil muliggøre automatisk erhvervsrap-
portering, samt ved at udnytte potentialerne i digitale værktøjer hvor rele-
vant.
Regeringen ser positivt på, at Kommissionen udarbejder en horisontal stra-
tegi for fremtidens indre marked.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
10/13
Rådskonklusioner om udbud
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resume
På konkurrenceevnerådsmødet den 24. maj 2024 skal der foruden rådskon-
klusionerne om det indre marked og EU’s industripolitik også vedtages
rådskonklusioner om udbud. Formålet med rådskonklusionerne er at give
et indspil til den kommende Europa-Kommissionens (herefter Kommissio-
nen) videre arbejde med anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret
om den manglende konkurrence i europæiske offentlige indkøb.
Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige
konsekvenser.
Regeringen byder konklusionerne velkommen. Regeringen støtter, at der
indledes en analyse af de eksisterende lovgivning for udbud. Regeringen
mener, at et effektivt og fremtidssikret indre marked udgør fundamentet for at
styrke EU’s konkurrenceevne. Offentlige indkøb er
et vigtigt redskab i den
sammenhæng.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne er foranlediget af Den Europæiske Revisionsrets sær-
beretning (nr. 28/2023) om offentlige udbud i EU, der blev offentliggjort i
december 2023. Særberetningens hovedkonklusion er, at konkurrencen om
offentlige kontrakter er faldet i undersøgelsesperioden 2011-2021, samt at
de centrale mål i forbindelse med EU's 2014-reformen af udbudsdirekti-
verne, såsom forenkling af udbudsprocedurerne, ikke er blevet opfyldt.
Revisionsretten kommer med fire anbefalinger til Kommissionen:
Formulere og prioritere færre, men klarere og målbare målsætninger for
offentlige udbud
Forbedre datagrundlaget, som analyserne af offentlige udbud beror på
Udbygge værktøjerne til at analysere og overvåge området
Uddybe analysen af de grundlæggende årsager til den svækkede konkur-
rence inden for offentlige udbud og derefter fremlægge en handlingsplan
for at fjerne de største hindringer for konkurrencen og gøre offentlige kon-
trakter mere attraktive for virksomhederne.
3. Formål og indhold
Formandskabet har meddelt, at man agter at behandle rådskonklusionerne om
offentlige udbud ved Konkurrenceevnerådsmødet den 24. maj 2024. Formå-
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
2863498_0011.png
11/13
let med rådskonklusionerne er at give et indspil til den kommende Kom-
missions videre arbejde med anbefalingerne fra Den Europæiske Revisi-
onsret.
Rådskonklusionerne er inddelt i tre spor: Et lovgivningsspor, et data- og red-
skabsspor og et kompetence- og dialogspor.
I lovgivningssporet anmodes Kommissionen om at igangsætte en analyse af
årsagen til den manglende konkurrence og af de eksisterende lovgivnings-
mæssige rammer for udbud med henblik på at vurdere, hvorvidt det er nød-
vendigt med en revision af reglerne. Der lægges op til, at analysen også skal
fokusere på, hvordan hensyn til resiliens, sikkerhed og forsyningssikkerhed
kan tages i betragtning. Derudover skal analysen belyse samspillet mellem
den stigende mængde sektorlovgivning med udbudsbestemmelser og ud-
budsdirektiverne med henblik på at skabe ensartethed og implementerbar-
hed i reglerne.
I data- og redskabssporet opfordres Kommissionen og medlemslandene til i
samarbejde at identificere relevante data for analysen samt at arbejde for at
forbedre dataenes kvalitet, sammenlignelighed og tilgængelighed. Derudover
opfordres til, at der fokuseres på en effektiv metodologi til identificering af
relevante data.
I kompetence- og dialogsporet fokuseres på initiativer, der øger professiona-
lismen hos ordregivere samt øger kendskabet til udbudsreglerne hos både or-
dregivere og virksomheder. Her nævnes bl.a. bedre rådgivning af regler og
lancering af en handlingsplan, der sikre bedre dialog mellem medlemsland-
ende myndigheder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
2863498_0012.png
12/13
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Indhol-
det i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der
kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget en særskilt
vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ikke øvrige konsekvenser eller påvirkning på be-
skyttelsesniveauet.
8. Høring
Rådskonklusionerne har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt opbakning til rådskonklusionerne. Medlemslandene er
enige i behovet for nærmere analyse af de lovgivningsmæssige rammer,
bedre datagrundlag og behovet for at forbedre kompetencerne blandt of-
fentlige ordregivere. Om end drøftelserne har været præget af enighed, har
der også været drøftelser af, hvordan udbudsreglerne i højre grad kan be-
nyttes til at fremme
EU’s industripolitik. Derfor opfordres Kommissionen
også til at analysere hensyn som resiliens, sikkerhed og forsyningssikker-
hed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser det belgiske formandskabs forslag til rådskonklusioner vel-
kommen. Regeringen mener, at et effektivt, bæredygtigt, innovativt og frem-
tidssikret indre marked udgør fundamentet for at styrke EU’s konkurrence-
evne. Offentlige indkøb er det vigtigt redskab i den sammenhæng.
Det er vigtigt for regeringen, at der er gode betingelser for aktiv konkurrence
i offentlige indkøb. Derfor støttes det, at der indledes en analyse af årsagen til
den manglende konkurrence og de eksisterende lovgivningsmæssige rammer.
Derudover støttes det, at der ses på, hvordan datagrundlaget for analyser af
offentlige udbud og offentlige ordregivers kvalifikationer styrkes.
Generelt mener regeringen, at EU's afhængighed af tredjelande inden for stra-
tegisk vigtige teknologier skal mindskes,
samt EU’s forsyningssikkerhed
skal
styrkes. Regeringen finder samtidig, at et europæisk fokus på at sikre større
forsyningssikkerhed ikke må lede til protektionisme. Regeringen kan derfor
støtte, at resiliens og forsyningssikkerhed tages med i betragtning i den dyb-
degående analyse.
Endelig støtter regeringen, at Kommissionen i analysearbejdet belyser sam-
spillet mellem den stigende mængde sektorlovgivning med udbudsbestem-
melser og udbudsdirektiverne med henblik på at skabe ensartethed og im-
plementerbarhed i reglerne.
Rådsmøde nr. 4026 (konkurrenceevne) den 22.-24. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrence 24/5-24, indre markedsdelen
13/13
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.