Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4027 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 16. maj 2024

FVM 358

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024

Markedssituationen for landbrugsvarer

- Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Behov for svar på de aktuelle udfordringer i landbrugssektoren

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 6

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) 2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfar-

tøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

27. maj 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM-dokument foreligger ikke

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU)

2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning

om forstligt formeringsmateriale)

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

27. maj 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2023) 415

Side 16

Side 18

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 27. maj 2024

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. marts 2024. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen i EU er forholdsvis stabiliseret i forhold til de foregående år. Den russiske inva-

sion af Ukraine påvirker dog fortsat markedssituationen for landbrugsvarer på en række områder

med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og energi. Udsvingene er dog aftagende, og

priserne er efterhånden stabiliseret. Polen og Ungarn har indført nationale importforbud for korn fra

Ukraine, efter de særlige EU-regler om forbud mod salg af ukrainsk korn i Polen, Ungarn, Slovakiet,

Bulgarien og Rumænien udløb den 15. september 2023. Blokeringerne af grænseovergangene mellem

Polen og Ukraine er ultimo april 2024 ophørt. Regeringen arbejder for en markedsorienteret og kon-

kurrencedygtig landbrugssektor, et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår samt vel-

fungerende international handel. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

27. maj 2024 med henblik på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 med henblik på oriente-

ring fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Ifølge FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er de globale fødevarepri-

ser i april 2024 steget med 0,3 pct. fra marts 2024. Fødevareprisindekset toppede i marts 2022. Priserne

er i april 2024 7,4 pct. lavere end i april 2023. Indekset er drevet af stigende priser fra marts 2024 til

april 2024 på kød (1,6 pct.), korn (0,3 pct.) og madolie (0,3 pct.), mens prisen faldt på sukker (4,4 pct.)

og mejeriprodukter (0,3 pct.).

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Det Internationale Kornråd (IGC) estimerer i sin seneste rapport fra april 2024 en stigning i produktio-

nen for indeværende år 2023/24 på 1,5 pct. sammenlignet med året før. Efterspørgslen på korn forven-

tes at stige med 1,6 pct. på grund af stigende efterspørgsel på foder, men også efterspørgslen på indu-

striel anvendelse og mad er stigende. Priserne på kornafgrøder falder fortsat, om end aftagende. I april

2024 er de samlede kornpriser,

jf. FAO’s indeks steget med 0,3 pct. fra marts 2024

I forhold til situationen i Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for markedsdyna-

mikken, herunder særligt adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet med

arbejdet og transport af afgrøder. Dette medfører, at der er store usikkerheder forbundet med estimater.

Produktionen i Ukraine forventes i indeværende år 2023/24 for flere afgrøder at ligge under niveauet

før krigen i 2020/21. Det betyder fald på 1,0 pct. for majs og 16,2 pct. for byg, men en forøgelse på 13,0

pct. for hvede. I forhold til det netop afsluttede produktionsår 2022/23 forventes der i Ukraine en for-

øgelse af produktionen på 7,05 pct. for hvede, på 8,4 pct. for majs og 1,1 pct. for byg.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Forventningerne til det kommende år 2024/25 er et fald i den samlede kornproduktion med 4,9 pct. ift.

2023/24

–

heraf et fald i produktionen af hvede på 14,8 pct., for byg 9,4 pct. og for majs 6,1 pct. Ukrainsk

eksport forventes fortsat at falde i 2023/24 med 16,7 pct. i forhold til før krigen i 2020/21, herunder

med 8 pct. for hvede, 15,4 pct. for majs og 57 pct. for byg. I forhold til 2022/23 forventes Ukraines sam-

lede eksport at falde med 25 pct., herunder med 9,4 pct. for hvede, 33,5 pct. for majs og 33,5 pct. for byg.

Forventningerne til Ukraines eksport det kommende år 2024/25 er et yderligere fald i eksport med 15,33

pct., herunder med 26,5 pct. for hvede, for byg 36,4 pct. og for majs 4,2 pct.

Ukraine er storeksportør af foder til EU, hvor særligt sektorerne for fjerkræ og svin bliver ramt af den

lavere ukrainske eksport. Mange afrikanske og nogle mellemøstlige lande får en stor andel af deres korn

fra Ukraine, hvorfor krigen har konsekvenser for deres adgang til og prisen på fødevarer. Der forventes

derfor fortsat internationalt fokus på den ukrainske eksport

via EU’s alternative fragtruter,

hvorigennem

Kommissionen vurderer, at cirka 25 pct. af eksporten sker.

Kommissionen vedtog den 30. juni 2023 et komitéforslag om yderligere krisestøtte til Polen, Ungarn,

Rumænien, Slovakiet og Bulgarien på 100 mio. euro og indgik aftale om garanti for transit af ukrainske

landbrugsprodukter gennem disse medlemsstater. Denne aftale udløb den 15. september 2023. Polen

og Ungarn har efterfølgende indført nationale importforbud for korn og visse andre landbrugsvarer fra

Ukraine, hvilket har fået Ukraine til at anlægge sag mod EU ved Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Slovakiet har også selvstændigt indført et midlertidigt forbud mod import af ukrainsk korn, men har

lavet en aftale med Ukraine den 21. september 2023 om at etablere en licensordning for handel med

korn med henblik på at ophæve importforbuddet, når ordningen er på plads. Ukraine har i oktober 2023

suspenderet sin sag hos WTO, mens der pågår forhandlinger med Polen, Slovakiet og Ungarn. I starten

af november 2023 blokerede polske lastbilchauffører grænsen til Ukraine for lastbiler fra Ukraine, og

efterfølgende har der været blokeringer af bl.a. polske landbrugere, som dog er ophørt med udgangen af

april 2024.

Kommissionen har den 22. marts 2024 fremsat forslag om markant forhøjelse af importtolden for en

række landbrugsprodukter fra Rusland og Belarus, som i dag har ingen eller meget lav told. De pågæl-

dende produkter vil samtidig blive udelukket fra adgang til EU’s toldkontingenter.

Formålet er at be-

grænse importen af en række landbrugsvarer fra Rusland og Belarus og dermed forhindre dels mulig

forstyrrelse af EU-markedet for korn, dels fortsatte indtægter til russisk økonomi. Belarus er inkluderet

i forslaget pga. landets nære relationer til Rusland, som skaber risiko for russisk omgåelse via det bela-

rusiske marked.

Forslaget skal ses i sammenhæng med EU’s sanktioner mod Rusland og Belarus og

støtte til Ukraine efter den russiske invasion. Forslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Eksport af korn fra Ukraine

Kommissionen fremlagde i maj 2022 en meddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”, KOM

(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,

der omgik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn

fra Ukraine. For at styrke de alternative fragtruter fremlagde Kommissionen, Den Europæiske Investe-

ringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken samt Ukraine,

Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet og Moldova den 11. november 2022 en fælles erklæring, hvor der

tilsammen mobiliseres 1 mia. euro i perioden 2022-23. Hensigten med de alternative fragtruter

var, at landbrugsprodukter fra Ukraine skulle eksporteres bredt til EU og herfra videre til tredjelande.

Fra maj 2022 til marts 2024 har over 73 mio. ton landbrugsvarer forladt Ukraine gennem de alternative

fragtruter, som hermed har muliggjort eksport af omkring 55 pct. af Ukraines korn siden krigens begyn-

delse. De resterende 45 pct. er blevet eksporteret via Sortehavsruterne.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

De midlertidige ensidige handelsliberaliserende foranstaltninger for ukrainske varer eksporteret til EU

blev den 14. maj 2024 forlænget frem til juni 2025. Formålet er at afhjælpe de økonomiske og handels-

mæssige udfordringer for ukrainsk økonomi, der er opstået som følge af Ruslands invasion. Som følge

af kritik fra en række medlemsstater over ordningens utilsigtede negative konsekvenser for visse land-

brugssektorer er der inkluderet beskyttelsesforanstaltninger for EU. Derudover er der for de mest sen-

sitive landbrugsprodukter (fjerkræ, æg, sukker havre, majs, gryn og honning) en automatisk ’nød-

bremse’, der sikrer genindførsel af told, hvis importen overstiger bestemte niveauer.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

I kalenderåret 2023 steg mælkeindvejningen i EU med 0,1 pct. i forhold til 2022. Markedssituationen

for mælk og mejeriprodukter er efter en periode med historisk høje priser på vej ind i en tid med mere

normale priser. Mælkeprisen lå i december 2022 på 57,4 cent/kg, hvilket historisk er en rekordhøj pris.

Marts 2024 lå prisen på 46,3 cent/kg. Det er set over en længere periode en god pris. Prisen på mejeri-

produkter er præget af stigende smørpriser. Ultimo april 2024 lå prisen på skummetmælkspulver på

239,5 euro/100 kg. Det er 3 pct. under prisen samme tid i 2023. Smørprisen lå på 574 euro/100 kg,

hvilket er 22 pct. over prisen samme tid sidste år.

Markedssituationen for svinekød

I kalenderåret 2023 er antallet af slagtninger på EU-niveau faldet med 7,3 pct. og 18,8 pct. i Danmark.

EU's marked for svinekød er præget af høje priser. I løbet af 2023 er priserne steget betydeligt på grund

af det faldende udbud. Dog er priserne nu begyndt at falde. I uge 17 i 2024 er EU-prisen på 221,7

euro/100 kg. Det er dog historisk fortsat en pæn pris, om end 8,9 pct. lavere end samme tid sidste år.

Den danske notering følger nogenlunde samme tendens. Smågriseprisen er stabil på et meget højt ni-

veau i uge 17 på 88 euro/stk. Den danske svinekødssektor er ramt af faldende eksport til Kina. En større

del af den danske produktion skal derfor afsættes på EU’s indre marked. De danske afregningspriser

ligger imidlertid under de øvrige store producentlande i EU. Udbrud af afrikansk svinepest påvirker

ligeledes fortsat markedssituationen. Der er især mange udbrud blandt tamsvin på Balkan.

Markedssituationen for oksekød

I kalenderåret

2023 faldt EU’s produktion af oksekød med

4,3 pct. i forhold til samme periode af 2022.

I 2023 har prisniveauet generelt været let faldende, men var i uge 14 af 2024 på 503,4 euro/100 kg,

hvilket er 0,9 pct. pct. højere end samme tid året før. Dette er dog fortsat betydeligt over gennemsnittet

for de seneste tre år. Generelt er producenternes indtjeningsmargener positive.

EU’s eksport

steg med

1,0 pct. i kalenderåret

2023 sammenlignet med 2022. EU’s import faldt med

3,0 pct. i kalenderåret 2023

i forhold 2022.

Markedssituationen for fjerkrækød

I kalenderåret 2023 steg produktionen af fjerkrækød 2,5 pct. i EU og 4,8 pct. i Danmark i forhold 2022.

Markedssituationen i fjerkræsektoren er karakteriseret ved forholdsvis høje priser. I uge 17 i 2024 var

prisen på 263,9 euro/100 kg, hvilket er 3,8 pct. under prisen samme tid sidste år. Der er for tiden sær-

deles positive indtjeningsmargener til producenter af fjerkrækød. EU er fortsat nettoeksportør af fjer-

krækød målt både i mængde og værdi. Fugleinfluenza er fortsat et problem for fjerkræsektoren, og flere

tredjelande har indført importforbud. I kalenderåret

2023 steg EU’s import af fjerkræ med

5,0 pct. i

forhold til 2022, mens eksporten i samme periode faldt 3,0 pct. Importen fra Ukraine steg med 42 pct.,

og Ukraine er nu næststørste importland med 26 pct. kun overgået af Brasilien med 33 pct. Også for æg

er importen fra Ukraine steget med 126 pct. i kalenderåret 2023, og Ukraine er nu største importør til

EU med en andel på 60 pct. Det skal dog bemærkes, at i den nævnte periode udgjorde værdien af im-

porten af fjerkrækød 2 mia. euro, mens æggeimporten udgjorde 155 mio. euro.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport

nåede et rekordniveau i 2023 på 228,6 mia. euro, hvilket primært skyldes høje

priser, mens eksportvolumen faldt for tredje år i træk. Landbrugsimporten til EU faldt med 7 pct. i 2023

i forhold til 2022.

EU’s landbrugsimport var på 158,6 mia. euro i 2023, hvilket gav EU et handelsover-

skud på 70,1 mia. euro og dermed en stigning på 22 pct. i forhold til 2022 (57,8 mia. euro).

EU’s tre største eksportmarkeder var

fortsat UK, USA og Kina, som i

2023 stod for 40 pct. af EU’s sam-

lede eksport. Eksport til UK voksede med 7 pct., mens eksport til USA og Kina faldt med henholdsvis 6

pct. og 8 pct. I 2023

var EU’s tre største importmarkeder Brasilien, UK og Ukraine,

som tilsammen

udgjorde 28 pct. af EU’s samlede import. Brasilien er fortsat den største eksportør til EU med 11 pct.,

men importen herfra faldt med 15 pct. i 2023. Importen fra UK udgjorde 10 pct., som dermed steg med

1 pct. Ukraine forblev den tredjestørste eksportør til EU med 7 pct., hvilket er et fald med 10 pct., men

dog 71 pct. højere end i 2021.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men den medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder og

store udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden. Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssitu-

ationen for grisekød, at resultatet af svinetællingen fra december 2023 tyder på, at man for første halvår

2024 vil se samlede slagtninger af svin i EU, der ikke vil ligge langt fra året før. Derudover kan man i

andet halvår forvente slagtninger i EU, som vil ligge højere end året før. Når det gælder udviklingen i

antal søer er der store stigninger i Polen og Spanien med mere moderate stigninger i Danmark og Ne-

derlandene. I Tyskland er der en stort set uændret bestand af søer, mens kun Frankrig kan notere en

fortsat nedgang i antallet af søer. Landbrug & Fødevarer anfører, at markedssituationen for mælk og

mejeriprodukter efter en periode med historisk høje priser er på vej ind i en tid med mere normaliserede

priser. Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssituationen for oksekød, at konkurrencen inden for

kvægsektoren i EU stadig er hård og råvaregrundlaget i Danmark fortsat er støt nedadgående. Fra 2022

til 2023 blev Danmarks eksport af oksekød mængdemæssigt reduceret med 9,7 pct. og i værdi med 19,4

pct., mens importen blev reduceret med 13 pct. Dog ses en markant fremgang i mængden importeret

okse- og kalvekød fra hhv. Belgien og Brasilien.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssituationen for fjerkræ og æg, at der på fjerkræområdet op-

leves større grad af protektionisme, hvor især udbrud af fugleinfluenza bruges på en række eksportde-

stinationer til at lukke for eksport fra Danmark og EU. Omvendt har sektoren haft stor gavn af de ind-

gåede regionaliseringsaftaler med hovedmarkederne, hvortil eksporten har kunnet fortsætte. Den dan-

ske og EU’s fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af fjerkrækød og æg fra Ukraine. Den

markante importstigning presser ifølge Landbrug & Fødevarer EU’s marked for fjerkrækød. En effekt af

den øgede import af fjerkrækød og æg og produkter fra Ukraine ind i EU er, at polsk fjerkrækød presses

ind på det danske marked til priser markant under de danske priser. I lyset af situationen i Ukraine

støttes forslaget om en etårig forlængelse af handelsliberaliseringen med Ukraine, herunder at der fast-

sættes en automatisk mekanisme, hvor der indføres importtold på fjerkrækød og æg, når et fastsat im-

portniveau nås.

Landbrug & Fødevarer anfører ift. markedssituationen for korn og raps, at der generelt ses langsomt

faldende afgrødepriser, mens efterspørgslen ser stabil ud. Globalt er der rigelige mængder korn fra Rus-

land og Ukraine samt soja fra Brasilien til at mætte lokal efterspørgsel. Samtidig efterspørger Kina min-

dre grundet landets økonomiske situation. Det største problem for europæiske landmænd er lave priser

på afsætning kombineret med høje priser på input, hvilket skærer direkte i indkomsten.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine og på de generelt faldende kornpriser, men en række medlemsstater ventes også at udtrykke

tilfredshed med kompromiset om forlængelse af handelsliberaliseringen over for Ukraine samt forslaget

om forøgelse af importtolden over for Rusland og Belarus. Generelt forventes en relativt positiv vurde-

ring af markedssituationen fra en lang række medlemsstater, om end visse eventuelt vil påpege udvik-

lingen med prisfald i sukkersektoren. Det ventes desuden, at flere medlemsstater vil give udtryk for, at

importerede produkter ikke produceres under samme standarder som europæiske, og særligt nabolan-

dene til Ukraine er kritiske over for importens påvirkning af EU-markedet.

Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår og begrænset og målrettet ekstraordinær

støtte. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel, der også kan betyde større

robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Det er vigtigt, at Kommissionen overvåger markedssi-

tuationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter, at EU un-

derstøtter eksport af korn fra Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. marts 2024 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14.

marts 2024.

Behov for svar på de aktuelle udfordringer i landbruget

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. april 2024. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Der har særligt i første kvartal af 2024 været protester fra landbrugssektoren i flere medlemsstater,

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

som bl.a. har haft fokus på rammevilkårene for landbrugssektoren. Der sigtes både på reduktion af

nationale tilskud, nye grønne krav og administrative byrder

i den seneste reform af EU’s fælles land-

brugspolitik og om forventede nye krav under den europæiske grønne pagt inden for bl.a. klima, na-

turgenopretning og pesticider. I protesterne har der også været peget på behovet for rimelige afsæt-

ningspriser for landbrugerne og rejst kritik af handelsaftaler og import fra tredjelande, der ikke pro-

ducerer under samme produktionsstandarder og miljøkrav. Kommissionens formand har den 25. ja-

nuar 2024 lanceret en ”strategisk dialog om fremtidens europæiske landbrug”. Kommissionsforman-

den har desuden meddelt, at Kommissionen vil lette byrderne for landbrugerne og trække forslaget

om bæredygtig anvendelse af pesticider tilbage. Kommissionens forslag om ændring af visse elemen-

ter i den fælles landbrugspolitik er vedtaget i maj 2024. Regeringen ønsker, at den fælles landbrugs-

politik har fokus på den grønne omstilling, og at den gøres enklere og mere markedsorienteret. Sagen

er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 med henblik på udveksling

af synspunkter.

Baggrund

Formandskabet lægger op til en drøftelse af behovet for både hurtige og strukturelle svar på den aktuelle

krisesituation i landbrugssektoren, og Kommissionen vil informere om tiltag i den sammenhæng.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 med henblik på udveks-

ling af synspunkter.

Formål og indhold

Der har inden for det seneste halve år og særligt i begyndelsen af 2024 været flere protester og demon-

strationer fra landbrugere i bl.a. Belgien, Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Tysk-

land, Rumænien, Spanien og Polen.

Den nuværende fælles landbrugspolitik 2023-27 er under implementering. Hovedparten er implemen-

teret i 2023, men visse dele kan implementeres i løbet af perioden. Kommissionen og formandskabet

har dette halvår indledt drøftelser om fremtidens landbrug og den fælles landbrugspolitik efter 2027.

Kommissionen har den 25. januar 2024 igangsat en ”strategisk dialog om fremtidens europæiske land-

brug”, hvor en bred kreds af aktører

fra fødevarekæden og interessenter er inviteret med henblik på at

danne bro og undgå en polariseret debat om EU´s fremtidige landbrugs- og fødevaresystem.

Protesterne sigter på en række forskellige temaer, som f.eks. reduktion af nationale tilskud, nye grønne

krav om bl.a. braklægning og administrative byrder i den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik

og om forventede nye krav under den europæiske grønne pagt inden for bl.a. klima og pesticider samt i

forbindelse med implementeringen af naturgenopretningsforordningen. I protesterne har der også væ-

ret peget på behov for rimelige priser samt effekten af handelsaftaler med bl.a. Ukraine og Mercosur

(handelsblok bestående af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay). Landbrugerne anfører, at de skal

konkurrere mod billigere produkter, der ikke skal leve op til de samme miljøkrav og produktions-stan-

darder, som landbrugerne i EU er underlagt. I Letland har protesterne sigtet mod import af korn og

andre landbrugsprodukter fra Rusland og Belarus.

Kommissionen har den 22. marts 2024 fremlagt forslag til markant forhøjelse af importtolden på korn-

produkter fra Rusland og Belarus, som i dag har ingen eller meget lav told. De pågældende produkter

vil samtidig blive udelukket fra adgang til EU’s toldkontingenter.

Formålet er at begrænse importen af

en række landbrugsvarer fra Rusland og Belarus og dermed forhindre dels mulig forstyrrelse af EU-

markedet for korn, dels fortsatte indtægter til russisk økonomi. Belarus er inkluderet i forslaget pga.

landets nære relationer til Rusland, som skaber risiko for russisk omgåelse via det belarusiske marked.

Forslaget skal ses i sammenhæng med EU’s sanktioner mod Rusland og Belarus og støtte til Ukraine

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

efter den russiske invasion. Forslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Handlen med Ukraine er særligt for en række nabolande, men også visse andre medlemsstater, blevet

et fokuspunkt med ønske om begrænsning af importen af landbrugsvarer fra Ukraine. Det drejer sig især

om sukker, fjerkræ og æg, hvor der har været en stor procentvis stigning af import siden etablering af

den midlertidige told- og kvotefri adgang for import af landbrugsprodukter fra Ukraine. Disse midlerti-

dige ensidige handelsliberaliserende foranstaltninger for ukrainske varer eksporteret til EU ventes for-

længet frem til juni 2025. Formålet er at afhjælpe de økonomiske og handelsmæssige udfordringer for

ukrainsk økonomi, der er opstået som følge af Ruslands invasion. Som følge af kritik fra en række med-

lemsstater over ordningens utilsigtede negative konsekvenser for visse landbrugssektorer er der inklu-

deret beskyttelsesforanstaltninger for EU. Derudover er der for de mest sensitive landbrugsprodukter

(fjerkræ, æg, sukker havre, majs, gryn og honning) en automatisk ’nødbremse’, der sikrer genindførsel

af told, hvis importen overstiger bestemte niveauer.

EU-initiativer

Kommissionen har ved flere lejligheder understreget den vigtige rolle, som landbrugerne i EU spiller,

både i relation til produktion af fødevarer og liv i landdistrikterne samt ved at bidrage til klimamålsæt-

ninger og beskyttelse af miljøet. Landbruget og landbrugerne står dog over for en række udfordringer

som bl.a. følgerne af krigen i Ukraine samt klimaforandringer med tilhørende tørke, skovbrande og over-

svømmelser, der alle har konsekvenser for landbrugernes produktion og indkomst.

For at understøtte og udvikle fremtidens landbrug har Kommissionen opfordret til mere dialog og min-

dre polarisering på tværs af emner som f.eks. pesticider og gødning. Kommissionen har derfor iværksat

en strategisk dialog om fremtidens europæiske landbrug. Dialogen omfatter en bred kreds af aktører fra

hele fødevarekæden, herunder landbrugere, landbrugsorganisationer, fødevareproducenter, grønne or-

ganisationer, videnskabsfolk, forbrugere, dyrevelfærdsorganisationer m.m., der kan bidrage til udvik-

lingen af fremtidens landbrug i EU. Den strategiske dialog blev igangsat den 25. januar 2024, og der vil

herefter blive afholdt en række tematiske møder. Arbejdet fortsættes frem mod sommeren 2024, og der

forventes fremlagt en rapport med resultaterne i september 2024. Formandskabet ønsker i den sam-

menhæng, at rådet (landbrug og fiskeri) bidrager med rådskonklusioner om fremtidens landbrug i EU.

På møde i Det Europæiske Råd den 1. februar 2024 blev udfordringerne og landbrugernes bekymringer

samt den vigtige rolle, som landbruget spiller, også drøftet. Betydningen af den fælles landbrugspolitik

blev understreget, og stats- og regeringscheferne opfordrede Rådet og Kommissionen til at arbejde vi-

dere med problemstillingerne. Emnet blev endvidere drøftet på møde i Det Europæiske Råd den 21.-22.

marts 2024 og på ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. april 2024.

Kommissionsformanden har endvidere annonceret, at Kommissionen vil foreslå administrative byrde-

lempelser for landbruget. Dette var et emne på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024,

hvor konkrete forslag til forenkling og den videre behandling af disse blev drøftet. Der var fra mange

medlemsstater et ønske om, at også forordningerne, som udgør den juridiske ramme for den fælles land-

brugspolitik og andre tilknyttede områder, blev åbnet med henblik på at opnå lettelser og svare på land-

brugernes kritik. Kommissionen viste imødekommenhed i forhold til at tage flere skridt for at opnå re-

duktion af byrder for landbrugerne og i forhold til de forslag, som mange medlemsstater fremførte. Sam-

tidig anførte Kommissionen, at de juridiske rammer indeholder betragtelig fleksibilitet for medlemssta-

terne i forhold til udformningen af de strategiske planer, herunder udformningen af tilskudsordninger

og kontrollen af disse.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Kommissionen grupperede medlemsstaternes forslag i fem, hvor den første gruppe omhandler forvalt-

ningen af de strategiske planer, den årlige præstationsrapport, visse elementer af det integrerede admi-

nistrations- og kontrolsystem samt sanktionssystemet. Den næste gruppe vedrører den grønne arkitek-

tur af den fælles landbrugspolitik, primært med fokus på forpligtelser under konditionalitet og kontrol.

Den tredje gruppe omhandler forslag knyttet til risiko- og kriseforvaltning i landbruget. Den fjerde ved-

rører forslag knyttet til andre elementer under den fælles landbrugspolitik som f.eks. koblet støtte, social

konditionalitet og støtteordninger inden for markedssektorerne, mens den sidste gruppe vedrører regu-

lering uden for den fælles landbrugspolitik om f.eks. skovrydning, skovovervågning, sanitære regler og

vedvarende energi.

Kommissionen havde endvidere haft dialog med europæiske landbrugsorganisationer, som særligt

havde opfordret til forenkling af de administrative byrder for landbrugerne, og understreget behovet for

en stabil politisk ramme. Kommissionen anførte endvidere, at dialogen viste om yderligere tiltag mod

illoyal handelspraksis, markedsforvaltning og særlig behandling af små landbrug og økologisk landbrug.

Status for iværksatte initiativer

Kommissionen har i forordning (EU) 2024/587 givet medlemsstaterne mulighed for i 2024 at fravige et

af kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som skal overholdes for udbetaling af den

fulde direkte støtte. Det drejer sig om kravet om, at landbrugerne skal udlægge en mindsteandel af ikke-

produktive elementer og arealer på bedriftens omdriftsarealer. Medlemsstaterne kan træffe beslutning

om, at GLM8-kravet kan opfyldes uden, at landbrugeren skal udlægge en andel af bedriftens omdrifts-

arealer til ikke-produktive elementer og arealer, hvis 4 pct. af bedriftens omdriftsareal afsættes til ikke-

produktive arealer og landskabstræk, og/eller kvælstoffikserende afgrøder og/eller efterafgrøder uden

brug af pesticider. Hvis medlemsstaten træffer beslutning om at anvende undtagelsen, vil den være gæl-

dende i 2024.

Kommissionen har i marts 2024 vedtaget forslag til ændring af reglerne for GLM-krav 1 om oprethol-

delsen af permanente græsarealer. Forslaget åbner mulighed for, at medlemsstaten i tilfælde af struk-

turændringer kan genberegne referenceandelen af permanente græsarealer og giver medlemsstaterne

en vis fleksibilitet, hvis landbrugerne ved fald i andelen af permanente græsarealer skal pålægges at

reetablere omlagte permanente græsarealer.

Kommissionen har i marts 2024 offentliggjort en revideret udgave af EU-metodepapiret om kvalitets-

evaluering af arealmonitoreringssystemet med henblik på at reducere kontrolbyrden for landbrugerne

og administrationen.

Forslag om ændring af visse elementer i basisforordningerne for den fælles landbrugspolitik er vedtaget

i maj 2024. Forslaget giver bl.a. mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte specifikke undtagelser

samt giver medlemsstaterne mulighed for fleksibilitet i implementeringen af en række krav om krav for

god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Kommissionen foreslår også en ændring af GLM krav 8

om mindsteandel af ikke-produktive arealer mv., så delkravet om udlægning af en mindsteandel af be-

driftens omdriftsarealer som ikke-produktive arealer (bl.a. braklægning) bortfalder. Forslaget indebæ-

rer, at medlemsstaterne forpligtes til at etablere en bioordning, hvor der skal ydes tilskud til praksis for

vedligeholdelse af ikke-produktive områder. Bedrifter under 10 hektar fritages desuden for kontrol samt

sanktion af konditionalitetskrav.

Kommissionen har i april 2024 præsenteret udkast til forklarende note om anvendelsen af force majeure

i relation til arealbetalinger under den fælles landbrugspolitik.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Kommissionen vil i maj 2024 præsentere en note, som afklarer muligheden for anvendelse af geo-refe-

rerede foto under den gældende lovgivning. Noten ventes til juni 2024 fulgt af forslag til ændring af

forordningsgrundlaget for anvendelsen af geo-refererede foto.

Kommissionsformanden har endvidere den 6. februar 2024 oplyst, at Kommissionen vil trække forslag

KOM (2022) 305 om bæredygtig anvendelse af pesticider.

Fødevareforsyningskæden

Kommissionen fremlagde i marts 2024 et non-paper med mulige tiltag i forhold til fødevareforsynings-

kæden. Kommissionens forventes at fremsætte forslag til ændring af den fælles markedsordning i andet

kvartal 2024, der har til formål at styrke landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden. Kommissi-

onen er på nuværende tidspunkt i gang med at etablere et observatorium for produktionsomkostninger,

indtjeningsmargener og handelspraksisser.

Kommissionen har endvidere i april 2024 offentliggjort en rapport om implementering af direktiv

2019/633 om urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden. Rapporten viser, at direktivet var im-

plementeret i alle medlemsstater december 2022. Direktivet er et minimumsdirektiv, og derfor kan

medlemsstaterne have indført strammere regler på nogle områder, hvilket bl.a. er tilfældet, når nogle

medlemsstater har sat kortere frister for aflysning af ordrer og indført forbud mod køb og salg til priser

under produktionsomkostningerne. I 2023 stod Polen for langt den største andel af de registrerede,

økonomiske sanktioner med 20 ud af 22 mio. euro for hele EU. Antallet af registrerede klager over over-

trædelser fra virksomheder er steget fra 2022 til 2023. De mest registrerede overtrædelser i 2023 om-

handler for sen betaling for henholdsvis let fordærvelige (51 pct.) og ikke-letfordærvelige (15 pct.) land-

brugsvarer og fødevarer.

På kort sigt peger Kommissionen på en styrkelse af bestemmelserne om kontrakter i forordning

1308/2013 om den fælles markedsordning for landbrugsvarer. Kommissionen påtænker at fremsætte

forslag til ændring af den fælles markedsordning i juni 2024. På nuværende tidspunkt er der hjemmel

til, at medlemsstaterne kan indføre krav om, at leveringer på deres område af landbrugsprodukter fra

en producent til en forarbejdningsvirksomhed eller en distributør skal være omfattet af en skriftlig kon-

trakt mellem parterne. Hvis en medlemsstat ikke stiller krav om obligatoriske kontrakter, vil en produ-

cent, producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer kunne stille krav om,

at enhver leverance af vedkommendes/dens produkter til en forarbejdningsvirksomhed eller en distri-

butør skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne. Kommissionens overvejer en opstam-

ning af den obligatoriske karakter af de skriftlige kontrakter, idet man vil bibeholde den eksisterende

fleksibilitet for tilfælde, hvor køberen er en lille eller mellemstor virksomhed. Kommissionen overvejer

ligeledes at forbedre mulighederne for at tage høje for markedsændringer og omkostninger for at for-

bedre symmetri og tidshorisont i kontrakterne, samt at give mulighed for øget gennemsigtighed for ek-

sempel ved et kontraktregister, og endeligt et system for mægling, hvis parterne ikke kan blive enige.

Kommissionen overvejer desuden at styrke producentorganisationer og sammenslutninger af produ-

centorganisationers rolle for at kompensere for landbrugernes svagere position i forhandlinger. Det kan

ske ved at styrke disse organisationers rolle i kollektive forhandlinger. Desuden overvejes at yde tilskud

til producentorganisationer og brancheorganisationer, der anvender krisehåndtering, og forenkle god-

kendelsesprocedurerne for disse organisationer. Endeligt overvejes også at øge de tilskud, der kan ydes

til producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der får tilskud til sektor-

interventioner i medfør af mulighederne herfor i forordningen om de strategiske planer.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Kommissionens overvejelser på mellemlangt sigt relaterer sig til direktivet om urimelig handelspraksis,

idet Kommissionen overvejer et forslag, der skal omfatte grænseoverskridende håndhævelse af direkti-

vet set i lyset af, at 20 pct. af de landbrugsprodukter og fødevarer, der forbruges, kommer fra en andet

medlemsstat. Hensigten er at styrke de nationale håndhævelsesmyndigheder og deres muligheder for at

samarbejde og udveksle oplysninger.

Kommissionen har endvidere igangsat en evaluering af direktivet, som senest skal fremlægges for Rådet

og Europa-Parlamentet november 2025, ledsaget af eventuelle forslag til ændringer af selve direktivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes. Eventuelle forslag vil kunne have en betydning for beskyt-

telsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer er meget optaget af, at det momentum, der er skabt, også anvendes til at sikre

reelle forbedringer og forenklinger for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

I forhold til det allerede fremlagte forslag om en undtagelse for GLM 8-kravet om udlægning af fire

procent ikke-produktive arealer, så vil Landbrug & Fødevarer påpege det urimelige i, at det også for

2024 ser ud til, at det kun er danske landmænd (eventuelt også landmænd i et par andre medlemsstater),

der skal leve op til kravet. Det er konkurrenceforvridende og undergravende for princippet om fælles

regler i landbrugspolitikken. I forhold til GLM 1-kravet så opfordrer Landbrug & Fødevarer, at også

strukturudviklingen i Danmark tages i betragtning i det kommende forslag fra Kommissionen, så det

sikres, at risikoen for at udløse kravet om retablering af permanente græsarealer i Danmark minimeres

væsentligt.

I forhold til arealmonitoreringssystemet er Landbrug & Fødevarer optaget af, at det reelt fører til for-

enklinger for landmændene. Som det er nu, er Landbrug & Fødevarer blandt andet meget bekymret for,

at man de facto har vendt bevisbyrden om, således at det ved uenighed er landmanden, der ved hjælp af

georefererede billeder skal bevise hvilken afgrøde, der står på en mark. Samtidigt bør hele sanktionssy-

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

stemet gentænkes. Det giver ikke mening

at have et system med hårde sanktioner for ”gentagne over-

trædelser” og ”forsætlige overtrædelser”, når myndigheder på baggrund af satellitbilleder har fuldt over-

blik over, hvilke afgrøder, der står på alle marker.

Med vedtagelsen af forslaget om ændring af den fælles landbrugspolitik bortfalder det væsentligste ele-

ment af GLM 8-kravet, og erstattes af en bioordning, der vil muliggøre en mere målrettet og hensigts-

mæssig udtagning af arealer til gavn for den landbrugsnære biodiversitet. Ændringen betyder også, at

der gives større fleksibilitet for medlemsstaterne til at udforme den detaljerede udmøntning af GLM 6

(jorddække) og GLM 7 (afgrøderotation). I forhold til GLM 7 opfordrer Landbrug & Fødevarer til, at

Danmark udnytter muligheden for at leve op til kravet gennem afgrødediversificering. Anvendelse af

afgrødediversificering vil medføre en ganske betydelig forenkling for langt hovedparten af de danske

landmænd

–

men efter Landbrug & Fødevarers vurdering også for Landbrugsstyrelsen. Samtidigt er det

vigtigt at erindre sig, at der ikke er fagligt belæg for at sige, at det gældende regelsæt er bedre end for-

slaget om afgrødediversificering.

Men i forbindelse med en mere grundlæggende diskussion af gældende forordninger vil Landbrug &

Fødevarer også stærkt opfordre regeringen til at presse på for, at det bliver muligt at udnytte de op til

1,6 mia. kr. i det tidligere landdistriktsprogram, der ellers risikerer ikke at blive udnyttet. Det kan ske

ved at justere de gældende regler for, hvad der defineres

som en ”grøn” investering; at redefinere de

såkaldte ”no-backsliding”-princip;

samt sikre at deadline for udnyttelse af midlerne forlænges med 2 år

(forlænge den såkaldte N+3-regel til en N+5-regel). En sådan tilpasning vil kunne sikre en meget bety-

delig hjælp i form af medfinansiering af den grønne omstilling, som danske landmænd skal igennem i

de kommende år.

I forhold til landmændenes position i fødevareforsyningskæden er Landbrug & Fødevarer er meget op-

taget af, at landmændene har den stærkest mulige position i fødevareforsyningskæden, og har i den

sammenhæng særligt peget på vigtigheden af stærke andelsvirksomheder. Landbrug & Fødevarer ser

frem til at kunne kommentere på de eventuelt kommende konkrete forslag

–

men understreger, at der

grundlæggende er tilfredshed med den nuværende danske udmøntning af direktivet om urimelige han-

delspraksisser.

Økologisk Landsforening advarer mod at besvare protesterne i landbrugssektoren sænker hastigheden

og målene for den grønne omstilling. Tilpasninger i rammevilkårene skal ikke have til formål at sænke

de grønne ambitioner. Ændringer skal derimod skabe bedre grundlag for grøn omstilling. Der er behov

for, at der sikres sammenhæng mellem produktionsomkostninger og aftrykket på naturressourcerne og

dyrevelfærden. Det skal ledsages af en accept af, at befolkningerne skal være villige til at prioritere føde-

varer i deres disponible indkomst. EU kan understøtte dette med aktiviteter retter mod befolkningerne,

så de kender konsekvenserne af den nuværende situation, hvor mad har meget lav prioritet.

Fremfor at lempe GLM-kravene og overveje at gå tilbage til en situation, hvor økologi er grønt per defi-

nition, bør der foretages justeringer i indretningen af EU's landbrugsstøtte i tråd med Jord til bordstra-

tegien. I Jord til bord-strategien står der, at fremfor at få landbrugsstøtte for at eje jord, skal landbrugs-

støtten bruges til at betale landbrug, der leverer på grønne ambitioner. Økologisk Landsforening anbe-

faler, at Danmark arbejder for, at konditionalitetskravene fastsættes, så de afspejler de enkelte med-

lemsstaters forpligtelser i forhold til klima (Fit for 55), Naturgenopretningsloven, Vandrammedirektivet

og Nitratdirektivet, Bæredygtig anvendelse af pesticider og dyrevelfærdsregler. Kravene skal målrettes

nationale forpligtelser og regionale forhold. Fordelingen af landbrugsstøtten skal følge dokumenterede

resultater, hvor overskridelse af konditionalitetskravene skal føre til støttetræk, og resultater der er

bedre end konditionalitetskravene udløser ekstra støtte. Over tid skal der kun betales landbrugsstøtte

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

til bedrifter, der leverer resultater, der er bedre end konditionalitetskravene. Denne model følger prin-

cippet om public good for public money, og vil facilitere en grøn omstilling. Modellen betyder ligeledes,

at økologien ikke skal have særbehandling.

I tillæg til omstilling af landbrugsstøtten, er der ifølge Økologisk Landsforening behov for, at EU under-

streger nødvendigheden af, at afgiftssystemer understøtter sande priser på fødevarer, så der er sammen-

hæng mellem pris og de reelle omkostninger på det omgivende miljø, natur, klima og dyrevelfærd, hvil-

ket også indgår som en anbefaling i EU's Jord til bord-strategi. Ligeledes er det nødvendigt at undgå, at

indsatsen for den grønne omstilling undermineres som følge af internationale handelsaftaler. Der er

behov for at finde en løsning med inspiration i CBAM også ved handel internt i EU.

Danmarks Naturfredningsforening har noteret sig de voldsomme landmandsprotester i store dele af

Europa. Foreningen har også bemærket, at protesterne er ret diffuse i deres krav, men er meget vold-

somme og aggressive. Det er Danmarks Naturfredningsforenings klare indtryk, at landmændene prote-

sterer over nogle vilkår, som ikke nødvendigvis har med den førte politik at gøre. Mange landmænd er

pressede økonomisk og peger derfor på udefrakommende faktorer, som miljøkrav, frihandelsaftaler og

det potentielle Ukrainske EU-medlemskab. Et medlemskab, der vil rokke fundamentalt ved den centrale

del af den fælles landbrugspolitik, nemlig grundbetalingen, som formentlig ikke vil kunne opretholdes,

som den er i dag. Det vil betyde en voldsom nedgang i den direkte støtte til den enkelte landmand. Det

er også Danmarks Naturfredningsforenings klare indtryk, at det langtfra er specifikke dele af miljøregu-

leringen eller administrationen af disse, der gør landmændene vrede. Det er en følelse uretfærdighed og

usikkerhed.

Danmarks Naturfredningsforenings mener derfor, at det vil være en eklatant misforståelse, hvis Kom-

missionen benytter landbrugsprotesterne til yderligere at lempe på miljøkrav, som det for nylig var til-

fældet på pesticidområdet. Det ville tværtimod være langt mere hensigtsmæssigt at bruge den fælles

landbrugspolitik til at honorere landmændene til at dyrke og producere på en måde, der er hensigts-

mæssig for klima, biodiversitet, miljø og bundlinjen hos den enkelte.

Det kunne bl.a. være ved at animere til at substituere dyrkning af mad direkte til mennesker i stedet for

foder til dyr. På den måde kan vi dyrke langt mere mad på færre arealer. Og måske til en højere pris pr.

kilo korn f.eks. Det kunne også være at animere til at dyrke afgrøder, som kan substituere animalsk

protein med planteprotein i form af bælgplanter. Økologi, dyrevelfærd, klimatiltag, vedvarende græs-

marker, skovrejsning etc. er alle områder, hvor vi forventer, at landmændene bidrager, men hvor vi ikke

nødvendigvis honorerer i tilstrækkeligt omfang.

Danmarks Naturfredningsforening er enige med landmændene i, at reguleringen af de forskellige

miljø/natur/klimaordninger er alt for rigide og på ingen måde motiverer til at ændre dyrkningspraksis.

Tværtimod så er det alt for besværligt og risikabelt at indgå i aftaler om ændringer, fordi der hele tiden

hænger en trussel om at blive modregnet i støtten, hvis ikke man opfylder kravene til punkt og prikke.

Derfor er der alt for lille interesse i at benytte sig af de muligheder, der trods alt er til stede allerede.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at en del af landmændenes pressede økonomi bunder i, at

de fleste større supermarkedskæder har kredit hos landmændene i op til flere måneder. Det sætter store

krav til landmændenes kassekredit, at de ofte først afregnes mange uger eller måneder efter, de har

afleveret til grossisten. Det gælder også herhjemme. Danmarks Naturfredningsforening finder dette uri-

meligt, idet det bemærkes, at det er noget, der ligger uden for en egentlig regulering. Danmarks Natur-

fredningsforening mener dog, at det ville klæde både detailhandel og politikere, at man i højere grad fik

sat spot på den enorme urimelighed. F.eks. ved at indføre et kodeks for grænser for afregning for varer.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Alt i alt er Danmarks Naturfredningsforening chokeret over, at Kommissionen har ladet sig skræmme

af landmændenes demonstrationer til at lempe miljøregler og skabe udsigt til endnu flere dereguleringer

af den fælles landbrugspolitik. Foreningen finder det paradoksalt at følge debatten: Landmændene er

bl.a. vrede over ikke at få tilstrækkelig hjælp til at stå igennem de store hændelser, der er forårsaget af

bl.a. klimaforandringerne. Samtidig protesterer de imod at skulle indrette deres produktion, så den i

højere grad er klimavenlig.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at der må kunne findes løsninger, som både forsikrer land-

mændene om, at deres produktion og deres produkter er nødvendige og velkomne og samtidig hjælper

dem med at indrette deres produktion, så den foregår inden for de planetære grænser. Danmarks Na-

turfredningsforening bemærker i forlængelse heraf, at det, der foregår lige nu, er det stik modsatte. Mil-

jøkravene lempes uden, at de fundamentale problemer i landbruget adresseres.

Dyrenes Beskyttelse finder det vigtigt at fastholde ambitionen i den grønne omstilling af europæisk land-

brug i henhold til Jord til Bord-strategien samt beskyttelsen af biodiversitet. Dyrenes Beskyttelse finder

det således bekymrende, at Kommissionen vil lempe på kravene til god landbrugs- og miljømæssig

stand. Dette bl.a. ved at give medlemsstaterne øgede muligheder for fastsættelse af udtagelser samt ved

at fjerne delkrav om udlægning af en mindsteandel af bedriftens omdriftsarealer (ikke-produktive are-

aler).

Dyrenes Beskyttelse har noteret sig protesterne fra dele af landbruget i EU. Dyrenes Beskyttelse mener

dog ikke, at der på baggrund af disse skal være reducerede miljøkrav. Dyrenes Beskyttelse opfordrer

derfor til, at der findes løsninger, der ikke har negative konsekvenser for dyrevelfærd, natur og biodiver-

sitet, samt at der på sigt arbejdes på at ændre tildelingskriterierne i landbrugsstøtteordning, således at

de enkelte bedrifter i højere grad honoreres efter evnen til at producere under hensyntagen til dyrevel-

færd, biodiversitet og natur.

Dyrenes Beskyttelse deler den italesatte bekymring om, at importerende varer, der ikke er underlagt de

samme dyrevelfærdsmæssige og miljømæssige krav, som er glædende for EU-producerede varer, er pro-

blematiske og i uoverensstemmelse med befolkningens moralske forventninger produkter, der kan kø-

bes i EU. Dyrenes Beskyttelse vil derfor opfordre til, at der i EU-lovgivning og handelsaftaler indskrives

krav om, at varer importeret til EU, lever op til bl.a. de samme dyrevelfærdsmæssige standarder, som er

gældende for varer produceret i EU.

Plantebranchen er overordnet enig i de høringssvar, der er afgivet af Økologisk Landsforening, Dan-

marks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. Navnlig i, at protesterne ikke bør få indflydelse

på hastigheden af den omstilling, som der i øvrigt er bred enighed om behovet for. Plantebranchen me-

ner, at der i den fremtidige fælles landbrugspolitik bør være langt større fokus på plantebaserede føde-

varer, som kan være med til at løse rigtig mange problemer på én gang: Landbrugets udfordringer, bio-

diversiteten, miljøet, manglen på proteiner og sundhed. Plantebranchen finder, at den fælles landbrugs-

politik bør indrettes, så den i langt højere grad favoriserer en plantebaseret udvikling, frem for en ani-

malsk. Der er en skævhed i støtten til vegetabilsk og animalsk produktion, hvilket dels skyldes, at en stor

del af EU’s landbrugsstøtte er hektarstøtte, hvor man modtager støtte, uanset hvad man dyrker, og uan-

set hvad det dyrkede anvendes til. Det betyder, at det i højere grad kan betale sig ikke at bruge planterne

til menneskeføde, men i stedet at anvende dem som foder til dyr. Inden for forskning har den animalske

sektor modtaget langt større beløb i forskningsmidler end producenter af alternativer som f.eks. plante-

baserede fødevarer. Plantebranchen ønsker en ligestilling af animalsk og plantebaseret fødevareproduk-

tion. Til en sådan ligestilling hører også, at landbrugsproduktionen underlægges det i miljøretten gæl-

dende krav om, at forureneren betaler.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere af medlemsstaterne har nationalt imødekommet eller delvist imødekommet kravene fra landbru-

gerne eller tilkendegivet, at man vil arbejde for ændringer, som kan hjælpe landbruget. Der ventes ge-

nerelt et fokus på behovet for styrket dialog i fødevarekæden og behov for bedre regulering og forenk-

linger for landbrugerne, samt en forøgelse af loftet for de minimis-støtte til landbrugere. Spørgsmålet

om risikohåndtering og de tilgængelige instrumenter, herunder også til forebyggelse, ventes drøftet. Der

forventes, at der vil kunne blive efterspurgt yderligere forenklingstiltag, da der ventes fortsat kritik af,

at den fælles landbrugspolitik er blevet for kompleks, ligesom nogle medlemsstater forventes at påpege

behovet for, at landbruget fortsat leverer til den grønne omstilling. Flere medlemsstater kan også i rela-

tion til handel forventes at foreslå såkaldte ”spejlbestemmelser”, som skal sikre, at importerede land-

brugs- og fødevarer også lever op til de produktionsstandarder, der gælder i EU, eller at der sker en

styrket kontrol af import fra tredjelande. Der ventes tillige efterspørgsel fra en række medlemsstater

efter forslag fra Kommissionen med henblik på at forbedre landbrugernes position i fødevareforsynings-

kæden og om nødvendigt revision af direktivet om urimelig handelspraksis på fødevareområdet. Nogle

medlemsstater ventes at ville afvente evalueringen af direktivet og ser ikke umiddelbart behov for ny

lovgivning. Det ventes, at formandskabet vil søge relativt brede konklusioner om fremtidens landbrug.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser drøftelsen i Rådet (landbrug og fiskeri) velkommen. Regeringen ønsker generelt, at

den fælles landbrugspolitik har fokus på den grønne omstilling, og at den gøres enklere og mere mar-

kedsorienteret. Regeringen ønsker at undgå en renationalisering af den fælles landbrugspolitik. Rege-

ringen er opmærksom på de udfordringer og usikkerheder, som landbruget i EU står over for. Særligt et

styrket fokus på regelforenkling og bedre regulering er vigtigt for at understøtte sektorens konkurren-

ceevne og for at lykkes med den grønne omstilling. Regeringen mener, at det er vigtigt at fastholde det

langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling, herunder i forhold til en fortsat grøn omstilling og

behov for et styrket bidrag til EU’s klimaindsats. Regeringen støtter

omfattende, ambitiøse og bæredyg-

tige handelsaftaler generelt, herunder på landbrugsområdet. Det er vigtigt at fastholde et velfungerende

indre marked for landbrugsvarer i EU med lige rammevilkår uden yderligere markedsregulering eller

afvigelser fra konkurrencelovgivningen. Det er desuden vigtigt, at den eksisterende andelsstruktur i

jordbrugssektoren respekteres ved eventuelle regler om kontrakter. Regeringen vil opfordre Kommissi-

onen til at fortsætte sin overvågning af markedssituationen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. april 2024 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 29. april 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. april 2024.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2024 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 26. marts 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. marts

2024.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2024 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 26. februar 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15.

februar 2024.

Forslaget om ændring af den fælles landbrugspolitik er endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg den 23. marts 2024 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024,

jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. marts 2024.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre

farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte forslag om ændring af Rådets forordning (EU) 2024/257 om

fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-far-

vande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194.

Forslaget vil blandt andet omhandle fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Ska-

gerrak/ Kattegat for perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025. Forslaget forventes at have en positiv virk-

ning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for

berørte bestande. Der må forventes betydeligt faldende fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat, hvilket vil få negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen finder det

generelt vigtigt, at fiskeriet sker på baggrund af den bedste videnskabelige rådgivning, herunder at

fiskeriet sker i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Sagen er

ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024, men forslaget forventes

vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag om ændring af Rådets forordning (EU) 2024/257 om fast-

sættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande

og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194.

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024, men for-

slaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Kommissionens forslag forventes blandt andet at indeholde forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder

for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har den 18. april 2024 fremlagt sin rådgivning for bris-

ling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025. ICES giver

rådgivning baseret på maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) for hele området, som forvaltningsmæssigt

er delt på to TAC

-områder, henholdsvis Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. ICES rådgiver, at med an-

vendelse af MSY-tilgangen må fangsterne fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 højest være på 75.321

tons samlet for de to TAC-områder. Dette svarer til et fald i rådgivningen på 48 pct. i forhold til rådgiv-

ningen for den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024.

Hvor bestanden i Skagerrak/Kattegat i mange år har været fælles forvaltet mellem EU og Norge, er be-

standen

i Nordsøen, efter UK’s udtræden af EU, nu fælles forvaltet mellem EU og UK. Der skal således

TAC = Total Allowable Catches = Samlede Tilladte Fangstmængder.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

gennemføres konsultationer med både Norge og UK. Der er siden 2021 årligt aftalt en fordeling af be-

standen mellem henholdsvis Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, der indebærer en TAC-andel for Skager-

rak og Kattegat på 18,3 pct. af de samlede, fastsatte fiskerimuligheder for bestanden.

EU er den største kvoteholder på brisling, og Danmark har langt hovedparten af EU's fiskerimuligheder

efter brisling, henholdsvis ca. 95 pct. i Nordsøen og 72 pct. i Skagerrak/Kattegat. Sammen med tobis er

brisling traditionelt den vigtigste art i dansk industrifiskeri.

Kommissionens forslag vedrørende fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 forventes i første omgang angivet uden tal i afventning

af resultatet af de trilaterale drøftelserne mellem EU, Norge og UK.

Det forventes, at forslaget om fiskerimuligheder for brisling følger rådgivningen om samlede fiskerimu-

ligheder på 75.321 tons og den aftalte fordeling af bestanden mellem henholdsvis Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat. Endvidere forventes det, at der som led i konsultationerne i lighed med tidligere år aftales

fuld fleksibilitet fra Skagerrak/Kattegat til britiske og EU-farvande i Nordsøen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. For brisling må forventes be-

tydeligt faldende fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat sammenlignet med

fiskeriåret 2023-24, hvilket vil få negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsæt-

ningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes

størrelse afleder selvsagt erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for berørte bestande.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Marine Ingredients Denmark er af den opfattelse, at udgangspunktet for fastsættelse af fiskerimulighe-

der og kvoter altid bør være den videnskabelige rådgivning fra ICES. Marine Ingredients Denmark an-

befaler derfor, at man følger ICES rådgivningen for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for peri-

oden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025, hvilket er på 75.321 tons. Desværre må der også forven-

tes et fald i fiskerimulighederne for brisling i området, eftersom ICES rådgivningen i perioden fra den

1. juli 2023 til den 30. juni 2024 var på 143.598 tons. Dette vil ligeledes betyde, at de danske fiskemel-

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

og fiskeolieproducenter højst sandsynligt vil få negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, da råvare-

tilførsel til produktionen i form af brisling forventes at være faldende.

Danmarks Fiskeriforening PO (DPPO) udtrykker dyb bekymring over den fraværende konsistens i den

biologiske rådgivning for brisling. Når der, på biologisk anbefaling, sættes en kvote på godt 140.000 tons

i det ene år, i forventning om en vækst i gydebiomassen på mere end 20 pct. og så efterfølgende konsta-

terer, at gydebiomassen er mere end halveret, så er der noget grundlæggende galt med troværdigheden

af rådgivningen og forvaltningen af bestanden.

Dette skal ikke tages som kritik af, at biologerne ikke altid kan forudsige hvad der sker med alle bestande.

Opgaven at forudsige, hvad der sker i naturen, er altid svær og når der er tale om udviklingen i kortlivede

arter med stort prædationstryk, bliver det nok endnu sværere. Denne konstatering sætter dog et stort

spørgsmålstegn ved relevansen af en forvaltning der, i den grad

–

som det er tilfældet for den fælles

fiskeripolitik

–

er bundet op på det seneste estimat fra biologerne. DFPO ønsker derfor på lidt længere

sigt, at der findes en bedre måde at forvalte fiskeriet af de kortlivede arter. Der er behov for et styrket

datagrundlag, så beslutningerne om fastsættelse af fiskerimulighederne kan træffes på et mere oplyst

grundlag.

DFPO understreger, at forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. DFPO mener ikke, at for-

slaget har en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. DFPO er endvidere ikke over-

bevist om, at der på det foreliggende biologiske grundlag, rent faktisk tages højde for den faktiske be-

standssituation. På denne baggrund ser DFPO gerne, at fiskerimulighederne for 2024-25 fastsættes på

samme niveau som for 2023-24, hvilket, efter den seneste biologiske rådgivning, vil øge gydebiomassen

med mere end 60 pct. og bringe den op over forsigtighedsgrænsen allerede på et enkelt år.

WWF Verdensnaturfonden støtter forslaget og kan dermed bakke op om den videnskabelige rådgivning

fra ICES. WWF anerkender, at der er tale om et betydeligt fald i landinger og indtægter til fiskeriet. Men

i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks artikel 2.2. mener WWF, at udnyttelsen af havets le-

vende biologiske ressourcer skal foregå sådan, at det sikrer opretholdelse og genopretning af populatio-

ner på niveauer, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte. Derfor skal man følge ICES' anbefaling.

Dette er både det bedste for bestanden, men også for fiskerierhvervets økonomi på længere sigt. WWF

støtter op om målene for den fælles fiskeripolitik, hvor fangstkvoterne skal sættes på bæredygtige ni-

veauer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt støtte til Kommissionens forslag i Rådet.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det generelt vigtigt, at fiskeriet sker på baggrund af den bedste videnskabelige råd-

givning, herunder at fiskeriet sker i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY), og at fiskerimulighederne for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat fastsættes i over-

ensstemmelse hermed.

Regeringen finder, at der for brisling bør fastsættes fleksibilitet fra Skagerrak/Kattegat ud i Nordsøen,

så det er muligt at fiske Skagerrak/Kattegat-kvoten i Nordsøen som hidtil med henblik på at sikre en

bedre kvoteforvaltning. Desuden er det vigtigt, at fiskeriet efter brisling kan påbegyndes den 1. juli 2024,

da hovedsæsonen for fiskeriet er i 2. halvår.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Forslaget til Rådets forordning (EU) 2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimulig-

heder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande,

for så vidt angår visse blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. november

2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2023.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-

duktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om

ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning om forstligt formerings-

materiale)

KOM (2023) 415

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2023.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af forstligt

formeringsmateriale. Forslaget opdaterer den eksisterende direktivregulering for forstligt forme-

ringsmateriale. Forslaget indeholder en række nye tiltag som understøtter EU-bæredygtigheds- og -

klimatilpasningspolitikker, herunder lempeligere regler for materiale til sikring af forstgenetiske res-

sourcer, og tiltag, der skal hjælpe med valg af bæredygtigt og klimarobust forstligt formeringsmate-

riale. Et nyt overordnet mål med forslaget er at få etableret nationale beredskaber, som sikrer adgang

til tilstrækkelige mængder forstligt formeringsmateriale til gen- og nyplantninger efter klima- eller

naturkatastrofer mv., og som sikrer, at materialet er egnet til fremtidens behov. Forslaget forventes

at have mindre statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget for-

ventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Regeringen støtter forslaget, idet man

finder det vigtigt, at den eksisterende regulerings grundlæggende principper og anvendelsesområde

fastholdes. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024, men

forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 415 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om ophævelse af

Rådets direktiv 1999/105/EF (forordning om forstligt formeringsmateriale). Forslaget er modtaget i

dansk sprogudgave den 12. oktober 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024, men forslaget for-

ventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Formål og indhold

Forslaget erstatter og opdaterer den eksisterende EU-regulering om produktion og markedsføring af

forstligt formeringsmateriale. Formålet med forslaget er at tydeliggøre, hvad der omfattes af regulerin-

gen, at sikre lige vilkår for operatører i hele EU, at støtte innovation og konkurrenceevne i EU's skov-

brugserhverv og at bidrage til at løse udfordringer i forbindelse med bæredygtighed, biodiversitet og

klima.

Forslaget bevarer grundelementerne i den hidtidige regulering med henblik på at sikre forstligt forme-

ringsmateriale af høj kvalitet til skovbrugserhvervet. Forslaget viderefører de to vigtige grundelementer

om obligatorisk registrering af grundmateriale i en officiel liste og certificering af individuelle partier af

forstligt formeringsmateriale under overholdelse af specifikke produktions- og kvalitetskrav.

Reguleringens omfang

Forslaget omfatter forstligt formeringsmateriale af arter og kunstige hybrider, som anvendes til skov-

rejsning, genplantning og andre former for træplantning med henblik på produktion af træ og biomate-

rialer, bevarelse af biodiversitet, genopretning af skovøkosystemer, klimatilpasning, klimaafbødning

samt bevarelse og bæredygtig anvendelse af forstgenetiske ressourcer. Forslaget omfatter kun forstligt

formeringsmateriale til en række afgrænsede formål.

Nuværende artslister foreslås bevaret, og der foreslås kriterier samt ny proces for at medtage nye arter

fremadrettet. Nye arter skal, for at blive medtaget, repræsentere et betydeligt areal og en betydelig værdi

i de berørte medlemsstater. Desuden skal de være vigtige i forhold til klimaforandringer samt bevaring

af biodiversitet og andre relevante krav i forhold til de nye EU-strategier

under EU’s Grønne pagt. For-

slaget lægger desuden op til undtagelser for bevaring og bæredygtig udnyttelse af forstgenetiske ressour-

cer.

Andre former for planteformeringsmateriale er undtaget fra forslaget om forstligt formeringsmateriale,

hvis det er omfattet af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-

duktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen (KOM (2023) 414). Forslaget finder

heller ikke anvendelse for forstligt formeringsmateriale, der produceres med henblik på eksport ud af

EU eller til brug for officielle test, videnskabelige formål og forædling.

Registrering af grundmateriale

Forslaget medfører, at grundmateriale fortsat skal godkendes. Som noget nyt foreslås krav om vurdering

af grundmaterialets bæredygtighed.

Med forslaget skal grundmateriale fortsat anmeldes til den kompetente myndighed, men operatører kan

godkendes til selv at godkende formeringsmateriale, der skal anvendes til at bevare forstgenetiske res-

sourcer. Der foreslås ligeledes et nyt krav om udpegning af relevant udplantningszone for visse typer af

grundmateriale samt krav om udpegning af relevante frøoverførselszoner for visse andre typer grund-

materiale.

Markedsføring

Grundmateriale skal fortsat opfylde en række kvalitetskrav for at kunne markedsføres, og materialet må

kun markedsføres, hvis det følges af et stamcertifikat, der dokumenterer kravopfyldelse. Stamcertifika-

tet kan som noget nyt udstedes som et elektronisk stamcertifikat.

Der foreslås nye krav om, at materiale, der indeholder eller består af en kategori 1 NGT-plante, kun kan

markedsføres, hvis det har fået en erklæring om kategori 1 NGT-plantestatus, jf. forslaget til forordning

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

om planter fremstillet ved hjælp af visse nye genomteknikker og om fødevarer og foder fremstillet heraf

(KOM (2023) 411).

Forslaget lægger op til, at partier af forstligt formeringsmateriale skal mærkes med en officiel mærke-

seddel og ikke som hidtil af leverandørmærkeseddel eller -dokument. Det foreslås, at myndigheden skal

godkende operatøren til at udstede mærkesedler, når relevante kvalitetskrav er opfyldt. Den officielle

mærkeseddel kan som noget nyt også udstedes elektronisk. Det foreslås desuden, at det påkrævede plan-

tepas kan kombineres med den nye officielle mærkeseddel, som det allerede kendes for andet plantefor-

meringsmateriale.

Krav til operatører

Forslaget lægger op til, at alle professionelle operatører skal registreres efter bestemmelserne i plante-

sundhedsforordningen. De fleste professionelle operatører er i dag allerede registreret efter plantesund-

hedsforordningens krav. Det er dog ikke helt klart, hvilke operatører, der er omfattet af forslaget.

Som noget nyt skal de professionelle operatører informere køber om grundmaterialets egnethed til nu-

værende og forventede fremtidige klimatiske og økologiske forhold. Disse oplysninger skal forud for

overdragelsen af det pågældende forstlige formeringsmateriale stilles til rådighed for den potentielle

køber via websider, plantevejledninger og andre passende midler.

Import

Det forslås, at import fremover skal anmeldes af den professionelle operatør via Kommissionens IT-

platform IMSOC, som er en EU-informationsportal, der giver medlemsstaterne mulighed for at udveksle

informationer om offentlig kontrol af fødevarer, dyr og planter, for at forhindre svig.

Officiel kontrol og dens finansiering

Officiel kontrol, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kontrolforordningen (Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625). Dermed introduceres en mere risikobaseret kontrol på

området, således at de kompetente myndigheder kan målrette deres ressourcer mod de mest relevante

områder.

Som følge af forslaget om, at kontrolforordningen skal finde anvendelse, vil det blive obligatorisk at

opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende kontroller som følge af operatørers manglende regelover-

holdelse. Det vil også være obligatorisk at opkræve gebyrer for importkontrol. Derudover vil det være

frit for medlemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer for kontrollen eller lade den finansiere af

bevillingen.

Myndighedsbestemmelser

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udarbejde beredskabsplaner for at sikre en tilstrækkelig

forsyning af forstligt formeringsmateriale til genplantning af områder, der er ramt af ekstreme vejrfor-

hold, skovbrande, sygdoms- og skadedyrsudbrud, katastrofer eller andre begivenheder, som er relevante

og identificeret i de nationale risikovurderinger.

Der foreslås ligeledes krav om løbende rapporteringer til Kommissionen om årlige producerede mæng-

der, vedtagne beredskabsplaner, vejledning om plantning af forstligt formeringsmateriale, importerede

mængder og udstedte sanktioner.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Delegering af beføjelser til Kommissionen

Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.

TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, på en række konkrete områder. Der

er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 24. april 2024 fastlagt sin holdning til forslaget med en række ændrings-

forslag af mere teknisk karakter. Europa-Parlamentet har med sine ændringsforslag fokus på, at mar-

kedsføring af forstligt formeringsmateriale skal have kommercielt formål, skal sikre god og entydig

mærkning partier og deling af oplysninger mellem myndigheder og skal understøtte bæredygtigheds-

hensyn og rumme mulighed for genetisk diversitet. Derudover har Europa-Parlamentet fokus på, at den

kompetente myndighed i højere grad tillader, at de professionelle operatører godkendes til at udføre en

del af aktiviteterne under forordningen. Europa-Parlamentet foreslår som noget nyt, at hver medlems-

stat skal oprette en liste over stamcertifikater, udstedt for indsamlede partier af forstligt formeringsma-

teriale, som skal deles mellem myndigheder og dermed give øget fælles overblik over, hvad der kan om-

sættes lovligt i EU.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og re-

viderer eksisterende EU-regulering.

Gældende dansk ret

Markedsføring af forstligt formeringsmateriale reguleres i dansk lovgivning i lov om planter og plante-

sundhed m.v., jf. LBK nr. 1050 af 10. juli 2023 (planteloven) samt i bekendtgørelse om forstligt forme-

ringsmateriale, som er udstedt med hjemmel heri. Bekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv nr.

1999/195/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed m.v., jf.

LBK nr. 1050 af 10. juli 2023, således at der kun fastsættes nationale regler, der er nødvendige for an-

vendelsen af forordningen og for at fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte nationale regler

til implementering af direktivet. Derudover vil der være behov for ændring af bekendtgørelse om forst-

ligt formeringsmateriale. Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet der kun er

meget begrænset bemyndigelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter

og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser opgøres

derfor udelukkende på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være en videre-

førelse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at have statsfinansielle konsekvenser, særligt som følge af kravet om ud-

arbejdelse af beredskabsplaner og tilrettelæggelsen af proceduren for godkendelse af grundmateriale.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Overordnet forventes det, at den nødvendige tilpasning af eksisterende praksis og omlægning af res-

sourcer, særligt i forhold til offentlig kontrol, vil være påkrævet med de deraf følgende statsfinansielle

konsekvenser. Der vurderes potentielt engangsomkostninger på omkring 3 mio. kr. samt løbende årlige

statsfinansielle omkostninger på 0,5-0,6 mio. kr.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye muligheder for at

søge om godkendelse samt administration forbundet med audit af sådanne godkendelser samt egenkon-

trol. Der vurderes en omstillingsomkostning for erhvervet på 350.000-420.000 kr. til opsætning af do-

kumentation af mærkeseddelprint og procedurer for mærkeseddelprint, samt en tilsvarende årlig om-

kostning til dokumentation og opdatering af procedurer.

Der forudses direkte omkostninger for erhvervet til etablering af mærkeseddelprint på 250.000 kr. samt

en årlig omkostning til print på 50.000-120.000 kr.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i høring på Høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevare-

udvalgs EU-underudvalg.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet anfører, at når nye og

gamle skove i stigende grad skal opfylde flere formål, giver det fagligt god mening, at der i forslaget

lægges op til, at grundmateriale skal opfylde flere typer målsætninger, og at der lægges op til fleksibilitet,

herunder at de enkelte lande kan lave særlige regler. IGN anfører, at kriterierne for godkendelse af

grundmateriale underbygger intentionen om øget fleksibilitet, så materialet kan godkendes til særlige

formål som f.eks. ’værn og læ’ eller juletræsproduktion.

IGN anfører, at det giver god mening, at udkastet

lægger op til, at frøkilder til bevaringsformål ikke skal godkendes, men kun anmeldes.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række medlemsstater har under forhandlingerne givet udtryk for bekymringer ved forslaget.

Det omhandler primært de nye byrder for myndighederne ved udarbejdelsen af de obligatoriske bered-

skabsplaner og forholdet til kontrolforordningen 2017/625.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at den eksisterende regulerings grundlæggende principper og anvendel-

sesområde fastholdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt professionelle

handelsled og til brug i det kommercielle skovbrug. Reguleringen bør desuden bidrage

til EU’s bæredyg-

tighedsmål samt klima- og biodiversitetsmål, herunder medvirke til at sikre robust plantemateriale.

Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle skovbrug. Det vil sige at

dyrkningen af en art skal have en vis volumen, for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav

kan opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder. Dog

finder regeringen det vigtigt, at der samtidig skal være mulighed for, at arter, der finder begrænset an-

vendelse, som f.eks. er mere klimarobuste, omfattes, og at der endvidere er mulighed for produktion til

andre formål end forstlige formål.

Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 27/5-24

Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet

og er omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv

og myndigheder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2023 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 10-11. december 2023, jf. samlenotat oversendt den 30. november 2023.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.