Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4031 - RIA Bilag 1
Offentligt
2876278_0001.png
Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2024
SAMLENOTAT
1.
Styrkelse af EU’s beredskab og kriserespons
Side 1 af 3
Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - forsvarsdelen
2876278_0002.png
1.
STYRKELSE AF EU’S BEREDSKAB
OG KRISESREPONS
-
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2024 ventes en drøftelse om styrkelse
af beredskab og kriserespons på EU-niveau. Det forventes, at drøftelsen vil have fokus på
behovet for styrket tværgående krisestyring i EU samt en fremtidig EU-beredskabsstrategi i
lyset af et ændret og mere kompleks risiko- og trusselsbillede som følge af klimaforandringer,
Covid-19 og krigen i Ukraine. Herunder ventes fokus bl.a. at være på behovet for øget civil-
militær koordination inden for beredskabsområdet, muligheden for en tværgående EU-krise-
styringshub samt tilblivelsen af en fælles EU-risikovurdering. Regeringen ser positivt på mu-
ligheden for at anskue beredskab og krisestyring mere tværgående i en EU-sammenhæng,
herunder potentielt med udarbejdelsen af en EU-beredskabsstrategi, en EU-risikovurdering
samt etablering af en EU-fælles krisestyringshub.
2. Baggrund
I de senere år er der
kommet markant større fokus på EU’s evne til at modstå og håndtere
kriser og katastrofer, herunder via civilbeskyttelsesmekanismen (UCPM) og med vedtagelsen
af bl.a. direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet). Udviklingen i
EU sker som en konsekvens af et risikobillede i konstant udvikling, herunder covid-19, vold-
sommere klimaforandringer (fx skovbrande og oversvømmelser) samt krigen i Ukraine.
I lyset af erfaringerne fra krise- og katastrofehåndteringen er der på EU-niveau fokus på at
optimere og
samtænke EU’s civilbeskyttelses-
og krisestyringsstruktur med henblik på bedre
og mere effektiv koordination i EU. Bl.a. fremgår af konklusionerne fra mødet i Det Europæi-
ske Råd (DER) den 21.-22. marts 2024 at:
”Det
Europæiske Råd understreger det tvingende
behov for øget og koordineret militært og civilt beredskab og strategisk krisestyring i forbin-
delse med det skiftende trusselsbillede. Det opfordrer Rådet til at fortsætte arbejdet og
Kommissionen til sammen med den højtstående repræsentant at foreslå tiltag til styrkelse af
beredskab og kriserespons på EU-plan ved hjælp af en tilgang, der omfatter alle farer og
inddrager hele samfundet, under hensyntagen til medlemsstaternes ansvarsområder og
kompetencer med henblik på en fremtidig beredskabsstrategi”.
Som optakt til mødet i DER i marts 2024 fik den tidligere finske præsident Sauli Niinistö i
opdrag
at udarbejde en rapport om, hvordan EU’s militære og civile beredskab
kan styrkes
med fokus på ”whole-of-society”.
Rapporten forventes klar i efteråret 2024 og vil forventeligt
bidrage med input til udarbejdelsen af en forventet egentlig fremtidig beredskabsstrategi på
EU-niveau.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2024 forventes en drøftelse af styr-
kelse af beredskab og kriserespons på EU-niveau. Det forventes, at drøftelsen vil have fokus
Side 2 af 3
Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - forsvarsdelen
på behovet for styrket tværgående krisestyring i EU samt en fremtidig EU-beredskabsstrategi
i lyset af et ændret og mere komplekst risiko- og trusselsbillede. Herunder ventes fokus bl.a.
at være på behovet for øget civil-militær koordination inden for beredskab og krisestyring,
muligheden for en tværgående EU-krisestyringshub samt tilblivelsen af en fælles EU-risiko-
vurdering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konse-
kvenser eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Forhandlingssituationen
Der er blandt medlemsstaterne bred opbakning til ambitionen om at styrke tværgående kri-
sestyring, om end der dog er forskellige syn på, hvordan dette bedst tilvejebringes. En gruppe
af medlemsstater ønsker tættere samarbejde på EU-niveau om beredskab, krisestyring og
civilbeskyttelse, mens en anden gruppe er mere tilbageholdende.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på muligheden for styrket tværgående samarbejde på krisestyrings-
området samt på overvejelserne om en EU-beredskabsstrategi og en EU-risikovurdering. Sam-
tidig ser regeringen,
at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i EU’s krisestyringssy-
stem, samt at tiltag generelt bør bero på grundige analyser af behov og mangler og finansieres
inden for eksisterende rammer. Som et led i den samlede indsats for at styrke tværgående
krisestyring og beredskab i EU ser regeringen et behov for styrket EU-NATO-samarbejde samt
for tættere samarbejde mellem den civile og militære søjle i både EU og medlemsstaterne.
Regeringen ser positivt på overvejelserne omkring etablering af en samlet EU-krisestyrings-
hub, som kan bidrage til at koordinere håndtering af konsekvenserne af tværgående kriser.
Regeringen endelige stillingtagen til fremtidige tiltag afventer en konkret vurdering af disses
konsekvenser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.
Side 3 af 3