Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4031 - RIA Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

14. maj 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Samlenotat

Vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,

der behandles på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13. og 14. juni 2024.

Internationalt udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Miriam Møller

Dagsordenspunkt

Side

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 84

[email protected]

2024 - 77

2706088

Dagsordenspunkt 16. Schengenområdets generelle til- s. 3

stand:

a) Schengenstatusrapport fra Kommissionen 2024

b) Prioriteter for Schengen-cyklus 2024-2025

= Udveksling af synspunkter og vedtagelse

KOM dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 17. Schengenerklæring

Vedtagelse

KOM dokument foreligger ikke

s. 6

Dagordenspunkt 18.

Fremtiden for EU’s visumpolitik

Side

1/19

s. 8

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 19. Implementering af interoperabili- s. 11

tet

= Status

KOM dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 20. Migrations- og asylpagten: imple- s. 15

mentering

a) Opfølgning fra formandskabet

b) Fælles plan for gennemførelse af pagten

= Status

KOM dokument foreligger ikke

Side

2/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 16. Schengenområdets generelle tilstand: a) Kom-

missionens Schengenstatusrapport for 2024 og b) prioriteter for Schen-

gencyklus 2024-2025

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til en overordnet drøftelse af Schengenområdets generelle

tilstand, bl.a. med udgangspunkt i en præsentation fra Kommissionen af Schengen-

statusrapporten for 2024. Efterfulgt af dette forventes det, at formandskabet vil

lægge op til en vedtagelse af prioriteter for Schengencyklus 2024-2025 med fokus på

at styrke de ydre grænser, effektivisere tilbagesendelsessystemer i EU og øge den

indre sikkerhed gennem forbedret politisamarbejde, for at sikre fri bevægelighed i

et Schengenområde uden interne grænsekontrol. Fra dansk side støttes generelt mål-

sætningen om mere politisk styring af Schengensamarbejdet gennem drøftelser i

Schengenrådet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion og prio-

riteter. Regeringen forventer at støtte de tre prioriteter for Schengencyklus 2024-

2025. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet eller gældende

dansk ret, og sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser.

2. Baggrund

Der blev i første halvdel af 2022 opnået opbakning i Rådet til at betegne den del af

rådsmødet for retlige og indre anliggender, der behandler Schengenrelaterede sager,

for Schengenrådet (Schengen Council). Formålet var at øge politisk fokus på og sty-

ring af Schengensamarbejdet. Med den såkaldte Schengenstatusrapport fra maj 2022

har Kommissionen samtidig lanceret et koncept med etårige såkaldte Schengency-

klusser, hvor der hvert år opstilles prioriteter for Schengensamarbejdet. Der har væ-

ret afholdt møder i Schengenrådet ved alle rådsmøderne for retlige og indre anlig-

gender siden marts 2022

Kommissionen har også i foråret 2023 udsendt en Schengenstatusrapport. Rådet ved-

tog på baggrund heraf ved rådsmødet i juni 2023 ikke-bindende prioriteter for Schen-

gencyklus 2023-2024.

3. Formål og indhold

Det forventes, at det belgiske formandskab vil strukturere drøftelsen af Schengen-

områdets generelle tilstand på baggrund af Schengenstatusrapporten for 2024, som

Kommissionen vedtog den 16. april 2024. Rapporten fremhæver betydelige frem-

skridt både på lovgivnings- og operationelt niveau. Den påpeger dog også det fort-

satte behov for Schengenrådets arbejde med bl.a. at sikre en rettidig implementering

Side

3/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

af de nye Schengen-retsakter, ophævelser af intern grænsekontrol ved landegræn-

serne til Bulgarien og Rumænien i forlængelse af Rådets afgørelsen fra 30. december

2023 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i de to lande, styrkelse af for-

valtningen af de ydre grænser, opbygning af et effektivt EU-tilbagesendelsessystem

og styrkelse af politisamarbejdet for at sikre den interne sikkerhed i Schengenområ-

det.

I Schengenstatusrapporten beskrives det også, at Kommissionens Schengenkoordi-

nator siden oktober 2023 har været i tæt dialog med de medlemslande, der midlerti-

digt har genindført grænsekontrol i flere på hinanden følgende perioder. Som følge

af denne konsultationsproces har Kommissionen i november 2023 vedtaget henstil-

linger med henblik på at styrke politisamarbejdet blandt medlemsstater, der midler-

tidigt har genindført grænsekontrol ved indre grænser for at imødegå de sikkerheds-

trusler, der er årsag til grænsekontrollen. Ligeledes har Kommissionen udarbejdet en

rapport som bilag til Schengenstatusrapporten for 2024 på baggrund af denne kon-

sultationsproces, hvor de midlertidigt genindførte grænsekontroller, herunder i Dan-

mark, beskrives.

For første gang har Kommissionen også fremsat et forslag til en rådshenstilling for

den næste Schengencyklus på baggrund af Schengenstatusrapporten.

Den 18.-19. april 2024 afholdt det belgiske formandskab det første møde for Schen-

gen Senior Officials. På dette møde fremlagde Kommissionen forslaget om rådshen-

stillinger vedrørende prioriterede indsatsområder i Schengenområdet for Schengen-

cyklus 2024-2025.

Det er imidlertid forventningen, at det belgiske formandskab ikke vil gå videre med

Kommissionens forslag til rådshenstilling. I stedet ventes formandskabet at søge op-

bakning til følgende tre prioriteter for den næste Schengencyklus 2024-2025:

Styrkelse af de ydre grænser samtidig med forbedring af digitaliseringen af

procedurer og systemer. Fokus skal være på effektiv implementering af ved-

taget lovgivning og strategier, herunder Schengen-retsakterne i migrations-

og asylpagten samt strategier for europæisk integreret grænseforvaltning.

Derudover skal der lægges vægt på forbedret samarbejde med tredjelande

gennem bilaterale og regionale initiativer, statusaftaler og strategiske part-

nerskaber. Medlemslandene skal også sikre rettidig idriftsættelse af

EU’s

kommende Ind- og Udrejsesystem (EES) og system vedrørende rejseinfor-

mation og rejsetilladelse (ETIAS), og en effektiv anvendelse af eksisterende

databaser ved de ydre grænser, såsom Schengeninformationssystemet (SIS)

og Visuminformationssystemet (VIS).

Øge effektiviteten af tilbagesendelsessystemerne gennem effektiv imple-

mentering af vedtaget lovgivning og strategier vedrørende tilbagesendelse.

De operationelle prioriteter skal blandt andet omfatte opsætning og opdate-

ring af effektive, digitaliserede nationale sagsstyringssystemer for tilbages-

endelse. Derudover skal fokus være på at øge antallet af tilbagesendelser

4/19

Side

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

ved at indgive flere tilbagetagelsesanmodninger til tredjelande, især til dem,

der har forbedret deres samarbejde om tilbagesendelse som følge af visafor-

anstaltninger.

Øge den indre sikkerhed gennem forbedret politisamarbejde, for at sikre fri

bevægelighed i et Schengenområde uden intern grænsekontrol.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, her-

under statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamarbejde

(SPAIS) den 23. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensamarbejdet,

herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion i Rådet. Regeringen for-

venter at støtte de tre prioriteter for næste Schengencyklus.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 24. februar 2022 orienteret om oprettelsen af

Schengenrådet inden for rammerne af rådsmødeformationen (retlige og indre anlig-

gender). Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med de planlagte drøftelser

af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmøderne den 9.-10. juni 2022, den

13.-14. oktober 2022, den 8.-9. december 2022, den 9.-10. marts 2023, den 8.-9. juni

2023, den 19.-20. oktober 2023, den 4.-5. december 2023 og den 4. og 5. marts 2024.

Side

5/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 17. Schengenerklæring

= Vedtagelse

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Det belgiske formandskab har i anledning af 40-året for Schengenaftalen fra 1985

foreslået en fælles politisk erklæring vedrørende Schengenområdets fremtid. Rege-

ringen forventer at støtte erklæringen. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet eller gældende dansk ret, og sagen har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland indgik d. 14. juni 1985

den såkaldte Schengenaftale. Med aftalen enedes landene om gradvist at ophæve

kontrollen ved de fælles grænser og indføre fri bevægelighed.

Schengenkonventionen fra 1990 supplerer Schengenaftalen og fastlægger betingel-

ser og garantier for oprettelsen af et område uden indre grænsekontrol. Den blev

indgået af de samme fem lande den 19. juni 1990 og trådte i kraft i 1995. Aftalen og

konventionen samt de tilhørende aftaler og retsregler udgør tilsammen Schengenreg-

lerne,

der har været en integreret del af EU’s ramme siden 1999, og som er blevet en

del af EU-lovgivningen.

Danmark deltager i Schengensamarbejdet på et mellemstatsligt grundlag i medfør af

artikel 4 i Protokol nr. 22 om Danmarks stilling (den såkaldte Schengenteknikalitet).

3. Formål og indhold

I anledning af, at det i juni 2025 er 40 år siden, at Schengenaftalen blev underskrevet

har det belgiske formandskab foreslået en fælles politisk erklæring vedrørende

Schengenområdets fremtid.

Erklæringen forventes at indeholde punkter med følgende indhold:

Medlemslandene vil fokusere på borgernes frihed og sikkerhed samt beskyt-

telse af menneskerettigheder og retsstatsprincipper.

Medlemslandene vil sikre øget koordination og samarbejde for et velfunge-

rende Schengen-område.

Gensidig tillid blandt medlemslandene vil være et centralt element i Schen-

gen-samarbejdet.

Side

6/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

Medlemslandene vil sikre fri bevægelighed i Schengenområdet ved kun at

genindføre interne grænsekontroller som en sidste udvej.

Medlemslandene vil forbedre den interne sikkerhed gennem udvikling og

anvendelse af nye teknologier.

Medlemslandene vil arbejde for et åbent og attraktivt Schengenområde ved

at sikre effektiv adgang for lovlig migration.

Medlemslandene vil forbedre den eksterne grænseforvaltning med en fuldt

interoperabel IT-struktur, der overholder grundlæggende rettigheder.

Medlemslandene vil arbejde for hurtig og effektiv tilbagesendelse af perso-

ner uden opholdstilladelse.

Medlemslandene vil udvikle strategiske grænse- og sikkerhedspartnerskaber

med nabolande og andre lande for at styrke EU’s modstandskraft.

Medlemslandene vil effektivt implementere ny vedtaget lovgivning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, her-

under statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

(SPAIS) den 23. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne støtte Schengenerklæringen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

7/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 18. Konklusioner om fremtiden for EU's visumpoli-

tik

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabet ventes at fremlægge rådskonklusioner om fremtidens visumpolitik

for EU for at give politisk retning for den nye Kommissionen. Det er forventningen,

at konklusionerne vil have fokus på bl.a. at forebygge og forhindre misbrug af visum

ved brug af visumsuspensionsmekanismen, visuminformationssystemet (VIS), udnyt-

telsen af visumkodeks’ artikel 25a

vedr. visumtiltag ved tredjelandes manglende

samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter. Det er ligeledes forventnin-

gen, at konklusionerne vil have fokus på visumliberalisering over for tredjelande.

Regeringen venter at kunne støtte konklusionerne for fremtidens visumpolitik i EU.

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet eller gældende dansk

ret, og sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Over 20 procent af alle asylansøgninger i EU kommer fra personer fra visumfrie

lande, hvilket lægger et betydeligt pres på medlemsstaternes asylsystemer. Som

følge heraf har det belgiske formandskab fremført et behov for en øget strategisk

tilgang til EU’s visumpolitik.

Kommissionen fremsatte den 19. oktober 2023 et forslag om revision af den såkaldte

visumsuspensionsmekanismen, som kan bringes i anvendelse med henblik på mid-

lertidig suspendering af visumfritagelsen for et visumfrit tredjeland. Med forlaget

udvides de grunde, der skal foreligge, for at suspensionsmekanismen kan aktiveres,

ligesom der indføres en større fleksibilitet i forhold til vurderingen af, hvornår de

omstændigheder, der kan aktivere suspensionsmekanismen, foreligger. Denne revi-

dering anses som et centralt værktøj til at løse potentielle problemer med visumfrie

lande. Der er dog også enighed om, at mekanismen kun bør udløses som en sidste

udvej, og at forebyggelse af misbrug vil være afgørende.

For visuminformationssystemet (VIS) gælder et ønske om at adressere den mang-

lende informationsdeling særligt i den situation, hvor en person har fået visum og

derefter har indgivet en asylansøgning. Det forventes, at man med udrulningen af

IT-systemerne vedr. interoperabilitet og den nye Eurodac-forordning i højere grad

vil kunne indsamle det nødvendige statistiske data for at afhjælpe dette.

Side

8/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

I henhold til visumkodeksens artikel 25a, stk. 2, som blev indført i februar 2020,

vurderer Kommissionen regelmæssigt tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse og

fremlægger mindst en gang om året sin vurdering for Rådet. På grundlag af denne

vurdering vil Kommissionen kunne konkludere, om et tredjeland ikke samarbejder

tilstrækkeligt. I tilfælde af utilstrækkeligt samarbejde skal Kommissionen i overens-

stemmelse med visumkodeksens artikel 25a, stk. 5, litra a, forelægge et forslag til

Rådets gennemførelsesafgørelse om suspension af anvendelsen af visse bestemmel-

ser i visumkodeksen på det berørte tredjelandsstatsborgere.

EU’s visumforordning fastlægger, hvilke tredjelandsstatsborgere der skal være i be-

siddelse visum ved indrejse til Schengenområdet. En dialog om visumliberalisering

er en proces, hvor Kommissionen forhandler med det pågældende tredjeland om vi-

sumfrihed for kortidsvisum til EU på baggrund af en fastsat køreplan, der indeholder

en række mål (’benchmarks’), som tredjelandet vil skulle opfylde for at opnå visum-

liberalisering. Disse køreplaner kan indeholde en omfattende liste over diverse re-

former, som tredjelandet skal gennemføre for at blive meddelt visumfrihed, f.eks. på

områderne tilbagetagelse, dokumentsikkerhed, grænse- og migrationsforvaltning,

asylpolitik, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, grundlæggende

rettigheder m.v. Visumliberaliseringsdrøftelserne kan således benyttes som en løfte-

stang til at få tredjelandet til at ændre på forhold, som kunne være problematiske ift.

til at indrømme fuld visumfritagelse for landets statsborgere.

3. Formål og indhold

Det forventes, at rådskonklusionerne for fremtidens visumpolitik i EU præsenteres

på rådsmødet med henblik på efterfølgende udveksling af synspunkter. Formålet

med konklusionerne forventes at samle input til den næste Kommission med kon-

krete retningslinjer og ideer for de kommende år på området for visumpolitik i EU,

herunder hvordan man på denne ene side kan håndtere og forebygge udfordringer

forbundet misbrug af visum, og på den anden side hvordan visum liberalisering kan

bruges i dialogen med tredjelande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Indholdet kan dog

senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekven-

ser. Der vil blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af så-

danne retsakter.

Side

9/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

(SPAIS) den 23. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne støtte rådskonklusioner om fremtidens visumpolitik.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om konklusionerne for EU’s fremtidige visumpolitik har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

10/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 19. Implementering af interoperabilitet

= Status

KOM dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Status på gennemførelse af interoperabilitet (implementering af retsakter vedr. it-

systemer for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed), herunder status for idriftsæt-

telsen af det europæiske ind- og udrejsesystem (EES) i efteråret, forventes på dags-

ordenen for rådsmødet. Det forventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil orien-

tere om den generelle status efterfulgt af en udveksling af synspunkter. Danmark

følger

EU’s gennemførelsesplaner for interoperabilitet. Sagen giver ikke anledning

til at redegøre for nærhedsprincippet eller retsforbeholdet og giver ikke anledning

til at redegøre for gældende ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller øko-

nomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Betegnelsen interoperabilitet dækker over, at medlemslandene, eu-LISA (Det Euro-

pæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for

Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed), Den europæiske grænse- og kyst-

vagt (Frontex) og Kommissionen aktuelt implementerer en række forordninger om

større EU it-systemer på området for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed. Im-

plementeringen vedrører EES (et nyt system til elektronisk ind- og udrejsekontrol),

ETIAS (et nyt system for rejsetilladelser til visumfri tredjelandsstatsborgere forud

for indrejse i Schengenområdet), ændringer til det eksisterende system VIS (Visum-

informationssystemet) og SIS (Schengeninformationssystemet) samt ændringer til

det eksisterende Eurodac (fingeraftrykssystemet for asylansøgere til understøttelse

af Dublin-proceduren). Endvidere omfatter implementeringen også et nyt system for

interoperabilitet (dvs. samkørsel af oplysninger med henblik på kontrol og verifika-

tion af identitetsoplysninger) mellem ovenstående it-systemer samt et nyt system til

udveksling af oplysninger om domstolsafgørelser vedrørende tredjelandsstatsbor-

gere (ECRIS-TCN), som Danmark

–

i modsætning til de øvrige systemer

–

ikke del-

tager i pga. retsforbeholdet.

Implementeringen har også omfattet ændringer til det eksisterende system SIS

(Schengeninformationssystemet). Det ændrede system blev taget i drift i marts 2023.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. december 2020 orienterede

Kommissionen om behov for at revidere tidsplanen pga. forsinkelser i implemente-

ringen af EES. Der har senere vist sig et yderligere behov for justeringer i tidsplanen

pga. forsinkelser i implementeringen af systemerne. I forbindelse med det uformelle

Side

11/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juli 2022 præsenterede Kommissionen

endnu en ny tidsplan, som mødte opbakning blandt medlemsstaterne.

Det blev på rådsmøde (retlige og indre anliggender) i marts 2023 konstateret, at tids-

fristen for EES i medio maj 2023 ikke længere var realistisk. Man blev derfor enige

om at drøfte en ny samlet tidsplan på rådsmødet i juni 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juni 2023 gav eu-LISA en status for

arbejdet med udarbejdelsen af en ny samlet tidsplan, herunder at en revideret plan

forventedes forelagt på rådsmødet i oktober 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i oktober 2023 fremlagde eu-LISA en ny

køreplan til godkendelse. Det fremgår af køreplanen, at EES vil kunne idriftsættes i

anden halvdel af 2024, at ETIAS skal træde i kraft i første halvår af 2025, at ECRIS

forventes at være klar i medio 2025, og at det samlede system for interoperabilitet

skal færdiggøres i andet halvår af 2026. Køreplanen blev vedtaget på rådsmødet.

Forordningerne om EES, ETIAS, ændringerne til SIS og VIS samt den nye interope-

rabilitet udgør en udbygning af Schengenreglerne, som Danmark har tilsluttet sig på

mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks stilling artikel 4.

For omarbejdningen af Eurodac-forordningen, som Danmark har tiltrådt på mellem-

statsligt grundlag i medfør af parallelaftalen, vil Danmark imidlertid inden 30 dage

skulle give Kommissionen meddelelse om, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre

indholdet af ændringerne i dansk ret.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil orientere om status på arbejdet

med den nye tidsplan, som blev vedtaget i oktober 2023 og desuden give en status

på arbejdet omkring den forventede idriftsættelse af EES i efteråret 2024.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet koordineret

udvikling og gennemførelse af Schengen it-systemerne på nær ECRIS TCN, der er

omfattet af forbeholdet. Programmet omfatter pt. de to retsakter vedrørende EES og

ETIAS samt etablering af interoperabilitet og ændringer til SIS og VIS.

Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner deltager i programmet.

Da forordningsforslaget om ændring af Eurodac er vedtaget, forventes dette også

inkluderet i programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Side

12/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser,

herunder samfunds-, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

(SPAIS) den 23. maj 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på korrekt og

rettidig, men også forsvarlig implementering af forordningerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig, men også for-

svarlig implementering af forordningerne på såvel EU-plan som i samtlige medlems-

stater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre grænser og

migration.

I lyset af omfanget af EU-sager, der kan have betydelige økonomiske konsekvenser,

og at der for visse sager er meget kort tid til at fastlægge en regeringsholdning, fx

ved delegerede eller implementerende retsakter, vurderes det centralt, at det løbende,

aktive arbejde for at minimere negative økonomiske konsekvenser fortsættes og in-

tensiveres

–

samt at der tilstræbes tidligere forelæggelser for regeringen af omkost-

ningstunge eller politiske sager.

Det vurderes centralt, at der også arbejdes for mere strukturelle løsninger i EU-regi,

herunder et øget politisk fokus i Kommissionen og øvrige EU-institutioner på udfor-

dringer ifm. implementeringen af EU-retsakter og de nationale omkostninger herved.

Det er vurderingen, at dette ikke er tilfældet i dag i alle sager, herunder i lyset af, at

implementering af de af Kommissionen foreslåede tiltag henhører under medlems-

landenes kompetence.

Der er derfor lagt op til, at der fremadrettet skal stilles krav om tidligere og bedre

konsekvensvurderinger med information om de økonomiske konsekvenser på med-

lemsstatsniveau samt krav om opdaterede konsekvensvurderinger, når retsakter æn-

dres væsentligt under forhandlingerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalgt den 2. marts 2018, den 4. oktober 2019,

Side

13/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

den 29. november 2019, den 26. maj 2020, den 8. december 2020, den 6. oktober

2022, den 23. januar 2023 og den 3. marts 2023.

Sagen om status for implementering af EES og ETIAS i kontekst af interoperabilitet

og status for interoperabilitet har været forelagt Europaudvalget til orientering den

3. juni 2021, den 2. december 2021, 13. oktober 2023 og 1. marts 2024.

Side

14/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 20. Migrations- og asylpagten: implementering

a) Opfølgning fra formandskabet

b) Fælles plan for gennemførelse af pagten

= Status

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Det forventes, at det belgiske formandskab på rådsmødet den 13. juni 2024

vil give en status over arbejdet med implementeringen af migrations- og asyl-

pagten siden vedtagelsen. Det forventes yderligere, at Kommissionen vil præ-

sentere en fælles EU implementeringsplan med en køreplan, der skal sikre

fremdrift for implementering af retsakterne under migrations- og asylpagten

i løbet af den toårige implementeringsperiode. Regeringen hilser vedtagelsen

af migration- og asylpagten velkommen og støtter op om den igangværende

implementeringsproces. Regeringen støtter udarbejdelsen af nationale imple-

menteringsplaner samt en fælles EU implementeringsplan. Sagen giver ikke i

sig selv anledning til at redegøre for nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller

gældende ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser.

2. Baggrund

EU's Migrations- og asylpagt (Pagten) blev endeligt vedtaget den 14. maj

2024. Pagten indeholder en række retsakter på asyl- og migrationsområdet,

der overordnet har til formål at reformere og forbedre det europæiske asylsy-

stem.

Retsakterne træder i kraft 20 dage efter offentliggørelse i EU-Tidende og fin-

der anvendelse to år efter retsakternes ikrafttræden.

Kommissionen har påbegyndt forberedelserne af implementering og operati-

onalisering af Pagten. Kommissionen har blandt andet igangsat arbejdet med

udviklingen af skabeloner for nationale implementeringsplaner, der skal

sikre, at medlemslandene er tilstrækkeligt forberedte, når Pagtens retsakter

finder anvendelse. Det er planen, at de nationale implementeringsplaner, skal

foreligge seks måneder efter Pagtens ikrafttræden. Derudover vil der blive

udviklet en fælles EU implementeringsplan (Common Implementation Plan,

CIP) i tæt samarbejde med medlemslandene.

Side

15/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af retsakterne under

Pagten. Danmark kan dog på mellemstatsligt grundlag tilslutte sig de retsakter

(eller dele heraf), der udgør en udbygning af Schengenreglerne, eller som er

omfattet af den eksisterende parallelaftale mellem det Europæiske Fællesskab

og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgø-

relse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylan-

søgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om

”Eurodac” til sammenligning af fingeraftryk

med henblik på en effektiv an-

vendelse af Dublin-konventionen (Parallelaftalen om Dublin og Eurodac).

Disse retsakter gennemgås i det følgende.

For så vidt angår forordning om asylforvaltning og migrationsstyring

(AMMR), der er omfattet af retsforbeholdet, vil Danmark på baggrund af den

eksisterende parallelaftale om Dublin og Eurodac meddele Kommissionen, at

Danmark ønsker at gennemføre de dele af AMMR-forordningen, som falder

inden for parallelaftalen om Dublin og Eurodac.

For så vidt angår forordning om Eurodac til sammenligning af biometriske

oplysninger

, som er omfattet af retsforbeholdet, vil Danmark på baggrund af

den eksisterende parallelaftale om Dublin og Eurodac meddele Kommissio-

nen, at Danmark ønsker at gennemføre forordningen.

For så vidt angår forordning om håndtering af krisesituationer og force maje-

ure på asyl- og migrationsområdet,

som ligeledes er omfattet af retsforbehol-

det, vil Danmark på baggrund af den eksisterende parallelaftale om Dublin

og Eurodac meddele Kommissionen, at Danmark ønsker at gennemføre de

dele af krisehåndteringsforordningen, som falder inden for parallelaftalen om

Dublin og Eurodac.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og

migrationsstyring, om ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 604/2013.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1358 af 14. maj 2024 om oprettelse af »Euro-

dac« til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på effektiv anvendelse af Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 og (EU) 2024/1350 og Rådets direktiv 2001/55/EF og

på identificering af tredjelandsstatsborgere og statsløse med ulovligt ophold og om medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning

med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 603/2013.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1359 af 14. maj 2024 om håndtering af krise-

situationer og force majeure på migrations- og asylområdet og om ændring af forordning (EU)

2021/1147.

Side

16/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

Forordningen om screening af tredjelandsborgere ved de ydre grænser

forordningen om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved grænserne

der er omfattet af retsforbeholdet, udgør disse en udbygning af Schengenreg-

lerne, og Danmark vil derfor i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks

stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om, hvor-

vidt Danmark vil gennemføre forordningerne i dansk ret. Ved dansk tilslut-

ning skabes en mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige

medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet af forordnin-

gerne.

Fsva. forordningen om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved græn-

serne, er Danmark ikke forpligtet til at indføre en grænsetilbagesendelsespro-

cedure medmindre Danmark på et tidspunkt skulle vælge at indføre en græn-

seasylprocedure efter nationale regler, der svarer til den nye obligatoriske

grænseprocedure for asyl på EU-niveau efter den nye asylprocedureforord-

ning fra pagten, som vil kunne danne grundlag for en efterfølgende grænse-

procedure for tilbagesendelse. Asylprocedureforordningen, herunder den nye

asylgrænseprocedure er omfattet af det danske retsforbehold.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen forventes at være en status fra formandskabet over

afholdte aktiviteter under belgisk formandskab fsva. migration og asylpagtens

implementering, herunder ministerkonferencen i slutningen af april 2024,

samt Kommissionens og agenturernes arbejde, herunder støtten til medlems-

staterne vedrørende de nationale implementeringsplaner. Det forventes yder-

ligere, at Kommissionen vil præsentere en fælles EU implementeringsplan.

Formålet med den fælles implementeringsplan er at tilvejebringe en plan for,

hvilke tiltag i forhold til infrastruktur, ressourcer og udstyr, der skal være på

plads for, at migrations- og asylpagten kan tages i anvendelse efter udløbet af

den toårige implementeringsperiode. Den fælles EU implementeringsplan

forventes også at indeholde en køreplan, som blandt andet har til formål at

sikre en kontinuerlig balance mellem solidaritet og ansvar under hele imple-

menteringsforløbet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om indførelse af scree-

ning af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008,

(EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om indførelse af en

grænseprocedure for tilbagesendelse og om ændring af forordning (EU) 2021/1148.

Side

17/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

Indholdet i drøftelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsak-

ter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget en særskilt

vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS) den 23. maj 2024.

Hertil har DRC Dansk flygtningehjælp haft følgende bemærkninger:

”DRC Dansk Flygtningehjælp er grundlæggende bekymret for de konsekven-

ser, som EU’s migrations-

og asylpagt vil have for flygtninges mulighed for

at opnå beskyttelse i EU. Det er derfor afgørende, at EU’s asylpagt imple-

menteres på en måde, som sikrer asylansøgeres grundlæggende rettigheder,

herunder adgangen til effektive og fair asylprocedurer samt indkvartering un-

der ordentlige vilkår.

Siden 2014 har DRC Dansk Flygtningehjælp været retshjælp for asylansøgere

i Dublin-proceduren, hvor man beslutter hvilken EU-medlemsstat, der er an-

svarlig for behandlingen af en asylansøgning. Nu hvor DublinIII-forordnin-

gen erstattes af forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, mener vi

derfor, at det er afgørende, at vores viden om Dublin-proceduren inddrages i

både de danske myndigheders nationale implementeringsplaner og den fælles

EU implementeringsplan (Common

Implementation Plan, CIP).”

Herudover henviser DRC også til deres policy briefs, som kan tilgås via links

i Bilag 1.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på im-

plementering af migration- og asylpagten. Der er også generelt ønske om, at

Side

18/19

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - integrationsdelen

Rådet for retlige og indre anliggender løbende holdes orienteret om status for

implementeringen af pagten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser vedtagelsen af migration- og asylpagten velkommen og

støtter op om den igangværende implementeringsproces.

Regeringen støtter udarbejdelsen af nationale implementeringsplaner samt en

fælles EU implementeringsplan.

Regeringen er opmærksom på, at migrations- og asylpagten indeholder flere

retsakter, som er indbyrdes forbundne, og hvis rettidige implementering er

afgørende for et velfungerende asyl- og migrationssystem som helhed. Tæt

koordinering og tidslinjer med milepæle for implementeringen af blandt andet

den nye Eurodacforordning er derfor afgørende.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af migrations- og asylpagten har ikke tidligere væ-

ret forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sag om fremskridt vedrørende forhandlingerne om migration- og asylpagten

blev dog senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. december 2023.

Endvidere er følgende sager tidligere forelagt til forhandlingsoplæg

- Forordning om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved græn-

serne den 6. februar 2024,

- Forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR) den

17. maj 2023,

- Forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på

asyl- og migrationsområdet den 27. juni 2023,

- Forordning om Eurodac til sammenligning af biometriske oplysninger

den 24. februar 2022,

- Forordning om indførsel af screening af tredjelandsstatsborgere ved

de ydre grænser den 3. juni 2022.

Side

19/19