Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4031 - RIA Bilag 3
Offentligt
2876343_0001.png
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Sagsnr.
2021 - 4454
Doknr.
870179
Dato
28-05-2024
Samlenotat for sager på Social-, Bolig- og
Ældreministeriets område, der forventes behandlet på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni
2024
Side:
2-9
Punkt 15
Rådets forordning om kompetence, lovvalg,
anerkendelse af retsafgørelser og accept af
officielt bekræftede dokumenter vedrørende
forældreskab og om indførelse af en europæisk
forældreskabsattest
- Orienterende debat
1
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - socialdelen
2876343_0002.png
Dagsordenspunkt 1: Rådets forordning om kompetence,
lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser og accept af
officielt bekræftede dokumenter vedrørende
forældreskab og om indførelse af en europæisk
forældreskabsattest
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 695.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
13-14. juni 2024 med henblik på en orienterende debat vedrørende
anerkendelse mellem medlemsstaterne af forældreskab, der bygger på en
surrogataftale. Kommissionen fremsatte den 7. december 2022 forslag til
forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser og accept
af officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og om indførelse
af en europæisk forældreskabsattest. Forslaget, der er omfattet af
retsforbeholdet, har til formål at styrke beskyttelsen af børns grundlæggende
rettigheder i grænseoverskridende situationer, herunder deres ret til
forældreskab og familieliv. Forordningen indeholder således regler om
grænseoverskridende aspekter af behandlingen af sager om forældreskab
(faderskab og adoption m.v.), herunder om international kompetence, lovvalg
og anerkendelse af afgørelser m.v. fra andre medlemsstater. Forslaget
vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Danmark
deltager ikke i en vedtagelse af forordningsforslaget, da forslaget er omfattet af
retsforbeholdet. Forordningen har derfor ingen lovgivningsmæssige eller
økonomiske konsekvenser, herunder statsfinansielle, samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser for. Regeringen er grundlæggende positiv
over for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 695 af 7. december 2022 fremlagt forslag
til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser
og accept af officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og om
indførelse af en europæisk forældreskabsattest. Forslaget er den 19. december
2022 oversendt til Rådet i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 3, og vedtages derfor
af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Ifølge artikel
1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, herunder
artikel 81, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er
vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom
de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Danmark tager derfor
ikke del i en vedtagelse af forordningen, som hverken vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
I henhold til EU-traktaterne henhører materiel ret i familiespørgsmål, herunder
forældreskab (moderskab, faderskab, medmoderskab m.v.), under
medlemsstaternes kompetence, hvilket betyder, at de materielle regler i
medlemsstaterne for fastlæggelse af forældreskab er fastsat i national ret.
Unionen kan imidlertid efter TEUF artikel 81, stk. 3, vedtage foranstaltninger
vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger.
Forordningsforslaget er fremsat som nøgleaktion i EU-strategien for børns
rettigheder og i EU's strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer.
2
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - socialdelen
2876343_0003.png
Kommissionen har i forslaget vurderet, at der er et behov for at sikre
anerkendelse af forældreskab i grænseoverskridende situationer. Det skyldes,
at EU-borgere i stigende grad befinder sig i grænseoverskridende situationer,
og at de på nuværende tidspunkt, når de flytter mellem medlemsstaterne, ofte
er nødt til at indlede retssager for at få anerkendt forældreskab, der er etableret
i en anden medlemsstat.
Forordningsforslaget vedrører ikke medlemsstaternes kompetence til at
vedtage materielle familieretlige regler, herunder regler om definition af en
familie eller om fastlæggelse af forældreskab.
3. Formål og indhold
Forordningsforslaget har følgende formål:
•
At styrke beskyttelsen af børns grundlæggende rettigheder i
grænseoverskridende situationer ved i relation til forældreskab at
etablere fælles regler for international kompetence, lovvalg og
anerkendelse af afgørelser m.v.
•
At skabe retssikkerhed og forudsigelighed med hensyn til anerkendelse
af forældreskab i grænseoverskridende situationer.
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Forordningsforslagets kapitel I (artikel 1-5) fastslår forordningens
anvendelsesområde, navnlig at forordningen har til formål at lette
anerkendelsen i en medlemsstat af forældreskab, der er fastslået i en anden
medlemsstat.
Det følger af artikel 2, at forslaget ikke berører rettigheder, som et barn har i
henhold til EU-retten. EU-retten kræver således allerede, at medlemsstaterne
anerkender forældreskab, der er fastslået i andre medlemsstater, med henblik
på de rettigheder, som barnet har i henhold til EU-retten, navnlig fri
bevægelighed og forbud mod hindringer ved anerkendelse af navne
.
EU-retten
kræver derimod ikke, at medlemsstaterne anerkender forældreskab i relation til
retsvirkninger, der følger af national ret, f.eks. forsørgelse og arveret.
Efter artikel 3 finder forordningen anvendelse på civilretlige spørgsmål
vedrørende forældreskab i grænseoverskridende situationer. Det fremgår
videre af bestemmelsen, at forordningen bl.a. ikke finder anvendelse på
anerkendelse af udenlandske ægteskaber eller registrerede partnerskaber,
international adoption, forældreansvar og underholdsforpligt. Bestemmelsen
fastslår videre, at forordningen ikke finder anvendelse på anerkendelse af
afgørelser om forældreskab, der er truffet i et tredjeland.
Artikel 4 indeholder diverse definitioner, herunder at ”barn” omfatter en person
af enhver alder, hvis forældreskab skal fastslås m.v., at "fastlæggelse af
forældreskab" omfatter den retlige fastlæggelse af forholdet mellem et barn og
hver forælder, herunder anfægtelse af et tidligere fastslået forældreskab, og at
"ret" omfatter enhver myndighed i en medlemsstat, der udøver retslige
funktioner i spørgsmål vedrørende forældreskab, dvs. også administrative
myndigheder.
Artikel 3 og 4 indebærer, at forordningen bl.a. finder anvendelse på
grænseoverskridende aspekter af medmoderskab, forældreskab på grundlag af
surrogataftaler og national adoption, derunder voksenadoption.
International kompetence
Forordningens kapitel II (artikel 6-15) indeholder regler om international
kompetencen til at behandler sager om forældreskab.
Efter artikel 6 ligger kompetencen til at behandler sager om forældreskab
navnlig hos den ret, hvor barnet, sagsøgte eller en af forældrene har sit
3
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - socialdelen
2876343_0004.png
sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, hvor barnet
eller en af forældrene er statsborger, eller hvor barnet fødes.
Artiklerne 7, 8 og 9 fastlægger den internationale kompetence, når artikel 6
ikke finder anvendelse. Det følger bl.a. af bestemmelserne, at der i sådanne
situationer kan være kompetence i den medlemsstat, hvor barnet befinder sig,
kompetence efter kompetencereglerne i hver enkelt medlemsstat, og
kompetence, når det ikke er muligt at føre sagen i et tredjeland, som sagen
ellers har nær tilknytning til.
Artikel 10 giver kompetence til en ret, der skal træffe afgørelse i en anden sag,
hvor spørgsmålet om forældreskab er afgørende.
Artikel 13 indeholder regler om sikring af, at en part, der bor i udlandet, har
modtaget det indledende processkrift i så god tid, at parten har haft mulighed
for at varetage sine interesser.
Artikel 15 pålægger retterne, at børn under 18 år, der er involveret i en sag om
forældreskab, og som er i stand til at danne deres egne synspunkter, skal have
en reel og faktisk mulighed for at give udtryk for deres synspunkter, og at retten
skal lægge passende vægt på børnenes synspunkter i overensstemmelse med
deres alder og modenhed.
Lovvalg
Kapitel III (artikel 16-23) indeholder regler om, hvilken lov der finder
anvendelse ved fastlæggelse af forældreskab. Artikel 16 fastslår, at den lov,
der skal anvendes, også kan være loven i et tredjeland.
Hovedreglen for lovvalg er efter artikel 17, stk. 1, loven i den stat, hvor den
person, der har født barnet, har sit sædvanlige opholdssted på
fødselstidspunktet, eller, hvis det ikke er muligt at fastslå det sædvanlige
opholdssted for den fødende, loven i den stat, hvor barnet er født. Efter
bestemmelsens stk. 2 kan loven i den anden forælders statsborgerskabsstat
eller i barnets fødselsstat dog anvendes, hvis dette resulterer i, at barnet får to
forældre.
Artikel 19 fastslår, at en efterfølgende ændring af den lov, der finder
anvendelse, ikke ændrer et allerede fastlagt forældreskab.
Artikel 20 regulerer, hvornår en ensidig handling i forbindelse med fastlæggelse
af forældreskab skal have retsvirkning, herunder hvis handlingen opfylder
betingelserne i den lov, der efter artikel 17 finder anvendelse, eller i loven i den
stat, hvor den, der foretager handlingen har sædvanligt opholdssted, eller hvor
handlingen blev foretaget.
Efter artikel 22, stk. 1, kan anvendelsen af en bestemmelse i den lov, som skal
anvendes, kun afvises, hvis anvendelsen er klart uforenelig med de
grundlæggende retsprincipper (ordre public) i loven i den stat, hvor retten er
beliggende. Efter bestemmelsens stk. 2 anvendes stk. 1 under overholdelse af
de grundlæggende
rettigheder og principper i EU’s charter om grundlæggende
rettigheder, særlig artikel 21 om retten til ikkeforskelsbehandling.
Anerkendelse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter
Kapitel IV (artikel 24-43) indeholder regler om anerkendelse af afgørelser og
officielt bekræftede dokumenter, der fastslår forældreskab med bindende
retsvirkning, og som er udstedt i en anden medlemsstat.
Artikel 24 og 35 omhandler anerkendelse af afgørelser og officielt bekræftede
dokumenter med bindende retsvirkning. Det er udgangspunktet, at disse
dokumenter umiddelbart skal anerkendes i alle andre medlemsstater, uden at
der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure.
4
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - socialdelen
2876343_0005.png
Artikel 31 og 39 indeholder udtømmende lister over grunde til at afslå at
anerkende de omhandlede dokumenter, herunder hvis en part ikke har haft
mulighed for at varetage sine interesser, eller dokumentet er uforenelig med en
senere afgørelse om forældreskab. Anerkendelse kan også afslås, hvis
anerkendelsen åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den
medlemsstat, hvor anerkendelsen påberåbes, under hensyntagen til barnets
interesser. Denne grund til at afslå anerkendelse skal anvendes under
overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper i EU’s charter om
grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21 om retten til
ikkeforskelsbehandling. Endelig kan anerkendelse som udgangspunkt afslås,
hvis afgørelsen er truffet, uden at børnene har haft mulighed for at give udtryk
for deres synspunkter.
For at få en afgørelse anerkendt, skal en part efter artikel 26 fremlægge en
kopi af afgørelsen og en attest efter artikel 29. Efter denne bestemmelse
udstedes af attesten af retten i oprindelseslandet. Efter artikel 30 kan attesten
berigtiges, hvis den ikke er i overensstemmelse med afgørelsen. Efter artikel
37 og 38 gælder tilsvarende ved officielt bekræftede dokumenter. De
omhandlede attester er vedlagt forordningsforslaget i bilag 1 og 2.
Artiklerne 32, 33 og 34 fastsætter proceduren for afslag på anerkendelse,
herunder navnlig at proceduren som udgangspunkt reguleres af loven i den
medlemsstat, hvor der anlægges sag om ikkeanerkendelse. Afgørelse om
afslag på anerkendelse kan appelleres efter loven i den pågældende stat.
En person, der har anmodet om anerkendelse eller ikkeanerkendelse, og som i
oprindelsesmedlemsstaten har haft helt eller delvis fri proces eller været
fritaget for gebyrer og sagsomkostninger, har efter artikel 43 under en
anerkendelsessag ret til fri proces eller fritagelse for gebyrer og
sagsomkostninger i videst muligt omfang efter loven i den medlemsstat, hvor
sagen anlægges.
Officielt bekræftede dokumenter uden bindende retsvirkning
Kapitel V (artikel 44 og 45) indeholder regler om anerkendelse af officielt
bekræftede dokumenter, der ikke har bindende retsvirkninger i
oprindelsesstaten, men som har beviskraft i denne stat. Det drejer sig bl.a. om
fødselsattester, der indeholder oplysninger om forældreskab, der følger af
loven, uden at der er truffet afgørelse herom.
Sådanne dokumenter skal have samme beviskraft i en anden medlemsstat,
som det har i oprindelsesstaten, medmindre dette strider mod grundlæggende
retsprincipper (ordre public). Sådanne retsprincipper anvendes under
overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper i EU’s charter om
grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21 om retten til
ikkeforskelsbehandling.
Enhver anfægtelse af de retlige dispositioner eller retsforhold, der er registreret
i et sådant dokument, skal forelægges for de retter, som har kompetence i
medfør af denne forordning, og afgørelse herom træffes i henhold til den lov,
der finder anvendelse i medfør af kapitel III.
Europæisk forældreskabsattest
Med kapitel VI (artikel 46-57) oprettes en europæisk forældreskabsattest.
Attesten har til formål uden anvendelse af en særlig procedure at kunne
fremlægges som bevis i en medlemsstat for forældreskab, der er fastslået i en
anden medlemsstat. Attesten udstedes af de kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor forældreskabet er fastslået, efter anmodning fra barnet eller
en juridisk repræsentant til denne. Den kompetente myndighed udsteder
attesten, når den har sikret sig rigtigheden af forældreskabet. Attesten er
indeholdt i bilag 5 til forordningen
5
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - socialdelen
2876343_0006.png
Den udstedende myndighed kan berigtige en attest, og rigtigheden af en attest
kan anfægtes ved retterne i den medlemsstat, hvor attesten er udstedt. I
forbindelse med en sag herom kan retsvirkningerne af attesten suspenderes.
Afsluttende bestemmelser
Kapitel VII-IX (artikel 58-72) indeholder bl.a. bestemmelser om digital
kommunikation, bemyndigelse til Kommissionen til at ajourføre de attester, der
er indeholdt i bilag 1-5 til forordningen, respekt af de konventioner om
forældreskab, som medlemsstaterne har indgået, og databeskyttelse.
Efter artikel 69 finder forordningen som udgangspunkt alene anvendelse på
retssager, der er anlagt, og på officielt bekræftede dokumenter, som er udstedt
eller registreret på eller efter datoen for forordningens anvendelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Den 14. december 2023 afgav Europa-Parlamentet i henhold til TEUF artikel
81, stk. 3, en udtalelse om forslaget. I udtalelsen støtter Europa-Parlamentet
forslaget, men foreslår en række ændringer af det, navnlig med fokus på
LGBT+-rettigheder og styrelse af barnets bedste og inddragelse af barnet ved
behandlingen af sager om forældreskab.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at det på grund af forskellene mellem
medlemsstaternes regler om forældreskab er nødvendigt med fælles EU-regler
for at sikre anerkendelse i en medlemsstat af forældreskab, der er fastslået i en
anden medlemsstat.
Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at manglende anerkendelse af
forældreskab kan betyde, at europæiske familier afskrækkes fra at udøve
deres ret til fri bevægelighed af frygt for, at forældreskabet til deres barn ikke vil
blive anerkendt i en anden medlemsstat.
Det er derfor Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
6.1. Moderskab, faderskab og medmoderskab
Reglerne om moderskab, faderskab og medmoderskab findes i børneloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019.
Registrering af moderskab, faderskab og medmoderskab i forbindelse med
fødslen
I Danmark er det personregisterføreren, der registrer alle fødsler og i den
forbindelse registrerer moderskab, jf. § 30 i børneloven, hvorefter den kvinde,
som føder et barn, anses for mor til barnet. Personregisterføreren registrerer
også faderskab, når moren er gift, eller faderskabet anerkendes ved en
omsorgs- og ansvarserklæring.
Familieretshuset står for registrering af faderskab inden fødslen og af
medmoderskab.
Anerkendelse og afgørelser om faderskab og medmoderskab
Der rejses sag om faderskab og medmoderskab ved Familieretshuset, når
faderskab eller medmoderskab ikke er blevet registreret i forbindelse med
barnets fødsel, og når en part anmoder om, at der rejses sags herom.
6
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - socialdelen
2876343_0007.png
Børneloven indeholder i § 14 bestemmelser om anerkendelse af faderskab og
medmoderskab over for Familieretshuset. Det er ikke en betingelse for
anerkendelse af faderskab, at manden er genetisk far til barnet, f.eks. hvis
barnet er blevet til ved assisteret reproduktion.
En kvinde kan anerkende medmoderskabet til barnet, hvis barnet er blevet til
ved assisteret reproduktion.
Er faderskab eller medmoderskab til et barn ikke blevet registreret eller
anerkendt, følger det af § 13 i børneloven, at der træffes afgørelse herom.
Afgørelse om faderskab og medmoderskab træffes som udgangspunkt af
Familieretshuset, men hvis sagen indeholder komplicerede faktiske eller
juridiske problemstillinger, træffes afgørelsen af familieretten.
Genoptagelse af faderskab og medmoderskab
En sag om faderskab og medmoderskab kan efter kapitel 4 i børneloven
genoptages, hvis faderskabet eller medmoderskabet til et barn er ikke er blevet
fastslået ved anerkendelse eller afgørelse.
Er faderskab eller medmoderskab fastslået, kan sagen herom genoptages, hvis
alle involverede er enige herom, hvis der er begået fejl i den tidligere sag, eller
hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der muligvis vil give
sagen et andet udfald.
International kompetence
Familieretshuset og familieretten har efter § 456 b i retsplejeloven bl.a.
international kompetence til at behandle en sag om faderskab og
medmoderskab, hvis moren, barnet eller en mulig far eller medmor har bopæl i
Danmark, eller hvis faderskabet eller medmoderskabet er fastslået i Danmark.
Anerkendelse af udenlandsk forældreskab, herunder forældreskab på grundlag
af surrogataftaler
Efter §§ 1, 2 og 4 a i lov nr. 158 af 6. maj 1980 om anerkendelse af nordiske
afgørelser om faderskab og medmoderskab anerkendes afgørelser om
faderskab og medmoderskab fra Finland, Island, Norge eller Sverige i
Danmark. Det følger dog af lovens § 3, at en sådan afgørelse bl.a. ikke
anerkendes, hvis afgørelsen strider mod en anden afgørelse, eller hvis
anerkendelsen vil være åbenbart uforenelig med grundlæggende danske
retsprincipper (ordre public).
Efter dansk international privatret antages det, at tilsvarende gælder i forhold til
afgørelser om faderskab og medmoderskab, der er truffet uden for de nordiske
lande. Det betyder, at et forældreskab, herunder medmoderskab, som er
fastslået i udlandet, anerkendes i Danmark, medmindre anerkendelse af
forældreskabet vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public).
Det antages ligeledes, at det er en betingelse for at anerkende en udenlandsk
afgørelse, at sagen havde en tilsvarende tilknytning til det pågældende land,
som en sag om faderskab og medmoderskab skal have til Danmark for, at
danske myndigheder kan behandle den, dvs. at barnet eller moren eller en
mulig far boede i det pågældende land.
Det antages videre, at faderskab og medmoderskab, der er etableret direkte
efter loven i det land, hvor barnet blev født, det vil sige uden at der er truffet
afgørelse om faderskabet eller medmoderskabet, ligeledes som udgangspunkt
anerkendes i Danmark.
Et udenlandske forældreskab, der er blevet etableret på grundlag af en
surrogataftale, anerkendes ikke i Danmark. Det skyldes, at efter § 30 i
børneloven anses den kvinde, der føder et barn, efter dansk ret altid for mor til
barnet, også selvom barnet er født i udlandet. Den mand, der er genetisk
7
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - socialdelen
2876343_0008.png
forælder til barnet, anses dog efter dansk ret for far til barnet. Den tiltænkte
forælders forældreskab vil kunne søges etableret ved stedbarnsadoption.
Ved en surrogataftale forstås en aftale, der går ud på, at en kvinde
(surrogatmoren) skal føde et barn med henblik på, at et par (de tiltænkte
forældre) skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoren.
6.2. Adoption
Reglerne om adoption findes i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af
7. august 2019.
Tilladelse til og ophævelse af adoption
I Danmark kan man også etablere forældreskab ved f.eks. national adoption.
En national adoption er en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har
bopæl i Danmark. For alle adoptioner er det en grundlæggende betingelse, at
adoptionen skal være bedst for barnet, jf. § 2 i adoptionsloven. En adoption kan
også omfatte en person over 18 år.
Adoption meddeles ved bevilling, der udfærdiges af Familieretshuset.
Det følger af § 28, stk. 1, i adoptionsloven, at den, der har bopæl her i landet,
kun kan adoptere efter dansk ret. Efter § 29, stk. 1 og 2, kan den, der har
bopæl i udlandet, kun adoptere efter dansk ret, hvis ansøgeren eller dennes
ægtefælle eller samlever har dansk statsborgerskab, og adoption som følge
heraf ikke kan gennemføres i det land, hvor ansøgeren bor, og hvis en dansk
adoptionsbevilling får gyldighed i bopælslandet. Ankestyrelsen kan dog tillade
adoption, hvis sagen har en særlig tilknytning til Danmark.
En adoption kan ophæves af Ankestyrelsen eller domstolene.
Anerkendelse af udenlandske adoptioner
Det er efter dansk ret også muligt at etablere forældreskab ved anerkendelse
af en adoption, der er gennemført i udlandet. Det følger af § 28, stk. 2, i
adoptionsloven, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at
udenlandske adoptionsafgørelser anerkendes her i landet. Der er ikke fastsat
regler herom, men efter praksis anerkendes en udenlandsk adoption, som ikke
er omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og
samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, i Danmark, når følgende
betingelser er opfyldt:
•
Adoptanten havde bopæl (domicil) i det pågældende land på
ansøgnings-/adoptionstidspunktet.
•
Adoptionen har retsvirkninger, der svarer til retsvirkningerne af en
dansk adoption.
•
Adoptionen er ikke åbenbart uforenelig med grundlæggende danske
principper (ordre public).
6.3. Lovvalg vedrørende moderskab, faderskab, medmoderskab og
adoption
Når en dansk myndighed har international kompetence til at behandle en sag
om moderskab, faderskab, medmoderskab eller adoption, afgøres sagen i
praksis efter dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Danmark deltager ikke i en vedtagelse af forslaget, da det er omfattet af
retsforbeholdet. Forordningen vil derfor ikke gælde i eller være bindende for
Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forordningsforslaget, da
forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forordningen har derfor ingen
8
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - socialdelen
2876343_0009.png
økonomiske konsekvenser, herunder statsfinansielle, samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt
Samarbejde den 27. januar 2023 og den 27. maj 2024.
Forslaget har endvidere i perioden fra den 6. februar til den 10. marts 2023
været sendt i offentlig høring. Manderådets Udvalg for Familieret støttede
formålet med forslaget. LGBT komiteen havde gerne set, at forslaget var
baseret på TEUF artikel 21 om fri bevægelighed frem for TEUF artikel 81
således, at forslaget ikke ville være omfattet af retsforbehold og ikke ville skulle
vedtages med enstemmighed. Komiteen bemærkede med tilfredshed, at
regeringen grundlæggende er positiv over for forslaget og opfordrede
regeringen til at arbejde for at øge beskyttelsen af regnbuefamilier i
grænseoverskridende situationer. Familieretshuset, Ankestyrelsen, Social- og
Boligstyrelsen og KL havde ingen bemærkninger til forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er grundlæggende positiv over for forslaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev den 3. februar 2023 oversendt et grund- og nærhedsnotat om
forslaget til Folketingets Europaudvalg.
9